✂

✂ DER er bevaret ti Salmer af Palladius; heraf kendes de otte alene fra Hans Thomissøns Salmebog, mens de to findes i samtidige Enkelttryk; den ene er den som Nr. l nedenfor meddelte "Vise om vor Retfærdighed for Gud", der ogsaa er optaget - som Pønitensesalme - hos Hans Thomissøn; den anden er en Oversættelse af Troessalmen, der kun kendes fra et Flyveblad uden Aarstal (udgivet nedenfor som Nr. 9). Rimeligvis er de fleste af Palladius' Salmer oprindelig udkommet som Enkelttryk ligesom disse to. Med temmelig stor Sikkerhed kan dette siges om fire Salmer hos Hans Thomissøn, til hvilke Palladius' Indledninger er bevaret (gengivet nedenfor som Nr. 3, 4, 5, 8); men de originale Tryk er for alle fires Vedkommende tabt; dette turde tjene som Vidnesbyrd om, at der har existeret adskillig flere Smaatryk med Salmer af Palladius, end vi nu kender, med andre Ord: de her udgivne ti Salmer udgør rimeligvis kun en Del af Palladius' samlede Salmeproduktion.

✂ De bevarede Salmer er næsten alle Oversættelser, Bearbejdelser eller Omdigtninger af ældre Salmer. Ved en enkelt Salme "Menneske vil Du mig høre" (Nr. l ndf.) har jeg ikke kunnet finde nogen Kilde, muligvis er denne da forfattet af Palladius selv uden direkte Forbillede. Til de to følgende Salmer ligger Oprindelsen i katolsk Tid: Nr. 2 er en Nydigtning over den gamle Dagevise, Nr. 3 en Brudesang, hvis Form er bygget over den katolske Brudevise, kaldet "Marieskjold", mens Indholdet gengiver Brudesalmen blandt Davids Salmer (Ps. 45), Nr. 4-6 er ligeledes 344 Bearbejdelser af Davids Salmer, Nr. 7-8 er Oversættelser af latinske Salmer, Nr. 9 Oversættelse af Luthers Troessalme og Nr. 10 en Omdigtning af en samtidig dansk Salme.

✂ Nedenfor skal der nærmere gøres Rede for de enkelte Salmers Oprindelse, Indhold og Form, samt deres Overlevering og Skæbne ned gennem Tiderne.

✂

✂ For at faa Oplysning om Udbredelsen af Palladius' Salmer har jeg gennemgaaet alle de autoriserede Salmebøger: Kingos, Pontoppidans, Guldbergs, Evang.-christelig, RoskildeKonvents m. Tillæg og Salmebog f. Kirke og Hjem , desuden Hans Thomissøns Salmebog i alle Udgaver og Niels Jespersens Gradual. Endvidere de fuldstændigste af Privatsamlingerne: Moltke-Cassubens, Daniel Paullis og "1010"-Salmebogen. 1 Derimod har jeg ment, at det var unødig Møje at efterse de talrige smaa Salmebøger i Tidens aandelige Haandbøger. Hvor Nyoptryk af Salmerne findes i Brandt og Helwegs Danske Psalmedigtning I (1846) eller i Nutzhorns Den danske Menigheds Salmesang I-II (1913 og 1918), vil dette blive meddelt.

✂

✂ For mange værdifulde Oplysninger om de nedenfor udgivne Salmer skylder jeg Pastor P. Severinsen en varm Tak.

*1 Se P. Severinsens Oversigt over det 17, Aarh.s "fuldkomne" Salmebøger i Kirkehist. Saml. 4 R. V. 619 ff.

✂

✂ Denne Salme er som ovenfor nævnt den eneste, til hvilken intet direkte Forbillede kendes, Palladius formaner i jævne, prosaiske Ord Mennesket til Ydmyghed og Pønitense:

✂ Her skal du tage dig vare
alt for Frimodighed,
at du skal ikke forfare
af Skrømteri og Hovmodighed.

✂ Thi lad du dig indlede
i Skolen ved Mose Lov,
og med Sankte Peder begræde
dine Synder af ganske Hjerte og Hu.

✂ Som Indholdet er jævnt, saaledes ogsaa Formen. De 4-linjede Strofer er parvis rimede: l. og 3., 2. og 4, Linje; Rimene er ganske godt overholdt, snart i Rigssprogform: Tro [x] Ro (Vers 13), snart i jydsk Form: Lov [x] Hu (Vers 8). Ogsaa Rytmen er, naar Hensyn tages til Tidens ikke meget udviklede metriske Sans, overholdt taaleligt. Skemaet er: 3, 3, 3, 4 betonede Stavelser i de 4 Linjer.

✂ Salmen findes i et lille Flyveblad fra 1557, der indeholder to Viser: Palladius 1 Salme om Guds Retfærdighed og Folkevisen om Verdens Skabelse. Bladet er kun bevaret i ét Exemplar, der findes paa det kgl. Bibliothek. Titelbladet er defekt, idet dets nederste Tredjedel er afrevet (se omstaaende Gengivelse). Træsnittet er tidligere 346 benyttet i Palladius' Oversættelse af Enchiridion (se nærv. Udg. I. 79). Paa sidste Blad staar:

✂ * Prented i Købnehaffn af | Hans Vingaardt. | M.D.Lvii .

✂

✂ Foruden i dette Flyveblad er Palladius' Salme overleveret os i Hans Thomissøns Salmebog 1569. Herefter er den nedenfor gengivet. Salmen er optaget i alle Udgaver af Hans Thomissøns Salmebog samt i Cassubens Salmebog og "1010"-Salmebogen, derimod udelodes den i Niels Jespersens Graduale 1573, i Kingos Salmebog og alle senere autoriserede Salmebøger. Den er optrykt hos Brandt og Helweg I. 52 og (delvis) hos Nutzhorn II. 121.

✂

✂ Melodien angives saaledes paa Flyvebladets Titelblad: "siungis met de noder Danhiusers Vise gaar met" 1 ; disse Noder er meddelt i Hans Thomissøns Salmebog 1569, Bl. 182. Overført til det nuværende Nodesystem er Melodien gengivet af Nutzhorn anf. St., hvorefter den er optrykt ndf. i Noterne.

*1 Det er det ældste Sted i danske Kilder, hvor Tannhäuservisen nævnes, jfr. Danske Viser, udg. af H, Grüner-Nielsen IV. 185 f. samt Tilføjelse i V. Bind. Den metriske Form af Tannhäuservisen afviger noget fra Palladius' Salme, idet de betonede Stavelser er fordelt saaledes paa de fire Linjer 4, 3, 4, 3; men Melodien har naturligvis let kunnet tilpasses til Salmen. En gammel Opskrift paa Begyndelsen af Tannhäusermelodien (Schmelzel, Teutscher Gesang, 1544, optrykt i Bohmes Altdeutsches Liederbuch 1877, S. 82) viser ogsaa saa godt som fuldstændig Overensstemmelse med Begyndelsen af Melodien hos Hans Thomissøn. Slutningen er konstrueret af Böhme, der ikke har kendt nogen gammel Opskrift paa hele Melodien. Den ældste Kilde hertil bliver saaledes Hans Thomissøns Salmebog 1569.

✂

Menniske vilt du mig høre etc.
D. Petrus Palladius.

✂

✂ 1. Menniske vilt du mig høre
ieg vil dig vnderuise
dit hierte o mund at røre
Gud skalt du loffue oc prise.

✂ 2. Vilt du dig rette oc bedre
Imod din skaber oc Gud/ ||
Da merck at dine Forfædre
Adam oc Eua de brøde hans Bud.

✂ 3. Der de dig Dieffuelen saalde/
I Synden bleffst du nedsenckt/
Guds Bud kant du ey holde/
Din gantske Natur hun er forkrenckt.

✂ 4. Huad Gud dig monne befale
Det er Ti tusind pund/
Dem kant du icke betale
Huercken met gierninger hierte eller mund.

✂ 5. Vilt du dig ret besinde
Om all din art oc natur/
Da faar du det at finde
At Adams Eble vaar beeskt oc surt.

349

✂ 6. Du kant det icke fordrage
Men sette dig der vdi mod/
I alle dine liffuis dage/
Alt met dit arme Kiød oc blod.

✂ 7. Her skalt du tage dig vare
Alt for frimodighed/
At du skalt icke forfare
Aff skrømpterij oc Hoffmodighed.

✂ 8. Thi lad du dig indlede
I Skolen ved Moysi low/
Oc met Sancte Peder begræde
Dine Synder/ aff gantske hierte oc hu. ||

✂ 9. Du skalt oc icke falde
Fra Gud vdi noget Mishaab/
Men du skalt lade dig kalde
Ved Euangelij røst oc raab.

✂ 10. Oc strax alt met det første
Din Synd den vorder dig leed/
Da skalt du hungre oc tørste
Effter Christi Retfærdighed.

✂ 11. Thi Christus monne oss kalde/
Som hand er Liffsens brønd/
Kommer hid til mig alle
Som ere besuarit met sorrig oc Synd.

✂ 12. Som nu i kinder ere blege
Aff Synd oc Sorrigfuld mod/
Jeg vil eder alle vederquege/
Oc skencke min Aand oc Vand oc Blod.

✂ 13. Disse ord maat du begribe
Alt met en stadig tro/
Om du vilt salig bliffue/
Oc faa den euige glæde oc ro.

350

✂ 14. Som Peder oc Magdalene
Der de komme i Syndsens nød/
De flyde til Jesum allene/
Oc strax vndflyde den euige død.

✂ 15. Saa faar du fred oc huile
Met en god Samuittighed/ ||
At du tørst icke tuile
Paa Himmerige glæde oc salighed.

✂ 16. Nu skalt du være den bæste
Met hielp oc trøst oc raad/
Imod din broder oc Neste/
Som flyer til dig met suck oc graad.

✂

✂ "En ny Dagevise" kalder Palladius denne Salme. Det Spørgsmaal ligger da nær: hvilken er den gamle Dagevise, og hvorledes forholder denne sig til Palladius' ny. Vi har i dansk Litteratur kun overleveret én Dagvise, der her kan være Tale om, det er den Salme, Hans Thomissøn kalder: "Den gamle Christelige Dageuise" ("Den signede dag som wi nu see"), og som han anfører under "gamle sang/ som haffue været brugt i Paffuedommet". 1 Denne Salme er gjort til Genstand for en indgaaende Undersøgelse af Dr. Hans Brix i Edda III. 177-96. Dr. Brix sammenligner her de forskellige nordiske Overleveringer af Dagvisen og deres indbyrdes Forhold. Resultatet af Undersøgelsen er dette: Den ældste Overlevering findes i Sverrig i en Opskrift fra c. 1450; i denne Opskrift er den gamle sex-linjede Dagvise sammenblandet med Versene af en yngre syvlinjet Dagvise, der er stærkt mariafarvet, og hvorfra Mariadyrkelsen er trængt ind i den ældre Vises Strofer. Den samme Blanding af den ældre sexlinjede og den yngre syvlinjede Vise findes i en islandsk Opskrift fra 18. Aarh,, som Dr. Brix karakteriserer som "en stærkt ødelagt Gengivelse af den svenske Blandingstekst". Den sexlinjede Dagvise i dens oprindelige metriske Form - uden Blanding med den yngre syvlinjede Vise - finder Dr. Brix i Danmark i den ovenfor nævnte "gamle kristelige Dagevise", saaledes som vi kender den fra Hans Thomissøns Salmebog.

