Stub, Ambrosius Digte

2
3

AMBROSIUS STUBS

📖 DIGTE

Udgivet med Indledning og Noter af
ERIK KROMAN

Billedredaktion og Billedtekst
ved Erik Kroman og Volmer Rosenkilde

II

ROSENKILDE OG BAGGER 1972

4

TRYKT I GULLANDERS BOGTRYKKERI, SKJERN
Teksten er sat med Garamond

Fotografi, hvor andet ikke er anført:
FINN JACOBSEN og VOLMER ROSENKILDE

Smudsomslag og Tilrettelægning af Billedsider:
PREBEN DAHLSTRØM

Klicheer: ROMANUS-KLICHEER

© ROSENKILDE OG BAGGER 1972

Printed in Denmark

Ambrosius Stubs Digte I-II udgives
med Støtte fra Statens humanistiske Forskningsraad

Under Tilsyn af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
ved Johs. Brøndum-Nielsen og Kåre Olsen

e

Indholdsfortegnelse

Digte: Ribetiden. Religiøse Digte 7
Tillæg:
I. Breve m.m. fra Ambrosius Stub 111
II. Anonymt Svar paa Stubs Digt i Anledning af Raarups
Mindedigt om Chr. Falster
128
III. Digtet »Det menneskelige Livs Løb«, som har været tillagt
Ambrosius Stub
132
IV. Vers paa Trætavle over Indgangen i Vedtofte Kirke, som
har været tillagt Ambrosius Stub
139
V. Skifterne efter Mette Cathrine Schousboe og Ambrosius Stub 140
Kilder til Udgaven:
Haandskrifter 160
Tryk og Udgaver 164
Litteratur nævnt i Noterne til Digtene 166
Oversigt over Forholdet mellem Rækkefølgen af Digtene i Udgaven
og Rækkefølgen i de vigtigste Haandskrifter og tidligere Udgaver
169
Alfabetisk Fortegnelse over Digtene efter Førstelinier 176
Billedfortegnelse 181

6
7

Digte

Digte

Ribetiden. Religiøse Digte

8
9

Vor stoere Falsters Liv

Vor stoere Falsters Liv fandt just i Død sin Vinding,
Han fløy fra Død, fra Grav til sin Parnassi Tinding,
Apollo gav ham der anseelig Plads og Rang,
Blandt dem, hvis Priis bestaaer til Lærdoms Undergang.
Hans gamle Laurbær-Krands fik stedse grønne Blade,
Som ingen Avinds Tand skal gnave eller skade,
Kort sagt, hans Ære-Glands blev varig stoer i Hast,
Saa Falster overseer all Verdens Roes og Last.
Er skiøndt hans lærde Navn saa stort, som det kand være,
Dog ynder Musæ selv de Vers til Mandens Ære,
Derover har en Deel bestiget Pindi Top,
Bag efter krøb da een med disse Riim der Op:
Stoere Falster! sidste Rector udi Danmark! est du død?
Du de Lærdes Danske Hector, som var ret til Lærdom fød?
Ney! du lever og skal leve udi de Disciple, som
Ved din Mund til Mænd forbleve udi Riget runden om.
Vi dig takke, vi dig ære, vi dig rose til vor Grav,
For den milde grundig Lære, du os i din Skole gav
Og naar vi med dig forsvinde, skal de Skrifter, du har giort,
For den hele Verden vidne, at dit Navn bør være stort.
Du ey andre Børn haver; nok, vi skal og lade see,
At Hr. Fader, dine Gaver arves til Velsignelse.
Riibe raab! fornedret Riibe: Icabod min Herlighed
Borte er! jeg er i Knibe, og et ret forringet Sted. 10
Thabor har du Riibe været, godt at boo udi dit Sted.
Da du varst for Verden æret med en rar Trefoldighed.
Ach! I dig den sidste Lector (a) sidste Bisp i dig er død (b)
Og nu sidst den sidste Rector (c) hvo er vel som disse fød?
Ved dette Hyklerie blev Falster bleeg om Næsen,
Sligt vamlede for ham, som baade klog og kræsen,
Han stod forandret op, nu blev han kold, nu heed,
Men viiste sig med Smiil i saadan Tale vreed:
Apollo du min Soel! I Musæ mine Stierner!
Parnassi lærde Chor! I høy-oplyste Hierner!
Her var vel aldrig før saa grov en Charlatan,
For Lyset kommen frem paa denne høye Plan?
Her tør jo ingen Klog for Viisdoms Øyne møde,
Med den Trefoldighed, hvis tre Personer døde?
Hvis tre Personers Død gav Lærdom Hiertestik,
Saa Rector, Lector, Bisp med dennem reent forgik?
Af disse tre Slags Mænd, har Danske Norden mange,
Som døde Formænds Dyd end aldrig giorde bange,
Ja! Riber Stift og Bye kom ey et Grand tilkort,
Ved det en dødelig Trefoldighed gik bort.
Den Bisp der døde sidst, var Mand for Bispe Staven,
Ham fulgte Dygtighed og lærd Forstand til Graven,
Men kom han nu igien fra Glemsomhedens Land,
Jeg veed, han glemte ey at ære Eftermand.
Jeg veed, han sagde strax: Jeg seer min stoere Glæde,
Guds Ven, min Afkoms Ven paa dette Bispe-Sæde,
Her har den sidste Bisp langt fra ey sagt god Nat,
Hvor mine Pligter slap, tog han retskaffen fat.
Den Lector med hvis Liv, et Lectorat fik Ende,
Gav lærd og nyttig Fliid i Embedet tilkiende,

* * * 11

Ja mangen Riber Clerk, som Academicus,
Vandt ved hans Lærdom Gunst hos høy Theologus.
Er Riber Lectorat ved Lectors Død forsvunden,
Saa blev det Skolens Tab tilstrekkelig forvunden,
Den lærde Lectors Fliid har virket noget stort,
Det samme har en lærd Conrector siden giort.
I Danmark er jeg selv den sidste døde Rector,
Som Tossen her gav Navn af Lærdes Danske Hector
For bare Rimets Skyld, og ey for anden Ting,
Har Posten slæbt den Hælt i Norden rundt omkring.
Jeg havde Undermænd, ja! Overmænd og Lige,
Hvor lærd jeg ellers var, bør skiønsom Kiender sige.
At Rectors Dygtighed i Danmark end er kiek,
Kand selv min Eftermand betyde denne Giek.
Apollo du min Soel! I Musæ mine Stierner!
Parnassi lærde Chor! I høyt oplyste Hierner!
Ach! Taaler aldrig meer saa grov en Charlatan!
Ach! viser Løgneren fra denne høye Plan!
Ved disse Falsters Ord kom Rimeren i Knibe,
Han stod paa Bierge Top, som hans fornedret Ribe,
Man raabte: Borte er hans Herlighed og Sands,
Ham tiener Nyse-Krud, men ikke Laurbær-Krands.
Her brød Apollo ud: Du Nar bliv klog af dette!
All utilbørlig Roos kand give Dyden Plette,
Negt ingen Levende sin vel fortiente Priis,
Det er den Døde nok, han selv var lærd og viis.
Saa blev den Pilegrim beordret til at vandre,
En March blev spillet smukt af Falster og de andre,
Den deylige Music blev overmaade rar,
De ni Gudinder sang: Herneed Trefoldig NAR! etc. etc. etc.

12

[71.] A: Post-Tidender Nr. 99 11. Dec. 1752. Aa: Ny kgl. Sml. 487,2° S. 523. B: Anhang 1782 Nr. 5. C: Ribe. D: Haandskr. citeret af Barfod i Noterne. - Litt.: Thorup: Falsters Biographi, Bilag S. 16; Barfod III Nr. 63, IV og V Nr. 64 Note; Kinch S. 22; Th. A. Müller: Festskr. til Erslev S. 435 Note; Vilh. Andersen S. 217; Brix: Ambr. Stub S. 111-12; Fonsmark Nr. 63; Bjørn Kornerup: Kulturminder 1952 S. 40 f. - Digtet er Svar paa A. Raarups Mindedigt for Rektor Falster i Post-Tidender 24. Nov. 1752, som citeres i Stubs Digt. - Jf. Indl. S. 37 f.

1 Overskr.] Critik over et Liig-Vers B. 3 fra (2)] til C. - Parnassi] Parnass's B. 4 Rang] Rum C. 5 Lærdoms] Verdens C. 8 varig] herlig B. 9 overseer] oversee B. 10 Er skiøndt] Endskiøndt C. 11 ynder] ynde B; nyder C. - Musæ] Muser B; Musa C. - selv] vel B. 13 da] der BC. 14 est] er B. 16 Disciple] Discipler BC. 17 forbleve] forblive B. 19 milde grundig] Grundig, milde C. 21 vidne] vinde C. 24 Icabod] dvs. Herligheden er borte (1. Samuel 4, 21). 25 forringet] fornedret C. 26 Thabor] Bjerg i Galilæa, efter den kirkelige Tradition identisk med »Forklarelsens« Bjerg, hvor Jesus mødtes med Moses og Elias. 27 varst] var B. - rar] dvs. sjælden; ret C. 29 nu sidst] i dig C. - fød] derefter tilf. N. A. R. B. 34 Musæ] Muser B. 35 Parnassi] Parnasses B. 36 Her] Der C. - Charlatan] Charletan B. 37 kommen] kommet B. 41 reent] ret CD. 43 Formænds] Formands B. - end] man C. 44 Riber] Ribe B. 45 en] den CD. 50 stoere] største CD. 55 Embedet] Embeder C. 56 som] samt C. 58 Er] Den C. - Lectors] dennes B. 60 Lectors Fliid] Lector Flock C. - noget] meget C. 61 lærd Conrektor] der maa her tænkes paa Sinnel Lange, som 1740 blev Konrektor og 1752 efterfulgte Falster som Rektor, mens han som Konrektor afløstes af Thomas Montagne (jf. Kornerup S. 42 Note 8). 63 Lærdes] Lærde C. 66 og Lige] tillige CD. 70 Musæ] Muser B. 71 Parnassi] Parnass's B. - høyt oplyste] høioplyste BC. 72 Charlatan] Charletan B. 73 Ach!] Men B. 80 vel fortiente] velfortiente B. 81 var] 13 er D. - lærd] klog BC. 83 March] Mars B. 84 deylige.. overmaade] Dejlighed blev stor og saare meget C. 85 etc... etc.] mgl. BC. Under Digtet: stup C. - Barfod retter L. 32 forandret til forundret. En Afskrift af Digtet efter Post-Tidender findes i Ny kgl. Sml. 487, 2° S. 523-25 m. Overskr.: Over Rector Falster, som døde in Novbr. 1752 Ere blandt de i Aviserne publicerede Danske Vers følgende det smukkeste.

14

Toe Rigers Velfærds Fødsels Dag

Toe Rigers Velfærds Fødsels Dag!
Du Danske Nordens Velbehag!
Du glæder alle Geve!
Lyksalig Fødsels Øyeblik!
Du kom med Femte FRIDERICH!
Den Stoere Konge leve!
Den Stoere Konge leve!

Vor Hierte Konges Hiertens-Fryd,
Vor Dagmar, kroned af sin Dyd,
Gaae frem paa Tidens Bane!
Velsignelse til Siæl og Liv!
Gak med i Længden, og forbliv
Hos Dronning JULIANE!
Hos Dronning JULIANE!

Hun øse Liv af Naadens Veld,
Monarchens Moder, Nordens Held,
SOPHIE MAGDALENE!
Hun leve vore Ynsker op!
Saa stiiger Konge-Stammens Top,
Hun see da flere Greene!
Hun see da flere Greene!

15

Ufødtes Herlighed staae grøn,
Ja blomstres ved vor Konge-Søn,
I Freed-rig Velstands Enge!
Han see sin Fader Dage mæt!
Han føre siden Scepteret,
O lykkelig! O længe!
O lykkelig! O længe!

Gyd Himmel, gyd Velsignelse,
Hver Time paa Princesserne,
Paa Dine Flytte-Planter!
De staae i Flor og blive ved,
I baade Tiid og Evighed,
De fire Amaranther!
De fire Amaranther!

De Nord-Monarchers Arve-Huus,
Bestaae, trods Tiidens Knek og Knuus,
Til Vande staar i Flamme!
Dansk Afkom til sin sidste Mand,
Regieres i lyksalig Stand,
Af Oldenborgske Stamme!
Af Oldenborgske Stamme!

[72.] A: Post-Tidender 6. April 1753. B: Det Danske Syngende Nymphe-Chor. 1ste Samling. 1753. C: Levin (Nr. 26) S. 37. D: Heiberg 1771 (Nr. 26) S. 65. E: Chr. Stub (Nr. 39) S. 92. - Litt.: Barfod III Nr. 60; Brix: Ambr. Stub S. 17 og 89; Fonsmark Nr. 60. - Digtet er skrevet til 16 en Fest, som Stiftamtmanden i Ribe Grev Ørtz holdt paa Frederik 5.s Fødselsdag 31. Marts 1753. - Jf. Indl. S. 40 f.

1 Overskr.] mgl. B; Til Kong F: (Friderich CD) den 5te (Femtes D) Fødsels Dag 1753 C-E. 2 Toe.. Velfærds] O Tvilling-Rigets C-E. 3 Danske] gandske B. 6 Du.. med] Som bragte C-E. 8 Den.. leve] mgl C, tilsvarende ogs. i de flg. Vers. 12 Velsignelse] Velsignelser C-E. 13 Gak] Gaae C-E - Længden] Tiiden C-E. 15 Juliane] etc. B, tilsvarende ogs. i de flg. Vers. 19 Ynsker] Ønsker C-E. 21 og 22 Hun.. da] Og hun seer C-E. 24 Ja blomstres] og blomstre C-E. 24 blomstres.. Konge-Søn] blomstre Kongens ældste Søn B. - Konge-Søn] Konges Søn C-E. 26 Dage mæt] Dage-mæt C-E. 31 Hver.. paa] Paa Arv' Printz og B. 32 Paa] Som B. 33 blive] vare C-E. 35 fire] fine B. 35 og 36 Amaranther] Blomsternavn, af græsk amaranthos, »uvisnelig«. 37 De Nord-Monarchers] Gid Danske Kongers B-D. 38 Bestaae, trods] Staae fast mod B-D. 39 staar] staae B.

17

Stubs Vers over Jens Mahler

Her sover da Dit Støv udi sin Jorde Blee!
Det vaagner vist engang foruden Verk og Vee
Din Siæl foer herlig op Velgiørende Jens Mahler
Du taugde giorde Godt, Din gode Gierning taler
Saalænge Riber Bye har Kirke-Skole-Muur
Dansk fattig Skolepeg, svag Lem i Armods Buur
Af Klerke-Kiøbmands-Stand nødtrængte rette Enker
Saalænge er dit Navn et Navn hvorpaa man tænker
Man spare Prydelser til Spilde paa Din Muld
Din Priis den trænger ei til Marmor eller Guld
Dit Minde er saa stort, som ingen Karrig Venter.
Stifts Kirken staâr jo selv blandt Dine Monumenter.

[73.] A: LA. Viborg. Haandskriftsamlingen, tidl. Catharine Kirkes Arkiv i Ribe. Protokol med kongelige Reskripter m. m. Digtet findes indført paa sidste Side f. 224 v, som det formodes, af Raadmand Simonsen (d. o. 1810). - Litt.: Kinch S. 18-19; Barfod IV og V Nr. 63. - Jens Andersen Mahler, Købmand i Ribe, d. 43 Aar gml. 1755, begravet 3. Febr. »i vor Frue Domkirke lige uden for Muren af Blykamret, og gav Lys til Kirken, hele Skolen og alle Klokkerne ringet over ham, og var Lig-Prædiken« (Begravelsesbogen). Ved sit Testamente af 1749 havde han skænket store Gaver til Ribe Bys Kirker, Latinskolen, Skoleholderne og de trængende. (Se Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender 7/2 1755 S. 2 Sp. 2).

18

En Drikke-Skaal i et muntert Selskab hos en Præst

Vi har alle den samme Troe
Som Præsten i vor Kirke;
Vi drikker vort Øll med Fred og Roe
Og glad med Glaset lirke;
Vi sigter alle til et Maal,
Vi drikker alle den samme Skaal,
Skam faae den :,: :,: som Lauget svikker
Og ey lystig drikker.

[74.] A: Chr. Stub 1780 (Nr. 62) S. 118. - Litt.: Barfod III Nr. 78; A. D. Jørgensen S. 500; Brix: Ambr. Stub S. 104-05; Fonsmark Nr. 78; Ottosen S. 114; Kroman: Ambr. Stub og hans ærøske Forb. S. 49. - Drikkeverset henføres af Barfod til Ærø og af Brix til Ribe, hvor det fortælles, at Stub samledes med en lille sluttet Kreds i Vinstuen i Apoteket, hvor man havde visse Vedtægter, naar man kom, drak og gik, som i Vers var forfattet af Stub (jf. Udtrykket »Lauget« i Verset). Der er ingen Begrundelse for at henføre Verset til Ærø, og Henførelsen til Ribe er temmelig usikker. Overskriften er utvivlsomt misvisende og skyldes formodentlig Omtalen af »Præsten« i 2. Linie. - Jf. Indl. S. 40.

9 svikker] dvs. svigter. - Barfod retter L. 6 med til ved, hvad der forkastes af Brix.

19

Chanson à boire

I Dyder bandt min Siæl
Den staar foruden ræncke
Bestandig i sin læncke
Ved troskabs faste Pæl
I Dyder bandt min Siæl
I Dyder ere Mange
Men jeg som Eenlig fange
Kand icke tømme her
Een Skaal for hver især
En Skaal for alle bydes
Giid f - - - G - - - frydes
Thi Dydens tusind skiøn
I hendes Skaal staar grøn.

[75.] A: Ribe (Nr. 10). - Litt.: Kinch S. 14; Barfod IV og V Nr. 94; A. D. Jørgensen S. 500-01; Brix: Ambr. Stub S. 102-03; Fonsmark Nr. 96. - Mens A. D. Jørgensen gætter paa, at f... G... er en Datter af Pastor Grønlund i Ribe, formoder Brix, at der er Tale om Frøken Geronemine (de la Mare), som nævnes i Nr. 35. Det sidste Navn stemmer dog ikke med Versefødderne. Verset er skrevet paa Versemaalet fra Sperontes: Ich bin nun, wie ich bin.

13 tusind skiøn] Blomsternavn: Tusindfryd, Bellis.

20

Paaskrift paa en Slet Daase, hvori var got Tobak

Er Daasen ikke rar og Net
Strax siger man, den Snuus er slet
Mand dømmer dog saa let.

[76.] A: Ribe (Nr. 14). B: indført i Eksemplar af Heibergs Udgave 1771 S. 77, tilhørende Redaktør Hans Andersen, Aarhus. - Litt.: Kinch S. 17; Barfod IV og V Nr. 95; Fonsmark Nr. 97. - Jf. Indl. S. 68.

1-2 Overskr.] Inscription paa en Snuus Tobaks Daase B. 5 Mand] Man B. - dømmer] dommer A.

21

Jeg er et Hoved uden Krop

I.

Jeg er et Hoved uden Krop
Da mangen en, Gud være lovet
Fra Fode Saale indtil Top
Er bare Krop foruden Hoved.

II.

Jeg er et Hoved uden Krop
Dog Herren derfor være lovet
Da mangen en fra Taae til Top
Er bare Krop foruden Hoved.

[77.] I. A: Ribe (Nr. 17). II. A: indført i Eksemplar af Heibergs Udgave 1771 S. 78, tilhørende Redaktør Hans Andersen, Aarhus. - Litt.: Kinch S. 18; Barfod IV og V Nr. 97; Brix: Ambr. Stub S. 107; Fonsmark Nr. 99. - Brix formoder, at der er Tale om en Tobaksdaase - Jf. Indl. S. 68.

I. 5 Saale] rett. fra Sole A.

22

Mand, Mand, Mand

Mand, Mand, Mand
Tag Kone med Forstand
Hvor den Fierde bad god Nat
Tog den femte siælden fat
Mand, Mand, Mand
Tag Kone med Forstand.

Trang, Trang, Trang
Giør Hovmod Tiden lang
En har drømt om Frue Nafn
Vognede i Drenge Favn
Trang, Trang, Trang
Giør Hovmod Tiden lang.

[78.] A: Ribe (Nr. 16). - Litt.: Kinch S. 17-18; Barfod IV og V Nr. 96. - Jf. Indl. S. 59. 7 Forstand] Forsand A.

23

Impromtu

Nedenstaaende Vers er reciteret af Stub ved et Aftenselskab i Ribe, hvor han efter Selskabets Ønske har extemporeret det.

Vel født er vel en Trøst,
Men bedre vel opdragen:
Vel gift er Livets Lyst,
Vel død er hele Sagen.

O fire store Vel!
Vel er den sidste størst,
Men den tog Verdens Alt,
Som gav den Første først.

[79.] A: Barfod III Nr. 93. Versene er meddelt Barfod »af Componisten F. Foersom i Odense, hvem det dikteredes af hans firsindstyveaarige Fader. Denne havde i sin Barndom oftere hørt det fremsige af sin Fader, som havde været tilstede i et Selskab, i hvilket det paa Opfordring blev til«. - Litt.: Bricka: Hist. Tidsskr. 4. Rk. VI S. 10 Note 3; A. D. Jørgensen S. 501-03; Andrup: Danske Studier 1909 S. 216; Wad: Fra Fyens Fortid III S. 204 ff.; H. Trier: Tilskueren 1921 S. 356 f.; Samme: Ambrosius Stub, Udvalgte Digte S. 82; Vilh. Andersen S. 218, 223; Vogel-Jørgensen: Bevingede Ord (1940) Sp. 595; Brix: Ambr. Stub S. 107-10; Fonsmark Nr. 93; Billeskov Jansen: Danmarks Digtekunst II S. 37; samme: Dansk Litteraturhist. I S. 344. - Som navnlig vist af 24 Wad maa den første Strofe være ældre end Stub og øjensynlig Oversættelse fra Tysk. At 2. Strofe er en senere Tilføjelse fremgaar af, at den ikke som Strofe 1 har Rim paa 1. og 3. Linie og altsaa i Virkeligheden er 2 Alexandrinere (Brix). Strofen maa i den hos Barfod overleverede Form være forvansket, og der er gjort flere Forsøg paa at rette Fejl i den. A. D. Jørgensen vil læse:

O fire store Vel!
vel er det sidste størst
men den gav Verden Held
som tog det første først!

hvorved han faar Rim paa 1. og 3. Linie. Paa lignende Maade Vilh. Andersen:

O fire store Vel
Vistnok er Sidste størst
men den fik Verdens Held,
hvem den (Verden) gav første først.

mens Brix vil rette de to sidste Linier til:

Men den gav Verden Alt
Som tog (dvs. fik) det første først.

og H. Trier (Udvalgte Digte) i sidste Linie vil læse de første, d. v. s. hele Livet.

I den nyeste Tid er (af Aage Rohmann) fremdraget to Strofer, som staar meget nær ved de af Barfod meddelte (aftrykt af F. J. Billeskov Jansen i Berl. Aften 22/10 1960). De indleder Digtet om Christian 4.s Dronning Anna Cathrine i Mauritz Frydensbergs »Det danske Oldenborgske Konge-Huus i Vers og Kobber« I-II (1760, 1763-64), 4° (hvis Forfattere iflg. Ehrencron-Müller III 145 var N. Prahl, Chr. Flensborg og Hans Schliermann). 2. Strofe, som øjensynlig har bedre Læsemaader end Barfods, lyder saaledes:

O store fire Vel!
Vel er det sidste størst
Men den tog Verdens Alt
Som fik de første først.

De to sidste Linier maa betyde: Den fik alt, hvad Livet kan give, som først (dvs. før han døde) fik de 3 andre Vel'er. Har Frydensberg & Co. faaet fat i et af Stub improviseret Vers? Udelukket er det vel ikke.

25

Jeg staar paa mine Fødder

Jeg staar paa mine Fødder,
Min R.. knækker Nødder.
Jeg beder dig saa gierne,
Du pille vil de Kierne.

[80.] A: Kinch S. 24. Kinch oplyser, at han har faaet Verset fra den gamle Købmand Rahr, som havde hørt det af Raadmand Simonsen, der fortalte adskilligt om Stub og kunde mange Digte af ham. - Litt.: Kinch S. 24, jf. S. 3; Brix: Ambr. Stub S. 106-07; Fonsmark Nr. 98. - Kinch meddeler, at Stubs Vers ifølge Rahr var Svar til »en Dame, der spurgte ham om, hvorledes det var, at han stod paa sine Fødder«. Det lyder dog ganske urimeligt. Man maa med Brix formode, at der er Tale om en Nøddeknækker.

26

Indskrift paa Stentavle i Verninge Kirke over Ambrosius Stubs Svoger Pastor Schyth, d. 7. Januar 1756

Du levende dødelige
For ved dette Altar giemmes en Wigtighed
Din egen Forraadnelsis Forvarsel
Det der igien kunde blive til Jord
af
Den Velærværdige og Vellærde
Hr. Lauritz Schytth
Fordum
Denne Meenigheds Kiære Siælesørgere
Han kom
til denne forgængelige Verden
1696 den 27 Novemb.
Han saae
Guds Kald til sit Lære Embede
1729 den 12 Maii
Han vandt
En troe Læreris ubesmittede Belønning
1756 den 7. Januarii
Han triumpherer
Over alt dette der dog er aldeeles intet
Naar hans Legeme skal staae op
i Uforkrenkelighed
Oprigtig Herrens Frygt, foruden Svig og Sminke,
Reen Ærlighed, som ey kan hinke,

27

Retsindig Nidkiærhed for Siælis rette Vel,
De gave ham dete Navn, som Falskhed ey skal sværte:
Han var en ret Nathanael
En from Guds Mand i Sind og Hierte.
Hans eeniste Ægte-felle
Karen Stup
Som bedrøved overlevede ham og Deres 4 Sønner
loed denne velfortiente Aldmindelse oprette.

[81.] A: Tavle i Verninge Kirke. - Litt.: Barfod III S. 197 og IV og V Nr. 100; Fonsmark Nr. 102. - Indskriften maa formodes at være skrevet af Stub kort efter Pastor Schyths Død 7. Jan. 1756. - Jf. Indl. S. 43 og 58.

30 Nathanael] jf. Johs. 1, 48: Jesus saae Nathanael komme til sig og sagde om ham: see, det er sandelig en Israelit, i hvilken der ikke er Svig.

28

Ansøgning til Stiftamtmand G. F. Holstein 5. Juni 1756

Høy Velbaarne
Hr. Cammerherre og Stifts Befalings Mand!
Naadigste Herre!

De viiser, som man seer, Enhver et naadigt Øye:
De letter, naar De kan, Enhver sin tunge Møye.
Forund, 6 Store Mand! min Ringhed denne Fryd,
At Øret aabnes her for Vanhelds yncksom Lyd.

Min Barndom den gick bort i Skolegang, som kræncker:
Min Ungdom sad sig tret paa de Latinske Benker:
Jeg var Academist til første Mandoms Tid:
Minerva lod end og fornøyet med min Flid.

Min Skiebne spillede saa sneedig med min Lykke,
Fordi jeg fandt mig ey i Nogles Agt og Nykke:
For sildig blev jeg klog af Tidens Skue-Spil,
Hvor Verden føyer den, der giør, hvad Verden vil.

Jeg overgav min Bog, min kiære, troe Veninde:
Jeg drømte, ved min Pen, jeg saae mit Brød i Blinde:
Ved et og andet Hoff, fandt det, jeg skrev, Behag;
Men ach! mit Slæb blev svart, min Førlighed for svag.

29

Mit Helbred smeltede i tung Forretnings Heede:
Jeg maatte sidst, i Frost, snart efter Livet leede:
Jeg kom halv død derfra: jeg fik ret Liv igien;
Dog blev jeg aldrig meer saa farlig Treldoms Ven.

Nu veed jeg hvad det er til Lægerne at trænge,
De fiire Svagheds Aar har tæret mange Penge.
Omsider slap mit Liv, som berget Vrag, i Haun,
Og al min Rigdom blev et Skolemester-Naun.

Jeg var, som patient, en Tidlang her i Riibe:
Her rimes alt for net, fordi jeg kom i Kniibe.
Jeg lærde da privat: min Sveed blev toe Aar lang:
Saa sleed mit Sind sig løst fra Treldom, Tvist og Tvang.

Jeg kunde leve her ved offentlig at lære,
Og leede Flittighed paa Vey til Held og Ære;
Men Synd at ynske Deel i Andres Brød og Løn:
Jeg ynsker bare Ja! paa her ved fulgte Bøn.

