Luxdorphs samling af trykkefrihedens skrifter 1770-1773: Fortegnelsen bind 3, Fortegnelse paa alle de Skrifter som siden Trykfriheden ere udkomne, stk. 1-27, anm. nr. 1-272, dækkende 14.09.72-14.09.73 [stk. 2-27 ikke averteret i Adresseavisen]

Kritisk Fortegnelse over alle de Skrifter, som siden Trykfriheden ere udkomne; hvorved findes anført, hvor de sælges, hvad de koste, og hvor mange Ark de indeholde.

Tredie Aargang

fra 14 Septembr. 1772.

Første Stykke.

Kiøbenhavn, 1772.

Trykt hos Morten Hallager, og findes tilkiøbs hos Forlæggeren Gyldendal i Trompeter-Gangen No. 112.

2
3

No. 1.

Einer Tambeskielver. Et Sørgespil

i fem Optog til Brug for den Danske Skueplads ved Johan Nordahl Brun, Medlem i det Kongl. Norske Videnskabers Selskab. Trykt hos A. H. Godiches Efterleverske, og sælges i Badstuestrædet No. 83. for 2 Mark, 6 Ark Med. 8.

Hr. B. fortiener al vor Berømmelse for den Flid, hvormed han har anvendt sit Pund i et Fag, hvori vore Genier saa lidet have tordet vove sig, og som dog var deres Opmærksomhed saa værdigt. Mangel i en saa

vigtig Deel af Smagens Arbeider geraadte

4

os til en virkelig Bebreidelse, og han, som hævede den, er altsaa berettiget til vor Skiønsomhed og Agtelse. De tvende udgivne Stykker vise os altid i Hr. B. et Genie, der ved meer Øvelse skulde opnaae hine Mønstre, som Fremmede have at opvise imod os. Men vi beklage, at vi ikke tør overlade os til saa kildrende Forventninger, da vor Mand nu er gaaet ind i en Sirkel, der synes at være saa fremmed for den theatralske Muse! Dog Klage er forgieves! Vi ville stræbe at giøre hans Fortienester bekiendte for vore Læsere, ved kortelig at igiennemgaae nærværende Stykke, med hvis Udgivelse Forfatteren tog Afskeed fra os. — Førend vi havde læst Einer Tambeskielver, smigrede vi os med den Formodning, at den maatte have et kendeligt Fortrin for Zarine, vi havde Ret til at formode det; ikke desmindre savnede vi meget, efter at have giennemgaaet den, til at fyldestgiøre denne Forventning: Mon ikke, tænkte vi nu af fleere end en Aarsag, Hr. B. har forilet sig, og ey givet sig Tid nok til at bringe et fuldkommen Stykke for Lyset? thi nærværende synes os temmelig langt fra den Fuldkommenhed, som vi torde vente. Vi ville stræbe at gotgiøre denne vor Dom, naar vi i Forveien have forelagt vore Læsere Styk-

5

kets Plan, og den er meget simpel: Einer Tambeskielver, Landshøvding over Trondelagen (saaledes kaldtes da Trundhiems Stift), skal forestille en norsk Cato, der med den strengeste Alvorlighed tager sig af sit Fædrenelands Vel, færdig til at vove alt indtil Livet, for at forsvare dets Ret imod sin Konge selv. Hans Hustrue Bergliod giver ham intet efter i Kiekhed og Høihiertighed, men er meere overilende og hidsig. Kong Harald regierer over Norge, en tapper og modig Kriger. Dannemark havde været undertvunget af Norge, og den Mand, som den norske Konge havde sat til Jarl over Riget, havde opkastet sig til Konge. Harald føler sig forurettet, og higer at hevne sig, og faae tilbage det opsætsige Rige. Den danske Krig ligger ham paa Hiertet, og til at tage Deel i den, vil han have alle Nordmænd opmuntrede. Her er Einer Tambeskielvers Situation! han er døv ved alle Kongens Tilskyndelser, og sætter sig imod den danske Krig lige saa heftig, som Kongen attraaer den; fordi han troer hans Fædreneland behøver Fred, og han hader unødvendig Krig. Hans Søn Endre, som er gift med Kongens Broder-Dotter Sigrid, er meere føielig mod Kongens Ønske, men jevner stedse Kierligheden mod sin

6

Fader med den Lydighed han skylder Kongen. Einer Tambeskielver er ankommen til Trundhiem, og han, saavelsom hans Søn, skal møde i St. Clemens Kirke for at sværge

Kongen Lydighed og Troeskab. Kongen indfinder sig der, og Endre har alt aflagt Eeden og er bortgaaet, førend Einer kommer. St.

Oles Liigkiste er bleven indbragt efter Kongens Befaling tillige med denne Afdødes Sværd: Kongen, som overgiver sig til nogle Betragtninger over denne Gienstand, tager dette Sværd i Haanden. Imedens han staaer med det, kommer Einer ind: Han bliver ikke sin Søn vaer, men seer et draget Sværd i Kongens

Haand. Kongen har dræbt Endre! bliver hans overilede Slutning, og i den Sinds

Forvirring drager han sin Kaarde og gaaer Kongen paa Livet, dog uden at skade ham. Einer bliver oplyst om sin Vildfarelse, og fortryder den: men Lovene kræve Straf til Forsoning for et saa dristigt Stykke. Kongen befaler ham derfor at møde for sin Throne, og høre sin Dom. Einer er villig at indfinde sig, thi han erkiender sin Forbrydelse og Lovenes Hellighed. Men Kongen røres over Heldtens Skiebne, og glemmer Forbryderen. Han tilbyder ham, at han maae undskylde

sig, for at blive friekiendt. Med Møie

7

bevæger Kongen ham omsider dertil. — Imidlertid er Tronderne i Oprør for at redde Einer.

Arne, en hykkelsk Hofmand, og hemmelig Fiende af Einer, dræber i den Allarm Endre, og siden Einer selv, som med Pilen i Brystet endnu levende føres ind for Kongen, hvor Han oplyser Kongen nærmere om sin Troeskab, Arnes List, og efter at have anbefalet sit kiere Fædreneland til Kongens Naade uddrager Pilen og falder. Hermed endes Stykket. At vi nu aabenhiertig skal tilstaae, hvad der foregik hos os under dette Stykkes Læsning, da troede vi de fleeste Steder ikke at læse en Tragoedie — Hvorfor? fordi vi savnede Handlinger, stærke og rørende Situationer, Affekt-Sprogets Varme, i det ringeste i den Grad, at det kunde opbringe vore Fornemmelser; En vis Kulde var over os under heele Giennemlæsningen af Stykket. — Og Heldten! — interesserede os saa lidet, at vi næsten ikke kunde blive en Ligegyldighed qvit. Vi saae ham i et Slags Mørke, der fordunklede Heldte-Egenskabernes Glands: Høre vi Ham selv tale, da døves vi af et Sprog, hvori en vis Stridigheds Aand, en uendelig Paastaaenhed, en overdreven Dristighed meere synes at føre Ordet, end Fornuft, Overlæg og prøvede Grundsætninger. Vi ville ikkuns

8

henvise Læserne til Einers Samtale med sin Søn i Begyndelsen af 2det Optog, ey at tale om den Rasenhed, hvormed han anfalder sin Konge i Kirken; en Overilelse, som aldrig kan tilgives en gammel Heldt! — Ville vi lære at kiende Heldten af hvad de andre Personer fortælle os om ham; da ere vi endnu i Forlegenhed. Hvor nøie maae Bergliod, hans egen Hustrue, dog ey have kiendt sin Einers Karakteer! — og hvor ufordeelagtige Begreber giver hun os ey om ham, naar hun 1. Akt 4. Scene taler i denne Tone; — — — Men snart min Einer følger.

Og væbnet kommer han — da skiælve Tyrannie! Da blegne hver, som vil med Harald gaae i Krig!

o. s. v.

Vi ville nu høre Kongens Dom over Heldten! men hvor tvetydig er ikke den? — ney! den er modsigende — Vi sigte her til 1. Akt 6. Scene, hvor Kongen først i en irettesættende Tone tiltaler Arne saaledes:

Min Tambeskielver du Forræderie tillegger,

Og mod en gammel Heldt til Vrede mig opegger. Hvor fordeelagtig et Begreb maae Kongen have haft om Einer! — men ney! han føier strax til: Jeg dog min Arm ey skal den søde Hevn tilstæde. Før Einers List og Svig er ret for Dagen lagt.

9

Overhovedet troe vi, at den væsentligste Feil i dette Stykke er, at hverken Kongens Karakteer, ey heller den Krig med Dannemark er foreviist os fra en Side, der giør Einer berettiget til at sætte sig saa heftig imod begge. Var der dog saa gyldig en Forevending til de fleeste Krige, som der var til den Danske, her tales om! — Og kunne vi vel billige en Einers saa dristige, saa strenge, vi havde nær sagt, frekke Opførsel mod en Konge, der vel brænder af Krigelyst (dog ikke uden al Grund), men er tillige retfærdig, billig, ja øm og vennesalig: Disse Egenskaber yttrer han adskillige Steder, men straalende skinne de frem i den store Katastrophe, hvor han fremstilles som Einers Dommer — der glemme vi gandske Einer, imedens vi tabe os i Beundring over Kongen. — Vi kunde endnu erindre adskilligt, f. Ex. i Henseende til Personerne, hvoraf de fleeste synes alleene at være der for Digterens skyld; ligesom de ofte ogsaa blot paa hans Vink komme og bortgaae, men vi have allerede været vidtløftige! En let og behagelig Poesie, og et reent og ziirligt Sprog, afpasset efter Tragoediens Værdighed, hører ellers iblandt andet til Hr. Bs. Fortienester.

10

No. 2.

Forsøg i de skiønne og nyttige Videnskaber, samlede ved et patriotisk Selskab. Niende Stykke. Trykt hos N. Møller. Bekommes hos Hr. Prof. Schlegel for 2 Mk., stor 12 og et halv Ark 8.

Atter smukke Frugter af den Iver, hvormed det agtværdigste Selskab bliver ved at opmuntre og fremlokke Genierne, til Smagens og vort Sprogs Fuldkommenhed. Det

første Stykke i denne Samling er en Lovtale over Kong Knud den Store,

et Stykke, der giør Forf. Hr. Vogelius stor Ære. Vi ville ey tale om hans ziirlige, lette og flydende Sprog, de mange grundede og net anbragte Reflexioner, men vi beundre især den kræsne Pensel, hvormed han har vidst at skildre sin Heldt, som Gienstand for en Lovtale. Knud har en for Lovtaleren ufordeelagtig Side at vise sig fra, saa længe han betragtes som Kriger, som Engellands Erobrer; en vis vild Drift til Krig, som blinker frem, og naturlige Følger af denne, kan ikke falde os i Øine uden som Pletter for Menneskeligheden. Skiønsomhed i den Grad, som Hr. V. yttrer, fordredes derfor til at anbringe de Træk, der udgiøre

11

Heldtens Karakteer, uden at giøre Sandheden Afbræk. Forf. fører os derfor tilbage til de Tider, da Knuds Ungdom blev dannet; vi see hvor stor Indflydelse de da herskende Meeninger, Vaner, o. s. v. burde have til at give Knuds Tænkemaade en vis Vending — men vi tage disse Omstændigheder bort, og strax øine vi i den unge Knud Anlægget til den store Konge: Og denne fordeelagtige Fordom bliver til Overbeviisning, naar vi følger Hr. Vog. over i Talens anden Deel, hvor han viser os den forbedrede Konge; thi som saadan forestilles han, fra den Tid, den velgiørende Religion udbredte sit Lys i Barbariets Mørke, og førte Sæderne nærmere til Menneskeligheden. Naar dette tages i Betragtning, troe vi ey, at Bibliothekets Forf. (see No. 10.) kunne med Grund opholde sig over en forbedret Konge, som Gienstand for en Lovtale. Ubillige ere de samme Forf. uden Tvivl ogsaa imod Hr. Vog. Fortienester, naar de ivre imod den lange Indgang, og andre Steder, hvor de klage over en Vidtløftighed, som næsten bliver kiedsommelig; Os er det i det ringeste ingensteds saaledes gaaet: Indgangen eller Forberedelsen indeholder saa meget smukt og for det følgende oplysende, at vi fornøiedes over dens Vidtløf-

12

lighed; og Talerens Kunst, hvor Materien end ikke var saa moersom, holdt os stedse i god Lune.

Det andet Stykke i Samlingen

er et Priisdigt af Hr. Bull over Landmandens

Lyksalighed ved Frieheds og Eiendoms Nydelse. Forf. har for Øine den i sin beholdne Friehed lykkelige Nordmand, og herfra laaner han de Træk, hvormed han skildrer sin Gienstand. I Norge er han det heele Digt igiennem, og den Tone han taler i, synes at have noget, der karakteriserer Nordmanden. Hans Poesie er for Resten høi, fuld af ædle Billeder, og hans Udtrykke ere korte og seenefulde. Vi ville give en liden Prøve:

Jeg henrykt faae igien et kiekt og stræbsomt Folk, Hvis opvakt Øie var fornuftig Stoltheds Tolk,

I venligt Aasyns Træk end Seklers Troeskab lyser; For Kulden blottet Bryst ved ingen Fare gyser,

En Gnist af fordums Ild hos Gubben selv sig teer, Af Manddom Tegn endnu den visne Pande bær.

Det tredie Stykke er et Digt om samme Materie af Charlotta Dorothea Biehl; Et Stykke, der er sin berømte For-

13

fatterinde værdigt. Hun begynder med at udkaste et Skilderie af den ufrie Bondes ynkværdige Tilstand; derfra gaaer hun over til sit egentlige Formaal; men her er hun hverken saa varm eller udførlig, som i det første. — Hendes Versifikation er let og smidig, og hendes Sprog forraader en øm og ædel Tænkemaade. Her er en liden Prøve:

O lad en ædel Taar da for den Usle flyde,

Som aldrig (hvilken Lod!) kan Haabets Sødhed nyde, Hvis dorske Haand kun Frygt til al hans Gierning drev, Som var til Slave solgt, endogsaa før han blev.

o. s. v.

Herpaa følger tvende Oder om Træerne og om Middelmaadigbed ved Hr.

J. J. Lund. Den første om Træerne er et smukt Stykke, og fortiente Sted blandt Smagens Verker. Forf. skildrer den Fornøielse og Nytte, som Træerne forskaffe, med stor Held, efter vore Tanker; de Opmuntringer til deres Opelskning, de moralske Reflexioner, han nu og da indstrøer, forekomme os lige saa utvungne, som nette og grundede. — Hr. L. synes at have gode Gaver til den didaktiske Digtekunst. Den anden Ode om Middelmaadighed er en frie Oversættelse af Horatzes

2. B. 10. Ode.

14

No. 3.

Erast, den lykkelige Dyd, et Forsøg

efter Hr. von Kleistes Irin, af N. C. Viborg.

— fit ut raro, qvi se vixisse beatum Dicat, & exacto contentus tempore vitæ,

Cedat, uti conviva satur, reperire qveamus.

Horat.

Trykt hos M. Hallager, og sælges i No. 8. paa Børsen for 3 Skill., stor 1 Ark Med. 8.

Det Sieldne, som Forfatterens valgte Motte melder om, fandtes hos Erast, og havde sin Grund i en dydig Sindsforfatning, som fra Barndommen var dannet, og indtil Alderen vedligeholdt. Den gamle Erast fortæller sine Børn det paa Marken, hvorud Høsten havde kaldet dem. Hvad for Resten dette Stykke angaaer, da synes det rigtig nok, at være en af de første poetiske Udflugter, som Forf. har vovet; og det vil han maaskee selv forkynde med den Titel af Forsøg: ja! han forsøger alt — at fortælle, men han kommer med stor Forlegenhed dertil! — at male, — ja! her er en Prøve:

15

— - Her stod en Skov

Af Neeger, som sig havde reist Den Sool, at see, der neppe kom Til Halven af den Brooder-Deel Som Rooden holdt; — —

Han forsøger ogsaa at svinge sig — — men han falder strax ned i sit eget Element, i den lave Prosa:

— — hvad Byrde giør

Hans Bug ham ey, fordi han den For meget tiente: Ja hvor vil Den smertefuld nu svinde hen,

Da alt er oppe: Vinen har Jo og hans Ansigt farvet smukt.

Dog nogle temmelig gode Steder mødte os ogsaa hist og her, f. Ex. S. 9., hvor han apostropherer Solen i følgende:

Store Du

Af Skabninger! saa tænkte jeg:

Hvor maae dog han ey være stor,

Hvis Barn du er; du ligner ham,

Du giver, og udtømmes ey,

Og ingen giver du for lidt:

Vel os din Fader vores er!

Ja Soolens Fader vores er! —

16

Forfatterens Maade at skrive good, Rood, Mooder, o. s. v., regne vi hen til en dadelværdig Skiødesløshed.

No. 4.

Mine Overbeviisninger, oversatte efter det andet forbedrede Oplag, trykt og forlagt af Brødrene Berling, og sælges sammesteds for 1 Mark 8 Skilling, stor 6 Ark 8vo.

Et Valg, som dette, giør altid en Oversætter Ære! — Vi finde her Grundsandhederne i den naturlige og åbenbarede Religion fremsatte, og paa en lige saa let, som overbevisende Maade, afhandlede. — Forfatteren begynder fra et guddommelig Væsens Tilværelse, Egenskaber, Forsyn, o. s. v., og slutter med den Sandhed om et evigt Liv. — Oversættelsen er overhovedet upaaklagelig: kuns hist og her spore vi den tydske Original, (som er af den berømte Professor Tølner ved Universitetet i Frankfurt an der Oder).

1

17

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 2. Stykke.

No. 5.

Professor Nicolai Edinger Balles Taler ved sine theologiske Forelæsningers Begyndelse paa det Kiøbenhavnske Universitet den 21 Septbr. 1772. Trykt hos M. Hallager, og findes tilkiøbs hos Boghandler Gyldendal i Trompetergangen No. 112. for 1 Mk., stor 4 og et fierdendeel Ark Med. 8.

Professor Balle røber i disse 5 Taler, med hvilke han aabnede sine Forelæsninger, en sund og ædel Tænkemaade. - Aabenhiertighed, Beskedenhed, Læselyst, og en ivrig

2

18

Bestræbelse for den længe nok forkuede gode Smags Udbredelse i de theologiske Videnskaber, giøre denne Lærer fuldkommen værdig til den talrige Mængde Tilhørere, som daglig besøge hans Forelæsninger. Den første Tale er holdet ved de exegetiske Forelæsningers Begyndelse over det nye Testamente fra Klokken 8. til 9. om Morgenen. — Prof. skildrer der det exegetiske Studiums Nødvendighed, Nytte og Behagelighed for Gudslærens Dyrkere, opmuntrer dem til en bestandig Flids Anvendelse paa den hellige Philologie, og fremlægger den Plan, han agter at følge, for at lette Arbeidet for dem. I den anden Tale ved Forelæsningernes Begyndelse over det nye Testamentes Kirkehistorie fra Klokken 1. til 2. om Eftermiddagen anpriser Taleren Kirkehistoriens uundværlige Nytte og tækkelige Yndighed, dens store Indflydelse i de øvrige theologiske Videnskaber, f. E. i Dogmatiken, i Strid-Theologien, i de Bevisers Prøvelse, der føres for de apostoliske Breves guddommelige Gyldighed o. s. v. Til Lærebog har Hr. Prof. udvalgt sig Fabricii Institutiones Hist. ecclesiasticæ, som næst Walchs Grundsätze der Kirkengeschichte er den beste. — Den tredie Tale ved Begyndelsen af de dogma-

3

19

tiske Forelæsninger fra Klokken 3. til 4.

I denne opmuntres Theologiens Elskere til en opmerksom Flittighed i en Videnskab, der vil giøre dem som tilkommende Præster til store Velgiørere imod deres Menigheder. Lad os selv høre Prof. Erklæring over Dogmatikens vide Strækning langt uden for Systemets snevre Grændser. (S. 32.) „Mit troehiertige og velmeenende Raad vil jeg endelig heller fremsætte med klare Ord, end betyde med kunstlede Vendinger. Jeg raader dem, aldeles ikke at lade deres Begierlighed efter Lærdom tilfredsstille med den blotte dogmatiske Kundstab, og endnu mindre med et eeneste enkelt System; men tvertimod af alle muelige Kræfter, saavidt enhvers Leilighed paa nogen Maade kan tillade, at beflitte dem paa rigtige Indsigter, fornemmelig i Bibelens Forstand, derefter i Moralen, baade den philosophiske og theologiske, i Kirkehistorien, og i de Videnskaber, som bidrage meest til at danne den gode Smag, der i vore Tider er Prædikantere uforbigiængelig fornøden.„ Hvad for en Fremgangs Maade Prof. vil bruge i sine Forelæsninger over Milleri Institutiones Theologiæ Dogmaticæ, udlader han sig med S. 33., hvilket vi vil anbefale vore

4

20 Læseres Eftersyn. Den fierde Tale er paa Latin: Initio prælectionum in historiam dogmatum theologicorum fra Klokken 4. til 5. om Eftermiddagen. Forelæsninger over de theologiske Lærdommes Historie er forbunden med lige saa store Vanskeligheder, som Nytte og Behagelighed. Denne besynderlige Deel af de theologiske Videnskaber har hidindtil lagt saa udyrket, at Læreren maae selv søge de fleeste Ting i Kilderne, uden at kunde understøttes ved andres Flid, som kunde have arbeidet ham i Forveien. Lærerens Beskæftigelse bliver at dømme om de gamle og nye Læresætninger og Meninger enten de saa har lært ret eller vrangt; han skal fortælle ikke alleene hvad der tilforn og nu kan være tænkt af forskiellige Folk om adskillige Troens Lærdomme; men endog hvad Aarsager enhver har haft til at tænke saaledes, og følgelig maae han angive Kilden til deres adskillige Meninger og de Beviis de understøttes ved. Først opregner Hr. Prof. Vanskelighederne og siden Fordeelene ved denne Videnskab, og giver sine Tilhørere Anviisning til at arbeide i dette hidtil forsømte Stykke af Theologien. Den femte Tale ved Prækeøvelsernes Begyndelse Onsdag Eftermiddag. — Siden Forf. ved en Deel Prøver i den hellige Veltalen-

5

21

hed har forskaffet sig stort Bifald, kan ingen tvivle om hans Beqvemhed til at være en værdig Anfører for den academiske Ungdom i denne saa vigtige Videnskab.

No. 6.

Korte Betragtninger over Aarsagerne til Kornmangelen og de høie Kornpriser i Danmark, samt om de beste Hielpemidler til at forekomme samme, fremsatte i Følge det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selskabs offentlige Indbydelse i Aaret 1771. ved Johan Ludvig Lybecker. Et Priisskrift. Kiøbenhavn 1772. Trykt hos N. Møller, og sælges paa Børsen i No. 8. og i Trompetergangen No. 112. for 1 Mk., stor 4 Ark Med. 8.

Kuns alt for længe har de høie Korn-Priser ladet Danmark føle sine skadelige Virkninger, de have udsuet Kiøbstædborgeren, og tildeels forarmet Landmanden selv, de have giort alle Levnetsmidlerne saa overordentlig dyre, forhøjet Arbeidslønnen, standset vore beste Anlæg, og undertrykt vore Fabriker og Manufakturer; kort sagt, det er dem, der næst adskillige Statsfeyle, saa meget have bidraget til at sætte os i Undervægt med andre Nationer.

6

22

Saa vigtig en Sag maatte nødvendig drage vor patriotiske Landhuusholdnings Selskabs Opmærksomhed til sig; det fremsatte derfor i Aaret 1771. blandt andre sine Priismaterier, ogsaa en Opgave om Aarsagerne til de paa nogle Aar vedvarende høie Kornpriser, og om de beste Hjelpemidler til at forekomme samme for Fremtiden. Denne Materie er det vor brave Hr. Byefoged Lybecker i nærværende Priisskrift har foretaget sig at afhandle. Naturligviis maatte han først undersøge Aarsagerne for derefter at bestemme Hielpemidlerne. Aarsagerne inddeeles i de naturlige, hvortil han henfører de i nogle Aar vedvarende strænge Vintre m.v., og de moralske og politiske, hvoriblandt som Hovedaarsager angives, den umaadelige Brændeviinsbrænden, Folkemængdens Formeerelse ved nye Næringsveie i Kiøbstæderne, Bondens Uselhed og Agerbrugets slette Forfatning, alt for stærk Udførsel, og Mangel af betimelig Indførsel: Foruden disse Hovedaarsager skal endeel andre deels moralske, deels naturlige og politiske Biaarsager meget have ophiulpet de høie Kornpriser, saasom visse Proprietairers samt andres Kornpugerie, Capitelstaxtens Høide, den grasserende Qvægsyge, Fiskeriernes Forsømmelse, den Skade Vildtet paa

7

23

nogle Steder foraarsager, den fordervelige Land- og Forprang med Korn, og endelig Pengeroullancens Formeerelse. Hvad Indflydelse enhver af disse Aarsager har haft i Kornmangelen og de høie Priser, forklarer Forfatteren med megen Grundighed og Skiønsomhed, og viser dernæst, hvorledes de kunde hæves og indskrænkes, for saavidt nemlig saadant virkelig kan stemme med det Almindeliges Vel, thi at Folkemængdens og Pengenes Tiltagelse ikke henhører under det Fag, har Forfatteren selv troet, og enhver Fornuftig vil uden Tvivl troe det samme.

Til Slutning foreslaaes tvende Hovedhielpemidler til at afværge Kornvahrenes overdreven Dyrhed, nemlig, enten en bestandig, i det mindste for nogle Aar af Regenten bestemt Priis for Kornet, eller og Forraadshuses Anleggelse, især paa de Steder, hvor Kornavlingens Ringhed giør dem nødvendige; At sige vor Meening om Skriftet i det Heele, da maae vi tilstaae, at det er forfattet med saa megen Indsigt og Skarpsindighed, at det vist nok fortiente med Opmærksomhed at læses og overveies af dem, hvis dyre Pligter det er, at vaage for Landets Opkomst og Indvaanernes Velfærd.

8

24

Dog tør vi neppe gandske bifalde Forfatterens tvende Hovedmidler, nemlig Kornprisernes Bestemmelse og Magaziners Anlæg. Det vilde ikke blive vanskeligt at gotgiøre disse Midlers Utilstrækkelighed, de skulde desuden letteligen for Fremtiden kunde undværes; Vornedrettens Ophævelse og frie Korn-Indførsel vilde giøre dem aldeeles unødvendige.

Forfatteren angiver selv pag. 34. Bondestandens personlige Friehed som et Middel til Landvæsenets Forbedring, og hans Meening er fuldkommen rigtig; Vornedrettighedens Afskaffelse, det eeneste Middel at ophielpe Bonden uden Proprietærens Fornærmelse, vilde Tid efter anden bringe Agerdyrkningen tilligemed hele Landoeconomien til sin rette Fuldkommenhed; det vilde snart forekomme al befrygtende Mangel, og Priserne skulde aldrig kunde overstige deres naturlige Forhold, naar kuns Regieringen tillod en bestandig Friehed i Kornhandlen, hvis Nytte Reimarus og Münchhausen have beviist med de tydeligste og tilstrækkeligste Grunde.

No. 7.

Joh. Christ. Fabricii, der Oeconomie öffentlichen Lehrers Anfangsgründe der oeco-

9

25

nomischen Wissenschaften, zum Gebrauch academischer Vorlesungen. Flensburg, gedruckt mit Serringhausenschen Schriften, 1772., 23 og et halv Ark 8vo. Faaes tilkiøbs hos Forfatteren i Snaregaden No. 11. for 3 Mk. 8 Skill.

Endelig fremkom den længe ønskte Periode, at de oeconomiske Videnskaber skulde opleve i Danmark, ved offentlig at læres paa Universitetet. Christians lykkelige Tider helligede dem en egen Lærestoel, og vi tør frit paastaae, al denne Stiftelse kan blive et af de vigtigste Skridt, der i lang Tid er giort til Landets Opkomst; De kommende Slægter skal sige dens Lov; Slægter, som maaskee blot havde Næringsveienes Forbedring ved ordentligere Indsigter i Statens Oeconomie at takke for deres Tilværelse. — Hvor behagelige disse Udsigter! — og hvorfor skulde de ikke være grundede? — Det er jo unægteligt, at al varig Lyksalighed i det Almindelige forudsætter faste, ordentlige og visse Grundsætninger, ikke blotte Meeninger, om Høihed og Ælde endog havde givet dem al muelig Ærværdighed; Og skulde man da ikke med Tiden kunde haabe de allerskiønneste Frugter af en Indretning, der lige sigter til at ud-

10

26

brede Statsvidenskaberne, og at biebringe den Ungdom, der opvoxer til Statens Betieninger, en nøiagtig Kundskab om de Pligter, der siden kunde kræves af den. Dette Haab er saa meget desmeer grundet, da Hr. Professor Fabricius, som denne betydelige Post er anbetroet, paa den værdigste Maade bestræber sig at opfylde den beste Konges menneskevenlige Hensigter. For des vissere at naae dette store Maal, og for at lette Arbeidet, har Hr. Professoren udgivet denne Lærebog, til Brug for sine academiske Forelæsninger, og ønskeligt om alle vore Professorer efterfulgte saa priseligt et Exempel.

Værket er, efter den af andre allereede antagne, og i sig selv naturlige Maade, inddeelt i fire Hovedafdeelinger, af hvilke den første indbefatter Landhuusholdningen, eller Landprodukternes Cultur, efter de tre Naturens Riger. Den anden Deel afhandler Kiøbstædhuusholdningen, eller Landprodukternes Forarbeidelse og Stædernes Næringsveies Opkomst ved Haandværker, Manufakturer, Handel, Konster og Videnskaber. Politievidenskaben udgiør den tredie Deel, og viser hvad Regieringen i Almindelighed har at iagttage, til Indvaanernes Formeerelse, Sundhed og

11

27

Sikkerhed, samt til Næringsstandens Forbedring, saavel paa Landet, som i Kiøbstæderne; Den fierde Deel, eller Cameralvidenskaben, beskæftiger sig med Statens egentlige Formue og de landsherlige Indkomster af Domainerne, Regalierne, de ordentlige og overordentlige Skatter og Afgifter, og afhandler tillige Statens almindelige Udgifter. Landhuusholdningskonsten udgiør meere end den halve Deel af heele Værket; men hvad Under, da den uden Modsigelse er den allervigtigste, den er Grunden til alle de øvrige, det er den, som i Danmark først burde tages til Hierte, og det er den, som maaskee meest behøver det. —

At roese nærværende Lærebog skulde være unødvendigt, den anpriser sig selv, og behøver kuns at læses, for at biefaldes, man vil allevegne spore Grundighed, Nøjagtighed og en udbredet Indsigt, understøttet af de beste og nyeste Bemærkninger; Neppe skal man savne noget af alt det, som for Begyndere i de oeconomiske Videnskaber kan være nødvendigt, vi troe meget meere, at enhver som med vedbørlig Opmærksomhed har giort sig disse korte Læresætninger bekiendt, vil derved have lagt saa ordentlig en Grund til videre Fremgang i Oeconomien, at han altid med

12

28

Nytte og uden Vanskeligheder kan give sig af med større Værkers Læsning og med specielle Afhandlinger, som angaae en eller anden enkelt oeconomisk Materie. — Skulde vi have noget at erindre, saa blev det alleene Værkets, maaskee alt for store Korthed; vi kunne ikke nægte, at vi jo ønskede adskillige Ting noget nøiere, noget udførligere detailleret, men hvis dette endog var en Feil, saa er det dog en Feil, som er sædvanlig ved slige Bøger, hvis videre Forklaring forbeholdes til Forelæsningerne selv.

At Hr. Forfatteren har skrevet Værket paa Tydsk, dertil har han selv angivet Aarsagerne i sin Fortale, og vi see os ikke berettigede at indvende noget derimod, saa meget desmindre, da Hr. Professoren læser paa Dansk, og derved viser vores Sprog den Agtelse, det med Billighed kan fordre af enhver, som betiener noget offentlig Embede i Hans Majestæts Kongens danske Stater.

