Stub, Ambrosius Digte

✂

Følgeskrivelse til Digtet til Løvenørn

✂ 16. Marts 1740.

✂ Deres Excellence

✂ Høy-ædle og Velbaarne Hr: General Lieutenant! Da den Excellente Løvenørns Død over alt er bekiendt og jeg tillige veed, hvor høy Priis Deres Excel: i denne Time legger paa den Afdødes Qvaliteter; Saa understaar jeg mig at begaae en Dristighed, som ihenseende til intentionen maatte pardoneres, i det jeg stiller indlagte ind for Deres Excell. høye Skiønsomhed, der allerbest kand see, om Skilleriet ligner Manden, og copien i sin korte extract conform med originalen: Skulle saa ringe en Tegning ey meritere lyset, kand det saa meget dis lettere hindres der fra, som der i ald Sandhed ey er fleere til end den samme; bliver den anseet med naadige Øyne, kand den; for sin Kortheds skyld, des lettere multipliceres. I øvrigt udbeder Autor sig alleeneste character af

✂ Deres Excellences

✂ Thaasinge d. 16. Mart.

✂ Anno 1740 ·/·

✂ hengivne Client

✂ og

✂ underdanigste Tienere

✂ Ambrosius Stub

✂ RA. Klevenfeldts Samlinger 12: Poul Løvenørn. Tidl. trykt i Barfod III Indledn. S. XXV. - Det ses ikke, til hvilken Generalløjtnant Skrivelsen var henvendt, maaske har det, som Barfod formoder, været til Løvenørns Efterfølger som Overkrigssekretær Michael Numsen. Digtet naaede imidlertid frem til Løvenørns Søn Frederik Løvenørn. - Jf. Indl. S. 20 og 45 f.

112

✂

Brev til Oberstløjtnant Niels Juel

✂ 17. Marts 1741.

✂ Høy-ædle og Welbaarne Herre,

✂ Høy-gunstige Patron!

✂ I underdanigst Følge Høy-gunstige Hr. Patronens Naadige Behag haver Jeg undertegnede ey kundet undlade paa dette Klagemaal herved i Korthed saaleedes at replicere, det Jeg af Besværingens u-besværede Auctor paa et ugrundet fundament er nærmest blandt dem, imod hvilke hand her søger Assistence og Handthævelse -

✂ Her klages over Nogle efter hans Beretning sig her i Sognet virkelig opholdende Personer, af hvilke hand har ofte æsket Pass og Beviis, men ey kundet obtinere det, og disse er det jo hand af en formeent retskaffen Iver saa hiertelig søger udryddede af Guds Meenighed, med viidere -

✂ Det er ikke min Sag at examinere, hvorleedes Manden bør holde sig sin Allernaadigste Konges Villie efterrettelig i at æske Pass og Beviiser: Hvorleedes hand bør efterkomme baade Guds og Majestetens overeensstemmende Villie i at behandle de Faar, hand her i sin anbetroede Meenighed kalder vildfarende: Hvorleedes hand imod saadanne sig hos ham opholdende virkelig forvildede Mennisker er pligtig at erviise Nidkiærhed med Forstand: Hvorleedes hand bør nøye betragte, at den Leye-Svend, der af frygt for ulven lader Faarene adspreedes, er ey engang saa last-værdig, som den, der med Forset forjager de Vildfarende Faar.

113

✂ Men Qvæstio bliver egentlig denne: Om Hr. Iversen med nogen Sandfærdighed har foregivet, det Jeg er een af disse paa-ankede Personer, som hand, efter sin Beretning, har æsket og ofte æsket Pass og Beviis af?

✂ Dersom jeg nu var forsikkret om accuratesse i Mandens Hukommelse, som Jeg virkelig er forsikkret, at der ingen utidige Passioner bør herske over ham, saa maatte hand selv gandske gierne besvare denne Qvæstion; da hand efter en u-partisk Samvittighed i ald Guds Sandhed skulle tilstaae, at dette hans foregivende, saa viit mig betreffer, er aldeeles urigtigt og u-sandfærdigt.

✂ Men, som hand derfore mueligt vilde huske feyl paa Nye, saa svarer Jeg selv og sandfærdelig erklærer, det Min Anklagere Hr. Iversen aldrig af mig har været Pass og Beviis begiærende.

✂ Og da Jeg 1) har været kiendt med ham, siden hand var kun et ungt Barn, 2) har alt i nogle Aar været min egen Mand og vel givet andre, men ey til dato været anmodet at give mig selv Pass, Ja 3) har aldrig nogen Gang paa Slottet indfunden mig som Domestique, men alleene som fremmet hos min Høy-gunstige Patron, undertiden hafft at forrette; Saa veed Jeg ey heller med hvad raiçon slige Ting af mig kunde forlanges.

✂ Om Nogen af de andre anklagede Personer har været ham ubekiendte, og tillige som Huusfolck eller Tieneste Tyende eller paa andre Maader virckelig opholdet sig i hans Meenighed, uden at lade ham paa betimelig Anfordring see, hvad Pass og Beviis de har bragt med sig, kand over alt være Mig lige meget.

✂ Saa meget seer Jeg, at Hans Vellærde Vel-ærværdighed ved denne deres Anklagelse prætenderer at vilde bringe store Ting til Veye, som efter hans egne ord er Deels at befordre 114 dem til Saligheds oplysning og opbyggelse, Deels at hemme den Forargelse, de Eenfoldige af dem har draget -

✂ Men bliver Connexionen ret observeret, saa kand ved denne Mandens Methode end og de oplyste i hans Meenighed en merckelig Scrupel foraarsages, og endda derved hverken skee Saligheds oplysning hos de vildfarende, ey heller den selv-tagne Forargelses Hemmelse hos de Eenfoldige -

✂ Thi hans Welærværdighed giver jo forstaaelig og klarlig nock til kiende, at endskiønt alle de af ham anklagede virkelig, som hand foregiver, opholder sig i hans Meenighed, saa befordrer hand dem dog ikke til nogen Saligheds oplysning og opbyggelse, førend de kand viise ham de samme Pas og Beviiser, som hand, efter egen sigelse, har ofte æsket. Men i Mangel her af søger hand at see dem af denne Guds Meenighed udryddede, hvor de da hos ham hverken har Saligheds oplysning eller opbyggelse at vente.

✂ Hvad om Nogen af dem u-muelig kunde bringe ham pass og beviis i den Form og façon hand faldt paa at æske, og derover efter hans Ivrige forlangende bleve hovedkulds udryddede og udfeyede af denne Guds meenighed? I! saa kunde jo alle her værende oplyste og retsindige Guds Børn meget let falde i disse tancker:

✂ Herre Gud! Mon vor Prest dog ikke være et lidet for nidkiær i somme Poster? Mon de Stakkels Menniskers Oplysning, opbyggelse og Salighed ved ingen anden Middel og Methode uden alleene efter Prestens Paastand kunde bleven befordret? Mon dog ingen Retsindig Siele-Sørger, hvor de efterdags kommer, kand udfinde nogen slags Maade, hvorpaa de blandt andre Guds Børn kand befordres til Salighed? Eller mon alle ret-lærende og ret-levende Prester ligeleedes vil see dem udryddede? O saa maae de jo omsider emigrere til de Steder, hvor ikke engang opbyggelse i den Sande 115 Christendom eller oplysning til Salighed bliver funden? Herre Gud! mon dog vor Prest ikke være et lidet for nidkiær i somme Poster?

✂ Jeg har der fore i Klagemaalet forgieves leedet efter en særdeeles Hoved-Post, i det Manden derudi har glemt at foredrage, at paa hans Side, som Siele-Sørger, ey har manglet den Broderlige Formaning og Paamindelse, den Betænksomme og Beqvemme Behandling, den Kiærlige Sagfmodighed, som de af ham kaldede vildfarende Mennisker, hver efter sin Tilstand kunde behøve, da det dog ufeylbar kommer an paa Siele-Sørgerens Ansvar, i fald nogen Siel enten ved hans Forsømmelse eller Fremfuusenhed skulde periclitere.

✂ Har imidlertid den Eenfoldige Mængde i hans Vellærde Velærværdigheds anbetroede Meenighed da selv, efter hans egne Ord, NB Draget nogen Forargelse, Saa er det meget ilde, at denne farlige Forseelse ey allereede af Presten selv, efter Embeds-Pligt, er bleven remederet hos dem hand erklærer og kiender for sine egne Tilhørere; da den gode Mand, der maaskee nock veed den heel bekiendte Distinction mellem en given og tagen Forargelse, det mand ey med nogen Retsindighed kand prætendere nogen udryddet, just fordi nogle Eenfoldige Mennisker, I Mangel den fornødne Oplysning, af een og anden kand selv drage eller tage Forargelse. Men dette er endelig en Sag, som de sig i saa Maade forargende kand deele med deres Lærere, og mig u-vedkommende med hverandre afgiøre. -

✂ Hvad mig i særdeeleshed betreffer, maae Jeg uforbigængelig tiene denne Anklagere med et par ord til Erklæring paa den heftige Expression, hvorudi Jeg i Klagemaalet er angreben som en Person, der opholder sig paa Slottet fra sin Ægte Hustrue.

✂ Mand skulde snart falde paa de tancker, det Hr. Iversen 116 var forivret paa min ringe Person, siden han for min Skyld synes at foretage sig en liden Reformation her paa Slottet; Men da sligt i sig selv er u-nødvendigt, og Jeg à parte veed, hand lader sig Navnet af en opbyggelig og omhyggelig Prest for alle Ting være angelegen, saa faaer Mand undskylde ham, som en ung Mand, der ey meener det saa ilde.

✂ For resten finder Jeg i bemte Expression aldeeles ingen Realitet til nogen min Præjudice, i hvor haard en forklaring Auctor selv derover vilde formere. - Thi skal ordene forstaaes, ligesom Jeg var stændig eller som en Domestique her paa Slottet, og det for at være fra min Ægte Hustrue, saa er hans Vellærde Welærværdigheds heele Bogstavelige Meening paa dette Sted urigtig og u-efterrettelig og ordene beskriver alleene deres Auctors egen u-kyndighed om den selv samme Ting hand ponerer og anker paa.

