NOTERNE.
✂ Ved Udarbejdelsen af flg. Noter har jeg modtaget Oplysninger fra mange; jeg bringer dem hermed min bedste Tak. Ganske særligt takker jeg Hr. cand. mag. Arne Olesen, som har ydet mig megen værdifuld Hjælp.
1
✂ Johannes Harring: Navnet efter den bekendte Eventyrer og Poet Harro Paul Harring (1798-1870). Carl Bagger ejede hans Digte.
5
✂ Bruus og Polskpas er Navne paa to Kortspil.
7
✂ Norcrosses Levnet: Norcross er en svensk Kaperkaptajn paa Tordenskjolds Tid. Hans Levned er skildret af C. P. Rothe 1756.
8
✂ »Holger Danske« var Navnet paa en Gæstgivergaard, 271 der laa i Farvergade Nr. 139. (Almeennyttig Lommebog for 1832). det gamle Vers: Vel født ....: et Impromptu af Ambrosius Stub. (Samlede Digte ved F. Barfod, 5. Udg. (1879) S. 125).
11
✂ Factors: (forældet), Person, som (især i et fremmed Land) leder en Forretning for en anden. (Ordbog over det danske Sprog [DO]).
15
✂ Mazeppa: Kosakhøvding paa Peter den Stores Tid (1645-1709). Hans (ifølge Traditionen) eventyrlige Levnedsløb er skildret i et Digt af Byron (1819).
16
✂ den saakaldte »lange Linie«: Langelinie. Toldbod-Viinhuus: et kendt gammelt Traktørsted paa Toldbodvejen (Villads Christensen København 1840- 57. S. 65).
17
✂ det store Gods, »Høierup«, i det nordlige Sjælland: se Indledn. S. 25-27.
21
✂ Jeg var to Aar yngre end Arthur: Dette stemmer ikke med Fortællingens andre Opgivelser. Ved Skilsmissen er Johannes 6 Aar (S. 3). Arthurs Alder paa samme Tid kan udregnes, idet Kaptajnen og Olivia da havde været gift i 11 Aar (S. 4) og Arthur fødtes 1½ Aar efter Ægteskabet (S. 20). Hans Alder ved Skilsmissen er altsaa 9½ Aar, og han er saaledes 3½ Aar ældre end Johannes. Dette stemmer da ogsaa med Side 36: »sidste Gang som 9 Aars Dreng«.
23
✂ hvorfor gaaer jeg i Uniform: jnf. S. 4: det forbausede mig, at han den Dag bar sin Kapitains-Uniform.
26
✂ hin Digterkonge: Shakespeare, Henry V, IV Akt, 6. Scene: »I had not so much of man in me, / and all my mother came into mine eyes / and gave me up to tears.« Kratzenstein-Stubs Halcyone paa det kongelige Billedgallerie: Kratzenstein-Stubs (1783-1816) sentimentale historiske Malerier var en Tid meget yndede; hans »Halcyone« skildrer en trakisk Dronning, der paa Grund af sine Klager over sin Mands Død blev forvandlet til en Isfugl. En Søn af Maleren var Skolekammerat med Carl Bagger i Sorø (Fortegnelse over de fra Sorø Akademis lærde Skole dimitterede 272
S
udenter, 2. Udg., ved Poul Hennings S. 17). - »Det kgl. Billedgallerie« er det samme som »Statens Galleri«, der fra 1825 havde Plads paa Christiansborg.27
✂ første, anden og Embeds-Examen: »første Eksamen« = Artium; »anden Eksamen« var en Eksamen i forskellige Fag, som Studenterne indstillede sig til, alm. et Aar efter Artium. Gjæstgivergaarden den sorte Hingst: Hermed menes sikkert Den sorte Hest paa Vesterbrogade (jnf. Carl Roos' Udgave af Schacks Phantasterne S. 405).