Blev tit vel oplærd Glut sin Slegt en Ære-Stytte,
Sit Kiøn, sin Stand til Ziir, sit Fædre-Land til Nytte;
Saa hielp, Retskafne Mand! min Flid til Slid og Sold!
Gud være Selv igien min Hielpers Løn og Skiold!

Ribe d. 5. Junii 1756-

Deres Høy Velbaarenheds

Underdanigste

Client og tiener

Ambrosius Stub -

30

[82.] A: L.A. Viborg, Ribe Bispearkiv (egenhændig Renskrift). - Litt.: Barfod III Indledning S. XXXVIII ff. og IV og V Nr. 104; A. D. Jørgensen S. 467 ff.; Vilh. Andersen S. 222-23; Brix: Ambr. Stub S. 116-17; Fonsmark Nr. 94. - Jf. Indledn. S. 12, 23, 39 f. og 59.

19 ved.. Pen] der taenkes ikke specielt paa digterisk Virksomhed, men kun paa Arbejde med Pennen, jf. Gravskriften over Broderen (Nr. 29). 38 tit] Hs. har til, formodentlig Fejlskrift af Ambrosius Stub, jf. Barfod 4. og 5. Udgave og Brix.

31

Kantate til Festen paa Odense Gymnasium i Anledning af Frederik d. Femtes Fødselsdag 31. Marts 1757

Da

Hans Kongel. Majest.

Vor Allernaadigste

Arve Konge og Herre

Den Stormægtigste Monarch

Kong FRIDERICH den Femte

HANS

Høye Fødsels-Dag

d: 31 Martii 1757

Blev celebrered med Oration og Music

paa det Kongelige Gymnasio

udi Odense

blev dette indsendt

fra

den bekiente Danske

Poët

Ambrosius Stub.

ODENSE tryckt hos Peter Wilhelm Brandt.

32

1.

Chorus

Her glæde sig, hvad der kan glædes!
Til side utidige Sorg!
Bort klagende Qvide! her qvædes
Saa vel som paa Christiansborg.
Her offres, til Eenevolds Throne
I kiærlig og kildrende Tone,
En Sang, som dog Sandhed giør sød:
Blandt Danmarks livsaligste Dage
Kan neppelig findes en Mage
Til den, da vor KONGE blev fød.

2.

Aria

Ney! rare Dag! Du Phoenix uden Lige
For Nordens Tvilling-Rige!
Dit Lys er vores Liv og Lyst.
Den burde døe, som Dig forglemte;
Du bragte Hiertet til vort Bryst,
Vor Fryd, vor FRIDERICH den Femte.

3.

Recitativ

Hvad ligner dog dit Held?
O Danmarck! see! din Himmels Naade-Veld
Det flyder need i Dag
Til Undersaatters Velbehag.

33

Vor Lykke trodser mange Riger,
Hvis Flor ey nær saa herlig stiger.
Lad faae end have gylden Roe,
Lad Kunster giøre nogles Lykke,
Lad Videnskaberne hos andre boe,
Lad nogle kneyse høyt med Lærdoms Hoved-Smykke.
Men hvad? De have hver en Deel.
Men Danmark! see! din Herlighed er heel.

1.

Aria

Ach! mange friste dog en blodig Kriig!
Hvor Markerne de bære bare Liig!
Hvor al Ting er ædt op af graadig Lue!
Hvor det er Eet at leve og at grue!
Her nydes en ynskelig, blomstrende Fred:
Man lykkes i Høyhed og Hytte derved
Her er det en qvægende Glæde at see
Velsignelser følge vor Plov og vor Lee.

2.

Aria

Vor Konge fremmer Kunsters Ære
I hver en smuk og nyttig Ting.
Kan nogen, o her kan han lære
Foruden at gaae viidt omkring.
Her treffer Agtsomhed sit Maal
I Træe, Steen, Guld, Sølv, Kaaber, Staal,
Vort Vidne skal hver Fremmed være,
At Kunsten her giør store Spring. da Capo.

34

3.

Aria

Hver vigtig Videnskab er her i Flor
Ja! Frugterne deraf beviise
Vor FRIDERICH er Vittig Stor,
Hans Forsorg værd at priise.
Lad Andre komme frem med hvad de vide,
Her møde Mænd, der ikke gaae til Side.

1.

Aria

Uskikkede! op! op fra Skole-Benke!
At nøle der maae ingen tæncke,
Der voxer op i Sinkerie.
Bort! bort! u-lærde, sløve Siæle
Som søger uden Sands og Mæle,
Vort Ktøbenhauns Academie!
Monarchen paa den Danske Throne,
Gav der just Lærdom Laur-bær-Krone
Og stiftede dens Monarchie.

2.

Aria Solo.

Høy-Salige Kong CHRISTIAN den Fierde,
Kong CHRISTIAN den Lærde
Har bygget dette Lærdoms-Huus
Kong FRIDERICH den Femtes Naade
Har giort det prægtigt overmaade
Ja! frit for Ælde, Kneck og Knuus.
Lær, Gymnasist! lær nu i Dag at skiønne
Den Naade kan kun Kongers Konge lønne.

35
Tutti.

I Himle! belønne for først her paa Jorden
Den Femte Kong FRIDERICH Konge i Norden!
Hans Liv er en Lykke for Herre og Trel.
Han vender det Onde
For Borger og Bonde
Han sigter til alles vedvarende Vel.
Vor Ungdom den blive ældgammel og hvid
I denne vor KONGES lyksalige Tid!

da capo.

[83.] A: Originalt Tryk 1757. B: Anhang 1782 Nr. 2. - Litt.: Barfod III Nr. 61; Brix: Ambr. Stub S. 83-84; Fonsmark Nr. 61; Ottosen S. 114. - Odense Gymnasium var stiftet ved Fundats af 18. Febr. 1621 i Henhold til en Befaling af Christian IV om Oprettelse af Gymnasier ved forskellige Byer som Mellemled mellem Latinskolen og Universitetet. Mens Gymnasierne i de andre Byer hurtigt sygnede hen, holdt det sig i Odense gennem omtr. 200 Aar omend til Tider med stor Vanskelighed. Bygningen ved St. Knuds Kirke var skænket af Chr. 4. Ved Midten af 18. Aarh. var den stærkt forfalden. Under et Besøg i Odense blev Frederik 5. opmærksom paa dens Tilstand og foranledigede, at Skolen blev grundig restaureret og delvis ombygget, væsentlig ved Kommunitetets Midler. Arbejdet var afsluttet 1757, og Bygningen indviedes paa Kongens Fødselsdag 31. Marts. Det er til denne Lejlighed Stubs Kantate er skrevet. Forneden i Bygningen var indrettet en stor Solennitetssal, hvor Festen holdtes. Ogsaa i den følgende Tid holdtes offentlige Festligheder her, saaledes hvert Aar paa Kongens Fødselsdag, hvortil Publikum var indbudt. (Holbeck, Odense Bys Historie S. 216 f.). - Jf. Indl. S. 41.

36

1-3 Overskr.] Til Kong Friderichs Geburtzdag paa Odense Gymnasium, den 31 te Martii 1757 B. 4-21 Da.. Brandt] mgl. B. 47 Undersaatters] Undersatters AB; rett. af Udg. 67 Aria] mgl. B. 75 da Capo] mgl. B. 77 Aria] mgl. B. 85 Aria] mgl. B. 93 Laur-bær-Krone] Laurbær-Krone B. 96 Aria] mgl. B. 105 Tutti] mgl. B. 113 da capo] mgl. B.

37

Kongen opnaae Snee-hviid Alder

I.

Aria

Under egen Melodie.

Kongen opnaae Snee-hviid Alder!
Thronen staae, til Verden falder!
Kronen blive Sønne Arv!
Sværdet hviile! Pennen striide!
Ploven gaae og Kiølen gliide!
O! saa fremmes hver Mands Tarv.
O! saa fremmes hver Mands Tarv.

II.

Et Patriotisk Ynske

Kongen opnaae hvide Alder,
Thronen staae til Verden falder,
Kronen blive Sønne Arv.
Pennen gaae og Ploven glide,
Sværdet staae og Kølen skride,
Saa forfremmes Danmarks Tarv.

38

[84.] I. A: Chr. Stub 1780 (Nr. 60) S. 115. B: Arier og Sange II 1777 Nr. 266. C: Ny kgl. Sml. 517, 8° Nr. 94 S. 184. D: Thott 473, 8° Nr. 117. II. A: Oecon. Magazin 1757. - Litt.: Barfod III Nr. 57; A. D. Jørgensen S. 499; Vilh. Andersen S. 217-18; Severinsen: Danske Studier 1922 S. 75; Ad. Clément: Danske Studier 1922 S. 178; Brix: Ambr. Stub S. 85; Fonsmark Nr. 57. - Jf. Indl. S. 41.

I. 3-4 Arie.. Melodie] mgl. B-D. 8 striide] skriide AD. 10 O.. fremmes] Saa forfremmes BC. 11 O.. Tarv] mgl. B-D.

39

Da mangel har forvoldt

Da mangel har forvoldt, Clienten ey betaler,
Hvad skyldighed og skick paa Nye Aars dag befaler;
Saa bør hans Villighed dog komme trøstig frem,
Skiøndt gaven icke er anseelig og beqvem.
Du fattig Blad Papier! O lad din Ringhed melde;
Thi ald din Hvidhed kand mod Snee sig intet gielde,
Men vær et blot Beviis at giengields pligt og baand
Er lagt mig ævig paa af Fromheds Englehaand.
Du slette Sucker klod har ingen Ting at sige;
Du maa med Billighed den søde Tunge vige
Men siig, jeg Skiønner paa hvert Maaltids qvægsom stund
Og smelt ærbødigst hen i Fromheds Engle-Mund.
Du ringe Almanach er intet værd at regne,
Men meld, at sidste Aar skal mindes alle Vegne.
Forlang et naade-rum hos Dyden og forbliv
Et tegn paa Tidens gang for Fromheds Engle-liv
Og ligesom jeg selv i Verden ey forgietter,
At Livets blide Dag har mørcke, bittre Nætter,
Saa svarer dette Suck, som nu fra hiertet gaar,
Gid Fromheds Engel her maa leve mange Aar!

[85.] A: Ribe (Nr. 1). - Litt.: Kinch S. 7; Barfod IV og V Nr. 68; Brix: Danske Digtere S. 127-28; Brix: Ambr. Stub: S. 156-57; Fonsmark Nr. 105. - Digtet maa formodes at være en Slags Betaling og Svar paa en Regning og er snarest henvendt til Else Maria Nymanns, som til Stubs 40 Dødsbo indleverede en Fordring paa 2 Rdlr. 4 M. 8 Sk. for Opvartning fra St. Hans Dag 1757 til Dato, i Beløbet var inkluderet 1 M. 8 Sk., som hun havde laant ham 8. Juli 1758. Det maa derfor antages at være skrevet (som en Nytaarsgave) Nytaar 1758. - Jf. Indl. S. 43 f.

10 Sucker klod] dvs. Sukkerkugle, 20 svarer] Begyndelsen af Ordet er forskrevet, det læses af Kinch, vistnok med Rette, svarer, men er af Barfod rettet til varer. - Brix vil L. 7 rette Thi til Det.

41

Livet som en Seylads

Hvad vindes ved Verdens vidtløftige Hav!
O tusinde Farer i skummende Trav;
Man veed kuns to Havne,
Bekiendte af Navne,
Den eene vor Vugge, den anden vor Grav.

Fra Vuggen til Graven maae krydses omkring
Blant Haabets og Frygtens de stridige Ting.
Snart vippe vi oppe
Paa Bølgernes Toppe,
Snart nermes vi Grunden i flyvende Spring.

Her fristes Ustadigheds Ebbe og Flod,
En Vagt er saa ond, som en anden er god,
Hver Time i Glasset;
Hver Streg paa Compasset,
Forandrer, forhøyer, fornedrer vort Mod.

Saa hidser en Medbør det nedrige Sind,
Ja puster i Hiertet Dumdristighed ind,
Vil Farten kuns føye
Vor Attraa og Øye,
Strax bleses vi op af en ønskelig Vind.

42

Saa slipper Kleinmodighed Roret i Hast;
Naar Forstavnen dukker for Bølgernes Kast,
Naar Vindene suse,
Og Vandene bruse,
Saa skrekkes vi strax for en knagende Mast.

Dit Forsyn, o Fader! det fører os hiem,
Det styrer saa sikkert, hvor Søen er slem,
Vor Gisning kand feyle,
Hvor vi end vil peyle;
Selv stavner vi mere tilbage end frem.

[86.] A: Arier og Sange I 1773 Nr. 87. B: Levin (Nr. 16) S. 21. C: Heiberg 1771 (Nr. 16) S. 39. D: Chr. Stub 1780 (Nr. 26) S. 67. E: Hellemann (Nr. 2) Fol. 2 v. F: Ny kgl. Sml. 517, 8° Nr. 21 S. 35. G: Fruentimmer- og Mandfolke Tidende 1768 Nr. 10 S. 31. H: Ribe (Nr. 9) V. 1 I: Ny kgl. Sml. 567, 2° Nr. 13 S. 2. J: Berggreen III 1845 Nr. 24 (efter mundtlig Overlevering). - Litt.: Barfod III Nr. 27; Kinch S. 13; A. D. Jørgensen S. 507; Vilh. Andersen S. 216 og 223; Brix: Ambr. Stub S. 118 og 125-27; Fonsmark Nr. 27. - Versemaalet i dette og det følgende Digt er hentet fra Brorsons Troens rare Clenodie 1739; jf. Brix. - Jf. Indl. S. 42.

1 Overskr.] Aria B-E; Søemands-Sang! F; Vita Navigatio H. 2 ved] paa IJ. - vidtløftige] A har i Registret urolige; det vildsomme FJ; det brusende I. 3 O] Ach FJ; kun I. - skummende] Flyvende I. 5 Bekiendte af] Bekiendt udaf F. 6 Grav] herefter tilføjes som L. 6: Hvad vindes i Verdens vidtløftige Hav? H. 7 maae krydses] man vandrer F; Vi kryser I. 8 Blant.. de] i haabet i frygten den I. - stridige] dvs. modstridende; stridigste G. 9 vippe vi] vipper man FGI. 11 43 nermes] nerme A; nærmer G. - vi Grunden] afgrunden I. - vi] man FG. 12 fristes] dvs. prøves. - Ustadigheds] Ustandigheds B. 13 Vagt] Døgnet var inddelt i Vagter paa 4 Timer. 14 Glasset] dvs. Timeglasset. 15 paa] i GI. 16 forhøyer, fornedrer] fornedrer, forhøjer (ophøyer I) FI. - Mod] herefter mangler I. 17 en] et E. - nedrige] dvs. modløse. 22 Kleinmodighed] dvs. Modløshed, Forsagthed. 23 dukker] bukker F. - Kast] Last FG. 24 Vindene suse] Vandene bruse F; jf. flg. 25 Vandene bruse] Vindene suse F; jf. foreg. 26 knagende] knagendes F. 28 hvor] naar E. 29 Vor Gisning] Vort anslag F. 30 Hvor.. vil] I hvor vi end F. - vil] mgl. E. - peyle] dvs. bestemme Retning og Afstand (jf. Vilh. Andersen); seile øvrige Hss. 31 stavner] stævner E; stage F.

44

Saa sortnes vort Levnets den bliideste Dag

Aria

Saa sortnes vort Levnets den bliideste Dag,
Naar Solen har skinnet os efter Behag;
Forfarenhed maaler,
De blinkende Straaler,
Men finder i Enden kun idel Bedrag,
Saa sortnes vort Levnets den bliideste Dag.

Saa krympes vor Siæl for den kildrende Lyst,
Naar Hiertet forbander hvad Læber har kyst,
Naar Øyet maae græde,
Just over den Glæde:
Vi suer af Verdens forføriske Bryst;
Saa krympes vor Siæl for den kildrende Lyst.

Saa stikker vort Beenrad dog Hovedet ud
Igiennem den fiineste Kostbarheds Klud;
Lad Prægtighed braske,
Paa levende Aske
Før Ormen faaer boret vor sminkede Hud,
Saa stikker vort Beenrad dog Hovedet ud.

[87.] A: Chr. Stub 1780 (Nr. 55) S. 107. - Litt.: Barfod III Nr. 28; Brix: Ambr. Stub S. 127; Fonsmark Nr. 28. - Digtet har samme Versemaal som foreg.; jf. dette. - Jf. Indl. S. 42.

15 dog] og A; rett. af Udg. (jf. L. 20).

45

Uforsagt hvordan min Lykke

Aria

Uforsagt hvordan min Lykke
End i Verden blive maae,
Det er dog et Mesterstykke,
Som jeg daglig pønser paa;
Naar jeg kun i Naaden staaer,
Uforsagt i hvor det gaaer.

Uforsagt naar andre tvivler
Paa Guds Forsyns Naade, glad
Jeg i Haabet altid bliver,
Uden Haab i Haab: Og hvad!
Naar jeg kuns i Naaden staaer
Uforsagt i hvor det gaaer.

Uforsagt naar andre plager
Med Bekymring deres Sind;
Naar jeg kuns min Gud behager,
Gaaer jeg roelig ud og ind:
Naar jeg kuns i Naaden staaer
Uforsagt i hvor det gaaer.

46

Uforsagt naar andre sukker,
Under deres trange Kaar;
Jeg paa Herrens Naade pukker,
Resten sørger jeg ey for:
Naar jeg kuns i Naaden staaer,
Uforsagt i hvor det gaaer.

Uforsagt naar andre skrækkes,
Frygter for den onde Dag,
Ved Guds Naade jeg bedækkes,
Ham befaler jeg min Sag;
Naar jeg kuns i Naaden staaer:
Uforsagt i hvor det gaaer.

Uforsagt naar andre gruer
For at døe, jeg gruer ey,
Jeg min Krone hisset skuer:
Skulle jeg da grue? Ney!
Naar jeg kun i Naaden staaer,
Uforsagt i hvor det gaaer.

Søde Gud lad mig din Naade
Altid have her! du maae
Gierne for min Lykke raade,
Naar det vel mig Hist maae gaae,
Naar jeg kun i Naaden staaer
Uforsagt i hvor det gaaer.

47

[88.] A: Chr. Stub 1780 (Nr. 56) S. 109. B: Arier og Sange I 1773 Nr. 69. - Litt.: Barfod III Nr. 29; A. D. Jørgensen S. 506; Vilh. Andersen S. 223; Brix: Ambr. Stub S. 55 og 152; Fonsmark Nr. 29. - Digtet har samme Versemaal som Sperontes Nr. 2: Hoffnung, süsser Trost des Lebens. - Jf. Indl. S. 42 f.

6 daglig] altid B. 7 kun] kuns B. 10 Paa.. glad] Om Guds Forsyns Naade god, B. 12 Uden.. hvad!] Skiønt mig Verden gaaer imod B. 13-14 i.. gaaer] &c. B; saal. ogsaa ved de følgende Vers. 13 og 19 Naaden] Naade A; rettet af Udg., jf. de øvrige Vers. 28 Frygter] Frygte B. 39-40 din.. her! ] kuns have Her din Naade, da B. 42 vel.. Hist] hidset vel B. - Barfod retter L. 11 bliver til hviler (jf. L. 9 tvivler). Brix vil L. 6 rette daglig til aldrig og i L. 40 sætte Udraabstegn efter have i St. for efter her.

48

Vaare Dage løbe fage

Aria

Vaare Dage
løbe fage
Som en Piil i Luften frem,
Angest, Klage,
Nød og Plage
Næsten altiid følger dem.
Een om Morgenen kan vandre
Stærk og saftig som en Eeg,
Aftenen kan ham forandre
Til at ligge Død og bleeg.

Intet Mægtigt,
Stort og Prægtigt
Kan formilde Dødens Had,
Naar den kalder,
Skiønhed falder
Og forvisner som et Blad.
Den ey lar sig under kiøbe
Af det guule Støv og Leer
Arm og Riig maae begge løbe,
Naar de Dødens Ansigt seer.

49

Hvor tør Aske
Da vel braske,
Sig af Stolthed blæse op,
Og forglemme
Dødens Klemme,
Som skal legges paa Hans Krop?
Hvad vil Skønhed sig indbilde?
Den skal Orme kradse ud
Hvo tør Tid paa Mammon spilde
Den afmægtig Penge-Gud.

Ney jeg bygger
Ey paa Skygger,
Men slaaer Verden af mit Sind,
Jeg ey haaber
Som de Taaber
Paa en Haandfuld flygtig Vind,
Jeg paa Jesum Liid vil sette,
Hand staar evig Klippe fast,
Hand min Sorrig kan forlette,
Omendskiønt mit Hjærte brast.

[89.] A: Levin (Nr. 41) S. 50. B: Heiberg 1771 (Nr. 42) S. 86. C: Arier og Sange I 1773 Nr. 56. D: Ny kgl. Sml. 493 b, 2° S. 290 (Vers 1 og 2). E: Thott 473, 8° Nr. 112 (V. 1 og 2). - Litt.: Barfod III Nr. 30; A. D. Jørgensen S. 506; Vilh. Andersen S. 225; Brix: Ambr. Stub S. 153-54; Fonsmark Nr. 30. - Jf. Indl. S. 54.

2 Aria] mgl. DE. C anfører Mel. I forenede Gemytter, D: Melodie Deylighed, Kiærlighed. 3 Vaare] Vore B etc. 4 fage] dvs. hurtigt. 5 frem] hen DE. 6 Angest,] Komma tilf. efter B. 8 dem] 50 den DE. 10 Stærk.. saftig] Frisk og Modig DE. 12 ligge] lige A. 14 og] mgl. B. 16-17 Naar.. falder] Skiønhed falder, naar den kalder C-E. 22 Dødens] dødsens DE - seer] herefter mgl. DE. 28 Hans] dens C 41 Sorrig.. forlette] Sorg kand eene lette C. Som V. 5 tilføjer C:

Lad min Døds-Basun da lyde
Tidlig, sildig, naar du vil,
Jeg mig hiertelig vil fryde
Ved et saadant Sørge-Spil.
Jeg vil kalde Graven Fader,
Ormen Moder hede skal;
Thi jeg veed, Gud ey forlader
Mig i Dødens Skygges Dal.

Barfod vil i Versets sidste Linie rette Skygges Dal til Skygge-Dal. Verset maa antages at være en senere Tilføjelse, formodentlig af Stub selv. Det har samme Versemaal som Digtet, men ikke samme Rimbygning. L. 5-6 er Citat efter Job 17, 14: Jeg har raabt til Graven: du er min Fader! til Ormen: min Moder og min Søster og L. 7-8 Citat efter Psalme 23, 4: Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig.

51

Jeg seer dit Konstverk store Gud

Ps. 73 v. 25

Aria

Jeg seer dit Konstverk store Gud,
Du est alviis, almægtig,
All Verden blev jo ved dit Bud
Af intet viid og prægtig;
Men dette store alt
I Omkreds og Gestalt
Er dog i Siælens Øie slet
Mod Dig som eene skabte det.

Jeg seer det vidt udstrakte Rum
Den Circlet Himmel-Bue,
Dens Lamper uden Tal og sum
I ubegreben Lue
Mit Syen forlyster nok
Ved deylig Stierne-Flok.
Men Siælen venter sikkerlig
Sin Himmel-Glands og Soel i dig.

Jeg ser een Jord, en Grundfæst Bold
I dette store Runde
Fyldt op med Forraad tusind Fold
For alle liv og Munde

52

Din Rundhed gav mig meer
End jeg fornøden seer
Men var all Jorden skabt for mig,
Jeg var dog arm foruden Dig.

O kiære Gud! din Aand, dit Ord
Er her mit Liv i Live;
Men hvad er Himmel eller Jord
Naar jeg hos dig kan blive?
Min Længsel, Lyst og Agt
Er op fra Verdens Pragt.
Lad Verden have sit for sig,
O lad mig bare have dig!

[90.] A: Levin (Nr. 39) S. 45. B: Heiberg 1771 (Nr. 39) S. 79. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 24) S. 60. - Litt.: Barfod III Nr. 26; A. D. Jørgensen S. 507; Vilh. Andersen S. 225; Brix: Ambr. Stub S. 151; Fonsmark Nr. 26. - Psalme 73 Vers 25 lyder: Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden. - Jf. Indl. S. 43 og 54.

2 73] 13 A. 3 Aria] mgl. BC. 14 Lamper] Lampe A. 24 Rundhed] Runhed A. 25 End] Eend A. 33 op fra] underforst. til Himmelen. - Barfod sætter Semikolon efter L. 15 Lue og retter L. 16 forlyster til forlystes.

53

O! min Siæl du gaaer og vanker

Apoc. 21. Cap.

Aria

Melod. Blomster-Krandsen er min Krone etc.

O! min Siæl du gaaer og vanker
Blandt de lumpne Verdens Ting,
Samle rundt de vilde Tanker
See dig oven til omkring!
Ach! hvad nytter
Kedars Hytter,
Pilegrim hvor er dit Hiem?
Lad dit Øye
Agte nøye
Paa det nye Jerusalem.

Heele Verden gaaer til Grunde;
Af den lille Jordens Bold,
Af det store Himlens Runde
Bliver intet i Behold.
Agt i Tide,
Du kan vide
Naar du selv af Verden gaaer,
At du hisset
Er forvisset Paa en Boelig, som bestaaer.

54

Sig mig dog, hvad er vel dette
Tabernakels jordisk Huus?
Sig mig dog tør nogen sætte
Liid paa smuldret Leer og Gruus?
Dette ældes,
Dette fældes
O! saa maae man dog herud,
Men en Boelig,
Evig roelig
Er beredt for Lammets Brud.

Kast med Længsel Troens Øye
Op til hiin den prægtig Stad.
Agt paa Evighedens Høye,
Trods ald Satans Harm og Had;
Den er fundet
Fast og grundet,
Muurens Grundvold er saa rar;
Thi af reene
Ædel-Steene,
Er den glimrende og klar.

See! hvor Jaspis-Muure tindrer!
See de Perle-Portes Glands!
Der staae Engle, som ey hindrer
Nogen fra sin Seyers-Krands;
Det fik Ende
Med de Tvende
Cherubim for Livsens Træe Gen. 3. Cap.
Hiine frydes,
At vi bydes
Ind til evig Lye og Læe.

55

Staden selv og Stadens Gade
Er jo af det puure Guld,
Hør! der ere alle glade,
Hør Musik, som ret er fuld;
Hør dem qvæde
I den Glæde
Som er frie for Nag og Nød,
Frie for Plage,
Frie for Klage,
Frie for Graad, ja frie for Død.

Er vel dette Levnet andet
End en Boble, som forgaaer?
Beste Helbred bliver blandet
Med en Svaghed Aar fra Aar.
See vi Sagen
An ved Dagen:
Døden lurer i vor Krop;
Men de sande
Livsens Vande
Vælder hisset evig op.

Der er ingen Soel og Maane
Paa hiin evig Himmel sat,
Der er ingen Skye og Blaane,
Ingen Aften mindre Nat.
Der maae være
Glands og Ære,
See! den Hellig Gud er Soel;
Alting frydes,
See! der skydes
Straaler ud fra Lammets Stoel.

56

O! min Siæl, hvad vil du vanke
Blandt de lumpne Verdens Ting?
Samle hver en vildsom Tanke,
See dig oven til omkring!
Herre! leed mig,
Og bereed mig
Til din Himmel, til mit Hjem;
Giør mig værdig!
Giør mig færdig!
Til det nye Jerusalem.

[91.] A: Chr. Stub 1780 (Nr. 16) S. 44. B: Ribe. - Litt.: Barfod III Nr. 32; Kinch S. 20-22; A. D. Jørgensen S. 506; Brix: Ambr. Stub S. 135-41; Fonsmark Nr. 31.