✂ Vel er Jeg ofte kommen til Slottet, Vel har Jeg mangen Gang været her i Forretning, men min Høy-gunstige Patron er Selv best vidende, det Jeg ingen gang har været her i nogen Tieneste. Og min Anklagere skal aldrig med mindste Skin af Sandhed kunde sige, det jeg nogen Gang er paa Slottet uden min Hustrues Biefald og Samtykke. Ja! derudi consenterer hun saa meget des hellere, som Jeg adskillige Gange, for et og andet at forrette, er af min Høy-Gunstige Patron saa vel til hendes, som mit Ophold, meget genereux bleven aflagt -

✂ Og da ingen, end ikke Malice og Misundelse Selv, med nogen føye skal kunde negte, det Jeg jo efter ald muelighed stræber engang at erlange det Brød, hvor af min Hustrue og Jeg i Fremtiden stedse kunde have fælles Ophold ved eet og det samme Bord; Saa har Jeg fra den første gang Guds Forsyn insinuerede min Nødtørft i min Høy-gunstige Patrons Bevaagenhed, ey heller nogensinde været her paa Slottet uden 117 i det ulastelige Haab, at, som Gud selv i Himlen hjelper ved Midler her paa Jorden, min Lykke og felles Fremtarv for mig og mine da engang kunde vaagne ved den Herre, hos hvilken dog saa mange Nødlidende, ja end og nogle u-tacknemmelige Stakler har hentet det Brød og den Velstand, som de i denne time saa ufornuftig pukker af.

✂ Hr. Tyrstrup er selv et merkeligt exempel, saa viidt hand for sin Ærværdige Stand har største Aarsag at ære og takke den Samme Herre; og som hand i denne Lycksalighed jo ikke har glemt, ved hvis Haand den Gode Gud af særdeeles Naade og Barmhiertighed rakte ham sin og Hustrues Velfærd, saa seer Jeg aldeeles intet, at Hans Velærværdighed enten kand holde det utilladeligt eller u-rimeligt, at Jeg nu, hand selv har faaet nock, undertiden seer paa Patronens haand, hvorudi Guds Forsyn maaskee alleene til en tid har forvaret, hvad Held og Lykke Jeg og Mine skal have her i Verden.

✂ I andre Hensigter og paa anden Maade har Jeg ingen sinde været her paa Slottet. Men er den, der ikke sørger for sig og sine, verre end en Hedning, saa er den jo ikke et haar bedre, der vilde hindre mig i en lovlig og anbefalet omsorg, hvor ved Jeg hverken har været eller er til anstød for noget retsindig Menniske.

✂ Sluttelig kand hans Velærværdighed alle tider være forsikkret, at enten hand kiører eller rider paa Slottet, saa er Jeg ham aldrig hinderlig i farten eller i nogen maade anstødelig, med mindre hand imod Forhaabning selv behagelig vilde løbe an. Jeg, for min Part, og saa viidt sømmeligt, skal gierne vige af til en side, hvor hand farer frem paa lovlige Veye, som jeg og alvorlig vil ynske ham Saliggiørelsens Forstand til saaleedes at opsøge sine Vildfarende, at hand maae blive dem en tilforladelig Formand og Ledsagere paa den Vey, hvor Eenfoldige og Daarer skal ikke fare vild.

118

✂ Der Jeg i øvrigt med særdeeles Veneration og Hengivenhed forbliver

✂ Høy-ædle og Welbaarne Herres

✂ Thorsing Slott

✂ d. 17de Martii 1741-

✂ Høy-gunstige Hr. Patrons

✂ underdanigste Tiener

✂ Ambrosius Stub

✂ LA. Odense. Stamhuset Taasinges Arkiv. Breve til Kammerherre Juel. Tidl. trykt i Festskr. til Erslev S. 442 og i Th. A. Müller, Afhandlinger i Udvalg S. 203. - Jf. Indl. S. 17 og 19.

119

✂

Brev til Oberstløjtnant Niels Juel

✂ 13. Dec. 1741.

✂ Høy-Ædle og Velbaarne

✂ respective Herre og Patron!

✂ Siden mig, formedelst min svage Constitution, nogle Dages Fraværelse gunstigst er permitteret; Saa bliver, udi underdanigst Følge min Naadigst Herres Ordre, her ved insinueret 2de rigtig forfattede Designationer paa de hos mig nu værende Papirer.

✂ Andre mig desuden betroede Documenter, og de i sær Thorsing Land og Stamm-Huus vedkommende, ere forhen og forleeden igien overleverede; som naadigst maatte erindres.

✂ Under indsluttede Designation No. 2 har jeg separat specificeret Beholdingen fra den Hagedornske Commissions Documenter, samt nogle Particulairiteter, Hr. Iversen angaaende, som jeg meener burde puttes hen i et à parte Rum.

✂ Designationen No. 1 indeholder Resten, hvis Samling og Orden maatte finde Gunstigst Approbation -

✂ Alle Regninger findes til Slutning anførte, og Designationens Pag. 14. Under No. 25 min den 5te Oct. sidstleeden underdanigst indleverede samt rigtig befundne Indtægts og Udgifts Regning for 310 Rdlr., som Marcus Jacobsen og Lars Winther udleverede, og jeg, i følge den medhafte ordres Tilhold maatte qvitere for.

✂ Bemte Regning findes belagt med alle behørige Qviteringer; undtagen for de 100 Rdlr., som til Velbaarne Hr. Capitain Juell d. 4. Oct. blev udtallt. Hvilken Udgift Naadigste Herre Selv sagde ey behøvede nogen Qvitering.

120

✂ Allersidst pag. 15, sub No. 26 følger underdanigst Regning for de d. 17de Oct., af Naadigste Herre Selv, Under Forsegling og til Udgifter mig leverede Penge, med Forklaring, saa vel paa den Befundne Summa, som paa de der af tagne Udgifter, efter rigtigste Specification.

✂ Men idet Beholdningen /: den bekomne Matte Toback iberegnet :/ beløber sig til 17 Rdlr. 5 M. 9 Sk. og jeg, formedelst een og anden min forcerende Mangel har paa nogen Tid betient mig af de 11 Rdlr., saa bliver min underdanigste Ansøgning, at Een Naade maatte legges til alle de forige, og bemte Regnings Punctuelle Afgiørelse en liden Tid udsettes; enten til min Hiemkomst om nogle Dage, eller og til min Høy-Gunstige Patron engang finder Behag i at see sin nødtørftige og Oprigtige tiener med nogen Subsistence aflagt: da intet skal blive mig kiærere, end der af at bringe denne skyldige Rigtighed u-opholdelig til Veye.

✂ Midlertid, som min øvrige Livs Tid, skal den Ære af min Bevaagne Herres Patrocinio, den Naade i Hans Medfart, den Godhed fra Hans Haand erkiendes her og alle vegne med allerstørste Tacksigelse: Ligesom og

✂

De ved den Hagedornske Commission af Skriver Salario beholdne	13 Rd.	3 M. 8
De siden 1740 aars Begyndelse, af Hr. Patronens Egen Haand |: foruden adskillige Reyse-Penge :| givne	35 -	4
De in Decembri 1739 af Hr. Patronen, og paa sin egen Regning hos P. Clausen mig beordrede Klæder for	12 -
De in med. Decembri for mit første halve Aars Forretning naadigst givne	27 -

121

✂ Ere i alt optegnede udi en Tacknemmeligst Erindring nest inderlig ynske, at saadan Godhed af den rige Gud med særdeeles og Stedse varende Velsignelser maae vorde Belønnet.

✂ Overalt, som min Høy-ædle Herres til denne Time u-foranderlige Naade er det eeneste Clenod, jeg herefter udi alt mit Intet behøver conserveret; saa bliver dette Summen af alle mine Begiæringer, at jeg, til Misundelsens Harm, fremdeeles maae forblive een iblandt de mange, som tør vente sig Brød eller Befordring og Gunstig Recommendation fra Thorsing Stam-Herres velgiørende Haand.

✂ Jeg forbliver

✂ Høy-Ædle og Velbaarne,

✂ respective Herres og Patrons

✂ Underdanigste Tiener

✂ og hengivne Client

✂ Ambrosius Stub

✂ Thorsing Slott

✂ d. 13de Dec. 1741-

✂ LA. Odense. Stamhuset Taasinges Arkiv. Breve til Kammerherre Juel. Tidl. trykt i Festskr. til Erslev S. 447 og i Th. A. Müller, Afhandlinger i Udvalg S. 208. - Jf. Indl. S. 22.

✂ 46 Bevaagne] Brevet har ved fejlskrift bevaggne.

122

✂

Brev til Stiftamtmand G. F. Holstein

✂ Ribe 5. Juni 1756.

✂ Høy-Velbaarne

✂ Hr. Cammerherre og StiftsBefalingsMand!

✂ Naadigste Herre!

✂ At danske Skole-Børn her i Ribe have længe manglet saadan Underviisning, som mange ynskede, det vides, blandt Andet, af de til Magistraten længe siden indløbne Besværinger.

✂ Hvorleedes der, paa denne Mangel, best kunde raades Bod, er jeg saa u-fornøden, som ringe, til at forestille, da Vedkommende dertil ufeylbar føye behørig Anstalt, saa snart de nu værende gamle Skoleholdere, enten formedelst alt for u-taalelig U-duelighed eller og ved Døden, ere afgangne -

✂ Min Attraae er alleeneste at maae midlertid prøve, hvorviidt jeg kunde oprette Noget af det Forfaldne i dette betydelige Verck; Dog uden mindste Afgang for Nogen af Skoleholderne, af hvis Leve-Brød jeg ikke forlanger nogen mindste Smuule.

