Til min Ven.

✂ Elskværdig kaldte jeg alt mangen Gang
Den første bedste Ven, især i Sang,
For Versets eller Rimets Skyld. - Desuden,
Hvad finder ei den unge Digter saa?
Slet ingen Ting han ved sit Værd lâr staae,
Lâr ingen Mand og ingen Kone gaae,
Som andre got Folk, med et koldt: "saa saa",
Men kysser, hvad han ikke slaaer paa Snuden -
Det er Poetmaneer, saa længe til
Poeten kommer til Skiæls Aar og Alder,
Der gierne seent og selv, som mangen paastaae vil,
I Grunden aldrigen indfalder. -
Det være, som det vil, den Dag i Dag,
Med mine Fyrretyve paa min Bag,
Elskværdigt Epithet jeg ingen let paalyver.
Erfaring mig har lært Oeconomie
Med alle Ting, og selv i Poesie
Jeg holder sparsomt Huus med Kys og Næsestyvre
Naar jeg elskværdig altsaa kalder Dem
Med Overlæg, med alle mine Fem,
Mod alle Tryllerier hærdet,
De frit kan stole paa, De er det.