Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter III, stk. 27

417 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 27. Stykke.

No. 267.

Samlung zur Dänischen Geschichte, Münzkenntniß, Oekonomie und Sprache, durch Johann Heinrich Schlegel, Professor und Königl. Dänischen Historiogr. Erster Band. Kopenhagen 1771-73, gedruckt bey Nicolaus Möller. Stor 8. koster i Rdlr. 4 Mk.

Denne første Deel af Hr. Schlegels Samlinger bestaaer af fire Hæfter, hvert paa 12 Ark tilligemed et Kobber, hvilken Indretning ved de følgende Dele ligeledes skal finde Sted.

2

148

I det første Hæfte indbefattes følgende

Stykker: I. Erklärung einer Medaille auf Sr. Maj. des Königs von Dännemark Reise nach England 1768. Medaillen forestilles i Kobber, og Forklaringen fortæller det Merkværdigste om Kongens Ophold i Engelland. De for sin Sieldenheds Skyld merkelige Diplomer, hvorved Hans Majest. af Universitetet i Oxford og Akademiet i Cambrigde erholdt den juridiske Doktorværdighed, findes fra Ord til andet indført, saavelsom og tydske Oversættelser af de engelske Originaler, hvorved Kongen erholdt Londons Borgerret, og blev optaget i samme Byes Guldsmed-Laug. II. Kort

Overslag paa alt Rigens Indtægt og Udgift, som er giort og tilsammendragen den 24de Decembris Anno 1602.

Denne Beregning, som Kong Christian den 4de til egen Efterretning har ladet forfærdige af sin Rentemester, er unægtelig et meget vigtigt Stykke; det viser, med en sikker Tilforladelighed, de Danske Staters da værende Omfang og Inddeeling, Lehnsmændenes Navne, og især giver en tydelig Kundskab om de Tiders Statsforfatning, Oekonomie og Sæder. Heele Rigets Indtægt beløb paa den Tid, Udgifterne efter Lehnsmændenes Regnskaber fradragne, til 411,002 1/2 Daler, hvorunder forstaaes nuværende Specie Daler.

3

419

De visse Udgivter derimod til Hofholdningen, Floden, Slotters og Fæstningers Vedligeholdelse og Besætning, (thi endnu havdes ingen staaende Krigshær,) beløbe til 246,667 Daler, foruden adskillige andre Udgivter, hvis aarlige Beløb ikke kunde bestemmes til noget vist. Af Beregningen over dette Slags Udgivter seer man adskillige Tings Priser, saavelsom Huusholdningsmaaden paa de Tider; og, for at giøre det Heele des brugbarere, Har Hr. Schlegel i hans hosføiede Erlänterungen søgt at forklare hvad som formedelst Tidernes Forandringer enten i Lehnenes Navne eller andre Ting forekommen dunkelt og uforstaaeligt. III: Johann E-

lias Schlegels unvollendeter Aufsatz über die Abstammung des Oldenburgi- schen Hauses von den alten Dänischen

Königen. Den berømte Sorøiske Professor havde bestemt denne Afhandling for Jubelfesten i Aaret 1769, men Døden hindrede sammes Fuld- færdigelse; imidlertid troe vi dog, at det som her leveres, vil for Elskere af genealogiske Undersøgelser ikke være ubehagelig. IV. Etymologische Untersuchungen. De Ord, hvis

etymologiske Oprindelse her undersøges, ere alene Danemand, Dyd, og Skiøde, Scotatio. V. Briefschaften zur Geschichte K. Christian II., die in der Cottoni-

4

420

schen Bibliothek zu London aufbewahrt

werden. Det første er et Brev, som Kong Christian den 2den Har skrevet til den Engelske Konge Henrich den 8de fra Odense den 25 Januarii 1523, paa en Tid da Kongen befrygtede det Oprør, som siden brød ud. Det andet Brev er i samme Aar skrevet paa Fransk af Kongen til nysbemeldte Henrich den 8de, men leveres Her i et tydsk Udtog. Det tredie er af Kongen skrevet til den bekiendte Engelske Minister, Cardinal Wolsey, og det fierde er fra Kongen i Engelland Aar 1535 tilskrevet de Danske Rigsraader. Afskrivterne af disse Breve har Hr. Con- ferentsraad Klevenfeld bragt med sig fra Engelland. VI. Des Dänischen Prinzen, Herzog Johanns Renunciation, bey seiner Abreise nach Russland. Kopenhagen den 1 Aug. 1602. Prindsen, som da skulde have været formælet med den Russiske Czars Boris Gudenovs Dotter, og til Medgivt Havt Fyrstendømmet Tverskoy og Herskabet Vets skov, renuncerer ved denne Act paa den ham efter Fødselsretten tilkommende Tredjepart af Fyrstendømmet Slesvig Holsteen, hvilken han cesserer til sin Broder, Kong Christian den 4de, som derimod havde paataget sig alle Omkostningerne med Prindsens Udstyr, Reise til Rusland & c., og desuden stipuleret at udbetale Ham i