✂ Her bedes alleeneste og underdanigst, det maatte behage Deres Høy Velbaarenhed naadigst at see derhen, at mig kunde, for først paa et Aars Tid, tillades information for de Børn, der dog aldrig blive disse Skoleholdere betroede, dog derhos ey Fleere end saa mange jeg eene kunde tilstrekkelig underviise og med hvilkes Forældre jeg kunde blive eenig om Belønningen efter Underviisningens Maade og Beskaffenhed -

✂ Herved fandtes Leylighed til at erfare, hvorviidt Byens 123 Almindelige Skole kunde, med Tiden, vorde mig betroet til Børnenes Nytte og Forældres Fornøyelse -

✂ Udi Forventelse af naadigst Befordring til dette Øye-Mercke giver jeg mig den Ære at forblive med største Respect og Soumission

✂ Deres Høyvelbaarenheds

✂ Underdanigste

✂ Client og tiener

✂ Ambrosius Stub -

✂ Riibe den 5. Jun.

✂ 1756.

✂ LA. Viborg.. Ribe Bispearkiv. Tidl. trykt i Barfod III Indledn. S. XXXVIII. - Jf. Indl. S. 39 f.

124

✂

Udkast til Lejekontrakt

✂ Aug. 1747.

✂ Project/

✂ Conditioner ved Tolderlunds

✂ Forpagtning.

✂ I den hellige Tre-Eenigheds Navn

✂ Haver Vi underskrevne med hinanden indgaaet følgende

✂ Contract:

✂

Svar til Calumnianten No 99

✂ der har undertegnet sig Trefoldig Nar Tredobbelte etc. etc. etc.

✂ Trefoldig Nar tredobbelte,
etc. hvad har Drevet
Din Charlatan dit spøgelse,
At du saa grov har Skrevet
Om den der skrev saa smuk og Got
Om sin afdøde Rector,
Og dermed giorde ingen spot,
Ey Bisp ey Rector Lector
De sidste Lærere hand Som
Discipel haver høret,
Dem taler hand jo ene Om,
Og andre ey har Røret,
Du har vel glemt Positio
Unius ey kand være
Alterius exclusio
Det er dig en Vanære
Hans Vers sig selv forsvare kand
og det var ham en Lycke
Da du med din begiort Forstand
hans Vers lod atter trykke
129Hvor tør du Kiøtter bieffe Saa
imod en Rectors Kræfter
Du bør som Binde Hund at staae
Ved Pindi Top herefter
Der skal du underholdes ved
Den feede Savt som Rinder
Af din Appollo og tilmed
Af dine Nii Gudinder
De Musers Ploug Appollos Slug
Parnassi Nordske Rotte
Du rimer paa Pedantisk Brug
men dievelsk kand du spotte
Du spottefugl naar saae du vel
Vor salig Falster flyve
Fra Død og Grav, som tosse selv
Du i dit Vers tør lyve
Naar saae du Falster bede til
At giøre Muus til Stierner
Som din Pedant dog Skrive vil
for Rimets Skyld til Hierner
Ja paa Parnassi Tindings Stæd
Du fik det vel at høre
Der din Apollo dig Beskeed
Af det vil jeg ei Røre
Du fører vores Falster op
Paa din Parnassi Tinding
Som Fanden førte Xsti Krop
Din Giek det er din Vinding
Du skriver ud i dit Pasqvill
At Falster er opstanden
Ney hand som du ey førte stiil
Du spottefulde Fanden
130Saa krøb og frem et Spøgelse
udi Kong Sauli dage
I Samuelis Lignelse
med sin løgnagtig Klage
Nu du Masqverte Samuel
Af Pindi Top udkrøben
Pak dig udi dit Hekkenfeld
Hvoraf du est udløben
Jeg maner dig du Fuule Aand
Ned i Parnassi høye
Der skal du føle Hectors Haand
Kand din Apollo bøye
March, synk forsvind som dug for Soel
Lad ingen meer dig høre
Staae saa ved din Apollo Stoel
naar hand vil noget Giøre
Kom nu i hans Parnassi Choer
I gamle Muse Qvinder
Og setter hvad som i Formaaer
Omkring Gespendstens Kinder
Ey Laurbær, men en Jordbærkrands
Best passer til hans snude
Indtil hand Faar igien sin sands
Og lader af at tude
Spøg nu du Giæk imens du vil
med Rector og med Riibe
men di dog helst du ikkun stil
Vil du ey meer i Knibe
Thi har du skurv saa har jeg Luud
hvormed jeg dig skal tvette
Saa din Calumniantisk Huud
det aldrig skal forgiette
131Til slutning du Parnassi Nar
Vil jeg dig skam befale
Men sig om du fik ikke svar
Der var som Din Tiltale.

✂ Ribe Katedralskoles Bibl. D 25 Stubiana. 2 Kvartblade. - Litt.: Kinch S. 22. - Jf. Indl. S. 38 og 71.

✂ 1 No. 99] Nummeret paa Kiøbenhavnske danske Posttidender 11. Dec. 1752, som bragte Stubs Digt. 3-4 Trefoldig.. etc.] jf. Slutningen af Stubs Digt. 15-17 Positio.. exclusio] Sætning i Retorikken: En Paastand kan ikke udelukke en anden Paastand. - 31 Slug] dvs. Svælg. 32 Nordske] dvs. nordiske. 55-57 Spøgelse.. Lignelse] se 1. Samuels Bog Kap. 28.

132

✂

Det menneskelige Livs Løb

✂ Melodie: Fødas, graata, die og lindas.

✂ Componeret i Dramen.

✂ Fødes, Græde, Svøbes, Ammes,
Vugges, Tumles, Bæres, Gaae,
Tugtes og i Tvang annammes,
Læge, Voxe, Tanker faae,
Elske, Beile, Giftes, Mages,
Lykke veltes need og op,
Ældes, Svækkes, Døe, Begraves:
Det er alt vort Levnets Lob.

✂ Fødes er vor første Smerte,
Skiøndt vi selv det ei forstaae,
Fødsels Frugten er et Hierte,
Fuldt af Synd og ond Attraae,
Fyrsten fødes som en Bonde,
Begges baade Liv og Krop
Af Naturen ere onde;
Ondskab er vort Levnets Lob. -

✂ Græde er vor første Stemme,
Først vi Verden faae at see;
Første Lyd vi lâer fornemme,
Er et kleinligt Ak og Vee;

133

✂ Som vor Alder siden fremmes,
Voxer Graaden for os op,
Vi med Graad i Graven giemmes:
Graad er alt vort Levnets Lob.

✂ Svøbet er vor første Klæde,
Første Statz og første Bram,
Svøb maa skiøndt vi ere spæde,
Skiule Nøgenhedens Skam,
Svøb det første, Svøb det sidste;
Svøb er første Livets Haab,
Sidst vi svøbes i vor Kiste,
Saa er endt vort Levnets Lob.

✂ Ammes er vor første Pleie,
Da, mens Gummen ei har Tand,
Bringes maa med Brøst tilveie
Det, os usle nære kan;
Vel opammet, maa man kalde
Den saavel til Siel som Krop,
Der faaer Plads blandt Guds Udvalde,
Naar han ender Livets Lob.

✂ Vugges er vor første Vandring,
Reise-Herberg, Skib og Havn,
Da vi skifter til Forandring
Vuggen med vor Moders Favn;
Verden siden bliver Vugge,
Graven Skiødet for vor Krop,
Verdens Vugge, Gravens Skygge,
Skifter alt vort Levnets Lob.

134

✂ Tumles er vor første Skiæbne,
Tumle-Pladsen Verdens Kreds,
Hvor vi nødes os at væbne
Med et altid Veltilfreeds;
Fra vor Gang-Vogn vi paa Jorden
Tumles stedse need og op,
Indtil Baar paa Kirke-Gaarden
Standser sidst vort Tumle Lob.

✂ Bæres giør os først til Herre;
Men, Ak usel Herre-Stand!
Da vi os ei selv, desværre,
Rædde eller styre kan;
Bæres er og sidste Ære,
Som, naar Aanden gives op,
Vi af Mennesker begiære
Efter Livets endte Lob.

✂ Gaae er første Tegn til Kræfter,
Da vi slippe Favn og Arm,
Og paa egen Foed derefter
Maa gaae om blandt Sorg og Harm;
Naar da Jorderigs Forandring
Har udmattet Foed og Krop,
Gaaer vi sidst al Verdens Vandring;
Saa er endt vort Levnets Lob.

✂ Tugtes, medens vi opaves,
Er vor første Ungdoms Tvang,
Da for os maa Omsorg haves,
At vi ei gaae egen Gang;
Verden vel os tugter siden: -

135

✂ Vel den Siel, som tugtes op
Af Guds Aand i Naade-Tiden!
Vel da endes Livets Lob.

✂ Leege er det Værk og Væsen,
Som vi udi Børne-Aar,
Frem for Arbeid, Læren, Læsen,
Allerhelst og først attraaer;
Døden tit i denne Alder
Hæver heele Leegen op:
Blomstret visner - dermed falder
Leeg og heele Livets Lob.

✂ Voxe er den første Stige,
Hvorpaa Aarene gaae hen,
Da vort Legeme tillige
Gaaer som trinvis op paa den.
Væxten stander strax derefter;
Naar man lidt er klavret op,
Krymper Kroppen, mister Kræfter,
Døer og ender Livets Lob.

✂ Tanker samle først begyndes,
Naar vor Børne-Skoe er traaed,
Da man tit af Tanker skyndes
Til at giøre Øiet vaad,
Tunge Tanker tvinge, tære
Tit den arme Siel og Krop
Til de Livet reent afskiære
Og giør kort vort Levnets Lob.

✂ Elske, Beile, frie og ynde
Er vor Mandoms store Værk,

136

✂ Med det første vi begynde
Kiendelig at blive stærk;
Døden immer til os beiler
Og os beder holde Trop:
Mangen Beiler tit kuldseiler
Midt i Elskovs beste Lob.

