Palladius, Peder Hen hoss Babylonis flod

Den CXXXVII. Psalme/ Super flumina
Babylonis etc. Vdset paa danske/ alle fattige fortrengde
Christne til Saligheds trøst oc
husualelse.
D. Petrus Palladius.
Til alle Sogneprester i Danmarckis oc Norgis Riger.

DEi gratiam & pacem per JESVM CHRISTVM. Kiere Christne brødre oc medtienere i Guds ord/ De Ord som Christus vdsende sine Apostler met/ Ecce mitto vos/ sicut oues/ in medio luporum. Matth. 10. ville altid være sande/ met hans hellige Ords tienere her paa Jorden. Huorfor endog at ieg skencker eder allesammen denne merckelige Dauids Psalme til Nytaars gaffue/ Dog haffuer ieg beskicket den de Sogneprester iblant eder/ besynderlige til Saligheds trøst oc husualelse/ som bo saa gaat som i Fengsel/ oc trengie aff det Babylonske Horfolck/ Voldsmend/ oc andre Wgudelige halse/ som icke mere maa lide Guds ords tienere eller Guds fattige Faar/ end som de wgudelige Hed- || ninge maatte lide Guds folck i det Babylonske fengsel/ bedendis at i siunge altid gierne denne Psalme/ met det Haab/ at den som vdfride sit Folck aff det Babylonske fengsel/ oc betalede de Wgudelige deris forfølgere oc fortryckelse/ hand ocsaa naadelige vil see til eder/oc betale eders wuennere/ for huessVjold oc wret eder kand ske aff dem/ der som de icke ville rette sig/
oc i ville fremdelis foracte Babylon/ oc henge
hart ved Zion. Dominue Jesus vos
conseruet et consoletur/
AMEN .
M. D. liiij.

370

1. Hen hoss Babylonis flod
sade wi tilsammen met sorrigfuld mod
der wi vaare fengslede i Babylon
oc græde saare der wi tenckte paa Zion.

2. Wi hengde vore Harper op i de Pile/
Som der vaare/ thi wi finge ingen huile/||
De spottede ossi Babylon/
Siunger (sagde de) en Psalme/ som i pleyede i Zion.

3. Der til Suarede wi baade quinde oc mand/
Huorlunde kunde wi siunge i fremmede land/
Men glemmer ieg dig Jerusalem oc Zion/
Da glemmer ieg min høyre haand her i Babylon.

4. Min tunge maa klynge ved min gane/
Om ieg glemmer dig/ oc dig saa forhaane/
Om ieg giør ey Jerusalem oc Zion
Til min største glæde her vdi Babylon.

5. O Herre Gud kom Edoms børn da ihu/
Naar du vilt giffue Jerusalem huile oc ro/
Sla ned sla ned (sagde de) huad der er vdi Zion
Oc fører Folcket fengslet hen til Babylon.

6. Du Babylons dotter vilt jo faa it meen/
Naar dine fiender slide dine børn til en steen/
Salig er den/ som kand betale Babylon/
Alt det onde som hun haffuer giort Zion.

7. Salig er den/ som kand betale Paffuen i Rom/
Alt det onde som hand haffuer giort Christendom.