2 Apoc.] Aabenb. B. 3 Aria] mgl. B. 4 Melod.. etc.] Mel: Vær dog ey saa slet til Moede B. 6 de] dend B. 7 Samle] Samler A. - rundt] da B. 10 Kedars Hytter] Kedar var en Stamme i Arabien, som omtales i det gamle Testamente. 14 det nye Jerusalem] jf. Joh. Aabenb. 21, 2. 22 hisset] A har herefter Semikolon. 28 paa] til B. 29 og 30 Dette] O det B. 31 O!] Og B. 34 Lammets Brud] dvs. Menigheden; jf. Joh. Aabenb. 5, 6 og 12. 37 Agt] Sat B. 41 rar] dvs. sjælden. 42 reene] eene B. 45 Jaspis-Muure] A har herefter Komma; Jaspis-Muuren B; jf. Joh. Aabenb. 21, 18. 46 Perle-Portes] jf. Joh. Aabenb. 21, 21. 51 Livsens] Livets B. - Gen.] Genesis dvs. 1. Mose Bog. 55 Gade] A har herefter Semikolon. 56 puure Guld] jf. Joh. Aabenb. 21, 18. - puure] fiine B. 57 ere] er jo B. 59 dem] dend B. 61-64 Som.. Død] jf. Joh. Aabenb. 21, 4. 61 Som] Der B. 68 en] sin B. 69 See] Seer B. 71 lurer] luuret B. 73 Livsens Vande] jf. Johs. Aabenb. 22, 1. - Livsens] Livets B. 75 ingen.. Maane] jf. Joh. Aabenb. 21, 23. 77 Blaane] dvs. Sky. 78-84 Ingen.. Stoel] jf. Joh. Aabenb. 22, 5. 81 Hellig] ævig B. 86 de] dend B. - Barfod retter i IV og V L. 37 Agt til Sat efter B (Kinch); Brix forkaster Rettelsen.

57

Hvi render I Verdens Olympiske Gecke

1 Cor. 9. 24. 25. 26.

Hvi render I Verdens Olympiske Gecke
Paa Banen, da Kronen er intet bevendt
Navnkundigheds Buble kand tiden jo brecke
I vinder kun Støvet, naar løbet er Endt.
Bort skiden Belønning med Skarn og med skade,
Min Fod skal ey trættes for falmende Glands
Min Tinding foragter de visnende Blade
Thi Himlen har viist mig En varende Krands.
Maalet Er ved Klenodiet.
Phil. 3.14.

[92.] A: Ribe (2). B: Levin (Nr. 18) S. 24. C. Heiberg 1771 (Nr. 18) S. 45. D: Chr. Stub (Nr. 31) S. 76. E: Hellemann (Nr. 6) Fol. 7 v. F; Arier og Sange I 1773 Nr. 91. - Litt.: Barfod III Nr. 33; Kinch S. 7-8; Vilh. Andersen S. 223; Brix: Ambr. Stub S. 120; Fonsmark Nr. 32. - Paulus' første Brev til Korintierne 9. Kap. 24.-26. Vers lyder: Vide I ikke, at de, som løbe paa Banen, løbe vel alle, men kun Een faaer Klenodiet? Løber saaledes, at I kunne erholde det. Men hver den, som kjæmper, er afholdende i Alt; hine vel nemlig, for at de kunne annamme en forkrænkelig Krone, men vi en uforkrænkelig. Derfor løber jeg, ikke som paa det Uvisse; jeg fegter, ikke som den, der slaaer i Veiret.

58

1 Overskr.] mgl. B-F. 3 Hvi] Hvad B-F. 5 Buble] Boble B-E. 6 kun] kuns CE. 7 med (2)] mgl. B-F. 9 visnende] visnede B-F. 11-12 Maalet.. Phil. 3. 14] mgl. BF. 12 Phil.] Paulus' Brev til Philippenserne. Verset lyder: Men Eet gør jeg: forglemmende hvad der er bagved, og rækkende efter det, som er foran, iler jeg mod Maalet til det Klenodie, som hører til Guds Kald derovenfra i Christo Jesu.

59

Tanker for an i en Psalme-Bog

Her slaaer jeg ald min Sorg reent hen i Veyr og Vind,
Og morer med min Sang mit misfornøyet Sind;
Her svinger Hiertet sig ved Aandens Vinger op
Fra Bochims Græde-Dal, til Thabors Glæde-Top;
Min Siæl saa øv din Røst! Din Fryd skal blive stor,
Naar Gud vil høre dig en Gang i Engle-Chor.

[93.] A: Chr. Stub 1782 (Nr. 58) S. 113. - Litt.: Barfod III Nr. 1; Brix: Ambr. Stub S. 119-20; Fonsmark Nr. 1.

6 Bochims Græde-Dal] Bochim, egl. Betydning: de grædende, se Dommernes Bog 2, 1; jf. Nr. 119. - Thabors Glæde-Top] ifølge den gamle kirkelige Tradition Stedet for Forklarelsen paa Bjerget, se Matth. 17; jf. Nr. 71 og 119.

60

Tanker over 1 Cor: 2 v. 2: Jeg agter mig ikke at viide noget etc.

Hvad Regner Naturens Randsagere op?
Hvor til skal jeg vide hver ting i Naturen?
Fra stolteste Ceder paa Libanons Top
Til Isop, som viser sig ydmyg ved Muren,
Fra Brølende Løve paa vildene Mark
Til tiende Muldvarp, der mættes i Jorden;
Fra Ørnen i Høyden, den flygtig Monarch,
Til Fugle af nedrig og flagrende Orden,
Fra Havets den store vand sprudende Hval,
Til mindste utallige Fiske som vrimle,
Fra Jordens den Raae og Usigtbar Metal
Til Stiernernes Guld paa Guds hellige Himle,

Hvad siger du Tale-Konst, Dorligheds Tolk?
Hvortil skal jeg vide de Fabler du fører?
Du Prædiker Løgne for Vantroens Folk
Du veed kuns at kildre de kløende Ører.
Hvad har vel Dit selv kloge Paafund for Fynd?
Du lærer Fornuften de selv giorde Dyder.
Men hvad som ey kommer af Troen er Synd.
Saa Føder Din Lærdom de klygtige Lyder.
Bort kiødelig Viisdom, bort prægtige Ord!
Jeg følger een Salig Eenfoldigheds Regler,
Det eene jeg Synder vil vide paa Jord,
Er Guds og min egen korsfæstede Mægler.

61

[94.] A: Levin (Nr. 2) S. 4. B: Heiberg 1771 (Nr. 1) S. 7. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 1) S. 15. - Litt.: Barfod III Nr. 2; A. D. Jørgensen S. 507; Vilh. Andersen S. 225; Brix: Ambr. Stub S. 121; Fonsmark Nr. 2.

1 Tanker over] mgl. BC; jf. ndf. 2 Jeg.. etc.] mgl. A. - etc.] Tanker tilf. BC; jf. ovf. 3 Regner] regne C. 15 Dorligheds] Daarligheds BC. 19 Hvad] Hva A. 21 som] der BC. 24 Regler] Regeler A.

62

Før din hellig Lyst blev syndig

Mel. Søde Jesu! ald min Tragten etc.

Før din hellig Lyst blev syndig,
Ved en Frugt-begiærlig Tand,
Prægtig Adam! ach hvor yndig,
Ach hvor herlig var din Stand!
Da dit Sæde
Var i Glæde
Til den blide Skabers Priis:
Da du lydig,
Viis og dydig
Var Monarch i Paradis.

Men du lod dig dog forvilde
Til at staae en Gud imod!
Til at falde og forspilde
Ald din Herligheds Clenod!
Høyheds Tancke
Brød den Skrancke
Om det Træe som Gud forbød.
Ach! du spiiste,
Vi forliiste
Livet, der du aad din Død.

63

Adam faldt og Vi tillige:
Her fick Slangen Vundet Spil.
Edens Have, Ærens Rige
Luktes for os alle til.
Himlens Vreede,
Helveds Heede
Gnistred' af en ævig Ild;
Men Gud Være
Ævig Ære!
Hand bar Medynck, hand blev mild.

[95.] A: Ny kgl. Sml. 819 m, 4° Nr. 3 (egenhændig Renskrift). B: Levin (Nr. 4) S. 5. C: Heiberg 1771 (Nr. 3) S. 10. D: Chr. Stub 1780 (Nr. 3) S. 18. E: Hellemann (Nr. 1) Fol. 2 r. F: Collin 535, 4° 2 S. 7 (kun V. 1-2). - Lin.: Barfod III Nr. 3; Brix: Ambr. Stub S. 122; Fonsmark Nr. 3. - Jf. Indl. S. 47.

Overskr.] Aria. Adams Fald B; Aria C-E; Stubs Vers om Adams Fald F. 2 Mel.. etc] mgl. BF. 9 den] din B-F. 15 falde] tabe F. 18 den] din F. 19 forbød] dig bød F. 20 du] De BCE. 22 Død] herefter mgl. F. 29 Gnistred'] Gnistret B-E.

64

Høye Gud! Vort Fald, des verre

Mel. Ingen tænker, Hvad jeg lider etc.

Høye Gud! Vort Fald, des verre,
Giorde dig, Vor Naadig Herre,
Naadig Herre,
Naadig Herre Vreed.
Men, hvor har du kundet bøye
Til vort Fald din Medynks Øye
Medynks Øye
Medynks Øye Need?
Fader! du er kiærlig!
Ja! din Sandhed herlig
I Sønnen, som
Slog Satan om
Der Tidens Fylde kom.

Løftet, efter Bogens Rolde,
Voldt, at Helveds Hær maae Holde
Hær maae holde
Hær maae holde Trop.
Før vi skulde døe saa ilde,
Brast i Gud en Livsens Kilde
Livsens Kilde
Livsens Kilde Op.

65

Naaden midt i Nøden
Stod os bi mod Døden;
Den Gud, der saae,
Hvordan vi laae,
Hand lod os ey forgaae.

[96.] A: Ny kgl. Sml. 819 m, 4° Nr. 3 (egenhændig Renskrift). B: Levin (Nr. 5) S. 6. C: Heiberg 1771 (Nr. 4) S. 12. D: Chr. Stub (Nr. 4) S. 20. - Litt.: Barfod III Nr. 4; Brix: Ambr. Stub S. 122; Fonsmark Nr. 4. - Jf. Indl. S. 47.

1 Overskr.] Aria. Opreysning i Christo B; Aria CD. 2 Mel... etc.] mgl. B-D. 3 Vort] Vor B-D. 8 vort] vor B-D. - din] dit B-D. 11 er] est B-D. 16 Bogens Rolde] Bogrullen, dvs. Bibelen. - Bogens] rett. af Stub selv fra Biblens (?). 25 Stod] Staae B. - Brix vil L. 12 rette Ja til I.

66

O du dybe Fald og Vaade

Mel. Naar skal da min Tid faae Ende.

O du dybe Fald og Vaade!
O du dyre, bondløs Naade!
Mennisket, som brød Guds Bud,
Blev forligt med Gud ved Gud;
Thi hand har med eget Blod
Giort vor Sag i Christo god.

Usle Verden! lær at kiende
Kiærlighed foruden Ende:
Usle Verden! kom og merck
Den u-skabte Viisdoms Verck:
Mennisket ved Gud og Mand
Reistes af sin faldne Stand.

Een, uskyldig, vilde lide
Alles ævig Qval og Qvide:
Jesus, Jesus eene var
I Guds Vredes Perse-Kar,
Da en reen Forsoning flød
Af hans kraftig Blod og Død.

67

Søg, du Synd-beklemte Hierte,
Lindring af hans heele Smerte:
Søg hans Vunder, hvor du faâr
Lægedom ved hvert et Saar:
Søg i ham dit Liv, din Roe
Ved en ret bodfærdig Troe.

Søvnig Siel! Hvor tør du nøle
I din Synds forfuulnet Søle?
Vil du i hin Svovel-Søe
Ævig qvæles, aldrig døe?
Jesus frelser dig derfra
Naar du søger Golgatha.

[97.] A: Ny kgl. Sml. 819 m, 4° Nr. 3 (egenhændig Renskrift). B: Levin (Nr. 6) S. 7. C: Heiberg 1771 (Nr. 5) S. 14. D: Chr. Stub 1780 (Nr. 5) S. 21. E: Chr. Stub 1780 (Nr. 28) S. 71. - Litt.: Barfod III Nr. 13; Brix: Ambr. Stub S. 129 og 141-42; Fonsmark Nr. 13. - Jf. Indl. S. 47 og 55.

1 Overskr.] Aria Ditto B (ref. til den foreg. Høye Gud m. Overskr.: Opreysning i Christo); Aria C-E. 2 Mel.. Ende] mgl. B. 4 bondløs] bundløs BE. 14 Reistes] Reises B-E. - sin] den B-D. - faldne] falden E. 19 Forsoning] Forsonings B. 21 Synd-beklemte] Synde klemte B. 25 dit Liv] din Fred B-E. 27 Søvnig] Sikre B-E. 28 forfuulnet] dvs. forraadnet; forfuldne B. 29 hin] din B.

68

Bedrøvet Verdens Glæde

Aria

Mel. Hiertelig mig nu længes..

Bedrøvet Verdens Glæde!
Saa pak dig flux paa Dør,
Mig lyster nu at Græde,
For lysten stak mig før,
Min Jesu blodig Møye,
Hans Angest, Nød og Død
Staaer malet for mit Øye,
Og legger det i Blød.

Jeg løb jo selv til Helved
Fra Paradis, men see
Min Jesus laae og skielved
I sit Gethsemane.
Jeg tændte selv Guds Vrede,
Men Pinens ævig Glød
Kom Jesum til at svede
I Striden med min Død.

O see hvor taus hand kunde
I min den tabte Sag
Fordøye falske Munde
Og uforskylde Slag.

69

Hans Ansigts Glands og Ære
Leed Spyt og Spot og Spee,
I det hand vilde Tære
Og taale all min Vee.

O see! Hand blev jo bunden
Saa hart med sterke Baand,
Endskøndt der ey blev funden
Misgierning i Hans Haand;
Jeg seer min egen strikke,
Hvor i Hand førtes om,
Fordi jeg skulde ikke
Staae bunden for Guds Dom!

O see! hand loed Hudflette
Sin heele Hellig Krop,
At Blodet kunde Tvette
Mig reen fra Taae til Top,
Jeg stormer til Guds Throne,
Min straf stoed Jesus ud;
Hand bar min Hovmods Crone,
Min Haanheds Purpur-Klud.

O see! hvor slog hans Hierte
Paa Korset i hans Bryst;
O see Hans Død og Smerte
For all min Synd og Lyst.
Bedrøvet Verdens Glæde,
Saa pak dig flux paa Dør
Her lyster mig at græde,
For Lysten stak mig før.

70

[98.] A: Levin (Nr. 7) S. 9. B: Heiberg 1771 (Nr. 6) S. 16. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 6) S. 23. D: Hellemann (Nr. 3) Fol. 3 v. - Litt.: Barfod III Nr. 5; Brix: Ambr. Stub S. 122-23; Fonsmark Nr. 5. - Jf. Indl. S. 65.

6 nu] kun A. 8 Jesu] Jesus A. 12 jo] ja A. 14 Jesus] Jesu C. 17 Men] fynsk Dialekt for Mens (jf. Nr. 18 L. 28); Mens B. 18 Jesum] Jesus A. 29 hart] haart B-D. 30 der] da D. 40 stormer] stormet A-C.

71

Christi syv Ord paa Korset Luc. 23 Cap. 34 v. Fader! forlad dem; thi de viide ikke hvad de giøre!

I.

I hvad min Talsmand leed,
Saa blev han ikke vreed,
Han var sin Faders Ven
Midt i Korsfæstelsen;
Hvad var hans Forbøn sød!
Kort før hans bittre Død.

Hvor kierlig kom han nu
Misdædere ihue;
O! Fader! var hans Ord,
Forlad dem dette Mord;
De viide ikke hvad
De giøre mig af Had.

Hævngiærrig Verdens Folk!
Kast Ondskabs giftig Dolk!
Slæng Verden, løb derfra!
Løb hid til Golgatha!
Lær her en Kiærlighed,
Som Verden aldrig veed.

72

Prænt selv Imanuel!
Din Forbøn i min Siæl;
Forfølger Verden mig,
Jeg efterfølger Dig,
I det jeg er forhadt
I det jeg er forladt.

II.

Fader forlad dem etc. Luc. XXIII. v. 34

Prent selv Immanuel
Din Forbøn i min Siel,
Forfølger Verden mig,
Jeg efterfølger dig.
Er jeg end her forhadt,
Jeg er dog ey forladt.

[99.] I. A: Chr. Stub 1780 (Nr. 17) S. 49. II. A: Heiberg 1771 (Nr. 41) S. 85 (kun Vers 4). B: Levin (Nr. 42) S. 51 (kun Vers 4). - Litt.: Barfod III Nr. 6; Brix: Ambr. Stub S. 129-32; Fonsmark Nr. 6. - Jf. Indl. S. 55.

I.Barfod retter L. 7 Faders til Haders og L. 19 Verden til Vreden, hvad der forkastes af Brix. Brix vil i L. 12 rette Misdædere til Misdæderne og L. 19 Slæng til Stæng. II. 2 Fader.. etc.] mgl. B.

73

Joh. 19. Cap. 26. V. Qvinde! See, det er din Søn

Var Jesus end paa Korset bragt,
Al Straffens Tyngsel underlagt,
Hans Moder laae ham dog paa Hierte:
Just een, der var ham meget kiær,
Blev sat til Trøst i hendes Smerte,
Han tog sig hende an, Ja tog sig hende nær.

Skiønt Jesus lider ikke meer,
Han har dog Deel i hvad der skeer,
Hans egne her fortrængte Lemmer
De seer hans Forsorg hver for sig;
Thi, naar da Nøden haardest klemmer,
Maae tit en ubekiendt dog hielpe kiendelig.

Jeg er som fremmet allesteds,
Med Jesu Forsorg vel tilfreds;
Lad Satan brøle, Verden true,
Jeg leer af begges Rov og Ran,
I Døden tør min Siæl ey grue;
Thi Jesus tog sig den paa Korset evig an.

[100.] A: Chr. Stub 1780 (Nr. 18) S. 50. - Litt.: Barfod III Nr. 7; Brix: Ambr. Stub S. 132-33; Fonsmark Nr. 7.

11 Lemmer] jf. 1. Kor. 6, 15 og Ef. 5, 30. - Barfod fjerner i L. 10 Komma efter skeer og sætter i L. 11 Semikolon efter Lemmer, desuden retter han i L. 13 da til dem, hvad der forkastes af Brix. Der er i V. 2 Mulighed for forskellig Opfattelse af Sætningssammenhængen.

74

Aria over Luc. 23 V. 43: I Dag skal du etc.

Een Røver og til Paradis?
Vil nok en Pharisæer sige,
Som giør sig selv og andre viis,
Hand har ey Lyde eller lige.
Fordømte Hykleri! fordøm kun hvem du Vil,
Her siger Himlen dog en omvendt Synder til.

Een Røver kom til Paradis!
Saa kan all Verden see og Viide,
At Aarsag til een Siæls Forliis
Er ey paa Guds og Jesu Side.
Ney Naadens Lyes staaer tændt til Livets det er slukt.
Og til vor Døds Minut er Himlen aldrig lukt.

Een Røver kom til Paradis,
Skiønt omvendt gandske kort før Døden,
Men Synder! hvo har giort dig Viis,
At Bedring er da først fornøden,
Du kan jo Døe ret strax, Du selv maae svare ja,
Om Døden fandt dig nu i Synden død hvad da?

75

Een Røver kom til Paradis,
Saa blev den vigtig Sag bemærket,
At Troe i Døden vinder Priis
Ja Enden, Enden kroner Værket,
Du Helgen! agt ey haant om nogen Synders Siæl;
Thi du har vel begyndt; men hand kan ende vel.

Jeg vandrer da til Paradis;
Hos Dig, min Jesu! vil jeg være,
Men falder jeg paa Verdens Iis,
O! Reys, o leed mig til din Ære!
Jeg følger Dine Spor og denne Røvers Troe,
Min Frelser! frels min Siæl fra Satans Røver-Kloe.

[101.] A: Levin (Nr. 13) S. 17. B: Heiberg 1771 (Nr. 13) S. 33. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 19) S. 52. - Litt.: Barfod III Nr. 8; Fonsmark Nr. 8.

1 Aria over] mgl. BC; jf. flg. 2 etc.] være med mig i Paradiis. Aria BC; jf. foreg. 8 siger] siges BC. - Himlen] Himmelen A. 9 Paradis!] alle Tekster kar Spørgsmålstegn; rett. efter Barfod. 13 det] Lys BC. 20 da?] = BC; A har her Punktum. - Barfod opgiver fejlagtigt, at A L. 30 har ja leed i Stedet for o leed.

76

Aria over Matth. 27 V. 46. Min Gud, min

O! høye Raab, hvis lige aldrig hørtes,
Bliv rørt derved, du følesløse Jord!
Thi Himlen selv, Gud selv i Himlen Rørtes,
Da Gud og Mand brød ud i disse Ord:
Min Gud! min Gud hvi har du i din Vrede
Forladt mig nu i Helveds grumme Hede?

All Verdens Synd gik Jesus her i Møde.
All Verdens Straf blev ned paa Jesum lagt,
All Straffens Vee betoeg ham, før han Døde;
Ja ævig Død blev her af Livet smagt,
Hand leed just det, som alle burde liide,
Een Guddoms Hevn all Helveds Qval og Quide.

Saa Dyrebar blev Siælenes Forløsning,
Det var ey nok med Jesu Blod og Sveed,
Det var ey nok med Jesu Blods Udøsning,
Ney, Jesu Siæl fandt meest, at Gud var vreed
Hans Guddoms Magt unddrog sig fra hans Smerte
Saa Vredens Ild fik smeltet Siæl og Hierte.

77

Har Jesus Raabt i snart fortvivlet Vaade,
O Synder! kom da dette Raab ihu,
Foragt ey meer den Dyre kiøbte Naade,
Da Naadens Tiid er dog et bare Nu.
Hvad got vil Du af Jesu Raab vel haabe?
Den Stund din Synd kan Op til Himlen Raabe.

Du bange Siel maae ey fortvivlet beve,
Døv Syndens Raab med Jesu høye Røst,
Hand leed forladt, Du skal antagen leve,
Hans Angest er i Liv og Død din Trøst.
Dit siste Suk i Kraft af Jesu Raaben
Skal naae din Gud, og finde Himlen aaben.

[102.] A: Levin (Nr. 14) S. 19. B: Heiberg 1771 (Nr. 14) S. 35. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 20) S. 54. - Litt.: Barfod III Nr. 9; Fonsmark Nr. 9.

1 Aria over] mgl. BC. 2 Min.. min] Jesus raabte høyt og sagde Min Gud, min Gud etc. BC. 7 i.. Vrede] i Parentes BC. 8 grumme] grusom BC. 10 Verdens] Syndens BC. - ned] tilf. o. Lin. A; nu BC. 13 leed.. som] eene leed, hvad BC. 15 Forløsning] Gienløsning BC. 19 unddrog] undrog A. 23 Dyre kiøbte] dyrekiøbte BC. 25 Hvad] Hva A. 26 Stund] Stun A.

78

Joh. 19 Cap. 28 V. Mig tørster

Kan Tørstens Brand fortørre den,
Der maa fortrællet sveede?
Kan Livets Vædsker tørres hen
Hos Arbeidsmand i Heede?
Kan Saft og Kraft forsvinde slet
Naar Blodet en forsager!
Saa har og Jesus fristet det,
Hvorefter Tørsten plager.

Han trællede i vores Staed,
Vor Synd var ham en Møye,
Ja Heeden, som han svedte ved,
Piinagtig at fordøye.
Hans Blod forløb ved Sveden først,
Ved Pidsk og Nagler siden,
Fortørstet Jesu! O! din Tørst
Har ikke været liden.

Ney, af en større ingen veed;
Thi just din Død bekræfter
Det var vor dyre Salighed,
Du dog har tørstet efter;
Du tæredes af Længsels Brand,
Til Livsens Flod blev vunden
Hos os i Huulen uden Vand,
Hvor hver en Siæl laae bunden.

79

Naar nu engang min kolde Mund
Ey meer skal nyde Vædske,
Naar ingen Saft i sidste Stund
Min tørre Siæl kan lædske;
O! Livsens Kilde skiænk da mig
Den Trøst, din Tørst betyder,
Saa vederqvæges jeg af dig
Hvor Glæden evig flyder.

[103.] A: Christian Stub 1780 (Nr. 21) S. 56. - Litt.: Barfod III Nr. 10; Vilh. Andersen S. 216; Brix: Ambr. Stub S. 133; Fonsmark Nr. 10.

Barfod sætter L. 24 Komma efter vunden. Brix vil L. 3 rette fortørre til fortære.

80

Joh. 19 Cap. 30 V. Det er fuldkommet

De Prophetiers lange Regning,
De mange Skyggers Mørke Tegning
Og hvad før Tiden var bevidst
Om Jesu Liv fra først til sidst
Alt det var klart til Punct og Prikke,
Da Ædiken blev rakt Messias til at drikke.

Vel stod ham end een Skaal tilbage,
Den Dødens Skaal han skulde smage;
Men den var just et Honning-Maal
Paa Bunden af den suure Skaal.
Nu skulde heele Verden lære:
Det var fuldkommet, alt hvad surt han skulde tære.

Min Jesus! Du, der var i nøden,
Fuldkommen lydig indtil Døden,
Du har begyndt, fuldend min Troe,
O! giv min Siæl fuldkommen Roe!
Ja reen Frimodighed i Dommen,
Saa giør din Lidelse min Herlighed fuldkommen.

[104.] A: Chr. Stub 1780 (Nr. 22) S. 58. - Litt.: Barfod III Nr. 11; Brix: Ambr. Stub S. 135-34; Fonsmark Nr. 11.

81

Aria over Luc. 23 V. 46: Fader jeg vil etc.

Lyksalig endte Da! min Frelser sine Dage,
Sit Lives Kors, sit Korses Plage;
Hans Siæl er løst af alle haarde Baand;
Hans Røst var Himmel høy og Sød før Livets Ende,
Hand raabte: Fader! o min Aand
Vil jeg Levere Dig i Hænde.

Hør til Du levende som har din Død i Hælen,
Lær her at Døe og frelse Siælen,
Som blev saa surt og Dyrt løst ind ved Jesu Blod,
Sov hen med Jesu Ord i Hiertet og i Munden,
Den Siæl Gud tager selv imod,
Har Døden æevig Overvunden.

Mit Liv i Nød og Død! min Jesu! du der Døde!
Hielp mig at gaae min Død i møde
Og give Gud min Siæl ved dine egne Ord;
Faaer da mit faldne Maal ey ført dem ud for Smerte
Saa er mit siste Suk paa Jord
Din Røstes Echo i Guds Hierte.

82

[105.] A: Levin (Nr. 15) S. 20. B: Heiberg 1771 (Nr. 15) S. 37. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 23) S. 59. - Litt.: Barfod III Nr. 12; Brix: Ambr. Stub S. 134-35; Fonsmark Nr. 12.

1 Aria over] mgl. BC; jf. flg. 2 etc.] befale min Aand i dine etc. (Hænder C). Aria BC; jf. foreg. 3 Da] Dag B; dog C. - Frelser] endte tilf. B. 5 Hans.. Baand] Linien er femfodet Jambe, mens den tilsvarende Linie i de to andre Vers er Alexandrinere; jf. Brix. 6 før] for BC. 13 Den Siæl] Din Sæl A. 16 møde] A-C har herefter Semikolon; Barfod sætter her Komma. 17 Gud] BC har herefter Udraabstegn.

83

Ach! hvi har jeg dog saa længe 1 Cor. 7 Cap. 31 V.

Denne Verdens Skikkelse forgaar

Mel. alle Menschen müssen sterben etc.

Ach! hvi har jeg dog saalænge
Elsket Verdens Skum og Skarn?
Ach! hvi har jeg vildet hænge
Ved dends Bryster som et Barn?
Al dens Honning maa jeg kalde,
Ret en ram og giftig Galde.
Ach! hvo vil da, som et Barn,
Elske Verdens Skum og Skarn.

Er der nogen mindste Nytte
Ved en Myndt her stables op?
Ved en hykkelsk Ære-Stytte
For en Guds forgaaen Krop;
Ved en Lyst som giør kun Kilder,
Og den kaade Siæl forvilder?
Nei! hvo vil da, som et Barn,
Elske Verdens Skum og Skarn.

84

Far da vel du Guld som veier
Mangen Siæl i Helved ned,
Den er ene rig der eyer
Jesum sig til Salighed;
Thi han skal til Slutning klæde
Tiidens Pialter af med Glæde.
Tænk da gierrig Verdens Barn:
Verdens Guld er Skum og Skarn.

Far da vel du falske Ære,
Som dog føder evig Spot,
Jeg forlanger ey at være
Paa dit stolte Bierg og Slot:
Den giør vel der veed at stige
I Foragt til Himlens Rige.
Tænk da, modig Verdens Barn!
Verdens Roes er Skum og Skarn.

Far da vel bedrøvet Glæde,
Som bedaared før mit Bryst:
Hvo vil evig, evig græde
For en syndig Times Lyst?
Hisset glemmes ald min Qvide;
Skiønt jeg her maae meget lide.
Tænk da kræsne Verdens Barn!
Verdens Lyst er Skum og Skarn.