✂ Giftes, mages, parres, bindes,
Er det Baand af Vigtighed,
Under hvilket vi befindes
Først at lægge Friehed ned;
Viin og Vand tilsammenøses,
Roeligheden ofres op;
Denne gyldne Lænke løses,
Naar vi ende Livets Lob.

✂ Lykke veltes op og under,
Skifter jævnlig om vort Mod,
Vi ophielpes mellemstunder,
Stundom trædes under Foed;
Ingen prise kan sin Gierning,
Før han haver holdet op
Eller rose Lykkens Tærning,
Før han ender Livets Lob.

✂ Ældes og til Graven lakke
Følger paa det forrige,
Aarene gaaer ud for Bakke,
Haaret blir som Uld og Snee;
Vel er Alderdommen Ære,
Dog man en graahærdet Top
Hører jævnligen begiære
Snart at ende Livets Lob.

137

✂ Svækkes udi Krop, og Arme,
Røstes som et Løv paa Træe,
Miste den naturlig Varme,
Skiælve udi Been og Knæe
Minder kraftig om det sidste,
At vi snart skal løses op
Og ved Jorde-Blee og Kiste
Ende dette Livets Lob.

✂ Døe giør Ende paa vor Møie;
Naar vi døe i Christi Troe,
Døden skiuler for vort Øie
Synd og Jorderigs Uroe:
Søde Stilhed, Søvnens Broder,
Du Guds Folkes Raab og Haab,
Samle os til fælles Moder
Fra vor Bane-Kamp og Lob!

✂ Graves ned, i Mulden giemmes,
Naar vort Levnets Lob er endt,
Og af heele Verden glemmes,
Sidst vi høilig med er tient;
Lad nu Verden larme, bruse,
Blande Alting i en Hob,
Jeg er der ei meer til Huuse,
Men har endt mit Levnets Lob.

✂ A: Arier og Sange II 1777 Nr. 102. B: Ny kgl. Sml. 517, 8° S. 195. C: Ny kgl. Sml. 358, 8° S. 194. D: Tryk: Ikkun Tanker til en altid behagelig Eftertanke 1792. E: Ny kgl. Saml. 1510, 2°. F: Tryk: En meget smuk Nye Sang over det menneskelige Livs Løb 1789. - Litt.: Barfod III Nr. 95; Brix: Ambr. Stub S. 67-69; Ottosen S. 107, 114; Billeskov Jansen: Dansk Litteraturhist. I S. 343-44. - 1. Vers er som oplyst af 138 Billeskov Jansen Oversættelse fra Svensk af Olof Dalins Lykønskningsdigt til Grevinde Hedvig Taube paa hendes Fødselsdag 51. Okt. 1738 og er en Variant til Verset Nr. 57. Som oplyst i Overskriften er Melodien hentet fra det svenske Digt. Overskriften oplyser yderligere, at Digtet er componeret (sat sammen) i Drammen, og den lange Række Vers, der er føjet til 1. Vers og nærmere udfører de enkelte Led af dette, kan derfor ikke, som man tidligere har ment, stamme fra Stub. At Digtet er norsk bekræftes af en Række norske Ord og Udtryk som kleinligt (svagt, sygeligt), løses op (opløses), mellemstunder (nu og da, undertiden), Skugge (Skygge), stander (standser), ud for Bakke (ned ad Bakke). - Jf. Indl. S. 52 og 72 samt Nr. 57.

✂ 1-3 Overskr.] mgl. CF. 2-3 Melodie.. Dramen] mgl. D. 3 Dramen] Drammen BE. V. 1] staar paa Titelbladet, og over 2. Vers, der har Nr. 1, staar: Mel. Troefast Venskab sielden findes F. 8 Beile, Giftes] giftes, beile E. 11 alt.. Levnets] al vor Livets; saal. ogsaa i de flg. Vers F. - Lob] Løb D; saal. ogsaa i det flg.; om Ordets tidligere Brug i Dansk se Nr. 57. V. 2] mgl. D. 12 Fødes] Fødsel F. 13 selv.. ei] det ei selv F. 14 Frugten] Frugter F. 16 Fyrsten] Fyrster F. 17 Liv] Siæl C. 19 Ondskab er] Det er al F. 25 for] med C. 26 giemmes] glæmmes E. 27 alt vort] vores E. 28 Svøbet] Svøbes CEF. 30 ere] end er C. 32 det (1 og 2)] er C. 33 første Livets] vores Lives E. - første] først vor F. 35 vort Levnets] vor livets E. 39 os] de F. - nære] være C. 40 kalde] sige C. 41 Den] De F. 42 Der.. Udvalde] Som er ammet til Guds Rige C. 43 Naar.. ender] Vel da endes C. 44 Vugges] Vuggen F. 45 Reise-Herberg] Reyse, Herberg CF. 48 bliver] blîer vor C. 50 Verdens.. Skygge] Gravens Skygge, Verdens Vugge B. - Skygge] Skugge C; Rimet kræver Skugge, som maa være det oprindelige. Skugge maa her være norsk, selv om det ikke er ukendt i ældre Dansk og i fynsk Dialekt (Flemløse); jf. Ordb. o. det da. Sprog XIX Sp. 1273 og Brøndum-Nielsen: Gmld. Gramm. I S. 101 og 121; Skiøde F. 51 alt] al C. 54 nødes] mødes C. 56 vi] først C. 57 Tumles stedse] Vi omtumles C. - need.. op] op og ned F. 59 sidst.. Lob] sidste Tumlested F. - sidst.. Tumle] alt vor Livets E. 61 Ak] en F. 63 Rædde] Raade F. 69 Favn.. Arm] Arm og Favn F. 74 sidst al] sidste F. - al] af C. 75 vort Levnets] vor Lives E. 76 medens vi] læres og C. - opaves] opdrages B. 77 første Ungdoms] Ungdoms første C. 78 Da.. os] Og da for F. 80 vel os] os vel D. 86 Læren, Læsen] lære, læse F. - Læren] Lærdom C. 90 Blomstret] Blomster A. 91 Livets] Levnets B. 95 som.. op] fra Trin til Trin C. 96 stander] i Trykfejlslisten til A rett. til standser; standser CF. - strax] lidt E. 100 Tanker samle] Tankers Samling F. 103 vaad] vaadt C. 104 tære] tærer C. 106 Til.. af skiære] Tanker Livet ddt af skiærer C. 108 ynde] nyde E. 110 Med] Men B. 117 det] et F. 120 Viin.. Vand] Vand og Viin C. - tilsammenøses] tilsammen (tilsammes C) øses B-D; tilsammenføyes E. 125 om vort] vores E. 134 ud for] ned af F. 138 jævnligen] jevnlig nu F. 141 Røstes] Rystes C. - Løv] Løb D. 143 udi.. Knæe] som et Løv paa Træe (jf. 2. Linie) F. 150 for] fra C. 153 Raab.. Haab] Siel og Raab F. 155 Bane-Kamp] Bane, Kamp F; Barnekamp D. 156 Graves] Graven B. 157 Levnets] Livets F. 159 med] ved F.

139

✂

Skiftet efter Mette Cathrine Schousboe

✂ Anno 1747 dend 6 Aprilis indfandt dennem Skifteforvalterne Hr. Lands Dommer og Borgmester Bonde Simonsen, Byefogden Hr. Cancellie Raad Marcus Fogh og Skifteskriveren vice Borgemester og Bye- og Raadstueskriver August Martfelt udi Sterfboet efter afgangne Madame Mette Cathrine Schousboe Mr. Ambrosius Stubs Hustrue, for i Dag som 30te Dagen efter Loven at registere og wurdere hendes Efterladenskab til paafølgende lovlig Skifte og Deeling imellem Enkemanden paa den Eene og deres fælles sammenauflede 2de Børn paa den anden side neml. Christian Stub 10 Aar gl. og Christine Stub 11 1/2 Aar gammel. Imidlertiid overværede Enkemanden selv og paa Børnenes vegne som tilsiuns Værge deres Morbroder Sr. Niels Schousboe, samt paa Rættens Veigne og som Wurderings Mænd Georg Lamberth og Christen Hansen Lærche, hvor da passerede og blev forrefunden som følger:

✂

	I Stuen!
1	gammel indlagt Bord		3
1	pr. gl. Cheridoner dertil			12
1	Lehnstoel	1
6	Ryslæders Stoele	3
1	lidet gl. Fyrbord		1
1	Skammel			4
1	lidet Jern beslagen skriin		1
1	Eege Drag Kiste	3		141
	Derudi
2	smaae gl. Duge		1
3	gl. Servietter		1	8
1	gl. Cartuns Pudevaar			6
3	Par Blaargarns Lagen a 3 M	1	3
1	gammel Thin Thee Potte med Fad		2
1	gammel Kaaber Thee Kiedel		3
1	Ildklemme og Puster og Ildskuffe		1	4
1	Messing Fyhr Sengebekken		2	8
1	Øll Kande og 2 øllglas			10
1	Speil med Sort Ramme		4	8
1	gl. Skaksengested med gl. blaastribet Omheng	2
	Derudi
1	blaaestribet underdyne	1
1	brunstr. Hampetrilgs Hoveddyne		1
2	gamle Hovedpuder		1	8
1	blaaestribet ulden overdyne	1	2
1	blaaterned overdyne	1	4
	I Kammeret
1	gammel Hampetaugs Dyne		1	8
1	Halv settesengested		1	8
	Derudi
1	gammel Hampetaugsdyne		3
1	blaaestr. Ditto		4
2	blaastr. Hoveddyner		3
2	gl. guulstr. Hovedpuder		2
1	gl. blaaetærnet overdyne		4
	I Kiøkkenet
1	lidet gl. Fyrbord			12
1	Thin rekke			6 142
2	smaae Thin fade og 4 Tallerkener v. 8 u à 1 M	1
1	gl. Thin skaal			12
5	Blikdekler			8
1	Bradspid			12
1	Jernpande og Rist		1	8
1	liden Jern Gryde		1
2	Gryde Kraage			10
1	liden Messing Kiedel		1	8
1	liden gl. Jern Gryde		1
1	gl. Vandsaae			8
1	Vandspand og strippe			8
1	gl. Nattskriin og Bekken		1
1	gl. Cuffert		2
	I Spiis Cammeret
1	gryn Bøtte			8
1	øll Halv Anker			8
1	gammel Lyse skuffe			6
	Summa	25 Rd.	2 M.	14 Sk.