Kuns eet Ønske maae vi giøre, eet patriotisk Ønske, at nemlig Hr. Professoren vor Fabricius maatte see sin oeconomiske Høresal opfyldt med saa mange lærvillige Tilhørere, som hans Flid og Indsigter fortiene;

13

29

Antallet vilde da vist nok blive meget anseelig. — Men hvad om han har kuns faa — tør vi vel sige det uden Undseelse — kuns gandske faa Tilhørere. — Hvad Haab for Oeconomiens Forbedring! — Hvad Ære for vore unge Cameralister. — Skade, ak den nye oeconomiske Profession ikke har tillige faaet de sædvanlige academiske Laugsrettigheder; thi vi troe dog at det gamle System engang vil staae ved Magt; — men større Skade, at man skal nødes, til Videnskabernes Opkomst, at fremønske en Slags Tvang, der altid vilde være unødvendig, naar enhver indsaae sine Mangler, og de Pligter han skylder Staten, i hvis Forfatning Tiden ikke sielden kan formodes at give ham en Indflydelse, der ofte, i Forhold med hans Fortienester, bliver alt for vigtig.

No. 8.

Idyller og Samtaler. Trykt og tilkiøbs

hos Aug. Frid. Stein for 20 Skilling, stor 8 og et halv Ark 8vo.

Glade og roelige Timer paa Landet, siger Forf., have frembragt dette Foster. — Vi synes at kunde spore Sandheden deraf ved Giennemlæsningen. Alt deri karakterise-

14

30

rer det muntre Genie og yttrer de meest levende Fornemmelser. Samtalerne, som findes her, ere for den største Deel imellem gamle danske Hyrder og Hyrdinder, og disse udmærke sig ved et besynderlig simpelt, naiv og ædelt Sprog. Vi vilde udskrive til Prøve lidet af Samtalen imellem Sarraka og Beive: Beive: „En Smiil af dig, du sortøiede Pige, er meer end al den Glæde Jumala eier. Naar du yndig, skalkagtig leer, din lille Mund trækker sig i Folder, da synes mig den liflige Maane at male sit Skin i de svævende Bølger. Min Sands, mit Syn, min Forstand forgaaer ved at see paa dig; De ere heftede paa dine Øine, paa din Mund, paa din Hals, paa dine sneehvide runde Bryste; Lad mig der samle dem op igien.„ Sarraka: „Du begierer dit eget; Ræk mig din lille Mund, farved med Morgenrødens Farve, lad mig see din Aande i mig; Læber hefte til Læber, vore Tunger kysse hinanden; Ak at jeg var hos dig! Dog dit Billede staaer indpræntet i min Siel, i mit Hierte; Jeg tænker ikke i mig, men i dig. Men Ak søde Nærværelse!

15

31 du er snart forsvunden, Lampen er næsten udbrændt; Veien er lang: Nødvendigt er det at skilles ad; Tænk paa din Kiereste.„

Vi have intet at tillegge, uden dette Ønske, at Forfatteren ofte maae nyde saadanne Timer, der kunne frembringe saa smukke Fostere.

No. 9.

Samtale imellem en Norsk Bonde, Biug Leguison, og en Dansk Bonde, Tomes Pedersen, angaaende den førstes Lyksalighed i hans Friehed, og den sidstes Ulyksalighed i hans Trældom, i Anledning af det niende Stykke i Samlingen af Forsøger i de skiønne og nyttige Videnskaber og Bibliothekets No. 10. Betænkning derover. Trykt og sælges hos A. H. Godiches Efterleverske for 8 ß., 2 Ark 8. Denne Forfatter taler, som han kunde være indblæst af en Siellandsk Bondeplager; Han veed intet at sige om Nordmandens lykkelige Friehed, men alle hans Besværligheder og Byrder veed han levende at male, hvilket gaaer saa vidt, at han vil indbilde os, at den trælbaarne og fortrykte Siellandske Bondes Vilkaar endnu ere taalelige og lykkelige frem for den frie Nordmands. Men at den

16

32

Norske Bonde, som Bonde, har sine Besværligheder, og at Friehedens Fordeele ikke ere fuldt saa glindsende i sig selv, som Hr. Bulls maleriske Poesie har foreviist dem — dette behøvede Forf. ikke at spilde 2 Ark Papiir for at sige os.

No. 10.

Skole-Atlas, indeholdende Jordbeskrivelsens Videnskab efter de Homanniske Landkorters Anviisning, og uddragen af det Büschingske Geographiske Værk ved Nicolay Jonge, Sognepræst for Allerslev Meenighed i Sielland. Hos Forlæggeren J. G. Rothe i No. 8. paa Børsen for 2 Mk., 19 Ark 8.

Alt, hvad der hielper til at lette Underviisnings-Arbeidet saavel for Lærerne, som den uerfarne Ungdom, har Ret til vort Bifald og bør altid være os velkommen: I den Henseende bifalde vi ogsaa gierne deres Begæringer, der have formaaet Forf. til at giøre denne liden Lærebog almindelig brugelig. — Den er paa Dansk, (og hvi skulde vi ikke have saadan en Bog i Modersmaalet?) og har det Fortrin, at den sparer Begyndere den kiedsommelige Provintzers og Steders Eftersøgning, hvis Beliggenhed her er bestemt. Hvad dens Nøjagtighed for Resten angaaer, da er det nok at sige, at den er et Udtog af Büschings fortreffelige Verk.

1

33 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 3. Stykke.

No. II.

Beschreibung von Arabien aus eigener Beobachtungen und im Lande selbst gesamleten Nachrichten, abgekasset von Carsten Niebuhr. Kopenhagen 1772 Selges hos Philibert og i den Mummiske Boghandling paa Børsen for 5 Rdlr. Stor 431 Sid. i 4to med 24 Kobbertavler og et Landkort.

Een uskatterlig Frugt af vor høysalig Kong Friderich den Femtes mageløse Gavmildhed til Videnskabernes Opelskning og Udbredelse er dette ypperlige Værk. Det er bekiendt, at et lærd Sel-

2

34

skab af 4 Personer. Professor Friederich Christian von Haven, som Sprogkyndig. Professor Peter Forskäl som erfaren i Naturhistorien. Doktor Christian Carl Cramer, som Læge og Naturkyndig tillige, og Hr. Capitain Niebuhr, som Geograph, paatoge sig en Reise paa Kongelig Bekostning til Orienten eller egentlig til det lykkelige Arabien d. 4 Jan. 1761. Foruden disse, fulgte Georg Wilhelm Baurenfeind med som Maler og Kobberstikker, for at være Reise-Selskabet behielpelig med Tegninger af Naturalier, Prospekter, Klædedragter og deslige. Hr. v. Haven døde 1763 d. 25 May i Mochha, og Hr. Forskäld. II Jul. i Jerim. Paa Veyen imellem Mochha og Indien døde Hr. Baurenfeind d. 29 August paa Søen i Nærheden ved den Øe Socotra, men Hr. Cramer d. 10 Febr. 1764 i Bombay. Dette Tab var meget stort for Videnskaberne; men i alt dette maae det glæde os, at den Mand blev i Live, der ikke allene med en ypperlig Troskab søgte at fyldestgiøre sit Embede som Jordbeskriver, men desuden tog sig paa med den mueligste Iver at efterkomme den afdøde Philologs og Naturkyndigs Pligter.

3

35 Efter Tilskriften til Kongen følger en tilforladelig Forberetning om Selskabets Reyse, om Arabernes Sæder og deres Opførsel mod reysende Fremmede. Hr. Niebuhr giver adskillige Forholds Regler grundede paa egne Iagttagelser og Erfaringer, til Nytte for den, der vil reise i Arabien — P. 15 siger Hr. N. man maa ikke troe, at man forstaaer Araberne, naar man har lært Arabisk af gamle Bøger. Det almindelige Sprog har ogsaa hos dem forandret sig meget omendskiønt ikke saa meget, som de Europæiske Sprog: Thi Araberne har i de sidste 1000 Aar holdt Koranens Sprog for det skiønneste, og derfor saa vidt mueligt var, stræbt at beholde det uforandret i deres Bøger. En lærd Europæer, der kun er for at lære Dialekterne tilgavns, kan paa saadan en Reyse som vores, vel have nok med det allene ar bestille. Saavidt Hr. N. Vi vide ikke, om disse Anmærkninger ikke bør indskrænke Bibel-Fortolkernes overdrevne Drift, til at betiene sig blot af det Arabiske Sprog til Skriftens Forklaring, eller i det ringeste forøge deres Forsigtighed, at de en uden Forskiæl samle Ordbetydningen baade af gamle og nye Arbiske Bøger, de maae for Resten være af hvad Ind-

4

36

hold de være vil. Er det nye Arabiske Sprog forskiællig fra det gamle. Har det saa mange Dialekter, saa bliver det vel den Umage værd, at undersøge om Forandringen strækker sig allene til Udtalen, eller tillige til Ordbemærkelserne. Hr. N. Afhandling om Arabernes Sprog S. 83. fortiener agtsom Efterlæsning. P. 25 - 37 beskrives Tabellerne. P. 37 besvares endeel af de Michaeliske Spørsmaal til Selskabet. Spørsmaal XXX, XXXIII, XXXIX, og andre opløses P. 37. til 47. Efter Forberetningen følger Beskrivelsen selv over Arabien S. I. og følgende. S. 3 melder Forfatteren om Veierliget i Arabien, som er foranderligt efter Egnens Forskiællighed. I den biergagtige Kant af det Landskab Jemen indfalder en Regntid, som man kalder matar el Katif, som treffer ind omtrent midt i Junii og vedvarer til Slutningen af September paa den heedeste Tid om Aaret, da Regnen er nyttigst for Landet og behageligst for Indbyggerne. I de to første Maaneder er den stærkest, i den sidste tager den alt meere af. Man taler og om en matar es Seif, Foraarsregn. Denne falder i den Maaned Nisan (April) men varer ikke længe ved. Jo stærkere den falder, jo rigere en Høst venter man-

5

37 Til Maskat og i de biergagtige Egne paa Østsiden af Arabien er Regntiden omtrent fra den 20 Nov. til 18 Februar. Heraf kan adskillige Steder i Biblen laane Lys. De hellige Skribentere tale om en tidlig og sildig Regn. Men naar den faldt, ere Fortolkerne ikke eenige om. Efter Hr. Niebuhrs Beretning endtes Sommerheden i September, gemeenlig, som Riisel fortæller, med en stærk Regniling eller Skylregn (Plasregn) som varede nogle Dage. Denne Regn kalder man tidlig Regn. Derpaa fulgte en 20 til 30 Dage godt Veyr. Efter den Tids Forløb falt der igien Plasregn. Denne Regn er nok den, Hr. N. beretter, at begynde fra den 20 Nov. til den 18 Febr. og som blev kaldet sildig Regn.

Heeden er i de meeste Egne af Landet i Julius og August saa stærk, at næsten ingen, med mindre han bliver nødt dertil, giver sig paa Veyen fra Klokken 11 om Formiddagen til Kl. 3 om Eftermiddagen. I den Tiid arbeyde Araberne siælden, men tage deres Middags Søvn, undertiden i et Værelse under Huuset, hvorhen de ved en Art Skorsteene nedlede Vinden

6

38 oven fra, for derved at sette Luften i Bevægelse. Andre lade i denne Aarets Tid tit stænke Vand paa Gaderne, for derved at afkiøle Luften. Nogle igien lukke Døre og Vinduer til, for at holde den Heede Luft ude. I disse Heede Maaneder har man i Basra, endskiøndt siælden Exempler paa, at Folk paa Gaden, saavelsom paa Veyen til Zobeir ere faldne om, forsmægtede af Heede, ja at Muulester skal uden for Basta være døde af Herden. —

P. 7 fortæller han om de giftige Vinde i Arabien, fra hvilken Kandt de komme, hvad Virkning de have paa Mennesker og Dyr. Araberne, saasom de ere vante til den rene Luft i Ørkenen skal have saa fin en Lugt, at de kan kiende den dødelige Smum paa dens svovlagtige Stank. Man har og dette som et Kiendetegn paa denne Vind, at Luften i den Egn, hvorfra den sommer, er ganske rødagtig. Men siden en lige udgaaende Vind har ingen Magt nær ved Jorden, maaskee fordi den brydes af Høyene, Stene og Busker, saa bukke Folk sig ned mod Jorden, naar de see Vinden langt borte. Dyrene skal ogsaa vide, at holde Hovedet nedad, naar Vinden nærmer sig. Virkningen af disse dødende Vinde beskrives S. 8. f. S. 9. handler om Du-

7

39 gen. P. 10 om Arabernes Skik at boe i Telte. S. II om den Arabiske Adel. S. 15 deres Slægtregister. S. 19. deres Religion. S. 28 deres Carakter. S. 33 Skik ved Manddrab. S. 36 Tegn paa Jomfruedommen. S. 40 Reenlighed. S. 41 Mohamedanernes Opførsel mod fremmede Religionsforvandte. S. 47 om Giæstfriheden. S. 49 Arabernes Hilsemaade. S. 52 Mad og Drikke. S. 60 om deres Boliger. S. 62 Deres Maade at sidde paa. S. 63 Deres Klædedragt. S. 70. Levirats Ægtestab. S. 71 Mohamedanernes Konermængde. S. 77 Østerlændernes Omskiærelse. S. 81 Menneskers og Dyrs Gildelse. S. 83. Arabernes Sprog. S. 95 Træk paa Bogstaverne. S. 104 Arabernes Videnskaber. S. 140 om det arabiske Guld. S. 142 Edelstene. S. 143 Forskiællige Træer i Arabien. S. 151 Østerlændernes Agerdyrkning. S. 161 Forskiællige Dyr i Arabien. S. 181 Beskrivelse over nogle Landskaber i Arabien, Jemen, Hadramaut, Oman, den Persiske Havbugt, det Landskab Hedsjas, forskiællige Stammer af Bedouiner eller omstreifende Araber; Ørkenen ved Bierget Sinai med behørige Landkorter og Kobbere.

8

40

Dette er en nøgen Fortegnelse over den Skat af Ryeheder, dette Værk indeholder. Ikke allene Geographen, men endog den helligs Sprogkyndige vil gaae beriget bort fra Bogens Læsning med større Vished og Klarhed i de Underretninger, andre Reisebeskrivelser give, tilligemed en frugtbar Tilvext af nye Kundskab. Forstaaer vi at giøre en nøyagtig Anvendelse af Beretninger, saa skal en Hob Dunkelheder og Utydeligheder forsvinde fra en Mængde Skriftsteder, som trænge til Oplysning af den Østerlandske Natur-Historie og Oldkyndighed. Næst efter Hr. Niebuhrs fortreffelige Værk vil vi anprise

vore Læsere Beobachtungen über den Orient aus Reisebeschreibungen zur Aufklärung der heiligen Schrift aus den Englischen überseht und mit Anmerkungen versehen von I. E. Faber, I Theil Hamb. 1772. Tilligemed D. Büschings neue Erdbeschreibung 5ter Theil erster Abtheilung Hamb. 1771 som indbefatter adskillige Lande i Asien. Benytte vi os af saadanne Haandmidler, saa aabner sig hvert Øyeblik nye og behagelige Udsigter, hvor vi kan anvende Hr. Niebuhrs sikre Anmerkninger og anvendelsesværdige Iagttagelser. Et Værk af saa riigt et Indhold, som Hr. Niebuhrs er,

9

41 taler for sig selv. Endog Trykken, Papiret, og den anvendte Flid paa Kobberstikkene hielpe til dets Anprisning.

No. 12.

Frietænkeren. Et Sørgespil i fem Optoge. Af det Tydske

Hier spannt, o Sterbliche, der Seele Sehnen an Wo wissen ewig nützt und irren schaden kan.

p. Haller

Sælges hos Forlæggeren Gyldendal i Trompetergangen No, 112 for 2 Mk. Stor 8 Ark 8v. Naar Frietænkeren driver sin Daarlighed saa vidt, at han bliver en aabenbar Guds Fornægter, da afkaster han med det samme alle endog de helligste Forbindelser; Dydens Baand sønderrives; Samvittighed bliver Fordom, og alle Dørre til Laster aabnes. Ingen Lyst, hvis Opfyldelse enten kan skiules for den verdslige Ret, eller ikke kræves til Regnskab for den, maa blive uopfyldt, og dette er vel den lige Ven til Ulykkens Afgrund! — At det Menneskelige Kiøn har havt og har endnu mange saadanne ulyksalige Daarer, har mere end en sørgelig Erfaring bekræftet. Vi kunde derfor ikke andet end billige nærværende Forfatters Valg, i at tage Sujet herfra til et Sørgespil. Hvorfor skulde iblant

10

42

saa mange Daarligheder, som i Skuespillene ere skildrede enten med deres Heslighed eller ulykkelige Følger, denne, en Hoved-Kilde til alle, blive urørt? og det er dog vist, at den kan afgive det stærkeste Stof til et Skuespil; derom kunne vi overtydes ved nærværende Stykke, hvor vi see Frietænkeriet i al sin Afskyelighed, i de fæleste Virkninger og græsseligste Følger. Clerdon er den ulykkelige Fritænker; men den Maade, paa hvilken han er bleven det, er ynkværdig. Han besidder en i Grunden elskværdig Karakter, et Hierte, der er skabt til at føle Venskabs og Menneskelighedens Indtrykke; han havde forhen været en Ven af Dyd og Religion, og derfor været agtet og inderlig elsket; men i denne hans lykkeligs Periode er han saa uheldig, at han bliver en Henleys Medbeyler til adskillige Fordeele, offentlige Betieninger o. s. v. Denne Henley foraader i sin Karakter alt, hvad der udmærker det meest ondskabsfulde og ugudeligste Menneske. Han er bekiendt derfor, og af den Aarsag har Clerdon altiid den Fordeel for ham, at blive ham overalt foretrukken. Slige Fordeele opvakte Henleys Iversyge, og det sorteste Had imod hans Medbeyler — men allermeest opbringes han imod

11

43 ham, da Mis Amalia Granville gav Clerdon sin Haand, som hun afslog Henley. Her svor dette Umenneske Clerdone Ulykke. Og ulykkelig vilde han giøre ham ved at see ham de Fortrin berøvet, hvorved han hidindtil havde erhvervet sig Agtelse og Kierlighed. Henley kiendte Clerdons Hierte og alle Adgangene dertil. Clerdon havde et bøyeligt Gemyt, godtroende og altid aabent for Venskab — Og Henley omgaaes ham under den meest blendende Maske af Venskab — Derved indprenter han ham de ulykkelige Grundsætninger, der omstøde efterhaanden hans Dyders Bygning, og aabner Ven for alle Laster — Ved Udsvævelser har han forødet sine og sin Faders Midler, og i denne Tilstand er han, naar han først lader sig see. — Betragtninger over hans Omstændigheder opvække ofte Samvittighedens nagende Uroeligheder hos ham, men Henley er strax ved Haanden og bebreyder ham Eenfoldighed og Fordomme — Granville og hans Søster Mis Amalia er imidlertid ankommen fra Londen, og, fulde af Ynksomhed over Clerdons Tilstand, tænke paa Midler at hielpe ham til rette — Granville lader sig see for ham, yttrer det ømmeste Venskab, og søger paa alle mue-

12

44

lige Maader at blødgiøre hans Hierte, i sær ved det han fortæller ham hans Faders Død, som skede i Fængselet, hvori hans Creditorer havde kastet ham, Samme Omstændighed giør et heftig Indtryk paa Clerdons Hierte; men Henley er igien tikrede med sine Fordoms Bebreydelset, og det Afskum vil nu endelig drive sin Hævn over Clerdon til det Yderste Han giør ham Mistænkelig imod sin gamle Ven Granville, og det i den ømmeste Punkt han – faaer ham til at troe, at Granville hemmelig søger at skille ham ved sin Søster Mis Amalia, som han endog tilbyder Henley; falske Breve og andre Bieomstændigheder giøre alt omsider for Clerdon sandsynligt — Men nu er Clerdon faaret paa det ømmeste Sted, og kuns et Skridt fra Fortvivlelse. Henley ophører ikke, før det er lagt tilbage med — Han overtaler Clerdon til at dræbe sin Ven Granville Ogsaa dette skeer! Og nu er Clerdon nær ved sin Ulykkes Maal. — Hans døende Ven yttrer mod ham de venskabeligste Fornemmelser, der smelte hans Hierte. Han bliver oplyst om sin Mistankes Ugrund, om Granvilles Uskyldighed, Henleys Ondskab og Underfundighed, og disse Opdagelser fuldkomme hans Fortvivlelse

13

45 Henley selv, som indtil det yderste underholder sn afskyelige Karakteer, kommer ind for at oplyse ham om disse strækkelige Sandheder, men i en spottende og triumpherende Tone – Clerdon kan ikke længer udholde saa græsselig en Scene; men stikker sin Fiende Dolken i Livet, og strax derpaa sig selv, hvormed Stykket ender. Læserne kunde allene af Stoffers Anmældelse slutte sig til et fuldkomment Sørgespil, og som saadant holde vi det ogsaa! Forf. har valgt en Plan, der er ligesaa simpel, som frugtbar; Karaktererne ere vel anlagde, og udførte; det samme godtroende, ømme og venskabelige Hierte, som vi først blive vaer hos Clerdon, skimte vi heele Stykket igiennem; og Henley bliver os strax bekiendt som den trædskeste og vanartigste, og med Afskye see vi ham underholde denne Karakteer indtil det sidste. Hvilken ypperlig Kontrast i Henley og Granville, denne Menneskelighedens, Dydens og Religionens Ven, der døende beder for sin Morder, og yttrer mod ham de venskabeligste Fornemmelser! — Stærke rørende Situationer møde ofte, og Affekterne faae sielden Tid til at hvile — For endelig at give vore Læsere en liden Prøve paa Forfatterens Styrke i det Tragiske

14

46 Sprog, ville vi udskrive noget af den, efter sit udøvede Mord, fortvivlende Clerdons Monolog i 5 Optogs I Optrin.

Bort pinende Forestillinger! holdt op at dræbe mig — hvorledes! Ingensteds kan jeg undflye eder? her, mine Pinere! kuns her lad mig hvile — jeg skelver, endog her flyde Strømme af Blod for mine forskrækkede Øyekast — endog her ængster en døende Gispen mit Øre — Ja jeg seer det, overalt forfølger du mig, min uskyldige Vens Blod — hvorfor maatte jeg udgyde dig! Den, som jeg allerede saa dødelig havde fornærmet, som kom, liig en forbarmende Guddom, for at redde den gruesomme Foruretter. Ham kunde min troløse Rasenhed — ham den beste, den ædelmodigste — den sørgende Menneskelighed bortrev jeg dens herligste Smykke? — Alting maae afskye mig, alting maae aabne sig til min Undergang — Og du nøler Hevn! Hvorfor bruser dine Uveir endnu bestandig saa langt borte? Hvorfor er jeg endnu? — Jeg føler det, du nærmer dig — ja du hører mig, der komme dine skræksomme Herolder — uigiennemtrængelige Nætter omleyre mig paa alle Sider — o skiuler mig i Mørkheder, skiuler mig for hiin skrækkelige Gestalt. o. s. v.

15

47

Oversættelsen forraader en Mand, der har forstaaet sin Original, og været med sit eget Sprog vel nok bekiendt, for at udføre den i al sin Eftertryk og Styrke.

No. 13.

Beelzebuls Breve til nogle fine Venner i Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Stein for 4 Sk. stor 2 Ark 8vo.

At denne Beelzebuske Concipist virkelig i en from og ærlig Hensigt har opsat disse Breve er aldeeles troeligt, og for saavidt kan man vel ikke nægte ham et Stæd blandt Sværmen af vore Tilders Patrioter; men, at hans Patriotisme skulde være af det fornuftige og nyttige Slags, derom tvivle vi meget. Fortalen allerede lover os ikke meget got, hvad vil Manden sige med det til Diævelen hensvoret Sælskab, som er inden for Kiøbenhavns Volde? ikke meener han er blot ugudeligt Sæskab; thi, at saadanne Folk findes her saavel som andre Stæder, veed enhver, og Forfatteren, som giver sig ud for Præst, kunde umuelig ansee dette for nogen nye Opdagelse, Ney; Ved sit Sælskab forstaaer han en Bande af Stats-Forrædere, som hemmelig søge at underminere Regieringen, og at udstrøe Uroeligheds og Mis-

16

48

fornøyelses Sæd blandt Indbyggerne; og til de Fornemmeste Anførere for disse Stats-Husarer er det Beelzebul skal have skrevet disse Breve, hvori han beklager sine forrige Venners Ulykke, og viser sine tilbageblevne Tilhængere den Plan, de til hans Hensigters Opfyldelse havde at udføre, og Midlerne til at opnaae samme.

Vi ønskede gierne at vide, hvor Forfatteren har den Efterretning fra, at der blandt det Danske Publicum gives saadanne ildesindede Partier. Kuns slet maae han kiende sine Landsmænd, hvis han virkelig tiltroer dem denne afskyelige Nedrighed, uden Grund at biebringe den raae og uslebne Almue, slige Tanker om hemmelige Forræderier, er formasteligt; det er en Forbrydelse imod et heelt Folk, som i Troeskab og den allerunderdanigste Lydighed imod sin Konge ikke tør vige nogen Nation i Verden, og hvis Historie igiennem heele Aarhundrede tydelig viiser, at Montesqvieus Sah om Climaters Indflydelse i et Folks Nerver, Fibrernes Spænding og Tænkemaade, i det mindste i Dannemark, lider en fuldkommen Undtagelse.

Fortsettelsen af disse Breve loves, men ventelig har det første Hæfte, uagtet den usædvanlig billige Pris, ikke havt den forønskte Afgang: vi haabe deror, at Forfatteren er saa gunstig ikke at holde sit Løfte.

1

49 Kritisk Fortegnelse over alle udkomne Skrifter, siden Trykfriheden.

Tredie Aargang, 4. Stykke.

Jøderne. Et Lystspil i en Akt. af Lessing. Oversat af P. Top Wandal. Hos Forlæggeren Gyldendal i Trompetergangen No. 112 for 1 Mk. Stor 4 1/4 Ark 8vo Lessings Navn har allerede givet Læserne den beste Formodning om Stykkets Værd, Forfatterne er længe siden over vores Roes, og hans udgivne Skuespil ere i Besiddelse af et ligesaa almindeligt, som velfortient Biefald. Hvem tiender dem ikke paa de naive træk, de frugtbare

2

49

Opfindelser, det ægte og smukke Theater-Sprog, der holder sig i en lige Afstand fra den ilde passende Høytravenhed og den smudsige Nedrighed? Men vi ville saa kort, som mueligt, tilkiendegive vore Læsere Stoffet til nærværende Lystspil: En Baron, som var Proprietair, kommer en Aften reysende til sin Landgaard, og bliver overfalden af to forklædte Straten-Røvere, som ved et forloren Skieg gave sig Anseelse af Jøder, men vare egentlig Fogden paa Gaarden og Sogne-Fogden. Ved dette Overfald ankommer lykkeligviis en Reisende, som redder Baronen fra Voldsmændene, hvilke tage Flugten. Af Erkiendtlighed tager Baronen den Reisende hiem med sig i Huus, for at logere Natten over. Om Morgenen ( her begynder Handlingen) har disse 2 Skielmer en Samtale om deres mislykkede Foretagende den forrige Aften: Den fremmede Reisende vilde de nok spille et Gienpuds for hans utidige Tienstaglighed: For det første vil de fraliste ham hans Uhr: Denne Gierning paatager M. Krum sig at fuldføre; han giver sig i Snak med den Reysende, som just kommer til, og ved at fortælle ham om Jødernes Kneb, og ved at efterligne dem, faaer han Daasen fra den Fremmede i Steden for Uhret. M. Krum, som

3

51 holder noget af Pigen Lisette, forærer hende uforsigtig denne Daase. Lisette, for at faae udlokket af Christoffer, den Reisendes Tiener, hvem hans Herre er, giver den til ham. Imidlertid favner den Reisende sin Daase, og hans Mistanke falder af adskillige Grunde paa M. Krum: Han aabenbarer Baronen sin Mistanke, og efter anstilt Undersøgelse findes den at være grunder; ja Christoffer selv foreviser sin Herre Daasen, uvidende om, at den tilhørte ham. Ved Anledning af detre Tyverie opdages ogsaa, hvem forrige Aftens Røvere vare. Baronen faaer her nye Aarsag til at prise den Skiebne, der havde sendt denne Reisende, som nu anden Gang var hans Befrier; Begge vare de af en lige venskabelig og ædelmodig Karakteer. Baronen har ikke det, som er nok for hans Taknemlighed, til at belønne den Reisende. – Den Reysende afslaaer al Belønning, den han allene søger i sin Dyds Medvidenhed. Baronens Frøken Dotter, en ung uskyldig Pige, føler ogsaa Venskab, men mere end almindeligt for den Reisende. Faderen har intet imod hendes Venskab, men hans Ønske er paa det nærmeste at kunde forbindes med sin Giest; han tilbyder ham derfor sin Dotters Haand. Saa venskabeligt og ædel-

4

52

modigt et Tilbud føler den Reisende i sin fulde Vægt; men sættes tillige i en ubeskrivelig Forvirring: Han maae afslaae dette Venskabs Offer; han kan ikke imodtage det, fordi han er — ingen formodede noget saadant! ç en Jøde. Denne Opdagelse tilintetgiør Baronens forønskte Hensigt med sin Dotters Forbindelse; men forandrer slet intet i hans Ædelmodighed: Han tilbyder sin

Befrier sin hele Formue – – "jeg vil heller,

siger han, være fattig og taknemlig, end riig og utaknemlig.„ Et stolt Træk, hvis Sandsynligheden var tillige beholden! men det synes nesten at være anbragt for den smukke Morals Skyld; og denne forekommer os at være der, for at henrive vor Agtsomhed fra Usandsynligheden — Vi bede vore Læsere at eftertænke Situationen og Omstændighederne, og da troe vi, at de skulde sande med os, at dette Træk er for stolt, og for overdrevent. Stort var Baronens Tilbud af sin Dotter mod en Mand, som han dog kuns kiendte fra i gaar; men det Tilbud af hans hele Formue — Det er alt for stort! I øvrigt er Stykket meget behageligt og moersomt, og underholder os paa det fortreffeligste ved smukke moralske Træk, ægte komiske Steder og et net Sprog, der kuns paa et

5

53 Sted ikke gandske beqvemt klingede efter Theatret, vi meene S. 20 "hiin (Venskab) udfordrer lutter vilkaarlige Bevægelser af Sielen" Saaledes taler kuns Philosophen.

No. 15

Til mine Landsmænd og Medborgere, de Danske, Norske, og Holstener. Kiøbenhavn 1772 trykt og tilkiøbs hos Stein for 8 s 2 Ark 8vo.

Af alle de smaae Skrifter, der hidindtil ere udkomne angaaende den Struenfeiske Regiering og den siden paafulgte lykkelige Forandring, er denne Piece maaskee noget nær den allerfornuftigste. Man finder her ikke den enthusiastiske For bittrelse, eller de nedrige Spotterier, der ellers har været dette Slags Skribenteres fælleds Stempel, og som vel har kildret Pøbelen, men været væmmelige for Philosophen.

Med en Upartiskhed, der altid giør en god Sag Ære, viiser denne Forfatter hvor slet Struensees Foranstalninger og hans personlige Opførsel i mange Henseender har været, hvor lidet got Dannemark i Tiden kunde have ventet af

6

54

denne forvovne Mand, og hvor stor og billig derimod det Haab er, som den evig uforglemmelige Catastrophe lod opgaae for den næsten modløse Nation.