85

Gud! stadfæst mig i det Gode,
Hielp mig ved din Trøst og Tugt,
At jeg som din egen Pode,
Voxe, blomstres og bær Frugt;
Lad mig Verden stedse hade,
Holde den for Skarn og Skade,
Plant en fast og fyrig Lyst
Til din Himmel i mit Bryst.

[106.] A: Chr. Stub 1780 (Nr. 13) S. 38. - Litt.: Barfod III Nr. 14; Brix: Ambr. Stub S. 142-43; Ottosen S. 108; Fonsmark Nr. 14.

23 eyer] A har herefter Semikolon, rett. af Udg. (jf. Barfod). - Barfod retter L. 17 Kilder til kilder, idet han opfatter Ordet som et Adjektiv, og L. 48 Voxe til Voxer. Brix afviser Barfods Rettelser.

86

Vel an, endskiønt jeg skal

Aria

Vel an, endskiønt jeg skal
Ved Trængsel uden Tal
Igiennem Verden med et taaligt Sind;
Jeg seer dog Jesu Spor
Til Himlen lagt mig for;
Jeg gaaer i det til Himlen og derind,
Er Stien end trang,
Besværlig og lang,
Besat, belagt med Torn og Steen,
Dog ved jeg, min foed
Faaer Hvile og Boed
For all sin Møye, Bræk og Meen.

Velan! jeg fatter Moed;
Thi Enden bliver God,
Min Frelser lever, jeg skal leve med;
Jeg øyner med min Troe
Hiin megen stille Roe,
Der er Hand, og har alt bereed mig Sted,
Jeg skynder mig frem
Til Hærligheds Hiem,
Som har sin Tryghed trindt omkring;
Lad Verden forgaae,
Jeg stræber at naae
I Gud og Jesu alle Ting.

87

[107.] A: Levin (Nr. 10) S. 13. B: Heiberg 1771 (Nr. 9) S. 25. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 9) S. 29. - Litt.: Barfod III Nr. 15; Brix: Ambr. Stub S. 143; Fonsmark Nr. 15. - Jf. Indl. S. 50.

6 Spor = C; Spoer AB; hos Datidens Digtere ofte kortvokalisk (~ for) som i forskellige Nutidsdialekter. 12 foed] fooe A. 13 Boed] Rooe A. 18 øyner] øyne A. 21 frem] hiem B.

88

Op af Synden

Aria

Op af Synden,
Op af Dynden,
Snart herop, Du Adams Barn!
Du er veltet
Nok og æltet
Ned i Ondskabs dybe Skarn.
Ey! hvi ligger Du og sover,
Kom din skiden Siæl ihu,
Naadens Flod den løber over,
Reys dig, skynd dig, vask dig nu.

Tiiden svinder
Tiiden Rinder
Tiiden flyver hastig bort,
Tag Dig vare
I din Fare,
Da din Tiime er saa kort.
O du faaer jo ey at vide,
Hvor din Død kan staae paae Luur;
Tænk paa Evighed i Tiide,
Om den ey skal blive suur.

89

Hold Dig færdig
Reen og værdig
Til din store Bryllups Fæst,
Til at være
Der i Ære
Jesu Brud og Himmel-Giest.
Gud han bød dig, stræb at træde
Pyntet frem ved Bøn og Boed,
Tvet da Strax dit smittet Klæde
Hvidt i Lammets Røde Blod.

[108.] A: Levin (Nr. 9) S. 12. B: Heiberg 1771 (Nr. 8) S. 21. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 8) S. 27. - Litt.: Barfod III Nr. 16; Brix: Ambr. Stub S. 144; Fonsmark Nr. 16.

10 skiden] skidne BC. 11 over] dvs. forbi (tysk »vorüber«; jf. Brix). 25 Bryllups Fæst] Bryllups-Fæst BC. 30 Boed] Boe A. 31 Strax] A har herefter Komma. - smittet] smitet A.

90

Jesu Kors lad eene blive

Aria

Jesu Kors lad eene blive
Det jeg søger her i Live :/:
Her i Live til
Ellers er jeg reent bedaaret,
Ellers har jeg reent forlaaret :/:
Reent forlaaret Spil.
Jesu! rek mig Haanden,
At jeg faaer ved Aanden
Korsfæst hver Lyst,
Jeg før har kyst,
Og lagt ved dette Bryst.

Jesu Død kan eene falde
Liflig for mig i hver Galde :/:
I hver Galde-Drik,
Kom end Døden, O! jeg viste,
At dens Braad blev brudt i siste :/:
Brudt i siste Stik
Jesu! lad mig findes
Død fra Synd, og mindes
Din bittre Nød,
Der giør min Død
Livsalig, kiær og sød.

[109.] A: Levin (Nr. 8) S. 11. B: Heiberg 1771 (Nr. 7) S. 19. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 7) S. 26. - Litt.: Barfod III Nr. 17; Brix: Ambr. Stub S. 144; Fonsmark Nr. 17.

3 lad] kand BC. 7 og 8 forlaaret] forloret A; Datidens Udtale var med langt aa (~ bedaaret). 17 viste] vidste BC. 18 og 19 siste] sidste BC.

91

Ach hører Himlens Ord

Aria

Esa. 1 Cap. 18 V.

Kommer dog saa, og lader os gaae i Rette mod Hverandre,
siger Herren, der som eders Synder end vare som Purpur,
da skal de dog blive Snee-Hvide.

Ach hører Himlens Ord,
I Syndere paa Jord!
Gud kalder os for Retten;
Men til Forlig i Tretten,
Vort Liv vi selv forbrød;
Men han vil ey vor Død.

Han har en Siæl saa kiær,
Dens Jammer gaaer ham nær,
Han dømmer, den skal leve
Som ses bodfærdig bæve;
Strax er hver Synde-Plæt
Sneehvid, for Naadens Ret.

O! reene Gud jeg veed,
Min Søle er dig leed,
Til Synden løb jeg modig,
Der gleed, der laae jeg blodig
Ja blev fra Top til Fod
Besudlet i mit Blod.

92

Jeg har forsyndet mig
Mod Himlen og mod dig,
Jeg ligger her bedrøvet
og angerfuld i Støvet,
For jeg som var dit Barn
Blev sligt et blodigt Skarn.

O! Fader, jeg foer vild!
Lad Dommen blive mild.
Jeg lægger kun for Dagen
Min Talsmands Død, i Sagen,
Lad Dommen blive god,
Og skreven med hans Blod.

Hans Blod, hans Verdskylds Fynd,
Kan reense af ald Synd,
Det Troe-Stæd, jeg har funden
Er, hvor hans Blod er runden,
Ach! tvæt min Purpur Ham
Sneehviid i dette Dam.

Ledsag mig snuble-frie,
Paa Himlens reene Stie,
Ledsag mig, til jeg qvæder
I lange hvide Klæder,
Saa er du evig bliid,
Jeg evig reen og hviid.

[110.] A: Chr. Stub 1780 (Nr. 14) S. 40. - Litt.: Barfod III Nr. 18; Brix: Ambr. Stub S. 144-45; Fonsmark Nr. 18. - Jf. Indl. S. 65.

37 Verdskylds Fynd] dvs. Forsonings Kraft. 42 dette Dam] Dam er i fynsk Dialekt Intetkøn.

93

Aria over Act. 4 v 12. Der er ey Salighed i nogen anden

Eya! hvor Synden trykker,
Mit Hierte gaaer i Stykker
Samvittighed! din Fiil
Den skiærper Dødens Piil.
Eya! hvor Siælen gruer!
Guds Vredens Torden truer;
Her lugter af en Brand,
Som slukkes ey med Vand,
Kand ingen Høy og Huule
For Guddoms Øye skiule?
Kand Almagts Arm dog naae,
Hvor langt jeg end vil gaae?
Hvor skal? hvor skal jeg hen?
Hvor er en mægtig Ven?

Her fra til Verdens Ende
Er ingen Ven og frende,
Ja ingen Broder skabt,
Som er jo født fortabt;
Vi arme Børn maae sige:
Vor Fædre-Arv er liige
I Gield, i Synd, i Nød,
I Fengsel, Straf og Død;

94

Een Siels Forløsning veyer
Langt meer, end Verden eyer,
Her kiøbes ingen frie
Ved rimelig Verdie.
Ney det der giører klart,
Er æevig Dyre bart.

O! uskatterlig Naade,
Her Møder i min Vaade
Saa Dyrebar en Floed
Af en Forsoners Blod,
Jeg tør ey længer lede
Om Frelsning fra Guds Vrede;
See Jesu Blod og Død
Har lædsket Vredens Glød;
I Ham er Hielp af Nøden,
I Ham er Trøst mod Døden,
I Ham er Livets Væld,
I Ham er Seyers Held,
I Ham er Siælens Freed,
I Ham er Salighed.

Gienløser uden liige
I all Naturens Riige!
Du leed, du svedte nok
For Heele Verdens Flok;
O giv mig deel blant dine
I Frugten af din Pine,
Giv Trøst, giv Haab og Troe
Guds Freed og Siælens Roe;

95

Min Tilflugt i min Qvide
Er da din Aabne Side,
Der har jeg Lædske Saft
Der har jeg Liv og Kraft,
Og har jeg Liv i Dig,
Saa har jeg Himmerig.

[111.] A: Levin (Nr. 11) S. 14. B: Heiberg 1771 (Nr. 11) S. 28. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 11) S. 33. - Litt.: Barfod III Nr. 19; Brix: Ambr. Stub S. 145-46; Fonsmark Nr. 19.

1 Aria over] mgl. BC. 2 er] mgl. A. - ey] ikke BC. 7 Eya!] BC har her Spørgsmålstegn. - gruer!] A har her Spørgsmålstegn. 22 Fædre-Arv er] Fædre-Arve A. 30 æevig] evig B; evigt C. 38 Vredens] Verdens A. 42 Seyers] Seies A. 43 Freed] rettet fra Fred A; Fred BC. 52 Freed] Fred BC.

96

Aria over Act. 4 V. 12: Der er ey noget andet Navn under etc.

Et varigt Vel er dog engang at finde,
Hvo hielper da min arme Siæl i stand
Den søger ey hvad dette Rum har inde,
Det Blandings Gods af Ild, Jord, Luft og Vand,
Naturens Alt i Alt er intet værd at nævne,
Mod Saligheds Verdie og Naadens riige Evne.

Er Salighed da bare Naade, Naade?
Bør Adams Børn døe Døden een og hver?
Kand Mennisket da hielpe eller baade,
Der af sig selv ey kommer Livet nær?
Ney under Himlen er et eene Navn befunden,
Hvori en troende kan see sin Nød forsvunden.

Ved Jesu Navn forlades alle Synder,
Ved Jesu Navn udslettes Gielden reent,
Ved Jesu Navn kom jeg blant dem Gud ynder,
Ved Jesu Navn er intet mig formeent
Det er ved Jesu Navn min Bøn af Gud skal høres,
Det er i Jesu Navn min Siæl skal saliggiøres.

97

Du Naadens Aand! Guds Finger! kom at skrive,
Skriv Jesu Navn dybt i min Siæl og Bryst,
Lad Jesu Navn der u udslettet blive
Til Hiertet selv af Dødens Haand er kryst;
Lad mig her værdelig mit Navn af Christo bære
Og faae ved Jesu Navn nyt Navn i Æevig Ære.

[112.] A: Levin (Nr. 12) S. 16. B: Heiberg 1771 (Nr. 12) S. 31. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 12) S. 36. - Litt.: Barfod III Nr. 20; Brix: Ambr. Stub S. 146-47; Fonsmark Nr. 20. - Jf. Indl. S. 50.

1 Aria over] mgl. BC. - V. 12] mgl. BC. 2 under] Himmelen, som er givet tilf. BC. 4 da] rett. fra dog A. 6 Blandings Gods] Blandings-Gods BC. 9 da] af BC. 10 døe] Død A. 11 Mennisket] Mennisker BC. 17 dem] tilf. o. Lin. A. 26 nyt] nye C.

98

Aria over 1. Joh. 2 V. i Vi have en Talsmand hos Faderen, Jesum Christum den retfærdige

Giv Sag og Søgsmaal, naar du vil
Min frie og frelste Siæls Misunder,
Sig sant, Sig Løgn, tag fra, leg til,
Brug Rænker, som jeg ey udgrunder,
Bliv vidne om hver ting, du ved
Mit heele livs medviderinde,
Regn op, hvor dt min Fod den gled,
Og hvad du har i Friske Minde.

Jeg stævnes da til Sinai,
Men Gud skee lov, jeg ey skal Møde,
Jeg blev fra Strængheds Ret kiøbt frii,
Paa Golgatha da Jesus Døde,
Der vendtes Rettens Blad omkring,
Der fik min Sag en anden Tone;
Thi Zion blev mit Værne-Ting,
Og Ober Ret blev Naadens Throne.

Fordømte Aand! Mød her og skielv,
Giv Lyd, giv tabt, i det du hører;
Det er din Hoved-Knuser selv,
Som der min Sag saa herlig fører;
Spar kuns Beskyldnings Piile skud,
Du kan mig ey et Haar beskade,
Mig Dømmer en forsonet Gud,
Vil ey fordømme, men forlade.

99

Samvittighed! Du møder vel,
Du er saa upartisk et Vidne,
Du Vidner da med ret og skiel
At mine Fødder bleve skidne,
At mine Feyl de ere fleer,
End sand i Strand end grand i Solen.
Men veed du ellers noget mer,
O, dølg det ey for Naade stoelen.

Min Talsmand klarer all min Skyld,
Var end all Verdens Synder mine,
Saa lægtes dog min Synde-byld,
Ved Kraften af hans Saar og Pine.
Hans Blod har talt saa vel for mig,
Den Tid hans Hoved blev ned bøyet,
At jeg kan vinde Himmerig
Ved Ham der taler nu ophøyet.

[113.] A: Levin (Nr. 1) S. 2. B: Heiberg 1771 (Nr. 10) S. 25. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 10) S. 30. D: Hellemann (Nr. 4) Fol. 4 v. E: Ny kgl. Sml. 819 m, 4°. F: Ny kgl. Sml. 358, 8° S. 244. Litt.: Barfod III Nr. 21; A. D. Jørgensen S. 506; Vilh. Andersen S. 225; Brix: Ambr. Stub S. 147-50; Fonsmark Nr. 21. - Jf. Indl. S. 50.

1-3 Overskr.] mgl. F; Sang af Stub E. 1 Aria over] mgl. B-D. 2-3 Vi.. retfærdige] mgl. A. 4 Søgsmaal] Spørgsmaal A. 11 Og.. Minde] mgl. D. - Friske] friskest F. 12 Sinai] Bjerget, hvor de ti Bud blev givet. 13 Gud] A har herefter Komma. - ey skal] skal ey B-F. 15 da] der F. 18 Zion] Tempelbjerget i Jerusalem. 19 Og] Min F. - Ober Ret] Overret E. 22 Det] Der E. 23 der] her F. 25 Du] De F. 26 Mig Dømmer] Min Dommer F. 30 da] dog F. 31 bleve] = E; blive A-C; ere D; blevne F. 33 end] og B-F. 36 klarer] klare A. 38 lægtes] læges D. - Syndebyld] ømme Byld F.

100

Jesu Samtale med Siælen

Aria

Jesus.

Vel dig din Sag er god,
Min Venneste min Due
Du tør kun trøstig sue
Fortrøstning af mit Blod,
Vel dig din sag er god. :,:
Nu kan du salig skattes
Fordi dig intet fattes
Af Overflødighed
Som Siælen Glædes ved
Den falder af mit Hierte
Og lindrer all din Smærte
Der faaer du freidigt Moed,
Vel dig din Sag er God.

Siælen.

Vel mig min Sag er God,
Din blodig Purpur Kaabe
Den Giør, at jeg kand Raabe
Af Fryd i Hierte Rod,
Vel mig, min Sag er god. :,:
Vil Synd for Dom mig stevne,
Vil du dig dog ey hevne,

101

Dit Blod det bliver ved
At tale til min Fred,
Det giør at ingen Smitte
Er paa min Siæl at hitte,
Gud giver Kraft og Mod,
Vel mig min Sag er god.

Jesus.

Vel dig din sag er God
Din Troe nu triumpherer
Hvad Verden høyt skatterer,
Det træder du med Fod,
Vel dig din sag er god. :,:
Det beste som jeg ynder,
Er at du stedse skynder
Dig hen til mine Saar,
Og der Nye Naade faar.
Ja om dig Synden plager
See til kuns at du tager
Din Tilflugt til mit Blod,
Vel dig din sag er god.

Siælen.

Vel mig min sag er god
Min uskatterlig Broder!
Nu skal ey Helveds Floder
Betage mig mit Mod,
Fordi din Sag er god. ;,;

102

Du har iført mig Klæder,
I hvilke jeg nu træder
Frimodig hen for Gud
Som din gienløste Brud.
Retfærdighed og Styrke,
Din Fader ret at dyrke
Mig skiænkes i dit Blod,
Vel mig min Sag er god.

Jesus.

Vel dig din Sag er god
Du skal velsignet blive,
Min Aand den skal dig Drive,
Og styre selv din fod,
Vel dig, din sag er god. :,:
Jeg vil dig stedse drage,
Forsørge og ledsage,
Troe mig evindelig
Jeg aldrig sviger dig;
Jeg selv din Troe fuldender,
Du staaer i mine Hænder
Optegnet ved mit Blod,
Vel dig din sag er god.

Siælen.

Vel mig min sag er god,
Min Vey gaaer til Guds Rige.
Lad Verden kun bekrige
Og være mig imod,
Nok at min sag er God. :,:

103

Du Jesus maae selv raade,
Jeg bliver ved din Naade
Du skal ledsage mig
Hen ind i Himmerig.
Ja, Gud skee Tak og Ære,
Der skal jeg æevig være,
Og synge med frit Mod,
Vel mig min sag er god.

[114.] A: Levin (Nr. 40) S. 47. B: Heiberg 1771 (Nr. 40) S. 81. C: Chr. Stub 1780 (Nr. 25) S. 62. - Litt.: Barfod III Nr. 22; A. D. Jørgensen S. 506; Brix: Analyser og Problemer I S. 281; Brix: Ambr. Stub S. 150; Fonsmark Nr. 22. - Digtet har samme Versemaal som Sperontes Nr. 53: Ich bin nun wie ich bin. - Jf. Indl. S. 54.

6 trøstig] tørstig A. 7 Fortrøstning] Fortørstning A. 8 :,:] mgl. A; saal. ogsaa i de følgende Vers. Vers 2 og 4 er ombyttet BC. 41 Synden] Synder BC. 68 sviger] svige C.

104

Tanker over Luc. 2 V. 29 Herre! nu lader du din Tiener fare i Fred

Aria

Seer jeg Naadens Frelser Mand,
Kan jeg selv min Frelser kiende;
Seer jeg ham i Livets Land,
Seer jeg Troens Maal og Ende;
O! hvad seer jeg efter meer?
Hvad er her at vente efter?
Ach! hvi løses ey mit Leer,
Som ved Siælens Vinger hefter,
Livets Herre! løes min Aand,
Riv den ud af Dødens Snare!
See der er den i din Haand,
Bedre kan den aldrig Fare.

[115.] A: Levin (Nr. 3) S. 5. B: Heiberg 1771 (Nr. 2) S. 9. C: Chr. Stub (Nr. 2) S. 17. - Litt: Barfod III Nr. 23; A. D. Jørgensen S. 507; Vilh. Andersen S. 216; Brix: Ambr. Stub S. 125, jf. S. 150; Fonsmark Nr. 23.

1 Tanker over] mgl. BC. 2-3 Herre.. Aria] mgl. A. - Barfod deler Digtet i 3 Vers og sætter Punktum efter L. 7 Ende og Udraabstegn efter L. 11 hefter. Brix forkaster Barfods Deling.

105

Jeg er fornøyet med min Gud

Aria

Jeg er fornøyet med min Gud,
Han hielper mig af Nøden ud,
Naar jeg kun frygter ham ret, som jeg bør,
Dermed jeg distillerer alt det gamle Frøe,
Som Verden paa min Vey vil strøe,
Det skal idel Sukker blive,
Naar kun Gud vil Himlen give;
Derpaa, Hierte! brist og døe!

[116.] A: Chr. Stub 1780 (Nr. 29) S. 73. - Litt.: Barfod III Nr. 24; Brix: Ambr. Stub S. 214; Fonsmark Nr. 24.

Barfod retter L. 5 og 6 til: Naar jeg kun frygter ret ham, som jeg bør. Dermed det gamle Frøe jeg distillere tør. Brix vil i L. 9 rette Himlen til Hielpen. Verset er øjensynlig forvansket eller er en ufærdig Kladde.

106

Seer det end for dig dunkelt ud

Psalm. 42, 6. Hvorfor bedrøver du dig min Siæl etc.

Aria

Seer det end for dig dunkelt ud,
Naar Trængsel dig tilsendes,
Dig meenes intet Ondt af Gud
Dit Veir kan hastig vendes,
Naar Glædens Skin
Skal bryde ind
I rette Tiid af Naade,
Dig hielper Gud
Af Nøden ud
Det blier tilsidst din Baade.

[117.] A: Chr. Stub 1780 (Nr. 15) S. 43. - Litt.:

Barfod III Nr. 25; Brix: Ambr. Stub S. 123; Fonsmark Nr. 25. - Som vist af Brix er der en vis Forbindelse mellem dette Digt og det foregaaende.

14 blier] bliver A; rett. efter Barfod. - Barfod retter L. 8 Dit til Det, retter Komma til Punktum efter L. 8 vendes, sætter Komma efter L. 10 ind, sletter Komma efter L. 11 Naade og sætter Punktum efter L. 13 ud. Digtet giver Mulighed for forskellige Opfattelser af Sætningsforbindelsen.

107

Hvad er vor Glæde dog i denne skummelhytte

Hvad er vor Glæde dog i denne skummelhytte
Kun daglig sorg. Hvad er vort Lif? en daglig død
Vor tid borthaster som en hastig Væver schytte
Ja Mennisket kun døer saa snart det bliver fød.

Hvad er da bedre end sin sorg ved sang at slukke
End Jordisk tancker slaae med Himmelsk tancker hen
End i sin daglig død for Livsens Krone sukke
Saa har jo Mennisket paa Jorden Himmelen.

Saa siung o Kære Siæl den Frelsere til ære
Saa faar du ævig Roe for tidens Korte Nød
Saa kand du her paa Jord forsikret stædse være
om glæden i din sorg, om Livet i din død.

[118.] A: Salmebog fra 1780erne i Holger M. Rasmussens Samling. Digtet er indført paa forreste Inderside af Bindet med Haand fra 2. Halvdel af 18. Aarh. - Jf. Indl. S. 68.

4 Vor.. schytte] jf. Job 7, 6: Mine Dage ere lettere henfløine end en Væverskytte.

108

Bort Jordisk Sorg! jeg hører Sion siunge

Bort Jordisk Sorg! jeg hører Sion siunge
Troe haab og Kiærlighed, har her saa sød en Røst,
Stem i, min Siæl, med hierte og med tunge
Faae Lyst og mod og maal, Ved Aandens Raab1 og Trøst!2
Lad u-taalmaadighed i Bochim gaae og græde
Siung du din Sang om Thabors ævig Glæde.

* *

[119.] A: Salmebog fra 1780erne i Holger M. Rasmussens Samling. Digtet er indført paa bageste Inderside af Bindet med samme Haand som foreg. Digt. - Jf. Indl. S. 68.

1 og 2 Sion] se Nr. 113. 6 Bochim] se Dommernes Bog 2, 1; jf. Nr. 93. 7 Thabors] Bjerget Tabor i Galilæa var ifølge den gamle kristelige Tradition Stedet for Forklarelsen paa Bjerget, se Math. 17, jf. Nr. 71 og 93. 8 Gal. 4..] Der sigtes formodentlig til Gal. 4, 6, som lyder: Men eftersom I da ere Sønner, haver Gud udsendt sin Søns Aand i eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader! - Joh. 14, 26] Verset lyder: Men Talsmanden, den Hellig Aand, hvilken Faderen skal sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg haver sagt eder.

Tillæg

110
111

I. Breve m. m. fra Ambrosius Stub

Følgeskrivelse til Digtet til Løvenørn

16. Marts 1740.

Deres Excellence

Høy-ædle og Velbaarne Hr: General Lieutenant! Da den Excellente Løvenørns Død over alt er bekiendt og jeg tillige veed, hvor høy Priis Deres Excel: i denne Time legger paa den Afdødes Qvaliteter; Saa understaar jeg mig at begaae en Dristighed, som ihenseende til intentionen maatte pardoneres, i det jeg stiller indlagte ind for Deres Excell. høye Skiønsomhed, der allerbest kand see, om Skilleriet ligner Manden, og copien i sin korte extract conform med originalen: Skulle saa ringe en Tegning ey meritere lyset, kand det saa meget dis lettere hindres der fra, som der i ald Sandhed ey er fleere til end den samme; bliver den anseet med naadige Øyne, kand den; for sin Kortheds skyld, des lettere multipliceres. I øvrigt udbeder Autor sig alleeneste character af

Deres Excellences

Thaasinge d. 16. Mart.

Anno 1740 ·/·

hengivne Client

og

underdanigste Tienere

Ambrosius Stub

RA. Klevenfeldts Samlinger 12: Poul Løvenørn. Tidl. trykt i Barfod III Indledn. S. XXV. - Det ses ikke, til hvilken Generalløjtnant Skrivelsen var henvendt, maaske har det, som Barfod formoder, været til Løvenørns Efterfølger som Overkrigssekretær Michael Numsen. Digtet naaede imidlertid frem til Løvenørns Søn Frederik Løvenørn. - Jf. Indl. S. 20 og 45 f.

112

Brev til Oberstløjtnant Niels Juel

17. Marts 1741.

Høy-ædle og Welbaarne Herre,

Høy-gunstige Patron!

I underdanigst Følge Høy-gunstige Hr. Patronens Naadige Behag haver Jeg undertegnede ey kundet undlade paa dette Klagemaal herved i Korthed saaleedes at replicere, det Jeg af Besværingens u-besværede Auctor paa et ugrundet fundament er nærmest blandt dem, imod hvilke hand her søger Assistence og Handthævelse -

Her klages over Nogle efter hans Beretning sig her i Sognet virkelig opholdende Personer, af hvilke hand har ofte æsket Pass og Beviis, men ey kundet obtinere det, og disse er det jo hand af en formeent retskaffen Iver saa hiertelig søger udryddede af Guds Meenighed, med viidere -

Det er ikke min Sag at examinere, hvorleedes Manden bør holde sig sin Allernaadigste Konges Villie efterrettelig i at æske Pass og Beviiser: Hvorleedes hand bør efterkomme baade Guds og Majestetens overeensstemmende Villie i at behandle de Faar, hand her i sin anbetroede Meenighed kalder vildfarende: Hvorleedes hand imod saadanne sig hos ham opholdende virkelig forvildede Mennisker er pligtig at erviise Nidkiærhed med Forstand: Hvorleedes hand bør nøye betragte, at den Leye-Svend, der af frygt for ulven lader Faarene adspreedes, er ey engang saa last-værdig, som den, der med Forset forjager de Vildfarende Faar.

113

Men Qvæstio bliver egentlig denne: Om Hr. Iversen med nogen Sandfærdighed har foregivet, det Jeg er een af disse paa-ankede Personer, som hand, efter sin Beretning, har æsket og ofte æsket Pass og Beviis af?

Dersom jeg nu var forsikkret om accuratesse i Mandens Hukommelse, som Jeg virkelig er forsikkret, at der ingen utidige Passioner bør herske over ham, saa maatte hand selv gandske gierne besvare denne Qvæstion; da hand efter en u-partisk Samvittighed i ald Guds Sandhed skulle tilstaae, at dette hans foregivende, saa viit mig betreffer, er aldeeles urigtigt og u-sandfærdigt.

Men, som hand derfore mueligt vilde huske feyl paa Nye, saa svarer Jeg selv og sandfærdelig erklærer, det Min Anklagere Hr. Iversen aldrig af mig har været Pass og Beviis begiærende.

Og da Jeg 1) har været kiendt med ham, siden hand var kun et ungt Barn, 2) har alt i nogle Aar været min egen Mand og vel givet andre, men ey til dato været anmodet at give mig selv Pass, Ja 3) har aldrig nogen Gang paa Slottet indfunden mig som Domestique, men alleene som fremmet hos min Høy-gunstige Patron, undertiden hafft at forrette; Saa veed Jeg ey heller med hvad raiçon slige Ting af mig kunde forlanges.