✂ Videre fandtes nu ei at registere og Wurdere ligesom Enkemanden og Børnenes Tilsynsværge ei heller vidste meere at angive, hvormed Enkemanden gav tilkiende at hans Sal. Hustrues Klæder vare brugte og omgiorde til Daatterens Behov der ellers var af liden Wærdie. Thi blev med Skiftets endelig slutning udsadt indtil videre. Actum Odense ut Supra.

✂ B. Simonsen

✂ L. S.

✂ Paa Hr. Cancell. Raad

✂ Foghs vegne: J. Klingberg. A. Martfelt

✂ A. Stub

✂ L. S.

✂ Niels Schousboe.

✂ L. S.

✂ G. Lambert.

✂ L. S.

✂ C. Lerche.

✂ L. S.

143

✂ Anno 1747 dend 27de April var Skifteforvalterne forsamlede udi denne Sterfboe, i i overværelse af alle vedkommende, hvor da blev forrettet som følger:

✂

1.	Midlerne bedragende sig efter dend passende Wurdering
	25 R. 2. 14.
2.	Bortskyldig Gield blev angivet og tilstaaed som følger Apotecher Sr. Johan Christopher von Westen fordrer efter
Obligation	19 R.
	Over 10 Aars Renter deraf	10 R
		29
	Birkedommer Sr. Erich Christensen efter Dom
		36. 2. 13
Laurs Rasch Kiøbmand	8
Hans Eidorph Snedker	6
Skifte Bekostningen
	Skifteforvalterens Salarium		4
	Skifteskriverens Salarium	1
	Wurderingsmændene		2
				2
	Summa
Boens Gield og Besvær	81 R. 2 M. 13 Sk.

✂ Da nu Gielden saaledes som anført er, er 55 Rdr. 5 M. 15 S. høyere og meere end Midlerne, saa bliver intet for Børnene at arve. Betreffende Creditorernes Betaling, da som de samtlig har erklæret at de ingen Udlæg forlanger |: ligesom Skifteforvalterne ei heller for denne Skifte Forretnings Bekostning nogen udlæg vil giøre sig | efter derom fremlagde Beviiser, som følger denne Forretning under Lit. A:B:C:D: og lyder saaledes:

✂

Skiftet efter Studiosus Ambrosius Stub

✂ Anno 1758 d. 15. Julii, da Monsr Ambrosius Stub Studiosus ved Døden om Morgenen Kl. 6 var afgangen, indfant sig som Skifteforvalter paa H. Stifts Provstens Vegne David Grønlund Residerende Capellan til S. Catharinæ Kirke for at forsegle og antegne hans ringe Efterladenskab, i Overværelse af hans Vert Sr. Søren Nielsen Qvong, og Sr. Nicolai Bech, hvor da fantes følgende:

✂ 1 grøn Everlestig gl. Kiortel, 1 rød Vest uden Ærmer, 1 blaa og hvid-stribet Nattroye, 1 Ditto kort Slaabrok med Sølvhager udi, 1 Par sorte Everlestig Buxer, 1 Par Skoe, 1 Par Metal Sko-Spænder, 1 Staal Signet, 1 Messing Ditto. 2 Penne Knive, 1 Time Glass, 2 Hørlærreds Skiorter, 3 Hals Kraver, 3 Par Mancqvetter, 10 smale Bind, 1 Reyse-Kuffert overtrokken med Sælskind, 1 Messing Stage med Staal Lyse Sax, 3de Lomme Tørklæder, 1 Par smaa blaatrykket Gardiner, 1 liden Kaabber Thee Kiædel, 1 blaa malet Eege Skab, 1 Par sorte Strømper, 1 gl. Hat, 1 gl. Nat Hue, 1 Par Tøfler, 1 hvid Kiæp, 1 sort Silke-Pung. 1 Messing Daase itu, 1 Fyrstaal.

✂ Bøger.

✂ Cladenii inventarium Templorum, Ciceronis Epistolæ, Anchersens Gram. Latina, Mercure Galante Juillet 1684. 1 Dansk Nye Testamente, Bagi nogle skrevne Vers over Catechismus, Le Cid Tragedie, G. Marcellis Conspectus Chronologiæ. 1 Excerpte Bog. Ulmer Gebiet illuminirt. 2 malede Billeder uden Ramme, Kort underrettning at tage sig vare for Forførelse til det onde, Saliggiørelsens Orden, Nye 147 Psalmer og Bønne Bog for Børn, Lærdom om den hellige Nadvere. Donatus. 1 Steen Krukke, 1 Bliants Pen, 1 Papiirs Daase, 1 læder Bælte. Nogle nye Klude, 1 Regne Tavle, 1 Bænk. 4 Stykker Vers.

✂ Videre var ey at andføre.

✂ Derimod lod Jochum Schultz indlevere en Regning paa 7 Rd. 1 M. 12 S. saa lydende: Siden den mig af Mr. Stub leverede Beviis for hans ugentlige Kost og andet, som han af mig har bekommet, er bleven forlagt og borte for mig, saa indgives herved paa Nye Regning, paa hvis jeg hos hannum har tilgode, saavel for hans daglige Spiise, som og for bekomne Lærred og Lyys, hvilken Regning jeg haaber, han endnu selv i levende Live tilstaar, der beløber sig som følger:

✂

1.	For hans ugentlige Kost siden 3 Uger efter sidste Michelsdag og indtil Dato, der ialt er 38 Uger à Ugen 18 S., der giør ialt...
	7 Rdr.		12 S.
2.	For 16 alen Hørlærred til Skiorter foruden endeel Lyys i alt tilgode	2 -	5 -
	tilsammen	9 -	5 -	12 -
Herpaa haver han betalt mig	2 -	4 -
Kommer mig igien tilgode	7 -	1 -	12 -

✂ Ribe den 13. Julii 1758.

✂ Jochum Schultz.

✂ Jens Jensen Corporal indleverede sin Regning paa 4 M. saa lydende:

✂ For Mr. Stub haver jeg vasket tiid og anden og tillige syet for ham, som ialt beløber sig til 4 M.

✂ Riibe d. 1. Julii 1758.

✂ Else Maria Niels Nyemans indleverede en Fordring paa 2 Rd. 4 M. 8 S. saa lydende:

✂ Regning paa hvad jeg undertegnede haver giort for Mr. Stub. Neml. Opvartet ham fra St. Hans Dag 1757

148

✂

til undertegnede Dato, hvorfor jeg ey kand have mindre end	2 Rd.	3 M.	-
	d. 8. Julii laante ham	" -	1	- 8
	Er	2 -	4	- 8

✂ Riibe den 13. Julii 1758.

✂ Else Maria Nyemans.

✂ Videre var ikke denne sinde at antegne eller forrette, og blev det registerede overlevert Sr. Søren Nielsen Qvong, som satte det ind i det af Mr. Stub leyede Kammer, hvor det blev under Laas og Lukkelse indtil 30te Dagen. Saaledes at være passeret testerer Riibe ut supra.

✂ D. Grønlund

✂ Som overværende

✂ Søren Nielsen Qvong. Nicolai Bech.

✂ Anno 1758 d. 28. Aug. blev holdet en Skifte Samling, som formedelst andre Forretninger var hidtil udsat, af Stifts Provsten Peder Stockemark, Peter Müller Sogne Præst til St. Catharinæ Kirke, og David Grønlund Residerende Capellan til St. Catharinæ Kirke i Riibe.

✂ Og da Efterladenskabet forhen var registeret eragtede Retten ey at besværge Boen med nogen Registerings Wurdering for at spare Omkostninger til Vurderings-Mændene, saasom samme beqvemmelig ved Auctionen kand skee.

✂ Peruqve Mager Rosenbohm indleverede en Fordring for Accommodering paa 1 Rd. 2 M. saa lydende:

✂ Mr. Stub seine Paruken Accommodiret von 1756 d. 29. Sept. bis 1758 d. 29 Sept.

✂

jahrlig 1 Rdr. ist also	2 Rd.
hierauf habe ich bekommen		2 M. L.
Behalte ich zu gut		4 M. L.

✂ P. Rosenbohm

✂ Ved Skiftet var nærværende Andreas Gotfried Schumacher 149 af Ribe der allerydmygst mældte, at han til Christen Snedker i Ribe hafde betalt for Sal. Stubs Liig Kiiste 3 Rdr., samt efter Begiæring af H. Con Rector Montagne hafte at fordre laante Penge efter Regning 1 Rdr. 5 M. 6 S.

✂ Den salig afdøde Ambrosius Stub har tiid efter anden laant af mig i reede Penge følgende:

✂

1757 d. 1. Sept. 1 M., d. 4. Oct. 1 M. 8 S., 8. Nov. 8 S.,
3. Dec. 6 S., 24 Dec. 1 M.		4 M.	6 S.
13. Maii 1 M. 4 S., d. 30. Junii 4 M.	1 Rd.	1 M.	3 S.
	1 Rd.	5 M.	6 S.
Som til Skifte Retten indleveres Riibe d. 10. Aug. 1758 af
	Th. Montagne.
Fra S. Apotheqver Carstensen for bekomne Medicamenter
udi Stubs Svaghed i alt	13 Rd.