5

421 teede Penge 60,000 Daler. VII. Excerpta ex archivo Vaticano de pristino statu Grönlandiæ. Disse Excerpter, som blandt andet viser, at Paverne i det 14de Aarhundrede have af Grønland havt aarlige Indkomster i Hvalfiske-Tænder, skylder man den fortjente Hr. Professor Mallet.

Det andet Hæfte er tilskrevet det Asiatiske Compagnie, hvis Directeurer og derfor skal have viist Erkiendtlighed; og egentlig angaaer dette Hæfte aleene Sager, som med Compagniet staae i nogen Forbindelse. Det indeholder nemlig I. Erklärung einer Medaille auf das Monument König Friedrich des Fünften. Medaillen, som her er stukket i Kobber, Har det Asiatiske Compagnie ladet slaae ved Oprejsningen af Friderich den 5tes prægtige Billedstøtte, som Forfatteren ved den Leilighed, tilligemed Statuen, dens Fuldfærdigelse og Opsættelse omstændelig beskriver, II. Fortegnelse paa alt hvad paa den Indianske Reise forefalden er fra 14 Nov. 1618 til 4 Mart. 1622, ved Ove Giedde, Dansk Gesandt og Admiral. Denne Søe-Journal, holdet

af Ove Giedde selv, som Admiral over den første Danske Flode der gik til Ostindien, og som indbefatter alt hvad med Floden er passeret i meer

6

422 end 3 Aar, nemlig fra dens Afreise indtil dens Tilbagekomst til Kiøbenhavn, er vist nok i den Danske Handels og Søefarts Historie af megen Vigtighed, og Hr. Professoren har ikke Uret, naar han paastaaer, at neppe den Heele vidtløftige Engelske Samling af Reiser til Vands og Lands kan fremvise et saa merkværdigt og authentique Document. Originalen til den her leverte Afskrivt findes i den Thottiske Bogsamling, og Hr. Prof. Schlegel har med smukke Anmerkninger oplyst de forekommende dunkle Steder.

III. Ausgabe der vereinigten Oftindischen Compagnie von Dännemark und Ceilon, aus dem letzten Extract-Buche

ausgezogen. Denne Regning, som er forfattet den 6 Sepr. 1619, viser at Udgivterne paa Den Ostindiske Flodes Udrustning mv., Krigsskibene uberegnet, som gik for Kongens Bekostning, beløb sig til 154,422 Rdlr. IV. Fragment eines Dänischen Sendschreibens vom Jahre 1474, dessen nicht ganz leserliches Original auf dem Rosenholmischen Archive in Jütland verwahrt

Wird. Dette Brev er skrevet af en dansk Herre, (formodentlig en Rosenkrantz,) som ledsagede Kong Christian den 1ste paa hans Reise til Tydskland og Italien, og fortæller nogle Omstændigheder om Kongens Sammenkomst med

7

423

Keiser Friderich den 3. i Rottenborg, om Grevskabet Holsteens Ophøielse til et Hertugdom, og Ditmarskens Indlemmelse under samme.