✂ Sammenligner vi nu Palladius' nye Dagvise med den svenske Blandingstext fra 1450 og den danske Text fra *1 Hans Thomissøns Salmebog 1569. Bl. Aaa 8 r (Register V). 352 1569, ser vi, at Strofebygningen hos Palladius er forskellig fra begge disse. I den svenske Text er der de to Strofeformer: den sexlinjede med Rimskema a b a b a b og den syvlinjede med Rimskema a a b a b a b ("Edda" S. 181), Den danske Text fra 1569 svarer til den sexlinjede svenske. Men Palladius' Vise har hverken sex eller syv Linjer, men otte, der falder i to Halvstrofer a b a b c d c d. Stavelsestallet er ensartet i alle Viserne: den syvlinjede 4434343, den sexlinjede (svensk og dansk) 434343, Palladius 4343 4343. Palladius har altsaa benyttet den samme rytmiske Form som i den gamle Dagvise, men omformet dennes Strofebygning. Men hvilken Strofebygning? Har han haft for sig den regelmæssige sexlinjede Strofeform, som vi kender fra Hans Thomissøn eller har han haft Blandingsformen, som vi kender fra den svenske Opskrift? Følger vi Dr. Brix, er der ingen Tvivl om, at Palladius som Grundlag har haft den ublandede sexlinjede Vise: den oprindelige Dagvise, der i Danmark var blevet bevaret uden væsentlige Ændringer fra Middelalderen, mens den svenske Blandingstext ikke var trængt ind her. Men paa Forhaand er Sandsynligheden større for, at Palladius har haft en strofisk uregelmæssig formet Vise: en saadan var der jo al Grund til at omstøbe i regelrette Strofer. Og dette viser sig da ogsaa at være Tilfældet.

✂ Palladius' Dagvise er fra Indholdets Side en fuldstændig Nydigtning: en Besyngelse af de syv Skabelsesdage, til hvilket intet tilsvarende findes hverken i den gamle svenske Text eller i Hans Thomissøns danske. Men paa to Punkter er der direkte Laan: det ene er Optakten: "Den signede Dag", der findes som Optakt baade i den svenske og danske Form, og som Dr. Brix ogsaa mener har været Optakt til den oprindelige Dagvise, det andet er et Par Linjer i Str. 12, hvor sidste Halwers lyder:

✂ Aandelig ro oc Legemlig fred
Lad oss i Verden at hende/
Ret formaal oc Christelig død
Naar dette liff haffuer ende.

353

✂ Hertil findes intet tilsvarende i den danske Dagvise, saadan som vi kender denne fra Hans Thomissøn, heller ikke findes der noget tilsvarende i de sexlinjede Strofer af den svenske Text, men i en af de syvlinjede Strofer - som Dr. Brix mener har været anden Strofe i den mariafarvede Dagvise - staar der:

✂ then herran jak saa j vin oc j brödh
leet os j värdinna at henda
rät formäle oc cristelikin dödh
oc gledhi for vtan ända.

✂ Vi har da her et sikkert Vidnesbyrd om, at den gamle Dagvise, Palladius har haft i Tanker, da han digtede sin nye Vise, er Blandingstexten. Denne har altsaa været udbredt over hele Norden: i Sverrig, i Danmark, paa Island. 1

✂ Palladius' nye Dagvise er et systematisk opbygget Digt om Skabelsen. Det bestaar af 14 Strofer, to til hver af Ugens Dage; det første Vers af disse Strofepar - altsaa Vers l, 3, 5, 7, 9, 11, 13 - skildrer Guds Skaberværk Søndag, Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag og Lørdag, det andet: Vers 2, 4, 6, 8, 10, 12 knytter sig til det første som et Takke- og Bedevers. Saaledes giver V. l en Skildring af, hvorledes Gud ved sit hellige Ord skabte Lyset, og V. 2 en Bøn om, at Gud ogsaa vil lade sit Lys skinne i Menneskets Sjæl, V. 3 skildrer, hvordan Gud skabte Himlen som en Befæstning, hvortil V. 4: en Bøn om at Guds Ord maa være "vor Grund og Feste", V. 5 skildrer Skabelsen af Træer og Urter, hvortil V. 6: en Bøn om, at Gud vil *1 Hvorvidt vi i Dagvisen hos Hans Thomissøn har den primære Form, der sammensmeltede med den mariafarvede syvlinjede Strofe til den Blandingstekst, vi kender fra Sverrig (og som altsaa ogsaa har været kendt i Danmark), eller om Hans Thomissøns Dagvise er sekundær i Forhold til Blandingstexten, fremkommet ved, at man fra denne har fjernet de katolsk farvede Vers, dette Spørgsmaal er uden Interesse for Palladiusvisens Grundlag, hvorfor jeg nøjes med at henvise til Diskussionen herom i den ovf. anførte Afh. af Dr. Brix i "Edda" III med Svar af Pastor P. Severinsen i "Edda" VII og Gensvar i "Edda" VII. 354 give "Om Vaaren baade Løv og Grene/ Blomster og Frugt om Sommerens Tid/ og Korn om Høst hin rene" o.s. fr.

✂ Ligesom denne Vise fra Indholdets Side er fastbygget, saaledes er der over Rytmer og Rim større Regelrethed, end vi plejer at finde i Palladius' Salmer. Men sammenligner man Palladius' nye Dagvise med den gamle, kan det ikke nægtes, at man bliver slagen ved Poesiens Fald fra Middelalderens høje Himmelflugt til Reformationstidens sikre Sans for det jordiske.

✂ Man høre den gamle Vises Strofe om Fuglen:

✂ Den vilde Fugl han flyver saa højt,
Og Vejret bær under hans Vinge,
Det er fuld ondt med liden Magt
Mod høje Bjerg at springe.
De Strømme de runde saa frydelig
Op under de grønne Linde. 1

✂ og Palladius' nye:

✂ Den femte Dag, o Skabermand,
som Torsdags Navn monne have,
Fugle i Sky og Fisk i Vand,
Saa herlige Skænk og Gave,
Skabte Du til Menneskens Mad
I Vejr og Vand at flyde,
Paa det Mennisken kunde dem faa
Til Mad og Kost at nyde.

✂

✂ Palladius' Dagvise optryktes i alle Udgaver af Hans Thomissøns Salmebog samt i Cassubens, Daniel Paullis og "1010"-Salmebogen, men optoges ikke i nogen af de autoriserede Salmebøger. - Den er i nyere Tid meddelt hos Brandt og Helweg, I. 51 og (delvis) hos Nutzhorn II. 102 f.

✂ Melodien findes - efter Hans Thomissøns Salmebog 1569, Bl. 146 - omsat i moderne Form hos Nutzhorn II. 102, hvorefter den er gengivet ndf. i Noterne.

*1 Første Linje lyder i den sv. Opskrift: The vildha foghla the fløgha swa høgt , i den danske 1569: Den lille Fuel hand fluer saa høyt .

✂

En ny Dageuise/ om alle Creaturis
Skabelse/ giort aff Doctore
Petro Palladio.

✂

✂ 1. Den signede Dag O Skaber god
som wi Søndagen nu kalde
oc vaar den første dag oc roed
til Verdsens gierninger alle
paa den du baade Himmel og Jord
met || Liuss oc afften oc Morgne
skabte met dit hellige Ord
Thi hellige wi den saa gierne.

✂ 2. Hør du vor Bøn oc see vor graad/
Oc frels oss aff vore Synder/
Skenck oss Naade met lycke oc raad/
Oc fri oss fra vore Fiender.
Løfft vort hierte til Himmelen op/
Dit Liusslad offuer oss skinne/
At vor Siel oc Syndige Krop
I mørcke oss ey forblinde.

356

✂ 3. Den anden dag/ O Skaber bold/
Som Mandag nu monne hede/
Togst du Himmel met mact oc vold/
Oc den lodst strax vdbrede/
Vandet sette du paa sin grund
Der offuer foruden all vaade/
Det vaar dit Guddommelig fund ||
At det skulde Jorden ey skade.

✂ 4. Dit hellige Ord/ din helliger Aand
Lad være vor grund oc feste/
Forøg vor Tro met ret forstand/
Oc kierlighed til vor Neste.
Verdsens suig kast vnder vor fod/
Leed oss aff Dieffuelens snare/
Demp i oss vort Kiød oc blod/
Lad oss icke lenger vildfare.

✂ 5. Den Tredie dag/ O liffsens Arck/
Som wi Tissdag monne neffne/
Gaffst du Jord met Skou oc Marck
Offuer Vand sin rum oc effne/
Korn oc kierne lodst du der gro/
Met Vrter oc anden grøde/
At Mennisken skulde paa Jorden bo/
Hannem gaffst du det til føde.

✂ 6. Giff oss regen fra Himmelen ned
Om Vaaren baade løff oc grene/
Blomster oc fruct om Sommersens tid/
Oc Korn om Høst hin rene/
Vinter kommer met kuld oc fraast/
Met storm oc sne hin huide/
Forsee oss met klæder oc kaast/
Frels oss fra sorrig oc quide.

357

✂ 7. Den Fierde dag/ O Skabere kier/ ||
Onsdag wi neffne saa gierne/
Skabte du Soel oc Maane saa klar/
Planeter oc liuse Stierner/
Dem badst du paa Himmelen gaa
Baade nat oc dag at skinne/
Der til mercke og tegen/ huor paa
Wi Aarsens tid kunde finde.

✂ 8. Retuisheds Soel oc Verdsens Liuss
Wi bede dig nu Saa gierne/
Thi du est eniste klog oc viss/
Lad skinne din Morgene stierne
Vdi vort hierte/ dit hellige Ord/
At wi det onde kunde skillie
Fra det gode/ her nedre paa Jord/
Oc leffue saa effter din villie.

✂ 9. Den Femte Dag/ O Skaber mand/
Som Taarsdags naffn monne haffue/
Fule i Sky oc Fisk i Vand/
Saa herlige skenck oc gaffue
Skabte du/ til Menniskens Mad
I vær oc Vand at flyde/
Paa det Mennisken kunde dem faa
Til Mad oc Kaast at nyde.

✂ 10. Giff oss Herre vor daglige brød/
Vor daglige kaast oc klæde/
Lad oss icke aff hunger dø/ ||
Forsørge oss met vor føde/
Velsigne du vort Huss oc hiem/
Vore Børn oc tiund til gode/
At wi maatte forsørge dem
Giff Fule/ oc Fisk i Flode.

