Stambogen.

✂ "Der levede for hundred Aar
"I Dans Elysium en Hertug uden Mage
"I Fortids, den Tids, og i vor Tids Dage -
"Hans Navn, hvis Minde sikkert ei forgaaer,
"Var Fredrik Chrtstian; hans Hertuginde
"Var Jordens favreste, forstandigste - maaskee,
"Ved mere nøie til at see -
"Selv eeneste naturlige Fyrstinde;
"Den største Roes af deres Mund,
"Som i de Tider begge kiendte,
"Var den: hinanden de fortiente!
"Saa god var han, saa elskelig var hun.

✂ "Hvad dem især udmærkte selv i Norden,
"Hvor Despotie,
"Pedanterie,
"Og Slaverie
"Dog ingentid almindelig er vorden,
"Var denne viise Liberalitet,
,"Som planter, nærer og udbreder
"Den blomstrende Humanitet,
"Hvis Frugt er Dyder og Lyksaligheder.
71 "Min Fârfârs Fâr, en dengang taalt Poet,
"I hvis Forsøg du tidt Louises Navn har seet -
"En Vandrerom i Østen og i Vesten,
"Men ganske skikkelig og ærlig Mand for Resten,
"Just levede paa samme Tid,
"Og nød den ham af mig saa tidt misundte Lykke,
"I Gravensteen og i Augustenborg
"At glemme hele Livets Sorg
"Ved Synet af Naturens Mesterstykke -
"Han hyldede det ædle Fyrste-Par
"Med en Hengivenhed og Troskab uden Lige,
"Hans Hiertes Helt var Han, Hun dets Heltinde var,
"Som os hans beste Digte sige;
"Hans hemmelige Dagbog, som engang
"Du arver efter mig, fortæller og, hvorlunde
"Han alting skyldte dem; i Sygdom og i Trang
"Hans Ungdoms første Dage tungt henrunde,
"Da fandt ham Fredrik Christian, og see!
"Ved hans Beskyttelse blev Sundhed, Lyst til Livet,
"Udkomme, huuslig Fryd og Virksomhed ham givet,
"Han Mand og Fader blev - og vore sidste tre
"Forvandskabskuld den Hertug Livet skylde,
"Hvis Billed hist du seer i Marmor paa min Hylde.

✂ "Vor Stammefader, havde han ei vær't,
"Vist ugift var af Slægters Rad forsvundet;
"Først da han Fredrik og Louise havde fundet,
"Fandt han sit Livs Forøgen noget værdt.
"I Dag, min Søn, for hundred Høste siden
"Han helligholdt i Gravensteen
"Den Fødselsdag, vi signe hver og een
"I vor Familie. Min Fârfâr, dengang liden,
"Knap halv saa stor som du, en tvendeaarig Pog,
"Opledte Billeder i denne Bog,
"Hvori hans Fader skrev, hvad du nu lærer stave:"
72 " "Den ott' og tyvende September skal hvert Aar,
" "Saalænge som min Slægt bestaaer,
" "En festlig Rang i vor Calender have.
" "Paa denne Dag blev Hertug Fredrik fød.
" "Den Roe, den Fryd, jeg her i Livet nød,
" "Meer eller mindre var hans Gave.
" "Og du, min Søn, som fyldte tvende Aar
" "I Gaar,
" "Dig denne Stambog hellig være!
" "Din Søn, din Sønnesøn, til sidste Led den lære,
" "At signe Mindet af en Mand,
" "Hvis Priis jeg, mens han lever, et fortæller,
" "For ei med Povler- og med Peter-greller
" "I samme Protocoll at skrives an.
" "Hvad, efter hundred Aar, man skriver eller siger,
" "Kan dog vel, haaber jeg, et meer sees an som Smiger." "

✂ Saa talte, mens han tog af arvet Giemme frem
En Hob Reliqvier, i stadfelige Rader,
Aar atten hundrede halvfemsenstiv' og fem,
Min Sønnesøns den ældste Søn, som Fader,
Sin lille Fredrik til, der mærksom stirred' paa
Den Herlighed, han første Gang nu saae:
"See her, min Søn, det Kæreste, jeg eier,
"Den Daase hist, og dette Uhr, og her
"Hvad, skiøndt for hundred Aar alt visnet, dog opveier
"Og overtræffer alt, hvad blomstrer fiern og nær:
"En Rose, visnet paa Louises Bryst,
"Min Fârfâr Carl forært, og disse Blade
"Af en hans Fader skiænket Blomstpleiade,
"Der af Louises Haand ham straalte Himlens Lyst!
"Det alt tilhører Dig, hvis du vil lydig være,
"Med denne Stambog, som, fra Søn til Søn,
"Vor Slægt har lært, og skal fremdeles lære
"Din Stammefaders deri skrevne Bøn:
73 " "O! Himmel! lad for mig min sidste Slægt end prise
" "Vor Fredrik Christian og hans Louise! " "

✂ O du! hvis ædle, skiønne Siæl,
Hvis Sandhedskiærlighed og Lyst ved Andres Vel,
Hvis rene Villie jeg kiender!
O du min Vækker, min Velgiører, og min Ven!
Lad paa din Dag den Tak, som i mit Hierte brænder,
Jndklædt i Drømmen om den samme Dag igien
Om hundred Aar, dig et mishage!
Den Sang, hvori jeg her fortalte den,
Skal Ord for Ord min sidste Søn gientage.