Om Nogen af de andre anklagede Personer har været ham ubekiendte, og tillige som Huusfolck eller Tieneste Tyende eller paa andre Maader virckelig opholdet sig i hans Meenighed, uden at lade ham paa betimelig Anfordring see, hvad Pass og Beviis de har bragt med sig, kand over alt være Mig lige meget.

Saa meget seer Jeg, at Hans Vellærde Vel-ærværdighed ved denne deres Anklagelse prætenderer at vilde bringe store Ting til Veye, som efter hans egne ord er Deels at befordre 114 dem til Saligheds oplysning og opbyggelse, Deels at hemme den Forargelse, de Eenfoldige af dem har draget -

Men bliver Connexionen ret observeret, saa kand ved denne Mandens Methode end og de oplyste i hans Meenighed en merckelig Scrupel foraarsages, og endda derved hverken skee Saligheds oplysning hos de vildfarende, ey heller den selv-tagne Forargelses Hemmelse hos de Eenfoldige -

Thi hans Welærværdighed giver jo forstaaelig og klarlig nock til kiende, at endskiønt alle de af ham anklagede virkelig, som hand foregiver, opholder sig i hans Meenighed, saa befordrer hand dem dog ikke til nogen Saligheds oplysning og opbyggelse, førend de kand viise ham de samme Pas og Beviiser, som hand, efter egen sigelse, har ofte æsket. Men i Mangel her af søger hand at see dem af denne Guds Meenighed udryddede, hvor de da hos ham hverken har Saligheds oplysning eller opbyggelse at vente.

Hvad om Nogen af dem u-muelig kunde bringe ham pass og beviis i den Form og façon hand faldt paa at æske, og derover efter hans Ivrige forlangende bleve hovedkulds udryddede og udfeyede af denne Guds meenighed? I! saa kunde jo alle her værende oplyste og retsindige Guds Børn meget let falde i disse tancker:

Herre Gud! Mon vor Prest dog ikke være et lidet for nidkiær i somme Poster? Mon de Stakkels Menniskers Oplysning, opbyggelse og Salighed ved ingen anden Middel og Methode uden alleene efter Prestens Paastand kunde bleven befordret? Mon dog ingen Retsindig Siele-Sørger, hvor de efterdags kommer, kand udfinde nogen slags Maade, hvorpaa de blandt andre Guds Børn kand befordres til Salighed? Eller mon alle ret-lærende og ret-levende Prester ligeleedes vil see dem udryddede? O saa maae de jo omsider emigrere til de Steder, hvor ikke engang opbyggelse i den Sande 115 Christendom eller oplysning til Salighed bliver funden? Herre Gud! mon dog vor Prest ikke være et lidet for nidkiær i somme Poster?

Jeg har der fore i Klagemaalet forgieves leedet efter en særdeeles Hoved-Post, i det Manden derudi har glemt at foredrage, at paa hans Side, som Siele-Sørger, ey har manglet den Broderlige Formaning og Paamindelse, den Betænksomme og Beqvemme Behandling, den Kiærlige Sagfmodighed, som de af ham kaldede vildfarende Mennisker, hver efter sin Tilstand kunde behøve, da det dog ufeylbar kommer an paa Siele-Sørgerens Ansvar, i fald nogen Siel enten ved hans Forsømmelse eller Fremfuusenhed skulde periclitere.

Har imidlertid den Eenfoldige Mængde i hans Vellærde Velærværdigheds anbetroede Meenighed da selv, efter hans egne Ord, NB Draget nogen Forargelse, Saa er det meget ilde, at denne farlige Forseelse ey allereede af Presten selv, efter Embeds-Pligt, er bleven remederet hos dem hand erklærer og kiender for sine egne Tilhørere; da den gode Mand, der maaskee nock veed den heel bekiendte Distinction mellem en given og tagen Forargelse, det mand ey med nogen Retsindighed kand prætendere nogen udryddet, just fordi nogle Eenfoldige Mennisker, I Mangel den fornødne Oplysning, af een og anden kand selv drage eller tage Forargelse. Men dette er endelig en Sag, som de sig i saa Maade forargende kand deele med deres Lærere, og mig u-vedkommende med hverandre afgiøre. -

Hvad mig i særdeeleshed betreffer, maae Jeg uforbigængelig tiene denne Anklagere med et par ord til Erklæring paa den heftige Expression, hvorudi Jeg i Klagemaalet er angreben som en Person, der opholder sig paa Slottet fra sin Ægte Hustrue.

Mand skulde snart falde paa de tancker, det Hr. Iversen 116 var forivret paa min ringe Person, siden han for min Skyld synes at foretage sig en liden Reformation her paa Slottet; Men da sligt i sig selv er u-nødvendigt, og Jeg à parte veed, hand lader sig Navnet af en opbyggelig og omhyggelig Prest for alle Ting være angelegen, saa faaer Mand undskylde ham, som en ung Mand, der ey meener det saa ilde.

For resten finder Jeg i bemte Expression aldeeles ingen Realitet til nogen min Præjudice, i hvor haard en forklaring Auctor selv derover vilde formere. - Thi skal ordene forstaaes, ligesom Jeg var stændig eller som en Domestique her paa Slottet, og det for at være fra min Ægte Hustrue, saa er hans Vellærde Welærværdigheds heele Bogstavelige Meening paa dette Sted urigtig og u-efterrettelig og ordene beskriver alleene deres Auctors egen u-kyndighed om den selv samme Ting hand ponerer og anker paa.

Vel er Jeg ofte kommen til Slottet, Vel har Jeg mangen Gang været her i Forretning, men min Høy-gunstige Patron er Selv best vidende, det Jeg ingen gang har været her i nogen Tieneste. Og min Anklagere skal aldrig med mindste Skin af Sandhed kunde sige, det jeg nogen Gang er paa Slottet uden min Hustrues Biefald og Samtykke. Ja! derudi consenterer hun saa meget des hellere, som Jeg adskillige Gange, for et og andet at forrette, er af min Høy-Gunstige Patron saa vel til hendes, som mit Ophold, meget genereux bleven aflagt -

Og da ingen, end ikke Malice og Misundelse Selv, med nogen føye skal kunde negte, det Jeg jo efter ald muelighed stræber engang at erlange det Brød, hvor af min Hustrue og Jeg i Fremtiden stedse kunde have fælles Ophold ved eet og det samme Bord; Saa har Jeg fra den første gang Guds Forsyn insinuerede min Nødtørft i min Høy-gunstige Patrons Bevaagenhed, ey heller nogensinde været her paa Slottet uden 117 i det ulastelige Haab, at, som Gud selv i Himlen hjelper ved Midler her paa Jorden, min Lykke og felles Fremtarv for mig og mine da engang kunde vaagne ved den Herre, hos hvilken dog saa mange Nødlidende, ja end og nogle u-tacknemmelige Stakler har hentet det Brød og den Velstand, som de i denne time saa ufornuftig pukker af.

Hr. Tyrstrup er selv et merkeligt exempel, saa viidt hand for sin Ærværdige Stand har største Aarsag at ære og takke den Samme Herre; og som hand i denne Lycksalighed jo ikke har glemt, ved hvis Haand den Gode Gud af særdeeles Naade og Barmhiertighed rakte ham sin og Hustrues Velfærd, saa seer Jeg aldeeles intet, at Hans Velærværdighed enten kand holde det utilladeligt eller u-rimeligt, at Jeg nu, hand selv har faaet nock, undertiden seer paa Patronens haand, hvorudi Guds Forsyn maaskee alleene til en tid har forvaret, hvad Held og Lykke Jeg og Mine skal have her i Verden.

I andre Hensigter og paa anden Maade har Jeg ingen sinde været her paa Slottet. Men er den, der ikke sørger for sig og sine, verre end en Hedning, saa er den jo ikke et haar bedre, der vilde hindre mig i en lovlig og anbefalet omsorg, hvor ved Jeg hverken har været eller er til anstød for noget retsindig Menniske.

Sluttelig kand hans Velærværdighed alle tider være forsikkret, at enten hand kiører eller rider paa Slottet, saa er Jeg ham aldrig hinderlig i farten eller i nogen maade anstødelig, med mindre hand imod Forhaabning selv behagelig vilde løbe an. Jeg, for min Part, og saa viidt sømmeligt, skal gierne vige af til en side, hvor hand farer frem paa lovlige Veye, som jeg og alvorlig vil ynske ham Saliggiørelsens Forstand til saaleedes at opsøge sine Vildfarende, at hand maae blive dem en tilforladelig Formand og Ledsagere paa den Vey, hvor Eenfoldige og Daarer skal ikke fare vild.

118

Der Jeg i øvrigt med særdeeles Veneration og Hengivenhed forbliver

Høy-ædle og Welbaarne Herres

Thorsing Slott

d. 17de Martii 1741-

Høy-gunstige Hr. Patrons

underdanigste Tiener

Ambrosius Stub

LA. Odense. Stamhuset Taasinges Arkiv. Breve til Kammerherre Juel. Tidl. trykt i Festskr. til Erslev S. 442 og i Th. A. Müller, Afhandlinger i Udvalg S. 203. - Jf. Indl. S. 17 og 19.

119

Brev til Oberstløjtnant Niels Juel

13. Dec. 1741.

Høy-Ædle og Velbaarne

respective Herre og Patron!

Siden mig, formedelst min svage Constitution, nogle Dages Fraværelse gunstigst er permitteret; Saa bliver, udi underdanigst Følge min Naadigst Herres Ordre, her ved insinueret 2de rigtig forfattede Designationer paa de hos mig nu værende Papirer.

Andre mig desuden betroede Documenter, og de i sær Thorsing Land og Stamm-Huus vedkommende, ere forhen og forleeden igien overleverede; som naadigst maatte erindres.

Under indsluttede Designation No. 2 har jeg separat specificeret Beholdingen fra den Hagedornske Commissions Documenter, samt nogle Particulairiteter, Hr. Iversen angaaende, som jeg meener burde puttes hen i et à parte Rum.

Designationen No. 1 indeholder Resten, hvis Samling og Orden maatte finde Gunstigst Approbation -

Alle Regninger findes til Slutning anførte, og Designationens Pag. 14. Under No. 25 min den 5te Oct. sidstleeden underdanigst indleverede samt rigtig befundne Indtægts og Udgifts Regning for 310 Rdlr., som Marcus Jacobsen og Lars Winther udleverede, og jeg, i følge den medhafte ordres Tilhold maatte qvitere for.

Bemte Regning findes belagt med alle behørige Qviteringer; undtagen for de 100 Rdlr., som til Velbaarne Hr. Capitain Juell d. 4. Oct. blev udtallt. Hvilken Udgift Naadigste Herre Selv sagde ey behøvede nogen Qvitering.

120

Allersidst pag. 15, sub No. 26 følger underdanigst Regning for de d. 17de Oct., af Naadigste Herre Selv, Under Forsegling og til Udgifter mig leverede Penge, med Forklaring, saa vel paa den Befundne Summa, som paa de der af tagne Udgifter, efter rigtigste Specification.

Men idet Beholdningen /: den bekomne Matte Toback iberegnet :/ beløber sig til 17 Rdlr. 5 M. 9 Sk. og jeg, formedelst een og anden min forcerende Mangel har paa nogen Tid betient mig af de 11 Rdlr., saa bliver min underdanigste Ansøgning, at Een Naade maatte legges til alle de forige, og bemte Regnings Punctuelle Afgiørelse en liden Tid udsettes; enten til min Hiemkomst om nogle Dage, eller og til min Høy-Gunstige Patron engang finder Behag i at see sin nødtørftige og Oprigtige tiener med nogen Subsistence aflagt: da intet skal blive mig kiærere, end der af at bringe denne skyldige Rigtighed u-opholdelig til Veye.

Midlertid, som min øvrige Livs Tid, skal den Ære af min Bevaagne Herres Patrocinio, den Naade i Hans Medfart, den Godhed fra Hans Haand erkiendes her og alle vegne med allerstørste Tacksigelse: Ligesom og

De ved den Hagedornske Commission af
Skriver Salario beholdne
13 Rd. 3 M. 8
De siden 1740 aars Begyndelse, af Hr.
Patronens Egen Haand |: foruden
adskillige Reyse-Penge :| givne
35 - 4
De in Decembri 1739 af Hr. Patronen,
og paa sin egen Regning hos P. Clausen
mig beordrede Klæder for
12 -
De in med. Decembri for mit første halve
Aars Forretning naadigst givne
27 -

121

Ere i alt optegnede udi en Tacknemmeligst Erindring nest inderlig ynske, at saadan Godhed af den rige Gud med særdeeles og Stedse varende Velsignelser maae vorde Belønnet.

Overalt, som min Høy-ædle Herres til denne Time u-foranderlige Naade er det eeneste Clenod, jeg herefter udi alt mit Intet behøver conserveret; saa bliver dette Summen af alle mine Begiæringer, at jeg, til Misundelsens Harm, fremdeeles maae forblive een iblandt de mange, som tør vente sig Brød eller Befordring og Gunstig Recommendation fra Thorsing Stam-Herres velgiørende Haand.

Jeg forbliver

Høy-Ædle og Velbaarne,

respective Herres og Patrons

Underdanigste Tiener

og hengivne Client

Ambrosius Stub

Thorsing Slott

d. 13de Dec. 1741-

LA. Odense. Stamhuset Taasinges Arkiv. Breve til Kammerherre Juel. Tidl. trykt i Festskr. til Erslev S. 447 og i Th. A. Müller, Afhandlinger i Udvalg S. 208. - Jf. Indl. S. 22.

46 Bevaagne] Brevet har ved fejlskrift bevaggne.

122

Brev til Stiftamtmand G. F. Holstein

Ribe 5. Juni 1756.

Høy-Velbaarne

Hr. Cammerherre og StiftsBefalingsMand!

Naadigste Herre!

At danske Skole-Børn her i Ribe have længe manglet saadan Underviisning, som mange ynskede, det vides, blandt Andet, af de til Magistraten længe siden indløbne Besværinger.

Hvorleedes der, paa denne Mangel, best kunde raades Bod, er jeg saa u-fornøden, som ringe, til at forestille, da Vedkommende dertil ufeylbar føye behørig Anstalt, saa snart de nu værende gamle Skoleholdere, enten formedelst alt for u-taalelig U-duelighed eller og ved Døden, ere afgangne -

Min Attraae er alleeneste at maae midlertid prøve, hvorviidt jeg kunde oprette Noget af det Forfaldne i dette betydelige Verck; Dog uden mindste Afgang for Nogen af Skoleholderne, af hvis Leve-Brød jeg ikke forlanger nogen mindste Smuule.

Her bedes alleeneste og underdanigst, det maatte behage Deres Høy Velbaarenhed naadigst at see derhen, at mig kunde, for først paa et Aars Tid, tillades information for de Børn, der dog aldrig blive disse Skoleholdere betroede, dog derhos ey Fleere end saa mange jeg eene kunde tilstrekkelig underviise og med hvilkes Forældre jeg kunde blive eenig om Belønningen efter Underviisningens Maade og Beskaffenhed -

Herved fandtes Leylighed til at erfare, hvorviidt Byens 123 Almindelige Skole kunde, med Tiden, vorde mig betroet til Børnenes Nytte og Forældres Fornøyelse -

Udi Forventelse af naadigst Befordring til dette Øye-Mercke giver jeg mig den Ære at forblive med største Respect og Soumission

Deres Høyvelbaarenheds

Underdanigste

Client og tiener

Ambrosius Stub -

Riibe den 5. Jun.

1756.

LA. Viborg.. Ribe Bispearkiv. Tidl. trykt i Barfod III Indledn. S. XXXVIII. - Jf. Indl. S. 39 f.

124

Udkast til Lejekontrakt

Aug. 1747.

Project/

Conditioner ved Tolderlunds

Forpagtning.

I den hellige Tre-Eenigheds Navn

Haver Vi underskrevne med hinanden indgaaet følgende

Contract:

1.

Den uden for Odense Byes Nørre Port beliggende Gaard, Tolderlund kaldet, skal saa viidt dens Bygning, samt tilliggende Pløye-Land, Eng-Bund og Græsgang betreffer, blive af mig Gørtz Gørtzen eller fuldmegtig til førstkommende Michaeli fløtte did overleveret Hans Philip Høeg fra Kierteminde til Beboelse Brug og Afbetiening i 6 samfelde Aar. Skulde hand efter de 3 Aars forløb efter Tiltrædelsen ey finde for godt at bedene sig der af i de fulde 6 aar, skal det staae ham frit straxen og lovformelig at frasige sig samme med et Aars Opsigelse.

2.

De Rør og Siver, som i bemte Aaringer voxer i og ved Nesbye Hoveds Søe paa Tolderlunds Rettighed og Friehed er ham i sin Beboelses Tid tillige overdragne til Brug og Behandling efter eget Behag og derfor at vedlige holde Stedet hand bebor med Tag og Fag. Stædets tilhørende Fiskerie paa bemte Søe er ham ligeleedes forundt, og maae hand i 125 forberørte Tid giøre sig samme saa nyttig som hand best veed og kand, dog reserverer jeg mig den Friehed imidlertid at fiske sammesteds, naarsomhelst jeg for min Fornøyelses Skyld maatte faae det i Sinde -

3.

Paa Stedets Grund skal ham førstkommende 11te Martii blive udviist fornøden Giersel, Torn og Staver til de behørige Gierders Istandsættelse; hvad deres Vedligeholdelse betreffer, da skal og dertil skee aarlig udviisning efter fornødenhed -

4.

Al den Olden der falder i Tolderlunds Skov skal vaere Hans Philip Høeg alleene tilhørende, og maae hand giøre sig samme saa nyttig som hand best veed og kand i de Aar hand beboer Gaarden -

5.

Endelig skal under Gaard-Leyen være indbegreeben til Maltgiøreriets Fortsettelse den opmurede nye Kølle paa Loftet, som og den derunder i den daglige Stue staaende store Jern Kakkelovn -

Derimod findes jeg Hans Philip Høg forpligtet at efterkomme disse her needen staaende puncter.

1.

Som forbenævnte Tolderlunds Gaard og Bygning tillige med det i den 5te Post mentionerede Inventarium bør ved min Tiltrædelse førstkommende d. leveres mig efter een derpaa forfattet Synsforretning af 2de Dannemænd; saa skal 126 jeg ved min Fratrædelse igien aflevere Alle Ting i samme Stand, hvorudi jeg dem har modtaget, eller og førend mit Godses Bortflyttelse prestere billig Erstatning for hvad der maatte findes deterioreret -

2.

Skulde enten ved min eller mines U-agtsomhed og skiødesløs omgang med Ild og Lys nogen ulykkelig Ildebrand overkomme Gaardens Bygning |: det Gud i naade Afværge :| da findes jeg pligtig at erstatte den saaleedes tilføyede Skade -

3.

Med Tolderlund Skov skal jeg have al muelig Opsyn, og af yderste Kræfter at afværge, hvad u-lovligt Skovhug eller Forgribelse, som Nogen i min Tid derudi vilde forøve; ligesom jeg og hverken Selv eller ved Andre maae formaste mig til samme Mishandling med mindre jeg derfor uden foregaaende Søgsmaal vil være anseet ligesom en Fæster efter Skov-forordningen -

4.

Den sædvanlige Byes-Tynge, som og andre paakommende Skatter og Udgifter, svarer jeg af Gaarden saalænge jeg den beboer.

5.

Den accorderede aarlige Leye af Tolderlund og forberørte pertinentier, i alt 36rd. svarer jeg aarlig i tvende Terminer, nemlig ved førstkommende Aars Paaske Tid Atten Rigsdalere og nestfølgende Michelsdag ligeleedes Atten Rdr. Og saaleedes præcise og prompte hvert Aar, saa længe jeg forbliver ved Gaarden -

127

Paa det nu alle ovenstaaende Poster kand paa begge Sider u-brødelig vorde efterkommede, da haver Vi begge Til Bekræftelse egenhændig underskrevet og beseglet denne Contract hvoraf en hver haver til sig taget sin Gienpart paa behørigt Papiir. Odense d. Aug. 1747 -

LA. Odense. Odense Byfogeds Arkiv. Dokumenter til Tingprotokollen 1748 I Nr. 20. - Dokumentet har Paategning: Fremlagt i Odense Bye Tings Ræt Mandagen den 27. November 1747. - Jf. Indl. S. 28 og 71.

13 Gørtz Gørtzen] overstr. - eller fuldmegtig] tilf. m. anden Hd. og Blæk, men atter overstr. - til] o. Lin. m. anden Hd. og Blæk. 14 Michaeli.. tiid] rett. m. anden Hd. og Blæk fra den, hvorefter der var aaben Plads. 24-25 og.. Fag] tilf. m. anden Hd. og Blæk. 64 afværge] o. Lin. m. Stubs Hd. 67-68 foregaaende] derefter overstr. Lov eller. 83 underskrevet] derefter overstr. den.

128

II. Anonymt Svar paa Stubs Digt i Anledning af Raarups Mindedigt om Chr. Falster

Svar til Calumnianten No 99

der har undertegnet sig Trefoldig Nar Tredobbelte etc. etc. etc.

Trefoldig Nar tredobbelte,
etc. hvad har Drevet
Din Charlatan dit spøgelse,
At du saa grov har Skrevet
Om den der skrev saa smuk og Got
Om sin afdøde Rector,
Og dermed giorde ingen spot,
Ey Bisp ey Rector Lector
De sidste Lærere hand Som
Discipel haver høret,
Dem taler hand jo ene Om,
Og andre ey har Røret,
Du har vel glemt Positio
Unius ey kand være
Alterius exclusio
Det er dig en Vanære
Hans Vers sig selv forsvare kand
og det var ham en Lycke
Da du med din begiort Forstand
hans Vers lod atter trykke
129Hvor tør du Kiøtter bieffe Saa
imod en Rectors Kræfter
Du bør som Binde Hund at staae
Ved Pindi Top herefter
Der skal du underholdes ved
Den feede Savt som Rinder
Af din Appollo og tilmed
Af dine Nii Gudinder
De Musers Ploug Appollos Slug
Parnassi Nordske Rotte
Du rimer paa Pedantisk Brug
men dievelsk kand du spotte
Du spottefugl naar saae du vel
Vor salig Falster flyve
Fra Død og Grav, som tosse selv
Du i dit Vers tør lyve
Naar saae du Falster bede til
At giøre Muus til Stierner
Som din Pedant dog Skrive vil
for Rimets Skyld til Hierner
Ja paa Parnassi Tindings Stæd
Du fik det vel at høre
Der din Apollo dig Beskeed
Af det vil jeg ei Røre
Du fører vores Falster op
Paa din Parnassi Tinding
Som Fanden førte Xsti Krop
Din Giek det er din Vinding
Du skriver ud i dit Pasqvill
At Falster er opstanden
Ney hand som du ey førte stiil
Du spottefulde Fanden
130Saa krøb og frem et Spøgelse
udi Kong Sauli dage
I Samuelis Lignelse
med sin løgnagtig Klage
Nu du Masqverte Samuel
Af Pindi Top udkrøben
Pak dig udi dit Hekkenfeld
Hvoraf du est udløben
Jeg maner dig du Fuule Aand
Ned i Parnassi høye
Der skal du føle Hectors Haand
Kand din Apollo bøye
March, synk forsvind som dug for Soel
Lad ingen meer dig høre
Staae saa ved din Apollo Stoel
naar hand vil noget Giøre
Kom nu i hans Parnassi Choer
I gamle Muse Qvinder
Og setter hvad som i Formaaer
Omkring Gespendstens Kinder
Ey Laurbær, men en Jordbærkrands
Best passer til hans snude
Indtil hand Faar igien sin sands
Og lader af at tude
Spøg nu du Giæk imens du vil
med Rector og med Riibe
men di dog helst du ikkun stil
Vil du ey meer i Knibe
Thi har du skurv saa har jeg Luud
hvormed jeg dig skal tvette
Saa din Calumniantisk Huud
det aldrig skal forgiette
131Til slutning du Parnassi Nar
Vil jeg dig skam befale
Men sig om du fik ikke svar
Der var som Din Tiltale.

Ribe Katedralskoles Bibl. D 25 Stubiana. 2 Kvartblade. - Litt.: Kinch S. 22. - Jf. Indl. S. 38 og 71.

1 No. 99] Nummeret paa Kiøbenhavnske danske Posttidender 11. Dec. 1752, som bragte Stubs Digt. 3-4 Trefoldig.. etc.] jf. Slutningen af Stubs Digt. 15-17 Positio.. exclusio] Sætning i Retorikken: En Paastand kan ikke udelukke en anden Paastand. - 31 Slug] dvs. Svælg. 32 Nordske] dvs. nordiske. 55-57 Spøgelse.. Lignelse] se 1. Samuels Bog Kap. 28.

132

III. Digt, som har været tillagt Ambrosius Stub, se Indl. S. 52

Det menneskelige Livs Løb

Melodie: Fødas, graata, die og lindas.

Componeret i Dramen.

Fødes, Græde, Svøbes, Ammes,
Vugges, Tumles, Bæres, Gaae,
Tugtes og i Tvang annammes,
Læge, Voxe, Tanker faae,
Elske, Beile, Giftes, Mages,
Lykke veltes need og op,
Ældes, Svækkes, Døe, Begraves:
Det er alt vort Levnets Lob.

Fødes er vor første Smerte,
Skiøndt vi selv det ei forstaae,
Fødsels Frugten er et Hierte,
Fuldt af Synd og ond Attraae,
Fyrsten fødes som en Bonde,
Begges baade Liv og Krop
Af Naturen ere onde;
Ondskab er vort Levnets Lob. -

Græde er vor første Stemme,
Først vi Verden faae at see;
Første Lyd vi lâer fornemme,
Er et kleinligt Ak og Vee;

133

Som vor Alder siden fremmes,
Voxer Graaden for os op,
Vi med Graad i Graven giemmes:
Graad er alt vort Levnets Lob.

Svøbet er vor første Klæde,
Første Statz og første Bram,
Svøb maa skiøndt vi ere spæde,
Skiule Nøgenhedens Skam,
Svøb det første, Svøb det sidste;
Svøb er første Livets Haab,
Sidst vi svøbes i vor Kiste,
Saa er endt vort Levnets Lob.

Ammes er vor første Pleie,
Da, mens Gummen ei har Tand,
Bringes maa med Brøst tilveie
Det, os usle nære kan;
Vel opammet, maa man kalde
Den saavel til Siel som Krop,
Der faaer Plads blandt Guds Udvalde,
Naar han ender Livets Lob.

Vugges er vor første Vandring,
Reise-Herberg, Skib og Havn,
Da vi skifter til Forandring
Vuggen med vor Moders Favn;
Verden siden bliver Vugge,
Graven Skiødet for vor Krop,
Verdens Vugge, Gravens Skygge,
Skifter alt vort Levnets Lob.

134

Tumles er vor første Skiæbne,
Tumle-Pladsen Verdens Kreds,
Hvor vi nødes os at væbne
Med et altid Veltilfreeds;
Fra vor Gang-Vogn vi paa Jorden
Tumles stedse need og op,
Indtil Baar paa Kirke-Gaarden
Standser sidst vort Tumle Lob.

Bæres giør os først til Herre;
Men, Ak usel Herre-Stand!
Da vi os ei selv, desværre,
Rædde eller styre kan;
Bæres er og sidste Ære,
Som, naar Aanden gives op,
Vi af Mennesker begiære
Efter Livets endte Lob.

Gaae er første Tegn til Kræfter,
Da vi slippe Favn og Arm,
Og paa egen Foed derefter
Maa gaae om blandt Sorg og Harm;
Naar da Jorderigs Forandring
Har udmattet Foed og Krop,
Gaaer vi sidst al Verdens Vandring;
Saa er endt vort Levnets Lob.

Tugtes, medens vi opaves,
Er vor første Ungdoms Tvang,
Da for os maa Omsorg haves,
At vi ei gaae egen Gang;
Verden vel os tugter siden: -

135

Vel den Siel, som tugtes op
Af Guds Aand i Naade-Tiden!
Vel da endes Livets Lob.

Leege er det Værk og Væsen,
Som vi udi Børne-Aar,
Frem for Arbeid, Læren, Læsen,
Allerhelst og først attraaer;
Døden tit i denne Alder
Hæver heele Leegen op:
Blomstret visner - dermed falder
Leeg og heele Livets Lob.

Voxe er den første Stige,
Hvorpaa Aarene gaae hen,
Da vort Legeme tillige
Gaaer som trinvis op paa den.
Væxten stander strax derefter;
Naar man lidt er klavret op,
Krymper Kroppen, mister Kræfter,
Døer og ender Livets Lob.

