Stub, Ambrosius Uddrag fra Digte

Levin Heiberg Chr. Stub Hellemann
85 Da mangel har forvoldt
86 Hvad vindes ved Verdens 16 16 26 2
87 Saa sortnes vort Levnets 55
88 Uforsagt hvordan min Lykke 56
89 Vaare Dage løbe fage 41 42
90 Jeg seer dit Konstverk 39 39 24
91 O! min Siæl du gaaer og vanker 16
92 Hvi render I Verdens Olympiske Gecke 18 18 31 6
93 Her slaaer jeg ald min Sorg 58
94 Hvad Regner Naturens Randsagere op 2 1 1
95 Før din hellig Lyst blev syndig 4 3 3 1
96 Høye Gud! Vort Fald, des verre 5 4 4
97 O du dybe Fald og Vaade 6 5 5 og 28
98 Bedrøvet Verdens Glæde 7 6 6 3
99 I hvad min Talsmand læd 42 (V. 4) 41 (V. 4). 17
100 Var Jesus end paa Korset bragt 18
101 Een Røver og til Paradis 13 13 19
102 O! høye Raab 14 14 20
103 Kan Tørstens Brand 21
104 De Prophetiers lange Regning 22
105 Lyksalig endte Da 15 15 23
106 Ach! hvi har jeg dog saalænge 13
107 Vel an, endskiønt jeg skal 10 9 9
108 Op af Synden 9 8 8
109 Jesu Kors lad eene blive 8 7 7
110 Ach hører Himlens Ord 14
111 Eya! hvor Synden trykker 11 11 11
112 Et varigt Vel er dog engang at finde 12 12 12
113 Giv Sag og Søgsmaal 1 10 10 4
114 Vel dig din Sag er god 40 40 25
115 Seer jeg Naadens Frelser Mand 3 2 2
116 Jeg er fornøyet med min Gud 29
117 Seer det end for dig dunkelt ud 15
118 Hvad er vor Glæde dog
119 Bort Jordisk Sorg