✂ Dernæst anmældede Schumacher til sidst, at han under Dato 18. Julii hafde erholdet Brev fra Stubs Søn i Odense, hvorudi Schumacher var bleven anmodet om at besørge hans Sal. faders Begravelse, og siden den afdøde ey haver nogen Paarørende her, saa paatog Schumacher sig paa hans fraværende Børns Vegne, dog med denne vellovlige Skifte Rets Tilladelse, at observere deres partes, og bad, at Proclama til Skiftets endelige Slutning udi Gazetterne jo før jo heller maatte vorde udstædt. Og da der iblandt det registerede findes eendeel, der ey tilhører Stervboen, saa bad Schumacher ydmygst, at Eyerne maatte bekomme hver sit, førend det øvrige blev stillet til Auction.

✂ Mons. Brasen Klokker til St. Catharinæ Kirke mødte og mældte paa sin Moders Vegne, at der fandtes i Stervboen et malet Skab og en Kuffert, som var den afdøde laant, og bad at samme maatte blive hende tilstillet, og til Overflødighed erbød, om fornøden giordtes, med sin Eed at bekræfte samme.

✂ Hvorfor Retten accorderede ham at erholde samme.

150

✂ Schumacher anmældte, at den Regne Tavle og den Bænk, som fantes registeret, tilhørte Disciplene, som hafde gaaet i Skolen, saavelsom en Donatus. Som da blev levert Mr. Schumacher, at besørge til vedkommende levert.

✂ Mr. Schumacher anmældte, at afg. Stub hafde 2de efterladte Børn, 1 Søn navnl. Christian Stub, som freqventerer Gymnasium i Odense, og 1 Daatter Christine Stub er hos den afdødes Søster Mad. Schiøtte i Holmehauge i Tommerup Sogn i Fyen, fra dem begge ville Schumacher til næste Session forskaffe Skifte Retten behørig Fuldmagt for saavidt dette Skifte og dets Dependentzer kunde vedkomme.

✂ Hvornæst mødte Mons. Bech og andgav at have udlagt til Jord og Klokker - 1 Rd. 1 M. De som bar ham til Jorden saavelsom Jords Paakastelse hafde han haft gratis. Dernæst anmældede bemte Mr. Bech, at hans Fader hafde til gode paa Husleyen - 4 Rdr.

✂ Da intet videre denne sinde er at forrette, blev Auctionen berammet at holdes Mandagen d. 4. Sept. og hvad Skiftets nærmere Samling andgaar, da skal samme vedkommende betimelig blive bekiændtgiort.

✂ Anno 1758 den 4. Sept. blev over afg. Stubs Efterladenskab holden offentlig Auction, som efter Auctions Protocollens Udvisning beløb sig til Summa... 13 Rd. 4 M. 8 S. som af Auctions Cassereren Mr. Hemmer indcasseres.

✂ Anno 1758 den 27. Nov. blev af samme Skifte Forvalter holdet en Skifte Samling udi Stifts Provstens Residentz. Hvor da blev indtaget i Skifte Retten det udstædde Proclama af 4. Sept. sidstl., hvorved Arvingerne saavelsom Creditorer og Debitorer vare indkaldede udi de Danske Aviser 3de gange, nemlig i No. 76 d. 22. Sept., 77 d. 25 Sept. og No. 78 d. 29. Sept. sidstl. samme lyder saaledes: Da Studiosus Ambrosius Stub ved Døden her i Riibe er afgangen, og hans 151 Efterladenskab, efter Forsegling og Registering ved Auction er giordt i Penge, og befindes utilstrækkelig til den allerede anmældte Giæld: Saa indkaldes herved 3de gange i de Danske Aviser Arvingerne, som ere en Søn og en Daatter, opholdende sig i Fyen, som vel have ladet sig mælde per mandatarium, dog uden tilstrækkelig Fuldmagt, saavelsom Creditorer at anmælde deres Fordringer, og Debitorer at erlægge, hvad de ere skyldige, at møde for den Geystlige Skifte Ret, som holdes i Stifts Provstens Huus her i Ribe d. 27. Novembr. førstkommende, da enhver skal vederfares, hvad Lov og Ret medfører. Riibe d. 4. Sept. 1758.

✂ P. Stockemark.

✂ Dernæst lod S. Conrad Wedel levere for 1 Barns information 1 M. 8 S.

✂ Hernæst blev indtaget i Skifte Retten en fra Justitz Raad og Lands Dommer Simonsen i Fyen til Stifts Provsten sendte Fordring paa 12 Rdr. efter afg. Stubs Missive af 12. Sept. 1751 saa lydende:

✂ Velædle og Velbyrdige Høystærede H. Lands Dommer!

✂ Som jeg Dags Dato er bleven Deres Velbyrdighed skyldig reede Penge 12 Rd., saa skal samme Tolv Rigsdalere førstkommende 11 Martii blive høystærede H. Lands Dommer rigtig og prompte betalte af mig der med særdeles Consideration forbliver

✂ Deres Velbyrdigheds

✂ Odense d. 12. Sept. 1751

✂ ydmygste tiæner A. Stub.

✂ Udskrift.

✂ Velædle og velbyrdige H. Bondo Simonsen Kgl. Mayts. Lands Dommer udi Fyen og Langeland Herre til Elved. Elved.

✂ Hvornæst Monsr Hemmer indleverede sin Auctions Regning, saa lydendes:

152

✂ Regning over afg. Mr. Stubs Efterladenskab:

✂

	Auctions Summen beløb sig	13 Rdr.	4 M.	8 S.
	Herfra afgaar
1.	Incasserings Penge 3 M. 2. til Tambouren for trommen til Auctionen 1 M.		4 M.
3.	Udbetaler jeg til Sr. Nicolai Beck hans til Begravelsen udlagde	1 -	1 -
4.	Af Mr. Schumacher udlagt til Liig Kisten	3 -
	deraf har han bekommet hos Stifts Prov- sten som jeg igien til ham betaler 2 Rd. og til Mr. Schumacher selv 1 Rd. som decourteres i hans Auctions Regning.
	Summa Udgift	4 Rd.	5 M.
	Bliver igien	8 Rd.	5 M.	8 S.

✂ Som herved leveres, og for samme ventes Qvittering paa medfølgende Gienpart af denne Regning

✂ Ribe d. 14. Nov. 1758

✂ C. D. Hemmer.

✂ Ved Skifte Retten mødte Sr. Andreas Gotfried Schumacher, der allerydmygst forestillede, at han for nærværende tiid ikke kunde engagere sig videre ved Stervboen paa afg. Sal. Stubs Arvingers Vegne, siden han hidintil ey hafte erholdet Svar paa sine Breve fra enten Børnene eller den afgangnes Søster, men hvis Skifte Retten ville lægge denne Godhed til den forrige, og opsætte Skiftet til Medio Januarii næstk. Aar, saa ville Schumacher endnu tilskrive Børnene, for at see, hvor vidt deres Sal. Faders Giæld ved deres Hiælp kunde blive udredet, og skulle da til den Tiid ey noget indløbe, som Schumacher for denne Respective Ret kunde 153 producere, saa ville det i Tiden blive vedkommendes egen Sag, i Fald de blive hæftede ved deres Sal. Faders Giæld.

✂ Retten derpaa gav Mr. Schumacher tilkiænde, at den hafde erholdit Skrivelse fra afg. Stubs Søster af 3. Oct. sidstl., hvori hun undskylder sig, at hun ey kand komme Stervboen til Hiælp end ikke med det mindste til dens Giælds Betalning.

✂ Og da ey videre denne Sinde er at forrette, saasom ingen flere Creditorer eller Debitorer mældte siig, udsættes Skiftets endelige Slutning til d. 15 Januarii næstkommende Aar.

✂ Anno 1759 d. 15. Jan. indfant sig atter Skifte Retten efter forrige Opsættelse udi Stifts Provstens Residentze for videre at fortfare med dette Skifte, og om muelig at bringe det til endelig Slutning.

✂ Hvor da afg. Stubs Børn Christian Stub og Christine Stub |: som af Stifts Provsten udi Skrivelse af 29. Nov. sidstl, var erindret at møde til denne Tiid, eller møde lade, paa det Skiftet, som formedelst deres Udeblivelse ved sidste Session blev opsat, kunde blive tilendebragt :| ved Skrivelse hafde tilsendt ham deres Erklæring, hvori de declarerede at gaae fra Arv og Giæld efter deres Fader dat. 8. Jan. 1759, som blev læst og Acten tilført, saa lydende:

✂ F 5-24 S. 1759

✂ Da vor Sal. Fader Ambrosius Stub er i Riibe ved Døden afgangen, og vi hans tvende efterlevende Børn, nemlig jeg Christian Stub og jeg Christine Stub efter Vores Omstændigheder kand ey giælde eller arve, altsaa tilstaar vi hermed, at vi som eniste Arvinger, ganske og aldeeles frasiger os og afstaar den ganske Arv og Giæld efter bemeldte vor Sal. Fader, og henstiller alting til den høygunstige Øfrigheds Administration og Slutning. Ombedes velærværdige H. Friis i Werninge og Degnen Christopher 154 Schmidt i Tommerup, til Vitterlighed at underskrive, som vi her med egne Hænder underskriver og testerer. Holmehauge d. 8. Januarii 1759.

✂ Christian Stub, Christine Stub.

✂ Efter Begiæring til Vitterlighed underskriver

✂ H. Friis C. Schmidt.

✂ Læst i Skifte Retten efter afg. Ambrosius Stub, som blev holdet i Stifts Provstens Residentz d. 15 Jan. 1759 og Acten tilført testerer Riibe ut supra

✂ P. Stockemark.