Tanker samle først begyndes,
Naar vor Børne-Skoe er traaed,
Da man tit af Tanker skyndes
Til at giøre Øiet vaad,
Tunge Tanker tvinge, tære
Tit den arme Siel og Krop
Til de Livet reent afskiære
Og giør kort vort Levnets Lob.

Elske, Beile, frie og ynde
Er vor Mandoms store Værk,

136

Med det første vi begynde
Kiendelig at blive stærk;
Døden immer til os beiler
Og os beder holde Trop:
Mangen Beiler tit kuldseiler
Midt i Elskovs beste Lob.

Giftes, mages, parres, bindes,
Er det Baand af Vigtighed,
Under hvilket vi befindes
Først at lægge Friehed ned;
Viin og Vand tilsammenøses,
Roeligheden ofres op;
Denne gyldne Lænke løses,
Naar vi ende Livets Lob.

Lykke veltes op og under,
Skifter jævnlig om vort Mod,
Vi ophielpes mellemstunder,
Stundom trædes under Foed;
Ingen prise kan sin Gierning,
Før han haver holdet op
Eller rose Lykkens Tærning,
Før han ender Livets Lob.

Ældes og til Graven lakke
Følger paa det forrige,
Aarene gaaer ud for Bakke,
Haaret blir som Uld og Snee;
Vel er Alderdommen Ære,
Dog man en graahærdet Top
Hører jævnligen begiære
Snart at ende Livets Lob.

137

Svækkes udi Krop, og Arme,
Røstes som et Løv paa Træe,
Miste den naturlig Varme,
Skiælve udi Been og Knæe
Minder kraftig om det sidste,
At vi snart skal løses op
Og ved Jorde-Blee og Kiste
Ende dette Livets Lob.

Døe giør Ende paa vor Møie;
Naar vi døe i Christi Troe,
Døden skiuler for vort Øie
Synd og Jorderigs Uroe:
Søde Stilhed, Søvnens Broder,
Du Guds Folkes Raab og Haab,
Samle os til fælles Moder
Fra vor Bane-Kamp og Lob!

Graves ned, i Mulden giemmes,
Naar vort Levnets Lob er endt,
Og af heele Verden glemmes,
Sidst vi høilig med er tient;
Lad nu Verden larme, bruse,
Blande Alting i en Hob,
Jeg er der ei meer til Huuse,
Men har endt mit Levnets Lob.

A: Arier og Sange II 1777 Nr. 102. B: Ny kgl. Sml. 517, 8° S. 195. C: Ny kgl. Sml. 358, 8° S. 194. D: Tryk: Ikkun Tanker til en altid behagelig Eftertanke 1792. E: Ny kgl. Saml. 1510, 2°. F: Tryk: En meget smuk Nye Sang over det menneskelige Livs Løb 1789. - Litt.: Barfod III Nr. 95; Brix: Ambr. Stub S. 67-69; Ottosen S. 107, 114; Billeskov Jansen: Dansk Litteraturhist. I S. 343-44. - 1. Vers er som oplyst af 138 Billeskov Jansen Oversættelse fra Svensk af Olof Dalins Lykønskningsdigt til Grevinde Hedvig Taube paa hendes Fødselsdag 51. Okt. 1738 og er en Variant til Verset Nr. 57. Som oplyst i Overskriften er Melodien hentet fra det svenske Digt. Overskriften oplyser yderligere, at Digtet er componeret (sat sammen) i Drammen, og den lange Række Vers, der er føjet til 1. Vers og nærmere udfører de enkelte Led af dette, kan derfor ikke, som man tidligere har ment, stamme fra Stub. At Digtet er norsk bekræftes af en Række norske Ord og Udtryk som kleinligt (svagt, sygeligt), løses op (opløses), mellemstunder (nu og da, undertiden), Skugge (Skygge), stander (standser), ud for Bakke (ned ad Bakke). - Jf. Indl. S. 52 og 72 samt Nr. 57.

1-3 Overskr.] mgl. CF. 2-3 Melodie.. Dramen] mgl. D. 3 Dramen] Drammen BE. V. 1] staar paa Titelbladet, og over 2. Vers, der har Nr. 1, staar: Mel. Troefast Venskab sielden findes F. 8 Beile, Giftes] giftes, beile E. 11 alt.. Levnets] al vor Livets; saal. ogsaa i de flg. Vers F. - Lob] Løb D; saal. ogsaa i det flg.; om Ordets tidligere Brug i Dansk se Nr. 57. V. 2] mgl. D. 12 Fødes] Fødsel F. 13 selv.. ei] det ei selv F. 14 Frugten] Frugter F. 16 Fyrsten] Fyrster F. 17 Liv] Siæl C. 19 Ondskab er] Det er al F. 25 for] med C. 26 giemmes] glæmmes E. 27 alt vort] vores E. 28 Svøbet] Svøbes CEF. 30 ere] end er C. 32 det (1 og 2)] er C. 33 første Livets] vores Lives E. - første] først vor F. 35 vort Levnets] vor livets E. 39 os] de F. - nære] være C. 40 kalde] sige C. 41 Den] De F. 42 Der.. Udvalde] Som er ammet til Guds Rige C. 43 Naar.. ender] Vel da endes C. 44 Vugges] Vuggen F. 45 Reise-Herberg] Reyse, Herberg CF. 48 bliver] blîer vor C. 50 Verdens.. Skygge] Gravens Skygge, Verdens Vugge B. - Skygge] Skugge C; Rimet kræver Skugge, som maa være det oprindelige. Skugge maa her være norsk, selv om det ikke er ukendt i ældre Dansk og i fynsk Dialekt (Flemløse); jf. Ordb. o. det da. Sprog XIX Sp. 1273 og Brøndum-Nielsen: Gmld. Gramm. I S. 101 og 121; Skiøde F. 51 alt] al C. 54 nødes] mødes C. 56 vi] først C. 57 Tumles stedse] Vi omtumles C. - need.. op] op og ned F. 59 sidst.. Lob] sidste Tumlested F. - sidst.. Tumle] alt vor Livets E. 61 Ak] en F. 63 Rædde] Raade F. 69 Favn.. Arm] Arm og Favn F. 74 sidst al] sidste F. - al] af C. 75 vort Levnets] vor Lives E. 76 medens vi] læres og C. - opaves] opdrages B. 77 første Ungdoms] Ungdoms første C. 78 Da.. os] Og da for F. 80 vel os] os vel D. 86 Læren, Læsen] lære, læse F. - Læren] Lærdom C. 90 Blomstret] Blomster A. 91 Livets] Levnets B. 95 som.. op] fra Trin til Trin C. 96 stander] i Trykfejlslisten til A rett. til standser; standser CF. - strax] lidt E. 100 Tanker samle] Tankers Samling F. 103 vaad] vaadt C. 104 tære] tærer C. 106 Til.. af skiære] Tanker Livet ddt af skiærer C. 108 ynde] nyde E. 110 Med] Men B. 117 det] et F. 120 Viin.. Vand] Vand og Viin C. - tilsammenøses] tilsammen (tilsammes C) øses B-D; tilsammenføyes E. 125 om vort] vores E. 134 ud for] ned af F. 138 jævnligen] jevnlig nu F. 141 Røstes] Rystes C. - Løv] Løb D. 143 udi.. Knæe] som et Løv paa Træe (jf. 2. Linie) F. 150 for] fra C. 153 Raab.. Haab] Siel og Raab F. 155 Bane-Kamp] Bane, Kamp F; Barnekamp D. 156 Graves] Graven B. 157 Levnets] Livets F. 159 med] ved F.

139

IV. Vers paa Trætavle over Indgangen i Vedtofte Kirke, som har været tillagt Ambrosius Stub

Gak ind, ô Siæl, gak ind! om du vel har i Sinde,
At reddes fra din Synd paa Dommens store dag
Her høres Naadens Ord, her skal du Redning finde,
Gak ind, skiønt ey dit Kiød deri vil finde Smag.
Men førend Du gaaer ind skal du Dig ydmygt bøye,
For Gud i Bøn og Suk, om salig Ordets Frugt.
Før Du igien gaaer ud til Himlen kast Dit Øye,
Tak Gud, som Ordet gav dig til en Lifsens Lugt.

Verset paa en Trætavle ophængt over Indgangen i Vedtofte Kirke, Sognekirken til Brahesholm, skal ifølge Traditionen (se Trap 5. Udg. VI S. 490) være skrevet af Ambrosius Stub. Det er dog næppe skrevet af Stub, snarere af en Præst ved Kirken (Wolfburg?). - Jf. Indl. S. 27 og 72.

140

V. Skifterne efter Mette Cathrine Schousboe og Ambrosius Stub

Skiftet efter Mette Cathrine Schousboe

Anno 1747 dend 6 Aprilis indfandt dennem Skifteforvalterne Hr. Lands Dommer og Borgmester Bonde Simonsen, Byefogden Hr. Cancellie Raad Marcus Fogh og Skifteskriveren vice Borgemester og Bye- og Raadstueskriver August Martfelt udi Sterfboet efter afgangne Madame Mette Cathrine Schousboe Mr. Ambrosius Stubs Hustrue, for i Dag som 30te Dagen efter Loven at registere og wurdere hendes Efterladenskab til paafølgende lovlig Skifte og Deeling imellem Enkemanden paa den Eene og deres fælles sammenauflede 2de Børn paa den anden side neml. Christian Stub 10 Aar gl. og Christine Stub 11 1/2 Aar gammel. Imidlertiid overværede Enkemanden selv og paa Børnenes vegne som tilsiuns Værge deres Morbroder Sr. Niels Schousboe, samt paa Rættens Veigne og som Wurderings Mænd Georg Lamberth og Christen Hansen Lærche, hvor da passerede og blev forrefunden som følger:

I Stuen!
1 gammel indlagt Bord 3
1 pr. gl. Cheridoner dertil 12
1 Lehnstoel 1
6 Ryslæders Stoele 3
1 lidet gl. Fyrbord 1
1 Skammel 4
1 lidet Jern beslagen skriin 1
1 Eege Drag Kiste 3 141
Derudi
2 smaae gl. Duge 1
3 gl. Servietter 1 8
1 gl. Cartuns Pudevaar 6
3 Par Blaargarns Lagen a 3 M 1 3
1 gammel Thin Thee Potte med Fad 2
1 gammel Kaaber Thee Kiedel 3
1 Ildklemme og Puster og Ildskuffe 1 4
1 Messing Fyhr Sengebekken 2 8
1 Øll Kande og 2 øllglas 10
1 Speil med Sort Ramme 4 8
1 gl. Skaksengested med gl. blaastribet
Omheng
2
Derudi
1 blaaestribet underdyne 1
1 brunstr. Hampetrilgs Hoveddyne 1
2 gamle Hovedpuder 1 8
1 blaaestribet ulden overdyne 1 2
1 blaaterned overdyne 1 4
I Kammeret
1 gammel Hampetaugs Dyne 1 8
1 Halv settesengested 1 8
Derudi
1 gammel Hampetaugsdyne 3
1 blaaestr. Ditto 4
2 blaastr. Hoveddyner 3
2 gl. guulstr. Hovedpuder 2
1 gl. blaaetærnet overdyne 4
I Kiøkkenet
1 lidet gl. Fyrbord 12
1 Thin rekke 6 142
2 smaae Thin fade og 4 Tallerkener
v. 8 u à 1 M
1
1 gl. Thin skaal 12
5 Blikdekler 8
1 Bradspid 12
1 Jernpande og Rist 1 8
1 liden Jern Gryde 1
2 Gryde Kraage 10
1 liden Messing Kiedel 1 8
1 liden gl. Jern Gryde 1
1 gl. Vandsaae 8
1 Vandspand og strippe 8
1 gl. Nattskriin og Bekken 1
1 gl. Cuffert 2
I Spiis Cammeret
1 gryn Bøtte 8
1 øll Halv Anker 8
1 gammel Lyse skuffe 6
Summa 25 Rd. 2 M. 14 Sk.

Videre fandtes nu ei at registere og Wurdere ligesom Enkemanden og Børnenes Tilsynsværge ei heller vidste meere at angive, hvormed Enkemanden gav tilkiende at hans Sal. Hustrues Klæder vare brugte og omgiorde til Daatterens Behov der ellers var af liden Wærdie. Thi blev med Skiftets endelig slutning udsadt indtil videre. Actum Odense ut Supra.

B. Simonsen

L. S.

Paa Hr. Cancell. Raad

Foghs vegne: J. Klingberg. A. Martfelt

A. Stub

L. S.

Niels Schousboe.

L. S.

G. Lambert.

L. S.

C. Lerche.

L. S.

143

Anno 1747 dend 27de April var Skifteforvalterne forsamlede udi denne Sterfboe, i i overværelse af alle vedkommende, hvor da blev forrettet som følger:

1. Midlerne bedragende sig efter dend passende Wurdering
25 R. 2. 14.
2. Bortskyldig Gield blev angivet og tilstaaed som følger
Apotecher Sr. Johan Christopher von Westen fordrer efter
Obligation 19 R.
Over 10 Aars Renter deraf 10 R
29
Birkedommer Sr. Erich Christensen efter Dom
36. 2. 13
Laurs Rasch Kiøbmand 8
Hans Eidorph Snedker 6
Skifte Bekostningen
Skifteforvalterens Salarium 4
Skifteskriverens Salarium 1
Wurderingsmændene 2
2
Summa
Boens Gield og Besvær 81 R. 2 M. 13 Sk.

Da nu Gielden saaledes som anført er, er 55 Rdr. 5 M. 15 S. høyere og meere end Midlerne, saa bliver intet for Børnene at arve. Betreffende Creditorernes Betaling, da som de samtlig har erklæret at de ingen Udlæg forlanger |: ligesom Skifteforvalterne ei heller for denne Skifte Forretnings Bekostning nogen udlæg vil giøre sig | efter derom fremlagde Beviiser, som følger denne Forretning under Lit. A:B:C:D: og lyder saaledes:

Lit. A.

For de Nitten Rixdaler med 10 Aars Rente, som Ambrosius Stub efter egen hændig Caution for Debitor Niels 144 Schousboe er mig skyldig, forlanger jeg ingen udlæg udi Stervboen efter hans afgangne Hustrue.

Odense den 10de April 1747

J. C. v. Westen.

B.

De 33 Rdr. 2 M. 13 S., og omkostninger: 3 Rdr. som Monsr. Ambrosius Stub er mig skyldig efter een over hannem udi Faaborg erhvervet Dom af Dato 3die Dec. 1738, haver jeg fremdeeles Crediteret ham, og altsaa intet udlæg derfor udi skiftet efter hans afgangne Sal. Kiæriste nu forlanger, men forbeholder min Rett efter Dommen til sin did, hvilket saaledes til de vedkommende Herrer Skifte-Forvalteris behagelig efterretning meddeeles. Odense den 8de Aprilis 1747 -

E. Christensen.

C.

Mons. Stub haver til sin afdøde Hustrues Begravelse laant af mig, 8 Rdr. for hvilke Otte Rigsdaler jeg icke forlanger udlæg udi hans Boe. - Odense den 28de Marti 1747.

Lauritz Rasch.

D.

Ambrosius Stub haver ladet mig underskrefne Forfærdiget til sin afdøde Hustrues Liig En udkellet Liigkiste af Fyr med behørige Stropper og overtræk i allerringeste for. 6 Rdr.

Hans Eidorff

Snedker.

For ovenmeldte Sex Rixdaler forlanges ingen udlæg udi Stervboen. Odense den 28de Martii 1747,

Hans Eidorff

Snedker.

Saa overlades Enkemanden Boen til frie Desposition imod at hand betaler eenhver alt hvis de tilgode haver, som hand og herved belovede.

145

Hvormed dette Skifte er sluttet og tilendebragt som hermed under samtliges Hænder og Signetter bekræftes. Actum Odense ut Supra.

B. Simonsen

M. Fogh.

Niels Schousboe.

G. Lambert.

A. Martfelt.

A. Stub.

C. Lerche.

LA. Odense. Odense Købstads Skifteprotokol 1745-51 f. 176 v ff. (RA. Film 5969). - Jf. Indl. S. 27.

20 Cheridoner] Gueridoner, Betegnelse for Smaaborde til Lys o. a., ogsaa Stumtjenere, Betydningen her er usikker. 30 Cartuns] Katuns, dvs. Bomulds. 38 Skaksengested] Seng med skraa Himmel. 42 Hampetrilgs] groft Lærred. 47 Hampetaugs] Stof vævet af Hampetaver. 48 Halv settesengested] enkel, flyttelig Seng. 57 Thin rekke] Tallerkenrække, Tallerknerne var dengang af Tin. 61 Blikdekler] Bliklaag. 62 Bradspid] Stegespid. 68 Vandsaae] Vandtønde. 69 strippe] lille Kar af Træstaver, hvoraf den ene er forlænget, saa den kan bruges som Hank.

146

Skiftet efter Studiosus Ambrosius Stub

Anno 1758 d. 15. Julii, da Monsr Ambrosius Stub Studiosus ved Døden om Morgenen Kl. 6 var afgangen, indfant sig som Skifteforvalter paa H. Stifts Provstens Vegne David Grønlund Residerende Capellan til S. Catharinæ Kirke for at forsegle og antegne hans ringe Efterladenskab, i Overværelse af hans Vert Sr. Søren Nielsen Qvong, og Sr. Nicolai Bech, hvor da fantes følgende:

1 grøn Everlestig gl. Kiortel, 1 rød Vest uden Ærmer, 1 blaa og hvid-stribet Nattroye, 1 Ditto kort Slaabrok med Sølvhager udi, 1 Par sorte Everlestig Buxer, 1 Par Skoe, 1 Par Metal Sko-Spænder, 1 Staal Signet, 1 Messing Ditto. 2 Penne Knive, 1 Time Glass, 2 Hørlærreds Skiorter, 3 Hals Kraver, 3 Par Mancqvetter, 10 smale Bind, 1 Reyse-Kuffert overtrokken med Sælskind, 1 Messing Stage med Staal Lyse Sax, 3de Lomme Tørklæder, 1 Par smaa blaatrykket Gardiner, 1 liden Kaabber Thee Kiædel, 1 blaa malet Eege Skab, 1 Par sorte Strømper, 1 gl. Hat, 1 gl. Nat Hue, 1 Par Tøfler, 1 hvid Kiæp, 1 sort Silke-Pung. 1 Messing Daase itu, 1 Fyrstaal.

Bøger.

Cladenii inventarium Templorum, Ciceronis Epistolæ, Anchersens Gram. Latina, Mercure Galante Juillet 1684. 1 Dansk Nye Testamente, Bagi nogle skrevne Vers over Catechismus, Le Cid Tragedie, G. Marcellis Conspectus Chronologiæ. 1 Excerpte Bog. Ulmer Gebiet illuminirt. 2 malede Billeder uden Ramme, Kort underrettning at tage sig vare for Forførelse til det onde, Saliggiørelsens Orden, Nye 147 Psalmer og Bønne Bog for Børn, Lærdom om den hellige Nadvere. Donatus. 1 Steen Krukke, 1 Bliants Pen, 1 Papiirs Daase, 1 læder Bælte. Nogle nye Klude, 1 Regne Tavle, 1 Bænk. 4 Stykker Vers.

Videre var ey at andføre.

Derimod lod Jochum Schultz indlevere en Regning paa 7 Rd. 1 M. 12 S. saa lydende: Siden den mig af Mr. Stub leverede Beviis for hans ugentlige Kost og andet, som han af mig har bekommet, er bleven forlagt og borte for mig, saa indgives herved paa Nye Regning, paa hvis jeg hos hannum har tilgode, saavel for hans daglige Spiise, som og for bekomne Lærred og Lyys, hvilken Regning jeg haaber, han endnu selv i levende Live tilstaar, der beløber sig som følger:

1. For hans ugentlige Kost siden 3 Uger efter sidste
Michelsdag og indtil Dato, der ialt er 38 Uger à Ugen 18 S.,
der giør ialt...
7 Rdr. 12 S.
2. For 16 alen Hørlærred til Skiorter
foruden endeel Lyys i alt tilgode
2 - 5 -
tilsammen 9 - 5 - 12 -
Herpaa haver han betalt mig 2 - 4 -
Kommer mig igien tilgode 7 - 1 - 12 -

Ribe den 13. Julii 1758.

Jochum Schultz.

Jens Jensen Corporal indleverede sin Regning paa 4 M. saa lydende:

For Mr. Stub haver jeg vasket tiid og anden og tillige syet for ham, som ialt beløber sig til 4 M.

Riibe d. 1. Julii 1758.

Else Maria Niels Nyemans indleverede en Fordring paa 2 Rd. 4 M. 8 S. saa lydende:

Regning paa hvad jeg undertegnede haver giort for Mr. Stub. Neml. Opvartet ham fra St. Hans Dag 1757

148

til undertegnede Dato, hvorfor jeg ey kand have mindre end 2 Rd. 3 M. -
d. 8. Julii laante ham " - 1 - 8
Er 2 - 4 - 8

Riibe den 13. Julii 1758.

Else Maria Nyemans.

Videre var ikke denne sinde at antegne eller forrette, og blev det registerede overlevert Sr. Søren Nielsen Qvong, som satte det ind i det af Mr. Stub leyede Kammer, hvor det blev under Laas og Lukkelse indtil 30te Dagen. Saaledes at være passeret testerer Riibe ut supra.

D. Grønlund

Som overværende

Søren Nielsen Qvong. Nicolai Bech.

Anno 1758 d. 28. Aug. blev holdet en Skifte Samling, som formedelst andre Forretninger var hidtil udsat, af Stifts Provsten Peder Stockemark, Peter Müller Sogne Præst til St. Catharinæ Kirke, og David Grønlund Residerende Capellan til St. Catharinæ Kirke i Riibe.

Og da Efterladenskabet forhen var registeret eragtede Retten ey at besværge Boen med nogen Registerings Wurdering for at spare Omkostninger til Vurderings-Mændene, saasom samme beqvemmelig ved Auctionen kand skee.

Peruqve Mager Rosenbohm indleverede en Fordring for Accommodering paa 1 Rd. 2 M. saa lydende:

Mr. Stub seine Paruken Accommodiret von 1756 d. 29. Sept. bis 1758 d. 29 Sept.

jahrlig 1 Rdr. ist also 2 Rd.
hierauf habe ich bekommen 2 M. L.
Behalte ich zu gut 4 M. L.

P. Rosenbohm

Ved Skiftet var nærværende Andreas Gotfried Schumacher 149 af Ribe der allerydmygst mældte, at han til Christen Snedker i Ribe hafde betalt for Sal. Stubs Liig Kiiste 3 Rdr., samt efter Begiæring af H. Con Rector Montagne hafte at fordre laante Penge efter Regning 1 Rdr. 5 M. 6 S.

Den salig afdøde Ambrosius Stub har tiid efter anden laant af mig i reede Penge følgende:

1757 d. 1. Sept. 1 M., d. 4. Oct. 1 M. 8 S., 8. Nov. 8 S.,
3. Dec. 6 S., 24 Dec. 1 M. 4 M. 6 S.
13. Maii 1 M. 4 S., d. 30. Junii 4 M. 1 Rd. 1 M. 3 S.
1 Rd. 5 M. 6 S.
Som til Skifte Retten indleveres Riibe d. 10. Aug. 1758 af
Th. Montagne.
Fra S. Apotheqver Carstensen for bekomne Medicamenter
udi Stubs Svaghed i alt 13 Rd.

Dernæst anmældede Schumacher til sidst, at han under Dato 18. Julii hafde erholdet Brev fra Stubs Søn i Odense, hvorudi Schumacher var bleven anmodet om at besørge hans Sal. faders Begravelse, og siden den afdøde ey haver nogen Paarørende her, saa paatog Schumacher sig paa hans fraværende Børns Vegne, dog med denne vellovlige Skifte Rets Tilladelse, at observere deres partes, og bad, at Proclama til Skiftets endelige Slutning udi Gazetterne jo før jo heller maatte vorde udstædt. Og da der iblandt det registerede findes eendeel, der ey tilhører Stervboen, saa bad Schumacher ydmygst, at Eyerne maatte bekomme hver sit, førend det øvrige blev stillet til Auction.

Mons. Brasen Klokker til St. Catharinæ Kirke mødte og mældte paa sin Moders Vegne, at der fandtes i Stervboen et malet Skab og en Kuffert, som var den afdøde laant, og bad at samme maatte blive hende tilstillet, og til Overflødighed erbød, om fornøden giordtes, med sin Eed at bekræfte samme.

Hvorfor Retten accorderede ham at erholde samme.

150

Schumacher anmældte, at den Regne Tavle og den Bænk, som fantes registeret, tilhørte Disciplene, som hafde gaaet i Skolen, saavelsom en Donatus. Som da blev levert Mr. Schumacher, at besørge til vedkommende levert.

Mr. Schumacher anmældte, at afg. Stub hafde 2de efterladte Børn, 1 Søn navnl. Christian Stub, som freqventerer Gymnasium i Odense, og 1 Daatter Christine Stub er hos den afdødes Søster Mad. Schiøtte i Holmehauge i Tommerup Sogn i Fyen, fra dem begge ville Schumacher til næste Session forskaffe Skifte Retten behørig Fuldmagt for saavidt dette Skifte og dets Dependentzer kunde vedkomme.

Hvornæst mødte Mons. Bech og andgav at have udlagt til Jord og Klokker - 1 Rd. 1 M. De som bar ham til Jorden saavelsom Jords Paakastelse hafde han haft gratis. Dernæst anmældede bemte Mr. Bech, at hans Fader hafde til gode paa Husleyen - 4 Rdr.

Da intet videre denne sinde er at forrette, blev Auctionen berammet at holdes Mandagen d. 4. Sept. og hvad Skiftets nærmere Samling andgaar, da skal samme vedkommende betimelig blive bekiændtgiort.

Anno 1758 den 4. Sept. blev over afg. Stubs Efterladenskab holden offentlig Auction, som efter Auctions Protocollens Udvisning beløb sig til Summa... 13 Rd. 4 M. 8 S. som af Auctions Cassereren Mr. Hemmer indcasseres.

Anno 1758 den 27. Nov. blev af samme Skifte Forvalter holdet en Skifte Samling udi Stifts Provstens Residentz. Hvor da blev indtaget i Skifte Retten det udstædde Proclama af 4. Sept. sidstl., hvorved Arvingerne saavelsom Creditorer og Debitorer vare indkaldede udi de Danske Aviser 3de gange, nemlig i No. 76 d. 22. Sept., 77 d. 25 Sept. og No. 78 d. 29. Sept. sidstl. samme lyder saaledes: Da Studiosus Ambrosius Stub ved Døden her i Riibe er afgangen, og hans 151 Efterladenskab, efter Forsegling og Registering ved Auction er giordt i Penge, og befindes utilstrækkelig til den allerede anmældte Giæld: Saa indkaldes herved 3de gange i de Danske Aviser Arvingerne, som ere en Søn og en Daatter, opholdende sig i Fyen, som vel have ladet sig mælde per mandatarium, dog uden tilstrækkelig Fuldmagt, saavelsom Creditorer at anmælde deres Fordringer, og Debitorer at erlægge, hvad de ere skyldige, at møde for den Geystlige Skifte Ret, som holdes i Stifts Provstens Huus her i Ribe d. 27. Novembr. førstkommende, da enhver skal vederfares, hvad Lov og Ret medfører. Riibe d. 4. Sept. 1758.

P. Stockemark.

Dernæst lod S. Conrad Wedel levere for 1 Barns information 1 M. 8 S.

Hernæst blev indtaget i Skifte Retten en fra Justitz Raad og Lands Dommer Simonsen i Fyen til Stifts Provsten sendte Fordring paa 12 Rdr. efter afg. Stubs Missive af 12. Sept. 1751 saa lydende:

Velædle og Velbyrdige Høystærede H. Lands Dommer!

Som jeg Dags Dato er bleven Deres Velbyrdighed skyldig reede Penge 12 Rd., saa skal samme Tolv Rigsdalere førstkommende 11 Martii blive høystærede H. Lands Dommer rigtig og prompte betalte af mig der med særdeles Consideration forbliver

Deres Velbyrdigheds

Odense d. 12. Sept. 1751

ydmygste tiæner A. Stub.

Udskrift.

Velædle og velbyrdige H. Bondo Simonsen Kgl. Mayts. Lands Dommer udi Fyen og Langeland Herre til Elved. Elved.