28
✂ af Magistraten var bleven erklæret umyndig: ifølge Kancelliets Promotion af 3/6 1803 tilkommer Umyndiggørelsen Magistraten i Købstæderne. en Terne: I Tallotteriet kan af Tallene 1-90 eet eller flere Numre besættes. Der udtrækkes 5 Numre. 3 Numre, som er besat af samme Person, udgør en Terne. En Forbindelse af 2 Numre kaldes en Ambe. Blaustrød-Kro ligger ved Landevejen København-Hillerød i Frederiksborg Amt.
29
✂ med sand contentement og Vellyst minder om Else David Skolemesters' Udtryksmaade i Holbergs Barselstuen (II. 7).
✂ Grev H. til H-g skal have ansøgt Kongen om at blive creeret til Degn: V. for Basnæs laa Godset Holsteinsborg, hvis Ejer var F. A. Holstein (1784-1836). Han havde under Paavirkning af sine Børns Huslærer oplevet en Vækkelse, som resulterede i, at han stiftede et Missionsselskab og Opdragelsesanstalten paa Furendal, og at han skaffede de gudelige et Fristed paa sit Gods. I 1834 udgav han »Nogle Ord til Christendommens Venner«, som affødte et Svar fra en Lærer og en Del Haandværksfolk.
32
✂ Mutter Vaskerkones ( d.v.s. den tilstedeværende Kones. en Bod = en Lap (DO).
33
✂ Forligelsescommissionen skulde iflg. Forordn, af 10/7 1795 søge at forlige Parterne, før nogen Proces begyndte.
35
✂ Rikke T-: jnf. Dolleris S. 65: »Rikke Tren, saaledes er hendes Efternavn anført i et Eksemplar af Min Broders Levnet, som jeg ejer.« 273Sarabande: spansk Dans i tredelt Takt. Ariosto i hans sjette Sang (sc. af Orlando furioso): Verset oversættes saaledes af Schwanenflügel (S. 62): Over Dørtærskelen og mellem Søjlerne løbe skæm« tende letfærdige Pigebørn, som, hvis de kunde gøre Fordring paa den Respekt, som skyldes enhver Kvinde, maaske vilde være skønne.« - Sml. Brev til H. C. Andersen 15/11 1827: »Mig træffer Omverdenen .... studerende Ariost i Grundsproget.«
38
✂ ville de have, at alle Bryggerierne ved Themsen skulle gaae ind osv.: Afholdsbevægelsen opstod i 1820'erne i Nordamerika. 1828-30 naaede den til England.
39
✂ En ganske ung Maler, B-z: Vilhelm Ferdinand Bendz, f. i Odense 1804. Fik kgl. Understøttelse 1831 og rejste først til München, Efteraaret 32 over Tyrol til Italien. Døde i Vicenza 1832. Har især malet Portrætter. Hans sidste større Arbejde hjemsehdtes fra Miinchen. Det var en Portrætgruppe: »Kunstnernes Bord i det Finckske Kaffehus«. Dette Billede var fremstillet paa Kunstakademiets Udstilling for 1834 (Kjøbenhavnsposten 28/4 1834). det blaa Italien, der hvor de opgrave (som Digteren siger) den fjerne Oldtid af Markerne: jnf. Ingemanns »Reiselyren« 2den Del. S. 81: »Det nye og gamle Rom,«: Stille er Marken (V. 8) ... Græsset gror paa halvsjunkne Buer / Her skal jeg dog ei søge dig? Roma (V. 9). Ja, sjunket er du, Jorden tilhyller dig (V. 17). Grandskeren søger efter de tabte Spor. Vil dig udgrave af Jorden, Roma. (V. 19).
40
✂ Chenille: Overklædning med bred Opslagskrave og stort Skulderslag (DO).
43
✂ Gurgemeie: ostindisk Krydderurt, hvis Rodstok indeholder et gult Farvestof; her brugt om selve Farvestoffet (DO.).
44
✂ Generalinde B-: Se Indledn. S. XXXIX.
45
✂ »tre Ruller« .... »blaa Stud« var københavnske Gæstgivergaarde, beliggende henholdsvis i Nørregade og paa Vesterbrogade. (Almeennyttig Lommebog for 1832 ved Giersing).