358

✂ 11. Den Siette dag/ O Skaber blid/
Som Fredag lader sig kalde/
Skabte du til rette tid
Diur/ Orme oc Beester alle/
Oc strax Mennisken met it Ord
Skabte du baade Mand oc Quinde/
Met Siel oc Krop aff Aand oc Jord
Met skel fornuft oc sinde.

✂ 12. Opret vor forkrenckte natur
Oc skenck oss Sielsens føde/
For Adams Eble vaar beeskt oc surt/
Oc dømde oss alle til døde.
Aandelig ro oc Legemlig fred
Lad oss i Verden at hende/
Ret formaal oc Christelig død
Naar dette liff haffuer ende.

✂ 13. Den Siste dag/ O Skaber klog/
Holde wi Løffuerdag at være/
Om den staar screffuit i Lousens bog/
Alt til din loff oc ære/
Alt paa den dag huilde du dig ||
For Himmel oc Jord stode rede
Huert Creatur vel skabt for sig/
Derfor wi dig tilbede.

✂ 14. Derfor giff oss en stadelig Tro/
At wi ret aldrig tuile
At faa den euige glæde oc ro
Met dig i Himmerig at huile/
Den euige Soel oc Sabbaths tid
Lad oss i Himmerig optende/
Giff oss siden baade glæde oc fryd
Hoss dig foruden all ende.

✂

✂ I Indledningen til Salmen siger Palladius, at denne Christi Brudesalme er udsat paa Rim, for at ærlige Kvindfolk, Fruer og Jomfruer . . . kan bruge den "at siunge Brude til seng met/ lige vnder de samme noder/ som den wgudelig Brudeuise/ ved naffn Mariskiold bleff seduonlige siungit met". Der har altsaa existeret en Marievise i samme metriske Form som Palladius' Salme; men denne Vise er tabt; det er imidlertid overmaade sandsynligt, at Omkvædet i Salmen er taget fra Visen, blot at dette har indeholdt Maries Navn, som da af Palladius er blevet ændret til Jesus'; desuden kan man med Sikkerhed slutte, at Salmens første Strofe "Hielp oss O Herre Jesu Christ" ikke har tilhørt Marievisen, men er en af Palladius lidet behændigt tilsat Indledningsstrofe, ligesom der næppe kan være Tvivl om, at Salmens anden Strofe er den gamle Vises første Strofe, i hvilken der blot har staaet "Dronning" i Stedet for "Konning", Herefter skulde "Mariskjold" have begyndt saaledes:

✂ Nu ville wi siunge en vise/
I denne stund/
Vor Drotning der met at prise/
Vd aff ret hiertens grund/
Saa vorde io Mari vor skiold i huerinde vaade.

✂ Muligvis er Slutningsstrofen i Salmen ogsaa uforandret overført fra den gamle Brudevise, der i saa Fald har endt:

✂ Her ville wi ende vor Vise/
Dit hellige Naffn
Det ville wi loffue oc prise/
Oss alle til gaffn/ 1
Saa vorde io Mari vor skiold i huerinde vaade.

*1 Det synes, som om der i denne Linje er udfaldet et Led, idet 4. Linje i alle de øvrige Vers har 3 betonede Stavelser. Man kunde tænke sig, at Linjen i Orig. havde lydt f. Ex.: "Os alle til lyst oc gaffn". 360

✂ Som det ses har vi her et rent jambisk Versemaal med gennemførte Enderim, bygget fast over Skemaet: 3, 2, 3, 3 betonede Stavelser; dette viser, at "Mariskjold" ikke, som det er antaget, er en gammel Folkevise, men tilhører Kunstdigtningen, Sandsynligvis er den forfattet i 15. Aarh. af en from rimkyndig Munk, Over denne Vise har Palladius da lavet sin Salme, idet han har erstattet den ugudelige Lovprisning af Jomfru Maria med en Forherligelse af Jesus, hvortil han meget naturligt benytter Davids 45. Salme, der gaar under Navnet Christi Brudesalme, fordi Salmen opfattes symbolsk som en Lovsang over Pagten mellem Jesus og den kristne Menighed. 1 Vers for Vers følger Palladius Salmen, saaledes at dennes V. 3 -17 nøje svarer til Palladius' V. 3-17, mens Indledningsversene og Slutningsverset (l.-2. og 18.) i Davids Salme, som nævnt, er erstattet med det af Palladius forfattede Indledningsvers samt af den gamle Brudevises Begyndelsesstrofe og muligvis ogsaa dens Slutningsstrofe.

✂ Som Exempel paa Palladius' Parafrasering skal et Par Vers anføres, sammenstillet med Bibeltexten:

Palladiue' Salme V. 3 .

✂ Du est den deiligst i Verden er/

✂ Baade mild oc blid/
Der for haffuer Gud dig saare kier/
Alt ind til euig tid.

✂

Vers 4 .

Du veldige Først/ baade klog oc viss/
Bint op dit Suerd/
Thi du est prydet met loff oc priss
oc est det fulduel verd.

Biblen 1550. Ps. 45. V. 3 .

✂ Du est den Deyligste iblant menniskens børn
naadefulde ere dine Læber
der faar velsigner Gud dig euindelige.

✂

Vers 4 .

Bint dit Suerd ved din side
du kempe
oc pryde dig
deylige.

*1 Saaledes skriver Christiern Pedersen i Indledningen til denne Salme (i "Dauidz psaltere" 1531); "Gud fader taler i denne psalm til Jesum Christum som en ret konge oc den hellige cristne menighedz brudgom". 361

✂

Vers 9 .

Din Klæder de lucte af f dyrebar Mirr/
En Kongelig sed/
Alt naar du ganger aff Høyelofft neer/
Vdi din Herlighed.

✂

Vers 9 .

Din Klæder ere idel Mirre
Aloes oc Kezia/
naar du gaar aff dit Filssbens pallatz
i din deylige herlighed.

✂ Endvidere:
V. 10. 3-4 : Din Brud staar ved din høyre side/ Prydet met Perler oc Guld = Biblen V. 10 : Bruden staar hoss din høyre Haand/ i idel kaasteligt Guld. V. 11 : Min Daatter du skalt icke forsømme At høre mine ord/ Oc der vdoffuer forglemme/ Dit Folck oc Faders gaard = Biblen V. 11 : Hør daatter/ giff act der paa/ bøye dine øren/ Forglem dit Folck oc din Faders Huss. - o. s. v.

✂ Det er dog ikke blot den danske Bibeloversættelse, Palladius har benyttet, men ogsaa Vulgatas Text, saaledes - for at nævne et enkelt Exempel - lyder V. 6 hos Palladius:
Dine ord ere skarpe som pile/ I hiertit ind/ Da monne de sig først huile/ De dræbe oc døde dine Fiender.

✂ Svarende til Udtrykket i hiertit ind har Biblen 1550 (i Overensstemmelse med Luther-Biblen): Mit iblant Kongens Fiender , mens Palladius nøje gengiver Vulgatas in corda (der stemmer med Grundtexten).

✂ Mens Palladius har taget Formen til sin Brudesalme fra den nu tabte Mariskjold-Vise, er Indholdet altsaa taget fra Davids 45. Salme, saaledes at Palladius hertil har benyttet baade Oversættelsen i den danske Bibel og den ham i Blodet siddende Vulgata-Text. 1

✂

✂ Forordet "Til Læseren" viser, at Salmen oprindelig er udkommet som Enkelttryk; dette er imidlertid, som næsten alle andre Enkelttryk af Palladius' Salmer, tabt, saaledes at vi alene kender Salmen fra Hans Thomissøns Salmebog 1569 (Bl. 200 ff.). Salmen er optaget i de senere Udgaver *1 En nærmere Redegørelse for Palladius' Brudesalme og dens Afhængighed af Kilderne dertil vil fremkomme i "Edda". 362 af Hans Thomissøn til og med Udg. 1634; ligeledes findes den i Cassubens Salmebog og "1010"-Salmebogen, hvorimod den ikke er optaget i nogen af de autoriserede Salmebøger. Nyere Optryk findes hos Brandt og Helweg I. 54 og hos Nutzhorn II. 144.

✂ I 19. Aarh. omdigtedes Palladius' Salme af Grundtvig (Sangværk Nr. 21). Dens første Strofe lyder - svarende til 2. Strofe hos Palladius -:

✂ Nu lader os sjunge en Vise
I Glædens Stund
Vor Drot og hans Dronning at prise
Ret udaf Hjertens Grund.
Saa vorde nu Drotten vort Skjold | I Vee og i Vaade!

✂ Heller ikke Grundtvigs Bearbejdelse vandt Indpas i Menighedssangen.

✂ Melodien til Palladius' Salme kender vi kun fra Hans Thomissøns Salmebog; omsat i det nuværende Nodesystem findes den i Nutzhorns Salmehistorie anf. St., hvorefter den er gengivet ndf. i Noterne.

✂

Den XIV. Psalme/ Eructauit etc .
Vor Herris Christi Brude Vise.
D. Petrus Palladius.
Til Læseren.

✂ DEr faare er denne Merckelig oc Trøstelig Christi Brudpsalme paa rim vdsæt/ at erlige Quindfolck/ Fruer oc Jomfruer/ Dannequinder oc gode Møer/ kunde bruge den til || gaffns oc til Guds ære/ at siunge Brude til seng met/ lige vnder de samme noder/ som den tvgudelig Brudeuise/ ved naffn Mariskiold bleff seduonlige siungit met/ oc hør
hen til Helligens paakald/ oc er der faar afflagt/
at Gud skal icke mere der aff
fortørnis.

✂

✂ 1. Hielp oss O HERre Jesu Christ
Gud Faders søn
vor eniste frelsermand foruist
oc altid hør vor bøn
saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 2. Nu ville wi siunge en vise/
I denne Stund/
Vor Konning der met at prise/
Vdaff ret hiertens grund/ ||
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

364

✂ 3. Du est den deiligst i Verden er/
Baade mild oc blid/
Der for haffuer Gud dig saare kier/
Alt ind til euig tid/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 4. Du veldige Først/ baade klog oc viss/
Bint op dit Suerd/
Thi du est prydet met loff oc priss/
Oc est det fulduel verd/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 5. Lycksalig est du i din Herlighed/
For sandheds ord/
Oc vnderlig gierninger oc Salighed/
Din høyre haand haffuer det giort/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 6. Dine ord ere skarpe som pile/
I hiertit ind/
Da monne de sig først huile/
De dræbe oc døde dine Fiender/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 7. O Herre Guds Søn som himmelen reger
Til euig tid
Da bliffuer dit Rige oc Kongelig spir/
Met loff oc priss giør du din flid/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 8. De onde dem haffuer du intet kier/
Men de Retuise/
Thi skencker Gud dig sine gaffuer fler/
End hand dine brødre beuiste.
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

365

✂ 9. Dine Klæder de lucte aff dyrebar Mirr/
En Kongelig sed/
Alt naar du ganger aff Høyelofft neer/
Vdi din Herlighed/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 10. Her dantze de Jomfruer baade skøne oc blide
Oc Sallen er fuld/
Din Brud staar ved din høyre side/
Prydet met Perler oc Guld/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 11. Min Daatter du skalt icke forsømme
At høre mine ord/ ||
Oc der vdoffuer forglemme/
Dit Folck oc Faders gaard.
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 12. Kongen vdaff din deylige mod
Bær lyst: oc glæde/
For hand er Gud oc Herre god/
Hannem skalt du tilbede.
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 13. Der kommer til dig baade quinder oc mend
De Rigiste/
De skencke dig gaffuer huer oc een/
Oc Folcket disligeste/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 14. Du est vor Konningis Daatter ven/ Saa ærefuld/
Dine Klæder ere besæt omkring/
Alt met det røde Guld/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

366

✂ 15. I kaastelige Klæder oc herlige Bram/
Til Kongen ind
Dine Jomfruer følge dig erlige fram/
Oc tiene dig effter dit sind/ ||
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 16. Dine Jomfruer føre sig vdi skarlagen skind/
Met glæde oc fryd
Gaa de til Kongen i Høyelofft ind/
Altsammen met ære oc dyd/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 17. Dine Børn voxe op met ære oc tuct/
Offuer alle dem Fædre
I Verden saa vide at giøre fruct/
Oc Førster der at være/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂ 18. Her ville wi ende vor Vise/
Dit hellige Naffn
Det ville wi loffue oc prise/
Oss alle til gaffn/
Saa vorde io Jesus vor skiold i huerinde vaade.