Det tredie Hæfte indbefatter: I. Abhand-

lung über die Gränze zwischen Norwegen und Schweden, nach dem Schwedischen des Hn. Nils Marelius. Dette

Stykke, med hosføiede Grændse-Kort, er uddraget af det Svenske Videnskabers Akademies Handlinger for Aaret 1771; og da samme ikke indeholder meget over en Trediedeel af den heele Grændsebestemmelse, som i Aaret 1751 blev fuldført, saa lover Hr. Schlegel i sin Tid at levere en udførligere Beskrivelse over den heele Grænd-

se. II. Fortegnelse paa alt hvis paa Ceilon med Keiseren, saa og paa Coromandel med Naichen af Tanjour forefalden er fra 18 Maii 1620 til 1 Junii 1621, ved Ove Giedde. Denne Fortegnelse er den anden Deel af Gieddes Manuscript, (hvis første Deel i det andet Hæfte er indført). I denne Deel, som endog er langt meere vigtig og interessant end den første, fortæller Giedde, der her betragtes som Kongelig Dansk Gesandt, med megen Omstændelighed sine Underhandlinger i Ceilon og Tanjour, og viser paa hvad Maade den ostindiske Handel er bleven grundet og Colo-

8

424 nien i Tranqvebar erhvervet; Stykket selv har Hr. Schlegel, ligesom ved det forrige, tilføiet sine Kurze Erläuterungen. III. Schreiben

des Grafen Christian Rantzov an den königlichen geheimen Kammer-Secretair Theodor Lenthe, Hamburg den 2 Maii 1660, nach dem Originale.

Dette merkelige Brev er altsaa skreven paa den Tid, da Kiøbenhavn endnu var beleiret af det» Svenske Armee, og oplyser adskillige Ting i Sagernes da værende Forfatning. IV. Umständliche Nachricht vom Ursprunge der oftindischen Compagnie in Dännemark,

aus Urkunden. Efter en foreløbende Bedømmelse af de til denne Materie henhørende Skribentere, viser Hr. Schlegel hvorledes Tilstanden af den Europæiske Handel paa Ostindien var mod Begyndelsen af det syttende Aarhundrede, Stiftelsen af det Ostindiske Compagnie i Dannemark, hvorledes Tilstanden i den Tid var paa Kysten af Coromandel og i Ceilon, og hvad Boshouwer eller Prindsen af Migomme har forrettet fra 1615, da han afreiste fra Ceilon, indtil hans Død 1719; og bliver Holberg i Henseende til adskillige af hans Beretninger om denne Ceilonske Minister igiendrevet og rettet.

9

425 Det fierde Hæfte er tilskrevet det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selssab, og indeholder følgende Stykker. I. Nachricht

von der Königlichen Dänischen Land- haushaltungs Gesellschaft und ihren Preismedaillen. Disse forestilles i Kobber, og Afhandlingen selv viser dette for Nationen priselige og nyttige Selskabs første Anlæg, Frem- vext, Indretning, og de Veie, ved hvilke det har søgt at giøre sig fortient af det Almindelige, deels ved egne Forsøg og Undersøgelser, især ved de Falkensteenske Plove og de Bornholmske Steenkul, deels ved udsatte Priismaterier, saavel theoretiske som practiske, der ikke lidet have biedraget til at opmuntre vittige og vindskibelige Medborgere; saa Selskabet, efter sit Øiemeed, har fundet Leilighed at Uddeele adskillige Medailler og Belønninger, ikke aleene for de af samme selv opgivne Priismateriers Besvarelse eller Iverksættelse, men endog for andre Vindskibeligheds og Ædelmodigheds Handlinger; og har Hr. Schlegel om alle saaledes enten vundne eller af Selskabets frie Drivt tilkiendte Priser, givet en omstændelig Efterretning. II. Kong Christian den Fierdes Reise omkring de Norske Kyster indtil den Russiske Grændse, fra den 17 April til den 13 Julii 1599, beffreven ved Jonas Caristus, Kongel.

10

426

Secretair. Dette Stykke er meget merkværdig, og kan ikke andet end give et høit Begreb om den af saa mange andre store Bedrifter udødelige Konge, Christian den Fierde, der, som en sand Fædrenelandets Fader, foretog sig denne besværlige Søereise længst op mod det kolde Norden, for selv at faae nøiere Kundskab om de længstfraliggende Provintser af Norge, for at fastsætte dette Riges Grændser mod Sverrig og Rusland, og for at forsvare sit Herredømme i Nordsøen mod fremmede Nationers Skibe, som uden dertil at være berettigede, dreve Fiskerie og Handel paa de Norske Kyster. III. Fortse-

tzung der umständlichen Nachricht vom Ursprunge der Ostindischen Compagnie in Dännemark, aus Urkunden. I dette