27448
✂ Libationer: Drikofre; de gamle Grækere og Romere hældte en Del af Bægerets Indhold ud til Ære for en Gud, førend de begyndte at drikke. Hvad Tegnér saa smukt siger: Citatet er fra Tegners Majsång (1812). (Samlade Skrifter II. (1883) S. 17).
49
✂ min Hund, min Murat: I Odense havde Bagger en Hund ved Navn Murat, »sin eneste og bedste Ven« (Vilh. Møller S. XLVI, jnf. Dolleris S. 9). Hoffmanns Kat: E. Th. A. Hoffmann (1776-1822), tysk Digter; udgav 1821-22 »Lebensansichten des Katers Murr«.
✂ Mindes, at den store Byron i Haven ved Newstead-Abbediet reiste et Marmormonument for sin døde New-Foundlandske Dogge osv.: Dette fandt Sted i 1808. De citerede Ord er Slutningslinien i den versificerede Indskrift, som for øvrigt ogsaa omtales i det af Bagger anonymt redigerede »Søndagsbladet« for 1835 (Sp. 516). (The Works of Lord Byron v. E. H. Coleridge, London 1903 I. S. 280-81).
50
✂ »der Tod hat eine reinigende Kraft«: Schiller: Die Braut von Messina IV. 9.
51
✂ Rygtet om en stakkels Pige: Madvig bemærker her: »Foran det syvende Afsnit, hvori Forfatteren saa saftigt skildrer Halvor Thyesen med Familie, er uheldigvis kommet til at staa et Stykke, der ender: Kom og sæt Dig, da jeg skal / Med veemodigt Tonefald / Fra min Lyre Dig forblommet sige / Rygtet om en stakkels Pige.«
✂ den underjordiske, langstrakte Bjergryg osv.: Dette er naturligvis fri Fantasi. Et alment Kendskab til Danmarks geologiske Bygning begynder først efter 1835, da J. G. Forchhammer: Danmarks geognostiske Forhold udkom.
54
✂ »med Støvler og Sporer« er næppe noget bestemt Citat, men bare en traditionel poetisk Vending. (Smlg. Indl. Side LV). Kalmuks Frakke: Kalmuk er et tykt, løst vævet, uldent Stof (DO.).
55
✂ totus in illo: »fuldstændig optaget af det«, jnf. Horats' Satirer I. 9, v. 2: totus in illis.
27556
✂ ligesom Jupiter fordum slængte Træklodsen ned iblandt Frøerne: Her hentydes sikkert til Homér-Parodien »Batrachomyomachien« ( d.v.s. Kampen mellem Frøerne og Musene) fra c. 5. Aarh. f. Kr. Den er oversat til Tysk af Stolberg: »Gesammelte Schriften der Bruder Chr. F. und L. V. Stolberg« XVI. 1827. 167 f. Kampen bringer Jupiter til Ophør ved at slynge Lynet ned mellem de kæmpende. Hvor »Træklodsen« hos Bagger stammer fra, kan jeg ikke oplyse.
57
✂ flyvende Hæk: Bur, der er indrettet med Stuefugles Parring og Udrugning af Unger for Øje.
58
✂ Munken: Munkefuglen. den sjeldne Guul-Pirol: Denne Fugl, hvis Hjemsted er de varme Lande, yngler tillige sparsomt i Danmarks sydlige Dele. den næsvise Moskovit: jnf. Digtet Sommeren (S. 230): »Og Moskovitten næsviist synger.« Moskovit - Musvit. den lille highwayman, Tornskaden: highwayman = Landevejsrøver; Tornskaderne er ufredelige, uselskabelige og stridbare. den skjønne Sidensvands; det er en smuk Fugl, men meget skidenfærdig: idet dens Ekskrementer virker stærkt tilsølende, især naar den holdes i Fangenskab. Haarsime: tynd Snor, opr. flettet af Hestehaar, senere ogsaa af Silke o. lign., som blev trukket gennem (betændte) Dele af Huden for at fremkalde Materieafsondring (DO.).
