Bagger, Carl Uddrag fra Udvalgte Skrifter

det løierlige Sagn osv.: Det her berettede Sagn er - i denne Form - ikke folkeligt. Der foreligger en Sammenblanding af to Sagntyper: 1) Den Mand, der uretmæssigt graver en Skat ned f. Eks. i en Gravhøj, straffes (hans Gaard brænder, en af hans kære dør el. lign.); 2) den Mand, som har gemt sine Skatte i Jorden og ikke bragt dem for Dagen før sin Død, skal gaa igen, indtil Skattene er gravet op. Et nyt Moment føjer Bagger ind, idet Datteren ikke kan finde, hvor Skatten er gemt.