Ibsen, Henrik BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Ibsen, Henrik (1866-03-16)

Romden 16de Marts 1866.

Hr. Cancelliraad Hegel!

Igaar modtog jeg Deres meget ærede og kjærkomne Skrivelse af 6te d. M., hvilken jeg med disse Linjer skynder mig at besvare.

Deres Brev af 23de Novbr. f. A. blev af mig besvaret allerede paa selve Modtagelsesdagen, nemlig Lørdagen den 2den s. 295December. Da jeg ingen Concept skriver og heller ikke holder Copibog, men kun optegner mine Breves Afsendelsesdatum, kan jeg naturligvis ikke nu ordrett gjengive Indholdet af nysnævnte Skrivelse, men Hovedsummen deraf var at jeg indgik paa Deres Forslag om Deling af Opplaget saavelsom af Honoraret, samt at jeg, for ikke yderligere at sinke Trykningen ved en fortsatt Brevvexling frem og tilbage, gav Dem ubetinget Fuldmagt till i et og alt denne Sag betræffende at afgjøre alle muligens oppstaaende Spørgsmaal paa egen Haand uden derom at indhente mit Samtykke, idet jeg udtrykkelig tillføjede at jeg følte mig fuldt forvisset om at De vilde efter eget fri Valg vide at ramme mit Tarv ligesaa godt som jeg selv.

Om Bjørnsons Yttring till Dem isommer at mit Digt behandlede et Emne fra en langt tillbageliggende Periode erklærede jeg, som jeg fremdeles gjør, at den maa grunde sig paa en Misforstaaelse; jeg har derom tillskrevet ham, men endnu ikke modtaget Svar. Deres allerede i Skrivelse af 18de Novbr. fremførte Anke mod min Orthografi havde jeg besvaret under 25de Novbr., hvilket Brev De jo har modtaget; till den i nysnævnte Skrivelse givne Tilladelse till at foretage Forandringer i Skrivemaaden, henviste jeg kortelig i Brevet af 2den December. Bemærkningen om de mange af mig brugte men i Danmark ukjendte Ord besvarede jeg med at saadant var uundgaaeligt, at Ordene vare brugte saagodtsom udelukkende for at betegne Lokalforholde, Fjeldformationer o. s. v. hvorfor man naturligvis i et Sletteland ingen tilisvarende Betegnelser har, men at Ulempen herved ikke var større, end den, som Læsningen af en Søroman medfører for en Indlandsbeboer; han forstaar vistnok ikke alle de i Sølivet forekommende Udtryk, men derved bliver dog ikke Bogen uforstaaelig.

At et Brev af saadant Indhold under førnævnte Dato af mig blev skrevet og indleveret, erklærer jeg herved paa Ære og Samvittighed, og naar De ikke har modtaget det, maa det altsaa være bortkommet undervejs. Men dette Tillfælde har jeg ikke før nu tænkt mig Muligheden af og herfra skriver sig at jeg ikke besvarede Deres Brev af 14de December (formentlig fejlagtigt dateret, da det ifølge Kjøbenhavns Poststempel allerede er afgaaet den 13de); thi hvad deri tilltrængte Besvarelse havde allerede faaet en saadan i hint (bortkomne) Brev, hvilket jeg dengang antog for blot forsinket og Dem nogle Dage senere ihændekommet.

s. 296I et Brev, som min Svigermoder tillskrev mig den 2den Januar d. A. forekommer Yttringer, som fremkaldte min siden vedligeholdte Uvisshed og pinlige Forventning. Hun skriver at hun Dagen iforvejen havde talt med Dem; hun beklager at Trykningsanliggendet endnu ikke var afgjort o. s. v. Jeg, der ikke anede at mit Brev af 2den December var bortkommet, fortolkede dette som om De nu havde faaet nye Betænkeligheder og at De agtede at fremsætte yderligere Forslag, hvilke jeg siden den Tid med hver Postdag har ventet, idet jeg afvexlende i Uvisheden har spejdet i alle Blade efter Bogens Udkomst henholdende mig till at De engang havde nævnt Februar som en hensigtsmæssig Udgivelsestid.

Det var under Vægten af en saadan Stemning at jeg skrev mit Brev i forrige Uge og skulde deri forekomme noget Udtryk, der paa nogensomhelst Maade kunde vække Anstød, beder jeg Dem opprigtigt at tilgive mig.

Deres højsindede Tillbud om at lade det forblive ved den første Aftale om Opplag og Honorar ønsker jeg ikke at modtage, jeg beder Dem tvertimod indstændigt og indtrængende at lade det have sit Forblivende med Delingen. Nogen Nødvendighed for Dem af at lade trykke det store Opplag paa engang indser jeg ikke at der, tilltrods for min nu forklarede Taushed, har været tillstede. Thi selv om jeg skulde have faldet paa at fordre det hele Honorar, saa havde jeg dog ingensomhelst Rett til at paastaa Trykningen af det hele Opplag, og dersom De mener at Afsættningen foreløbig kun vil kræve et mindre Antal Exemplarer, er det jo unødvendigt at paatage Dem fordobblede Omkostninger till Papir og Trykning; Typerne blive jo, efter hvad De tidligere har foreslaaet, staaende i Satsen og jeg vil inderligt ønske at dette Brev maa komme tidsnok till at forhindre det i Deres sidste Skrivelse nævnte Arrangement eller at De af Dem selv i Mellemtiden er falden paa den her nævnte Udvej. Jeg gjentager det, jeg ønsker og jeg gjør Fordring paa at bære min Andel af et muligt Tab i dette Anliggende; at vide dette helt og holdent væltet over paa Dem, vilde blive en Tanke, som kom till at pine mig baade dybt og længe. Hvis De derimod vil indgaa paa min Anmodning om at udbetale den anden Halvdel af Honoraret som foreløbigt Forskudd paa nye Arbejder, saaledes som omskrevet er i mit Brev af 8de dennes, da er dette naturligvis en anden Sag, hvorfor jeg vil være Dem meget taknemmelig.

s. 297Hermed haaber jeg at alle Misforstaaelser maa være fjernede og at jeg i Fremtiden maa nyde Æren og Behageligheden af som Forfatter at være knyttet till Dem, ligesom det er min Agt saameget som muligt at knytte mig till Danmark. Nordmænd og Svensker har en forfærdelig Blodskyld at afvaske ligeover for eder og jeg føler det som mit Livs Oppgave at bruge de Evner Gud har givet mig till at vække mine Landsmænd opp af Sløvheden og bringe dem till at se, hvor de store Livsspørgsmaal peger hen.

Postportoen af dette Brev beder jeg mig ført i Regning; Pavestaten har nemlig ingen Postkonvention med Danmark, og at frankere længere end till Grændsen herfra medfører derfor en Portoforøgelse af henimod i Mk. dansk for et enkelt Brev.

Idet jeg imødeser Udkomsten og Modtagelsen af min Bog, tegner jeg mig med Højagtelse

Deres stedse forbundne
Henrik Ibsen.