59
✂ Haydn har malet det i sine Toner: Et Oratorium, komponeret af Haydn (1732-1809), bærer Titlen »Skabelsen«.
60
✂ Tiende-commissair R.: en Tiende=Commissair var Medlem af en Tiende-Commission, hvis Opgave det var at taxere Korntienden og bestemme den aarlige Afgift for samme. (Forordn. 8/1 1810 § 28).
61
✂ »førte han en overmaade god Person«: »føre en Person« i Betydningen »have en vis ydre Holdning eller Habitus« er et alm. Udtryk i ældre Dansk (se DO. VI 447). Anførselstegnene staar der blot for at 276 undskylde Brugen af den almindelige Talemaade; ogsaa Goldschmidt har: Evne til at »føre en Person« (citeret efter DO.).
61
✂ 62 Den her anførte Bondepraktika er gengivet efter det i Fodnoten nævnte Arbejde af Præsten Junge S. 341, 348, 350, 351.
62
✂ »Skalledrikning«: »at drikke en Skalle«: med Panden at give en et Stød i Ansigtet.
63
✂ det nye Kapel ved Roeskilde Domkirke: »Frederik d, 5tes Kapel« ved Roskilde Domkirke paabegyndtes 1774 og stod i det ydre færdigt 1779. Arbejdet gik imidlertid i Staa og blev først taget op igen 1821 og fuldført 1825. (Vilh. Lorenzen: Roskilde Domkirke 44 f.).
64
✂ den . . . fiirhornede Antilop, som alt Ælianus beskrev: Ælianus (Sofist, der levede i 2. Halvdel af det 2. Aarh. e. Kr.). I hans Denatura animalium XI 40 fortælles det, at Kypreren Nikokreon havde en firhornet Hind, som han rejste en Billedstøtte over, forsynet med et Epigram. Dyrehaven: den indhegnede Skov paa Godset, hvor (Hjorte-)Vildtet fredes og opdrættes.
66
✂ Consistorialraad: Denne Titel tildeltes indtil Midten af det 19de Aarh. fortjente Præster.
68
✂ Deres Velædelhed: En saadan Titel har aldrig eksisteret. Guvernøren for Set. Thomas tiltaltes »Høi- og Velbaarne Herre« (Københavns Veiviser 1836 S. 702), Justitsministeren (fra 1813 den officielle Betegnelse for Præsidenten i Danske Kancelli, som 1848 afløstes af Justitsministeriet) tiltaltes »Deres Excellence«, en Consistorialraad tiltaltes »Høiærværdige og Høiædle Herre« (Københ. Veiv. 1836).
✂ Justitsministre og vestindiske Guvernører, [Mennesker af eet og samme Slags Høihed]: Denne Bemærkning indeholder en aktuel Satire, hvis Genstand ikke har kunnet opspores; jnf. Madvigs Anmeldelse S. 447: ».. Træk, der kunde pirre en vis Mængde Læsere .... den ved Haarene indtrukne Tale om Justitsministres og Gouverneurers ensartede Høihed.«
70
✂ Mallen under Flommen ved Sorøsøe: Flommen: en udtørret Mosestrækning ved Sorø. Den europæiske 277 Malle levede tidligere her i Danmark i Sorø=Søerne, hvor det sidste Eksemplar imidlertid fangedes 1799, jnf. Baggers Digt De tvende Kirker (Vilh. Møller II 456).
71
✂ det løierlige Sagn osv.: Det her berettede Sagn er - i denne Form - ikke folkeligt. Der foreligger en Sammenblanding af to Sagntyper: 1) Den Mand, der uretmæssigt graver en Skat ned f. Eks. i en Gravhøj, straffes (hans Gaard brænder, en af hans kære dør el. lign.); 2) den Mand, som har gemt sine Skatte i Jorden og ikke bragt dem for Dagen før sin Død, skal gaa igen, indtil Skattene er gravet op. Et nyt Moment føjer Bagger ind, idet Datteren ikke kan finde, hvor Skatten er gemt.