✂ Og derfor, siden Dødsfaldet ved Publication i Aviserne og ved Skrivelser er baade Debitorer og Creditorer bekiændtgiort, og ey flere har mældet sig, end forhen er andført, og Arvingerne nu har declareret at gaae fra Arv og Giæld, saa, for ey længere at opholde dette Skifte, resolverede Retten at bringe det til Ende efter hvis for hen er andført, og at giøre Udlæg saavidt Boen kand tilstrække. Og derfor -

✂ Anføres under et Boens Indtægt

✂

Fra Sr. Conrad Wedel for 1 Barns Information	1 M.	8 S.
Auctions Summen over Efterladenskabet	13 -	4 -	8 -
	Er	14 Rdr.	-	-
	Hernæst anføres Boens Udgift og Besværinger som er
1.	til den afdødes Liig Kiiste	3 Rdr.	-	-
2.	til Jord og Liig Klæder	1 -	1 -	-
3.	Proclama i Aviserne om Dødsfaldet	1 -
4.	Anvendte Post Penge		3 -	4 -
5.	til Stads Tambour for Tromme Slag til Auctionen		1 -
6.	Auctions Salarium samt for at forfatte Catalogos	1 -
7.	Incasserings Penge		3 -
8.	Skifte Salarium		4 -
9.	Stemplet Papiir til Skifte Brevet		3 -
10.	Skriver Salarium for 6 ark a 3 M.	3 -
		11 Rd.	3 M.	4 S.
	Bliver igien i Beholdning	2 Rd.	3 M.	12 S.

✂ Hvilke Toe Rigsdaler tre Mark tolv Skilling udlægges til Huusleye til Senr Søren Nielsen Qvong for hans fordrede 4 Rdlr., altsaa bliver intet at udlægge til de øvrige Creditorer, som ere:

✂

1.	Sr. Søren Nielsen Qvong resten af Huusleyen	1 -	3 -	4
2.	Apotheqver Carstensen	13 -
3.	Justitz Raad og Lands Dommer Simonsen	12 -
4.	Con Rector Montagne	1 -	5 -	6
5.	Peruque Mager Rosenbohm	1 -	2 -
6.	Niels Nyemans Hustrue	2 -	4 -	8
7.	Jens Corporal		4 -
8.	Jochum Schultz	7	1	12
	Er	40 Rd.	2 M.	14 S.

✂ For hvilke Fordringer, saavelsom om andre efterdags skulle mældes, enhver reserveres Regress at søge Betalning hvor de best veed og kand, om herefter skulle opdages noget Stervboen tilhørende hos een eller anden, som kunde tiene til Betalning, saasom denne ringe Stervboe ey formaar at udrede noget til deres Betalning, ihvorvel Skifte Retten har giort sig all umage for at persvadere afg. Stubs Søster Mad. Schiøt i Fyen at hiælpe noget dertil, saavelsom ved Skrivelse til H. Cammer Herre Juel paa Tossinge, hos hvilken Herre afg. Stub skal have conditioneret før han kom til Riibe, har bedet om nogen Assistance til at kunde fornøye Creditorerne, har 156 det dog været frugtesløst, saasom Søsteren har undskyldet sig, at hendes Omstændigheder ey tillod at hiælpe noget paa Stervboen til Giældens Betalning, og fra Cammer Herren er ey erholdet noget Svar. Og derfor, da Børnene ere gaaen fra Arv og Giæld, saa intet er hos dem at vente, og ey videre ved denne Stervboe er at forrette, saa sluttes dette Skifte.

✂ Saaledes at være passeret testerer

✂ Riibe ut supra

✂ P. Stockemark.

✂ G. Müller.

✂ D. Grønlund

✂ LA. Viborg. Ribe Stiftsprovsti og Ribe Købstads Provstis Skifteprotokol 1742-84 f. 142 r ff. (RA. Film 10127). - Jf. Indl. S. 44 f.

✂ Anm.: Til Oplysningerne i Boopgørelsen efter Ambrosius Stub om hans Klædedragt og Bohave faar man et Supplement gennem Skiftet efter hans Ven og Støtte i de første Aar i Ribe, Rektor Sinnel Lange, der døde et Par Aar før Stub.

✂ Det fremgaar af dette, at Ambrosius Stub allerede 27. Nov. 1752, altsaa umiddelbart efter, at han maa være kommet til Ribe, har maattet optage et Laan paa 6 Rdlr. hos Lange. Ved Skiftet efter denne meddelte Stub ved Skrivelse af 31. Marts 1756, »at han paa et skyldige 6 Rdlr. har leveret til afg. Rector Lange 1 Messing Kaarde, 1 Jernbunden Skriin og en rød reyse Kappe«. Rejsekappen og Kaarden var allerede bortsolgt for 5 Rdlr. 3 Sk. ved Auktionen, og Langes Enke tilbød nu at betale for Skrinet det overskydende med 5 M. 13 Sk.

✂ Stub har saaledes for det lille Laan maattet betale med sine bedste Ejendele, Kaarden med Messinghæfte - det er vel den samme, som i Fortegnelsen over Langes Ejendele benævnes en fransk Messingkaarde - Rejsekappen og det jernbundne Skrin, hvad der tyder paa en vis Smaalighed hos Rektor Lange over for Stub. Det fremgaar ikke mindre af, at der blandt Aktiverne i Langes Bo opføres 1 Mk. 5 Sk., som Stub havde maattet betale ham for Andel i det Bord, hvorved 157 Langes Søn Svenning Lange fik Information af Stub. For denne Information var han ved Boopgørelsen endnu Stub 1 Mk. 7 Sk. skyldig i Informationspenge.

✂ Oplysningerne fra Langes Bo supplerer ikke alene vort Indtryk af Stubs Fremtoning - man ser ham ankomme til Ribe i sin røde Rejsekappe med Kaarde ved Siden og med det jernbundne Skrin under Armen og en Byldt med hans øvrige Ejendele, men ogsaa paa anden Maade forøger de vor Viden om Stubs sidste Aar i Ribe. De bekræfter saaledes til Overflod, at Mindedigtet over Falster maa være skrevet i Ribe, og de viser tillige, at Ambrosius Stub allerede ved sin Ankomst til Ribe har staaet økonomisk paa bar Bund. De 50 Rdlr., han kort forinden havde faaet udbetalt af Kammerherre Juel, er maaske gaaet til at betale Gæld. Det er bemærkelsesværdigt, at der ved hans Død bortset fra den gamle Gæld til Landsdommer Simonsen paa 10 Rdlr. ikke er større Gældsposter, kun lidt Smaagæld fra hans sidste Tid. Han har øjensynlig, saa længe han kunde, betalt enhver sit. (Ribe Stiftsprovsti og Ribe Købstads Provstis Skifteprotokol 1742-1784 Fol. 101 ff.; jf. Bjørn Kornerup: Fra Ambrosius Stubs sidste Aar, Kulturminder 1952 S. 40 f.).

158

✂ Anno 1758 den 4. Sept. blev afg. Studiosi Ambrosii Stub efterladenskab ved offentlig Auction udi hans iboende Leye Huus bortsolgt paa følgende Conditioner.

✂ 1. Pengene betales 6te Uges Dagen til Mr Hemmer Klokker til Ribe Dom Kirke.

✂ 2. De som ansees insufficente betale Pengene strax eller stille nøyagtig Caution, i vidrig Fald andsees ikke den giordte Bud. Og blev da med Auctionen fortfaret som følger:

✂

	Vahrene som sælges	Vurdering	Auction	Kiøbernes Navne
1	Grøn Everlestig Kiortel	-	4	-	2	-	1	Morten Ørtel
1	Dito rød Vest uden Ærmer	-	4	-	1	-	1	Ditto
1	blaa og hvid stribet Nattrøye	-	2	-	-	4	5	Hans Friderichsen
1	Dito kort Slaab Rok med Sølvhager udi	1	-	-	1	4	-	Ditto
1	Par sorte Everlestig Buxer	-	1	8	-	4	13	Ditto
1	Par Skoe	-	1	-	-	3	4	Hr. Muller
1	Par Metal Spender	-	-	6	-	1	3	Mr Gosman
1	Staal Signet	-	-	8	-	-	5	Mr Schumacher
1	Messing Signet	-	-	6	-	-	3	Contant
2	Penne Knive	-	-	6	-	-	9	Mr Bøtker
1	Time Glas	-	-	8	-	-	4	Hr. Grønlund
1	Hørlærreds Skiorte	-	1	8	-	2	15	Peder Hattemager
1	Ditto	-	1	8	-	3	1	Ditto
1	Fiin Hals Krave	-	1	8	-	1	9	Rasmus Skræder
1	Ditto	-	1	8	-	1	3	Anna Hiulers
1	Ditto	-	1	8	-	2	-	Grønlund
1	Par Mancqvetter	-	2	-	-	3	-	Hr. Muller
1	Par Ditto	-	2	-	-	2	8	Hr. Grønlund
1	Par Ditto	-	2	-	-	2	11	Ditto
4	Smale Bind	-	-	8	-	-	5	Hans Lund
6	Ditto	-	-	12	-	-	8	Hans Adolph Schertling
1	Messing Stage	-	-	12	-	1	12	Søren Smed
1	Staal Lyse Sax	-	-	2	-	-	3	Herman Skoemager
3	Lomme Tørklæder	-	1	-	-	1	6	Morten Ørtel
1	Liden Kaabber Thee Kiædel	-	2	-	-	4	7	Mr Gosman
1	Par sorte Strømper	-	-	8	-	1	14	Morten Hermandsen Smed
1	gammel Hat	-	-	8	-	-	14	Christian Polach
1	gl. Nathue	-	-	4	-	-	5	Hans Fyen Tømmermand 159
	Vahrene som sælges	Vurdering	Auction	Kiøbernes Navne
1	Par Tøfler	-	-	4	-	-	14	Contant
1	hvid Kiæp, 1 sort Silke Pung, 1 Messing Daase, 1 Fyyr Staal	-	-	6	-	-	4	Morten Ørtel
1	Stor Steen Krukke	-	-	6	-	1	-	Mr Bech
1	Bliants Pen	-	-	1	-	-	2	Contant
1	Papiirs Daase	-	-	4	-	-	5	Anna Hiulers
1	læder Belte	-	-	2	-	-	3	Hans Lollich
Nogle nye Klude	-	-	2	-	-	11	Contant
1	Pude Hynde	-	-	8	-	-	12	Anna Hiulers
1	Stk. Hiorte Takke	-	-	1	-	-	1	Hr. Grønlund
	Bøger
Cladenii Inventarium Tem- plorum	-	-	2	-	-	2	Hr. Herlov
Ciceronis Epistolæ	-	-	4	-	-	7	Nicolai Hygom
Anchersens Grammatica Latina	-	1	-	-	1	1	Hr. Grønlund
Mercure Galante, 1 Dansk Nye Testamente	-	1	2	-	-	12	Hr. Muller
le cid Tragedie	-	-	2	-	-	2	Hr. Herlov
Marcelli Conspectus Chrono- logiæ. Ulmer Gebiet, 2 Bil- leder	-	-	5	-	-	4	Mr. Hemmer
Kort Underretning at tage sig vare for Forførelse	-	-	1	-	-	4	Hr. Muller
Saliggiørelsens Orden	-	-	2	-	-	5	Rasmus Jørgensen Smed
Nye Psalme- og Bønnebog for Børn	-	-	2	-	-	3	Contant
Lærdom om den hellige Nadver	-	-	1	-	-	2	Hans Friderichsen
1	Exerpte Bog	-	-	8
4	Stk. Vers	-	-	8	-	-	4	Hr. Muller
	Summa	7	5	9	13	4	8
	Afgaar
1.	Auctions Salarium
	3 M.	4 S.
2.	Indcasserings Penge
	3	-
	Bliver igien				1	-	4
					12 R.	4 M.	4 S.

