Stub, Ambrosius Høye Gud! Vort Fald, des verre

Høye Gud! Vort Fald, des verre

Mel. Ingen tænker, Hvad jeg lider etc.

Høye Gud! Vort Fald, des verre,
Giorde dig, Vor Naadig Herre,
Naadig Herre,
Naadig Herre Vreed.
Men, hvor har du kundet bøye
Til vort Fald din Medynks Øye
Medynks Øye
Medynks Øye Need?
Fader! du er kiærlig!
Ja! din Sandhed herlig
I Sønnen, som
Slog Satan om
Der Tidens Fylde kom.

Løftet, efter Bogens Rolde,
Voldt, at Helveds Hær maae Holde
Hær maae holde
Hær maae holde Trop.
Før vi skulde døe saa ilde,
Brast i Gud en Livsens Kilde
Livsens Kilde
Livsens Kilde Op.

65

Naaden midt i Nøden
Stod os bi mod Døden;
Den Gud, der saae,
Hvordan vi laae,
Hand lod os ey forgaae.

[96.] A: Ny kgl. Sml. 819 m, 4° Nr. 3 (egenhændig Renskrift). B: Levin (Nr. 5) S. 6. C: Heiberg 1771 (Nr. 4) S. 12. D: Chr. Stub (Nr. 4) S. 20. - Litt.: Barfod III Nr. 4; Brix: Ambr. Stub S. 122; Fonsmark Nr. 4. - Jf. Indl. S. 47.

1 Overskr.] Aria. Opreysning i Christo B; Aria CD. 2 Mel... etc.] mgl. B-D. 3 Vort] Vor B-D. 8 vort] vor B-D. - din] dit B-D. 11 er] est B-D. 16 Bogens Rolde] Bogrullen, dvs. Bibelen. - Bogens] rett. af Stub selv fra Biblens (?). 25 Stod] Staae B. - Brix vil L. 12 rette Ja til I.

66