72
✂ Drude var liden osv.: Udvalg af danske Viser fra det 16.-18. Aarh. ved Nyerup og Rasmussen H. 29.
73
✂ ret »ligesom Lyset, der sættes ned i en Alabastes Vase, oplyser den hvide Steenmasse«: Citatet har ikke kunnet eftervises.
✂ hvad Walter Scotts litteraire Arving og Successor siger osv.: Citatet har ikke kunnet eftervises. Sprogformen tyder paa, at det ikke er dansk. Her menes maaske Byron. I Washington Irvings Bog om Byron (oversat af Bagger i »Søndagsbladet« for 1835) kaldes Walter Scott »Byron's predecessor« (jnf. Don Juan XI. 57 »Sir Walter reign'd before me.«) og under Omtalen af Byron hedder det, at denne ofte udtaler sig om Lidelsens Værdi.
74
✂ Det maa da indberettes til Amtmanden d.v.s. fordi Konen var Jordemoder. Iflg. Reglem. af 21. Nov. 1810 for Gjordemodervæsen paalaa det Overøvrigheden (her Amtmanden) at føre Tilsyn med Jordemødrenes Virksomhed.
75
✂ om Tærskerne ogsaa arbeidede: Forfatteren har aabenbart glemt, at det er Søndag (se S. 64: Det var en klar Søndag Morgen).
81
✂ Her kunde længe jeg famlet / Efter Horatio d.v.s. Her vilde jeg have haft vanskeligt ved at finde en virkelig Ven.
86
✂ den meer eller mindre bekjendte Maimaanedssang278 osv.: Det her meddelte Brudstykke genfindes i Udvalg af danske Viser fra det 16.-18. Aarh. ved P. Rasmussen og R. Nyerup I 282 og i J. N. Thiele: Danske Folkesagn I 145-146.
87
✂ Bikubepapir: Papirsort af bestemt Format; opr. hollandsk Papir med en Bikube som Vandmærke (DO.).
89
✂ »En lille Mand« osv. Dette Citat har ikke kunnet eftervises. Muligt er det Baggers eget Paahit.
90
✂ Kalvekudsk: i tidligere Tid (paa Sjælland) Betegnelse for en Kusk, der kørte et Læs Kalve eller Fødevarer (spec. fra en Herregaard) til (Torvs i) København (DO.).
92
✂ Riim-Frost: Sml. lat. frigidus »kold« om et flovt, fadt Produkt og det dertil hørende Substantiv frigus, »Flovhed« osv. Fandango: en spansk Dans.
93
✂ Kortpengene var Penge, som efter Spillets Ende henlagdes paa Spillebordet til Opvarterne (Videnskabernes Selskabs Ordbog, Molbechs Ordbog).
94
✂ chaldarisk Erts: jnf. Plinius Historia naturalis 34. Bog 20 § 1: æs caldarium, »Kobber, som alene lader sig forarbejde ved Ilden«.
95
✂ hvad Oehlenschlæger siger i Erik og Abel osv.: »Erik og Abel« (1820), Øhl.s Poet. Skrifter ved Liebenberg VIL 340: Man lærer / dog meget, naar man bliver ældre. Bajæ: I det gamle Rom et Badested paa Kampaniens Kyst.
97
✂ Nyplatoniker: Her brugt i Tilknytning til Udtrykket »platonisk Kærlighed«. Byron siger: »These are the madmen, who have made men mad!« Et Byron-Citat af denne Form og Betydning kendes ikke; derimod har Childe Harolds Pilgrimage III 43 følgende Ord: »This (d.v.s. Magtsyge, Ærgærrighed) makes the madmen, who have made men mad / By their contagion«, i Tilknytning til Omtalen af Napoleon.
