Baggesen, Jens Uddrag fra Riimbreve og poetiske Epistler. 1. Samling, 1784-1808. - 1890

- -, - 4. Marly] I den lille By Marly (Marly-la-Machine ell. Marly-le-Roi). nær ved St. Germain-en-Laye, omtrent fire franske Miil fra Paris, bekjendt for de hydrauliske Maskiner, hvorfra Bersailles's prægtige Kaskader og Bandspring tidligere forsynedes, havde Bagg. for den Arv, der var tilfalden hans Hustru Fanny ved hendes Faders Død (see nærv. Bd. S. 314, Anm. til S. 98 L. 3), i Aaret 1804 kjøbt et Huus med tilhørende Have, som han kaldte la Violette, og som han besad, indtil Landstedet, efter hans Hustrues og Sønnen Pauls Død, i Foraaret 1823 blev bortsolgt. Bagg.s bevægede Livsforhold førte det imidlertid med sig, at han kun i forholdsviis kort Tid og aldrig længe ad Gangen kom til at beboe denne Eiendom; i Tidsrummet fra Efteraaret 1810 indtil August Maaned 1821 stod Huset saaledes ganske tomt. Paa Byens Kirkegaard ligger Fanny B. begravet En Afbildning af Landstedet, med tilhørende Text, findes i Illustr. Tid., Kbhvn. 12 Aug. 1883, Nr. 1246. Det omtales ogsaa i Dorphs "Uddrag af P.O.Brøndsteds Reise-Dagbøger"; Kbhvn. 1850, S. 59-60, i en Optegnelse af 6 Sept. 1807: Huset, med dets "poetiske lille Have" og de deilige Blomster, beskrives her som "allerkjæreste, saa net og nysseligt som et Dukkeskab"; fra Altanen havde man en herlig Udsigt over det frugtbare Landskab, og i Studerekammeret, "et velsignet Bærelse", havde Bagg. et Prospekt af Øresund hængende over sit Skrivebord - "det er ægte dansk", tilføies der i Optegnelsen, "og skikker sig vel for vor Digter."