✂

✂ Det er den gammeltestamentlige Salme Nr. 137 med dens utilslørede Lovprisning af Hævnen (" Hil den, som gengælder Dig den Gerning, Du øvede mod os! Hil den, der griber dine spæde Børn og knuser dem mod Klippen! "), som Palladius her parafraserer og skænker de fromme evangelisk-kristne Præster i Danmarks og Norges Riger til Trøst og Husvalelse, "bedendis at i siunge altid gierne denne Psalme/ met det Haab/ at den som vdfride sit Folck aff det Babylonske fengsel/ oc betalede de Wgudelige deris forfølgelse oc fortryckelse/ hand ocsaa naadelige vil see til eder/ oc betale eders wuennere ".

✂ Palladius' Parafrase bestaar af 6 fir-linjede Strofer, der i en saare mangelfuld metrisk Form gengiver Biblens Text; dertil er føjet en to-linjet Slutningsstrofe, der gentager den i Forordet fremsatte Anvendelse af Salmen paa Datiden: ligesom den skal blive salig, der med ondt betalte Jødernes Fjender hvad ondt de havde tilføjet Guds udvalgte Folk, saaledes skad ogsaa den blive salig, der betaler Pavens Folk det onde, de har gjort de fromme Kristne (d. e. Lutheranerne).

✂ Til Oplysning om Forholdet mellem den danske Bibeltext og Palladius' Salme anfører jeg første og sidste Yers af denne:

Palladius ndf. S. 370.

✂ 1. Hen hoss Babylonis flod/
sade wi tilsammen met sorrigfuld mod/
der wi vaare fengslede i Babylon/
oc græde saare der wi tenckte paa Zion.

Biblen 1530, Ps. 137.

✂ 1. Wi sade oc græde hoss Babylons Vand
Naar wi tenckte paa Zion.

368

✂ 6. Du Babylons dotter vilt jo faa it meen/
Naar dine fiender slide dine børn til en steen/
Salig er den/ som kand betale Babylon/
Alt det onde som hunhaffuer giort Zion.

✂ 8. Du forstyrrede Babylons Daatter/
Salig er den som betaler det/ som du giorde oss.

✂ 9. Salig er den som tager dine vnge børn/
Oc sønderslaar dem mod en steen.

✂ Som det ses, er Palladius' Ordvalg temmelig uafhængigt af Biblens; muligvis er Parafrasen udsat paa Dansk direkte efter Vulgata eller Grundtexten. -

✂

✂ Forordet viser, at Salmen oprindelig er udkommet som Enkelttryk 1554; men dette Tryk er, som de fleste andre Originaltryk til Palladius' Salmer, gaaet tabt. Det ældste Findested er i Hans Thomissøns Salmebog 1569 (Bl. 229 ff.). I dennes senere Oplag findes den til og med 1634. Desuden er den optaget i Cassubens, Paullis og "1010"-Salmebogen, hvorimod den ikke har fundet Plads i nogen af de autoriserede Salmebøger. Nyere Optryk af den findes hos Brandt og Helweg I. 55 og hos Nutzhorn II. 166.

✂

✂ Melodien kendes kun fra Hans Thomissøns Salmebog, hvorefter den er gengivet i moderne Transskription af Nutzhorn (Salmehist. ani Sk., meddelt ndf. i Noterne). Som denne bemærker, gør Salmens Mangel paa Rytme og Regelmæssighed det meget vanskeligt at tilpasse Melodien til Texten. Intet Under derfor, at den tidligt viste sig uskikket til at indøves i Menighederne til Gudstjenestebrug.

✂

Den CXXXVII. Psalme/ Super flumina
Babylonis etc. Vdset paa danske/ alle fattige fortrengde
Christne til Saligheds trøst oc
husualelse.
D. Petrus Palladius.
Til alle Sogneprester i Danmarckis oc Norgis Riger.

✂ DEi gratiam & pacem per JESVM CHRISTVM. Kiere Christne brødre oc medtienere i Guds ord/ De Ord som Christus vdsende sine Apostler met/ Ecce mitto vos/ sicut oues/ in medio luporum. Matth. 10. ville altid være sande/ met hans hellige Ords tienere her paa Jorden. Huorfor endog at ieg skencker eder allesammen denne merckelige Dauids Psalme til Nytaars gaffue/ Dog haffuer ieg beskicket den de Sogneprester iblant eder/ besynderlige til Saligheds trøst oc husualelse/ som bo saa gaat som i Fengsel/ oc trengie aff det Babylonske Horfolck/ Voldsmend/ oc andre Wgudelige halse/ som icke mere maa lide Guds ords tienere eller Guds fattige Faar/ end som de wgudelige Hed- || ninge maatte lide Guds folck i det Babylonske fengsel/ bedendis at i siunge altid gierne denne Psalme/ met det Haab/ at den som vdfride sit Folck aff det Babylonske fengsel/ oc betalede de Wgudelige deris forfølgere oc fortryckelse/ hand ocsaa naadelige vil see til eder/oc betale eders wuennere/ for huessVjold oc wret eder kand ske aff dem/ der som de icke ville rette sig/
oc i ville fremdelis foracte Babylon/ oc henge
hart ved Zion. Dominue Jesus vos
conseruet et consoletur/
AMEN .
M. D. liiij.

370

✂

✂ 1. Hen hoss Babylonis flod
sade wi tilsammen met sorrigfuld mod
der wi vaare fengslede i Babylon
oc græde saare der wi tenckte paa Zion.

✂ 2. Wi hengde vore Harper op i de Pile/
Som der vaare/ thi wi finge ingen huile/||
De spottede ossi Babylon/
Siunger (sagde de) en Psalme/ som i pleyede i Zion.

✂ 3. Der til Suarede wi baade quinde oc mand/
Huorlunde kunde wi siunge i fremmede land/
Men glemmer ieg dig Jerusalem oc Zion/
Da glemmer ieg min høyre haand her i Babylon.

✂ 4. Min tunge maa klynge ved min gane/
Om ieg glemmer dig/ oc dig saa forhaane/
Om ieg giør ey Jerusalem oc Zion
Til min største glæde her vdi Babylon.

✂ 5. O Herre Gud kom Edoms børn da ihu/
Naar du vilt giffue Jerusalem huile oc ro/
Sla ned sla ned (sagde de) huad der er vdi Zion
Oc fører Folcket fengslet hen til Babylon.

✂ 6. Du Babylons dotter vilt jo faa it meen/
Naar dine fiender slide dine børn til en steen/
Salig er den/ som kand betale Babylon/
Alt det onde som hun haffuer giort Zion.

✂ 7. Salig er den/ som kand betale Paffuen i Rom/
Alt det onde som hand haffuer giort Christendom.

✂

✂ En af Middelalderens prægtigste Hymner er Ave præclara maris stella, forfattet af Hermannus Contractus fra Reichenau (1013-1054). Den var oprindelig Sekvents paa Mariæ Himmelfartsdag eller Renselsesdag (Kyndelmisse). Til dens Afsyngelse var der - ogsaa i Danmark - stiftet Legater (se Kirkehist. Saml. II. 386).

✂ Melodien til Ave præclara bestaar af 9 Fraser. Til første og sidste Melodifrase er der kun én Text, til de øvrige 2, saaledes at hele Sekventsen har 16 Strofer. Palladius' Text bestaar derimod kun af 9 Strofer, én til hver Melodifrase.

✂ Texten er - frit - bygget over den 73. Salme; i Ordvalg og Sprogform er der adskillig poetisk Kraft, mens den metriske Form her som ellers er meget løs, hvorfor Melodien ogsaa ved Optakter, Sløjfninger o. lign. har maattet tilpasses efter Texten.

✂ Trods Bearbejdelsens Frihed kan man meget tydeligt se Grundlaget: den danske Bibel 1550. Her et enkelt Exempel. Ps. 73. 9-10 lyder efter Grundtexten: De løfter deres Mund til Himlen og deres Tunger færdes paa Jorden/ Derfor slutter Folket sig til dem (Buhls Oversættelse); Luther oversætter derimod frit: Was sie reden/ das mus vom Himel her ab geredt sein/ Was sie sagen/ das mus gelten auff Erden/ Darumb fattet jnen jr Pöbel zu , hvorefter Biblen 1550 har: Huad de tale/ det skal vere takt som det komme ned aff Himmelen/ och huad de sige det maa gelde paa Jorden/ Thi vender det menige Folck sig til dem ... Hertil svarer i Palladius' Text:

372

✂ Huad de monne tale
oc andre befale/
det maa den menige mand alt tage ved/
lige som det vaar kommit fra Himmelen ned.

✂

✂ Palladius' Salme er, som Forordet viser, først udkommet som Enkelttryk 1554, men er nu kun bevaret i Hans Thomissøns Salmebog (Udgaverne 1569-1634). I de senere autoriserede Salmebøger optoges den ikke, hvorimod den findes i Cassubens Salmebog.

✂ Som "Liturgi" er Salmen forbigaaet baade af Brandt og Helweg og i Nutzhorns Salmehistorie.

✂ Melodien er - efter Hans Thomissøns Noder, Udg. 1569, Bl. 219 ff. - gengivet i moderne Form ndf. i Noterne.

✂

DenLXXIII. Psalme. Quam bonus
Israel Deus.
D. Petrus palladius.

✂ Denne Psalme saa vdrimet/ om de wgudelige Mammons trælle/ som ere Aagerkarle/ Kornpuger/ Voldsmend/ oc andre gerige halse/ den rige Fraadzeris stalbrødre/ om deris leffnit oc lycke/ fig oc gerighed/ om deris endeligt/ oc om den stød oc forargelse/ som de fromme fattige Christne faa aff saadane wgudelige Stympers omgengelse/ Siungis met de Noder som den wgudelig sequentz/ Aue præclara/ bleff siungen met i
Paffuedommen. Gud giffue huer naade
til at rette sig/ Amen.
M. D. liiij.