Forfatterens Raisonnements ere temmelig rigtige, han dadler sielden uden Grund, og lader den ulykkelige Cabinets-Minister og hans Indretninger, som oftest vederfares al den Ret, dem kan tilkomme. Dog, at alle hans Efterretninger skulde være gandske tilforladelige, tør vi hverken paastaae, eller nægte, thi Forfatteren er ubekiendt, og vi vide altsaa ikke, fra hvad Kilder han har kundet hente visse Anecdoter, som i fald de ere sande, dog i det mindste for det Almindelige ere Hemmeligheder, f. Ex. at Grev Struensee længe arbeydede paa at tilintetgiøre den gode Forstaaelse, som herskede imellem Dannemark og Rusland: at hans Broder, hvis Grevens Fald en midlertid var indtruffet, skulde have forestaaet alle vore Financer: at en heel Skare af Tydske var forskrevet herind til geistlige og verdslige Embeder i Kiøbenhavn og Sorøe: at man tænkte paa en Forordning, hvorved det danske Sprog skulde afskaffes i begge Rigerne, og det tydske derimod indføres i Love, Forordninger, Memori-

7

55 aler, offentlige Skrifter, i Prædikener, Underviisninger i Skoeler og paa Academiet; (dette Indfald er saa latterligt, at vi neppe kunde troe det) og endelig at man nu er i Begreeb med at forandre den seenest udgangne Hoverie-Forordning. Hvorvidt alt dette er rigtig eller ikke maae vi overlade til dem at paakiende, som Nøyere veed Tingenes rette Sammenhæng.

I Anledning af denne forventende nye Bestemmelse i Bondens Arbeyde yttrer Forfatteren tillige den Tanke, at enhver Provints, ja ethvert Stift udfordrer en egen Hoverie-Forordning; men dersom dette Project skulde være af nogen Nytte, saa maatte man først supponere, at Naturen i Henseende til Jordbundens Beskaffenhed og Climaterne de Oeconomiske nemlig, som bestemmes ikke efter Astronomiske Cirkler, men efter Planternes Spire - og Blomstre-Tiid, havde fundet for got at følge Landets politiske Inddeeling i Stifter, og hvem tør tiltroe Naturen denne forudseende Føyelighed; men i andet Fald, naar speciellere locale Bestemmelser skulde sinde Stæd, maatte samme ikke indskrænke sig til hele Stifter, men forandres efter enhver enkelt Hovedgaard, og endda blev det vigtige Spørgsmaal at afgiøre,

8

56

hvorvidt visse Landstrækningers forskiellige Dyrknings Maade burde afgive nogen Regel i Henseende til Hoveriet. Sagen er vist problematisk, og fortiener nøyagtig Overlæg.

No. 16.

Fridlev, eller den ædelmodige Prints, en Fortælning af Emanuel Balling. Trykt hos M. Hallager, og sælges hos Forfatteren i Klareboderne No. 9, og hos Buch paa Nørregade No. 245. for 1 Mark 4 Ark 8vo.

Hr. B. har vildet giøre en Patriots Gierning, og udbrede vor elskte Prinds Friderichs Ære — Hvilken Dansk og Norsk biefalder ey et saa værdigt Forsæt, og med Fornøyelse istemmer saa fortient en Herres Lovtaler! Nærværende Stykke er en Fortælning om Prindsens Patriotiske Handlinger fra hiin forrige Aars store Dag indtil nærværende Tiid. — Som Beviser anfører Hr. B. adskillige Breve, som af Hans Kongelige Høyhed ere skrevne og tilsendte adskillige øvrigheds Personer hist og her i Provintserne, og som angaae Sagernes retskafne Bestyrelse, hvilke alle bære Mærke af det retsindigste

9

57 og for Undersaatternes Vel ømmeste Hjertelav. Vi kunde ikke andet end rose Forfatterens patriotiske Aand; der indgav ham en Tanke, som han har udført i en Smag, og i et Sprog, der geraader ham til Ære. Allene den antiqve Mine han har givet sin Fortælning, falder, synes os, noget tvungen: Tingene, som fortælles, ere heel nye, og Forfatteren fortæller dem og gandske ligefrem, saaledes som Rygtet og Erfarenheden har lært, og hver Dag lærer os derom; maatte ikke heele Fortælningen have en mere antique Udseende, for at de Benævnelser af Frode, Fridlev, Guderne, o. s. v., kunde taales? — Men hvad skal vi giøre af en Chrysoros ved Frodes Hof! Denne Vittighed opofrer uden Tvivl Sandsynligheden, og vi tænke paa et gammelt rynket Ansigt med en Skiønplet.

No. 17.

Trende Skulde-Digte til Oplysning i vore Tiders Historie, I. Nye Prøve af Skrive-Friehed. II. Tanker over Jule-Aftens Feide. III. Frimodige Tanker over Hevnens Dag i en Samling paa nye og meget forbedrede udgivne af I. Langebek. Kiøbenhavn

10

58

1772, trykt, og tilkiøbs hos Stein for 2 Mk.

8 s. 19 Ark 4to.

Lejligheds Poesier, saadanne som visse glædelige eller sørgelige Omstændigheder ved en Art af indvortes eller udvortes hypothetisik Nødvendighed og en Giæring i Blodet frembragte, synes med Rette at kunde fordre en Slags Overseelse; den Lune, hvori Digteren under slige Vilkaar befinder sig, den Heede, som opvarmer ham, kan undskylde mange Feyl, der ellers maatte være utilgivelige. Men naar en Forfatter tiltroer sine smaae Stykker saadan Værd, at han, efter længere Tid til Overlæg, og med koldt Blod, udgiver dem i en Samling; saa frasiger han sig stiltiende alle de Frieheder og Privilegier, han tilforn som Lejligheds Digter kunde beraabe sig paa. Han samtykker da paa nye sit første Arbeyde, og giver følgelig Verden Ret til at bedømme sig paa en anden Maade, end forhen. Han paatager sig at indestaae for Feylene, og han kon ikke fortryde paa, om andre finde for got at opdage dem.

Da Hr. Stats-Raad Langebek først, som ubenævnt, lod disse Piecer, han her leverer i en Samling, hver for sig udflyve, bleve de op-

11

59

tagne med et næsten almindeligt Bifald. Nyt

Prøve af Skrivefrieheden var den som først

udkom, den tildrog sig strax en særdeles Opmærksomhed og fik utallige Velyndere. At finde Behag i det pirrende og stiklende er en Drivt, som er de fleste Mennesker egen, og en Drivt, som paa den Tiid understyttedes af Sagernes fortvivlede Tilstand, og en brændende Begierlighed efter at see en lykkelig Forandring i Møde; man læste den nys Prøve med en kildrende Fornøyelse; ikke saa meget for dens politiske Maximers Rigtighed eller Nyehed; thi de ere for største Deelen gandske trivielle, som mere for de Personer og Stats-Indviklinger, som adskillige Stæder udtrykkelig sigtede paa; kort, man læste den som man læser personlige Satirer; og at der i omtalte Piece virkelig findes mange saadanne Træk behøve vi ikke at bevise, man vil selv tydelig nok spore dem, og i al Fald maae Hr Etats-Raaden ved sin egen Tilstaaelse, (see Anmerkningen med tilhørende Text Pag. 11,) afgive det beste Vidnesbyrd.

Tanker over Jule Aftens Feyde

giorde ligeledes megen Opsigt, men vilde endnu

12

60

have giort mere, hvis den efter sin Bestemmelse, og Hr. Forfatterens Hensigt havde seer Lyset, førend Hoved-Personerne faldt. Men Bogtrykkeren torde ikke lade et ukiendt Hitte-Barn komme for Dagen, førend de befrygtende Uleyligheder af sammes Antagelse, vare forsvundne. Beskrivelsen over denne fatale Feyde er fuld af bidende og vittige Satirer; og deri bestaaer dens Fortienester. Kuns Spørsmaal, om det var overeensstemmende med en god Statsborgers Pligter paa saa critisk en Tiid at lade denne Piece bekiendtgiøre, thi at det ikke virkelig skeede, er som sagt, ikke Hr. Forfatterens, men Bogtrykkerens skyld. Vist nok maae Hr. Etats-Raaden selv have troet det, derom kan vi ikke tvivle, da han ved denne nye Udgave har approberet dens første Bestemmelse; men vi kan langt fra ikke bifalde denne Meening. Naar Despotisme er i en Stat steget til det høyeste, naar følgelig en overordentlig Misfornøyelse og Forbittrelse udgiør den herskende Tænkemaade, da befinder Statslegemet sig i den allerhidsigste Sygdom, alle heroiske Lægemidler, naar de ikke bruges med Forsigtighed og det beste Overlæg, vilde være i Stand til gandske at befordre dets Undergang, en Pal-

13

61 liativ-Cuur derimod, af dem, som have Lejlighed og Forstand til ret at anvende den, er det eneste, der i saa Fald kan nyttes, indtil Himlen, der altiid vaager for den retfærdige Sag, ved en lykkelig Omveltning giver et forønsket Udslag. Saa længe Staten endnu er i denne farlige Forfatning, er det unægtelig en fornuftig Undersaats helligste Pligt;, (ikke af en krybendeFøyelighed mod Usurpateuren, det vilde være afskyeligt, men af Kierlighed til Fædrenelandet, og sine ulykkelige Medborgere,) at tie og at taale, og i sær omhyggelig at vogte sig for et hvert Skridt, der endnu mere kunde ophidse Almuen og bringe den i Harnisk. Følgerne heraf torde ellers blive alt for farlige, man kunde fremskynde Voldsmandens Forræderie, som Sindighed og betænksomt Mod, skulde have forekommet; man veed, hvor lidet Pøblen er i Stand til at udføre store Desseius, alle dens Foretagender ere voldsomme og overilende, og dersom ikke en almægtig Haand havde bestemt Danmark et Lægemiddel, som hævede Sygdommen, uden at lade os crepere af Recidiverne; saa havde i sær Kiøbenhavn desværre havt alt for stor Grund til at befrygte de allersørgeligste Optrin. Sa-

14

62

gen er bekiendt nok, og vi kan beraabe os paa den af Hr. Etatsraaden selv hyppig anførte Cølnske Gazet: Hvor det heder: "le zele du peuple pour le Roi & sa Maison & la Patrie s'accrut si palpablement, qve les gens sensés prévoioient autant une revolution, qv’ils la souhaitoient avec ardeur; mais ce qv’on craignoit fut, qve le petit Peuple ne portat un coup mortel à l'Etat, qv’il meditoit de sauver. Og videre: Le Zele de plusieurs, etant trop vif, pour approuver la prudente lenteur de ces Personnes royales, on risqvoit a tout moment de voir s’allumer un feu, qv'on ne pouroit plus eteindre." Var det vel billigt, at oppuste denne Ild ved at giøre Ministerium mere forhadt end det var, dog dette var vel ikke mueligt; thi Forbitrelsen var gaaet til det yderste — men Digtet over Jule Aften efterlod intet paa sin Side til at forestille Vedkommende latterlige og afskyelige; et Træk i sær var paa den Tid, saa odieux og dristig, at vi endog nu undser os ved at udtegne det, da Comissions Dommen næsten ikke har vildet udlade sig derom. Dog noget maae altid skienkes en Digter, som i det hele viser saa reen og ivrig en Patriotisme, saa megen Redelighed og Gudsfrygt, som den der overalt udmærker Hr. Etats-Raaden.

15

63

Det tredie Stykke i denne Samling et

Frimodige Tanker over Hævnens Dag,

dette er maaskee af dem alle det beste. Deri indbefattes de fleste Struenseiske Foranstaltninger, og mange smukke Anmærkninger og Moraler m. v. og er sammenskrevet med en satirisk Munterhed, der efter Tidernes Forfatning havde sin Grund i de» Glæde og Sindsroelighed et afkastet Aag har foraarsaget Hr. Forfatteren tilligemed enhver reedelig Dansk Undersaat; det lader sig læse med Fornøyelse, og vil altid formedelst de historiske Efterretninger, nogle tvetydige Byerygter iberegnede, blive et af de beste blant Le Stykker, som den frugtbare 17de Januarii i saa stor en Mængde fremavlede.

I almindelighed maa man tilstaae disse Poesier den Roes, at de ere fulde af Vittighed og artige Indfald, skiøndt disse maaskee undertiiden ere lidt for uædle. Stilen og Sproget er ey heller det beste, Poesien er noget plat, og en stor Deel af de Bibelske Sentenzer, som fylde halve Sider, ere ikke anvendte paa saa naturlig og utvungen en Maade , som de burde, det synes f. Ex af S. 59 sammenlignet med S. 34 at Propheten

16

64 Daniel skulde have spaaet om den 17de Januarii, men hvem tør troe, at Hr. Etatzraaden skulde meene dette for Alvor, da denne Skriftfortolkning er alt for nye og fremmed.

No. 18.

Forsøg til et nyt Ugeblad uden Titel: saa skal man ey laste Titelen; i disse kritiske Tider maa man forekomme alt. No. 1 Kiøbenhavn 1772. Trykt hos Hallager og selges hos Boghandler Buch paa Nørregade for 2 skilling. 1/2 Ark 8vo.

Her er Begyndelsen til et Ugeblad, hvilket, saa vel som en Deel andre har havt den Skiebne, at døe i Fødselen — enten fordi Publicum ikke nok med sine Penge har fyldestgiort Forfatterens Hensigt; eller fordi han i dette ene Blad har faaet udøst saa meget af sin Galde paa den Medicinske Tilskuer, at han manglede Materie til de formodentlig følgende Stykker.

1

65 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 5. Stykke.

NR. 19.

Scriptores Rerum Danicarum medii ævi, Partim hactenus inediti, partim emendatius editi, qvos Collegit, adornavit, & publici juris fecit Iacobus Langebek. Sacr. Reg. Majestatis a confiliis ftatus & Tabularii fanctioris præfectus Tom. 1. Havniæ 1772. Typis Viduæ Andr. Hartvig Godiche. 7 Alphaber, desuden Tilskrift, Fortale, Register og Tabeller 5 1/2 Ark og 7 Kobberstykker. Findes tilkiøbs hos Udgiveren Hr. Etatsraad Langebek paa Trykpapiir for 3 Rdlr. 3 Mk.

2

66

paa Skrivpapiir 5 Rdlr 5 Mk. Subscriprionspriis.

Det skulde være vore Tider forbeholdet at faae en Samling af de danske Middelalderens Skribentere, men det beste var dog at de skulde blive udgivne af en Langebek. Dette vil vist glæde alle dem som elske det Navn Dansk, Historien og Literaturen; men skulde der være nogle, som ikke vidste, hvad de kan vente sig i denne Bog, saa ansee vi det for en desto større Pligt at anføre denne første Tomes Indhold, som Forfatteren, eller om man heller vil sige Udgiveren, ikke har fulgt den Orden, som hans i Forveyen udgivne Liste, indeholder. Stykkerne i denne Tome ere 33, hvoraf det første er Langfedgatal, Side 1 - 6, eller en ældgammel Liste paa Nordens, nemlig Dannemarks, Norges og Sverrigs Konger, og deres Forfædre fra Noa Ark af. Dette Monument er oftere end engang tilforn udgivet, men her fremstilles det med smukke nødvendige Anmærkninger, efter en meer end 450 Aar gammel Pergamentsbog, hvis Skrift desuden følger med paa et Kobberstykke: 2.) Genealogia Regum Anglo-Saxonum ab Odino ejusqve majo-

3

67

ribus deducta, Side 6 - 9, er forbedret, sammenlignet med Angel-Sachsernes og de Engelskes Skrifter, og oplyst med Anmærkninger. 3.) Series txiplex Regum Septentrionis a Ragnaro Lodbrok ad Haqvinum Magni Filium Norvegiæ, Ericum Menved Daniæ, & Birgerum Sveciæ Reges, Side 10 - 13. Denne er tagen af den samme Bog som forbemældte No. 1. og findes her lige som samme aftrykt paa Islandsk tilligemed Latinsk Oversættelse og Anmærkninger. 4.) Catalogus Regum Daniæ a Dan ad Waldemarum Secundam. Side 13.14. Forfatteren synes at have været en Skaaning og levet henved Aar 1200, hvis Verk nu første gang fremkommer for Lyset, hvilket og kan siges om den efterfølgende Forfatter af 5.) Series ac brevior Historia Regum Daniæ a Dan & Löther ad Waldemarum Secundum, Side 15 -18, hvilken Forfatter synes at have levet hen ved Aar 1220. 6.) Nomina Regum Daniæ a Dan

ad Ericum Glipping, Side 19 - 20, er første gang udgiven efter en gammel Bog, som findes i Antiqvitets Arkivet i Stockholm. Bogen saavel som Forfatteren henregnes til det trettende Aarhun-

4

68

drede, og Prøve af Bogens Skrift forestilles her paa et tilføyet Kobberstykke. 7.) Incerti Autkoris Genealogia Regum Daniæ a Dan & Angul ad Christophorum Primum. Side 20 - 2$. Er den samme som Stephanius har udgivet tillige med Sveno Aggonis 8.) Series Runica Regum Daniæ prima. Side 26-30.9.) Series Runica Regum Daniæ altera. Side 31 - 34. Ere tilforn udgivne aften berømte Ole Worm, men nu paa ny udkomme, jevn førte med Originalen, der er skreven med Runiske Bogstaver, og trykte paa dansk med latinsk Oversættelse; Forfatterne have ventelig levet først i det fiortende Hundredaar, og Bogen synes at være skreven ikke længe derefter. Af begge følge i Kobber stukne Prøver paa den Runiske Original. 10.) Cornelii Hamsfortii Series Regum Daniæ a Dano ad Fridericum 2. Side 33 - 42. Vel kan Hamsfort ikke regnes til de gamle danske Skribentere, efterfom dette hans Verk er skrevet Aar 1585, men da han dog har brugt adskillige gamle Skrifter, som han hist og her anfører, og nu ikke Meere haves, saa bør Hamsfort dog i den Henseende ansees ligemed de gamle danske Historiske Skribentere. 11.) Svenonis Aggonis filii Compendiosa Regum Daniæ Historia a Skioldo ad

5

69 Canutum Sextum. Side 42 - 64. Hvem kiender ikke denne de Danskes første Historieskriver, som har skrevet omtrent ved Aar 1186. Og hvem kiender ikke Stephanii Fortienester ved at bringe den for lyset og oplyse adskilligt hos ham ved Anmærkninger? dog fremtriner denne vor Aggonis her ved de tilføyede Anmærkninger i et endnu klarere Lys, som den skylder vor lærde Hr. Etatsraad Langebek. Vore Læsere ville ventelig skienke os Beviset, da det forekommer paa hver Side, men vi kan dog ikke undlade at antegne den Note h. S. 51. om Jomsborg, hvor en indviklet, og almindelig urigtig antagen Meening giendrives, og drøftes, hvilket Problem end og det Kongelige Kiøbenhavnske Videnskabers Sælskab har udsat til en Priismaterie for indeværende Aar. 12.) Catalogus Regum Daniæ brevior. Side 64 - 66. Er uddragen af Petrus Olai Minorita hans Samlinger. 13.) Series Regum Daniæ ab Haraldo Klag ad Waldemarum fecundum. Side 66 - 68. Uddragen af de samme Samlinger. Forfatteren menes at have levet ved Kong Valdemars den Andens Tiider. 14). Petri Olai Minoritæ Roskildensis Chronica Regum Danorum a Dano ad obitum lohannis

6

70

Regis, Side 68 - 148, samlet eller sammenskrevet af samme Olaus Petri Minorita, der menes at være død omtrent ved Aar 1560. Alle 3de før bemældte komme nu første gang for Lyset. 15.) Regum & gentis Danorum Historia a Dano usqve ad Annum 1288. dicta vulgo Chronicon Erici Regis. Side 148 - 170. Er ofte bleven trykt tilforn, og det er saa langt fra, at Kong Erik af Pommern skulde have skrevet denne Krønike, at Forfatteren efter Grams Meening har været en Munk i det Schlesvigske Kloster Rye, og har levet ved Erik Menveds Tider. 16.) Petri Olai Minoritæ Rokildensis Annales Rerum Danicarum a Cimbrorum exitu ad Annum Christi 1541. Side 171 - 197, Komme her første gang for Lyset, og indeholde adskillige Ting, som man forgieves søger andensteds. 17.) Annales ab Anonymo circa Albiam ad Annum usqve 1265 conscripti. Side 197 - 212, Disse Annaler ere de samme, som Lindenbrog har kaldet Incerci Auctoris Chronica Slavorum, men urigtig, eftersom Forfatteren synes at have været en Holsteiner, levet henved Aar 1265, og har mest skrevet om Holsteinske Begivenheder, hvorfor og

7

71 Hr. L. kalder dem Annales Albianos. 18.) Annales Rerum Danicarum Esromenses a Nato Christo ad Annum 1307. Side 212 - 250. Denne Krønike er tilforn bleven kaldt Manuscriptum Porsianum, fordi at Stig Pors skal have eyet et Exemplar paa Pergament der af; den er bleven tilforn to gange trykt, af Sal. Biskop Worm, og af Ludewig i Reliqviis Manuscriptorum Tom. 9. No. 1.; Men Tak være Udgiveren at han gav os denne dens tredie Aftryk, da den første er overmaade rar, og den anden fuld af de største Vildelser, som de best kan bevidne, der Have været nødsagede til at bruge den, og hvorpaa Udgiveren anfører tilstrækkelige Prøver, men des uden ere ogsaa begge førstbemældte Udgaver ufuldstændige. Forfatteren synes at have levet efter Aar 1300. Til denne Krønike ere føyede tvende Kobberstykker, som forestille Skriften af tvende Stykker af bemældte Krønike paa Pergament. 19.) Annales Fratrum Minorum Wisbyenses ab Anno 67. ad 1525. Side 241 - 266. Disse ere de samme, som findes hos Ludewig i

Reliqviis Monumentorum Medii Ævi Tom. 9. pag, 175 - 197. 212 - 217. No. 9 og 12. under den

8

72

Titel: Diarium Fratrum minorum. Men Hvor stor en Forskiel er der ikke paa det Ludewigianske og Langebeks? Krøniken, hvis Original findes i det Stokholmske Antiqvitets Archiv lader til at være begynt paa omtrent Aar 1340, og kan i Historien giøre fortræffelig Nytte. 20.) Chronologia Rerum Danicarum secunda, Auctore Cornelio Hamsfortio Cimbro, ab anno Christi 687 ad Annum 1448. Side 266- 334. Fortiener her vist sit Sted, formedelst de ypperlige Skrifter, som Hamsfort har brugt, og nu ikke meere haves, hvilket samme kan siges om 21.) Annales Danici Bartholiniani ab Anno 777 ad 1202 Side 334 - 342. 22.) Vita Sancti Willehadi

ab Anschario conscripta. Side 342 - 360. Den Hellige Vilhad blev deres Apostel, som boe paa denne Side af Elven, hvis Levnetsbeskrivelse her haves, skreven af den berømte Danmarks og Sverrigs Apostel Anscharius. Endskiøndt denne Levnetsbeskrivelse er før nogle gange trykt, saa giøre dog Udgiverens tillagte Anmærkninger den her velkommen. 23.) Legenda de Sancto Willehado Side 360 - 365. Er paa Pladtysk tagen af Passionael efte dat Leuent der Hyllig-

9

73 hen, trykt i i Lübek Aar 1497, som siælden forekommer. 24.) De Ecclesia Bremensi Vetus Scriptum, Side 366, 367. Er før udgivet af Lindenbrog, men her ere tilføyede Anmærkninger. 25.) Anonymi Nestvedensis Chronologia Danica ab Anno 821 ad Annum 1300. Side 368 - 372. Forfatteren synes at have levet ved det sidst bemældte Aar. Skriftet haves før trykt i Westphalens Monumentis Cimbricis ineditis Tom. 1, p. 1404. Men med adskillige Trykfeil. 26.) Anonymi Roskildensis Chronicon Danicum ab Anno 826 ad 1157. Side 373 - 387. Er for Elskere af den danske Historie vigtig, hvis Forfatter, efter Hr. Etatsraadens Meening, har skrevet førend Saxo eller Sveno Aggonis. Krøniken findes vel hos von Westphalen, men baade feilagtig og ufuldstændig, her tvert imod fremkommer den uden disse Feil, men tillige beprydet med de brugbareste og vigtigste Anmærkninger. 27.) Anonymi veteris Rerum Danicarum & Svecicarum Chronologia ab Anno 826 ad Annum 1415. Side 387 - 398. Findes tilforn aftrykt i Benzelii Monumenta vetera Ecclesiæ Sviogothicæ, men her er den tillige ledsaget

10

74

med Etatsraadens Anmærkninger. 28.) Ermoldi Nigelli Narratio de Baptismo Haraldi Danorum Regis Anno 826. Side 398 - 424. Nigellus, som selv levede ved denne Tid, og endog synes, at have været eyensynligt Vidne til den Danske Konges Daab, er tilforn udgiven blant de Italienske Skribentere af Muratori, blant de Tydske af Menten, og blant de Franske af Buqvet. Nu faaer den Sted imellem de gamle danske Skribentere, og det med Ret, naar man anseer den Fuldstændighed, hvor med han beskriver Kong Haralds Daab, og Erkebisp Ebbonis Fortienester af Dannemark. Udgiveren har allene her ladet aftrykke den 4de Bog af Nigelli Verk, saasom de andre Bøger ikke angaae Dannemark: en Ømhed for Læserne og Retskaffenhed, som giøre Udgiveren Ære. Anmærkningerne ere fortreffelige. En Lykke for Nigellus at faae en Muratori og en Langebek til Fortolkere. Af Noterne anmærke vi i sær den om Ebbo; Om han kan regnes iblant Dannemarks Apostle eller ikke ? Hvilket Spørsmaal for nogle Aar siden blev af Universitetet her i Staden fremsat som en Priis Materie, hvilket Hr. Etatsraaden her besvarer med ja, og afhandler den Meening, samt alle Ebbonis Tildragelser med sin

11

75

sædvanlige Belæsenhed og Styrke, saa at, naar man betragter Ebbonis Iver i denne Sag, hans Reiser, Raad og Anstalter, synes der ingen Tvivl at være tilbage derudi, uden kanskee om ogsaa Ebbo personlig har Prædiket paa denne Side af Eyderen, eller i det egentlig saa kaldte Dannemark? Vi have tilforn havt denne Tvivl i Anledning af Frodoaxds Vidnesbyrd, som siger kuns

at Ebbo reiste lige til de dankes Grændser,

og paa et andet Sted, at han flygtede til Normannerne, da han dog efter den Hildesheimske Krønike hos Leibnitz ikke reiste længere end til Hamborg, hvortil kommer, at Ebbonis Tilstugtsted Welanas giver til kiende, at han meest maae have opholdt sig i det Holsteinske. Men hvor om alting er, kan dog et dansk Apostels Navn ikke giøres vor Ebbo stridigt, naar man betænker, at han omvendte mange danske uden for deres Fæderneland, mange paa Grændserne, og i sær hvormeget han ved Raad og Formaninger, ved udskikkede nye omvendte og Missionarier samt andre Anstalter arbejdede paa Danmarks, det egentlig saa kaldte Danmarks, Oplysning og Omvendelse fra Hedenskabet. 29.) Nomina Regum Daniæ ab Anno 827 usqve ad

12

76 Annum 1172 Side 424 - 426. Er tilforn udgiven af Stobæus, og siden af Kancellieraad og Professor de Lagerbring, men da Originalen er udskreven i Lund af Hr. Etatsraaden selv paa Hans Reise i de Lande, som ere omkring Østersøen 1753, og da Skriftet er prydet med hans Anmerkninger, saa vide vore Læsere allerede, hvad Skriftet derved maa have vundet. Et hosføyet Kobberstykke viser Originalens Skriveart. 30.) Vita Sancto Anscharii Archiepiscopi Hamburgensis a Sancto Remberto conscripta. Side 427 495. Baronius klagede vel over i sin Tid, at denne Levnetsbeskrivelse maatte være forloren, men nu have de Hollandske, Franske og Svenske, hver sin Udgave deraf, de Tydske endog fire, og nu have de Danske, Tak være Hr. Etatsraad L. deres, som kan stride med de andre om Fortrinet, og i mange Maader sikkert kan beholde det, saaledes som Levnetsbeskrivelsen selv her udgives, uden at tage i Betragtning den tilføyede uforlignelige 31.) Chronologia Rerum Septentrionalium Ævi Anschariani. Side 496 - 561. Forfatter og samlet af Udgiveren selv, et Forraadshuus for den danske Historie i det 9de Hundredeår, opfyldt af de fleste og beste Udenlandske Skrifter,

13

77 og sat i en fuldkommen Orden efter Anscharii Alders Aar, fra 801 til 865, saa at den fortiente

at kaldes Historisk og chronologisk Udtog af Udenlandske Skribentere om alt det, der angaaer Danmark i Anscharii Tid.

Dertil er føyet en genealogisk Tabelle over Prindserne af det Kongelige Huus i Sønder Jylland som levede paa de Tider. 32.) Gvaldonis Poë ma de Vita Sancti Anscharii Archiepiscopi Hamburgensis. Side 561 - 621. Er skreven Aar 1065 og ofte tilforn trykt. 33.) Legendæ Vererum de Sancto Anschario. Side 621 - 642. Ere i Tallet 7 tagne deels af utrykte, deels trykte, men rare Bøger. Denne er Indholden af den 1ste Tome af dette Verk, som enhver Elsker af den danske Historie burdte eye, og hvilket ikke allene giør sin Udgiver, men og heele Nationen Ære. Lykkelige ere Videnskaberne, naar de dyrkes og beriges af saadanne Mænd, og det kan ikke andet end glæde enhver af Videnskabernes Elskere, at saadanne Mænds Fliid og Fortienester udmærkes af Regieringen. Det er i Anledning af dette Verk at Hans Kongelige Mayestet har beæret Etatsraad Langebek med en Skuepenge af Guld, med Paaskrift: Pro Meritis.

14

78

Veiledning til en forbedret Christendoms Um derviisning for Børn og Ungdom ved D. Nicolai Nannestad — Rom. 12. Om nogen lærer, da tage han vare paa Lærdommen -— Odense. Trykt idet Kongel. Privil. Adresse Contoirs Bogtrykkerie og selges hos Rothe i No. 8 paa Børsen for 24 skilling, stor 12 Ark 8vo.

Behøve vi nogensteds Forbedring i Undervisningsmaaden, da er det uden Tvivl i Christendommen. Jo almindeligere og meere udstrakte Følgerne af Denne Underviisning er, og jo svagere deres Fatte-Evne er, som Religionens Sandheder først skulle bibringes, desto omhyggeligere burde der sees paa, at disse høystvigtige Lærdomme bleve dem indskierpede paa ligesaa grundig og overbevisende, som let og fattelig Maade. Og dette vilde skee, naar man valgte den Underviisnings Methode, som den sunde Fornuft ellers almindelig anpriser, naar man afhandlede Sandheder i en vis Orden, som de følge af og efter hinanden, viiste deres uryggelige Grund, for eenede Fornuft og Aabenbaring, hvor de begge tale et, fraskildte Bisager fra det væsentlige, og for Resten giorde Underviisningen overhove-

15

79 det saa practisk som mueligt. Denne Underviisning, det forstaaer sig, maatte fremdeeles skee i et Sprog, der var tydeligt, fri for mystiske Ord, og simpelt uden metaphoriske Billeder, der som oftest opvække ikkuns Phantomer i Indbildningskraften, men lader Forstanden tom. Vi behøve ikke at erindre, at vor hidindtil brugelige Underviisnings Maade haver i alle disse henseender beydelige Feil, og Feil, som for største Deelen maae tilskrives de til Underviisningen authoriserede Lærebøger. Med Fornøyelse see vi derfor en Undervisnings Veiledning i møde

og vi skulde glæde os over at see nærværende, som Hr. N. til den Ende meddeeler, at blive overalt antaget og fulgt i Christendommens Undervisning. Vi finde her de Egenskaber foreenede, som vi fordrede til en saadan Lærebog, og vi troe, at, uagtet den neppe er halv saa stor som den brugelige Pontoppidans Forklaring, skulde man dog efter denne kunde give Børn fuldstændigere Begreber om det væsentlige i Religionen, end efter den anden. Bogen er inddeelt i 13 Afdeelinger: Den 1ste handler om Christendommens Lærdom eller Guds Ord. Den 2den Om Gud.

