Drachman, Holger Henrik Herholdt BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Drachman, Holger Henrik Herholdt (1884-01-14)

Palæet i Roskilde.14. Januar 84.

Kære Justitsraad Hegel.

Jeg er nu bleven færdig med Omarbejdelsen af mit Stykke. Nu indestaar jeg for det.

Jeg kommer ind en af de første Dage med det og gaar da til Fallesen, for at høre, hvornaar man — i Tilfælde af Anlagelse s. 243— mener at kunne spille det. Dernæst lader jeg tage Afskrift og sender det til Direktionen for d. kgl. Theater i Stockholm, hvorfra jeg har faaet en meget forekommende Skrivelse i Anledning af den Lykke, som »Strandby-Folk« har gjort nu forleden.

Saa tager jeg med hele Familien til Hamborg, for at træffe Arrangements med Bjørn Bj.

Og saa tager jeg med Emmy og Børnene til et Sted i Norditalien, for at vi ret kan vinde Sundhed og Kræfter allesammen til at gaa nye store Baner og dybe, rige Arbejder i Møde.

Vor Læge her har indtrængende tilraadet dette Skridt. Emmy er jo — gennem Aarenes Kampe og selv gennem mine periodiske Svagheder og Skrøbeligheder — bleven mig en lille god Skat, som jeg vil gøre alle Anstrengelser for at bevare frisk og sund for mig og Børnene. Medens denne Vinter har været lys og rig for mig baade paa Kamp og Anerkendelse — saa har det været en streng Tid for hende, og ikke alene hendes Modstandskraft, men ogsaa min Taalmodighed er igennem lange Uger bleven sat paa Prøve.

Vi maa afsted i en nær Fremtid, inden Kulden kommer og gør os Afbræk i Rejsen. Ved Cancelliraad Mallings velvillige Hjælp — og forøvrigt gennem Annoncer — haaber vi at kunne faa lejet vor Lejlighed her ud for dette Halvaar og derved dække Aarets Leje.

Men hvis denne Rejse iøvrigt skal lykkes, saa maa vi selvfølgelig foreløbig — indtil nye Indtægter ved dette sidste dramatiske Arbejde kan indkomme — gøre Regning paa Deres Redebonhed i materiel Assistance, hvilken De nu, som før, utvivlsomt vil yde os, ikke blot som Forlæggeren men som en gammel Ven, der nu trygt stoler baade paa Mennesket og Digteren H. D.

Herom mere mundtligt. Blot dette endnu: Foruden Hensynene — og de væsentlige — til min Hustrus Helbredelse, kan jeg ogsaa føje Hensynene til min digteriske Virksomhed.

I dette Øjeblik, saa godt som Sagen og Sagerne nu staar, vil jeg gøre vel imod mig selv og min Stilling over og udenfor Partierne, ved at lufte mig og lutre mig borte fra de hjemlige Forhold et halvt Aarstid eller længere, ligesom Ønskeligheden byder. Der vil blive Valgkamp og Valgvrøvl her til Foraaret, og jeg kan, med den Ild, der er i mig, bedre regulere mig og befri mig for alt uvedkommende og maaske utidigt Stridsskriveri, naar der ligger store Afstande mellem s. 244Hjemmet og mig. »Hjemmet« i snevrere Forstand tager jeg jo med mig, og Hjemmet ͻ: Danmark i højere og mere udvidet Forstand følger mig.

16*

I Norditaliens dejlige Foraar vil baade Hustru og Børn trives og oplives — ligesom jeg selv vil styrkes og forfriskes under Læsning og Tænkning. Naar da Sommervarmen kommer, er det min Agt at flytte Lejrteltet op i de sydtyske Bjærglandskaber — hvor jeg vil studere den store Reformationstid paa egen Grund. Det er hen imod dette Punkt at mine kommende Arbejder vil tage Sigte; dér tror jeg ligger et befriende Ord og Æmne — og ikke mindst for vor egen »Danske Bevægelse« herhjemme.

Som sagt, mere mundtligt herom. Jeg mente blot, at det vilde være ønskeligt, om jeg endnu idag gav Dem, kære Justitsraad Hegel, en lille Oversigt over mine Planer.

Jeg har nøje, sammen med Emmy, overvejet Sagen med vor dygtige Læge, og han er fuldstændig »einverstanden«

med Deres hengivne
Holger Drachmann.