Stykke gives Efterretning om den første Danske Flodes Afreise til Ceilon, dels paa Kongens og deels paa Compagniets Bekostning; om Underhandlingerne i Ceilon, som i sig selv for Danmark vare meget fordelagtige, men formedelst mangfoldige Forhindringer ikke kom i Virksomhed; om en Colonies Oprettelse paa Tranqvebar, og om den Fremgang det Asiatiske Compagnie siden har havt i Christian den Fierdes Tid, thi længere strække disse Efterretninger sig ikke. Dette 4de Hæfte er tilføiet et fuldstændigt Register over det hele første Bind af disse Samlinger, hvis

11

427

Indhold for en stor Deel er meget nyttigt og in- terressant; men vi kunne ikke nægte, at jo en Sammenblanding af Danske og Tydske Stykker i eet Værk forekommer os noget besynderlig. En stor Deel er følgelig aldeles ubrugbar for blotte Danske Læsere, og Resten er det for de Tydske. Naturligere havde det været, om Hr. Schlegel, der i det Danske Sprog besidder al fornøden Styrke, havde paa Dansk udgivet disse Samlinger; men desuagtet kan man ikke andet end ønske en hastig og uafbrudt Fortsettelse af dette smukke Værk, fra en Mand, der i Dannemarks Historie og Oldsager besidder saa megen Indsigt, og for at levere vigtige Anecdoter har Adgang nok til de beste og største Bibliotheker og Archiver; og det vilde meget forøge disse Samlingers Værd, om Hr. S., efter Titlens Tilhold, undertiden leverte Afhandlinger til det Danske Sprog (hvoraf i det første Hæfte kuns et lidet Stykke haves,) og Mynt- Kundskab, hvoraf i dette heele Bind slet intet findes, thi Efterretningerne om Medailler skal dog vel ikke dertil henregnes.

No. 268.

Die Erziehung des Bürgers zum Gebrauch des gesunden Verstandes, und zur gemeinnütziger Geschäftigkeit, von Friederich Gabriel Resewitz, Pastor an der deutschen

12

428

Petrikirche in Kopenhagen. Kopenhagen bey Heineck und Faber, 1773. for 2 Mk. 8 Sk. 13 1/4 Ark i stor 8.

Hvorledes Landmanden, Haandværksmanden, den anseeligere Stand af Borgere, kunde hver i sit Fag blive meere oplyste; ved en meere almindelig end den hidtilværende Underviisning, saavelsom ved en fornuftigere og lykkeligere Un- derviisnings-Methode, blive dannet til at være velsædede Mennesker og duelige Borgere: Dette er det store Formaal, som har sysselsat Forfatteren i nærværende Afhandling, der er ligesaa vigtig af Indhold, som behagelig og moersom at læse. Dog! vi sige for lidet om et Værk, der er optaget med saa almindeligt Bifald, som dette, og der har en ligesaa almindelig bifaldet Forfatter !

Hr. K. har inddeelt denne Afhandling i 9 §§., hvori følgende Hovedformaale betragtes:

§. 1. Nødvendigheden og Nytten af en borgerlig Opdragelses Anstalt. §. 2. viser Forskiellen imellem den lærde og borgerlige Opdragelse. §. 3. fastsættes en borgerlig Opdragelses Anstalt i Henseende til dens Omfang og Deele. §. 4. handles om Land- og Ager-Skoler. §. 5. om Haandværks-Skoler. §.6. om Opdragelses An-

13

429

stalter i Hovedstaden. §.7. om det Seminarium, hvoraf Lærere skulde tages. §. 8. om Skoletugt etter Disciplin. §. 9. om den øvrige Indretning ved Opdragelses Anstalten. En ordentlig Tænkemaade, tydelig, let og ædel Skrivemaade udmærke den for Resten skarpsindige og indsigtsfulde Forfatter overalt i dette lidet Værk, som vi ville anprise vore Læsere selv at giøre sig videre bekiendt med. Hr. Etatsraad Rydberg har siden af patriotisk Iver for at oplyse sine Danske Medborgere besørget og bekostet en, saa ypperlig Original aldeles værdig, Oversættelse i Modersmaalet.

No. 269.

Arier og Sange. Første Bind. Bestaaende af et Par Hundrede Sange. Kiøbhn. 1773, trykt og tilkiøbs hos Bogtrykker H. J. Graae for 4 Mk.