3) Om Skabelsen. (4 Om Opboldelsen. (5

16

80 Om Guds Bestyrelse over alle Ting. 6). Første Grunde til Menneskets Forbindtlighed i henseende til Gud. 7) Om de sidste Ting. 8) Om Synd. 9). Om Forløsningen ved Jesum Christum, 10) Om Naadens og Saliggiørelsens Vey og Orden. 11) Om Naadevirkningerne. 12). Om Gudfrygtigheds og Helliggiørelses Pligter. 13 Om Naadens og Saligheds Midlerne — Alt dette er affattet i Spørsmaal og Giensvar, med hosføyede Anmærkninger til Sandhedernes videre Udførelse — H. H. har ved Enden tilfoyet en smuk Afhandling, hvori Beviis-Grundene for den gudommelige Aabenbarings, og den H. Skriftes Sandhed og Vished legges for Dagen paa en ligesaa tydelig, som overbevisende Maade.

No. 21.

Ludevig Domeniqve Cartouche den berygtede Erke Spitzbubes Historie, og hans velfortiente Straf & c. Trykt hos M. Hallager og selges Hos Boghl. Buch paa Nørregade i No. 245. for 10 skilling. stor 2 1/2 Ark. 8vo.

Cartouches Navn er bekiendt nok, og hans Historie er forlænge siden i alles Hænder; men nærværende er nyelig oversat, og udmærker sig fra den ældre ved sin Korthed og smukke Stil.

1

81

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 6. Stykke.

No. 22.

α και ω

Μονοτεσσαρον τῶν ευαγγέλιοτων. Det er, Jesu Christi fire, i et sammendragne, Evangelisters fuldstændige Evan geliske Harmonie, hvorved tydelig vises enhver Evangelisk Historie i sin Orden, saa og et hvert Ord hos hvilken Evangelist det staaer: Alt i 12 Afdeelinger og 260 Stykker og mindre Deele, med tilstrækkelige Paralleler og Summarier forsynet: og ved Siden udførlig Beretning,

2

82

ning om Tiiden og Stedet, naar og hvor en Ting er skeet, og hvor ofte Christus har været paa hvert Sted. Siden er tilføyet i.) Korte Anmærkninger over adskillige Steder Hos Evangelisterne. 2.) Chronologia Ghristi in terra, eller Beregning over den Tiid, Christus var her paa Jorden. 3.) Adskillige smaa Annatationer at anføre i Columna periodi Julianæ, som passe sig til de Sprog lige over for. 4.) Itinerarium Christi, eller Beretning om de Steder i sin Orden, Hvor Christus har været. 5.) Udførlig Register over den Evangeliske Harmonies 12 Afdeelinger, deres 260 Stykker og disses mindre Deele, Sammenskrevet af P.G. Beyer. Sorøe 1772. Trykt hos Jonas Lindgrens Enke, og selges hos Rothe og Pelt paa Børsen for 1 Rdlr. 2 Mk. Stor 2 Alphb. 20 Ark i 4to.

En skrækkelig lang Titel, snart sort, snart høyrød, snart græsk, snart dank, snart latinsk. En forunderlig Skygge-Blanding efter det forrige Aarhundredes forstemte Smag. Naar han længe nok har prøvet vor Taalmodighed med Tit-

3

83 telbladet, fører han os hen i nye forældede Egne, giver os en nye Prøve paa hans Gaver i at forklare prophetiske Syne. Ezechiel 1.v. 5, 10, 15 18. anføres med korte Forklaringer for at sætte den grædske Titel: μονοτεσσαρον τῶν ευαγγέλιοτων. i fuldt Lys og Klarhed. Ved de 4 Dyr forstaaer han de 4 Evangelister: ved det Hiul v. 15, der var vendt imod fire Hiørner, skal fortages Evangelisternes Lærdom, der løb saa hastig som et Hiul, og er kommen til alle Verdens Parter, v. 16. De fire vare efter en Lignelse skal udtrykke Evangelisternes med hverandre overeenstemmende Harmonie, og de Ord:

Deres Skikkelse og deres Arbeide var saasom der havde været Hiul midt i

Hiul: skal betyde deres Lærdom kan harmonere med hverandre, og være som et Evangelium, og det 18 v. Deres Felle vare fulde af Øyne trindt omkring paa de fire Hiul,

forklarer han: De vare fire i et. Michaelis i hans Anmærkninger og Fortale til Ezechiel, og Pritius i hans Indledning til det nye Testamentes Læsning maa sige god for denne Udtydning. Efterat han har aflagt Regnskab for Ti-

4

84 lelen, giver Hr, Beyer os en Fortale, som opdager hans Hensigt, Tænkemaade og Smag. Han begynder med et kort latinsk Ønske, hvilket han tillige med Anmækningerne nok har tiltænkt de Lærde, iblant sine Læsere. De Mangler, der har været i de forhen skrevne Harmonier, har formaaet Forf. til at udarbejde os en fuldstændig. Vi vil lade Hr. Beyer selv tale. "Jeg fandt, at der altiid derved fattedes noget, som endnu mere maatte tilsættes, hvorfor jeg har begyndt, og nu Gud skee Lov fuldendt at giennemgaae o. s. v. ,, See Fortalen. Det øvrige overlade vi deres Efterlæsning, som med Fordeel vil benytte sig af Skriftet. Chemnitius med hans Harmonie og Pritius med sin Indledning til d. N. Testaments Læsning, og en Deel andre have gaaet ham til Haande ved denne Harmonies Udarbeydelse. Af Mastrichts grædske N. Testamente, og vore danske Bibler har han laant Parallel - Stederne. Har vore almindelige Danske Bibler Lighedsstederne fra Curcellæus, og Mastricht igien fra Curcellæi N. Testamente, saa er Kilden den samme og lige reen. Forfatteren er ellers at roese, fordi han har opkastet og efterset mangfoldige Steder, om de kunde passe sig til-

5

85

børligen, i hvilken Henseende nogle ere lukte ude og nogle satte til. Summarier

har han sat over hver Materie. Med et Bogstav ind i Verset henviser han til de bagefter Harmonien staaende Anmærkninger. I den første Pille anføres Aarstallet efter den Julianske Periodes Tidsregning. I den anden beregnes Tiden fra Verdens Skabelse af. I den tredie anføres Aarene lige fra Christi Fødsel af. I den fierde Rubrik vises Maaneden, Dag og Datum, naar noget er skeet. I den femte Stedet, hvor Tingen er skeet, og i den siete hvorofte Christus har været paa et Sted. Hvorfor Hr. B. heller har betient sig af den gamle danske Oversættelse, end af den nye ved Commissionen udgivne, har han ikke behaget at sige os. Den nyeste Oversættelse har mangfoldige Fortriin fremfor de ældre, og alle dem har han ved dette Valg skildt sine Læsere ved. Dette Værk har kostet Forfatteren, efter hans egne Ord, megen Fliid og Møye, og det skulde være ham meget imod, om der var nogen Feil ved det, som han dog gierne selv vil troe, siden det er menneskeligt at feile. Naar han kalder sit Arbeyde en Benoni, en Smertes Søn; et Udtryk han har borget af Val-

6

86

ther, saa maa vi give ham Ret, i sær i Anrnærkningerne, som ere temmelig forklemte og have taget stor Skade i den haarde Barnsnød, Forfatteren har været i, førend Fosteret kom for Lyset. Forf. har udregnet alle Ting lige indtil Dag og Datum. Han undseer sig ikke ved at bestemme det, vore lærdeste Tidsregnere endnu ikke Have kunnet afgiøre, at Christus var født d. 25de Dec. Natten til Fredag, Aar efter Verdens Skabelse 3999. Saa vis er han paa sin Sag Heele Bogen igiennem. Tabellerne ere ellers ordentlige og hielper os til at oversee mange Ting paa eengang. Ikke siælden lægger han en og anden Randforklaring og Anmærkning til, som ofte er meget opbyggelig. See Matth. 5, 21, I har hørt, at der er sagt til de Gamle. Randforklaringen har

baade af de Gamle og til de Gamle.

Begge Udtolkninger kan ikke paa eengang have Sted. Den ene maa i Følge den rigtige Fortolknings Kunst endelig være falsk. Ved Matth. 6, 10. skee din Villie som i Himmelen saa og paa Jorden, siger han: Som i

Himmelen saa og paa Jorden kan høre

til hver af de tre første Bønner. Denne An-

7

87 mærkning anpriser sig, om ikke ved andet, saa dog ved sin Nyehed. Forf. kan saavidt vi vide, til tilegne sig Æren for den, som hans egen. Ved Matth. 13, 53. sætter han en Anvendelse, som seer ud, ligesom den kunde have havt een af allegoriserende Kirkefædre til Fader: Guds Kirke

er som et Skib paa et brusende Hav. Ved Luc. 17, 33. kommer Loths Hustrue ihu: skienker han os en Anmærkning. Loths Hustrue blev ikke til almindelig Salt, men enten til metalagtig eller steenagtig Salt, som kunde bestaae imod Regn — see Miri Lexicon. Denne Forklaring kan man troe, om man vil ! Vi sinde ellers mange rigtige Side-Forklaringer f. Ex. ved Marc. 14 51. o. s. v. Efter Harmonien følge korte Anmærkninger af hvilke en Deel ere læseværdige. Han forfegter Tildragelsens Tiid med Christi Fødsel, sætter den d. 25 Dec. og Omskiærelsen d. 1ste Jan. S. 368 opdynger han endeel almindelige Lærdomme for at forklare det Navn Jesus. De,som ere allerede Sprogkyndige, Fan læse hans Anmærkninger uden Fare for Forførelse, og de, som ikke ere det, skal vi holde frie for at blive det ved saadanne Hielpemidler. Forfatteren er at roese, at han har giort det saa got, som

8

88 Han kunde, men tillige at laste, at han har ey først søgt Raad og Hielp fra bedre Kilder og rigtigere Bøger, end de, han stændig henviser til. Paa disse smaae Anmærkninger følge Christi Reyse-Register, og den evangeliske Harmonies tolv Afdeelinger. Af den, som vover at tage sig paa, at fuldfærdige en Harmonie, kunde man fordre, at han først maatte være Sprogkyndig, for at give en god Oversættelse, renset fra den Mængde og, see, og hebraiskagtige Udtryk. I Historien, den gamle og nye Geographie, i Oldkyndigheden burde han have meer end en middelmaadig Indsigt. Øvelse og Færdighed burde han have forskaffet sig ved Latinske og Grædske Historieskriveres Læsning, til at jævne historiske Stridigheder, hæve Vanskeligheder og forlige den ene Historieskriver med den anden. Han burde i sin Person foreene en Büschings Sprogkyndighed og grundige Indsigt i Jordbeskrivningen, for at skaffe os en Harmonie, som Büschings, der ret er et Mesterstykke, og vi ønskede inderlig at Büsching vilde tænke paa at udgive de øvrige Deele. Derved vilde han giøre sig den hele lærde Verden ligesaa meget forbunden, som ved sine andre Skrifter.

9

89 No. 24 Tvende Prækener paa første Juledag og Nyeaarsdag, 1772. holdne af Mag. Nicolai Edinger Balle. Trykt hos M. Hallager paa Gyldendals Forlag, og sælges hos ham i Trompetergangen No. 112. for 1 Mark stor 4 Ark. Med. 8vo.

Vor fortræffelige Hr. Prof. B. har atter her vildet meddeele Publikum tvende Prækener; og vi anmelde dem med al den Fornøyelse, hvormed vi vide de ere optagne af dem, der kiende deres ypperlige Forfatter! — Ja , glæde bør det os, at see Antallet forøget of originale Prækener, der have den Værdie, som de af H.H. udgivne! vi settes derved i stand til at have des flere danske Mønstere at kunde anprise vore danse Prædikantere; thi som Mønstere tør vi anføre saadanne hellige Taler, der udmerkes ved de Egenskaber, som H. H. har vidst at foreene i sine; og disse fordeelagtige Egenskaber ere overhovedet Liv og Overbeviisning i det heele, et ligesaa lærerigt, som rørende og overtalende Foredrag, hvor Fornuft og Aabenbaring virker med foreenet Krast, et simpelt men ædelt Sprog, der giver Sandhederne en ælskværdig

10

90 Klarhed, en smuk Orden og Indretning, hvorved de mangfoldige Lærdomme forbindes paa det fordeelagtigste, og endelig en let og smuk afvexlende Tone, der bestandig morer og underholder Agtsomheden. Men det er overflødigt her at ville karakterisere vor berømte Hr. Prof. B. som Prædikant: Vore Læseres Dom har alt forekom met og vi ville derfor ikke opholde os videre ved nærværende tvende Prækener at bedømme; men allene sige, at den Præken paa Nyeaarsdag er holdet for H. HdS.. forhenværende Menigheder i Kiettrup og Giøttrup; den anden er holdet i vor Frue Kirke i Kiøbenhavn sidstafvigte første Juledag, og skiønt de begge ere deres Hr. Forf. værdige, saa give vi dog den sidste et Fortrin i Henseende til de mangfoldige smukke og lærerige Bemærkninger, som H. H. har vidst at forbinde paa en til Øyemeedet saa velpassende Maade. H. H. har forudskikket en meget læseværdig Fortale om Festprækeners Egenskaber og Hensigt. Een Erindring ville vi vove, (men vi vove den med den tilbørlige Mistillid til os selv). Kunde man i H. Hds. Anvendelser i Almindelighed ikke fordre noget meere Styrke og Eftertryk! —

11

91

No. 25.

Harleqvin Patriot eller den uægte Patriotisme. En comisk Comoedie i tre Handlinger paa Vers af Johannes Evald. Bekostet og findes til Kiøbs hos Rothens Arvinger og Prost for 2 Mk. stor 8 1/2 Ark 8vo.

Hr. Evald er ikke den første, der har fremført en Stats-Nar paa Skuepladsen, Vor store Holberg har givet ham Exempel i hans berømte Kandestøber. Ikke desmindre da dette Galskab stedse vedvarer, og efter Tidernes Forandringer faaer noget forandrede Skikkelser, saa kan der og paa adskillige Tider med adskillige nye Træk skildres og giøres latterligt. Kandestøberen er af det, roeligere Slags, der sysselsetter sig kuns med at opdage Mangler i Øvrighedens og Regieringens Anstalter og offentlige Handlinger, og da han troer, at opdage dem, indbildcr han sig Indsigt nok til at kunde bestyre det hele, og giøre alting bedre. Harleqvin derimod er et ligesaa uregierligt, som narrisk Hoved, der kildres af en voldsom Lyst til at blive Patriot, uden at vide, hvad der bestemmer Begrebet paa en Patriot, ja, uden at have nogen Hensigter.

12

92 Han føler en heftig Kløe til at komme med i Spillet, han ønsker Lejlighed at anstille den, men han ønsker den forgieves i Skarens roelige Forfatning, hvor han blandt andre Narre ligger ubemærket; men i visse paakommende Stats Bevægelser bliver jo ofte een uforskyldt Patriot, der ellers aldrig skulde blive anseet for saadan en: Slige Hendelser og tilfældige Bevægelser enfer Harleqvin; Vi ville høre ham selv tale i 1 Optr. 1ste Handl.

" Ak gid jeg flød i Taare! — Selv græde kan jeg ey — En from godhiertig Daare — Som har — ak! — den Fortred, at Landet lider vel — At Staten uden ham giør alt, og efter Snorer —

At ey en ussel Krig — ey selv en Kriig med H***. At ikke Skyggen af et Gran politisk Feil En lille Griffenfeld, som Enden af en Negl — Et Oprør — kun et Knur, som det i tomme Maver — At intet hielper ham ak yttre sine Gaver — o. s. v.

I slige Stats Drømmerier er Harleqvin fra Begyndelsen til Enden, og med ingen kan han tale noget sammenhengende, uden med den, der drives af samme Aand; af saadanne er Hr. Skriver, en naragtig Skribent, der tænker og skriver for Staten paa samme Maade, som Harleqvin drømmer om den; Hans Puff en Aa-

13

93 gerkarl, der har laant Harleqvin Penge paa Pant, og underholder ham med Raad til Statens Gields Afbetalning; Geert Barberen, der raisonerer om Dannemark paa det bekiendte Tydske Barbeer-Sprog. Jost, derimod og hans Søn Leander, som frier til Harleqvins Datter Agnete søger forgieves at tale om noget af deres Anliggende med Harleqvin. Jost vil tale for sin Søn, Harleqvin taler om de oprøriske Matroser; han giver sig derpaa til at moralisere for at bringe Harleqvin til Forstand, men efter en lang Moraliseren er denne falden i Søvn,. Forbitret over at have forødslet alle sine gode Læreregler, truer nu Jost med at kræve sine Penge. Han skikker 2 af Rettens Betiente for at arrestere Harleqvin, hvilke efter nogen latterlig Mellemhandling slæbe afsted med ham. Men Leander seer Middel til at udfrie ham paa Veyen, og Harleqvin kommer uformodentlig hiem igien til sine. Hr. Skriver havde anholdt om Harleqvins Datter, og faaet Løfte paa hende. Men da Harleqvin fortæller ham om denne Hendelse, studser Hr. Skriver, og frasiger sig baade Harleqvins Datter, med hvilken han intet kunde vente, og hans Omgang. Dette forbittrer Harle-

14

94 qvin, og Leander bliver nu Hans Ven og naoer sit Ønske, ved at faae ja paa Agnete. Dette er Stoffet, men for ret at skiønne Stykkets Værd, maae vi bede vore Læsere at læse det; thi der egentlig komiske ligger i den bestandige Parriot-Enthusiasme, der hersker hos Harleqvin over alt. For Resten ere de komiske Situationer og Handlinger, ikke saa mange, eller saa stærke, som vi kunde ventet af en Evald, der dog har givet Prøve paa, at han besidder Styrke nok i dette Fag. Det latterligste, som mødte os, var den 2den Handlings 5. Optrin! Der har Harleqvin været paa en patriotisk Expedition at styre nogle Matroser, men har faaet en banket Trøye. Ikke desmindre føler han en hemmelig Glæde over at have lidt noget som Patriot; og fuld af disse Fornemmelser antreffer han Hr. Skriver; for ham vil han opregne sine Bedrifter, Skriver er ligesaa vel tilfreds med sig over et Stats-Skrift, han har forfærdiget. Her opkommer en hæstig Iversyge, da denne vil oplæse sit Skrift, og Harleqvin opregne sine Bedrifter; Optrinet endes dermed, at de faae hinanden ved Haaret. Sproget er ellers komisk og passende til Karaktererne, kuns noget mørkt forekommer det os ved de jevn-

15

95

lige Pauser, og Afbrydelser, og hist og her møder en Høytravenhed, der i sær er ubeqvem i Komoedien. Overhovedet troe vi, i Betragtning af det Sprog, der er Hr. Evald egent, ar vi have Aarsag til at ønske, at han heller ville omgaaes med den tragiske, end komiske Muse. Ja vi love os meget, om han lod sig opmuntre dertil; vi skulle da efterhaanden see os berigede i et Fag, der er ikkun for de sieldne Digtere, og er maaskee just derfor endnu saa øde.

No 25.

Samtaler i de Dødes Rige. Trykt og findes

tilkiøbs hos A. F. Stein for 6 skilling. 3 1/2 Ark 8vo.

Endskiønt intet er vigtigere, intet af sin Natur elskværdigere for Fornuftige end Sandhed, saa finder den ikke desmindre hos Mængden af Mennesker meget vanskeligt Indpas, som tildeels er Beviis paa Forstandens, tildeels paa Villiens Fordærvelse. Dette har giort det til en vigtig Sag for Menneskelighedens og Sandheds Elskere, at udfinde Middel til at rydde af Veyen de Hindringer, som tilsperre Adgangen for Kundskab hos deres vankundige Medmennesker. Deraf de mange Lære- og Skrivemaader, hvoraf man har betient sig, nogle meer og andre min-

16

96

dre heldige for Hensigten! — Iblant disse, og uden Tvivl iblandt de hældigste, har den Maade at undervise ved Samtaler Sted. Dens første Egenskaber ere Simpelhed og Tydelighed, som giøre Sandheden let og fattelig. Den trætter ikke Forstanden eller slapper Agtsomheden, ved lange uoverbrudte Kieder af Slutninger, man har Lejlighed til at vise en Sag snart fra en Kant, snart fra en anden, og nu og da at giøre et Udfald, der morer Opmærksomheden, og bidrager til Oplysningen. Anstilles denne Samtale imellem Afdøde, hvis Erindring giemmes hos os, fordi deres Levnet og Handlinger vare af vigtige Følger for det menneskelige Kiøns enten Vel eller Vee, da finder Sandheden af deres Mund en nye Vægt hos os. Den Opmærksomhed, hvortil Personerne have berettiget sig, kommer Sandheden til Fordeel. Nærværende Samtaler ere alle anstillede imellem saadanne Personer, og have for Resten de Egenskaber, som giøre denne Skrivemaade behagelig og nyttig. De Sager, som omtales, ere ikke uden Vigtighed, og denne tabes ikke heller af Øyne ved utidige Udsvævelser eller fremmed Sniksnak. Samtalerne ere 7 i Tallet; og de samtalende Personer ere meest danske og norske Konger, eller andre berømmelige Mænd af Fædrenelandets Historie, og Materien til deres Samtaler tages af visse offentlige Indretninger, eller visse Sagers Forfatning i deres Tids Alder.

1

97

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 7. Stykke.

No. 26.

Hellige Taler, afhandlede i Kabinettet paa Kronborg, for Dronning Carolina Mathilda, af Peder Hansen, residerende Kapelan ved Slots og Guarnisons Kirken i Helsingøer. Trykt og findes til Kiøbs hos H. C. Sander, og J.F. Morthorst for 24 skilling. stor 6 1/4 Ark.

Nysgierrighed har vel, ikke uden Aarsag, forskaffet disse Prækener adskillige Kiøbere; den Leylighed, ved hvilken de ere holdne, og som bliver erindret ved deres Anmeldelse i de offentlige Tidender, maatte naturlig foranledige den.

2

98

Ikke desmindre forsikrer Hr. Hansen strax i Fortalen, at disse Nysgierrige ville blive skuffede, da de forgieves i disse Taler skulde søge noget besynderligt enten i Henseende til deres Værd eller Indhold, eftersom de i ingen Henseender udmærke sig fra de almindelige. Dersom Forfatteren har meent dette alvorligen, og været overbeviist i sær om det første, da skulde han neppe kunde give os fyldestgiørende Grund til deres offentlige Udgivelse. At formeere de umådelige Prækeners Antal, hvoraf vi for lang Tiid siden have for mange, kunde dog ikke falde ham ind. I Henseende til Indholden finde vi vel ikke noget stærkt i Øyne faldende Besynderligt; dog, naar vi i Forveyen underrettede, med agtsomme Øyne følger ham, kunne vi ikke miskiende hist og her et Sidekast, der røber den besynderlige Leylighed; I den første Præken i sær mødte os adskillige Steder af dette Slags. Ja det Valg af Talernes Hovedlærdomme, hvilke mestendeels ere Religionens Grundsandheder, synes og for den største Deel at være bestemt af Leiligheden, og hvem vilde dadle Prædikanten derfor, naar han for Resten har Skiønsomhed nok, til at berøre det besynderlige paa en gavnlig og opbyggelig Maade, uden at forbittre og forvirre Gemyttet? Og i denne Henseende troe vi, at Hr. H. har været lykkelig nok. Ja, der udfordredes, for at forsee sig heri en mindre god Smag,

3

99 og mindre opklaret Forstand og Skiønsomhed, end den, der fremlyser af disse Taler, hvilke overhovedet ere saaledes beskafne, at de efterlade hos Læserne et ikke ufordelagtigt Begreb om Forfatterens Gaver til den hellige Talekonst. Nærværende Prækener ere i Tallet fire, hvori folgende Lærdomme ere afhandlede 1,) Synden, som et Onde ey af Gud; men af Dievelen og os selv. 2.) Guds Ord, som en kraftig Sæd. Z.) Christnes Modstand imod Dievelen, kronet med Seyer af Gud. 4.) Vor Jesu Opstandelses Vished. Hans Hovedsætninger ere i almindelighed vel valgte, og afhandlede med Smag og Skiønsomhed, skiønt ikke overalt med den største Grundighed, hvorpaa i sær den anden Præken kan tiene til Beviis, hvor han tager Skriftens Vedligeholdelse og Kraftig-Hed til Beviisgrunde for dens Guddommelighed; ja Grunde kunde vel disse og kaldes, men de ere dog neppe de stærkeste vi have — Grundighed savnede vi ogsaa i den første Prækens anden Deel, hvor Forfat. vil vise, at Gud ikke er Aarsag til der moralske Onde. I Indgangen til samme Præken kager Forf. sig for at gotgiøre den Sandhed, at der er en Gud til — men hvis ikke en besynderlig Omstændighed havde bestemt H. H. hertil, saa see vi ingen Grund; og i det første Fald fordrede vi atter Grundighed og meer Oratororie —- Mindst fandt vi os fornøyede med den

4

100 sidste Tale, baade i Hensigt til det heele, og adskillige enkelte Stæder. Forfatterens Hovedsag er her at bevise Christi Opstandelses Vished, og vil han bevise 1.) ved Fornuftslutninger. 2.) af de tydeligste Erfaringer — Hvem seer ikke at disse tvende Deele løber sammen? Fornuften maa dog her slutte af Erfaringer. — Af enkelte Steder ville vi for Rummets Skyld kuns anføre et af Side 71 " Erfaring maa ligeledes i aandelige ikke sielden tilfredstille os, hvor vi ikke med Fornuften kan giennemtrænge. Hvor umueligt er det for os, at indsee og udvikle det væsentlige i vor Religions Hemmeligheder! her maae vi nøyes med de indvortes Erfaringer til deres Sandheds og Virkeligheds Beviis " Have vi da og en indvortes Erfaring om Treenigheden, Christi tvende Naturers Foreening o. s. v. ? Et Sted mødte os dog endnu i samme Præken, som vi ey ville undlade:" Jøderne gaaer endnu, siger Forf. som et presset og forbandet Folk. Det lader vel som de i den europæiske Deel af Verden, i det mindste i nogle Riger, faaer Borger-Ret, og ansees som Medlemmer af Staten med de Christne; hvorvidt det er ret, er her ikke Sted at bedømme, dog uden at forraade en ubetænksom Religions Iver, træder jeg paa deres Side, der vil have dem behandlet som Mennesker; men som Men-

5

101

nesker, der burde nyde Velgieminger af Christne, for saavidt de derved ville lade dem lede til Christi Kundskab,,. Hvad

mon en Jøde vilde sige om denne Hr. Hansens Menneskekierlighed? — Saa lidet grundet denne Bemærkning ellers er, saa uvedkommende, og ildepassende er den og paa det Sted, hvor den staaer. Forf. Sprog er hverken krybende eller svingende, men ædelt og passende til Prækestolen.

No. 27.

Den Bibelske Chronologie, fra Verdens

Begyndelse indtil den Herre Jesum Christum, uden Tillæg, Fratagelse eller Forandring i den Hellige Skriftes Tal. Af Marcus Christian Marqvard Marcussen. Kiøbenhavn 1771, trykt Hos Høpffner og selges paa Bogladerne paa Børsen for 3 Mk. stor 1 Alphab. 3 Ark 4to.

Foran Chronologien skikkes en pro Memoria, hvor Forf. iblant andet taler om den hellige Skriftes, som en historist Bogs Ypperlighed frem for alle Historiebøger i Verden. "Af den kan Konger og Fyrster hente den Viisdom, hvor ved deres Regiering skal blive lykkelig: Ordspr.

6

102 8, 15. At de kunde regiere i Tiden, Job. 36, 7. Og paa en høyere og herligere Maade i Evigheden, Aabenb. 1, 6 v.„ Denne Mand er saa bibellæst at han ikke tør bruge en Talemaade uden han lader Biblen sige god for den. — Videre siger han: "Her kan Kongernes vældige Herrer see, at Herren har ikke ophøyet dem, for at lade dem falde paa Biergene, naar Ærens Krone findes paa Retfærdigheds Vey.„ Her taler Forfatteren et Sprog, som ingen uden de Østerlandske forstaae. Om Lærere siger han: at de af Skriften kan lære med Vished at giøre Forskiæl imellem det reene og ureene og fremsætte den beskikkede

Spise for Guds Huuses Folk i Tiide, og give Agt paa Tidernes Tegn. Matth.

16, 3.„ Vi see heraf, at Hr. Marcussen er en flittig Bibellæser, men kun maadelig i at anvende den. Efter denne Pro Memoria kommer Forf. til Tidsregningen. „Tidernes Beregnings Forskiæl tælles fra Verdens Begyndelse indtil nu syv, nemlig — til da ey Tid skal være." S. 8. fortæller han os Faldets Historie, blander det rigtige og urigtige imellem hinandet, uden at røbe mindste Indsigt i Billedstiiilen. "Slangen, en af Englene, muelig Seraphim, siger han, ville være den Høyeste liig, ville og ey lyde; men med sine Tilhængere begyndte at stride imod Michael og hans Engle og blev derfor udkastet — Slangen, den gamle Drage, for-

7

103

bittret over at have tabt Slaget imod Michael kommer, efter at han var nedkast paa Jorden, i en synlig Slanges Skikkelse og Legeme, misundelig over Menneskenes Lyksalighed forsøgte han at overvinde dem o. s. v. Hvilket og lykkedes ham,, S. 9 siger han, "at Eva forstoed Herrens Løfte: at Qvindens Sæd skulde sønderknuse Slangens Hoved; om sin Søn Kain, og kaldte ham derfore Kain; thi hun mente at have faaet, og født den belovede Herre; N.B. Kain betyder og et Spyd et Strids Vaaben, hun har agtet ham for meget. Hun fødte derefter en anden Søn og kaldte ham Abel, det er Forfængelighed.„

Om end det Navn bemærkede et Spyd,

saa indsee vi langt fra ikke Tankeforbindelsen hos Moses, 1 B. 4C. Hun fødte Kain og sagde, Jeg har faaet. Tids Ordet og det Navn Kain skal hensigte til hin anden, og indeholde Grunden til denne Benævnelse. S. 11. siger han: "Denne Herre Jesus Christus, den levende Guds Søn, som siden vilde opfødes i en Tømmermands Huus, lærte Noa at bygge Arken til at frelses af Syndfloden, og ligesom Noa Retfærdigheds Prædikanter i sin Tid blev bespottet, saa vilde han og lide Modsigelse af Syndere„ — Vi kan neppe faae Pusterum, saa hyppig trænger den eene Gisning og Vildfarelse den anden. Samme Side:

8

104 "Noe kan mueligt have gruet ved at tage Slanger ind i Arken, men Herren vilde den skulde være der, og Diævelen kommer ikke altid i en Slange, men undertiden i Qvæg, 5 Mos. B. 27. Heste, 5 Mos. B. 17. Guld og Sølv, Jer. 7. Og in Summa i alt det, som et Menneske bruger eller haver, og i alt, hvorved han kan fristes til at synde, endogsaa ved Mennesket. 5 Mos. B. 13, 1.„ Havde Hr. Marcussen været kyndig i de hellige Sprog, og meere øvet i sit Modersmaal; Saa havde han ved Hielp af saamange prægtige Hielpemidler, vi skatte os i vor Levealder lykkelige ved, til Biblens og den Bibebelske Tidsregnings Oplysning, levere os noget rigtigere og fuldstændigere i den bibelske Chronologie. Men vi see, at de hellige Sproges Dyrkning ikke har været hans Sag — Det meget gode i hans Bog qvæles af den større Mængde Udkrud. Det er høystbedrøveligt, at de theologiske Videnskaber og Bibelens Oplysning saa tit falder i deres Hænder, der snarere synes at være skabte til at fordunkle og formørke, end til at oplyse og forklare den. En from Eenfoldighed er ikke nok for en Skriftfortolker. — Indsigt i de hellige Sprog, i Oldsagerne, Jordbeskrivningen, Tidsregningen o. s. v. kan han ikke undvære. Hvor længe skal det vare, at Spottere endog i saadanne Bøger skal finde en Rigdom af Føde for deres

9

105 spøgende Vittigheder, hvormed de antaste Religionen, fordi een eller anden maadelig Religionsforfægter har forsvaret sin Sag middelmaadig? Dog den Uerfarne, den Eenfoldige kan gierne en Tidlang, indtil han faaer en rigtigere Kundskab, læse selv saadan en Bog uden Skade.

No. 28.

Den Homiletiske Journal. Eller Kritik

over Præsternes Prædikener udi Kiøbenhavns Kirker. Kiøbh. 1772. Trykt og tilkiøbs hos Thiele for 4 ß. Arket. Stor 6 1/4 Ark. 8vo.

