Stub, Ambrosius O du dybe Fald og Vaade

O du dybe Fald og Vaade

Mel. Naar skal da min Tid faae Ende.

O du dybe Fald og Vaade!
O du dyre, bondløs Naade!
Mennisket, som brød Guds Bud,
Blev forligt med Gud ved Gud;
Thi hand har med eget Blod
Giort vor Sag i Christo god.

Usle Verden! lær at kiende
Kiærlighed foruden Ende:
Usle Verden! kom og merck
Den u-skabte Viisdoms Verck:
Mennisket ved Gud og Mand
Reistes af sin faldne Stand.

Een, uskyldig, vilde lide
Alles ævig Qval og Qvide:
Jesus, Jesus eene var
I Guds Vredes Perse-Kar,
Da en reen Forsoning flød
Af hans kraftig Blod og Død.

67

Søg, du Synd-beklemte Hierte,
Lindring af hans heele Smerte:
Søg hans Vunder, hvor du faâr
Lægedom ved hvert et Saar:
Søg i ham dit Liv, din Roe
Ved en ret bodfærdig Troe.

Søvnig Siel! Hvor tør du nøle
I din Synds forfuulnet Søle?
Vil du i hin Svovel-Søe
Ævig qvæles, aldrig døe?
Jesus frelser dig derfra
Naar du søger Golgatha.

[97.] A: Ny kgl. Sml. 819 m, 4° Nr. 3 (egenhændig Renskrift). B: Levin (Nr. 6) S. 7. C: Heiberg 1771 (Nr. 5) S. 14. D: Chr. Stub 1780 (Nr. 5) S. 21. E: Chr. Stub 1780 (Nr. 28) S. 71. - Litt.: Barfod III Nr. 13; Brix: Ambr. Stub S. 129 og 141-42; Fonsmark Nr. 13. - Jf. Indl. S. 47 og 55.

1 Overskr.] Aria Ditto B (ref. til den foreg. Høye Gud m. Overskr.: Opreysning i Christo); Aria C-E. 2 Mel.. Ende] mgl. B. 4 bondløs] bundløs BE. 14 Reistes] Reises B-E. - sin] den B-D. - faldne] falden E. 19 Forsoning] Forsonings B. 21 Synd-beklemte] Synde klemte B. 25 dit Liv] din Fred B-E. 27 Søvnig] Sikre B-E. 28 forfuulnet] dvs. forraadnet; forfuldne B. 29 hin] din B.

68