✂ 1. Sandelig Gud er Israel god oc naadig||
huo som vil aff hiertet sin tro beuare.
Men all min mod begynte som min Fod at skride oc falde
ieg vaar i liffs oc Sielens fare

374

✂ 2. For ieg bleff vred og haftig
paa hine stolte Brasker
der ieg saa den store lycke
der gaa dem vel
foruden skel
hine ugudelige||
som mig kan tycke.

✂ 3. Til Gud sette de icke lijd
de frycte sig icke for dødsens tid
Men som it Slaat baade fast oc sterck
saa de ret aldrig it Hoffuit verck
men ere fri for sorg oc vaande

✂ 4. Derfor ere de saa glade
at giøre andre || skade
saa driffue de deris spil
for Rigdom falder dem til
375 de ere hoffmodig oc stolte offuer maade

✂ 5. Met spot oc spe alleting foracte de
huad de tencke paa
maa strax for sig fremgaa.
Huad de monne tale oc andre befale
det maa den menige mand all tage ved
lige || som det vaar kommit fra Himmelen ned
Derfor maa den fattig holde sig til dem
for hand er trengt til dem.

✂ 6. See saadanne ere de ugudelige
som i Verden sige
riffue oc kratte at de kunde io bliffue rige.
376 Huad skal ieg mere sige?
Der ieg de saa da skred min Fod
oc ieg || vilde være deris lige.

✂ 7. O min Gud
dersom ieg da haffde brudet dit bud
som du gaffst mig
da haffde ieg fortørnit dem som tro paa dig
O Herre Gud

✂ 8. Jeg tog mig for udi mit sind
oc gick hen op i Templen ind.
Der fick ieg at høre
|| at de staa paa fuld løssn grund
oc at deris endeligt den er ond
Dieffuelen dem bortfører.

✂ 9. Derfor vil ieg nu bliffue althoss min Gud
frycte hannem oc holde hans bud.
O Herre tag mig ved din høyre haand
oc leeed mig til Himmerige
mit rette Færneland
Amen

✂

✂ Denne Salme er en Bearbejdelse af Ps. 128 med tydelig Benyttelse af Luthers tilsvarende Salme. Til Oplysning om Palladius' Forhold til hans Kilder anfører jeg her saavel Bibeltexten som Texten hos Luther:

✂ Vers 1-3:

Ps. 128 i Biblen 1550 :

Salig er den/ som frycter Herren/ oc gaar paa hans Veye.

Du skalt nære dig aff dine henders arbeyde/ salig est du/ det gaar dig vel.

Luther :

✂ 1. Willst du vor Gott/ mein lieber Christ
Selig lebn zu dieser Frist/
2. So fürchte Gott/ den Herrn dein
Lieb stets die Weg und Gebot sein.
3. Deine Hände Werk du nähre dich
So lebst du reet und seliglich.

Palladius ndf. S. 383 :

✂ 1. Huo som vil salig vdi Verden leffue/
I Herrens ord oc fryct skal hand sig øffue.
2. Den euige Herre Gud skal hand oc dyrcke/
I troen til hannem sig altid styrcke.
3. Vilt du oc saa leffue met Gud oc ære/
Aff dine hænders arbeide skalt du dig nære.

✂ Vers 4-5:

Biblen 1550 :

Din Hustru skal bliffue som it fructsomeligt Vintræ trint omkring ditt huss/ dine Børn som Oliequiste/ omkring dit bord.

Luther :

✂ 4. Dein Weib, dein Haus mit Kinderlein
Wird ziern wie Traubn den Reben fein.
5. Dein Kinder werden um deinen Tisch
Seyn wie Oelpflanzen gsund und frisch.

379

Palladius :

✂ 4. Fructsommelig skal oc din Hustru være/
Som it Vintræ mange vindruer mon bære.
5. Oc skulle dine Børn deilige oc rene
Om dit bord side/ som Oliue grene.

✂ Vers 6-8:

Biblen 1550 :

See/ Saa bliffuer den Mand velsignet/ som frycter Herren.

Herren skal velsigne dig aff Zion/ At du skalt see Jerusalems lycke/ i alle dine dage.

Oc du skalt see dine Børnebørn/ Fred offuer Israel.

Luther :

✂ 6. Siehe/ so reich segnet Gott den Mann
Der ihm von Herzen trauen kann.
7. Den Mann wird Gott mit seinem Wort
Ganz selig machen hier und dort.
8. Sein Gut und Nahrung wird stehn wohl
Viel Kindeskind er sehen soll.
9. Wird auch erlebn in Ewigkeit
Den Fried über Israel bereit.

Palladius :

✂ 6. Saa skal den mand aff gud velsignet være/
Som hannem hiertelig vil frycte oc ære.
7. Herren skal dig oc lenge i Verden spare/
Oc altid met sit salige Ord beuare.
8. At du maat see dine Børnebørn vden skamme/
Oc siden Israels fred euig anamme.

✂ Vers 9:
Hertil intet tilsvarende i Biblen 1550.

Luther :

✂ 10. Mit allen Christn den Himmel haben
Wer solchs begehrt/ der spreche Amen.

Palladius :

✂ 9. Her til beslutte wi nu allesammen/
Sigendis huer aff hiertet/ Amen Amen.

✂ Afhængigheden af Luthers Text ses især af de tre Begyndelsesvers, det tilføjede Slutningsvers og Udeladelsen af Biblens Vers om Sion og Jerusalem. Ogsaa den metriske 380 Form - de to-linjede rimede Strofer, mulig en Efterligning af den hebraiske Parallelismus membrorum - er direkte overført fra den Lutherske Salme, selv om denne Versform ikke er ukendt i Datidens Salmedigtning (se Severinsen i Kirkehist. Saml. 5. R. II. 245).

✂ Derimod er Palladius' Text uafhængig af to ældre danske Bearbejdelser af Ps. 128: Hans Spandemagers "Salig er den Mand, der Gud frygter" 1 og en anonym Oversættelse af Luthers anden Bearbejdelse af Ps. 128 (Wol dem, der in Gottes Furcht steht): "Salige ere alle, i Gudsfrygt staa" 2.

✂

✂ Palladius Salme findes i alle Udgaver af Hans Thomissøns Salmebog; dernæst optoges den i Niels Jespersens Gradual 1573 3 , hvorfra den gik over i Kingos Salmebog 1699 og Pontoppidans 1740. Derimod udelodes den i Guldbergs Salmebog og de senere autoriserede Salmebøger. Men Salmen er optaget i det 17. og 18. Aarh.s Privatsamlinger (Cassubens, Daniel Paullis og ,,1010"-Salmebogen) og gennem de senere Oplag af Kingos Salmebog er den naaet ned til Nutiden. Saaledes findes den Ord til Ord i "Den forordnede Kirke-Psalmebog af Th. Kingo, Dr.", trykt i Herning 1915 og er altsaa endnu i levende Brug hos de stærke Jyder. - Nyoptryk hos Brandt og Helweg I. 53 og hos Nutzhorn II. 134.

✂ Melodien er i moderne Form gengivet ndf. i Noterne efter Nutzhorn anf. St., hvor der findes Oplysninger om dens Oprindelse og Udbredelse.

*1-2 Optrykt i Salmebøger fra Reformationstiden I. 166 og I. 168, se desuden Severinsens Reformationstidens Salmedigtning S. 14 og Nutzhorns Salmehist. I. 286. *3 Under Mandags-Brudemesse med Overskriften: "Naar Bruden følgis til sengs/ maa Degnen met Brudskaren siunge/ som her effter følger". 381

✂ I den nugældende autoriserede Salmebog: "Psalmebog for Kirke og Hjem" findes som Nr. 442 en anden Bearbejdelse af den 128. Davids Salme, der oplyses at være forfattet af Johan Huss og oversat af Palladius. Salmen har 8 Vers, hvoraf jeg exempelvis anfører de to første:

✂ 1. Lyksalig hvo som frygter Gud,
Og har for Øjne Herrens Bud,
Ham klæder alt i Verden smukt,
Han nyder glad sit Arbejds Frugt!

✂ 2. Ham skænker Gud et stille Liv,
Ham skænker Gud en Venneviv;
Han ej som enlig Spurv paa Tag,
Sørgmodig sidder Nat og Dag.
o. s. v.

✂ Som det vil ses er disse Vers ægte Grundtvigske, og der findes mellem dem og Palladius' ovenfor anførte Salme ikke noget som helst Fællesskab - udover at begge er Bearbejdelser af samme Davids Salme. I "Prøvehæftet" 1845 til Salmebogen, hvor den her nævnte Salme første Gang er trykt, opgiver Grundtvig da ogsaa (i Registret), at han er Forfatter til den; men i de historiske Noter til 1. Oplag af "Psalmebog til Kirke- og Husandagt" 1856 (Roskilde Konvents Psalmebog) meddeler Fr. Hammerich, at Salmen er forfattet af Huss, oversat af Palladius og omarbejdet af Grundtvig. At dette skyldes en Sammenblanding med Palladius' Salme "Hvo som vil salig etc." ses af, at Hammerich siger, at Salmen findes hos Hans Thomissøn, Kingo og Pontoppidan. Grunden til at Huss og ikke Luther nævnes, er den, at man tidligere mente, at Luthers Salme var en Bearbejdelse af en Salme af Joh. Huss.

✂ Hammerichs Fejl forværres yderligere i "Psalmebog for Kirke og Hjem", idet Grundtvigs Navn her helt er udeladt, saa man maa tro, at man virkelig har en ubearbejdet Salme af Palladius for sig. Og med den autoriserede Salmebog som Kilde er Palladius' Forfatterskab til den

382

✂ Grundtvigske Salme trængt ind i Litteraturhistorien, saaledes i P. Hansens Litteraturhistorie 3. Udg. I. 290 og i den store ny Illustreret dansk Litteraturhistorie I. 289, hvor denne Salme, foruden "Mariskjold" - Salmen, er den eneste der omtales af Palladius' Salmer. Grunden til, at just denne Salme fremdrages, er naturligvis, at enhver gennem Salmebogen havde let Adgang til at gøre sig bekendt med den, men den Læser der slaar op i sin Salmebog og gennemlæser "Lyksalig hvo som frygter Gud" faar unægtelig et noget vildledende Indtryk af Palladius' Salmedigtning.

✂

Den samme CXXVIII. Psalme/ om
Guds veisignelse vdi en Gudfryctig Hussholdning.
D. Petrus Palladius.

✂ 1. Huo som vil salig udi Verden leffue/
I Herrens ords oc fryct skal hand sig øffue.

✂ 2. Den euige Herre Gud skal hand oc dyrcke/
I troen til hannem sig altid styrcke.

✂ 3. Vilt du ocsaa leffue met Gud oc ære/
Aff dine hænders arbeide skalt du dig nære.