At udgive en homiletisk Journal af den Indretning og Beskaffenhed, som nærværende, var uden Tvivl en Tanke, der hos enhver Fornuftig og Retsindig maatte blevet qvalt i Fødselen. Der behøvedes ikke stor Eftertanke, for at see Følgernes Skadelighed, der aldrig vilde erstattes med en tilfældig Nytte, som maaskee kunde forevendes til at sminke et saadant Foretagende — Ja; hvortil skulde da vel den H. J. nytte? — Hvem skulde den forbedre? — Præsterne? — Jo, jo! Mænd der ere undsatte for et stort Publikums Domme; Mænd, hvis Interesse det af saa mange Aarsager er, at udmærke sig fordeelagtig i sær som Prædikantere — de skulde

10

106

endnu behøve Sporer! — Og dem skulde de frem for alt andet finde i et Flyveblad som vor Homiletiske Journal! — Ney, de iblant dem som meest behøvede at forbedres, vilde vel snarere herved forværres — Hvad om mange af disse havde betient sig af den, som en ypperlig Materie, til at deklamere over, og anført den iblant vore fordærvende Tiders Mærker? — Vi skulde da i steden for Prækener bekommet Anti-Journaler — offentlige Bebreidelser forbedre sielden, men forbitre; og forbitre desmeere, jo lavere deres Tænkemaade er, som de angaae— Hvad Virkning skulde den H. J. da vel have hos visse i den Præstelige Stand, hvis Tænkemaade var menneskelig nok for at rumme en nedrig Forbittrelse, og hvis Smag var for gammel til at omdannes? — Men det er maaskee Tilhørernes Nytte, som svævede

Forf. af Journalen for Øyne! — — Disse skullære

med Smag at bedømme Prækener, og at udvælge med Skiønsomhed deres Prædikantere! Det var fortreffeligt! — Men den

almindelige Dom har længe siden karakteriseret Stadens Præster, og de, som det er angelegent at høre gode Prækener, have iblant saa mange

Prædikantere vel fundet deres Mand — — men

de have maaskee valgt efter en falsk Smag, og uden at besidde Indsigter nok, for at dømme ret om en Prækens Værd. Det er ofte sandt!

11

107

Men var den H. J. i stand til ar rande Bod paa denne Uheld? — De fornødne Indsigter skulde Mængden dog vel aldrig bekomme af den? og Smagen — — ja den danner sig for det meeste efter

Indsigterne, det er at sige, den blev den samme hos Almuen, som forhen. — Og nu læste man Journalens ufordeelagtige Domme over sin Favorit Prædikant, og i en enthousiastisk Nidkierhed fordømte Dadleren til de nederste Steder! eller, hvis den modsatte Virkning indtraf, fattede en vis Mistillid til Præsterne i almindelighed; saaledes som Menneskefienden, der fik et almindeligt Had og Mistanke til det heele Menneskelige Kiøn, fordi han var blevet bedragen af den, som han aldrig torde mistænke for Falskhed. — Vi troe saaledes, at have anført Grunde nok for at misbillige en Homiletisk Journal, der var af en almindelig Indretning med nærværende; og betragte vi noget nøyere dennes besynderlige Kiendemerker, da faae vi endnu fleere og besynderligere Aarsager til at være misfornøyede med samme. En Tænkemaade *) letsindig og naragtig som den i Evas Natklokke,**) ondskabsfuld, som i en Skinhellig Skoeflikker, en Skrivemaade fuld af svulstig og latterlig Høytravenhed

som den i Digtet om Sommeren og Friehe-

*) See Journ. over Hr. Østr.

**) See Journ. over Hr. Chemnitz.

12

108

den, disse Egenskaber førdte os let til at giette paa Forfatteren; og førend vi endog læste den politiske Kandestøber vare vi allerede saa overbeviiste om, at vi torde sværge, ar det var ingen anden, end — Josias Leopold Bynch.

No. 29.

Den politiske Kandestøber. Et Ugeskrift.

Copieret af Josias Leopold Bynch. Kiøbh. 1772 trykt og tilkiøbs hos Thiele for 8 ß. stor 2 Ark 8vo.

Det synes, som Hr. B. ikke havde fuldkommen udtømmet sin Letsindighed, eller Uforskammenhed i den Homiletiske Journal, og at Bogtrykkeren for at afhielpe ham det tilbageblevne, har maattet sværte endnu et par Ark Papir— eller og han har vildet hævne sig over sin Journals Undertrykkelse — — men hvi skulde han

det? Hans Skrifter ere alt vandte til den Skiebne, og han synes som Forfatter at have udkaaret til sit Valgsprog: Nitimur in vetitum — eller vort gamle danske Mundheld: Jo galnere,

jo bedre!

No. 30.

Anti-Journalen. No. 1. 2. 3. Hvert 1 Ark 8vo. trykt og tilkiøbs hos Stein.

13

109 Til at vise de slette Følger og Uheld, der vilde flyde af en Homiletisk Journal, som var skreven i det almindelige Sprog, og gik ud paa at rette Mængdens Religions Lærere — dertil udfordredes ikkuns liden Skiønsomhed og Eftertanke; og for at indsee, hvad der desuden burde i Besynderlighed giøre den nyelig iblant os udkomne forhadt og afskyet, behøvede man kuns selv at aabne Synene — Den røbede alt for meget en B**s Aand og Pen; til at den skulde vinde stor Kredit — Vi troe derfor ikke, at Forfatteren af Anti-Journalen har forbundet sig mange ved at foretage sig en ordentlig Igiendrivelse af den Homiletiske Journals Kritik. Siden han dog nu har giort det, ønskede vi, at han havde lidet meer beflittet sig paa at bevare Mine af Upartiskhed; men i Anti Journalen-er alt rigtigt, og Prædikanterne over al Dadel.

No. 31.

De Retsindiges Kritiqve over den homiletiske Journal Skrevet af en Weldømende. Trykt hos P. H. Höecke stor 1 Ark 8vo.

Læserne mærke vel det satiriske i Titelen, og tage vel ikke Feil af den Person, der stikles paa — Udførligere ville de ellers sinde ham skil-

14

110

naar de vende Bladet. — Vel tilstaae vi, at man bør sette Forfatteren af Tanker, naar man bedømmer hans Skrift; men vi tilstaae tillige, at her er en stor Fristelse at overvinde, naar Forfatteren er en B**. Dog, endskiøndt Forf. af denne Critiqve har giort sig lystig med B**s Person, har han derfor ikke glemt hans homiletiske Journal, men heldig nok skildret den baade fra den daarlige og hadelige Side.

No. 32.

Tanker forfattet af en Solicitant paa

den 17 Januarii 1773. Trykt hos P. H. Höecke stor 1/2 Ark 8vo.

Denne Solicitant maae vel være geistlig, thi hans Tanker ere gandske stemmede i Præke-Tonen. Efter en kort Indgang beder han os med en hellig Andagt at betragte 3de Stykker, som Hoved-Deelinger i Afhandlingen — og derpaa begynder han igien heel prækemæssig angaaende da det første & c. — For Resten ere hans Hoveddeelinger tagne af Hr. D. Münters Taksigelse-Præken for Dagen d. 17de Jan. 1772. Hvilke Forf. har udført saa ordentlig og ziirlig, som den beste Huus Postil.

No. 33.

Afskeds-Compliment, da hans Høy-Fyrstelige Durchlautighed Prints Carl S. T.

15

111

tiltraade sin Reise fra Kiøbenhavn til Norge. Allerunderdanigst forfattet af Isaac Buchhoff. Trykt hos P. H. Höecke stor 1/2 Ark 8vo.

Dersom vi holde denne Afskeeds-Compliment for et Foster af et got Hierte og maadeligt Genie, saa troe vi, at Forf. vel ikke fordrede meer af os.

No. 34.

Om Indretningen og Anlæget af smaae Teglbrænderier ved Landsbyerne — En Afhandling belønnet af det Kongelige danske Landhuusholdings-Selskab, og paa sammes Bekostning trykt og uddelt til almindelig Nytte. — Ved Hr. Mag. Johan Arent Dyssel, Præst til Sandbye i Lolland, m. v. — Kiøbenhavn, 1772. Trykt hos August Friderich Stein. 3 Ark i stor 8vo. med Kobberstykke. Uddeeles af Sælskabet.

At dette berømmelige Selskab søger at underrette den almindelige Mand om Maaden, at anlægge nyttige Teglbrænderier uden synderlig Bekostning, er et iblant mange Beviis paa dets ædle Nidkierhed for det Almindeliges Vel. Hr. M. Dyssels Afhandling om denne Materie har

16

112

derfor tildraget sig Selskabets Agtsomhed, den er bleven belønnet med en Sølv-Medalie, og trykt for at uddeeles til Landmanden. Den er ledsaget med Hr. Cancellie-Raad Hansens Anmærkninger, som giøre Underretningen fuldstændigere.

Afhandlingen i sig selv er deelt i 5 Capitler, hvis Indhold er følgende. 1. Om Stedet til Teglovnen og dens Anlæg. 2. Om Leeret, dets Behandling, og Maaden at forme og berede Steenene paa til Brænding. 3. Om Brændingen. 4. Om Bekostningerne paa, og Fordeelen af det her foreslagne Teglbrænderie. 5. Om muelige Indvendinger imod det her giordte Forslag med deres Besvaring, hvor tillige tales noget om Murers Opsættelse.

Nogle Stæder saasom: S. 5. S. 9. og s. 19 findes endeel, som ikke vil være forstaaeligt for Bønder, men er tillige saadant, som uden synderlig Skade kan forbigaaes.

1

113

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 8. Stykke.

No. 35.

Priisskrift om Folkemængden i Bondestanden, ved Joh. Dit. Wilhelm Westenholtz, Compastor for Gierløv og Ensløv Menigheder i Aarhuus Stift.

— Si qvid bene feci aut consului fideliter, non videor meruisse laudem, culpa caruisse arbitror. Plautus. — Kiøbenhavn, trykt hos Nicolaus Møller, Kongelig Hof-Bogtrykker, 1772. Stor 18 Ark 8vo.

At klage over Folkemangel og raabe paa Folkemængdens Formerelse er en iblant vore

2

114

Tiders politiske Moder. Vi vil ikke her afgiøre, hvad der er overdrevet deri, eller om det ikke er at begynde fra den urette Kant, naar man sætter disse Bestræbelser foran i en Stat, hvis Næringer ere i Uorden. Materien er dog altid af Vigtighed, og denne udførlige Afhandling derom fortiener i mere, en een Henseende en nogenledes udførlig Anmeldelse.

I Fortalen anfører Forfatteren først det af General-Landvæsens-Collegio fremsatte Spørsmaal, som har givet Anledning til dette Skrift: "Hvilke ere Aarsagerne, som hindre Folkemængdens Tiltagelse i Bondestanden i Danmark? og hvorledes kunde disse beqvemmest hæves, saavel ved Love immediate, som ved andre Indretninger mediate?"

Han taler derefter om de Kundskaber, som udfordres til at besvare Spørsmaalet, og Kilderne, hvoraf disse skulle hentes. "End videre (siger han S. 4.) er i Særdeleshed nødvendigt, at den, som vil besvare Spørsmaalets anden Part, ikke maae philosophere; Han maae ei tage sine Tanker og Forslag ud af philosophiske Grundsætninger. Det er en nødvendig Cautel; og at iagttage

3

115 denne er ei saa let, som det synes. — — Aasagen er, fordi Philosopher gierne vil have alting fuldkommen, og det kan ei gaae

an. — — — Derfor mener jeg, at man

ved slig Materie, som vort Spørsmaal handler om, maae tage sig i Agt for Philosophien." Uden at have et meget urigtigt Begreb om Philosophien, kan vel ingen bifalde disse Hr. W-s Tanker. Tvertimod: Mangel af Philosophie og især af den Kunst at iagttage og at slutte grundig af sine Erfaringer er uden Tvivl Hoved-Aarsagen til de mange politiske Misfostere, som komme for Lyset. Hr. W. siger selv (S. 10. og 11.) at de ældre Philosopher har været hans Læremestere. I denne Henseende giver han følgende Regel: "Vil man søge Love og Indretninger til et Folks Velfærd, saa skal man søge dem hos Nationers første Lovgivere." En Regel, som dog vil taale mange Undtagelser.

Det 1ste Cap. indeholder Forerindringer. For nogenledes at bestemme Folkemængdens Tilstand i Dannemark, antager Forf. en Landsbye til Model, hvori af 204 Bønderfolk ere 66 Gamle, Børn og Skrøbelige, af de øvrige 138 lever 86 ugifte,

4

116

24 i ufrugtbart og 28 i frugtbart Ægteskab, hvilke avle omtrent 3 eller 4 Børn. Paa Grund af saadan Beregning antager Forf. 5 Børn hvert Aar fødte af 200 Mennesker i Dannemarks Bondestand. Vi anmærke ikkun herved, at for at skiønne, hvorvidt Folke-Formerelsen i et Land behøver Befordring, maae først vides, om Folkemængden aarlig tager af eller til, eller om den bliver omtrent i samme Stand, men hertil er det ingenlunde tilstrækkeligt at kiende Forholdet imellem de levende Mennesker og de Børn, som aarlig avles af dem, naar man ikke tillige veed, hvorledes de Føddes Tal forholder sig til de Dødes, eller almindeligere talt, Folkemængdens Afgang imod dens Tilvext.

Det 2det Cap. om den første Hoved-Hindring for Bondestandens Folkemængde, nemlig om ugifte Personer i Bondestanden, og de Aarsager, hvorfor de lever ugifte. Naar Forf.

her paastaaer, at de katholske Lande lide ikke mere i Henseende til Folkemængden ved deres mange Klostere, end Dannemark ved dets ugifte Folk i Bondestanden, samt at Dannemarks Folkemængde ingen synderlig Forhin-

5

117 dring har havt af de mange Geistlige for Reformationen; da kan vi ikke bifalde ham, uden der kunde gives nogen Grund, hvorfor der i de katholske Lande ikke kunne leve lige saa mange ugifte Folk uden for Klosterne, som i Danmark. Og de mange ugifte Geistlige maae jo endelig skade Folkemængden i de andre Stænder, hvorfra deres Afgang skal oprettes. — Aarsagerne hvorfor saa mange Bønderfolk lever ugifte angives at være Mangel paa Næring og Boepæl. Grunden til disse Mangeler finder Forf. igien 1) i Bøndergaardes og Huses Nedleggelse, 2) i Fællesskabet, 3) alt for store Bøndergaarde og 4) Levnetsmidlers høie Priis. Hr. W. afhandler det sidste udførlig, og igiendriver en ubenævnt Skribent i det oeconomiske Magazin, som vil at Almuen skal opvækkes til Vindskibelighed ved Levnetsmidlers Dyrhed. Om Bøndergaardes Størrelse taler Forf. ikkun kortelig, efterdi derom var udsat et adskilt Priis-Spørsmaal. Vi har tilforn kortelig anmeldt det udkomne Priisskrift over den Materie, (see Fortegn, forr. Aarg. No. 426.) og legge her allene til: At dersom den Mening om smaae Gaardes Fordeelagtighed, som nu er bleven saa meget Mode, skulde giøre for meget Indtryk paa Regie-

6

118 ringerne, er den i Stand til at fordrive den Formue og Kræfter, som endnu i nogle Lande kan være tilbage i Bondestanden. —

S. 81. anviser Forf. Midler til at skaffe unge Bønderfolk Boepæl og (S. 88.) Underholdning. Derefter handler han videre (S. 94.) om nye Næringsgrene for Bondestanden, (S. 96.) hvorudi den kunde læres fordeelagtigere Brug af de forhaanden værende. (S. 98.) om Midler, at lære Bonden saadant og andet. (S. 103.) Beviis, at Bonde-Almuen let kunde bringe sine Manufacturer til Fuldkommenhed. Hr. W. kommer derefter (S. 105.) til saadanne Aarsager, som foruden de allerede anførte hindre Giftermaale i Bondestanden. Disse ere Bondekarlens Forbindelse til det Gods, hvor han er fød; de mange slags Tienester, som udkræver ugifte Folk; At unge Folk enten ikke kan faae Forældrenes Gaard, medens de lever, eller de tør ikke antage den, fordi en liden Gaard ikke taaler nogen Afgift til de Fratrædende; Og endelig Bondens Misfornøielse med sin Stand. Dette Capitel besluttes med Betragtninger over ugifte Bønderfolks Levemaade som en Aarsag til mange ufrugtbare Ægte-

7

119

Om videre Aarsager tit disse ufrugtbare Ægteskabe handler det 3die Cap. De ere fornemmelig følgende: Bøndernes Tænkemaade, der ere saa langt fra at giøre Børne-Avling til Hoved-Hensigt af deres Giftermaal, at de heller søger at undgaae dem; Ulige Ægteskaber af Enker med unge Karle; Slet Diæt og Medicin især i Ungdommen; Sildige Giftermaale, hvis Skadelighed for Folkemængden her vises ved Beregninger. Den naturligste Alder til at gifte sig hos os sætter Forf. for Mandfolk imellem 20 og 30, og for Fruentimmer imellem 15 og 25 Aar. Endelig anføres Sorg og andre smertelige Affecter, samt at Ægtefolk med Forsæt afholde sig fra hverandre. Hr. W. fremsætter Midler til at hæve disse Aarsager, og giør iblant andet, for at skaffe fattige Børn Opdragelse og gode Omstændigheder, det Forslag: At børnløse Folk ikke maatte forhindres af Husbonde, eller andre, at tage fattige Børn til sig med Forældrenes gode Villie, og at de maatte have baade Forældres og Husbondes Rettighed over saadanne Pleiebørn, som skulde nyde en Arvepart efter dem.

8

220

Det 4de Capitel angiver som den tredie Hovedhindring for Folkemængden, at saa

mange Bønder forlade deres Stand og begive sig ud af Riget. Mange Bønderfolk gaaer over til andre Stænder, hvilket Forf. ikke holder for skadeligt. Her kunde dog vel være endeel at erindre, især fortiente Overdaadigheds Virkninger i denne Henseende at tages i Betragtning. — Mange blive til Betlere, hvis Antal i Dannemark Forf. beregner til 61712. Endelig rømmer mange Folk aarlig ud af Landet til Holsteen, Holland og Engeland, hvortil anføres følgende almindelige Aarsager: 1. Misfornøielse paa Stedet, hvor man er. 2. Haab om bedre Lykke andensteds. Og 3. Tvang at blive paa Stedet, hvor man er.

At Forf. i det 5te Cap. sætter Tiender i sig selv som en Hindring i Bondestandens Folkemængde, fordi den formindsker Bondestandens Næring; deri kan vi ikke bifalde ham, thi det samme kan siges om alle Bondens Afgifter. Skal Bonden afgive noget, og det maae han jo dog, saa skal det tages af hans Avling, og dette mister han, enten han saa afleverer det in natura, eller han giør det i Penge først. Ved denne

9

121

Leilighed savner vi Betragtninger over Bondestandens Afgifter i Almindelighed, om ikke nogen Forbedring til Folkemængdens Fordeel kunde have Sted i Henseende til deres Indretning, Fordeling, Oppebørsel o. s v.

Det 6te Cap. om Handelen i Danmark, som en Hindring for Folkemængden. Med Kiøbstæderne handler Bonden til sin Skade. — Over Stude-Handelens Skadelighed giør Fors. en udførlig Beregning, som fortiener at undersøges nøiere, end vort Rum tillader. — Herregaardenes Korn-Handel lastes fornemmelig som Aarfag til Hoverie og Hovedgaardenes Udvidelse. Tilsidst sætter Hr. W. som Hovedmidler til at befordre Danmarks Folkemængde, Frugtbarhed og Lyksalighed: 1. Eiendom eller i det mindste Arvefæste for enhver Agermand. 2. Friehed for Hoverie, og Friehed at nære sig ærlig. 3. Fællesskabets Ophævelse. 4. En Lov, at ingen Gaard maatte være større, end at den kunde bearbeides af 6 Personer. 5. Enhver Gaard indrettet efter Horatii Ønske:

— Modus agri non ita magnus,

Hortus ubi & tezlo vicinus jugis aqvæ fons,

Et paulum fylvæ super his foret.

10

122 Hvortil Forf. lægger en Fiskedam og levende Gierder om Markerne.

Dette maae være nok for at give et Begreb om dette Skrift, som indeholder en Mængde af gode Erindringer og nogle merkværdige Forslag, og er et af de fuldstændigste i sit Slags.

Forsøg til en moralsk Afhandling om Tarveligheds Indflydelse i et Folks Tilstand, Virksomhed og Sæder. Af Jens Bech, S. St. Minist. Cand. — Sunt certi - - - fines, qvos ultra citraqve neqvit consistere rectum. HORAT. — Kiøbenhavn, 1772. Hos Forlæggeren Gyldendal i Trompeter-Gangen No. 112. for 10 Skill. Stor 3 Ark 8vo.

En Materie fremsat af Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse foranledigede Forfatteren til at opsætte dise Tanker. — Han giorde sig en Plan, som han troede at stemme med Selskabets Hensigt. Almindelige Betragtninger, indklædte i en ziirlig Stiil, tænkte han, maatte være dets hele Fordring: Men Materien blev paa nye udsat, og For-

11

123

dringerne udvidede over de Grændser, som han hidindtil havde havt for Øine: Dette tilligemed Tidens Omstændigheder tillod Ham ikke at vove sig ud paa Banen. Hvad han Havde tænkt og skrevet foreviste han en Velynder, hvis gunstige Dom giorde ham dristig nok, til at lade der see Lyset, og underkastes steres Dom. — Saaledes fortæller Forf. i sin Forerindring Anledningen til denne Afhandlings Udgivelse, paa hvilken intet kan være at sige. Vi kan derfor ingenlunde bifalde Recensenten i No. 1. af den nye kritiske Journal, naar han paastaaer, at Hr. B. maae vente en skarpere Bedømmelse, fordi han vover, at lade sit Forsøg trykke, endskiønt det ikke vandt Prisen, og fordi Læserne ved at betale det, tilkiøbe sig Rettighed at dømme. Vi, og uden Tvivl flere med os, ere overbeviste om, at et Skrift kan være meget læseværdigt, omendskiønt det ikke opfylder de Hensigter, som et Selskab kan have for Øine ved en Præmies Tilkiendelfe. Og da Priisskrifter i Almindelighed blive betalte ligesaavel som andre, indsee vi ikke hvorledes de 10 Skilling, dette lidet Skrift koster, kan give Kiøberen Ret, til at fordre mere deraf, end om det virkelig var bleven kronet. Vi i det mindste dømme just tvert-

12

124

imod, og synes altid med Grund at kunne paastaae en høiere Grad af Fuldkommenhed hos et Priisskrift.

Vi har læst denne Afhandling med megen Fornøjelse, ikke at den er uden Feil, men fordi den er fuld af smukke Tanker, fremsatte paa en behagelig Maade. Men nøjagtige Bestemmelser og Undersøgelser har Forf. ikke lovet, de findes her ikke heller. Som en Prøve paa Hr. B**s Skrivemaade ville vi, for at spare Rummet, allene anføre følgende af S. 21. "Ville vi nu vide den

fortienstlige Borger, den ærede Mand, i en yppig Skat: da gaaer han der, udmærket ved en Pragt, som fordømmer en beundrende Mængde til Armod: Hist boer han, hvor larmende Vellysters Tilberedelser daglig gienlyde af alle Husets Vinkler, hvor ti Familier berøves Staten for at være eens Overdaadigheds Befordrere. Her fortrylles de uroelige Dage og tankefulde Nætter ved en bestandig Fornuftens Isøvndysselse. — Og dog er her Middelpunkten for den almindelige Høiagtelse! Behøve vi nu at spørge, hvad Ære er hos et overdaadigt Folk? o. s. v."

13

125

No. 37.

Fortegnelse paa de Priismaterier og Præmier, som der Kongelige Danske Landhuusholdings-Selskab udsætter for Hans Kongelige Majestæts Riger og Lande for Aaret 1771. — Kiøbenhavn. Trykt hos Nicolaus Møller, Kongel. Hof-Bogtrykker, 1772. Med. 8.

No. 38.

Fortegnelsen paa det Kongelige Danske Landhuusholdings-Selskabs nu værende Medlemmer. — Kiøbenhavn. Trykt hos Nicolaus Møller, Kongel. Hof-Bogtrykker, 1772. Med. 8.

Selskabet udgiver Hvert Aar saadanne Lister. Vi bebreide os, at de ere forbigaaede i de forrige Aargange af denne Fortegnelse, og derfor endnu anmelde disse sidste, endskiønt det er allerede længe siden de kom ud.

Præmierne ere denne Gang 22 for theoretiske Materier og ligesaa mange for practiske. Deriblant ere 2 Kongelige til Selskabet overdragne Præmier og 2 af private Patrioter. Indholden forbigaae vi, eftersom den alt mere end eengang er bekiendtgiort i de

14

126

offentlige Tidender, og nogle af Præmierne allerede vundne.

Af Medlemmer (hvis Antal dog siden Listens Udstædelfe skal være anseeligen forøget) opregnes her 15 Overordentlige, 217 Ordentlige og 84 Corresponderende.

I denne Liste finder man tillige (S. 33. o. f.) Selskabets Vedtægter, hvilke ere at anfee som Tillæg til dets Love.

No. 39.

Kiøbenhavns Aften-Post, begyndt med

den 17 Januar. 1772. Første Aargang. Udgaaer fra Adresse-Kontoiret imod 1 Rdlrs. Erlæggelse.

Den navnkundige 17 Januarii begyndte en Periode, der vilde blive vigtig ogsaa for Nysgierrigheden. Mange efterfølgende Dage skulde udvikle den store Dags Tildragelser med deres Aarsager og Følger. Fordommene vare store, som man havde fattet om de Ulykkeliges Forbrydelser, Behandling og Dom; og Begierligheden efter at see sine Spaadomme retfærdiggiorte var ikke mindre. Den nysgierrige Mængde kiende vi: den føder sig

15

127

Heller med tom Snak, løse Rygter, naar disse svare til Fordommen, end med aabenbare Sandhed, naar den ikke opfylder Forvenrelsen. Og leverer man den Sort paa

Hvidt til Forsikring, da bliver enhver Fortælling ret vigtig; da sluger Nysgierrigheden med Graadighed ethvert Nyt, og Lettroenheden sværger en dyr Eed paa den groveste Løgn. Hvor velkommen maatte ikke i saadan Forfatning et Blad være, der hver Uge vilde meddele vort Publikum Efterretninger om saa vigtige Sager, som de, hvilke den Gang vare ligesaa meget Formaale for den hedeste Nysgierrighed, som tillige indhyllede i et slags Mørke! — Ja vi beundre den Snildhed, der førte Ophaveren til AftenPosten paa den lykkelige Tanke, at begynde et Ugeblad med den Titel og med den Forkyndelse af Indhold, hvormed det første Stykke begynder! Bladet skulde egentlig være den 17 Januariis Journal. Publikum skulde her faae hemmelige Efterretninger om alle Tildragelserne, der fulgte af og paa den merkelige Dag. Det kunde nu vel ikke andet være, end at Bladet maatte vinde Elskere og Kiøbere. Men hvad fortæller nu Aften-Posten os, som saa meget skulde interessere? — Jo! i den første halve Colonne igientages de

16

128

offentlige Tidender, og lægges noget til, da er det Byesnak eller ugrundede Gisninger. Resten af Bladet, og det er den største Deel, opfyldes med tørre moralske Tanker, stiaalne Historietter o. s. v. saa at Indholden kunde tage imod hver anden Titel ligesaa got som imod den af Aften-Post. — Men dette Blad maatte ogsaa heri ligne den øvrige beslægtede 17 Januariis's Yngel.

No. 4O.

De Kiøbenhavnske Løgnere. Et Politisk og Patriotisk Ugeskrift. Semper ego auditor tantum? Nunqvamne reponam — vexatus toties? JUVENAL. Tilkiøbs hos Gyldendal i Trompetergangen No. 112. for 8 Skilling, 2de Num. Stor 2 Ark 8.

Dette Ugeskrift, der standsede med det 2det Num., var dog af sin Natur ikke bestemt til en saa hastig Undergang. Det er skrevet i en god Smag, og indeholder en ganske nyttig og moersam Satire. Men vort Publikum er saa længe drillet med Ugeblade, at det omsider har lukket baade Hierte og Pung for dem. Sandt nok, naar Ukrudet skulde udryddes, er dette det sikkerste Middel, men vi tænke dog herved paa Lignelsen om

Klinten og Hveden!

1

129 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 9. Stykke.

No. 41.

Mag. Nicolai Edinger Balles Afskedstale til sine Menigheder i Kiettrup og Giøttrup Sogner, holden paa tredie Søndag efter Paaske i Aaret 1772. Aalborg 1772. Trykt i det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie ved Joh. P. Holtzberg, og sælges sammesteds, saavelsom i Kiøbenhavn hos Gyldendal i Trompetergangen No. 112. for 6 Skilling, 2 Ark 8.

Hans Højærværdigheds Hensigt med denne Præken var at efterkomme den sidste Pligt,

2

130 som en kedelig Lærer (Fylder sine elskte Tilhørere, naar han staaer færdig at forlade dem, og for at fuldføre denne Pligt, bliver det hans Hovedsag 1) at paaminde

Tilhørerne om de tienligste Raad og Hielpemidler til Troens Beskiermelse, fornemmelig i paakommende Gienvordigheder og Fristelser; 2) at erindre dem om sande Christnes nærværende og tilkommende glade Forhaabninger, til en Styrke for deres Bestandighed; 3) at frembære deres, saavel timelige, som aandelige Lyksalighed i troehiertige Ønsker og ivrige Forbønner til Gud og Forsoneren.

Og disse 3de Poster har Hr. Forf. stildt sig ved paa en Maade, der er ham værdig. Indgangen anvender H. H. til at forestille Tilhørerne den Forfatning, i hvilken Han den Dag talede med dem — som en Lærer, der sidste gang taler med sine elskte,

sine kierlige, og sig besynderlig hengivne Menigheder. Dette er et ægte Træk af Taleren, der vil aabne Veien for sig til Hierterne, og forsikre sig den behørige Opmærksomhed, for at skaffe de paafølgende Lærdomme og Formaninger desvissere Indpas. Vi tænke paa en Lærer, som Hr. B., og

3

131

forestille os let, hvorledes Tilhørerne Have ilet ham imøde med deres Opmærksomhed, og kommet ham tilforn med deres Gemytshengivenhed — Den grundede Tillid, de havde fattet til deres retskafne og indsigtsfulde Lærer, den Kierlighed og Fortroelighed, de følede for ham som en Ven, (thi en Balle kunne vi ikke tænke i en Sirkel, uden som en Ven iblandt Venner) maae have været tilstrækkelige Bevægegrunde hertil. Og vi ere ligesaa forsikrede om Tilhørernes hiertelige Følelser ved denne Afskedstale, som vi ere overbeviste om, at H. H. ikkuns udtrykke sine virkelige Fornemmelser, naar han tiltaler dem paa følgende Maade: "Aldrig var min Aand ved vores første Samling, Andægtige! saa bevæget, eller saa angestfuld, som nu i Dag, da vi samles kun, for ar adskilles igien, nu vi den sidste gang i vores Levetid skue hverandres Ansigter; da jeg skal tale, og I høre de sidste Ord af min Mund paa dette vort offentlige Forsamlings Sted. Hvad jeg helst skat tale om, veed jeg neppe selv at bestemme. Gemyttet har været af Bekymringer saa foruroeliget, og Sindet af Længsel efter Mine kiereste Tilhørere, endog førend de ere tabte mig af Øiesynet, saa aldeles indtaget, at ingen Tanke fandt Sted

4

132

uden denne i meer end een Hensigt sørgelige og hiertekrænkende: Jeg skal snart forlade mine elskte, mine kierlige, mig besynderlig hengivne Menigheder o.s. f."

No. 42.

Ydmygheds Indflydelse paa Christendommens Væsen. Forestillet i en hellig Tale over Aftensangstexten Eph. 3, 13*21. paa 16. Søndag efter Trinitatis af Jens Bech, S. Sti Minist. Candidat. Kiøbenhavn 1772. Hos Gyldendal i Trompetergangen Num. 112. for 8 Skilling, 2 Ark 8.