I denne Samling af Arier og Sange findes vist nok mange, som fortiente at bevares fra Undergang, eller vare en bedre Skiebne værdige, end at føres omkring i Visekurvene. — En Stub, Tullin, og flere agtede Digteres Arbeider endog i dette Fag ere dertil for gode.— Vi rose derfor Samleren af nærværende Arier i denne Henseende, og vi skulde have roset ham gan-

14

230 (430)

ske, dersom Han Havde brugt noget meer Skiønsomhed i at vælge, og følgelig udeladt Hist og Her et Stykke, som staaer knus i Samlingen for at giøre Bogen dyrere, f. Ex. den 36 Sang o. a. fl.

No. 270.

Abbe Michelessis Brev til Herr Visconti, Erkebiskop i Epheso og Pavelig Nuncius ved det Keiserl. Kongel. Hof i Wien, angaaende den Revolution, som skede i Sverrig den 19 August 1772.

Fallitur, egregio qvisqvis sub Principe credit Servitium: nunqvam libertas gratior exstat,. Qvam sub rege pio.

claud. de Laud. Stil. cap. 2.

Oversat efter den i Upsala Hos Kongl. Akad. Bogtrykker Johan Edman paa Svensk i Aar trykte Udgave. Kiøbenhavn 1773. trykt Hos M. Hallager og sælges hos Boghandler Buch paa Nørregade for 14 Sk. stor 3 1/2 Ark 8.

Brevet indeholder en kort Fortælling om det, som Titelbladet melder. Fortællingen er ikke uden smaa indstrøede Betænkninger, og den unge Konge i Sverrig er Helten, og stedse viist i det fordeelagtigste Lys og fra en Synspunkt, der baade skaffer Interesse og Retfærdiggiørelse for Ham Hos Læseren.

15

431

No. 271.

Kort Anviisning for ustuderede Christne, til at faae en tilforladelig Vished om deres Religion, af D. Johan August Nøsselt. Kiøbenhavn 1773. tilkiøbs hos J. G. Rothe for 12 Sk. stor 4 1/2 Ark 8.

Hvad Nøsselt har skrevet for Religionen, fortiener overalt at læses og eftertænkes af Religionens Bekiendere; og i denne Henseende har Oversætteren af dette lidet Skrift en Fortieneste i at have giort denne værdige Forfatter maaskee mere bekiendt for vore Landsmænd. — Havde Han leveret os Nøsselts større Verk, nemlig hans

Forsvar for den Christelige Religions Sandhed og Guddommelighed oversat,

skulde hans Fortieneste været større.

No. 272.

Tanker om Følelsernes Værdie i Christendommen af Johan Joachim Spalding, Overconsistorialraad og Provst i Berlin. Oversat efter den allernyeste Edition. Kiøbenh. 1773. Tilkiøbs hos Johan Gottlob Rothe, Kongl. Hof- og Universitets-Boghandler, for 3 Mk. stor 15 1/2 Ark 8.

Atter en Oversættelse — og en Oversættelse af et Skrift, som vi med Glæde see i vort Mo-

16

232 (432) dersmaal, da det er ikke mindre undervisende og nyttigt, end behageligt og smukt udført. — Det er ikke Forfatterens Sag, at forkaste i Alminde- lighed Følelser eller Erfaringer i Christendommen, men hans Hensigt er, at besvare det Spørsmaal:

Hvad man bør dømme om saadanne Erfaringers Beskaffenhed og Oprindelse, hvad Værdie man bør tillegge dem, og hvorledes man skal bruge dem? (§.3.)

Forf. bestrider dem, som ville paastaae, ved den umiddelbare Fornemmelse og Følelse selv, at kiende den guddommelige Aands overnaturlige Indtryk, og at kunde skille disse Følelser fra Siælens naturlige Forandringer. — De bibelske Sprog, som disse bruge til deres Fordeel, forklares af Forf. overeenstemmende med hans Sætninger. — De Følelser, som virkes ved en sand og levende Kundskab, og meder til Hiertets Forbedring og Levnets Retskaffenhed, de ere væsentlig nødvendige i Chris- stendommen o. s. v. Men vi opholde her, og lykønske os igien med at eie dette lidet Skrift i vort Sprog! Vi tør ikke troe, at vore Landsmænd skulle lade Oversætterens og Forleggerens Fortieneste herved blive upaaskiønnet; vi maatte ellers tvivle, om den sunde Smag, sande Philosophie, og luttrede Christendom havde Elskere iblandt os.