Palladius, Peder Min Siel ophøyer Herren

Magnificat , Det er/ Jomfru Mariæ
Loffsang/ oc Nunc dimittis , Det er/ Simeonis Loffsang/
Fordanskede aff Doct: Petro Palladio/ at siunge oc
loffue Gud met/ besynderlig i Kircken met
Peblingene/ om Søndagerne effter
Afftens predicken.
M.D.liij.||

Luc: 1. Magnificat.

1. Min Siel ophøyer Herren/ oc min Aand glæder sig i Gud min Frelsere.

2. Thi hand haffuer anseet sin ælendige Tienerinde/ See her effter skulle alle Børns børn prise mig Salig.

3. Thi hand haffuer giort store ting mod mig/ som er mectig: Oc hans Naffn er helligt.

4. Oc hans Barmhiertighed varer vden affladelse stedse oc altid/ Hoss dem som hannem frycte.

5. Hand bruger Mact met sin Arm/ Oc atspreder dem som ere Hoffmodige i deris Hiertis sind.

6. Hand støder de Mectige aff stolen/ Oc ophøyer de Ælendige.

7. De Hungrige fylder hand met gaat/ Oc lader de Rige tomme. ||

8. Hand tencker paa Barmhiertighed/ Oc hielper sin Tienere Israel op.

9. Som hand sagde til vore Fædre/ Abraham oc hans Sæd euindelige.

389

Antiphona.

Christum vor Salighed/ euige Gud/ Mariæ Søn/ prise wi udi Euighed Amen.

Lucæ 2. Nunc dimittis.

Herre/ lad nu din Tienere fare i Fred/
lige som du hauffer sagd.
Thi mine øyen haffue seet din Frelsere/
huilcken du beredde for alle Folck.
It liuss at opliuse Hedningerne/
oc dit Folck Israel til Herlighed.
Ære være Fader oc Søn oc den hellig Aand/
som det vaar i begyndelsen/
oc bliffuer nu oc altid i euighed/
Amen.

390