✂ 4. Fructsommelig skal oc din Hustru være/
Som it Vintræ mange vindruer mon bære. ||

✂ 5. Oc skulle dine Børn deilige oc rene
Om dit bord side/ som Oliue grene.

✂ 6. Saa skal den mand aff gud velsignet være/
Som hannem hjertelig vil frycte oc ære.

✂ 7. Herren skal dig oc lenge i Verden spare/
Oc altid met sit salige Ord beuare.

✂ 8. At du maat see dine Børnebørn vden skamme/
Oc siden Israels fred euig anamme.

✂ 9. Her til beslutte wi nu allesammen/
Sigendis huer aff hiertet/ Amen Amen.

✂

✂ Langfredag Morgen blev der i Middelalderen som et Slags Omkvæd efter hvert Vers af Hymnen "Rex Christe factor omnium" sunget det udvidede Kyrie: "Laus tibi Christe". 1 Dette Kyrie, der er optrykt som første Salme paa Langfredag hos Hans Thomissøn, lyder:
"Laus tibi Christe, qui pateris, in cruce pcndens pro nobis, cum patre qui regnas in coelis, nos reos serua in terris. Kyrie eleison. Christe eleison. Kyrie eleison."

✂ Det er dette latinske Vers, Palladius har oversat i to firlinjede Strofer, hvor l, og 3., 2. og 4. Linje rimer indbyrdes. 2

✂ Palladius' Oversættelse kendes først fra Hans Thomissøns Salmebog 1569 (Bl. 78), hvor den er anbragt lige efter den latinske Text. Den er optaget i alle Udgaver af Hans Thomissøns Salmebog og i Cassubens, Daniel Paullis og "1010"-Salmebogen, derimod ikke i nogen af de autoriserede Salmebøger fra ældre Tid; men i 19. Aarh. har den atter faaet Plads i Menighedssangen, idet den blev omdigtet af Grundtvig og i denne Form optaget i l. Tillæg til Konventssalmebogen, hvorfra den er gaaet over i den nu autoriserede "Psalmebog for Kirke og Hjem" (Nr. 215).

✂ Nyoptryk af Salmen i dens oprindelige Form findes hos Brandt og Helweg I. 51 og hos Nutzhorn II. 64.

✂ Melodien findes i Hans Thomissøns Salmebog, hvorefter den omsat i moderne Form er meddelt hos Nutzhorn anf. St. (aftrykt ndi i Noterne). Men denne Melodi er ikke bevaret til Salmen i dens nuværende omdigtede Skikkelse, hvorom der er gjort nærmere Rede hos Nutzhorn.

*1 Se Daniels Thesaurus hymnologicus I. 181 og Fischers Kirchenlieder Lexicon (under "Laus tibi Christe" og "O wir armen Sünder"). *2 Melodimæssigt maa de to Strofer vist opfattes som én 8-linjet Strofe.

✂

Laus tibi Christe etc. Paa danske.
D. Pet: Pallad.

✂ Døden dig trengde Herre Jesu Christ/
der du paa Kaarssit hengde udi liffsens frist.
Nu sidder du met din Fader hen || op i Himmerig/
oc Synden forlader her ned paa Jorderig.
Kyrie eleison/ Christe eleison/ Kyrie eleison.

✂

✂ Magnificat var et fast Tilbehør til Aftensang (Vesper) og Nunc dimittis til Natsang (Completorium). 1 Disse kanoniske Tider blev ved at holdes; Peblingerne sang dem i Domkirkerne, og - som Forordet viser - har Palladius da til dette Brug 1553 udgivet de to Lovsange.

✂ Texten til "Magnificat" er Luc. 1. 46-55, til "Nunc dimittis" Luc. 2. 29-32. Palladius har imidlertid ikke, som man skulde tro af hans lille Forord, selv oversat Biblens Text, men afskrevet denne ordret efter Biblen 1550. Exempelvis kan anføres Begyndelsen af "Magnificat":

Palladius ndf. S. 388.

Min Siel ophøyer Herren/ Oc min Aand glæder sig i Gud min Frelsere.

Thi hand haffuer anseet sin ælendige Tienerinde/ See her effter skulle alle Børns børn prise mig Salig.

Biblen 1550.

Min Siel ophøyer Herren. Oc min Aand glæder sig i Gud min Frelsere.

Thi hand haffuer anseet sin elendige Tienerinde/ See/ her effter skulle alle Børns børn prise mig salig.

✂ Og saaledes helt igennem. 2

✂ Det lille Antifon, som Palladius meddeler mellem de to Hymner, har jeg ikke kunnet finde Forbilledet til.

*1 Se Bruun, Psalmebøger fra Reformationstiden I. 23 og 27, II. 63 og Severinsen anf. Skr. S. 26, 64. *2 Nutzhorn skriver (II. 262), at vi her har Marias Ord i Luc. l "poetisk bearbejdede til en Menighedssalme", som han anfører i sin Helhed, hvorimod han udelader Nunc dimittis, fordi "den er en paa ren Prosa meddelt Gengivelse" af Bibeltexten. Som ovenfor nævnt er begge "Salmer" Ord for Ord afskrevne efter Chr. III's Bibel, saa der ikke er mindste Grund til at behandle dem paa forskellig Maade. 387

✂ "Magnificat" og "Nunc dimittis" er optaget i alle Udgaver af Hans Thomissøns Salmebog, men ikke i nogen af de senere autoriserede Salmebøger; derimod findes de i Cassubens, Daniel Paullis og "1010"-Salmebogen.

✂ Melodien findes kun hos Hans Thomissøn. Til "Magnificat" er den i moderne Form gengivet hos Nutzhorn II. 262, hvorefter den er meddelt ndf. i Noterne; her er ligeledes Transskription af Melodien til "Antiphon" og "Nunc dimittis" meddelt.

✂

Magnificat , Det er/ Jomfru Mariæ
Loffsang/ oc Nunc dimittis , Det er/ Simeonis Loffsang/
Fordanskede aff Doct: Petro Palladio/ at siunge oc
loffue Gud met/ besynderlig i Kircken met
Peblingene/ om Søndagerne effter
Afftens predicken.
M.D.liij.||

389

✂

✂ I Overskriften til denne Salme hedder det: "En Sang om vor christelige Tro, ret af Tysken, udsat paa Danske". Den tyske Text, der ligger til Grund, er Luthers Troessalme; "Wir gleuben all an eynem Gott". Saavel i Form som i Indhold følger Palladius Originalen efter bedste Evne; men unægtelig er den metriske Gengivelse saare mangelfuld. Det vil være tilstrækkeligt at anføre første Strofe:

Luther (Wackernagel III. 16 ).

✂ Wir gleuben all an eynem Gott,
schepffer hymels vnd der erden,
Der sich zum vater geben hat,
das wir seyne kinder werden.
Er wil vns allzeut erneren,
leyb vnd seel auch wol bewaren,
allem vnfal wil er weren,
keyn leyd soll vns widderfaren,
er sorget fur vns, hüt vnd wacht,

✂ es steht alles ynn seyner macht.

Palladius (ndf. S. 394 ).

✂ Wi Tro alle sammen paa en Gud/
Himmelens oc Jordens Skabere/
Som gaff sig til en Fader god/
Paa det wi hans Børn skulde vorde/
Hand vil oss altid vel nære/
Liff oc Siel oss vel beuare/
Al wlycke vil hand aff styre/
Inted ont skal oss vederfare/
Hand sørger for oss/ Strider oc vocter dag oc nat/
For det staar altsammen i hans mact.

✂ Af Luthers Troessalme findes allerede en Oversættelse i Claus Mortensens Messebog 1528. Her lyder første Vers:

✂ Wy thro allszamen paa en gud,
himmels scabere och jordzens
guds søn syn fadhers wyllie giorde,
pa thz wy syne børn schulle bliffue,
hand will oss forszee vor næringh,
liif oc siel y hans bevaring,
altydt hand oss vil beuare
intydt onth skal oss wederfare
hand sørger for oss, dag oc nath
for hand haffuer altyngh y sin magth.

✂ Denne Oversættelse er optaget i alle danske Salmebøger til og med Guldbergs (1778).

392

✂ Endnu en tredje Oversættelse haves fra Reformationstiden; den er utvivlsomt foretaget af Hans Tavsen; dens ældste Findested er Christiern Pedersens Malmø-Salmebog 1533, hvorefter jeg anfører første Vers:

✂ Wy tro aisammen paa en Gud,
som himmel oc iord oc alting skob
han kalder sig vor fader kær
som børn røre wi hannem paa nær.
Han holder oss op vort daglige brød
at vor siel ey maa lide nød,
liif och legeme beuar han oc
han seer oss for at wi faa nock.
Dess haffuer han oc wel stor mact
thi alting er hannem vnderlagt.

✂ Ogsaa denne Oversættelse optoges i alle Salmebøger til og med Guldbergs, dog ikke som Troessalme, idet den i Ritualet 1685 forordnes til Ligprædiken og derfra gaar over i Kingos og følgende Salmebøger som Begravelsessalme. 1

✂ Mens Claus Mortensens og Hans Tavsens Oversættelser saaledes tilhørte Menighedssangen i halvtredje Hundred Aar, synes Palladius' Oversættelse overhovedet ikke at være blevet optaget i nogen dansk Salmebog. Vi kender den kun fra et lille defekt Tryk paa 4 Blade, der blev fundet i Slutn. af 19. Aarh. i et Exemplar af Palladius' "Nogle deilige Sprog" 1550. 2

✂ Indholdet af den bevarede Del af Trykket udgøres af to Salmer, Den første; "Min Siel befaler ieg vdi din Haand" er underskrevet Georg. Johan , (dvs. Jørgen Jensen Sadolin), den anden er Palladius' Oversættelse af Troessalmen.

* 1 I Nikolaj Kirke bevaredes Hans Tavsens Oversættelse som Troessalme, saa længe Kirken bestod (til Branden 1795) se Nutzhorn anf. Skr. I. 264. Saavel Claus Mortensens som Tavsens Oversættelse er optrykt fuldstændig i Bruun, Psalmebøger fra Reformationstiden I. 105 og II. 41, og hos Nutzhorn anf. St.; Claus Mortensens Oversætt. er desuden optrykt i Brandt og Helweg, Psalmedigtning I. 18. *2 Se Kirkehist. Sami. IV. 601 ff., hvor det lille Tryk er gengivet. 393

✂ Som hosstaaende facsimilerede Gengivelse af første Side viser, er Skriftet i lille Oktavformat. Hverken Trykaar eller Trykkested er angivet; men det typografiske Udstyr viser, at det lille Blad er udgaaet fra Hans Vingaards Presse. Den bevarede Defekt findes i Universitets-Biblioteket i Lund.

✂

✂

✂

✂ Hvad Melodien angaar hedder det i Overskriften, at Salmen synges "met de samme noder/ wi tro alle sammen etc. "; d. v. s. at man som rimeligt var benyttede den til Luthers Salme hørende Melodi, der var indført sammen med de ældre Oversættelser. 1 Denne Melodi er meddelt ndf. i Noterne i dens gamle Form efter Hans Thomissøns Salmebog og transskriberet til det nuværende Nodesystem efter Nutzhorns moderne Gengivelse, hvortil Palladius' Text er føjet.