98
✂ en tydsk Professor (Gerlach i Halle) siger, at Logikken er, om end ikke en medicina mentis, saa dog et almindeligt Politie i hele Forstandens Rige: Gottlob Wilhelm 279 Gerlach, tysk Filosof 1786-1864. I sit Skrift »Grundrisz der Logik« 1826 kalder han Logikken »die Fiihrerin zu einem gründlichen und geordneten Denken« [§ 13 S. 9]. Og der fortsættes: »Wenn daher auch die Logik nicht gerade eine medicina mentis . . . genannt werden kann, so sind doch die eben angeführten Puncte wichtig genug, um zu einem ernsten Studium ihren Lehren aufzufordern« [§ 15. S. 10].
102
✂ Sipperup Krat: Sibberup er en Landsby i Ørslev Sogn øst for Basnæs. Fuglesamling i Stormgaden: I Stormgade Nr. 187 laa Det kongelige naturhistoriske Museum, der fremvistes hver Torsdag og Søndag 11-12. (Almeennyttig Lommebog for 1832, udg. af C. J. Giessing). Capellets Enkekasse: Fra 16/6 1835 daterer sig et af Prof. Schall oprettet Legat til Fordel for det kgl. Kapels Enkekasse (Ussing: Kgl. Reskripter .. for Aaret 1835 S. 21). Det er dog muligt, at der her hentydes til det kgl. Teaters Enkekasse (oprettet 1817), som i Januar 1835 var blevet besveget for store Beløb (Overskous Teaterhistorie V. 237). En Notits i Københavnsposten for 1835 Nr. 27 viser for øvrigt, at begge Kasser ved denne Lejlighed var blevet plyndret.
102
✂ 103 Versene er stavrimede.
103
✂ »Kasse«: Kippe.
105
✂ »Apparent rari nates in gurgite vasto!« Vergils Æneide I. 118: d.v.s. »de kommer til Syne spredte, svømmende i det uhyre Havsvælg«.
✂ Verten ... med Pappegøienæsen: se Indl. S. XLIV.
109
✂ Statstidende maa altsaa have været udtalt [sta·'s]. »Hvilket elendigt forslidt Indfald!« udbryder Madvig i sin Anmeldelse. Bladets fulde Titel var: Den til Forsendelse med de kgl. Rideposter priviligerede Danske Statstidende (fra 1808), som fra 1833 fik Titlen Berlingske Tidende. Den nuværende Statstidende begyndte først at udkomme 1903.
109
✂ »Treibt mich der kuhle Wind« osv.: Fra en tysk Vise »Bruder Lustig« i Hoffmann von Fallersleben: Schlesische Volkslieder. (Lpz. 1842). S. 259. Vers 6 og 7:
280✂
Treibt mich der ühle Wind
Aus meinem Lande,
So treibt er mich doch nicht
Aus meinem Stande.
In Gluckgluck leb' ich,
In Gluckgluck schweb' ich;
Und wer in Gluckgluck lebt
Das ist mein Bruder.
✂ Samme Sted anføres en Paralleltekst, hvor der som her i Stedet for »Gluckgluck« staar »Luft Luft«.
110
✂ Piqvet: Kortspil. Hr. Svendsen d.v.s. Svenningsen, se Indledn. S. XXXII. »Mangen bær' Navnet« osv.: Epigram af P. A. Heiberg. Udvalgte Skrifter ved Borchsenius og Winkel Horn (1884) S. 626.
111
✂ [x][x][x][x][x][x] eller penetralia: det allerhelligste. Polydor: et Billardspil.
112
✂ hvad Plinius siger: omne animal post coitum triste: d.v.s. »ethvert Dyr er trist til Mode efter Coitus«. Et saadant Plinius-Citat kendes ikke. Derimod hedder det i Plinius' Historia naturalis 10de Bog § 171: homini tantum primi coitus poenitentia, augurium scilicet vitæ a poenitenda origine ( d.v.s. Mennesket er det eneste Væsen, der angrer det første Coitus, aabenbart et Varsel om et Liv, hvis Begyndelse man maa angre); endvidere: ceteris animalibus satias in coitu; homini prope nulla ( d.v.s. De andre lader sig tilfredsstille ved Coitus, men Mennesket næsten ikke).