Hvornæst Monsr Hemmer indleverede sin Auctions Regning, saa lydendes:

152

Regning over afg. Mr. Stubs Efterladenskab:

Auctions Summen beløb sig 13 Rdr. 4 M. 8 S.
Herfra afgaar
1. Incasserings Penge 3 M. 2. til
Tambouren for trommen til Auctionen 1 M.
4 M.
3. Udbetaler jeg til Sr. Nicolai Beck
hans til Begravelsen udlagde
1 - 1 -
4. Af Mr. Schumacher udlagt til Liig
Kisten
3 -
deraf har han bekommet hos Stifts Prov-
sten som jeg igien til ham betaler 2 Rd.
og til Mr. Schumacher selv 1 Rd. som
decourteres i hans Auctions Regning.
Summa Udgift 4 Rd. 5 M.
Bliver igien 8 Rd. 5 M. 8 S.

Som herved leveres, og for samme ventes Qvittering paa medfølgende Gienpart af denne Regning

Ribe d. 14. Nov. 1758

C. D. Hemmer.

Ved Skifte Retten mødte Sr. Andreas Gotfried Schumacher, der allerydmygst forestillede, at han for nærværende tiid ikke kunde engagere sig videre ved Stervboen paa afg. Sal. Stubs Arvingers Vegne, siden han hidintil ey hafte erholdet Svar paa sine Breve fra enten Børnene eller den afgangnes Søster, men hvis Skifte Retten ville lægge denne Godhed til den forrige, og opsætte Skiftet til Medio Januarii næstk. Aar, saa ville Schumacher endnu tilskrive Børnene, for at see, hvor vidt deres Sal. Faders Giæld ved deres Hiælp kunde blive udredet, og skulle da til den Tiid ey noget indløbe, som Schumacher for denne Respective Ret kunde 153 producere, saa ville det i Tiden blive vedkommendes egen Sag, i Fald de blive hæftede ved deres Sal. Faders Giæld.

Retten derpaa gav Mr. Schumacher tilkiænde, at den hafde erholdit Skrivelse fra afg. Stubs Søster af 3. Oct. sidstl., hvori hun undskylder sig, at hun ey kand komme Stervboen til Hiælp end ikke med det mindste til dens Giælds Betalning.

Og da ey videre denne Sinde er at forrette, saasom ingen flere Creditorer eller Debitorer mældte siig, udsættes Skiftets endelige Slutning til d. 15 Januarii næstkommende Aar.

Anno 1759 d. 15. Jan. indfant sig atter Skifte Retten efter forrige Opsættelse udi Stifts Provstens Residentze for videre at fortfare med dette Skifte, og om muelig at bringe det til endelig Slutning.

Hvor da afg. Stubs Børn Christian Stub og Christine Stub |: som af Stifts Provsten udi Skrivelse af 29. Nov. sidstl, var erindret at møde til denne Tiid, eller møde lade, paa det Skiftet, som formedelst deres Udeblivelse ved sidste Session blev opsat, kunde blive tilendebragt :| ved Skrivelse hafde tilsendt ham deres Erklæring, hvori de declarerede at gaae fra Arv og Giæld efter deres Fader dat. 8. Jan. 1759, som blev læst og Acten tilført, saa lydende:

F 5-24 S. 1759

Da vor Sal. Fader Ambrosius Stub er i Riibe ved Døden afgangen, og vi hans tvende efterlevende Børn, nemlig jeg Christian Stub og jeg Christine Stub efter Vores Omstændigheder kand ey giælde eller arve, altsaa tilstaar vi hermed, at vi som eniste Arvinger, ganske og aldeeles frasiger os og afstaar den ganske Arv og Giæld efter bemeldte vor Sal. Fader, og henstiller alting til den høygunstige Øfrigheds Administration og Slutning. Ombedes velærværdige H. Friis i Werninge og Degnen Christopher 154 Schmidt i Tommerup, til Vitterlighed at underskrive, som vi her med egne Hænder underskriver og testerer. Holmehauge d. 8. Januarii 1759.

Christian Stub, Christine Stub.

Efter Begiæring til Vitterlighed underskriver

H. Friis C. Schmidt.

Læst i Skifte Retten efter afg. Ambrosius Stub, som blev holdet i Stifts Provstens Residentz d. 15 Jan. 1759 og Acten tilført testerer Riibe ut supra

P. Stockemark.

Og derfor, siden Dødsfaldet ved Publication i Aviserne og ved Skrivelser er baade Debitorer og Creditorer bekiændtgiort, og ey flere har mældet sig, end forhen er andført, og Arvingerne nu har declareret at gaae fra Arv og Giæld, saa, for ey længere at opholde dette Skifte, resolverede Retten at bringe det til Ende efter hvis for hen er andført, og at giøre Udlæg saavidt Boen kand tilstrække. Og derfor -

Anføres under et Boens Indtægt

Fra Sr. Conrad Wedel for 1 Barns Information 1 M. 8 S.
Auctions Summen over Efterladenskabet 13 - 4 - 8 -
Er 14 Rdr. - -
Hernæst anføres Boens Udgift og Besværinger som er
1. til den afdødes Liig Kiiste 3 Rdr. - -
2. til Jord og Liig Klæder 1 - 1 - -
3. Proclama i Aviserne om Dødsfaldet 1 -
4. Anvendte Post Penge 3 - 4 -
5. til Stads Tambour for Tromme Slag
til Auctionen
1 -
6. Auctions Salarium samt for at
forfatte Catalogos
1 -
7. Incasserings Penge 3 -
8. Skifte Salarium 4 -
9. Stemplet Papiir til Skifte Brevet 3 -
10. Skriver Salarium for 6 ark a 3 M. 3 -
11 Rd. 3 M. 4 S.
Bliver igien i Beholdning 2 Rd. 3 M. 12 S.

Hvilke Toe Rigsdaler tre Mark tolv Skilling udlægges til Huusleye til Senr Søren Nielsen Qvong for hans fordrede 4 Rdlr., altsaa bliver intet at udlægge til de øvrige Creditorer, som ere:

1. Sr. Søren Nielsen Qvong resten af
Huusleyen
1 - 3 - 4
2. Apotheqver Carstensen 13 -
3. Justitz Raad og Lands Dommer
Simonsen
12 -
4. Con Rector Montagne 1 - 5 - 6
5. Peruque Mager Rosenbohm 1 - 2 -
6. Niels Nyemans Hustrue 2 - 4 - 8
7. Jens Corporal 4 -
8. Jochum Schultz 7 1 12
Er 40 Rd. 2 M. 14 S.

For hvilke Fordringer, saavelsom om andre efterdags skulle mældes, enhver reserveres Regress at søge Betalning hvor de best veed og kand, om herefter skulle opdages noget Stervboen tilhørende hos een eller anden, som kunde tiene til Betalning, saasom denne ringe Stervboe ey formaar at udrede noget til deres Betalning, ihvorvel Skifte Retten har giort sig all umage for at persvadere afg. Stubs Søster Mad. Schiøt i Fyen at hiælpe noget dertil, saavelsom ved Skrivelse til H. Cammer Herre Juel paa Tossinge, hos hvilken Herre afg. Stub skal have conditioneret før han kom til Riibe, har bedet om nogen Assistance til at kunde fornøye Creditorerne, har 156 det dog været frugtesløst, saasom Søsteren har undskyldet sig, at hendes Omstændigheder ey tillod at hiælpe noget paa Stervboen til Giældens Betalning, og fra Cammer Herren er ey erholdet noget Svar. Og derfor, da Børnene ere gaaen fra Arv og Giæld, saa intet er hos dem at vente, og ey videre ved denne Stervboe er at forrette, saa sluttes dette Skifte.

Saaledes at være passeret testerer

Riibe ut supra

P. Stockemark.

G. Müller.

D. Grønlund

LA. Viborg. Ribe Stiftsprovsti og Ribe Købstads Provstis Skifteprotokol 1742-84 f. 142 r ff. (RA. Film 10127). - Jf. Indl. S. 44 f.

Anm.: Til Oplysningerne i Boopgørelsen efter Ambrosius Stub om hans Klædedragt og Bohave faar man et Supplement gennem Skiftet efter hans Ven og Støtte i de første Aar i Ribe, Rektor Sinnel Lange, der døde et Par Aar før Stub.

Det fremgaar af dette, at Ambrosius Stub allerede 27. Nov. 1752, altsaa umiddelbart efter, at han maa være kommet til Ribe, har maattet optage et Laan paa 6 Rdlr. hos Lange. Ved Skiftet efter denne meddelte Stub ved Skrivelse af 31. Marts 1756, »at han paa et skyldige 6 Rdlr. har leveret til afg. Rector Lange 1 Messing Kaarde, 1 Jernbunden Skriin og en rød reyse Kappe«. Rejsekappen og Kaarden var allerede bortsolgt for 5 Rdlr. 3 Sk. ved Auktionen, og Langes Enke tilbød nu at betale for Skrinet det overskydende med 5 M. 13 Sk.

Stub har saaledes for det lille Laan maattet betale med sine bedste Ejendele, Kaarden med Messinghæfte - det er vel den samme, som i Fortegnelsen over Langes Ejendele benævnes en fransk Messingkaarde - Rejsekappen og det jernbundne Skrin, hvad der tyder paa en vis Smaalighed hos Rektor Lange over for Stub. Det fremgaar ikke mindre af, at der blandt Aktiverne i Langes Bo opføres 1 Mk. 5 Sk., som Stub havde maattet betale ham for Andel i det Bord, hvorved 157 Langes Søn Svenning Lange fik Information af Stub. For denne Information var han ved Boopgørelsen endnu Stub 1 Mk. 7 Sk. skyldig i Informationspenge.

Oplysningerne fra Langes Bo supplerer ikke alene vort Indtryk af Stubs Fremtoning - man ser ham ankomme til Ribe i sin røde Rejsekappe med Kaarde ved Siden og med det jernbundne Skrin under Armen og en Byldt med hans øvrige Ejendele, men ogsaa paa anden Maade forøger de vor Viden om Stubs sidste Aar i Ribe. De bekræfter saaledes til Overflod, at Mindedigtet over Falster maa være skrevet i Ribe, og de viser tillige, at Ambrosius Stub allerede ved sin Ankomst til Ribe har staaet økonomisk paa bar Bund. De 50 Rdlr., han kort forinden havde faaet udbetalt af Kammerherre Juel, er maaske gaaet til at betale Gæld. Det er bemærkelsesværdigt, at der ved hans Død bortset fra den gamle Gæld til Landsdommer Simonsen paa 10 Rdlr. ikke er større Gældsposter, kun lidt Smaagæld fra hans sidste Tid. Han har øjensynlig, saa længe han kunde, betalt enhver sit. (Ribe Stiftsprovsti og Ribe Købstads Provstis Skifteprotokol 1742-1784 Fol. 101 ff.; jf. Bjørn Kornerup: Fra Ambrosius Stubs sidste Aar, Kulturminder 1952 S. 40 f.).

158

Anno 1758 den 4. Sept. blev afg. Studiosi Ambrosii Stub efterladenskab ved offentlig Auction udi hans iboende Leye Huus bortsolgt paa følgende Conditioner.

1. Pengene betales 6te Uges Dagen til Mr Hemmer Klokker til Ribe Dom Kirke.

2. De som ansees insufficente betale Pengene strax eller stille nøyagtig Caution, i vidrig Fald andsees ikke den giordte Bud. Og blev da med Auctionen fortfaret som følger:

Vahrene som sælges Vurdering Auction Kiøbernes Navne
1 Grøn Everlestig Kiortel - 4 - 2 - 1 Morten Ørtel
1 Dito rød Vest uden Ærmer - 4 - 1 - 1 Ditto
1 blaa og hvid stribet
Nattrøye
- 2 - - 4 5 Hans Friderichsen
1 Dito kort Slaab Rok med
Sølvhager udi
1 - - 1 4 - Ditto
1 Par sorte Everlestig Buxer - 1 8 - 4 13 Ditto
1 Par Skoe - 1 - - 3 4 Hr. Muller
1 Par Metal Spender - - 6 - 1 3 Mr Gosman
1 Staal Signet - - 8 - - 5 Mr Schumacher
1 Messing Signet - - 6 - - 3 Contant
2 Penne Knive - - 6 - - 9 Mr Bøtker
1 Time Glas - - 8 - - 4 Hr. Grønlund
1 Hørlærreds Skiorte - 1 8 - 2 15 Peder Hattemager
1 Ditto - 1 8 - 3 1 Ditto
1 Fiin Hals Krave - 1 8 - 1 9 Rasmus Skræder
1 Ditto - 1 8 - 1 3 Anna Hiulers
1 Ditto - 1 8 - 2 - Grønlund
1 Par Mancqvetter - 2 - - 3 - Hr. Muller
1 Par Ditto - 2 - - 2 8 Hr. Grønlund
1 Par Ditto - 2 - - 2 11 Ditto
4 Smale Bind - - 8 - - 5 Hans Lund
6 Ditto - - 12 - - 8 Hans Adolph Schertling
1 Messing Stage - - 12 - 1 12 Søren Smed
1 Staal Lyse Sax - - 2 - - 3 Herman Skoemager
3 Lomme Tørklæder - 1 - - 1 6 Morten Ørtel
1 Liden Kaabber Thee Kiædel - 2 - - 4 7 Mr Gosman
1 Par sorte Strømper - - 8 - 1 14 Morten Hermandsen Smed
1 gammel Hat - - 8 - - 14 Christian Polach
1 gl. Nathue - - 4 - - 5 Hans Fyen Tømmermand 159
Vahrene som sælges Vurdering Auction Kiøbernes Navne
1 Par Tøfler - - 4 - - 14 Contant
1 hvid Kiæp, 1 sort Silke
Pung, 1 Messing Daase,
1 Fyyr Staal
- - 6 - - 4 Morten Ørtel
1 Stor Steen Krukke - - 6 - 1 - Mr Bech
1 Bliants Pen - - 1 - - 2 Contant
1 Papiirs Daase - - 4 - - 5 Anna Hiulers
1 læder Belte - - 2 - - 3 Hans Lollich
Nogle nye Klude - - 2 - - 11 Contant
1 Pude Hynde - - 8 - - 12 Anna Hiulers
1 Stk. Hiorte Takke - - 1 - - 1 Hr. Grønlund
Bøger
Cladenii Inventarium Tem-
plorum
- - 2 - - 2 Hr. Herlov
Ciceronis Epistolæ - - 4 - - 7 Nicolai Hygom
Anchersens Grammatica
Latina
- 1 - - 1 1 Hr. Grønlund
Mercure Galante, 1 Dansk
Nye Testamente
- 1 2 - - 12 Hr. Muller
le cid Tragedie - - 2 - - 2 Hr. Herlov
Marcelli Conspectus Chrono-
logiæ. Ulmer Gebiet, 2 Bil-
leder
- - 5 - - 4 Mr. Hemmer
Kort Underretning at tage
sig vare for Forførelse
- - 1 - - 4 Hr. Muller
Saliggiørelsens Orden - - 2 - - 5 Rasmus Jørgensen Smed
Nye Psalme- og Bønnebog
for Børn
- - 2 - - 3 Contant
Lærdom om den hellige
Nadver
- - 1 - - 2 Hans Friderichsen
1 Exerpte Bog - - 8
4 Stk. Vers - - 8 - - 4 Hr. Muller
Summa 7 5 9 13 4 8
Afgaar
1. Auctions Salarium
3 M. 4 S.
2. Indcasserings Penge
3 -
Bliver igien 1 - 4
12 R. 4 M. 4 S.

LA. Viborg. Ribe Stiftsprovsti og Ribe Købstads Provsti, »Auctions Protocol for De geistlige udi Ribe« 1682-1774 Fol. 291 r.

160

Kilder til Udgaven

Haandskrifter

Kgl. Bibliotek

Gl. kgl. Saml. 843,2°. Samlingspakke. Folioark 20 x 32, 2. Halvd. af 18. Aarh. m. Stubs Digt Nr. 24.

Ny kgl. Sml. 486,2°, Samlingspakke. Som Nr. 3 Folioark 20 x 31,5, 2. Halvd. af 18. Aarh., m. Stubs Digt Nr. 69.

Ny kgl. Sml. 487,2°, Visehaandskr. i Perg. Bind, 20 x 32, 2. Halvd. af 18. Aarh. m. Titel: »Collectio Poesia Qvadrilingvis Eller Samling af Endeel udvolde og smukke Vers Forfattede ved adskillige Leiligheder og som enten aldeeles ikke have tilforn været i Trykken bekiendtgiorte, eller og ere meget rare at bekomme. I Pennen forfattede af adskillige deels berømte og gode Poeter og sammenskrevne baade i det Danske, Franske, Tyske og Latine Sprog. Forsynet med et tilstrekkelig Register«. S. 523-25 Stubs Digt Nr. 71.

Ny kgl. Saml. 492,2°, Afskrift af Rostgaards Digte. Samtidigt Perg. Bind, 20 x 32. S. 276, Stubs Digt Nr. 26.

Ny kgl. Saml. 493 b,2°, Visehaandskr. Halvlæderbind med Skindremme, 20 x 31,5, 2. Halvd. af 18. Aarh. Paa bageste Inderside af Bindet Ejernavne: »Tilhører M. Moses«; »P. Schøningh«. Indeholder flg. Digte af Stub: S. 17: Nr. 42, S. 90: Nr. 13, S, 256: Nr. 70 og S. 290: Nr. 89.

Ny kgl. Saml. 567,2°. »Varia til dansk Historie«, Samlingspakke. I Lægget »Vers« som Nr. 23 Stubs Vers Nr. 55 og som Nr. 13 S. 2 Stubs Digt Nr. 86.

Ny kgl. Saml. 1510,2°, »Vers vedr. Danmark og danske eller af danske«, voksende Samlingspakke. Heri flg. Digte af Stub: Folioblad, 19,5 x 31, Nr. 26 (egenhændig Renskrift af Stub med Rostgaards Paategning dat. Maj 1741), Folioark 20 x 31,5, 1. Halvd. af 18. Aarh., med Nr. 24 og Folioblad 20,5 x 34,2. Halvd. af 18 Aarh., med Nr. 42, 67, 31, 35,41 og Tillæg III.

161

Ny kgl. Saml. 818 b,4°, Visehaandskr., 16 x 20,5. Nyere Papbind, 2. Halvd. af 18. Aarh., m. Titel: »Samling af Endeel Smukke Vers og andre Piecer, Mestendeels i Det Danske Sprog Skrevne af Hvilke, saa vidt det viides, ingen endnu ved Trykken ere Publicerede L Thura«. Heri flg. Digte af Stub: S. 25: Nr. 31, S. 39-41: Nr. 21, 35 og 39.

Ny kgl. Saml. 819m,4°, Samlingspakke. Heri som Nr. 3 foldet Kvartblad 17,5 x 21,5 med 3 egenhændige Digte af Ambr. Stub: Nr. 95-97. Som Nr. 4 Læg paa 4 Blade i 8°, 10 x 15,5, fra Slutn. af 18. Aarh., bl.a. med flg. Digte af Stub: Nr. 113, 44 og 39.

Ny kgl. Saml. 822d,4°, »Samling af en Deel Danske Vers«, 2. Halvd. af 18. Aarh., Bind fra 19. Aarh., 15,5 x 19. S. 50 Stubs Vers Nr. 57.

Ny kgl. Saml. 824b III,4°. Samlingspakke. Oktavhæfte 10 x 16 m. Digte af Wessel og Anekdoter om ham. 2. Halvd. af 18. Aarh. Heri Verset Nr. 57.

Ny kgl. Saml. 860,4°. »Gravskrifter, Vers o.l.«, Samlingspakke. Heri Kvartark 17 x 21 med 2 indlagte Sedler. Indeholder 4 Vers af Stub: Nr. 36-38, 40, egenhændig Koncept.

Ny kgl. Saml. 827,4°, »Conferentzraad Frideric Rostgaards Poetiske Skrifter«. Papirbind, 19 x 23. S. 192 Stubs Vers Nr. 30.

Ny kgl. Saml. 3225,4°. Indeholder 2 Pakker m. ensartet Omslag. Paa den ene af disse Paategning, at den indeholder forskellige ældre Digte m.m. købt i en Blandingspakke paa afd. Pastor Hellemanns Auktion. Heri Hæfte i 4°, 16,5 x 21 cm., fra 2. Halvd. af 18. Aarh. m. 18 Blade med ny Blyantsfoliering. Opr. Omslag af graat Papir. Hæftet indeholder flg. Digte af Ambr. Stub: 2, 5, 7, 11, 13, 17, 23, 31, 32, 35, 38-40, 43-46, 69, 70, 86. 92, 95, 98, 113. I Noterne betegnet »Hellemann«. Se Indl. S. 50 f.

Ny kgl. Saml. 358,8°. Stambog fra c. 1640 for Christianus Arnisæi, Tværoktav 14,5 x 9. I den senere Del af Bogen er i 2. Halvd. af 18. Aarh. indført Digte, deriblandt S. 194 Tillæg III og S. 244 Stubs Digt Nr. 113.

Ny kgl. Saml. 458,8°, Visehaandskrift, Halvlæderbind, 13,5 x 19. S. 1: »En Samling af moralske philosofiske historiske og comiske Sange skrevne i Aaret 1787«. S. 63 Stubs Digt Nr. 69.

Ny kgl. Saml. 514,8°. 46 Blade m. ny Blyantspaginering, 10 x 16 cm. 2. Halvd. af 18. Aarh. Nyere Indbinding. S. 1: »Arier og andre Poetiske Stykker af Ambrosius Stub«. Langs Inderkanten: »I. Levin«. S. 1-53 Digte af Ambrosius Stub, alle m. samme Hd., derefter S. 54-90 m. anden 162 Hd. forskellige andre Digte. Hæftet indeholder følgende Digte af Ambr. Stub: 2, 5, 7, 11, 13, 17, 23, 31, 32, 35, 38-40, 42-46, 50, 69, 70, 72, 86, 89, 90, 92, 94-99, 101, 102, 105, 107-109, 111-115. Haandskriftet ejedes paa Fr. Barfods Tid af Sprogmanden Israel Levin. I Noterne betegnet »Levin«. Se Indl. S. 49 f.

Ny kgl. Saml. 517,8°. Visehaandskrift, 10 x 15. Halvlæderbd. fra 19. Aarh. S. 1: »Arier, Sange og Wers samt andre Poetiske Stykker samlede og sammenskrevne ved Carl Leopoldus Brochdorph. København Anno 1783«. Heri flg. Digte af Ambr. Stub: S. 35 Nr. 86, S. 37 Nr. 39 S. 126 Nr. 79 (første Vers), S. 184 Nr. 84 og S. 195 Tillæg III.

Ny kgl. Saml. 923,8°, »Allehaande Poesier fra min [N. C. L. Abrahams'] Farfader«. Uindb., 16 x 21. 2. Halvd. af 18. Aarh. Heri Hg. Digte af Stub. S. 48 Nr. 49 og S. 55 Nr. 39 og 40.

Thott 1529,4°, Samlingspakke. I Læg XVIIII fra 2. Halvd. af 18. Aarh. Stubs Vers Nr. 31.

Thott 1537,4°, Visehaandskrift. 2. Halvd. af 18. Aarh. Papbind, 15,5 x 20. Indeholder flg. Digte af Stub: S. 48 Nr. 21, S. 52 ff. Nr. 35, 39, 52, 58, 49 og 48.

Thott 473,8°, Visehaandskrift, 2. Halvd. af 18. Aarh. Halvlæderbind, 10 x 16. S. 1: »Denne Bog er min H. H. Biernet«. Indeholder af Stubdigte som Nr. 112 Digtet Nr. 89 og som Nr. 117 Verset Nr. 84.

Additamenta 533,4°. Visehaandskrift. 2. Halvd. af 18. Aarh. Titel med nyere Haand: »Haandskrevne Digte, Epigrammer, Paskiller o. s. v.« 16 x 20. Nyt Bind. Fol. 79r de to Impromptuer af Stub Nr. 35 og 31.

Collins Samling 535,4°, Visehaandskrift, Hæfte i nyere Papbind mærket 2, 16,5 x 21, 2. Halvd. af 18. Aarh. Indeholder S. 5-8 følgende Digte af Ambr. Stub: Nr. 22, 31, 35, 95, 39.

Universitetsbiblioteket i Oslo

Oslo Universitetsbibliotek 1464,4°. Heri Folioblad 19 x 23 m. Stubs Digt Nr. 65. 2. Halvd. af 18. Aarh.

Dansk Folkemindesamling

Foto af Haandskrift tilhørende J. J. Espersen m. Titel: »Viise-Bog som tilhører mig underskrevne Johannis Henricus Leegaard«. Paa Bagsiden

163

af Titelbladet: »Begyndt den 20. Augustii 1755«. Oktavbind med Læderbind, paa Forsiden H. H. L. (dvs. Hans Henrik Legaard). Indeholder af Stubdigte Nr. 6 og første Vers af Nr. 11.

Rigsarkivet

Klevenfeldts Samlinger 12: Poul Løvenørn. 2 sammenhæftede Folioark 21 x 32,5 med Stubs Digt Nr. 24.

Landsarkivet, Viborg

Haandskriftsamlingen, tidl. Catharine Kirkes Arkiv i Ribe. Protokol med kongelige Reskripter m.m. Heri f. 224 Stubs Digt Nr. 75.

Ribe Bispearkiv. Egenhændigt Brev til Stiftamtmand G. F. Holstein dat. 5. Juni 1756 med Stubs Digt Nr. 82.

Ribe Katedralskoles Bibliotek

D 25: Stubiana. Indeholder følgende Stykker: 1. 2 sammenhæftede Folioark 20,5 x 33 med flg. Digte af Ambr. Stub: Nr. 17, 24, 31, 33, 35, 42, 43, 46, 50, 60, 75-78, 85, 86, 92. Paa de to sidste Sider er indført et satirisk tysk Digt af Dr. Joachim Lange mod Filosoffen Wolff, et Svar derpaa af Provst Reinbek i Berlin og endelig 4 danske Smaadigte af Rektor Bredal. 2. Kvartblad 15,5 x 20 med Stubs Digt Nr. 91. 3. 2 sammenhæftede Kvartark med Stubs Digt Nr. 71. 4. 2 Kvartark 15 x 20 med Tillæg II: Svar til Calumnianten. 5. 2 sammenhæftede Oktavark med samme Digt. I Noterne er 1. betegnet »Ribe« med Nummer i Parentes, de øvrige Stykker er betegnet »Ribe«. Se Indl. S. 48.

Privateje

Guldbergs Salmebog fra 1780erne i Læderbind m. Spænder i Direktør Holger M. Rasmussens Samlinger. Paa Indersiderne i Bindet to Digte 164 med Navnet Ambrosius Stub under begge Digte, paa forreste Bindside Nr. 118 og paa bageste Nr. 119. Se Indl. S. 68.

Eksemplar af Heibergs »Arier og andre Poetiske Stykker af Ambr. Stub« 1771 tilhørende Redaktør Hans Andersen, Aarhus. Paa Indersiden af Bindet Navnet Christianus Eilschovius. S. 77 er indført Stubs Vers Nr. 76 og S. 78 Nr. 77. Se Indl. S. 68.

Tryk og Udgaver

»Da man spurgte til Thorsinge, At Den Høy-Ædle og Velbaarne Frue Frue Adolphine Christine Rostgaard, Ved en salig Himmelfart Den 16. Augustij Anno 1740. Havde efterladt Sin allerkiæreste Herre Den Høy-Ædle og Velbaarne Hr. Justits-Raad og Lands-Dommer Hr. Christian de Stochfleth, i een høybedrøvet Enke-Stand, Bleve følgende Tanker overleverede til Papiiret Af En Pligt-skyldig Client. Ambrosius Stub. Imprimatur C. Thestrup. Kiøbenhavn, Trykt hos Owe Lynow, Kongel. Universitets Bogtrykker«. Folio. Eksemplar i Rigsark. Haandskriftsaml. Personalhist. Stockfleth. Stubs Digt Nr. 25. Se Indl. S. 20 f.

»Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender« 1752 11. Dec. Nr. 99. Stubs Digt Nr. 71. Se Indl. S. 37 f.

Do. 1753 6. April Nr. 28. Stubs Digt Nr. 72. Se Indl. S. 40 f.

Samuel Simon Weise: Det Danske Syngende Nymphe-Chor. 1ste Samling 1753. Heri som Nr. 1 Stubs Digt Nr. 72.

»Da Hans Kongel. Majest. Vor Allernaadigste Arve Konge og Herre Den Stormægtigste Monarch Kong Friderich den Femte Hans Høye Fødsels-Dag d. 31. Martii 1757 Blev celebrered med Oration og Music paa det Kongelige Gymnasio udi Odense blev dette indsendt fra den bekiente Danske Poët Ambrosius Stub. Odense tryckt hos Peter Wilhelm Brandt«. Folio. Eksemplar i Kgl. Bibl. Stubs Digt Nr. 83. Se Indl. S. 41.