*1 Se Nutzhorn I. 51.

✂

En anden Sang om vor Christelige
Tro/ ret aff Tydsken/ vdset paa Danske/ oc siungis
met de samme noder/ wi tro
alle Sammen etc.

✂ WI Tro alle sammen paa en Gud/
Himmelens oc Jordens Skabere/
Som gaff sig til en Fader god/
Paa det wi hans Børn skulde vorde/
Hand vil oss altid vel nære/
Liff oc Siel oss vel beuare/
Al wlycke vil hand aff styre/
Inted ont skal oss vederfare/
Hand sørger for oss/ Strider oc vocter dag oc nat/
For det staar altsammen i hans Mact.

✂ Wi Tro ocsaa paa Jesum Christ/
Hans enborne Søn/ vor Herre/||
Som euig er hoss Faderen vist/
Lige Gud/ aff Mact oc ære/
Aff Maria ren Jomfrue/
Lod sig it sant Menniske føde/
Ved den Helligaand i Troen/
For oss/ wi som vaare lagde øde/
Paa Kaarssit hand døde/ Oc aff Døden igen opstod/
for det er alt sammen skeet ved Gud.

395

✂ Wi Tro/ oc paa den Helligaand/
Gud met Fader oc met Søn/
Som er alle bedrøffuedis Trøstermand/
Oc met gaffuer pryder hand menniskens køn
Den gantske Christenhed paa Jorden/
holder i it sind/ oc lige Samfund/
Alle Synder her forladne vorde/
Legemet skal igen leffue karsk oc sund/
effter denne elendighed/ Er oss met glæde bered/
It andet Liff i Euighed.
Finis
Pet. Pall:

✂

✂ I Overskriften til denne Salme siges det, at den er gjort af ærlig og velbyrdig Mand Knud Gyldenstjerne til Tim og overset af Dr. Peder Palladius. - Det er Rigsraad Knud Gyldenstjerne, i sin Ungdom en hidsig Angriber af det lutherske Kætteri 1 , der nu sammen med den lutherske Kirkes Øverste har affattet dette store Passionsdigt. Hvilken Part Knud Gyldenstjerne har i Salmen, og hvilken Palladius, kan vi nøje afgøre, idet Salmen er bevaret i dens oprindelige Form, vistnok i selve Gyldenstjernes Manuskript. 2 I dette bestaar Salmen, der har Overskriften: Jesus , af 34 Strofer. Som Exempel paa Normalformen af disse kan Str. 14 anføres:

✂ Pilatus hand suarett och sagde them sandt/
Jegh kand icke andhett fornemme/
end thette er jen vschuldige mand/
huor for schall Jeg hannem dømme/
tha robthe alle Jøderne huer och jen/
tha estu icke keyserens wen/
om thu lader hannem vndkomme.

*1 Biografisk Lexikon VI. 383 ff. *2 MS.et, der findes i NkS. 2710 III , 4, er fuldstændig udgivet i Kirkehist. Saml. VI. 428 ff. af H.F.Rørdam, der siger, at han "nylig har været saa heldig at finde Forfatterens eget Udkast"; som saadant omtales det dog allerede en Snes Aar før af A.C. L.Heiberg i Theol. Tidsskr. IV. 64 (1840). Om vi virkelig har Knud Gyldenstjernes med egen Haand affartede MS. eller om det MS. vi har er dikteret til eller afskrevet af en Skriver lader sig næppe med Sikkerhed afgøre. En Sammenligning mellem MS.et og nogle egenhændige Breve fra Knud Gyldenstjerne (i Rigsarkivet) viser udprægede Lighedspunkter, men ogsaa enkelte Afvigelser, der imidlertid let forklares ved, at der mellem Brevene og MS.et sikkert ligger over en halv Snes Aar. MS.ets hele Karakter taler for, at vi her har Forfatterens egen Nedskrift. 397

✂ Som det ses bestaar Strofen af 7 Linjer, i hvilke Rim og betonede Stavelser fordeler sig saaledes: a b a b c c b, 4343443. Denne Form har Palladius beholdt, men han har bedret paa Rim og Rytmer:

Palladius Str. 12.

✂ Pilatus suarede aff sin forstand/
Jeg kand icke andet fornemme/
End Jesus er en wskyldig Mand/
Huor for skal ieg hannem dømme?
Da raabte de Jøder huer oc en/
Oc sagde/ du est icke Keyserens ven/
Om du lader hannem vndkomme.

✂ Til saadanne rent formelle Ændringer indskrænker Palladius' Bearbejdelse sig i adskillige Strofer, saaledes i Begyndelses- og Slutningsstrofen, der i MS.et og Salmebogen lyder:

Hdskr. Str. 1.

✂ O almektigeste Gud fader wthi evighed/
wden all begyndelße oc ænde/
Jegh troer paa tegh och wisselich wed/
som skrifften giffuer klart til kiende/
at mett thin ord oc Guddoms krafft
haffuer thu hemmelen och Jorden och altingh skabth
och then fyrste mand och quinde.

Hdskr. Str.34.

✂ Thet er myn trøst oc stadich tro/
at Cristus myn kiere broder
schall giffue meg thet euighe Liiff och Roo
hoos Gud myn hemmelsche fader
till euig thid met giede och frøyd
for sin horde pine och bitter død/
Hand lader meg aldrig forfare/
Thi kand meg aldrig skade. amen.

Palladius Str. 1.

✂ O Gud vor Fader i euighed/
vden all begyndels oc ende/
Jeg troer paa dig oc wisselig ved/
som scrifften giffuer til kiende/
At du haffuer met din Guddoms Krafft/
Himmel oc Jord oc alting skabt/
Den første Mand oc Quinde.

Palladius Str. 29.

✂ Det er min trøst oc stadelig tro/
At Christus min kiere broder
Skal giffue mig det euig Liff oc ro

✂ Hoss Gud min Himmelske Fader/
Til euig tid met glæde oc fryd/
Effter denne forgengelig timelig død/
Hand lader mig aldrig forfare.

398

✂ Alligevel - dette er Undtagelsen. Som Regel er Palladius' Bearbejdelse langt mere gennemgribende. Her er et Par karakteristiske Exempler:

Hdskr. Str. 4.

✂ Jeg troer och at Christus 1 hand bleff och forroyd
aff jen syn eghen discipeler/
Hans naffn war Judas Jscariott
Jen aff de xii aposteler/
Han solde syn gud 2 oc Hemmerigh
och kiøbthe sigh pine evinneligh
oc myshobtes thin guddoms Naade.

Hdskr. Str. 10.

✂ Bispen och the skrifftlerde besluthet jet Raad
om morgen gantz betymeligh/
saa toge the Christum thet wskyldige blodh
och fulde hannem alle samdrecktelig
for poncii pilati dom
the skyllinger och wintnesbyrd the bare fram
war løgen och dickthet falskeligh.

Palladius Str. 4.

✂ I Jøde Land gick hand omkring/
Guds ord at Predicke oc lære/
Met sine Mirackel oc vnderlige ting/
Beuiste sig Gud at være/
Oc Lazarum bad hand opstaa/
Der hand vilde til sin pine gaa/
Judas monne hannem forraade.

Palladius Str.8.

✂ Om morgenen vel betimelig tid/
Det første de vilde da giøre/
Jesus monne de samdrectelig/
Hen til Pilatum føre/
De løye paa hannem for Ræt oc dom/
De sagde hand actede icke Keyseren aff Rom/
Det maatte Pilatus høre.

✂ I nogle Tilfælde har en ligefrem Omdigtning fundet Sted. Saaledes gengiver Gyldenstjerne Korsfæstelsen i følgende Strofer:

Hdskr. Str. 18-19.

✂ Szo Rychte the Christum blodt nogen vd
aff alle syn blodige kleder/
so ther fulde met bode kiødt 3 och Hud
Hans Krop begunte at bløde/
och all hans schabning war platt foruend/
for alle the mennesche hannem før haffde khiendt
ther offuer motte hierter bløde. 4

✂ Szo kaste the Christum paa korset ned
Hans Hender och føder vdstrakthe
och sloge them ygemmell met horde Jernspeger

*1 opr.: Christus thin søn. *2 opr.: Herre. *3 opr.: skind. *4 senere tilføjet: och Bom ynckeligt och Børgelig er at høre. 399

✂ till korsett Baa langth the rakthe/
och reysde saa korset op met macht
then pine ynd till Cristi hierte stack
wden twill huo thet wil ackte.

✂ mens Palladius sammentrækker Beskrivelsen og fjerner de mest drastiske Steder:

Palladius Str. 16.

✂ Oc der de komme til Golgatha/
Jesum monne de Kaarsfeste/
Mellem to Røffuere hengde hand da/
Det skede alt for vort bæste.
Hand robte paa Kaarssit met høyer røst/
O Fader forlad dem deris brøst/
De vide icke huad de giøre.

✂ I det hele er Gyldenstjernes 34 Strofer blevet til 29 hos Palladius - og det kunde være langt nok. 1 Noget Spor af Forfatterens Katolicisme finder vi ikke i Salmen, derimod er den, som de ovenfor anførte Vers vil have vist, stærkt præget af hans Hjemstavnsmaal. Mens Palladius' Rim væsentlig hviler paa Skriftsproget, saaledes som det fremtræder paa Tryk, er Gyldenstjernes Rim dannet efter Øret - vel at mærke efter en Jydes Øre. I det ovenfor anførte V. 19 er Rigssprogets ned [x] -speger et ynkeligt Rimpar, men omsat til vestjydsk næj'r [x] spoej'r er der intet i Vejen; i V. 17 rimes frem paa hannem ; det duer først, naar man læser fram [x] ham ; paa samme Maade forholder Skriftsprogets børn [x] løn i V. 27 sig til Mundartens: bø'n [x] løn , Skriftsprogets hans ord [x] creatar i V. 25 sig til det levende Sprogs hans u'r [x] kretu'r o. s. v. Og som det gaar med Rimene saaledes med Rytmen; først naar man sløjfer de trykløse Endestavelser, bliver der Mening i Knud Gyldenstjernes Metrik. Selv om han derfor ikke er nogen stor Poet eller Sprogmester, er det uretfærdigt, naar man - idet man ikke har taget Hensyn til disse Forhold - har frakendt ham al Sans for Rytme og Rim. 2

*1 Jfr. Biskop A. Chr. Bang, se ndf. S. 399. *2H. F, Rørdam , der har udgivet hele Salmen efter Manuskriptet i Kirkehist. Saml VI. 428 ff., skriver her, at det ofte er vanskeligt at finde ud af, hvor Verslinjerne ender [i Orig. er der ingen Linjedeling], da Rimene er saa mangelfulde, og der saa godt som ikke er Tale om Rytme. Og i Biogr. Lex. skriver Heise om Salmen, at "hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af poetisk Begavelse". Lignende Udtalelser findes hos Nutzhorn anf. Skr. II. 61. 400

✂ Gyldenstjerne-Palladius' Passionssalme findes i alle Udgaver af Hans Thomissøns Salmebog og optoges i Gradualet 1573, hvor den foreskreves som Introitus Langfredag. Fra Gradualet gik den over i Kingos Salmebog og senere i Pontoppidans. Desuden findes den i de ovenfor nævnte "fuldstændige" Salmebøger fra 17. (og 18.) Aarh. Den er ved Siden af Salmen "Hvo som vil salig udi Verden leve" den af Palladius Salmer, der har faaet størst Udbredelse og holdt sig længst. Hos de stærke Jyder, hvor Kingos Salmebog stadig bruges (se ovf, S, 380), synges den endnu som Indgangssalme Langfredag. Ogsaa i visse Egne af Norge har den som saadan holdt sig ned mod vor Tid. Biskop A. Chr. Bang fortæller saaledes i sine Erindringer, at han - fra sit Barndomshjem i Nordland - mindes, hvordan denne endeløse Salme gjorde Langfredag-Gudstjenesten uudholdelig lang. 1

✂ Salmen er optrykt efter Hans Thomissøns Salmebog hos Brandt og Helweg I. 58 f. og hos Nutzhorn II. 58 f. efter Gyldenstjernes Manuskript er den som nævnt optrykt i Kirkehist. Saml. VI. 428 f.

