Stub, Ambrosius Jeg seer dit Konstverk store Gud

Jeg seer dit Konstverk store Gud

Ps. 73 v. 25

Aria

Jeg seer dit Konstverk store Gud,
Du est alviis, almægtig,
All Verden blev jo ved dit Bud
Af intet viid og prægtig;
Men dette store alt
I Omkreds og Gestalt
Er dog i Siælens Øie slet
Mod Dig som eene skabte det.

Jeg seer det vidt udstrakte Rum
Den Circlet Himmel-Bue,
Dens Lamper uden Tal og sum
I ubegreben Lue
Mit Syen forlyster nok
Ved deylig Stierne-Flok.
Men Siælen venter sikkerlig
Sin Himmel-Glands og Soel i dig.

Jeg ser een Jord, en Grundfæst Bold
I dette store Runde
Fyldt op med Forraad tusind Fold
For alle liv og Munde

52

Din Rundhed gav mig meer
End jeg fornøden seer
Men var all Jorden skabt for mig,
Jeg var dog arm foruden Dig.

O kiære Gud! din Aand, dit Ord
Er her mit Liv i Live;
Men hvad er Himmel eller Jord
Naar jeg hos dig kan blive?
Min Længsel, Lyst og Agt
Er op fra Verdens Pragt.
Lad Verden have sit for sig,
O lad mig bare have dig!

[90.] A: Levin (Nr. 39) S. 45. B: Heiberg 1771 (Nr. 39) S. 79. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 24) S. 60. - Litt.: Barfod III Nr. 26; A. D. Jørgensen S. 507; Vilh. Andersen S. 225; Brix: Ambr. Stub S. 151; Fonsmark Nr. 26. - Psalme 73 Vers 25 lyder: Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden. - Jf. Indl. S. 43 og 54.

2 73] 13 A. 3 Aria] mgl. BC. 14 Lamper] Lampe A. 24 Rundhed] Runhed A. 25 End] Eend A. 33 op fra] underforst. til Himmelen. - Barfod sætter Semikolon efter L. 15 Lue og retter L. 16 forlyster til forlystes.

53