»Danmarks og Norges Oeconomiske Magazin« 1. Bd. Kiøbenhavn 1757. Efter Fortalen, dat. 28. Okt. 1757, Stubs Vers Nr. 84. Se Indl. S. 41.

Fruentimmer- og Mandfolke Tidende 1768. Heri S. 3 som Nr. 10 Stubs Digt Nr. 86.

165

Samling af adskillige Moralske Sange, nye og lærerige Oder og Arier for det smukke Kiøn. Aalborg 1771. Heri S. 22 som Nr. 12 Stubs Digt Nr. 10.

»Moersomme Læse- og Synge- Kabinet indeholder Læseværdige Stykker, samt nye Kiempeviser, andre Viser og Arier, Mørketaler og Sindbilleder etc. Kiøbenhavn 1775«. Eksemplar i Univ. Bibl. S. 12 Stubs Digt Nr. 13.

En meget smuk Nye Sang over det menneskelige Livs Løb, og begynder saaledes: Fødes er vor første Smerte etc. Trykt i Haderslev 1789. Indeholder Tillæg III.

»Kiøbenhavns Aften-Post« 1790 Nr. 46. Stubs Digt Nr. 69 V. 3 og 5.

»Ikkun Tanker til en altid behagelig Eftertanke i December Maaned 1792 og fremdeles«. S. 10. Digtet Tillæg III.

Hesperus III (1820) S. 301 Stubs Digt Nr. 24. Se Indl. S. 46.

[T. S. Heiberg]: »Arier og andre Poetiske Stykker af Ambr. Stub. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos H. J. Graae, Boende ved Gammel Strand«. Indeholder Digtene 2, 5, 7, 11, 13, 17, 23, 31, 32, 35, 38-40, 42-46, 69, 70, 72, 86, 89, 90, 92, 94-99, 101, 102, 105, 107-109, 111-115. I Noterne betegnet »Heiberg 1771«. Se Indl. S. 49.

[T. S. Heiberg]: »Arier og Sange. Første Bind. Bestaaende af et par Hundrede Sange. Kiøbenhavn 1773. Trykt og bekostet af H. J. Graae, boende Knabro-Strædet Nr. 70«. Indeholder Digtene 2, 5-17, 20, 23, 38, 44, 57, 59, 70, 86, 88, 89, 92. Se Indl. S. 51 ff.

[T. S. Heiberg]: »Arier og Sange. Anden Deel. Bestaaende af to Hundrede og Firsindstyve Stykker. Kiøbenhavn 1777. Trykt og bekostet af H. J. Graae, boende i Knabroe-Strædet i No. 70«. Indeholder Digtene 31, 32, 35, 42, 45, 66, 69, 84, Tillæg III. Se Indl. S. 51 ff.

[Christian Stub]: »Arier og andre Poetiske Stykker af Ambrosius Stub. Andet, rettede og forøgede Oplag. Odense 1780. Trykt i det Kgl. Privil. Adresse-Contoirs Bogtrykkerie«. Tilegnet Grev Friderich af Ahlefeldt. Indeholder Digtene 2, 5-7, 11, 13, 17-19, 21, 23, 24, 27, 31, 32, 35, 38-40, 42-47, 57, 59-61, 68-70, 72, 74, 84, 86-88, 90-117. I Noterne betegnet »Chr. Stub 1780«. Se Indl. S. 53 ff.

»Anhang til Ambrosii Stubs Poetiske Tanker af Christian Stub. Odense 1782. Trykt i det Kongel. Privil. Adresse-Contoirs Bogtrykkerie«. Tilegnet Kammerherre Friderich Juel til Thaarsinge. Med »Anhang af Christian Stub«. Indeholder Digtene 4, 8-10, 12-16, 20, 22, 34, 48-51, 166 53, 58, 62, 63, 65, 66, 71, 83. I Noterne betegnet »Anhang 1782«. Se Indl. S. 55 ff.

»Ambrosius Stubs samlede Digte, Tredie Udgave besørget ved Frederik Barfod Kiøbenhavn. Forlagt af Samfundet til den danske Litteraturs Fremme«. 1848-1852. XCVIII + 203 Sider. Indeholder 95 Digte. I Noterne betegnet »Barfod III«. Se indl. S. 58 f.

»Samlede Digte af Ambrosius Stub. Fjærde Udgave. Besørget ved Frederik Barfod. Forlagt af G. E. C. Gad«. 1878. VI + 138 Sider. Indeholder 105 Digte. I Noterne betegnet »Barfod IV«, men citeres kun, hvor Udgaven har Noter. Se Indl. S. 59.

»Samlede Digte af Ambrosius Stub, Femte Udgave besørget ved Frederik Barfod. Forlagt af G. E. C. Gad 1879«. Indeholder 105 Digte. I Noterne betegnet »Barfod V«, men citeres kun, hvor Udgaven har Noter. Se Indl. S. 59.

»Ambrosius Stub. Samlede Digte. Udgivet ved Henning Fonsmark«. Hans Reitzels Forlag. 1961. Indeholder 108 Digte. I Noterne betegnet »Fonsmark«. Se Indl. S. 59 f.

Gravskrifter

Tavle i Køng Kirke over Morten Stubs Svigerforældre Christopher Hansen i Stormgaard, d. 1715, og Hustru Kirsten Pedersdatter, d. 1730. Se Nr. 3.

Tavle smst. over Morten Stub, d. 1725, og hans Hustru Karen Møller, d. 1743. Se Nr. 29.

Tavle i Vedtofte Kirke over Karen Møllers anden Mand Hans Giislef, d. 1741. Se Nr. 28.

Tavle i Verninge Kirke over Ambrosius Stubs Svoger Pastor Schyth, d. 1756. Se Nr. 81.

I Noterne til Digtene henvises til følgende litterære Arbejder ud over de allerede nævnte:

Sperontes (Scholze): Singende Muse an der Pleisse. Leipzig 1741 (ældste Udg. 1736).

167

P. N. Thorup: »Rector Falsters Biographie« (Indbydelsesskrift til den offentlige Examen i Ribe 1828).

A. P. Berggreen: Folke-Sange og Melodier III 1845.

J. Kinch: »Bidrag til Ambrosius Stubs samlede Digte efter nye Kilder« (Indbydelsesskrift til de offentlige Examiner i Ribe Kathedralskole Juli 1854). I Noterne betegnet »Kinch«.

C. F. Bricka: Historisk Tidsskr. 4. Rk. VI S. 10 Note 3, 1877-78.

R. Mejborg: Gamle danske Hjem 1888.

A. D. Jørgensen: »Ambrosius Stub« (Dansk Tidsskr. 1898 S. 1 og Historiske Afhandlinger III 1898 S. 464). I Noterne betegnet »A. D. Jørgensen« med Sidetal efter Hist. Afhandlinger.

P. Severinsen: »Smaating af Ambrosius Stub« (Dania VIII 1901 S. 58).

O. Andrup: »Vel født er vel en Trøst«. Danske Studier 1909 S. 216.

H. Trier: Ambrosius Stub, Udvalgte Digte 1912.

Samme: Digterisk Fællesgods, Tilskueren 1921, S. 356 f.

G. L. Wad: Et Impromptu af Ambrosius Stub og andre Vers, Fra Fyens Fortid III, 1921, S. 204 ff.

P. Severinsen: »En Variant« (til »Kongen opnaa snehvid Alder«). Danske Studier 1922 S. 75.

Ad. Clément: »Et Patriotisk Ynske« Svar paa foreg. (Danske Studier 1922 S. 178).

Th. A. Müller: »Om Ambrosius Stubs Liv og Personlighed« (Festskrift til Kristian Erslev 1927 S. 409 og i Afhandlinger i Udvalg 1945 S. 176).

Vilh. Andersen: Illustreret dansk Litteraturhistorie II 1934. I Noterne betegnet »Vilh. Andersen«.

H. Brix: Analyser og Problemer I 1933.

Samme: Danske Digtere 3. Udg. 1951.

Samme: Ambrosius Stub 1960.

T. Vogel-Jørgensen: Bevingede Ord, 1940, Sp. 595.

F. J. Billeskov Jansen: Danmarks Digtekunst II 1947, 2. Udg. 1964.

Samme: Den danske Lyrik før 1800, 1963,2. Udg. 1967.

Samme: Dansk Litteratur Historie (Politikens Forlag) I 1964.

B. Kornerup: Fra Ambrosius Stubs sidste Aar, Kulturminder 1952 S. 38 ff.

Jørgen Ottosen: »Nogle Brix-Konjekturer til Ambrosius Stub« (Danske Studier 1962 S. 106). I Noterne betegnet »Ottosen«.

E. Kroman: Ambrosius Stub og hans ærøske Forbindelser 1967.

168
169

Oversigt

over Forholdet mellem Rækkefølgen af Digtene i Udgaven og Rækkefølgen i de vigtigste Haandskrifter og tidligere Udgaver

170

Levin Heiberg Chr. Stub Hellemann
1 Borrichii sic alma domus
2 Gid den faae Skam 34 34 47 11
3 Paa denne Steen
4 Endog til Brude-Seng
5 Min eene kiære 24 24 37 22
6 Oprigtighed, min Fryd 59
7 Jeg lever jevnt fornøyet 21 21 34 10
8 Bestandighed er rar
9 Trofasthed er den Dyd
10 Spring, Hierte
11 Hierte Ven! vi ere lige 17 17 30 9
12 Uskyldig Tidsfordriv
13 Jeg har kun Dyden kiær 20 20 33 7
14 Du deylig Rosen-Knop
15 See, Skiønhed er en Skat
16 Skal Dahlens Lillie
17 Medgangs Ven 19 19 32 8
18 Som en nøysom jeg foragter 54
19 Er mit Hiem end ey saa nær 27
20 Haab ikkuns! Haab kuns
21 Nærværende Anton 21
22 Her holdes Vare fal
23 Den kiedsom Vinter 22 22 35 12
24 Man har for nylig hørt 67
25 Vor brave Stochfleth sad
26 Toe Rigers Fader Selv
27 Jeg lever vel tilfreds 57
28 Man saae ham al sin Tid
29 Gak Leser og betragt
30 Her seer jeg Tiiden har
31 Vor Neubergs Bryst 32 32 45 16
32 Reen Handel og Vandel 28 29 42 15
33 Skal skaalen tømmes ret
34 Saa stiger dyb Forstand
35 Ved Vinen den klare 31 31 44 17
36 Stadfæst dit Forsyns Verk
37 Adam var min første Fader
38 Hver tiime er forgylt 27 27 40 5
39 Af 3 er den eene 36 36 49 18
40 Af tre blev dend ene 37 37 50 19
41 Tiden løber som en Floed
42 Rare Printz 33 33 46

171

Anhang Arier
og S.I
Arier
og S. II
Ribehs. Barfod III Barfod
IV og V
Fonsmark
77 53 52 53
S. 197 99 101
6 64 65 64
160 47 46 47
57 39 38 39
55 37 36 37
16 72 40 39 40
17 73 41 40 41
18 74 42 41 42
75 48 47 48
19 106 52 51 52
20 107 (a) 36 35 36
21 107 (b) 44 43 44
22 105 43 42 43
23 66 45 44 45
112 3 35 34 35
38 37 38
34 33 34
24 76 31 104 107
80 83 80
14 89 90 89
189 46 45 46
8 62 62 62
94 103 106
51 50 51
S. 196 98 100
197 4 70 73 70
269 67 70 67
13 85 95
3 81 84 81
193 12 69 72 69
110 66 69 66
72 75 72
73 76 73
56 11 58 57 58

172

Levin Heiberg Chr. Stub Hellemann
43 Du lille Ande Noer 35 35 48 20
44 Jeg laver tynd Caffe 29 28 41 14
45 Græm Dig aldrig 30 30 43 24
46 Her findes Hierter nok 38 38 51 21
47 Verden er et Flyve-Sand 52
48 Nei den Ræson var syg
49 Min Brude-Seng blev reedt
50 En fremmed Medicus 43
51 O rige Nøisomhed
52 Jeg er ey død endnu
53 Hin Samson slog paa Land
54 Efter Ærter
55 Gak bort, Nord-Vest
56 Tjen ærlig, vel og tro
57 Fødes. Græde. Svøbes. Ammes 53
58 Din Qvindes Skiærs-Ild
59 Nu er jeg befriet 65
60 Begierlighed, saa bøi dit Knæ 63
61 Her bragte Tiden en Pocal 64
62 Herop vor Glædskabs danske Flag
63 Her er jo Fred
64 Her skiuler Muld og Nat
65 Hvi har min Moder giftet sig
66 Forhadte Navn af Toldforpagter
67 See Himlen skienkte Os
68 Lad Krig fornøye Potentater 61
69 Er nogen, jeg er glæde riig 23 23 36 13
70 Ey saa hvi tripper du 25 25 38 23
71 Vor stoere Falsters Liv
72 Toe Rigers Velfærds Fødsels Dag 26 26 39
73 Her sover da Dit Støv
74 Vi har alle den samme Troe 62
75 I Dyder bandt min Siæl
76 Er Daasen ikke rar og Net
77 Jeg er et Hoved uden Krop
78 Mand, Mand, Mand
79 Vel født er vel en Trøst
80 Jeg staar paa mine Fødder
81 Oprigtig Herrens Fygt
82 De viiser, som man seer
83 Her glæde sig, hvad der kan glædes
84 Kongen opnaae Snee-hviid Alder 60

173

Anhang Arier
og S. I
Arier
og S. II
Ribehs. Barfod III Barfod
IV og V
Fonsmark
5 71 74 71
199 56 55 56
270 68 71 68
7 74 77 74
75 78 75
7 82 82
9 84 84
13 6 88 89 88
10 86 87 86
15 79 82 79
90 90
91 91 91
92 92 92
90 95 105 108
8 83 86 83
127 50 49 50
15 76 79 76
77 80 77
1 59 58 59
12 87 88 87
61
11 85 85
25 37 65 66 65
55 54 55
111 54 53 54
144 49 48 49
5 63 64 63
60 59 60
63
78 81 78
10 94 96
14 95 97
17 97 99
16 96
93 93 93
98
S. 197 100 102
S. XXXIX 67 94
2 61 60 61
266 57 56 57

174

Levin Heiberg Chr. Stub Hellemann
85 Da mangel har forvoldt
86 Hvad vindes ved Verdens 16 16 26 2
87 Saa sortnes vort Levnets 55
88 Uforsagt hvordan min Lykke 56
89 Vaare Dage løbe fage 41 42
90 Jeg seer dit Konstverk 39 39 24
91 O! min Siæl du gaaer og vanker 16
92 Hvi render I Verdens Olympiske Gecke 18 18 31 6
93 Her slaaer jeg ald min Sorg 58
94 Hvad Regner Naturens Randsagere op 2 1 1
95 Før din hellig Lyst blev syndig 4 3 3 1
96 Høye Gud! Vort Fald, des verre 5 4 4
97 O du dybe Fald og Vaade 6 5 5 og 28
98 Bedrøvet Verdens Glæde 7 6 6 3
99 I hvad min Talsmand læd 42 (V. 4) 41 (V. 4). 17
100 Var Jesus end paa Korset bragt 18
101 Een Røver og til Paradis 13 13 19
102 O! høye Raab 14 14 20
103 Kan Tørstens Brand 21
104 De Prophetiers lange Regning 22
105 Lyksalig endte Da 15 15 23
106 Ach! hvi har jeg dog saalænge 13
107 Vel an, endskiønt jeg skal 10 9 9
108 Op af Synden 9 8 8
109 Jesu Kors lad eene blive 8 7 7
110 Ach hører Himlens Ord 14
111 Eya! hvor Synden trykker 11 11 11
112 Et varigt Vel er dog engang at finde 12 12 12
113 Giv Sag og Søgsmaal 1 10 10 4
114 Vel dig din Sag er god 40 40 25
115 Seer jeg Naadens Frelser Mand 3 2 2
116 Jeg er fornøyet med min Gud 29
117 Seer det end for dig dunkelt ud 15
118 Hvad er vor Glæde dog
119 Bort Jordisk Sorg

175

Anhang Arier
og S. I
Arier
og S. II
Ribehs. Barfod III Barfod
IV og V
Fonsmark
1 68 105
87 9 27 27 27
28 28 28
69 29 29 29
56 30 30 30
26 26 26
32 31 31
91 2 33 32 32
1 1 1
2 2 2
3 3 3
4 4 4
13 13 13
5 5 5
6 6 6
7 7 7
8 8 8
9 9 9
10 10 10
11 11 11
12 12 12
14 14 14
15 15 15
16 16 16
17 17 17
18 18 18
19 19 19
20 20 20
21 21 21
22 22 22
23 23 23
24 24 24
25 25 25

176

Alfabetisk Fortegnelse over Digtene efter Førstelinier

Numrene paa Digtene er anført i skarp Klamme foran Noterne.

Ach! hvi har jeg dog saalænge Nr. 106
Ach hører Himlens Ord - 110
Adam var min første Fader - 37
Af tre blev dend ene, dend anden dog lug - 40
Af 3 er den eene den anden ey lig - 39
Bedrøvet Verdens Glæde - 98
Begierlighed, saa bøi dit Knæ - 601
Bestandighed er rar - 8
Borrichii sic alma domus - 1
Bort Jordisk Sorg - 119
Da mangel har forvoldt, Clienten ey betaler - 85
De Prophetiers lange Regning - 104
De viiser, som man seer, Enhver et naadigt Øye - 82
Den kiedsom Vinter gik sin gang - 23
Din Quindes Skiærs-Ild var dit Helved alle Dage - 58
Du deylig Rosen-Knop - 14
Du lille Ande Noer - 431
Efter Ærter - 54
En fremmed Medicus i Lægekunsten øvet - 50
Een Røver og til Paradis - 101
Endog til Brude-Seng er Middel-Veien sikker - 4
Er Daasen ikke rar og Net - 76
Er mit Hiem end ey saa nær - 19
Er nogen, jeg er glæde riig - 69
Et varigt Vel er dog engang at finde - 112
Ey saa hvi tripper du saa fast - 70
Eya! hvor Synden trykker - 111
Forhadte Navn af Toldforpagter - 66
Fødes. Græde. Svøbes. Ammes Nr. 57 og Till. III
Før din hellig Lyst blev syndig Nr. 95
Gak bort, Nord-Vest - 55 177
Gak ind, ô Siæl, gak ind! om du vel har i Sinde Tillæg IV
Gak Leser og betragt din egen Død og Grav Nr. 29
Gid den faae Skam der slaaer i dag - 2
Giv Sag og Søgsmaal, naar du vil - 113
Græm dig aldrig; thi det svier - 45
Haab ikkuns! Haab kuns! bekymrede Hierte - 20
Her bragte Tiden en Pocal - 61
Her er jo Fred - 63
Her findes Hierter nok, her findes 10 for Et - 46
Her glæde sig, hvad der kan glædes - 83
Her holdes Vare fal - 22
Her seer jeg Tiiden har - 30
Her skiuler Muld og Nat en Konges Værdig Dotter - 64
Her slaaer jeg ald min Sorg reent hen i Veyr og Vind - 93
Her sover da Dit Støv udi sin Jorde-Blee - 73
Herop vor Glædskabs danske Flag - 62
Hin Samson slog paa Land en Løve, som var bister - 53
Hierte Ven! vi ere lige - 11
Hvad er vor Glæde dog - 118
Hvad Regner Naturens Randsagere op - 94
Hvad vindes ved Verdens vidtløftige Hav - 86
Hver tiime er forgylt - 38
Hvi døde du saa snart, du lille Ande-Noor - 43 II
Hvi har min Moder giftet sig - 65
Hvi render I Verdens Olympiske Gecke - 92
Høye Gud! Vort Fald des verre - 96
I Dyder bandt min Siæl - 75
I hvad min Talsmand leed - 991
Jeg er ey død endnu, jeg ligger kun og luurer - 52
Jeg er et Hoved uden Krop - 77
Jeg er fornøyet med min Gud - 116
Jeg har kun Dyden kiær - 13
Jeg laver tynd Caffe - 44
Jeg lever jevnt fornøyet - 7
Jeg lever vel tilfreds - 27
Jeg seer dit Konstverk store Gud - 90
Jeg staar paa mine Fødder - 80 178
Jesu Kors lad eene blive Nr. 109
Kan Tørstens Brand fortørre den - 103
Kongen opnaae Snee-hviid Alder - 84
Lad Krig fornøye Potentater - 68
Lyksalig endte Da! min Frelser sine Dage - 105
Man har for nylig hørt Kanoners hule Torden - 24
Man saae ham al sin Tid - 28
Mand, Mand, Mand - 78
Medgangs Ven har lært at smiile - 17
Min Brude-Seng blev reedt i Muld - 49
Min eene kiære - 5
Misundelse bøy her dit Knæ - 60 II
Nei den Ræson var syg, der knæler strax og falder - 48
Nu er jeg befriet for Kierligheds Pagt - 59
Nærværende Anton og Anna hands Brud - 21
O du dybe Fald og Vaade - 97
O! høye Raab, hvis lige aldrig hørtes - 102
O! min Siæl du gaaer og vanker - 91
O rige Nøisomhed - 51
Op af Synden - 108
Oprigtig Herrens Frygt, foruden Svig og Sminke - 81
Oprigtighed, min Fryd - 6
Paa denne Steen de Naune staa - 3
Prent selv Immanuel - 99 II
Rare Printz! toe Kongers glæde - 42
Reen Handel og Vandel florere i Landet - 32
Saa sortnes vort Levnets den blideste Dag - 87
Saa stiger dyb Forstand til norske Klippers Toppe - 34
See Himlen Skienkte Os Kong Friderich den Femte - 67
See, Skiønhed er en Skat - 15
Seer det end for dig dunkelt ud - 117
Seer jeg Naadens Frelser Mand - 115
Skal Dahlens Lillie af Foragt - 16
Skal skaalen tømmes ret - 33
Som en nøysom jeg foragter - 18
Spring, Hierte! spring forbi de Døre - 10
Stadfæst dit Forsyns Verk, det huus o fromme Gud - 36 179
Tiden løber som en Floed Nr. 41
Tjen ærlig, vel og tro - 56
Toe Rigers Fader Selv og Moder seer mand stige - 26
Toe Rigers Velfærds Fødsels Dag - 72
Trefoldig Nar tredobbelte Tillæg II
Trofasthed er den Dyd, jeg søger Nr. 9
Uforsagt hvordan min Lykke - 88
Uskyldig Tidsfordriv jeg har - 12
Var Jesus end paa Korset bragt - 100
Ved Vinen den klare - 35
Vel an, endskiønt jeg skal - 107
Vel dig din Sag er god - 114
Vel født er vel en Trøst - 79
Verden er et Flyve-Sand - 47
Vi har alle den samme Troe - 74
Vor brave Stochfleth sad forleeden Dag saa eene - 25
Vaare Dage løbe fage - 89
Vor Neubergs Bryst - 31
Vor stoere Falsters Liv fandt just i Død sin Vinding - 71

180
181

Billedfortegnelse

Bind I

1. Ambrosius Stubs Fødested i Landsbyen Gummerup 16
2. Mindesten ved Fødestedet. Rejst 1905 16
3. Døbefonten i Køng Kirke 17
4. Odense Latinskole 17
3. Kobberstukket Prospekt af Odense 1762 32
6. Ambrosius Stubs Kvittering i Legatprotokollen 32
7. Ambrosius Stubs Kvittering i Gymnasiasternes Kvitteringsbog 1725 33
8. Københavns Universitet. Kobberstik 1764 33
9. Københavns Brand 1728. Kobberstik 48
10. Borchs Kollegium 48
11. Mindetavler i Køng Kirke 49
12. Verninge Præstegaard. Tegning 1881 64
13. Matrikelkort over Langsted By 64
14. Verninge Kro 64
15. Prospekt af Faaborg. Kobberstik 1767 65
16. Gaardinteriør fra Jacob Engbergs Hus, Faaborg 80
17. Portræt af Niels Juel 81
18. Valdemarsslot. Tegning 1754 81
19. Forhallen paa Valdemarsslot 88
20. Farvandet mellem Ærø og Taasinge. Jens Sørensens Søkort 1692 88
21. Plan over Ærøskøbing o. 1680 88
22. Den gamle Købmandsgaard, Ærøskøbing 89
23. Plan over Ærøskøbings Kirke med Omgivelser. 1734 96
24. Digt over Døren paa Clausens Købmandsgaard 96
25. Gamle Ladelænger i Clausens Købmandsgaard 97
26. Søndergade i Ærøskøbing. Tegning af Pietro Krohn 1867 112
27. Billedhugger Hammerichs Museum, Ærøskøbing 113
28. Ærøskøbings ældste Hus, »Kiøbinghus« 113
29. Gavlhus i Søndergade, Ærøskøbing 120
30. Huset »Østerlide«, Ærøskøbing 120
31. Portræt af Poul Vendelboe Løvenørn 120
32. Sørgedigt over Chr. Stockfleth's første Hustru 120 182
33. Portræt af Frederik Rostgaard 1741 121
34. Albani Torv, Odense 128
35. Stubs Bolig paa Hjørnet af Claragade og Sct. Annagade, Odense 128
36. Overgaden i Odense. Maleri fra omkr. 1800 129
37. Kælderen under Odense Løveapotek 129
38. Portræt af Chr. Stockfleth 144
39. Voldsted ved Søholm 144
40. Odense adelige Jomfrukloster 144
41. Biblioteket i Odense Jomfrukloster 144
42. Stubs Udkast til Udsmykning af Portbygning paa Brahesholm 145
43. Trætavle i Vedtofte Kirke 145
44. Portræt af Chr. Rantzau 160
45. Brahesborg 160
46. Portræt af Niels Juel omkr. 1750 161
47-48. Stubs Autograf i Arnold: Wahre Abbildung 168
49-50. Stubs Indførsler i Biblioteksregistrant paa Valdemarsslot 168
51. Stubs Biblioteksregistrant fra Valdemarsslot 169
52. Kiste i Valdemarsslot Bibliotek 184
53. Biblioteket paa Valdemarsslot 184
54. Materialeregnskab fra Valdemarsslot 184
55. Tremastet Galiot af samme! Type som Juels »Thorsing Slot« 184
56. Frederik V/s Rejse 1749. Kobberstik af Poul I. Grønvold 185
57. Byfane fra Faaborg 192
58. Glarmesterregning fra Valdemarsslot 193
59. Stubs Kvittering for 50 Rdlr. Oktober 1752 193
60. Portræt af Niels Juel sidst i 1750erne 208
61. Ambrosius-Egen paa Taasinge 209

Bind II

62. Prospekt af Ribe. Kobberstik 1768 24
63. Portræt af Chr. Falster 24
64. Stubs Digt i »Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender« 11. Dec. 1752 24
65. Mindetavle paa Jens Sadelmagers Hus, Ribe 25
66. Ribe Bispegaard »Taarnborg« 25
67. Portræt af Ludvig Chr. v. Oertz 40
68-69. Stubs Digt i »Det Danske Syngende Nymphe-Chocr« 1753 40
70. Portræt af Hans Adolph Brorson. 1756 41
71. Weiss' Vinstue, Ribe 48
72. Tavle over Døren i Weiss' Vinstue 49 183
73. Interiør fra Weiss' Vinstue 64
74. Det gamle Apotek i Ribe 64
75. En af Ribes Kanaler 64
76. Nørreport og Ydermøllen i Ribe før 1843 65
77. Vandmølle i Ribe 80
78-79. Stubs Ansøgning til Stiftsamtmand Holstein 80
80. Portræt af Georg Frederik Holstein 81
81. Hjørnet af Storegade og Sortebrødregade i Ribe 96
82. Digt til Frederik V.'s Fødselsdag 31. Marts 1757 97
83. Pastor Grønlunds Dagbogsnotat om Stubs Død 112
84. Indførsel i Ribe Stiftsprovsti Skifteprotokol 113
85. Indførsel i St. Catharine Sogns Kirkebog 1758 128
86. Indførsel i Ribe Katedralskoles Regnskabsprotokol 1758 129
87. St. Catharine Kirke og Kloster 136
88-89. Fortegnelse over Stubs Ejendele, solgt paa offentlig Auktion 4. Sept. 1758 136
90. Indkaldelse af Arvinger til Stubs Bo 137
91. Mindesten i »Hansinelund« ved Ølgod 137
92. Mindesten i Køng Højskoles Have. Rejst 1905 144
93. Titelblad til »Arier og andre Poetiske Stykker«, 1771 145
94. Titelblad til »Arier og andre Poetiske Stykker«, 2. Oplag 1780 160
95. Titelblad til »Anhang til Ambrosii Stubs Poetiske Tanker«. Udgivet af Chr. Stub 1782 161