✂ LA. Viborg. Ribe Stiftsprovsti og Ribe Købstads Provsti, »Auctions Protocol for De geistlige udi Ribe« 1682-1774 Fol. 291 r.

160

✂

Kilder til Udgaven

✂

Oversigt

✂ over Forholdet mellem Rækkefølgen af Digtene i Udgaven og Rækkefølgen i de vigtigste Haandskrifter og tidligere Udgaver

170

✂

		Levin	Heiberg	Chr. Stub	Hellemann
1	Borrichii sic alma domus
2	Gid den faae Skam	34	34	47	11
3	Paa denne Steen
4	Endog til Brude-Seng
5	Min eene kiære	24	24	37	22
6	Oprigtighed, min Fryd			59
7	Jeg lever jevnt fornøyet	21	21	34	10
8	Bestandighed er rar
9	Trofasthed er den Dyd
10	Spring, Hierte
11	Hierte Ven! vi ere lige	17	17	30	9
12	Uskyldig Tidsfordriv
13	Jeg har kun Dyden kiær	20	20	33	7
14	Du deylig Rosen-Knop
15	See, Skiønhed er en Skat
16	Skal Dahlens Lillie
17	Medgangs Ven	19	19	32	8
18	Som en nøysom jeg foragter			54
19	Er mit Hiem end ey saa nær			27
20	Haab ikkuns! Haab kuns
21	Nærværende Anton			21
22	Her holdes Vare fal
23	Den kiedsom Vinter	22	22	35	12
24	Man har for nylig hørt			67
25	Vor brave Stochfleth sad
26	Toe Rigers Fader Selv
27	Jeg lever vel tilfreds			57
28	Man saae ham al sin Tid
29	Gak Leser og betragt
30	Her seer jeg Tiiden har
31	Vor Neubergs Bryst	32	32	45	16
32	Reen Handel og Vandel	28	29	42	15
33	Skal skaalen tømmes ret
34	Saa stiger dyb Forstand
35	Ved Vinen den klare	31	31	44	17
36	Stadfæst dit Forsyns Verk
37	Adam var min første Fader
38	Hver tiime er forgylt	27	27	40	5
39	Af 3 er den eene	36	36	49	18
40	Af tre blev dend ene	37	37	50	19
41	Tiden løber som en Floed
42	Rare Printz	33	33	46

171

✂

Anhang	Arier og S.I	Arier og S. II	Ribehs.	Barfod III	Barfod IV og V	Fonsmark
	77			53	52	53
				S. 197	99	101
6				64	65	64
	160			47	46	47
	57			39	38	39
	55			37	36	37
16	72			40	39	40
17	73			41	40	41
18	74			42	41	42
	75			48	47	48
19	106			52	51	52
20	107 (a)			36	35	36
21	107 (b)			44	43	44
22	105			43	42	43
23	66			45	44	45
	112		3	35	34	35
				38	37	38
				34	33	34
24	76			31	104	107
				80	83	80
14				89	90	89
	189			46	45	46
			8	62	62	62
				94	103	106
				51	50	51
				S. 196	98	100
		197	4	70	73	70
		269		67	70	67
			13		85	95
3				81	84	81
		193	12	69	72	69
	110			66	69	66
				72	75	72
				73	76	73
		56	11	58	57	58

172

✂

		Levin	Heiberg	Chr. Stub	Hellemann
43	Du lille Ande Noer	35	35	48	20
44	Jeg laver tynd Caffe	29	28	41	14
45	Græm Dig aldrig	30	30	43	24
46	Her findes Hierter nok	38	38	51	21
47	Verden er et Flyve-Sand			52
48	Nei den Ræson var syg
49	Min Brude-Seng blev reedt
50	En fremmed Medicus	43
51	O rige Nøisomhed
52	Jeg er ey død endnu
53	Hin Samson slog paa Land
54	Efter Ærter
55	Gak bort, Nord-Vest
56	Tjen ærlig, vel og tro
57	Fødes. Græde. Svøbes. Ammes			53
58	Din Qvindes Skiærs-Ild
59	Nu er jeg befriet			65
60	Begierlighed, saa bøi dit Knæ			63
61	Her bragte Tiden en Pocal			64
62	Herop vor Glædskabs danske Flag
63	Her er jo Fred
64	Her skiuler Muld og Nat
65	Hvi har min Moder giftet sig
66	Forhadte Navn af Toldforpagter
67	See Himlen skienkte Os
68	Lad Krig fornøye Potentater			61
69	Er nogen, jeg er glæde riig	23	23	36	13
70	Ey saa hvi tripper du	25	25	38	23
71	Vor stoere Falsters Liv
72	Toe Rigers Velfærds Fødsels Dag	26	26	39
73	Her sover da Dit Støv
74	Vi har alle den samme Troe			62
75	I Dyder bandt min Siæl
76	Er Daasen ikke rar og Net
77	Jeg er et Hoved uden Krop
78	Mand, Mand, Mand
79	Vel født er vel en Trøst
80	Jeg staar paa mine Fødder
81	Oprigtig Herrens Fygt
82	De viiser, som man seer
83	Her glæde sig, hvad der kan glædes
84	Kongen opnaae Snee-hviid Alder			60

173

✂

Anhang	Arier og S. I	Arier og S. II	Ribehs.	Barfod III	Barfod IV og V	Fonsmark
			5	71	74	71
	199			56	55	56
		270		68	71	68
			7	74	77	74
				75	78	75
7				82		82
9				84		84
13			6	88	89	88
10				86	87	86
15				79	82	79
				90		90
				91	91	91
				92	92	92
	90			95	105	108
8				83	86	83
	127			50	49	50
			15	76	79	76
				77	80	77
1				59	58	59
12				87	88	87
					61
11				85		85
25		37		65	66	65
				55	54	55
		111		54	53	54
	144			49	48	49
5				63	64	63
				60	59	60
					63
				78	81	78
			10		94	96
			14		95	97
			17		97	99
			16		96
				93	93	93
						98
				S. 197	100	102
				S. XXXIX	67	94
2				61	60	61
		266		57	56	57

174

✂

		Levin	Heiberg	Chr. Stub	Hellemann
85	Da mangel har forvoldt
86	Hvad vindes ved Verdens	16	16	26	2
87	Saa sortnes vort Levnets			55
88	Uforsagt hvordan min Lykke			56
89	Vaare Dage løbe fage	41	42
90	Jeg seer dit Konstverk	39	39	24
91	O! min Siæl du gaaer og vanker			16
92	Hvi render I Verdens Olympiske Gecke	18	18	31	6
93	Her slaaer jeg ald min Sorg			58
94	Hvad Regner Naturens Randsagere op	2	1	1
95	Før din hellig Lyst blev syndig	4	3	3	1
96	Høye Gud! Vort Fald, des verre	5	4	4
97	O du dybe Fald og Vaade	6	5	5 og 28
98	Bedrøvet Verdens Glæde	7	6	6	3
99	I hvad min Talsmand læd	42 (V. 4)	41 (V. 4).	17
100	Var Jesus end paa Korset bragt			18
101	Een Røver og til Paradis	13	13	19
102	O! høye Raab	14	14	20
103	Kan Tørstens Brand			21
104	De Prophetiers lange Regning			22
105	Lyksalig endte Da	15	15	23
106	Ach! hvi har jeg dog saalænge			13
107	Vel an, endskiønt jeg skal	10	9	9
108	Op af Synden	9	8	8
109	Jesu Kors lad eene blive	8	7	7
110	Ach hører Himlens Ord			14
111	Eya! hvor Synden trykker	11	11	11
112	Et varigt Vel er dog engang at finde	12	12	12
113	Giv Sag og Søgsmaal	1	10	10	4
114	Vel dig din Sag er god	40	40	25
115	Seer jeg Naadens Frelser Mand	3	2	2
116	Jeg er fornøyet med min Gud			29
117	Seer det end for dig dunkelt ud			15
118	Hvad er vor Glæde dog
119	Bort Jordisk Sorg

175

✂

Anhang	Arier og S. I	Arier og S. II	Ribehs.	Barfod III	Barfod IV og V	Fonsmark
			1		68	105
	87		9	27	27	27
				28	28	28
	69			29	29	29
	56			30	30	30
				26	26	26
				32	31	31
	91		2	33	32	32
				1	1	1
				2	2	2
				3	3	3
				4	4	4
				13	13	13
				5	5	5
				6	6	6
				7	7	7
				8	8	8
				9	9	9
				10	10	10
				11	11	11
				12	12	12
				14	14	14
				15	15	15
				16	16	16
				17	17	17
				18	18	18
				19	19	19
				20	20	20
				21	21	21
				22	22	22
				23	23	23
				24	24	24
				25	25	25

176