✂ Dette og det næste Bind indeholde Baggesens Riimbreve og poetiske Epistler. Under denne Benævnelse har Digteren selv udgivet to Samlinger, nemlig: eet Bind "Skiemtsomme Riimbreve" paa Brummers Forlag, Kbhvn. 1807 (Novbr. 1806), og eet Bind "Poetiske Epistler" Kbhvn. (Oktbr.) 1814, paa eget Forlag; men nærværende Udgiver har ved de Baggesenske Digtes Indordning under denne Kategori maattet opgive at følge den i de ovennævnte to Samlinger givne Anviisning, fordi han ved at anvende Analogien fra disse Samlinger paa det øvrige foreliggende Stof, navnlig da paa de efter Udgivelsen af de Poet. Ep. 1814 fremkomne Digte, vilde være kommen til under denne Afdeling at medoptage saagodtsom alle de udtrykkelig til en bestemt Person stilede Poesier, selv om disse ganske savne det Eiendommelige, som netop skulde være et betegnende Særkjende for hele den heromhandlede Baggesenske Genre. Bed dette Eiendommelige forstaaer Udgiveren nemlig, foruden Meddelsernes individuelle og mere eller mindre fortrolige Charakteer: først, den umiddelbare, ubundne Hengivelse til Øieblikkets Indskydelse, hvor det overgivne, spillende og sprudlende Lune med sine hyppige Digressioner, snart til den ene Side og snart til den anden, tager Alting med (Digterens egen Individualitet ikke engang undtagen), Stort og Smaat, det Høie med det Lave, Graad og Latter, det Hele i en broget Afvexling; og dernæst den mesterlige Indklædning i denne bedaarende, harmoniske Form,
✂
........ "hvis Sølvflud ruller
Med lette Bover, Bækkens Rislen lig,
Mens giennem klare Hvirvlers Smilehuller
Hver Tankes Steen paa Bunden viser sig";*)
✂ kort sagt - thi indtil en vis Grad betinges Kategorien netop af selve Bersemaalet - i disse lette
✂
"Bers paa Riim, der trækkes ud og ind
Alt efter Musens løierlige Sind",
✂ der af Baggesen selv oftere fremhæves som eiendommelige for hele denne, af ham selv skabte Digtart (see nærv. Udgaves 1ste Bd., S. 319-20). Under Hensyn til disse Egenskaber, der særlig betegne Hovedmassen af Baggesens Riimbreve og Epistler, nemlig dem, man kunde kalde de skjemtsomme, men som ogsaa, med den af Forholdet følgende Modifikation, gjenkjendes selv hvor Skjemten stundom viger for den ramme Alvor, hvor Tonen slaaer om og bliver endog skaanselløst snærtende og revsende, har Udgiveren altsaa væsentlig foretaget sit Balg, dog saaledes at Bersemaalet alene naturligviis ikke har været ham nok til at stemple et Digt som henhørende til denne Kategori, ligesom han paa den anden Side heller ikke har kunnet bestemme sig til fra denne Afdeling at udelukke en virkelig Tilskrift, alene fordi den ikke var skreven i hiint eiendommelige Bersemaal. I de stundom tvivlsomme Tilfælde - thi iblandt den hele Masse af meer eller mindre reen epistolær Poesi har det ikke altid næret let at træffe Balget - har han taget sin Bestemmelse efter bedste Skjøn og efter nøie Overlæg, uden derfor at turde troe overalt at have truffet det absolut Rette.
✂ Den første af de forannævnte Samlinger udkom under Baggesens Ophold i Kjøbenhavn fra 14 Aug. 1806 til 26 Mai 1807, i hvilket Tidsrum han foruden anden literær Birksomhed endvidere deels udgav, deels gjorde færdig til Udgivelse: to Bind "Eventyrer og comiske Fortællinger" 1807 (Decbr. 1806 og Foraaret 1807), hvis Indhold findes optaget i nærv. Udgaves 1ste Bind; "Giengangeren", eet Bind (Febr. eller Marts) 1807; eet Bind "Nye blandede Digte" (Mai) 1807; og. endelig eet Bind "Digtervandringer" 1807 (Fortalen dateret: Kiøbenhavn, mod Enden af Mai, 1807), som er en ny Udgave af Størsteparten af "Labyrinten" I, 1792.
✂ Bed sin Tilbagekomst til Danmark i Aug. 1806 var Baggesen overalt bleven modtaget med en Hjertelighed og Belvillie, der langt overtraf hans Forventninger, og i de første Uger af hans Ophold i Kjøbenhavn lagde Besøg og Indbydelser stærkt Beslag paa hans Tid; men efterhaanden som Opholdet forlængedes - det skulde fra først af kun have varet i 3 Uger, men deels med og deels imod hans Billie kom der til at hengaae 3 Fjerdingaar, 269 inden det blev til Alvor med Tilbagereisen til hans i Frankrig efterladte Huistru -, og især efterat han var traadt i intimt Benskabsforhold til Anders Sandøe Ørsted og dennes aandrige og elskværdige unge Hustru Sophie, Oehlenschlägers Søster, trak han sig mere og mere tilbage fra Selskabstivet og sine øvrige Venner og Bekjendte for, som en Førberedelse til den nye Fraværelse, der stundede til, ikkun at lade sin "Skygge", d. e. sit ovennævnte seneste literære Esterladenskab, blive tilbage her i Hjemmet.
✂ De "Skiemtsomme Riimbreve", med Motto:
✂
- - - - ut sibi quivis
Speret idem - - - -
Hor.
✂ ledsagedes af følgende