Stub, Ambrosius Seer det end for dig dunkelt ud

Seer det end for dig dunkelt ud

Psalm. 42, 6. Hvorfor bedrøver du dig min Siæl etc.

Aria

Seer det end for dig dunkelt ud,
Naar Trængsel dig tilsendes,
Dig meenes intet Ondt af Gud
Dit Veir kan hastig vendes,
Naar Glædens Skin
Skal bryde ind
I rette Tiid af Naade,
Dig hielper Gud
Af Nøden ud
Det blier tilsidst din Baade.

[117.] A: Chr. Stub 1780 (Nr. 15) S. 43. - Litt.:

Barfod III Nr. 25; Brix: Ambr. Stub S. 123; Fonsmark Nr. 25. - Som vist af Brix er der en vis Forbindelse mellem dette Digt og det foregaaende.

14 blier] bliver A; rett. efter Barfod. - Barfod retter L. 8 Dit til Det, retter Komma til Punktum efter L. 8 vendes, sætter Komma efter L. 10 ind, sletter Komma efter L. 11 Naade og sætter Punktum efter L. 13 ud. Digtet giver Mulighed for forskellige Opfattelser af Sætningsforbindelsen.

107