Hr. B. har ved denne Prøve givet vs Haab om, at han bliver een af de Talere, Guds Kirke kan have Nytte af. Tankeforbindelsen er ordentlig, Sproget ædelt, Foredraget tydeligt. Hovedsandheden, han afhandler,

er Ydmygheds Indflydelse paa Christendommens Væsen. Med en

aanderig Bøn begynder Prækenen. Paa Bønnen følger Indgangen, som skiller sig fra de lange og udmattende Indgange ved sin behagelige Korthed og Beqvemhed til at forberede og veilede Tilhørerne til Agtsomhed paa Ho-

5

133

vedlærdommens Udvikling. -- Inddelingen er naturlig. — Han betragter Ydmygheds Indflydelse 1) paa de Pligter, vi skylde Gud, det høieste Væsen, som og 2) paa de Pligter, vi skylde vor Næste eller vore Medmennesker. Begge Dele udføres tydelig og fattelig. Nogle faa Udtrykke havde vi gierne ønsket, at Forf. havde ombyttet med egentligere og forstaaeligere. — Veed ogsaa den største Deel Tilhørere, hvad det vil sige: Ydmygheds Indflydelse paa Christendommens Væsen i En Forf. som Hr. B., der har Modersmaalet saa vel inde, behøvede ikke at lede efter tydeligere Talemaader, fri fra videnskabsmæssige Ord. Vi ville Have frabedet os alt for smagende Ord og poetiske Vendinger, f. E. "hvormeget du Allerhøieste fortiener af os. Sid. 10. Vi

see den goddædige Himmel svanger med vandrige Skyer, der udgyde sig i Frugtbarhed og Velsignelse til Millioners Mættelse og Fornøielighed." Skulde det ikke maaskee være lidt for ubeqvemt sagt S. 13. "Almagten har ligesom udtømmet sig i Velgierninger over Skabningerne?" Ligeledes Sid. 19, Hiertet rummer kuns et eneste Suk. S. 28. At opfylde det umaadelige Rum med Millioner Verdener o. s. v. Vi kunne udregne

6

134 mange ret smukke Steder af denne velskrevne Præken, men vi bør nøies med eet: Sid. 16-17. "Men som den Ydmyge erkiender med tilbørlig Skiønsomhed Guds almindelige Velgierninger, saa opmuntres han ligeledes til en værdig Eftertanke, ved at forestille sig Forsynets besynderlige Styrelse og Huusholdning. — I hvad Alder, i hvilke Omstændigheder af Livet han erindrer sig, saa er det opholdende og førende Forsyn ham stedse nærværende. Han ophøier den kierlige Almagt, der dannede ham saa underlig i Moders Liv; der gav hans Siel Tænkekraft, og hans Legeme sin Førlighed; han eftertænker sin Nøgenhed og Usselhed, da han indtraadte paa Livets Skueplads. — Han seer, at han i en lang Rad af Aar, blev opholdet, uden at vide, hvorledes? og uden at bekymre sig, hvoraf? Han skuer med Redsel tilbage paa sin første Barndoms Aar, da saa mange Farligheder truede det svage og nys begyndte Liv: Han forfærdes, ved at forestille sig en slibrig Ungdoms Alder: han seer med Skræk alle de Feiltrin, som en umoden Forsigtighed kunde have foranlediget, og den Afgrund, hvori Lasterne saa ofte nedstyrtede deres Elskere. — Og gaaer Han herfra til en mod-

7

135

nere Alder, da Han blev overladt til sig selv, hvor mange tvivlsomme Omstændigheder møde ikke her hans Erindring, hvoraf han ingen Udgange eller Redning saae? Snart dalede hans Lykkes Soel uformodentlig, og Modgangsvinde syntes med samlet Magt at ville omkaste hans Haabes Bygning. — Snart truede en udmattende Sygdom med at giøre ham uduelig mere til Verden — Nu saae han sig berøvet en

Ven, hvis Liv var hans Liv, og hvis

Død syntes at vilde blive hans egen —

Nu søgte Fiendskab hemmelig eller aabenbare at undergrave hans timelige Ære og Lykke! — Ja Hvo kan opregne alle de Tilfælde, som kunne møde i en ond og

ustadig Verden? — "

No. 43. Mag. Johan Henrik Taubers tvende akademiske Taler ved sine Forelæsningers Begyndelse. Trykt med Hallagerske Skrifter, og sindes tilkiøbs hos Gyldendal i Trompetergangen No. 112. for 10 Skilling, stor 2 1/4 Ark Med. 8.

Den første af disse Taler, ved Forelæsningernes Begyndelse over D. Ernesti In-

8

136

stitutio Interpretis N. T. den 11. Jan. 1773, handler om Fordommes Skade i den Hellige Fortolkningskunst. I den anden, hvormed Hr. T. vil aabne sine Forelæsninger den 14 Jan. 1773, over Pauli Breve efter

Tidsordenen, taler Forf. om den Forskiel, der er imellem en hellig Philolog og en Theolog. Begge Taler karakterisere os den Mand, som vi ventede i Hr. Tauber. De røbe en Mand, der forbinder en udbredt Læsning, grundig Indsigt i Sprogene, med den beste Smag

og Skiønsomhed. Men vi behøve ikke Her at giøre bekiendt, hvad Hr. T. længe siden ved overtydende Prøver har lagt for Dagen. Den egensindigste Skiebne maatte det været, der skulde ladet hans Fortienester upaaskiønnede, ved at støde ham fra en Post, hvortil hans Iver for at nytte med sine erhvervede

Indsigter førte ham. Men Videnskaberne have endnu deres retsindige Velyndere! Derfor kom Hr. T. i den Sirkel, hvilken

han var saa værdig, og hvori vi forud see Ham at ville blive en meget nyttig Mand! — Elskere af Gudslæren have nu Aarsag til at smigre sig med de smukkeste Udsigter i Fremtiden, da det theologiske Fag i disse Tider er bleven forsynet med saa duelige Lærere, der ikke vil lade de Studerendes Lærelyst utilfreds-

9

137

stillet i nogen Deel af den hellige Videnskab! — Især spaae vi den hellige Philologie, den næsten til Navnet længe ubekiendte Philologie, en lykkelig og glimrende Periode iblandt os, da saa duelige Mænd forene deres Bestræbelser til at ophielpe den.

No. 44.

Patriotiske Erindringer ved det uden

vedbørlig Authorisation oprettede General-Commissions-Directorium. Kiøbenhavn 1772. Trykt hos M. Hallager, og sælges hos Hr. Buch paa Nørregade i No. 245. for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark 8.

Et Anlæg af den Nyehed og den Omfang, som det for kort siden projecterede General-Commissions-Directorium, maatte nødvendig drage en besynderlig Opmærksomhed til sig. —- Man betragtede det fra adskillige Kanter, og saa forskiellig Folkes Tænkemaade er, saa forskiellige bleve og deres Domme over denne nye Indretning; Nogle troede at saadan en Plan, saavidt Hovedgrenene angik, aldrig kunde bringes i Virkelighed, og deri havde de Ret; Udfaldet selv har noksom bevist det, og à priori var det let at indsee, at Resultatet ikke kunde blive anderledes;

10

138

Andre meente, at det Anlæg behøvede et særdeles Privilegium og Kongelig Authorisation; og skiønt disse, i det mindste i Henseende til Directoriummets væsentligste og vigtigste Dele, feilede i deres Mening, saa kan man dog undskylde dem, da det hos os er bleven en sædvanlig Mode at erhverve sig intetbetydende Privilegier, selv i de Næringsveie, som ubehindret staae aabne for enhver Borger; Men foruden disse, der dømte saaledes, som de troede efter deres beste Indsigt at burde dømme, gaves der endnu andre, som lode sig drive af Partiskhed og personlig Had mod Entrepreneuren, eller dog af en sort Misundelse over alt, hvad der syntes at kunde tilveiebringe en anden visse Fordele, som de maaskee selv attraaede, og blandt disse hører unægtelig Forfatteren af nærværende Piece, som vi her anmelde. Vist er det, at han har begegnet Hr. Agent Holck, en Mand der i mange Tilfælde har giort sig fortient af Publikum, paa en ganske uanstændig Maade, der alt for tydelig viser, at ikke den paa Titelen anførte Patriotisme, men en nedrig Tænkemaade bestemte ham til at sammensmedde dette Charteqve, og overalt røber Forfatteren at han er meget misundelig over Adresse-Kontoiret og de Indkomster,

11

139

samme giver sin Besidder. Af den i Enden tilsmurte Fabel fremlyser Hensigten med det Hele; Men vi troe, at Forfatteren for en stor Deel har forfeilet sit Øiemeed ved at gaae frem med saa gemeen en Grovhed og aabenbar Partiskhed; Snarere skulde han have naaet sine Hensigter, om han med mere Moderation, og i mindre ublue Tone havde viist at det intenderte General-Commissions-Directorium hverken var nyttig eller nødvendig. Hvor let havde ikke det været, og hvem har vel nogensinde tvivlet derpaa?

No. 45.

Plan og Conditioner til et General-Auctions-Directorium, hvorunder bestyres en perpetuerende Auction, som med første skal anlægges paa et beqvemt Sted her i Staden ved Hans Tange. Kiøbenhavn 1772 Trykt hos Hallager, og sælges hos Hr. Buch paa Nørregade i No. 245, for 4 Skilling, 1 Ark 8.

Denne Piece er fuldkommen af samme Suurdei, som den forrige; Forfatteren, der ventelig selv Har en slags Forretning ved en af vore Maaneds- eller Uge-Auctioner, er meget opbragt over det Generale-Commissions-

12

140

Directorium, dog for saavidt den Artikel om Auctionerne angaaer, (det er smukt, naar enhver bliver i sit Fag;) Han Har derfor søgt at forestille dette Project fra en latterlig Side, ved selv at give en Plan til en perpetuerende Auction, hvortil han skal være bleven opmuntret ved et besynderligt Phantome, som han saae i Drømme; ja vist nok har Forfatteren drømt, baade da han saae sin Gudinde, der indgav ham dette betydelige Forsæt, og da han skrev sin usle Plan, hvori Dumhed og Grovhed giøre hinanden Fortrinnet stridig, og naar man læser de eenfoldige og væmmelige Stiklerier, der udmærke Forfatterens værdige Gudinde eller Furie, saa kan man ikke længer tvivle paa, at jo Galdesyge har forvoldet ham denne deilige Drøm.

No. 46.

Gabriels Giensvar til Helvedes Fyrste om Hans Beskyldning imod Nordfolket. Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Thiele for 12 Skilling, stor 3 Ark 8.

Neppe fortjente de beelsebubske Breve at besvares, de giendrive sig selv, og en stolt Foragt er alt hvad man skylder dem; men allermindst fortiente de at Gabriel skulde laane

13

141 sit Navn til saadan en Besvarelse; dog Gabriel kan vel ikke stort fortryde paa at blive mishandlet af en usel Skribent, naar denne tillige er saa dumdristig, at han lader Jehovah selv, for at recommendere dette Brevs Læsning, udfærdige en Kabinets-Ordre endog under sit Navn, en Maade der hidindtil ikke har været sædvanlig, og det er ventelig Modestie af Concipisten, at han ikke har parapheret Ordren. Denne viser ellers strax hvad Got man tør haabe af Værket selv, som og ganske rigtig opfylder den Forventning man først maae giøre sig derom. Det hele Brev udmærker sig ved usle Tanker, indklædte i saa forunderlig en Stiil, at det er vanskeligt at dømme, om den er mere plat eller mere

svulstig, da begge Dele uden Afbrud bestandig afvexle med hinanden. Snart skulde

man troe, at denne Forfatter med Flid arbeider paa at giøre vort Sprog til et afskyeligt Chaos, og dette Kald synes ikke at være ham unaturlig; han besidder besynderlige Fortrine til at giøre sin Stiil væmmelig, og er

uforlignelig i at ennuyere; Vist nok skriver han til Trods for al sund Smag, til Trods for Naturen, og for vore gode Skribenter,

som arbeide paa Sprogets og de skiønne Videnskabers Opkomst. At bevise vor Dom

14

142

over denne Piece er desværre alt for let, da Hver Side vrimler af Bynchiske Skiønheder; og vi troe al disse for de fleste af vore Læsere ville afgive et meer end tilstrækkeligt Beviis.

No. 47.

Til et høigunstigt Publikum, som en

Retfærdiggiørelse imod den dramatiske Journal, fremlagt af Bernhard Henrich Bech, Acteur i de Kongl. Danske Skuespil. Trykt og tilkiøbs hos P. Höecke for 2 skilling 1/2 Ark 8.

Hr. Bech ivrer i dette Blad mod den dramatiske Journalistes Grovhed eller Uhøflighed, og deri har han maaskee ikke stor Uret; men naar han lader hans Upartiskhed staae derhen, og ikke søger at afvise en eneste af hans Erindringer, saa see vi ikke, paa hvad Grund han kan troe at have retfærdiggiort sig imod denne Recensent; Dersom vor Erindring maatte gielde noget hos ham, vilde vi have ham tilraadet, at forskaffe sig et høigunstigt Publikum, heller ved sin Skuespilkunst, end ved sine Apologier, og saa

— lade Verden murre og knurre.

15

143 No. 48.

Den fra Maanen hiemkomne Politikus.

Et Ugeblad, No. 1. - 5., hvert 1/2 Ark, à 2 Skilling, Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Höecke.

Forlæggerinden til dette Ugeblad, som standsede ved No. 5., kalder sig Mette Margrethe Bie; Læseren slutter vel selv Forfatteren. Hvert andet Nummer endes med et Avertissement, hvori hun bejamrer den Mangel af Liebhabere, der maatte standse det begyndte Verk. Vi ville ikke fraraade Medlidenhed, men allene sige, at saadan en Bevægegrund maatte opfylde Forlæggerindens Ønske, og underholde dette Ugeblad, — hvis Hoved-Idee findes i Niels Klim, uden forresten at have mere tilfælles med ham.

No. 49.

Bibliothek for nyttige Skrifter. Udgiver fra Adresse-Contoiret i Kiøbenhavn, 1ste Aargang 1772. Stor 104 Numere 4to.

Man havde Ret til at vente meget af dette Ugeblad; thi en kritisk Journal,

juridiske, medicinske og oekonomiske Tidender, og det patriotiske Magazin

16

144

skulde efter Anmeldelsen alle forenes i dette. Man havde ogsaa Aarsag til at love sig godt af dette Blad; da man kiendte for den største Deel de Personers gode Smag og Indsigter, der skulde besørge Udgivelsen. — Og ubillige vare vi ogsaa om vi miskiendte mange virkelig gode og nyttige Stykker, som heri forekomme, især hvad det Oekonomiske angaaer, hvori en Lütken og Schumacher have stor Andeel; og disse Mænd behøve vi ikke at karakterisere. — Det Kritiske og Medicinske skal man lede smaalig efter i denne Samling. Men moralske Afhandlinger, Poesier, Ordgaader o. s. v. forekomme alt for hyppige« i Henseende til det Værd, som de fleste have, der vilde klæde bedre i en Aftenpost,

end i et Bibliothek for nyttige Skrifter.

Trykfeil.

I 6te Stykke S. 92. Linie 2. anstille, læs tilfredsstille

I 7de Stykke S. 97. Linie 25. forvirre, læs forværre.

— —- — 104, — 14. levere, — kundet levere.

--- — — — 105. — 22. undsatte, --- udsatte.

— --- — --- 106. — 8. fordærvende, --- fordærvede.

--- --- — —- 108. --- 4. om, --- derom.

--- --- --- --- 109. --- 9. selv, --- halv.

1

145 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 10. Stykke.

No. 50.

Kort Underviisning for Jordemødre, sammenskreven og udgiven i Aaret 1755. af Berthel Wichmand, da værende Doct. Medic., Assessor udi den Kongl. Jordemoder Commission og Medicus Pract. udi Aalborg, men siden beskikket til Land-Physicus udi Aalborghuus, Aastrup, Børglum og Seiglstrup Amter. Andet Oplag, af Autor selv igiennemseet, forøget og forbedret. Aalborg 1771. Trykt udi det Kongl. privilegerede Bogtrykkerie ved Holtzberg paa Bogtrykkeriets eget sig tilkiøbte Forlag. Sælges

2

146 der sammesteds, og i Kiøbenhavn hos Gyldendal i Trompetergangen No. 112. for 3 Mark paa Tryk- og 4 Mark paa Postpapiir. Stor 12 Ark 8. med 7 Kobbertavler foruden Forfatterens og Udgiverens Fortaler, samt en anden Kienders kritiske Anmerkninger over denne nye Udgave.

Vi maae tilstaae, at der er større Vanskelighed i at forfatte en beqvem og duelig Jordemoderbog, end man nogentid kunde forestille sig; thi dertil udfordres ikke allene en tilstrækkelig Kundskab, affattet i Korthed, men endog saadan en Tydelighed saavel i Ordenen som i Læresætningerne, at den allereenfoldigste, som ei er vant til selv at tænke, dog kan være tient dermed: derte synes vor Autor at have studeret paa, da han, misfornøiet med

sin første korte Underviisning for Jordemødre, gav os en anden langt vidtløftigere og i sig selv nyttigere, men dog neppe mere fuldkommen i sit Slags, end de forhen værende danske Jordemoderbøger, som vi have, og Autor selv i Fortalen benævner; thi vi finde i nogle Kapitler en langt større Vidtløftighed end fornødengiøres, en Kiedsommelighed for Jordemødre, der ikke meget ere vante til Læsning, og Ting desuden, som

3

147

Autor aldrig anvender til nogen Nytte, hverken i Theorien eller Praxin; hvad Nytte viser Forf. af Bekkenets Maal §. 8. som Han ikke engang melder om enten det er den rette Vidde eller ei, og hvorledes skal §. 9. 10. 11. 12. kunde forstaaes, med mindre han forud havde fastsat dette Maal som det rette, og sagt, at saadant et Bekken, som findes af den Beskaffenhed, som §. 8. melder, er veldannet, de øvrige ikke; men da han ikke engang maaler de ildedannede Bekkener derefter, eller i det ringeste ikke giver sine Læsere det tilkiende, saa kunde det gierne have været sparet, allerhelst da den Beskrivelse over et veldannet Bekken, som Forf. formodentlig vil give §. 8. er utilstrækkelig, siden hverken Dybden eller det indvendige Rums Maal og Vidde anføres, som dog er af største Vigtighed.

Hvad Kobberne ere anbelangende, maae vi tilstaae, at de mere ere til at giøre Bogen kostbar, end til at oplyse Tilskuerne; thi hvem var istand til af Tab. II. Fig. 1. at giøre sig et rigtigt Begreb om Moderskeden,

om Vandblæren & c., da alle

Ting ere uden for deres rigtige Situation og aldrig kan fattes uden af dem, som have

4

148 seet og kiendt det forud af sit naturlige Leie: Hvor forvendt en Idee maae det ikke give at see Armen af Barnet uden for Moderskeden i Tab. VII., begge Benene ude Tab. III. og dog alligevel see Moderen aftegnet ægrund, ligesom Vandet i den Tilstand forud ikke burde være sprunget, og ligesom Moderen ikke burde være sammentrukket? Men skulde Bogen endelig forsynes med Kobbere, hvorfore fortierne de under § 18. anførte Dele ingen? da de dog langt tydeligere og in situ, kunde forestilles, end de andre, som ere anførte; thi at henvise en Jordemoder til Mauriceau, en fransk Autor, eller til Mesnard, som de ikke eie, er ganske forgievcs, saalænge man vil oplyse dem ved Compendier; hvortil nytter at anføre Lægemidler i forskiellige Sygdomme, som en Jordemoder ikke uden Fuskerie og i Blinde betiene sig af, og som snarere for Misbrugens skyld burde forbydes end tillades dem.

Saaledes see vi fra §. 42. til 55. en stor Mængde anførte, ja mange nævnede med latinske og dem ubekiendte Navne: ikke at tale om mange flere Steder, som “ de uvisse Kiendetegn paa Svangerskabet §. 37, De almindelige Regler for Konens Stilling §. 138. til 143." hvilke ikke tiene Jordemødre, som

5

149

man ingen Forbedring i Videnskaben kan vente sig af, og som allene behøve at have en Model paa en god og brugelig Jordemoder-Stoel, uden at vide hvorfore den saaledes er indrettet, thi dette giver os allene Prøve paa en unyttig Vidtløftighed i en Bog, som skal være en kort Underviisning for Jordemødre.

Ordenen er mangesteds meget forvendt: saaledes beskrives §. 8. “ Bekkenets Aabnings Vidde fra Kanten af det ene Hoftebeen til det andet at være 5 Tommer, og fra Isbenet til ind imod Ryggen 4 Tot mer & c. " uden nogentid forud at have beskrevet, hvad Hoftebeen, Isbeen, Sædebeen & c.

ere, hvilke bag efter først forklares i §. 13. Ligeledes taler Forf. om Eggets

Dele inden i Moderen, f. E. §. 73. og §. 161. nævnes Bristningen: §. 160. Navlestrængen: §. 163. Fosterets Navling: §. 172. Moderkagen

o. s. v., og forklarer først §. 175. disse Dele, Hvilket synes os meget at stride imod en god Orden, at man først taler om saadanne Deles Behandling, om hvilke Jordemoderen i Forveien endnu ingen Begreb har giort sig. Ligeledes tales §. 160. b. om Vendingen,

6

150

som forud er ikke forklaret og som først §. 316. afhandles, og andre saadanne flere Steder, som vise, at Autor ikke har valgt eller iagttaget den Orden, som Tydelighed udfordrede, og som var særdeles nødvendig for Jordemødre, som ikke udvendig paa børneviis bør lære Spørsmaalene, men grundig vide Videnskaben.

Hvad Lærdommen selv anbelanger, da vi, at Fors. følger sine Forgiengere i deres almindelige Feil, og fremsætter baade de nyttige som og deres skadelige Regler: f. E. §. 146. hvor Forf. raader til " at sætte Konen paa et stærkt Menneskes Skiød, " hvilket ufordeelagtige Leie er tverlimod de Egenskaber, som Fors. siger §. 138. 139. 140. 142. at et got Fødsels Leie bør have.

Ihenseende til Efterbyrds Uddragelse vil Forf. §. 180. " at den strax efter Fødselen skal udtages," uden at nævne den nødvendige Iagttagelse, at den aldrig bør tages før Moderen tydelig trækker sig sammen; thi denne ringe Regels Efterladenhed har kostet mange Koners Liv; ligeledes §. 216. og §. 218. holder han for, " at Moderkagen kan falde fra sit, Sted i Moderen ned paa Modermunden, og raader derfore at tage

7

151

den ud," hvilket er aabenbar imod Erfaring; og om det virkeligt var saa, hvorfore skulde den først udtages, kunde denne bløde, og i saa fald løse Deel ikke gierne skydes tilside for Haanden, uden at udtages? thi hvor farligt var det ikke,, om en Jordemoder forført af denne Theorie vilde udtage den fastgroede Kage, i Tanke at den overalt var løs og nedfaldet fra sit Sæde i Modergrunden, som aldrig kan skee, saa længe Egget er heelt?

Ihenseende til Fosterets skiæve Leie

er Forf. af den gamle Mening, "at det skal rettes: " man har at eftersee fra §. 221. til §. 233. §. 238. §. 241. §. 244. saavel naar Moderen er skiæv som ret. Vi kunde maaskee paa nogen Maade bifalde denne Mening, naar Moderen er ret, men aldrig, naar den er skiæv, siden det er et Haandgreb, som aldrig lader sig giøre, men tiener allene til at forsømme Tiden til Vendingen, som det sande Hielpemiddel i slig Tilfælde; thi hvad nytter det, om man endog kunde bringe det skiæve Hoved ned i Bekkenet, naar dog den skiæve Moder og det deri liggende skiæve Legeme af Fosteret virkede skiævt derpaa, og siden ikke kunde føre Hovedet igiennem, som

8

152 er den almindelige Aarsag til Instrumenternes daglige Brug og Nødvendighed, hvilke i de fleste Begivenheder ellers kunde spares. Naar

Navlestrængen opholder Fødselen, forderst at den er snoet om Halsen paa Barnet, raader Forf. §. 267. " at bringe en stumpendet Sax ind imellem Halsen og Strængen for at overklippe den, " en Konst, som neppe nogen anden end Forf. var istand at giøre, saa længe Hovedet ikke endnu er født. Moderen og Modermunden giør Forf. sig ingen Sag af at angribe, uagtet det er een af de følbareste og meest irritable Dele i Legemet, som taaler kuns meget lidet at vedrøres, udvides, trykkes, eller grovt at behandles, uden at de farligste Følger, Betændelser, Smerte, Sønderrivelse & c. letteligen paafølger, ikke destomindre søger Han sielden at skaane den; thi §. 184. raader han, " at indbringe Haanden for at rense Moderen, ja ei allene det, men endog at rette dens skiæve Leie," ligesom Skiævheden bestod ikke i dens ulige Udvidelse, som ei kan endres uden at beskade Moderens Væsen, og endelig " med Bagdelen af Haanden at glatte Folderne og Ujevnhederne i den blottede Moder, som Moderkagen og Efterbyrden er udtaget;" alt dette vil Forf. at Moderen

9

153 skal taale uden Følger! Ligeledes lader han Modermunden i §. 204. bringe tilbage og " Udvide, “ ligesom denne Behandling var nødvendig og uden Skade. "Rumpebenet" raader han mange Steder ligeledes at "trykke tilbage med Fingrene §. 209. 213." en Behandling, som tit har bragt det af Led og som i Fødselen forvolder utaalelige Smerter uden ringeste Nytte; naar Rumpebenet er i sin behørige Tilstand er det saa let bevægelig, at Hovedet selv uden Fingrenes Hielp tvinger det tilbage, ja allene ved hver Stoelgang bøies dette Been tilbage og behøves ingen haard Behandling af Fingrene dertil, hvorved det let kan beskades: Undtager man disse og flere betydelige Feil, saa finde vi igien meget som er nyttigt og vel afhandlet, hvoriblant den Afdeling om Undersøgelsen

§ 56., om Veerne §. 81., Tilberedning til Fødselen §. 136., Fosterets Navling §. 163., Efterbyrds Udtagelse §.175., unaturlig Fødsel §.278., Vendingen §. 316., Barselkonens Behandling §. 346. og Fosterets Behandling

§. 369., hvilke ere de Dele af Bogen vi finde meest tydelige, ordentlige og rigtigst afhandlede, ingenlunde tvivlende om, at, ifald denne Bog blev renset fra de vedtagne Feil,

10

154

hvori Forf. uden Tvivl mere har fulgt Skribenterne end Hans egen Erfarenhed, den jo vilde blive langt nyttigere, end man for nærværende Tid torde vente.

Foruden de af os her anmerkede Feil, findes en Deel flere lige saa betydelige rettede

i de kritiske Anmerkninger, som en

vis Lærd og af denne Videnskab i Besynderlighed særdeles fortient Mand efter Udgivernes Anmodning har meddeelt, hvilke og findes tilføiet ethvert Exemplar af denne nye Udgave; men disse Anmerkninger havde endnu været flere og udførligere, (da man seer let, at der berøres kuns lidet af det saa lærd en Mand vilde have erindret) ifald hans Kritik Heel og holden var kommen under Trykken og fuldført saa eftertrykkelig, som vi af de anførte Exempler finde den at være begyndt.

No. 51.

Moralske Breve til Hiertets Dannelse. Af det Tydske oversatte efter den anden Udgave til Wien 1766. ved Jens Bech, S. S. Minist. Cand. Første Deel. Kiøbenhavn 1773. Trykt hos Hallager paa Gyldendals Forlag, stor 19 1/2 Ark 8. koster 3 Mark 8 Skilling.

11

155

For Læsere af Smag og Tænkemaade kan intet være behageligere, intet være meer underholdende end disse Breve; Vist nok har den Maade ved Breve at foredrage de moralske Sandheder vigtige Fortrin. Digteren har her i adskillige Henseender samme Fordele som den dramatiske, uden engang at indskrænkes af de Regler , som Konsten, for at dølges, paalagde denne; Han kan give sine Sandheder mere Liv, han kan giøre dem mere indtagende, mere rørende end den blot episke Digter nogensinde er istand til; og det er ganske rigtigt hvad Forfatteren af disse Breve siger i sin Fortale: " En vel anlagt Situation, heder det, en uventet Betragtning, en naturlig udtrykt Lidenskab, rører altid, der maae sige eller udtrykke den, hvem der vil, men den rører endnu meer, naar vi forglemme Læreren, og troe at høre den Person selv, der befinder sig i denne Sitation eller Lidenskab. " Disse Fortrin have de historisk-dogmatiske Breve i Almindelighed, naar kuns Satzerne selv, Udtrykket og Sproget ikke feiler den Rigtighed og Smukhed og at alle disse Fuldkommenheder findes forenede i disse Breve, derom ere vi aldeles overbeviste, og neppe skal nogen fornuftig Læser nægte os sit Biefald. Situationerne ere

12

156 rørende, de ere tagne af Livets vigtigste Scener og underholde paa en Maade, der nøie stemmer overeens med den, enhver Person tillagde Gemytsbeskaffenhed, Lidenskab og Charakter. Tankerne ere stærke og rigtige, Stilen smuk og ofte henrivende; man læser og røres, man føler og henrykkes; og alt dette biedrager til Forfatterens Hovedhensigt, til Hierters Dannelse; Snart lærer man at skatte den Vellyst, der er i en dydig Kierlighed, og den Lyksalighed at være elsket af en Cleone, Æmilia, eller Themire; snart igien lærer en Geli os paa den anden Side de utilladelige Vellyster, og en Sophronia og Zarine tvinger os til at opfordre Hevn og Forbandelse over den ugudelige Elskovsridder, der med Haanhed triumpherte over den forførte Dyd, den krænkede Uskyldighed. — Da Kierlighed er et af de største Drivehiule i Livet, og har en rigtig moralsk Indflydelse paa Menneskers Skiæbne, saa udgiør Elskovs Situationer ogsaa en betydelig Deel af disse Breve, men ikke ere de de eneste? Nei! — Saa lærer en Sophron os at være taalmodig i Ulykker, og at ansee Modgang for en Velgierning af Himlen, for en Gave, der er skikket til at giøre Hiertet ædelt, stort og dydigt; ja han lærer os det med saa megen

13

157 Eftertryk, med saa megen overtalende Skiønhed, at vi næsten skulde tilønske os Ulykker, Hvis ikke dette Ønske i vor beste Verden, var overflødigt. — Naar vi læse Junius's Brev fra Feldtslaget, saa henrives vi af Skræk og Gysen, vi ære Heltene, som strede Fædrenelandets Sag, men vi afskye de vilde Fyrster, der tvang dem til at blive det, der befalede Menneskevenner at blive barbariske Mordere, der opreiste sig Tropheer paa Ruinerne af ødelagde Stæder, paa Ligene af ihielslagne Medmennesker; En Medon lærer os Tvekampenes Urimelighed og Skiændighed; Epicharmus giver de ypperligste Leveregler for et ungt Fruentimmer, som træder i den slibrige Verden. — Dog vi behøve ikke at udmærke de Breve, som især ere rørende, thi om de endskiønt ikke alle ere lige fuldkomne, saa ere de dog alle lige lærerige og indeholde de smukkeste og nyttigste Moraler.

