Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

↩

III.

✂ Palladius' Oversættelse gengiver Originalen saa ordret, som Sproget tillod det, ja vel lidt til. Dog er der, som i alle hans Oversættelser 1 , en udpræget Lyst til at gengive det enkelte Ord ved flere synonyme: entplössung oversættes ved nøgenhed/ blotelse oc barhed (S. 30 L. 17), büssen vnd klagen ved angrer/ røffuer oc klager (S. 32 L. 8), gedancken ved tancker oc huskud (S. 35 L. 30), vnauffhörlich ved vden al ophørelse oc affladelse (S. 36 L. 9 f.), erschrecken ved frycte oc forskreckis (S. 36 L. 29), geboren ved afflede oc fød (S. 36 L. 30), solche grosse vntugent ved saadan stoer oc suar wtuct oc wdygd (S. 37 L. 28 f.), zu sehen ved at see oc skuoe (S. 40 L. 12 f.) o. s. v.

✂ Som Prøve paa Oversættelsen kan følgende Stykke tjene:

Orig.udg. 1555 (Bl. E 1 v ).

wie gar fleissig wird sich der liebe Adam vor aller entblössung gehütet / vnd mit seiner lieben Eua mit dem beltz sich bedecket haben/ zu vermeiden vnd zudempfen seiner vorderbten natur böse lüste vnd anreitzung .

Oversætt. 1556 (ndf. S. 32 L. 20 ff.).

Huor saare flittelige haffuer vor Kære fader Adam/ voctet oc beuaret sig f or al barhed och nøgenhed / oc haffuer met sin kære Eua/vel bundet om sig oc teckit sig til / met den skindkiortel at forhindre/ dempe oc nedlegge hans forkrenct natur/ onde begeringer/ løst oc tillaackelse til Synd 2 .

✂ Karakteristisk for den kraftige Maade, paa hvilken *1 Jf. Bind II. S. 89 f. *2 De tautologiske Udtryk fremhævet af Udgiveren. - En Sammenligning mellem den højtyske Original og en samtidig nedertysk Oversættelse viser i denne sidste en lignende Tendens til Anvendelsen af Tautologier. Undertiden er det det samme Ord som gengives tautologisk i den danske og den nedertyske Oversættelse, som naar Originalens schmuck oversættes ved schmück vnd schonheit i den nedertyske Udg. og ved smycke oc prydelse i den danske Udg. (ndf. S. 32 L. 17); sjældent er den nedertyske Text ordrigere end den danske, som naar den gengiver die Pluderichen hosen ved de foddigen/ karnappeden/ schendigen/ taltergen Hasen , hvor Palladius nøjes med deris forkludede Hoser (ndf. S. 35 L. 15); som Regel distancerer Palladius' Overdaadighed paa Ord ganske den nedertyske Oversætters. 18 Forfatteren fremstiller det forargelige ved den ny Mode og Oversætteren understreger Forfatterens Udtryk, er dette Stykke:

Musculus Bl.C4 r .

.. vnsere junge gesellen lassen [jn] so kurtze röck vnd mentel machen/ die nit die nestel/ geschweig dann den latz bedecken/ Vnd die hosen so zu ludern lassen/ den latz forn also mit hellischen flammen vnd lumpen/ vnmenschlich vnd gros machen/ die teuffel auff allen seitten lassen also raus gucken/ dann allein zum ergernis vnd böser anreitzung der armen vnwissenden vnd vnschüldigen meidlein/ welche was sie für gedancken not halben vnd vnwiederstreblich fassen vnd haben müssen/ nach dem du jn also für die augen tritest/ geb ich dir selber zubedencken/ du weist es auch vnd thust es darumb/

Palladius ndf. S . 35 L. 23 ff .

.. vore vnge Kompaner lade gøre dem saa stackede Kiortler oc Mantler/ som icke kunde skiule Remmerne/ end sige Kilen/ oc lade saa forklude deris Hoser/ oc lade gøre Kilen faar paa met Helffuedis flammer oc klude/ wmaadelig stor/ at Dieffuelen sidder oc kaager der vd paa alle sider/ aleniste til forargelse oc it ont exempel/ ia at arme vanuittige oc wskyldige Piger forledis oc forlaackis der aff/ ia skendis oc voldtagis der aff 1 / thi huad for tancker oc huskud de nødis til at faa der aff/ i det at du saa treder frem vnder øyen faar dem/ giffuer ieg dig selff at betencke/ du veedst det vel oc gør det ocsaa der faar/

✂ Lignende Forstærkelser af Originalens Udtryk findes ikke sjældent, se Noterne til S. 29 L. 10, S. 31 L. 6, S. 37 L. 20 o.fl.