112
✂ en Ode, som En af mine Skolekammerater skrev til Søvnens Gudinde: De citerede Strofer er fra Baggers Digt »Søvnen« (Vilh. Møller II 274-75). ha, jeg har læst hos Oken osv.: Lorenz Oken, tysk Filosof (1779-1851), Forf. af en Række naturfilosofiske Værker, navnlig »Lehrbuch der Naturphilosophie« (Jena 1809-11). Heri findes en Inddeling af Farverne svarende til Elementerne; yderligere Symbolik optræder derimod hverken i dette Værk eller i samme Forf.s »Erste Ideen zur Theorie des Lichts, der Finsternis, der Farben und der Wärme« (Jena 1808). - Madvig 281 bemærker om Stedet (S. 447): »At dette gives os saa uforarbeidet, som et Citat, vidner fordeelagtigt om, at Forf. ikke i denne Stump af en nu næsten forglemt Ordleeg har fundet en Tanke, der lod sig forarbeide eller tilegne.«
115
✂ Brøndstræde d.v.s. Lille Brøndstræde. »I store Brøndstræde er en Gratisskole for honette Folks Børn, lille Brøndstræde er et Asyl for moralskfordærvede Qvinder, hvor der dog ikke arbeides paa deres Siæls Forbedring.« (København. Satirisk komisk Veiviser ved J. Behrend 1839).
116
✂ Bistrupgaard / Huser skabede Faar / Issef jorden til dens Have naaer: Hermed menes det senere St. Hans Hospital, der dengang ogsaa optog andre Patienter end sindssyge. Christianshavn / Tager venligt i Favn / Dem man kalder Tyveknegt af Navn: Paa Christianshavn laa et Tugt- Rasp- og Forbedringshus.
117
✂ Fyrste af Annis: Af Anis (Pimpinella Anisum) forfærdigedes Brændevin. Generalinspecteur over de pontinske Sumpe: d. p. Sumpe er et Sumpland i den sydlige Del af den romerske Campagne. Her spilles vel paa Udtrykket »forsumpet«.
118
✂ chose de main, chose de vilain: staar i Stedet for den franske Talemaade: jeux de main, jeux de vilain d.v.s. Haandgemæng er et Pøbelforetagende.
123
✂ Knapstedsgaard: Gæstgivergaard paa Halmtorvet 64 (Københavns Vejviser for 1835 S. 716). Her var Station for Dagvognen København-Vordingborg (ibid. 740).
124
✂ Den danske Landsoldat han er osv.: Madvig synes (S. 449) at mene, at dette Vers er af Bagger selv. Vi vil en Jernring lægge om vor Fjendes Hals d.v.s. gøre ham til Fange; jfr. A. Wolff i Historiske Meddelelser om København I 549: »de [af Tugthusfangerne], som var brudt ud og ansaas for farlige, havde en Jærnring om Halsene
125
✂ 26 Arme Forladte osv.: Dette Digt, der oprindelig havde 6 Strofer (aftrykt hos Vilh. Møller II S. 261) 282 stammer efter Vilh. Møllers og Olriks Formodning fra 1825.
127
✂ Generalsuperintendenten: Superintendent indførtes ved Reformationen som Betegnelse for Biskoppen og hører endnu med til en Biskops officielle Titel. Benævnelsen Generalsuperintendent ( d.v.s. Superintendent, der staar over de andre S.) kendes derimod kun fra Tyskland. Præsten havde døbt Barnet: Carl Petersen: Se Indledningen S. XXXIII.
128
✂ »Min Fader har fortalt mig osv.: Den her beskrevne Fremgangsmaade er skildret (blot lidt udførligere) i Thiele: Danmarks Folkesagn. III. 125.
129
✂ den lille Carl ... skulde med Tiden blive Soldat: Det var dengang kun Bønderne, der udtoges til Soldater (jnf. S. 131).