Denne Brevenes indvortes Værd var det der bestemte Hr. Bech til at levere os samme i en dansk. Oversættelse, og vi bør med Tak erkiende dette Arbejde; saa meget mere da Oversættelsen er sin Original værdig, den er udarbejdet, med Flid, smuk og nøjagtig; Skulde man synes, at visse Steder ikke

14

158 strax vare aldeles forstaaelige, at visse Vendinger og Udtrykke vare vort Sprog noget fremmede, saa er dette en Sag som vi ikke ganske ville nægte, men at dette skulde være en Mangel hos Oversættelsen, derpaa tvivle vi meget. Vi tilstaae gierne, at sligt undertiden er en virkelig Feil; thi en Oversætter af Systemer, blot dogmatiske eller historiske Verker bør ofte, for at være tydelig, opofre noget af Originalens bogstavelige Efterfølgelse, men vi mene derimod, at i Vittighedens Skrifter, hvor Udtrykkenes Skiønhed og Fuldkommenhed er en af de væsentligste Dyder, der bør Originalen paa det nøieste følges, (undtagen at man maaskee i Theater-Stykkerne, for Declamationens skyld, kunde giøre en Undtagelse). Vi troe derfor at Hr. B. i saa Henseende har leveret os en Oversættelse saa fuldkommen, som den kunde ønskes; og hvem, der har læst Originalen, vil let indsee at dette Arbeide ikke var uden sine betydelige Vanskeligheder, da Hr. Dusches

Sprog og Constructioner ofte tildeels ere nye og usædvanlige i det Tydske, og hvad Under, at de ligeledes maatte blive det i Over-

15

159

Nogle Trykfeil, som Oversætteren selv i Forveien har bemærket, og som bleve forsømte at anføres ved Skriftet selv, ere Forlæggeren tilsendte med Begiering, at samme i vor Journal maatte blive Læserne bekiendtgiorte.

Side 30. L. 23. Tanke, læs: Mistanke.

— 69. L. 7. sin, læs: hans.

— 106. Lin. ult. ligesaa, læs: lige.

— 128. Lin. ult. den, læs: dem.

— 179. L. 6. Gruelse, læs: Anelse.

— 194. Lin. penul. Englene, læs: Engelen.

— 195. L. 7. maaskee — udelades.

— 212. L. 3. sine, læs: dine.

— 219. L. 20. Smilere, læs: Smile.

No. 52,

En opbyggelig Passions-Samtale

imellem en Lærer og et Barn, om JEsu Lidelses saliggiørende Betragtning og Virkning. Kiøbenhavn 177.3. Trykt og tilkiøbs hos Godiches Efterleverske for 4 Skilling, 2 Ark 8.

Læreren udbreder sig ved Anledning af Passionen til de fleste Hovedlærdomme i Religionen, og vi kunne ikke sige andet end at den hele Samtale jo baade er læreriig og

16

160

opbyggelig for de Eenfoldige: især kunde de ved Hielp af denne Anviisning blive mere bekiendte med Biblen, Hvoraf en god Deel behørige Steder anføres. — Kuns nogle hist og her anbragte forblummede Talemaader, og ildepassende Billedord støde os saavel her, som i mange andre af samme slags Skrifter; og hvad for Begreber skal Eenfoldige giøre sig i en Hast ved saadanne Talemaader? " O! JEsu,, sønderknus dog mit Hierte med dit Kors, sønderslid det med din Tornekrone, saargiør det formedelst dine Saar, nedsænk dine Lidelser i mit Hierte o. s. v." Vilde dog vore Religions Lærere engang beflitte sig paa et forstaaeligt Sprog, og tænke paa at oplyse Forstanden ved klare Sandheder, istedet for at underholde Indbildningskraften med saadanne Billeder, der avle de sælsomste Vanskabninger i Mængdens Forestillinger, som er saa lidet istand til at abstrahere det Væsentlige og Egentlige fra det Uegentlige og Sandselige!

1

161 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 11. Stykke.

No. 53.

Bibel- og Kirkehistorie fra Verdens Begyndelse

indtil det 18 Seseculum efter Christi Fødsel — med mueligste Flid og Accuratesse udgivet af Owe Thorning, Sognepræst ved Toftlund Menighed i Riber-Stift, 1ste og 2den Deel. Kiøbenhavn 1771. trykt hos Høpsfner, som første Forlægger, og findes sammesteds tilkiøbs for 8 Mark. Stor 60 Ark 4to.

Tilskriften er til Geheimeraad og Græve Thott. Af en Hiertelig Eenfoldighed overøser

2

162

han Hans Excellence med saa stor en Skok overdrevne Berømmelser, enhver Dødelig, ihvor beqvem en Adgang han end kunde have havt til Indsigters Indsamlelse, behøvede dog meer end 3 Menneskealder for at indsamle — Hvo troer ikke, at hans Mæcenas frabeder sig saadanne ydmygende Lovtaler? See Sid. 4. iblant andet disse Ord: " Deres store Bibliothek veed ikke mere, end Deres store og Vidt« løftige Læsning i alle Sciencer — " En unaturlig Veltalenhed, en tom Høitravenhed, en Samling af de ubeqvemmeste Billeder udmærker denne Tilskrift, og giør den til Original i sit Slags. Forstiger han sig ikke, naar han svinger sig i Veiret med følgende Ordrighed i Munden? "Hvilken Ære og Glands for de stakkels Videnskaber, at

de berøres af saa lustre en Person — Deres herlige Navn udskyder sine funklende Straaler ved høi Viisdoms Glands i de høieste Ærestrapper og vigtigste Charger at gouvernere i et Rige, hvor de fineste Statssciencer giøres behov, igiennem Lærdommens Vigtigste Spidser, hvorhen den største Vindskibelighed baner Veien — skal skinne uden Avinds fordunklende Maane indtil Verdens Ende — —" Med hvad Ret Forfatteren kan indskyde sig

3

163

under Pauli Benyttelse og besmykke sin Sag med hans Exempel, er ikke saa let at giette. Han siger: Paulus ligesom hav viist os dette snedige Greb, som en lovlig

Iagttagelse, da man pynter meest det ringeste — Naar han kalder sin Svaghed fuldkommen, kan vi give ham fuldkommen Bifald, i det ringeste, naar han skal skrive Tilskrifter, og maaskee vi nødes til samme Tilstaaelse, naar vi har læst hele Skriftet igiennem.

Til dette Skrifts Bedømmelse tør vi ikke trække et eneste Bogstav, førend vi med den helligste Ærefrygt faae hørt af Forfatterens egen Mund de Tanker han har om Konstdommeres Forhold, og de Regler han ønsker at de vilde iagttage. S. 8-9. læser han de Herrer Konstdommere deres Text for i den myndigste Tone; forepræker dem deres Pligter og skildrer deres Barskhed med livagtige Farver. Midt under disse Irettesættelser er dog ingen Dommer meer ubillig end han er. De andre Konstdommere paatoge sig allene at dømme lærde Mænds Forstand, i den Tanke at Hiertets Bedømmelse hørte til den alvidende Hiertekienderes Overret. " Clericus, siger han, bedømmer Caves Verk om de Christnes Liv

4

164

og Levnet saa snedig, at han meer vil kalde

ham en Panegyrikus end en Historikus, og det fordi at Cave skriver af et frommere Sind end Clericus.

Scioppius er en smigrende og falsk

Dommer. I Øinene roser han Baronium og i hans Fraværelse skiærer han Næse og Øren af ham. Om Casaubonus dommer Clericus at han Havde giort bedre, om han havde bleven ved at udgive græske Autorer." Effterat Forfatteren har forberedt sine Læsere ved et vidtløftigt Register over de lærde Mænd i Kirkehistoriens Fag, der ikke har kunnet slippe frie for at føle Kritikens Svøbe, lader han sin egen Perfon stikke frem, og lover sig langt fra ikke en bedre Skiæbne end sine lærde Formænd : Det er en mægtig Trøst, mener han, at komme paa Liste med grundlærde Mænd, som Kritiken har tugtet. I faa Ord siger han os, hvor vel skikket Han er til at være Forfatter, og hvor billig hans Fordring er paa alle Læseres, især Konstdommeres Forbarmelse og Skaansel. " Som mine Kræfter ere kun ringe, curta suppellex, mit Hoved ei oplagt derefter, men min Intention redelig, min Villie god og bedre end Gierningen, saa vilde jeg ydmygst som kierligst bede, at min høi-

5

165

gunstige Læser vilde ikke spidse sin Pen alt for Haardt imod mig, og falde an med sin skarpe Kritikes Strænghed paa saa ringe et Subjectum, men heller bruge Kierligheds Kaabe og ansee Villien for Gierningen. Den Inklination jeg i min Ungdom har havt til dette Studium, og især fornøiede mig udi, da jeg havde den Lykke at gaae paa den store Grams store Bibliotheqve, har animeret mig dertil, men de slette Omstændigheder, jeg siden den Tid er bleven nedtrykt udi, har forvoldet, at jeg ei har kunnet gaae høiere." Saavidt Forfatterens Fortælling. Vi vilde nok see den Kritikus, der besad det haarde Hierte, at bedømme den Mands Skrift, der har saa fortreffelige Gaver til at sætte sig neden for, og frabede sig al Kritik? Et Skrift saa fuldt af Feil, som Hr. Thornings, skrevet i saa barmhjertig en Stiil, blottet fra al Henviisning til Kilderne, sammenskrabet af de tarveligste Kompendier, giør kun maadelig Opsigt i vore oplyste Tider, da denne Videnskab behandles med den største Iver ved Universitetet, og forbereder den akademiske Ungdom til at fatte Afskye for at drikke af Vandrenderne, saa længe de kiende Kilderne og deres Fortrin; Ja hvi skulde de og bygge Reder i upaa-

6

166

lidelige Kompendier og Haandbøger? I den Uerfarnes Haand er Hr. Thornings Skrift en skarp Kniv, et Lys, den Uforsigtige kan spøge saa længe med, indtil han faaer giort Skade, eller sat alleting i lys Lue.

Dog det har vel ingen Nød. Stilen kyser alle dem langt bort, som har faaet en med Tiderne, vi leve i, overeenssiemmde Opdragelse. For Præster og Degne paa Landet holder Forfatteren for, at Skriftet er umisteligt. Vi tilstaae gierne, at det er en af de mildeste Straffe man kan paalægge dem iblant de Lærde paa Landet, som ganske har svøbet sig ind i Ledigheds Arme, at dømme dem til at læse dette Skrift, som dog kan enten vedligeholde den almindelige Kundskab, de allerede har, og, ifald de feiler den, forsyne dem med den, naar de kun om Vinteraftener vilde finde sig i at moroe hinanden ved at ombytte den Bogs med andre mindre nyttige Historiebøgers Læsning.

No. 54.

Dissertationem inauguralem de rernediorum indigenorum ad morbos cuivis regioni endemicos expugnandos efficacia, Præside Christiano

7

167 Friis Rotböll, Consiliario Justitiæ, Med. Profess. publ., Facultatis Medicæ p. t. Decano, Societ. Regiæ Havniens. & Nidrosiens. Membro, disqvisitioni eruditorum pro Gradu Doctoris submittit JOHANNES GERHARDUS KÖNIG, Regiæ Societ. Dan. ad cursum Evangelii in India oriental, promov. in Tranqvebar Medicus, Reg. Societ. Nidrosiens. & Naturæ curiosor. Membrum. Die 24 Februarii Anno MDCCLXXIII. - Havniæ, typis Orphanotrophii Regii excudit Gerhardus Giefe Salicath. Stor 5 Ark 8.

De indenlandske Lægemidlers Kraftighed imod indenlandske Sygdomme bliver altid en merkværdig Sag, om man end allene vilde betragte den paa den oeconomiske Side; Thi lad være den saa kaldede polerede Deel af Folkene har ved fremmed Levemaade paadraget sig fremmede Sygdomme og Trang til fremmede Lægemidler, saa kommer Almuen i denne Henseende desto mere i Betragtning, som den der endnu ikke har antaget saa høi en Grad af Politur, og har gemeenlig ikke Leilighed at betale de udenlandske Specerier

8

168 enten for at fordærve eller forbedre Sundheden.

Forfatteren af denne Dissertation har paa sine mange Reiser i saa meget forskiellige Climater havt Leilighed at samle adskillige Iagttagelser, som bekræfte denne Sag. Og disse er det, han her efter nogle almindeligere Betragtninger bekiendtgiør tilligemed nogle andre nyttige eller artige Anmerkninger.

Efterat Forf. har handlet noget om sit Fødeland (Lifland) og om Danmark, kommer han til Island, hvor han har opholdt sig i halvandet Aar. Skorbutiske Sygdomme har han fundet at være rare der, ligesaavel som Planter med korsagtig Blomster, og de som findes af disse ere næsten uden Smag og Kraft. — Af Fucus crispus blive Faarene, efter en troeværdig Mands Forsøg i kort Tid fede. — Fucus faccharinus ædes ogsaa af Hestene om Vinteren. — Manna Græs forekommer hist og her, og kunde formeres, om Indbyggerne kiendte det. — Af Polygonum viviparum og Phleum nodosum spises Rødderne ogsaa her. — Endelig anføres et og andet om de Stæder Forf. har besøgt paa sin Reise til Indien;

9

169

men de Anmerkninger, han har samlet i Indien selv, ere her for Rummets skyld udeladte.

No. 55.

Dissertatio medica inauguralis de usu medico acidi vitriolici. — Qvam Præside Christ. Friis Rotböll, M. D. S. R. M. a consiliis justitiæ, P. P. O. Membro Societat. Scient. Reg. Havniens. placido eruditorum examini submittit Auctor FRIDERICUS LUDOVICUS BANG, Anno MDCCLXXIII. die 24 Februarii. — Havniæ, typis Aug. Frid. Steinii. Stor 13 Ark 4to.

Denne med en philosophisk Ordentlighed udarbeidede Dissertation har 3 Sectioner. Den første fremsætter Vitriol-Syrens almindelige Egenskaber og Kiendetegn. I den anden afhandles dens 4 slags Lægekræfter, nemlig: 1) Dens Kraft imod Forraadnelse (antiseptica). 2) Styrkende (tonica). 3) Tempererende, og 4) at dæmpe Alcali (antalina). Enhver af disse har sit Capitel, hvor Forf. definerer den Kraft der handles om; beviser, at den findes i det omtalte Lægemiddel, forklarer dens Virknings Maade og endelig be-

10

170

stemmer Graden deraf i Sammenligning med andre Lægemidler af det Slags. Om Vitriol-Syrens Anvendelse i Lægekonsten handler den sidste Section i to Capitler: 1) Om den Form, i hvilken denne Syre kan blive et sikkert, kraftigt og behageligt Lægemiddel. 2) Om dens beleilige Brug imod Sygdomme, som kommer enten af Forraadnelse; af Vædskernes alt for stærke Bevægelse; eller af Atonie, hvorved Forf. forstaaer enhver unaturlig Bevægelighed i Fibrerne, enten den er for stor, eller for liden.

Hr. B. anfører overalt de beste Lægers Skrifter, og bestyrker endeel af sine Sætninger ved egne Forsøg og Erfaringer.

No. 56.

Dissertationem medico practicam inauguralem de usu corticis peruviani medico, Præside Christiano Gottlieb Kratzenstein, in Acad. Havn. Med. & Physic. exp. P. P. O. Regiæ Societ. scient. Havn. & Acad. Imp. Petropol. & Cæsar. Leopold, natur. curios. Membro, modesto eruditorum examini sub- mittit Auctor NICOLAUS FRI-

11

I71

BORG, Sædlando Danus, Anno MDCCLXXIII. D. xx. Marti h. 1. g. s. — Havniæ, ex officina Berlingiana. Stor 6 1/2 Ark stor 8.

Forfatteren forbigaaer med Flid Kina-Barkens botaniske Beskrivelse og Historie, opholdende sig allene ved dens medicinske Brug. Denne afhandler Hr. F. i 4 Stykker. I det første forklares og bevises denne Barks Lægekræfter. Deraf udledes i den anden Afdeling den Omstændighed, som i Almindelighed raade til eller fra dens Brug. Derefter handles om Maaden at indgive Kina; dens rette Dosis i enhver slags Form, og dens Forbindelse med andre Lægemidler, hvorved dens Kræfter forhøies eller forbedres. Endelig beskrives Kinabarkens rette Brug og Anvendelse i de Sygdomme, imod hvilke den fortiener at kaldes enten et specifisk eller i det mindste et tienligt Middel. Dette sidste Stykke udgiør den største Deel af Skriftet, og indeholder tillige adskillige Historier meest af Forfatterens egen Praxis.

* * *

De tvende Inbydelses-Skrifter, som ere udstædte i Anledning af disse akademiske

12

Høitideligheder, undersøge adskillige Meninger om det omtvistede Ord ימים 1 Mos. B. XXXVI., 24.

No. 57.

Secilia Anders Datters anden Skrivelse til Argus! — Som Giensvar, paa det til hende fra ham udkomne No. 40. af hans Blade anden Aargang. — Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Morten Hallager, boende paa Nørregade No. 245. for 4 Skilling, 1 Ark 8.

Vi have med tilbørlig Berømmelse anmeldet det første Brev, (See Fortegn, forr. Aarg. No. 382.) her have vi det andet, og faaer vi ikke flere fra Secilia Anders Datters egen Haand, er det Publikums skyld; thi Brevet sluttes med følgende "P. S. Til det respective Publikum. Kunde Secilia Anders Datter være saa lykkelig at finde Yndest hos endeel af sine kiere Landsmænd, at de vilde have den Godhed at kiøbe og læse hendes Blade, for at understøtte hende, at hun kan bekoste samme til Trykken, da forsikrer hun, at giøre sig Umag for at fornøie dem med sit enfoldige Qvindfolk-Sludder, ja maaskee mange store og vig-

13

173

tige Sandheder kan derved opdages, som hidindtil have været skiulte, o. s. v.“ Endnu et Træk af denne Forfatters veltalende Vittighed. (S. 9.) " Men tillad mig, at jeg vedbliver min Pølsesnak, De veed selv, at naar Kieften kommer i Gang paa Qvindfolkene, at den ei er saa let at tilstoppe igien. " — Vore Læsere veed uden Tvivl allerede, hvor ynkelig det seer ud, naar Næringer, Handel, Fabrikvæsen falder i saadan Skribents Hænder.

No. 58.

Det rene og uforfalskede Guds Ord.

Det er: Kort Anviisning til at blive frelst og salig her i Tiden, og hisset i Evigheden, og det efter Guds vor Frelseres JEsu Christi og hans Apostlers egen sande Lærdom udi Spørsmaal og Giensvar. Forfattet af den, der af Hiertet ønsker alle Mennesker lige Naade og Salighed med sig. Kiøbenhavn 1772. Trykt hos M. Hallager, og sindes tilkiøbs hos Buch paa Nørregade for 1 Mark, 7 1/2 Ark 8.

Det rene og uforfalskede Guds

Ord sinde vi rigtig nok i denne Piese; thi ethvert Spørsmaals Besvarelse er næsten ikke

andet

14

174 andet end en Dynge, ofte 2, 3, ja undertiden 4 Sider lang af citerede bibelske Sprog; men om dette Guds Ord ikke kunde været foredraget i en beqvemmere Orden, i større Korthed og dog tydeligere og fuldstændigere, det er et andet Spørsmaal. Bogen begynder med Spørsmaale om Menneskets oprindelige Tilstand, hvilke afgiøres paa et par Sider, derpaa igiennemgaaes JEsu Levnets og Lidelses Historie; Resten gaaer ud paa at vise, at Troen paa JEsu er den eneste Vei til at blive frelst og salig i Tid og Evighed. Vi ønskede her, at Forf. havde brugt et beqvemmere Sprog, til at forklare sig, end det, der stødte os ikke længe siden hos en anden Forf. (Vi mene Forf. af en opbyggelig

Passions-Samtale & c., See

Fortegn. 10. Stykke No. 52.) Vi ønskede fremdeles, at han havde udbredet sig noget over de sande Troendes Levnets Beskaffenhed; at han havde viist Gudsfrygts og Dydens nødvendige Følge af Troen, og uundværlige Besiddelse hos dem, som skal frelses. Hvor ofte blive dog disse vigtige Ting, Troen paa JEsu, Forløsningen ved JEsum m. m. saaledes foredragne, at de blive hos Eenfoldige mere Indbildningens end Forstandens Beskæftigelse! Hvor varsomme bør vi ikke være i at

15

175 nævne og beskrive dem, naar vi have med Mennesker at giøre, der blive staaende ved de første Forestillinger, under hvilke Tingene vises dem, og ere (naturligviis er Mennesket jo saaledes) magelige nok, for at blive hængende i det Ideale, især naar det Praktiske forudsætter saa megen Alvorlighed i Bestræbelser, som Religionen! — Vi ønskede endelig hos Forf., at han ikke havde trættet vor Taalmodighed, med immer at igientage et og det samme: Den Undskyldning, hvormed han i den Henseende vil forekomme os, er os noget uforstaaelig: " At der i disse Blade," siger han, " ofte igientages een og den samme Beskrivelse i Henseende til Veien og Maaden, paa hvilken man langer til Saliggiørelse, det kommer deraf, fordi der er kun een Salighed, og een Saliggiører, og følgelig ikkun een Vei, o. s. v. " Forfatterens Stiil ville vi ikke bedømme; den slutte Læserne vel selv.

No. 59.

Brave Danskes Sang og Ønsker paa

Arve-Prinds Friderichs Geburtsdag den

11 Oktober Anno 1772. Trykt og tilkiøbs

Hos Höecke for 2 Skilling, 1/2 Ark 8.

16

176

Vor elskte Arveprindses sidstafvigte Geburtsdag foranledigede hos den Skiønsomme lettelig Erindringen af den samme Aar skeete Statsforandring — en Erindring, som igien Maatte opvække varme Følelser af Erkendtlighed mod Himlen, og mod Himlens værdige Redskaber, og af disse synes denne Sang at være en Virkning, som for Resten er i en temmelig flydende og let Poesie, men jevn og almindelig af Tanker.

No. 60.

Adolphi Drøm. Kiøbenhavn 1773. trykt og faaes tilkiøbs hos Aug. Fridr. Stein for 4 Skilling, 1 Ark 8.

Adolphi Drøm er efter samme Idee, som Voltaires le temple du gout — Vi faae en kort og upartisk Dom over de Mænd, som enten i Videnskaberne eller ved store og ugemene Handlinger have udmærket sig til Verdens Forundring eller Høiagtelse — Det forstaaer sig, at disse Domme paa saa lidet et Rum ere ikke omstændelige og udførlige — men de ere dog fyndige, og, vi troe for største Delen, velgrundede, og give os en god Idee om Forfatterens Bekiendtskab i den lærde Verden, hans rensede Smag og fra Fordomme rensede Tænkemaade.

1

177

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 12. Stykke.

No. 61.

Betænkninger over Hr. Lütkens og Hr. Clausens Afhandlinger om Bøndergaardes tienligste Størrelse, ved Anders Carl Teilmann. - Kiøbenhavn 1773. Trykt hos Godiches Efterleverske, og findes tilkiøbs i Mummes Boglade for 1 Mark. Stor 5 1/4 Ark 8.

Er det en Fortieneste at bestride gamle ugrundede Fordomme, saa er det, maaskee en større at opdage de nye, som ofte have mindre Grund, og mere Farlighed. Intet er lettere for en der veed at betiene sig af frem-

2

178

mede Skrifter og har Udtrykket nogenledes i sin Magt, end at sammensætte noget i Oeconomien, som endog i Vittiges Øine har en ypperlig Anseelse, især naar han tillige kan give sit Foredrag en videnskabelig Vending. Derfor har vi og i disse Tider saa overvældende en Mængde af oeconomiske Forfattere, der paa den Herligste Maade dyrke Jorden ved deres Skriverbord, og avle Hundredefold paa Papiret, at Huusholdnings-Videnskaberne skulde snart blive til blot Markskrigerie, om der ikke iblant opstod en Mand, der skrev af Erfaring og grundig Indsigt, en Münchhausen, en Lütken, en Teilmann, som kunde styre den oeconomiske Enthusiasme, og føre os tilbage til Naturen og Maadelighed, og sige til vore Stue- og Bog-Oeconomer, som den franske Skribent: Heureux Parisiens jouisses de nos travaux, & jugez del’opera comique.

Hr. T. begynder sin Afhandling med en Betragtning, som karakteriserer vor Tids oeconomiske Smag paa en temmelig ufordeelagtig Maade: “Hvorledes det saa og har sig eller ikke," siger han, "saa seer man dog, og det til største Tab og Skade for Menneskeligheden og de menneskelige Selskaber,

3

179

at den, som har kuns saa løselig, eller saa got som slet ingen Grund eller Indsigt

i en Konst eller Videnskab, hos Ukyndige

staaer langt mere til troende, end den i samme Konst eller Videnskab meest grundige og meest erfarne Mand. Saaledes

seer man den store Hob forlader den beste,

grundigste og meest erfarne Læge, og derimod søge hen til Markskrigere, Qvaksalvere, og til de saa kaldte kloge Mænd og Qvinder. — — — — Nu om Landvæsenet,

forholder det sig ikke ligeledes der? Vi tør ikke længe lede efter Beviis i disse Tider, da man nogenlunde kan være forsikret, at jo mere et Skrift herom viger fra Sandhed og Erfaring, naar det kuns i en vis Modens Tone er stemt, des snarere finder det Bifalde." Herpaa følger en Sammenligning imellem Hr. Lütkens og Hr. Clausens Afhandlinger. Ved den sidste opholder Hr. T. sig derefter, han bringer Hr. Clausens Grunde for de smaae Bøndergaarde under 24 Hovedsætninger, hvilke han hver især igiendriver og viser, at Hr. Cl. idelig imodsiger Sandhed og Erfaring, ja undertiden sig selv med. I Hovedsagen erklærer Hr. T. sig omtrent for Hr. Lütkens Mening. (See Fortegn. forr. Aarg. S. 354.) For

4

180 at vise, at Hr. T. allene søger Sandheds Opdagelse, opfordrer han Hr. Clausen eller andre til at vise ham: 1) "Hvorledes den sædvanlige Udsæd kan bringes til at bære, det ene Aar med det andet 10 Fold. (S. 37.). 2) Ved Indhegning at giøre

den ringeste til den beste Jord. 3) At faae Træer, som plantes i den skarpeste Hedejord, til at voxe og trives. (S. 57.)." For enhver af disse Poster udlover Forf. alvorlig en Præmie af 1000 danske Dukater. Da Hr. T. ogsaa mener at have fundet Hr. Lübekers Afhandling om Kornmangelen fuld af vrange og unaturlige Sætninger, saa lover han 20 Rdlr. til den, som efter hans Skiønsomhed, grundigst og best giendriver dette Skrift.

Vi frietage os for at give et udførligere Udtog af denne Afhandling, da den er kort og bør læses i Sammenhæng af enhver, som bekymrer sig om disse Materier. Dog maae vi anmerke, at Hr. T. tager feil, naar han mener, at Hr. Clausens Priisskrift er kronet af Landhuusholdnings-Selskabet. Det er General-Landvæsens Commissionen, som har bedømt dette Skrift. — Hr. Lübekers Afhandling er vel belønnet, men ikke kronet af Land-Huusholdnings-Selskabet.

5

181 No. 62.

Sandfærdig Underretning om en besynderlig Comete, som er seet i Æbletoft, sammenskrevet af Arve Andersen, med hans hosføiede politiske Anmerkninger. — Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos

Höecke for 4 Skilling, stor 1 Ark 8.

Enten denne Forfatter har Syner, eller giør politiske Anmerkninger, kan Læseren gierne falde i Søvn. De sidste ere og uden

Tvivl komne her ganske uskyldig for at fylde Arket, at man kunde med en god Samvittighed lade sig betale 4 Skilling derfor.

Det glæder os ellers, at dette Verk er fra forrige Aar; thi vi har smigret os med det Haab, at vi efterhaanden skulde blive mere og mere befriede fra saadanne politiske Smørerier.

No. 63.

Det ypperlige Handels-Contoir, eller

kort og grundig Beskrivelse over den saa kaldede italienske Bogholden, samt hvor mange Negotier der findes, hvorved al Kiøbmandskab i hele Verden bliver forrettet, og paa hvad Maade enhver Negotie skal foretages.

6

182 udgiven af den der ønsker Handelens Florering under den oldenborgske Stammes Regiering.

Kiøbenhavn 1772. Trykt hos N. Møller, Kongl. Hof-Bogtrykker, stor 3 Ark i 4to.

1) “Hvad er Bogholden paa den saa kaldede italienske Maade i kort Begreb? Resp. Det er en herlig og overmaade skarpsindig Konst og Invention, som bestaaer udi trende nødvendige dertil behøvende Videnskaber, som er først at skrive, 2det at regne, og 3die Fundamental-Regler, samt grundfast Kiendetegn imellem Debitor og Creditor og Deres Formering. - 2) Hvorudi bestaaer generaliter denne Bogholden? Resp. Den bestaaer som meldt er i Debit- og Creditorers Distinction, at man kan vide i en Handelspost hvilken der er Debitor eller Creditor, paa det man ikke Debitor, Creditor kalder, eller Debet kalder, og saaledes falsk journalicerer. 3) Hvor mange Negotier findes, hvorved al Kiøbmandskab i hele Verden bliver forrettet? Resp. Fem: indenlandsk Properhandel, eller particulair Dito; 2) udenlandsk proper Dito eller Dito, o, s. v. —" Kan Læseren holde længer ud, da finder han her i samme Smag

7

183

og Skrivemaade den hele Verdens Handels-Videnskab afhandlet paa 10 Blade.

No. 64.

Kiøbenhavns politiske Veiviser for 1773.

— Fjerde Aargang. — Udgiven fra Adresse-Contoiret, og faaes der tilkiøbs for 2 Mk.

— Trykt hos L. N. Svare, boende i Skindergaden i No. 76.

Denne Aargang indeholder, ligesom de forrige, mange gode Efterretninger; men den behøver og endu megen Forbedring. En saadan Lommebog bør ingenlunde forstørres ved at indføre deri unyttige eller dets Hensigt uvedkommende Ting, s. f. E. Struensees og Brandts Historie, Taxten for den agende Post imellem Kiøbenhavn og Helsingøer, som ikke er meer til, Forordningerne om Odels-Retten og Extra-Skatten i Norge, m. m. Derimod savnes adskilligt, som man kunde vente at finde her. De grove Skrive- eller Trykfeil kunde og ved en liden Grad af Agtsomhed været rettede.

No. 65.

Eremitens Tanker ved Hoffets Ankomst til Hovedstaden. Et bene conveniunt,

8

184 & in una sede morantur Majestas & Amor. Kiøbenhavn 1773. Trykt og tilkiøbs hos Höecke for 2 Skill., 1/2 Ark 8.

Vi ville give vore Læsere denne Forfatters Karakteer i hans egen Beskrivelse over sig "Jeg er en Eremit, siger han, der midt iblant Verdens og Hovedstadens Tummel bærer en eenlig Siel i et skrøbeligt Legeme omkring med sig; en Siel afvandt fra tilladte Glæder, en Siel, et daglig Offer for Græmmelse, inderlig Sorg og daglig Bekymringer for dette Livs Næring." Forf. er fremdeles af dem, som ere sig bevidste,

at de kunne noget, og dog ei blive brugt, "og intet, siger han, er piinagtigere i Dannemark;" Hvorfor i Dannemark

allene? — Vi beklage for Resten den gode Eremit af Hiertet, imedens vi frabede os hans Klagesange, og hvad havde denne med Hoffets Ankomst for en Forbindelse?

No. 66.

Ode til den fuldkomne Akteur, som

et velfortjent Æreminde over den nyelig afdøde Hr. Geert Londemans udødelige Fortienester ved det Kongel. Danske Theater. Kiøbenhavn 1773. Trykt og tilkiøbs hos Thiele for 2 Skilling, 1/2 Ark 8.

9

185 En Akteur, som vor afdøde Hr. Londeman, der med de heldigste Naturgaver forbandt den største Omhyggelighed og en langvarig Øvelse, og havde opofret sig en Post, paa hvilken han var Publikums Forlystelse, og det Danske Theaters Ære, uden dog for Resten at have Opmuntringer og Tillokkelser i den Grad, som han kunde ønske og forlange — en saadan Akteur, sige vi, fortiente meer, end at hans Erindring skulde begraves og uddøe med ham selv. — Men hvem sikal være den værdige Tolk, der kan lægge for Dagen den fuldkomne Akteurs Fortienester, og det danske Publikums Erkiendtlighed mod samme? — Det bliver vist ikke denne Fors., som, istedet for alt andet, hvad man kunde vente, giver sig til at foresynge os i en kold og mat Poesie om Livet, som et Skuespil, og Menneskene som Skuespillere, indtil han endelig med et giør et Spring over til sin Heldt, og hvor varm bliver han nu! vore Læsere dømme selv af følgende:

Om vor afdøde Londeman,

Man ret med Sandhed sige kan:

At han sin Rolle vel her spillet haver Med stort Genie, med Konst og Flid,

Med lang Erfarenhed og Tid

Han ret Naturen fandt med høie Gaver.

