Stub, Ambrosius Uddrag fra Digte

Det fremgaar af dette, at Ambrosius Stub allerede 27. Nov. 1752, altsaa umiddelbart efter, at han maa være kommet til Ribe, har maattet optage et Laan paa 6 Rdlr. hos Lange. Ved Skiftet efter denne meddelte Stub ved Skrivelse af 31. Marts 1756, »at han paa et skyldige 6 Rdlr. har leveret til afg. Rector Lange 1 Messing Kaarde, 1 Jernbunden Skriin og en rød reyse Kappe«. Rejsekappen og Kaarden var allerede bortsolgt for 5 Rdlr. 3 Sk. ved Auktionen, og Langes Enke tilbød nu at betale for Skrinet det overskydende med 5 M. 13 Sk.