✂ Betegnende for Musculus' folkelige Sprog og Palladius' dækkende Gengivelse er følgende Stykke, hvor han - som det er hans Lyst - optræder som laudator temporis acti; Musculus hævder (BI. D l r f.:
"das jetzunder ein junger rotzlöffel/ ehe er noch das gele vom schnabel gar abwüschet/ mehr gelds zu einem par hosen haben mus/ als sein vater zum hochtzeit kleid/"
og Palladius gengiver med Originalens Friskhed (ndf. S. 37 L. 8 ff.):
"at en vng Bengel eller Spøttegøg skal nu langt førre end det gule voxer aff Nebbet paa hannem haffue flere Pendinge til it par Hoser/ end hans Fader haffde behoff til sine Brøllups kleder" *1 fremhævet af Udgiveren. 19 eller følgende Fremstilling af Forholdet mellem Tyskernes Ord og Gerning:

Musculus Bl. D 2 v .

das jetzunder mehr zucht/ scham vnd erbarkeit im Venus berg/ vnd vor zeitten in den hinderheusern gewesen ist/ als bey vns Deutschen/ die wir doch vns alle jetzunder Erbar/ Ersam/ vnd Ernfeste/ schreiben vnd nennen/ vnd nit so viel Erbarkeit/ Ehr vnd zucht haben/ als ein mucke mag auff dem schwantz weg füren.

Palladius ndf. S. 38 L. 33 ff .

der findis nu mere tuct/ blusel oc erlighed paa Venus bierg och waar i fordom tid i baghusene/ end hoss oss Tydske/ wi som dog scriffue oc neffne oss alle sammen paa denne dag/ Velbyrdige/ Æreborne oc Erlige o c haffue icke saa megit erlighed/ ære oc tuct/ som en Myg kand føre bort paa hendis stert.
eller denne kraftige Opfordring til at forhaane de Fyre, som trodsede Sømmeligheden:

Musculus Bl. E 2 r ff .

Darumb wolt ich wünschen/ damit sie es doch möchten erkennen/ wie feine gesellen sie weren/ vnd wie schon jn die hosen anstünden/ das die jungen auff der gassen sie mit dreck/ vnd die meid mit faulen eiern würffen/ das sie es doch fületen/ sintemal jn der teuffel die augen zugethan/ das sie es nit sehen können.

Palladius ndf. S. 42 L. 29 ff .

Der faar vilde ieg ønsket/ paa det de kunde kende dem selff/ huilcke deylige Kompaner de ere/ oc huor deylige deris Hoser staa dem/ at de vnge drenge paa gaden/ vilde kaste skarn paa dem oc Pigerne disligeste raadne Eg/ at de kunde dog føle det/ effterdi at Dieffuelen haffuer tilluct deris øyen at de kunde det icke see.

✂ Af Musculus' Skrift findes paa det kgl. Bibliotek to forskellige Udgaver fra 1555. De afviger i det typografiske Udstyr og i Ortografien, men stemmer iøvrigt overens, saa det næppe kan afgøres - og vist ogsaa er uden Interesse - hvilken af disse Udgaver Palladius har benyttet. De ovenfor gengivne Citater er citeret efter det Tryk, der maa formodes at være Originaltrykket 1 . At Palladius ikke har *1 I den ovf. anførte Udgave af Osborn gives en Bibliografi af Optryk, Udgaver og Oversættelser af "Hosedjævelen". Den danske Oversættelse nævnes dog ikke. Mærkeligere er det, at Osborn kun kender ét Tryk fra 1555, det her som Originaltrykket citerede. Af ortografiske Uoverensstemmelser mellem de to Tryk er den mest karakteristiske, at Originaltrykket regelmæssigt har Diftongen ei , mens Eftertrykket desuden har ai, ay (fx. anzaigen, -kait, bayde o. s. v.). 20 benyttet et senere Tryk, tør man slutte dels af, at han maa have oversat Skriftet i Begyndelsen af 1556 (Efterskriften er dateret 26. Febr.) og derfor daarligt som Grundlag kan have haft et Tryk fra samme Aar, dels af, at i Trykkene fra 1556 (og flg.) findes ikke det Rim om Hosedjævelen, som er gengivet i Palladius' Oversættelse (se ndf. S. 59 f.). Originaltrykket har Titlen Vom Hosenteuffel . Under Titlen findes et Træsnit af en Landsknægt med Pluderhoser og opslidset Trøje. En lille Djævel staar ved Vejen og en anden sidder paa hans Skuldre og hvisker ham i Øret (se hosstaaende Gengivelse). Efter Titelbladet følger det ndf. omtalte Rim og derefter kommer Musculus' Tale, der har følgende Overskrift: Vom zuluderten zucht vnd ehr erwegnen/ Pluderichten Hosen Teuffel/ vormanung vnd warnung .