✂ Melodien er i moderne Form meddelt hos Nutzhorn anf. St. hvorefter den er gengivet ndf. i Noterne. Historiske Oplysninger om den findes hos Nutzhorn II. 63.

*1 A. Chr. Bangs Erindringer 3 , 1909, S. 75: "Men saa var der Formiddagsandagten. Først sang vi da Salmen i Kingos Salmebog "O Gud Fader i Evighed, uden al Begyndelse og Ende"; det grøsser endnu i mig, naar jeg tænker derpaa, thi den udgør ikke mindre end 25 lange Vers".

✂

En skøn Vise/ om vor Christelige Troes
Artickler/ oc besynderlige om vor Herris Jesu Christi pines
Historie/ giort aff Erlig oc Velbyrdig Mand/ Knud
Gyldenstiern til Tim/ oc offuerseet aff
Doctore Petro Palladio.

✂ 1. O Gud vor Fader i euighed/
uden all begyndels oc ende/
Jeg tror paa dig oc visselig ved/
som scrifften giffuer til kiende/
At du haffuer met din Guddoms krafft/
Himmel oc Jord oc alting skabt/
Denn første || Mand oc quinde.

✂ 2. Jeg tror ocsaa paa Jesum Christ/
Gud Faders Søn allene/
Vndfangen aff den Hellig Aand vist/
Fød aff Jomffru hin rene/
Maria heder den Jomfru skøn/
Som hand tog aff sin Manddoms køn/
Vor Frelsermand allene.

402

✂ 3. I Bethlehem fødde Maria sin Søn/
Hane Hellig velsignede Moder/
Til hielp oc trøst all Menniskens køn/
Vilde hand da være vor broder/
Nu er Christus baade Gud oc Mand/
Det bør oss alle at tro for sand/
Om wi ville salige vorde.

✂ 4. I Jøde Land gick hand omkring/
Guds ord at Predicke oc lære/
Met sine Mirackel oc vnderlige ting/
Beuiste sig Gud at være/
Oc Lazarum bad hand opstaa/
Der hand vilde til sin pine gaa/
Judas monne hannem forraade.

✂ 5. Der nu Christus Guds eniste Søn/ ||
Gaff sig i Dødens fare/
Langfredag nat hand giorde sin bøn/
Met sued oc Blodige taare/
Da bleff hand fangen i Vrtegaard/
Aff Judas oc den Jødeske skar/
Apostlene monne fra hannem vige.

✂ 6. For Menniskens skyld tro wi nu fast
Loed hand sig fange oc binde/
At hand der met aff Synd oc last
Vilde fri oss fra vore Fiende/
Fra Helffuedis pine oc euig død/
Som Adam vdi Paradiss brød/
Guds bud vnder euig pine.

✂ 7. De sende hannem først ind til Annas/
Der møtte hannem sorrig oc møde/
Oc strax der nest til Caiphas/
De hastede met hannem til døde/
Met løgn oc falsk oc stor wret/
Som de hannem giorde den gantske nat.
Peder monne hannem forsuære.

403

✂ 8. Om morgenen vel betimelig tid/
Det første de vilde da giøre/
Jesum monne de samdrectelig/
Hen til Pilatum føre/
De løye paa hannem for Ræt oc dom/
De sagde hand actede icke Keyseren aff Rom/ ||
Det maatte Pilatus høre.

✂ 9. Der hand forstod den sag i grund
Som de for hannem berette/
Viste hand vel at den Jødiske fund
For had oc affuind vilde trette/
Mod Jesum den wskyldige mand/
Hoss huem hand ingen døds sag fand/
Dog loed hand hannem hudstryge.

✂ 10. Hans tienere toge hannem ind met hast/
Kalde sammen den gantske Rode/
En Krune aff Torn giorde de vel fast/
Den sette de paa hane Hoffuit/
De spøtte oc sloge oc giorde hannem vee/
Gaffue Rør i haand oc fulde paa knæ/
En Konge de monne tilbede.

✂ 11. Saa kaste de offuer hans blodige krop
It gammelt Purpur klæde/
Met spe oc spot reyste de hannem op/
Pilatus loed hannem vdlede/
Da stod tilsammen den Jødiske hob/
De fulde hannem offuer met skreg oc rob.
Lad hannem kaarøfestis til døde.

✂ 12. Pilatus suarede aff sin forstand/
Jeg kand icke andet fornemme/
End Jesue er en tvskyldig Mand/
Huor for skal ieg hannem dømme? ||
Da robte de Jøder huer oc en/
Oc sagde/ du est icke Keyserens ven/
Om du lader hannem vndkomme.

404

✂ 13. Her maatte Pilatus giffue sig tafft/
Der hand fick Keyseren at høre/
All hans Retfærdighed miste sin krafft/
Oc hand loed sig forføre/
Oc fryctede mere for Keyserens had/
End for Christi retfærdige Sag/
Som mange dis værre end nu giøre.

✂ 14. Pilatus tode sine hender i Vand/
Wskyldig vilde hand da være/
Oc dømde saa den wskyldige Mand/
Som Jøderne monne begære/
Jeg er wskyldig i denne Mands blod/
De robte igen met it friit mod/
Hans Blod skal offuer oss komme.

✂ 15. De lede hannem vd til Hoffuitpande sted
Sit Kaarss maatte hand selff bære/
En Stor Almue da fulde hannem met/
Som græde oc gaffue sig saare/
Du Sions Daatter græd icke for mig/
Men du maat nu vel græde for dig/
For din wlycke vil komme.

✂ 16. Oc der de komme til Golgatha/
Jesum monne de Kaarøfeste/ ||
Mellem to Røffuere hengde hand da/
Det skede alt for vort bæste.
Hand robte paa Kaarssit met høyer røst/
O Fader forlad dem deris brøst/
De vide icke huad de giøre.

✂ 17. Der stod omkring den menige mand/
De spottede hannem mangelunde/
Den suare pine taalde hand/
Vdi tre gantske stunde/
Saa gaff hand strax der op sin Aand/
Oc den befalede sin Fader i haand/
Oc døde for Synderne vore.

405

✂ 18.Der hand vaar død/ strax en aff dem
Hand loed sig icke fortryde/
Men tog it Spiud oc traadde der frem/
Stack op i Christi side/
At Spiudet i hans Hierte stod/
Der vdrand baade Vand oc Blod/
Sancte Hans det klarlig bescriffuer.

✂ 19. Seph aff Arimathia kom/
En dristelig gierning hand giorde/
Hand bad Pilatus strax der om/
At hand maatte Christum iorde/
Saa tog hand Christi Legem der aff/
Oc lagde det i sin egen graff/
Der til hialp Nicodemus. ||

✂ 20. Christus oc ned til Helffuede foer/
At tage til fange oc binde/
Den gantske Dieffuelens mact saa stor/
Der offuer hand seyer monne vinde/
Hand krystede hans hoffuit oc Helffuede brød
Forhuærffuede det met sin pine oc død/
At wi skulde aldrig fordømmis.

✂ 21. Paa tredie dag i morgen stund/
Christus stod op aff døde/
Met Legem oc Siel baade karsk oc sund/
Frelste oss aff all vor møde/
I fyrretiue dage lod hand sig see/
Oc for sin Apostle sig betee/
I Verden hand dem vdsende.

✂ 22. Saa foer hand op til Himmelen/
Der de fyrretiue dage haffde ende/
Oc strax her ned til bage igen/
Hand oss den Hellig Aand sende.
Nu sidder Jesus baade Gud oc Mand
Alt hoss sin Faders høyre haand/
Der monne hand for oss bede.

406

✂ 23. Der fra er hand oc ventendis/
At dømme baade leffuendis oc døde/
De gode bliffuer tilskenckendis
Det euige Liff oc glæde/
De onde faa hannem der oc at see/ ||
Saa stødis de ned til euig vee/
Vdi Helffuedis Ild at brende.

✂ 24. Jeg tror oc paa den Hellig Aand/
Som mig skal styre oc raade/
Forøge min tro oc ret forstand/
Oc giffue mig aff sin naade/
At ieg skal rettelig frycte Gud/
Samtycke hans villie oc holde hans bud/
Min fattige Neste til gode.

✂ 25. Der til er oc den hellig Aand
Oss arme Menniske til gode/
En hielper oc husualermand/
At giffue dem trøst oc glæde
Som kalde paa hannem i sorrig oc nød/
Met stadelig tro i liff oc død/
Dem vil hand aldrig vndfalle.

✂ 26. En hellig Kircke oc Christen samfund
Tror ieg i Verden at være/
Det Folck som pinis i allen stund
For Christi ord oc lære/
De haffue tilsammen en tro en daab/
Til Christum sette de all deris haab/
Hand er deris salighed allene.

✂ 27. Jeg tror oc veed det visselig/
At Gud vor Himmelske Fader
Hand er oss mild oc miskundelig/ ||
Oc oss vor Synd forlader/
For eniste Christi Pine oc Død/
Giør hand oss fri aff all vor nød/
Thi kand oss aldrig skade.

407

✂ 28. Jeg veed ieg skal igen opstaa/
Enddog de mig begraffue/
Oc wforkrenckelig her fremgaa/
Ingen tuil der paa kand haffue/
Det er aff Guds besynderlig krafft/
At alle de Menniske som hand haffuer skabt/
Skulle da opstaa aff døde.

✂ 29. Det er min trøst oc stadelig tro/
At Christus min kiere broder
Skal giffue mig det euig Liff oc ro/
Hoss Gud min Himmelske Fader/
Til euig tid met glæde oc fryd/
Effter denne forgengelig timelig død/
Hand lader mig aldrig forfare.