130
✂ Hamburgerberg - aabenbart en Knejpe - er ingen københavnsk Lokalitet. Navnet er maaske dannet efter Gæstgivergaarden Stadt Hamburg.
133
✂ en ung Homøopath L-: Som oftest dækker Baggers Navneforkortelser over virkelige Personers Navne. Her er sikkert ment Hans Chr. Lund (1765-1846), der i 1821 slog sig paa Homøopatien og blev den første danske Homøopat. Homøopatien var Genstand for en Del Drøftelse i 1835, bl. a. i Maanedsskrift for Litteratur XIII. 519, hvori der forøvrigt toges Afstand fra ovenomtalte Lund. Professor C-, skjøndt han er Barbeer: Dolleris oplyser, at der her hentydes til A. C. P. Callisen. Sandsynligere er det dog, at der tænkes paa Henrich Callisen (1740-1824); han begyndte som Barber og Kirurg i Hæren og arbejdede sig op fra denne Stilling til Professor chirurgiæ (1772). - Callisen og Lund passer for øvrigt ikke til Bogens Tidsangivelser. Lund kan ikke betegnes som ung i 1825, og Callisen var død Aaret forinden. læste Ugelspegel høit for ham: Se Indledn. S. XXXIX.
134
✂ je m'en vais chercher un grand peut-être: »Je m'en vais chercher un grand peut-être; tirez le rideau, la farce est jouée!« siges at være François Rabelais' (1495 283 -1553) sidste Ord (Franz Freiherr v. Lipperheide: Spruchwörterbuch, Berlin 1907, S. 943). Jomfru Coccinella med den røde Kjole og de røde Gardiner er ikke længer Skjøge og boer ikke mere paa Salen: muligvis den samme Kvinde, som omtales i »Erindringer fra et Ungkarls=Liv i Kjøbenhavn« (nærværende Udg. S. 157): »en vis Stine L. . . ., en Nymphe her i Byen, .... som havde drevet det til at bo i en Sal i Anthoniestræde.« Bagger behandler et Par Gange den samme Dame i sine Strøtanker: Der er Tale om en Atheists Fornægtelse af et Liv efter Døden: »Men hvilken behagelig Overraskelse for ham, naar han ved det borgerlige Skuespils Slutningsscene pludselig, mod Forventning, seer sig henflyttet til andre Dekorationer; samme Akteurer og Aktricer, men forandret Kostume. O Glæde flux at gjensee Cousine Coccinella med mindre Fødder og en beskednere Kjole end den punscherøde med dyb Nedringning« (Vilh. Møller I. S. 336). Og et andet Sted: »Naar jeg ærgrer mig over mine store Fødder, trøster jeg mig med, at Cousine Coccinella kan passe Sko med mig« (ibid. 337). Bagger har uden Tvivl kendt en Skøge, som yndede at smykke sig selv og sin Stue med puncherøde Farver, og han giver hende derfor Kælenavnet Coccinella (ital. og spansk = Mariehøne, af denne udvindes et Stof, som bruges til at farve rødt med).
136
✂ »hvad De gjør, det gjør snart«: Sml. Joh. Ev. 13.27: hvad du gjør, det gjør snart. Det er altsammen Trykkefrihedens Skyld: Baggrunden for dette Udbrud er den ophidsede Situation herhjemme, da Kongen ved Reskript af 16. Dec. 1834 henstillede til Overvejelse at indføre fuld Censur administrativt uden Appel til Domstolen (Rubin: Frederik VI's Tid II. 525). - Jam cinis osv.: »Nu er han Aske og af den store Akilles er der kun en lille Smule tilbage, som knap kan fylde Urnen« (Ovids Metamorphoses XII. 615).
140
✂ Schubothes Boghandling: Her udkom »Min Broders Levnet«.
✂ »Parve nec« osv.: »Lille Bog du skal - og jeg 284 misunder dig ikke - uden mig ind til Hovedstaden«
(Ovid Tristia I. 1. 1).