10

186 No. 67.

Philareti Reise tii Dydernes Øe. Forfattet

af den Kongel. svenske Hofcantzler Dahlin, og nu paa Dansk oversat. Kiøbenhavn 1773. Trykt hos Svare, og sælges i Mummes Boglade for 1 Mark, 4 Ark 8.

Denne Philareti Reisebeskrivelse er en ikke umoersom allegorisk Fortælning, hvori skildres den Dydiges Vandel igiennem Verden, med sine Hindringer og Vanskeligheder paa den ene Side, og med sine Behageligheder, rene Glæder og endelige Lyksaligheder paa den anden Side. Sal. Hofcantzler Dahlin er fordelagtig nok bekiendt endog iblant vore Landsmænd, saa vi ikke behøve her udførligere at karakterisere hans Pen, især moralske Stykker af dette Slags.

No. 68.

Kort Udtog af de bibelske Historier, til Ungdommens Brug i Skolerne. Uddraget af Joachim Friderich Horster. Kiøbenhavn 1773. Trykt paa Forfatterens Bekostning, og faaes hos ham tilkiøbs paa det Kongl. Waisenhaus for 6 Skilling, 3 Ark 8.

11

187 I disse tre Ark har Forf. givet os et udtog ikke allene af det gamle, men ogsaa nye Testamentes Historie, forfattet i Spørsmaal over de betydeligste Ting, og Giensvar, som for den største Deel slutter med en eller anden Reflexion. — Efter Bibel-Historien følger et Anhang, hvori forekommer Regler at stave efter. — Nogle Ords Bemerkelser f. E. Kyrie Eleison, Zebaoth o. s. v., og adskilligt andet, som f. E. Rommertallene, Hovedstæderne i Europa, nogle moralske Erindringer til Børn. — Kunne vi end ikke for Resten sige noget besynderligt til dette lille Verks Fordeel, saa troe vi dog at kunde holde det for en Virkning af en roesværdig Iver for Ungdommens Vel, — et Sindelav, som vi ønske alle, der ere i Hr. H**s Vilkaar.

No. 69.

En gudfrygtig Lærers Anviisning,

hvorledes JEsu Lidelses Historie i Passionstiden, paa en catechetisk Maade ugentlig med Børn opbyggelig kan afhandles. Kiøbenhavn 1773. trykt og tilkiøbs hos Godiches Efterleverske for 2 Skilling,

12

188

Forfatteren har inddelt Lidelsens Historie efter Dagene i Ugen, og afpasset et Stykke til enhver Dag. — Forresten maatte en Lærer være selv meget eenfoldig, for at kunde have stor Nytte af denne Anviisning, som synes ikke at have kostet megen Overlæg. Vi ville fremstille Læserne et af Spørgsmaalene til Prøve: Spørgsm. "Hvorfor berøvede de JEsum alle hans Klæder? Svar. Til et Beviis, at han bødede for Menneskenes Overdaadighed og Pragt i deres Klædedragt, og deels for at tilveiebringe igien den medskabte Uskyldighed."

No. 70.

Exempel paa Guds Forsyn mod Menneskene, eller den franske Søe-Lieutenant Peter Viauds Reisebeskrivelse over hans Søefart til nogle smaae Øer i Nordamerika, hvor han tilligemed sit Selskab, som tilsidst bestod kuns af et eneste Fruentimmer, geraadede hvert Øieblik i Fare at blive opædt af Biørne og Tigre, samt tilsidst da Hungeren tog saa stærk Overhaand, blev nødt til at slagte og spise en med sig havende Negerdreng, og endelig hvorledes han ved et engelsk Skibs Ankomst blev reddet, da Faren var størst.

13

189

Opsat af ham selv efter hans Hiemkomst til Bourdeaux, og nu efter den franske Original oversat paa Dansk. Kiøbenhavn 1772. trykt og tilkiøbs hos M. Hallager for 6 Skilling, 1 1/2 Ark 8.

En saa forfærdelig Titel for en Piece, der i 1 1/2 Ark leverer os et Skelete af de gemeneste Roman-Tildragelser, uden Interesse, Orden, Sammenhæng og Følger, — hvad skal man kalde det, uden Vindmagerie eller blind Allarm?

No. 71.

Irmene og Solyman, eller den bestandige Grækinde og retfærdige Tyrk. En Original Tragoedie i trende Akter, ved I. L. B. Kiøbenhavn 1773. Trykt og tilkiøbs hos P. H. Höecke for 6 Skilling, stor 2 1/2 Ark 8.

Vore maadelige Digtere (og af disse haves dog overalt Forraad) skulle snart afhielpe vor Mangel paa originale Sørgespil, naar Publikum ikkuns vil være føielig nok, for at lade sig saadanne gefalde, som nærværende. Saa haard en Fødsel, som Isebella, (see Fortegn. 2den Aarg. No. 442.) har dette

14

190 tragiske Foster vel ikke haft; nei! Sproget heri nærmer sig dog temmelig til det taalelige, og Versene have dog mere poetisk, end de blotte Riim; vi undtage adskillige Steder; men Hunger, Hunger, har alligevel virket paa det øvrige med samme Umildhed, som i Isebella. Virkningen maae ligne Aarsagen; derfor er alting ogsaa her næsten ligesaa magert og smageløst, som hisset. Fabel uden Opfindelse, ingen Karakterers Anlæg eller Underholdning, trivielle og kolde Situationer, hele Handlingen Uden Indvikling og Interesse. Vi kunne altsaa ikke raade vore Læsere at kiøbe dette Stykke; vi maatte i det Fald opfordre dem til Almisse; men nei! ikke engang kunne vi det; Fors. har vist sin Løn borte, og Forlæggeren! — jo dog, en villig Forlægger bør ikke afskrækkes; han kan komme til Nytte ved en bedre Leilighed. Om de da endelig ville være saa runde, at kiøbe det; faa bør vi dog spare dein for at læse det; Vi ville derfor i en Hast give dem Udtog af Stoffet, som et Middel imod videre Nysgierrighed: "Irmene, en græsk Prindsesse,

var i sin Ungdom bleven fangen og ført til Constantinopel, hvor Solyman havde

som Prinds lært at kiende og elske hende; da han kom paa Thronen, blev han egen-

15

191 mægtig over sit Valg, og erklærer sig for hende, endskiønt han af sin Fader var bestemt for en Prindsesse fra et andet Hof, hvorfra Gesandter ankomme, for at afgiøre Partiet. Divan samtykker deri, med Betingelse, at hun skal antage mahomedansk Religion. Dertil var hun nu paa ingen Maade at bevæge; men omsider ved nogles Hielp flygter bort; En Favorit af Solyman, Agenor, bestukket af de fremmede Gesandter, hielper hende til at flye, og hemmelig indbildcr Keiseren, at hun var forelsket i en anden, en Slave ved Navn Geron, der var af høi Fødsel, men ubekiendt; dog de Flygtige hentes ind. Irmene forsikrer Solyman om den sande Aarsag til hendes Flugt, Agenor, som frygtede at blive røbet, dræber sig selv," — og nu — er alting ude.

No. 72.

Troens Kraft til at opbygge andre især de Underhavende, forestillet i en Prædiken paa første og tivende Søndag efter Trinitatis den 11 Nov. 1764. over den evangeliske Text Joh. 4, 46-53. ved Rasmus Balsløv, Sognepræst i Tommerup og Brylle Menigheder i Fyen. Odense,

16

192

trykt i det Kongelige privilegerede Adresse-Contoirs Bogtrykkerie 1773., og sælges i No. 8. paa Børsen for 6 Skilling, stor 3 Ark 8.

Denne Præken er, som Fors. melder i en Forerindring, holden for 8 Aar siden, ved

en særdeles Anledning, men hvilken denne

er, siger han os ikke; og de særdeles Grunde, som har bevæget ham til nu at bekiendtgiøre den ved Trykken, holder han for ganske ubetydeligt at tilkiendegive. - Vi ønskede dog, at vide disse; thi Mangel heraf sætter os i Forlegenhed, at kunde give nogen Grund. — Ja, hvad Aarsag skal man give til en neppe maadelig Prækens Udgivelse i vore Tider, der skiønne ikkuns meget lidet paa en Overflødighed af gode og ypperlige! — Vi ville nødig giette paa Aarsager, der vare Forf. ufordeelagtige; nei! hellere ville vi nøies med slet ingen at vide.

1

193

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 13. Stykke.

No. 73.

C. F. Gellerts moralske Forelæsninger. Paa Dansk oversatte af Peder Topp Wandall. Første Bind. Trykt og forlagt af Brødrene Berling, stor 22 1/2 Ark, med en Fortale af Prof. Balle, stor 4 1/2 Ark, Med. 8. koster 5 Mark.

Dersom vi her vilde foretage os at karakterisere en Gellert, maatte vi vente liden Tak derfor af vore Læsere: De kiende alle denne elskværdige Forfatter, og hans Fortienester ere over alt, hvad vi kunde sige til deres

2

194

Roes. Det er ikke ved at skrive meget, ikke ved at opdage nye Sandheder, ikke ved at udtænke konstige Hypotheser, at denne Mand blev stor, men ved at skrive for alle, for Lærde og Ulærde, i et Sprog, der var let og fatteligt for disse, og fortryllede hine; ved at skrive over saadanne Sandheder, der paa det høieste interesserede alle, og det paa en Maade, der var ligesaa interessant, som Materien. — Dette giorde det Gellertske Navn stort og udmerket. Et sielden Kald havde denne udødelige Forf. i sær til at være en moralsk Skribent; thi han besad i en sielden Grad de Egenskaber, som udgiøre den fortreffeligste Moralistes Karakteer. En Gellerts Moral læse vi derfor med en Opmerksomhed, som om den var den første i sit Slags; og i en vis Hensigt tør vi vel ogsaa holde den derfor; saa meget særegent og originalt udmerker den fra de hidindtil bekiendte. Den fornuftige og rettænkende Mand, den oplyste Christen, den ømmeste og redeligste Ven, alle disse Karakterer forener Gellert her i sin, og vi synes at befinde os i hans Selskab, at see ham og høre ham selv tale, imedens vi læse hans Skrift. Altid taler Fornuften i Hiertets Sprog, altid fører den os til Aabenbaringen til Erfarenheden, til os selv, —

3

195

kort, dens Bydende bliver hiertelige Overtalelser, venlige Advarsler, indtrængende og rørende Forestillinger, naar vi høre dem af en Gellert. Men vi vove os for vidt i en Mands Lovtale, som en Balle overlader til Knuds og Absalons Lovtalere.

Saa fortreffelig en Original fortiente en duelig Oversætter, og Tak være vor gunstige Skiebne, at det blev en Wandall! Saa lidet vi behøve at karakterisere en Gellert, som Forfatter, saa lidet troe vi, at vore Læsere fordre det af os i Henseende til Hr. W. som Oversætter. Hans Fortienester af dette Slags ere ved adskillige foregaaende Prøver paa det fordeelagtigste bekiendte. Nærværende Oversættelse har den Lethed og Flydenhed, som udmerker Originalen, og røber i Hr. W. den Mand, der baade med sit eget og det tydske Sprog er vel bekiendt. Den er ogsaa nøiagtig baade i Henseende til Udtrykkenes Vægt og Ziirlighed. Al hist og her møder et enkelt Ord, ja vel et heelt Udtryk, som vi ikke før bleve vaer i et dansk Skrift, dette kunne vi saa meget mindre opholde os over, som vi ere overbeviste om, at baade den skiønne Literatur og vort Sprog i Overeenstemmelse dermed endnu behøve megen Til-

4

196

vext, for at naae en vis Grad af Fuldkommenhed. Nye Ideer, nye Forestillingsmaader fordre nye Tegn at udtrykkes med, nye Vendinger at indklædes udi. Vi finde her ingen Trøst i det Forraad af vore gamle brugte danske Ord. Saaledes tænke vi, og vi holdt det for Ret, at yttre disse vore Tanker, især da vi nyelig have læst en Recension, hvori Forf. lod sig forstaae med modsatte Grundsætninger, hvilke, naar de bleve almindelig fulgte, vilde blive det sikkerste Middel, til at holde vort Sprog i sin nærværende ydmygende Armod, og lægge den største Hindring i Veien for Smagens og den skiønne Literarurs Befordrere. Vi roese derfor den Friehed, hvormed en Oversætter af den skiønne Lireraturs Verker, vover at berige sit Sprog med nye Ord og Vendinger, naar han tillige dermed forbinder Skiønsomhed nok, for at give dem en vis dansk Udseende, vi mene, i Hensigt til enkelte Ord, Oprindelsen, i sammensatte Ord, Compositionen, og i Hensigt til Vendingerne, at de ikke ere stridige mod Sprogets Genie. Saa frie og skiønsom tillige har Hr. W. kiendelig viist sig, vi kunne anføre Prøver, om det var fornødent, men vi lade os nøie med nogle enkelte Ord, f. E. Goder (Güter), Havesyge (Habsucht), opildne,

5

197

aandig, beaande o. a. f. Det Ord Sindslidelse, hvormed Hr. W. oversætter det tydske Leidenschaft, bifalde vi ganske, da det baade er mere udtrykkende og tillige mere Dansk, end det ellers i Brug indførte Lidenskab. De Erindringer, vi for Resten kunde giøre i Henseende til Oversættelsens Nøiagtighed, ere ikkuns faa, og af liden Betydenbed. Vi anmerke blant andet, at Hr. W. sielden betegner Kiønforskiellen i Adjectiverne, saaledes skriver han f. E. et from, viis Hierte — et sikker Middel, o. s. v. Nogle enkelte Ord kunde maaskee begvemmere været oversatte, f. E. S. 112. meest forkastede Aand, kunde maaskee bedre oversættes ved meest forskudte Aand. S. 229. ærbar

Statsmands (gesitteten Staatsmannes) kunde maaskee bedre være givet ved sædelig eller sædet; ærbar er i det ringeste her tvetydig. S. 261. Samvittighedens og Fornuftens indvortes Anledning. Vi troe ikke, at Anledning paa dette Sted siger det samme, som det tydske Anleitung; i det ringeste falder den Bemerkelse, det her skal have, ikke saa let i Øine. Et par Trykfejl mødte os:

S. 292. Linie 2. er udeladt ikke. S.

58 Lin. antep. uanstændig, skal være anstændig. For Resten have vi Aarsag at

6

198

lykønske vort danske Publikum med denne smukke Oversættelse af saa fortreffeligt et Verk, og see med Længsel Resten imøde fra samme Haand. Dette første Bind, som ender med den 15de Forelæsning, er ledsaget med en ypperlig Fortale af vor lærde Hr. Prof. Balle, hvori H. H. afhandler Forbindelsen imellem Troens Sandheder og Pligternes Lære under den offentlige Underviisning paa Prækestolen. Een Ting maae vi dog endnu til Slutning anmerke, nemlig: At den Fortale, som Udgiverne have skikket foran Originalen, savnes i Oversættelsen; sandt nok! den største Deel deraf kunne danske Læsere undvære; men det øvrige ønskede vi dem dog; vi mene det Stykke, hvori Udgiverne giøre Regnskab for deres Foretagende, og tillige karakterisere dette Verk deels med egne, deels med Forfatterens Betænkninger derover.

No. 74.

Sigurd Sigurdsens Anmerkninger i et Brev til sin Ven over den 31te Deel af algemeine Welthistorie, forfattet af A. L. Schlözer. — Trykt i Sorøe 1773. Stor 3 1/4 Ark 8. I Mummes Boglade for 8 ß.

Disse Anmerkninger, som ikke geraade Hr. Schlözers Arbeide til nogen Ære, an-

7

199

gaae deels den 31te Tome af algemeine Welthistorie i Almindelighed (S. 4. til 23.);

deels visse særdeles Poster deri (S. 24. o. f.),

dog har Forfatteren, paa det hans Anmerkninger ikke skulde blive større, end Texten selv, indskrænket sig til nogle, som ikke udfordrede alt for stor Vidtløftighed. — Hr. Schlözer har ikke redelig eller med tilbørlig Agtelse behandlet de Forfattere, af hvis Skrifter han for største Delen har sammensat bemelte

31te Bind. Han tilbringer sine Læsere urigtige Begreb derom, fordreier deres Meninger, og søger ubilligen at forringe deres

Værd. Især viser han megen Bitterhed og Partiskhed imod Hr. Prof. Schöning, hvis Arbeider han dog meest har betient sig af. Selv falder Hr. Schl. idelig i de Feil, han forekaster andre; modsiger sig ofte; frembringer overalt ubeviste og ubeviislige Sætninger understøttede allene af hans Myndighed, eller grundede paa blotte Mueligheder, Etymologier o. s. v.

Forfatteren føier altid Beviis til sine Anmerkninger, og anfører nøiagtig Stederne af Hr. Schlözers Verk.

8

200

No. 75.

Samlinger, udgivne af Pet. Frid. Suhm. I. Bind. — IV. Stykke. — Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Brødrene Berling for 12 Skilling. Stor 6 Ark 8.

Dette Stykke indeholder: "XIII. Forsøg til Historien af den danske Agerdyrkning og Landvæsen fra 1202. til 1241." Waldemar den anden regierede i denne Tid, som Aar 1240. udgav den jydske Lov, af hvilken Hr. Conferents-Raaden her uddrager det fornemste, som angaaer Landvæsenet.

"Man seer deraf," siger Forfatteren S. 265, "at der endda have været mange Selveiere, men og mange Landboer, som maatte giøre noget vist Arbeide, eller og betale visse Penge, men hvis Tilstand for Resten var meget bedre end vore nu værende Bønders, og mange Trælle, hvis Tilstand derimod var endeel slettere. Brydier og Inderster stod sig ei heller for vel. Herremænd nævnes nu, og det lader, at der have været mange. De havde Friheder, men og store Besværligheder i de krigerske Tider. Imidlertid havde Adelen giort endeel Skrit nærmere til sin store Magt, at

9

201

"forstaae, naar man ved Adel ei mener Bønder, men en Stand der begyndte at skille sig alt mere og mere fra dem, hvorfor Bønderne, som forhen havde været den egentlige Adel, begyndte at tabe noget af deres Anseelse; Man seer og at Styreshavne, hvilke besaddes af Adel, vare arvelige, endskiønt jeg troer, at Adelen har fra umindelige Tider været arvelig. — " S. 269. forekommer Efterretninger uddragne af denne Konges andre Anordninger. S. 270. af Hvitfeld, og S. 272. af Pontoppidans Annales. "Men det vigtigste Skrift til denne Materie og det hele Riges Tilstand under Kong Waldemar II. er hans saa kaldte Jordebog, som endnu er utrykt, men man inden søie Tid kan vente udgivet af vor lærde Etats-Raad Langebek.“ Af dette Skrift, som er forfærdiget Aar 1231, finder man her S. 274. til 317. et Udtog, for saavidt Agerdyrkningen og Landvæsenet vedkommer, ledsaget, ligesom alt det øvrige, med Hr. Conferents-Raadens lærde Anmerkninger, især i Henseende til de Tiders Benævnelser, Mynt, Maal og Vægt. Endnu forekommer S. 317. o.f. adskillige Efterretninger, samlede deels af utrykte Diplomata, deels fra andre Skribentere. Endelig slutter Forf. med

10

202

et og andet vedkommende Agerdyrkningen for Waldemari II. Tid, som han siden er kommet over.

"XIV. Bøger." Her anføres 18, meest Historiske, med en kort Kritik ligesom i de foregaaende Stykker.

No. 76.

Vort Tall-Lotteries Historie, med Efterretning om hvad der er vundet og tabt, samt hvad der endnu kan tabes og vindes derved for de Kongelige danske Undersaatter, som spiller og ikke spiller derudi. Til Nyt-Aar 1773. — Kiøbenhavn, trykt og findes tilkiøbs hos P. H. Höecke, boendes i store Helliggeist-Strædet No. 141 for 8 ss. Stor 3 Ark 8.

Tall-Lotteriet har vel for stor Indflydelse paa den almindelige Velfærd til at kunde ansees med Ligegyldighed af Publikum. Man finder da her Efterretning om det fornemste, som er forefaldet derved, med Udtoge af Oetroi, Planer, Bestallinger, Instruxer o.v., samt Forfatterens Anmerkninger derover, som ikke ere fordeelagtige enten for Tall-Lotteriet i Almindelighed, eller Omgangen dermed. Til en Prøve kan følgende tiene S. 38. "Man

11

203

seer altsaa heraf (af Avertissementet om Collection til Søndag Aften), at det er en Nødvendigheds og Kierligheds Gierning at sætte i Tall-Lotteriet om Søndagen, som neppe nogen drømte om, førend det Kongelige

octroierede Tall-Lotteries General-Administration nu averterede det. Politiet i Kiøbenhavn mukker vel ei derimod. En

Urtekræmmer kan blive mulcteret, for at sælge for nogle Skillinger om Søndagen; men en Tall-Lotterie-Collecteur, som efter sin Bestallings Tilhold Har i Commission at sælge Tall-Lotterie-Sedler, endog om Søndagen, om det end var for nogle

hundrede Rixdaler, driver altsaa en Handel,

som maae være kierlig, og nødvendig for det Publiqve, og kan vel excipere imod alt Politie, siden General-Administrationen har bekiendtgiort Tilladelsen dertil. — " S. 44. sammenlignes den Arbeids Tid, som vindes ved Helligdagenes Afstraffelse, med den, som tabes ved Tall-Lotteriet. — Publikums Tab beregnes S. 46. til 417000. Rixdaler aarlig foruden Actie-Eiernes Udbytte.

No. 77.

Sendebrev fra en tydst Skolemester i Kiøbenhavn, til General-Administrationen for

12

204

det i Kiøbenhavn og Altona oprettede Tall-Lotterie. — I Anledning af en paa een Side og egenmægtig for falsk erklæret Original-Lotterieseddel, og i Henseende til deres forandrede Planer og Original-Billetter. Af VirtUs Grata Fidesqve VincUnt. Oversat af del Tydske. — I Aaret 1773. den 1ste Martii. Kiøbenhavn, trykt og findes tilkiøbs hos J. R. Thiele, boende i store Helliggeiststrædet i No. 150 for 12 ss. Stor 3 Ark 8.

Hensigten med disse Blade er at vise, at naar Indskuds Listerne allene skal bestemme de af Collecteurerne udgivne Originalsedlers Gyldighed, tiene disse til ingen Ting, og de Indsættende har ingen Sikkerhed for sine Penge og sit Haab om Vinding.

Sagen i sig selv falder ikke under vor Dom. Forfatterens Skrivemaade kan ikke roeses.

No. 78.

Anmerkninger over Compagniets Handel paa Island, skrevne af Islandophilus. — Andet Heste. — Kiøbenhavn 1773. Trykt hos Morten Hallager, og sælges i Mummes Boglade for 24 ss. Stor 7 Ark 8.

13

205

Det første Hefte er anmeldt i Fortegn,

forr. Aarg. No. 318. Dette andet indeholder: ") Almindelige Anmerkninger om Handelens urigtige Udøvelse paa Island, og Landets Tilstand. — " At Island, uagtet store Pengesummer ere anvendte til dets Ophielpning, dog befindes i en elendig Tilstand, som endog stedse forværres, det er bekiendt, Aarsagerne hertil foretager Forf. sig

at undersøge, og finder dem deels hos Islænderne selv, dels i Compagniets Handel,

og i Maaden, Pengene ere anvendte paa. Faarepesten maae nødvendig foraarsage Qvægavlingens Astagelfe, men Jordbrugets især Græsmarkens Forsømmelse giør og meget dertil. Aarsagen til denne Efterladenhed søger Fors. i den Maade, som er vedtagen i Island, at Jorden ikke bygsles bort eller fæstes ved skriftlig Contract, "men allene imellem fire Øine paa saa uvis en Maade, at Ejermanden leier i Dag sin Jord bort til en Mand, som han i Morgen igien driver fra den uden Aarsag." Som Aarsager overhovedet til alt saadant opregnes følgende: a) Fordomme eller Skiødesløshed og en mindre ordentlig Levemaade; b) En slags Smag paa Overdaadighed, og især Misbrug af Brændeviin og Tobak; c) Ungdommens Bortsen-

14

206 delse til Kiøbenhavn for at studere, hvilken drager en stor Deel af Landets Formue med sig. Forf. kommer derpaa til sin Hovedhensigt, som er at vise, hvorvidt Handelen paa Island er en Aarsag til Landets siette Tilstand. Han laster i denne Henseende ikke Compagnie-Handelen i Almindelighed, thi han holder for, “at Island aldrig nu kan bestaae med Friehandel." Men han vil have de Feil rettede, som ere ved Compagniets Handel saadan, som den nu drives. Deriblant er en af de vigtigste: at Islændernes Vare ikke nu betales dem bedre, end før, da dog Qvægavlingen er saa meget aftaget, at Fiskeriet ingenlunde kan bøde derpaa. Dette har tiltaget ikke formedelst større Overflødighed af Fisk, men af Mangel paa anden Næring. En vigtig Feil er det og, at der imod Octroien føres mange Overflødigheds Vare til Island, og det for Priser, som have intet Forhold til Taxter paa andre Vare. Overhovedet synes Forfatteren, at Octroien og Compagniets Direktion har ganske stridige Principer i denne Handel. Naar en Forhøjelse i de Islandske Vares Taxt maatte sinde Sted, mener Forf. en slags Tiende-Afgift deraf kunde være taalelig. Denne vil han have anvendt, iblant andet, til Forbedring i Præster-

15

207

nes Løn, i Kirkernes og Skolevæsenets Tilstand, og holder Han især for, at vel indrettede Skole-Anstalter vilde være af en meget kraftigere Virkning til at forbedre Tænkemaaden og hemme Laster, end det med stor Bekostning opbygte Tugthuus.

"2) Om Fabriken og de dertil hørende saa kaldte nye Indretninger." Duk- cg Tøimager Fabrikens Vedligeholdelse paastaaer Forfatteren at være baade muelig og nyttig i Island, om end Ulden tildeels skulde hentes fra andre Stæder, naar Omgangen dermed var retskaffen. — Mangelen paa indenlandsk Uld kommer tildeels deraf, at Fabriken betaler den alt for slet. — Denne Fabrik har nu, efterat 150 Arbeidere ere afskedigede, kun 4 Væverstole i Gang af 20. — Af de øvrige Indretninger, til hvis Istandsættelse den Kongelige Gave af 62000 Rdlr. skulde anvendes, er nu kun den ene Svovel-Fabrik i Stand.

Da Forfatteren har tilbragt en 40 Aars Tid i Finmarken og Island, fortiener hans Anmerkninger vel Agtsomhed, skiønt hans Fordrag er ikke ret ordentligt eller behageligt.

16

208

No. 79.

Knek-Knaks, en renomeret Skrædersvends Betænkning over Tragoedien Kierlighed uden Strømper. Forestillet i et Brev til Autor. Kiøbenhavn 1773. Trykt og tilkiøbs hos Thiele for 2 Skilling, stor 1/2 Ark 8.

No. 80.

Puselankes satyriske Afhandling om Knekknaks Betænkning over Tragoedien Kierlighed uden Strømper. Pediculus cum Sex pedibus debet habere male Knekknak. Jun. Philop. 2. Tom. de Pediculis. Kiøbenhavn 1773. Trykt og tilkiøbs hos Graae for 2 ss. 1/2 Ark 8.

Tak være dig, Kierlighed uden Strømper! som aabnede disse to Stymper-Forfattere Udsigt til at fortiene sig et Par! — Og hil være eder, I begge, som vide saa vel at gribe Lejligheden, og som forstaae saa snildt at betjene eder deraf! — Til Trods for al eders Dumhed fik dog Titelbladet en lille Mine af Vittighed, og det er jo nok for eders Hensigt. — Qværenda pecunia primum! —

1

209

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 14. Stykke.

No. 81.

Underretning om det til gamle Soldaters, Soldater-Enkers, samt Faderog Moder-løse Soldaters-Børns Pleye og Opdragelse allernaadigst oprettede Christians Pleye-Huus i Kiøbenhavn, hvorved Stiftelsens Bygninger, og Deres Indretninger i sex Kaabere forestilles. — Kiøbenhavn trykt hos Brødrene Berling. 1773. Og selges i den Mummiske Boglade paa Børsen for 8 Mk. Stor 12 Ark i 4. foruden 2 Tabeller.

Da der i høystsalig Kong Friderich den Femtes Tid skulde foretages en Hoved-For-

2

210 andring i Krigshærens Indretning, blev tillige i Sammenhæng med det øvrige tænkt paa en Anstalt til gamle Soldaters og deres efterladte trængende Familiers Underholdning, og blev da Planen til denne Stiftelse, som da skulde kaldes Friederichs Pleyehuus, af allerhøystbemældte Konge approberet den 15 May 1765. Denne Plan eller Forestilling, som i det væsentlige endnu tiener til Grundlov, findes her indrykket i det tydske Sprog, i hvilket den var forfattet.

Efterretningen i sig selv handler i 10 §. om Bygningen og dens Indretninger, om de indkomne Personers Af- og Tilgangs Forhold, Ordenen ved Personers Indtagelse, den daglige Skik og Orden, Forpleyningen, Børnenes Opdragelse, Vindskibeligheds Indledelse, den heele aarlige Bekostning, indløbne milde Gaver, og om Betienterne.

Bygningerne bleve færdige i Aaret 1769, og have tilligemed det første Indkiøb kostet 49970 Rdl. 6 Sk. I de 7 Aar fra 12 Septemb. 1765. til 30 Sept. 1772 ere i Stiftelsen modtagne af begge Kiøn i alt 1271 Personer fra 1/4 til 97 Aar gamle, deraf ere 375 døde, og 414 udgangne, iblant disse

3

211

ere af Drengene komne 45 til deres Venner, 8 til Kongens Tieneste, 31 til Handverkerne og 4 undvigte. Enhver indkommende faaer sit Nummer, og en Bog, hvori antegnes hans medbragte Sager, og hvad han siden faaer af Stiftelsen, paa hvilket alt sættes Stiftelsens Stempel og Personens Nummer. De 4 Classer nemlig Mænd, Koner, Drenge og Piger har hver sine adskilte Værelser, ligeledes er og Sygehuuset afdeelt. Til Spisning ringes ved visse Klokkeflet. Krigs-Disciplin iagtages, saavidt mueligt, især i Henseende til Drengene, og et hvert Arbeide har sin bestemte Tid. De gamle tvinges ikke til Arbeide, men opmuntres ved Douceurer, ligesom og de Drenge der staae

i Lære ved Linnedvæveriet. Lemmerne tillades almindelig at gaae ud Løverdags og Søndags Eftermiddage, og ellers maae de mælde

sig. En aaben Boed er anlagt i Stiftelsen, hvor for dens Regning udsælges de mest brugelige Vare, endog Caffe. Med Klædningen bruges al Sparsommelighed lige

som i en stor Familie, og et Stykke omgiøres fra et til andet, saalænge det duer til noget. De, som kan fortiene sig selv noget smukkere, har Lov at bære det. Spisningen

til alle Lemmerne har i de 7 Aar ko-

4

212

stet 16761 Rdlr, og Klædningen 4125 Rdlr; af den første Sum kommer ikke fuldt 3 Sk. og af den sidste ikke fuld 1 Sk. paa hver Person daglig. Foruden Mad og Klæder faaer hvert voxent Menneske 1 Sk. om Dagen til frit Brug. Ved Børnenes Opdragelse sees paa at skaffe dem de efter deres Stand og Bestemmelse fornødne Kundskaber, og at lære dem Orden, Reenlighed og Vindskibelighed. Drengene oplæres ved Linvæveriet, eller vælge selv et andet Haandverk, hvortil de først anføres her, og siden sættes i Lære hos Mestere. Der foretages ellers jevnlig Militære Øvelfer med dem, og de maae efter Tour og Orden giøre adskillig Tieneste i Stiftelsen. Foruden deres daglige Leege-Timer forundes Børnene et par gange om Aaret en Dag til at forlyste sig med Dans og Leeg.

Den Vindskibelighed, som ved denne Stiftelse er sat i Drift, er meget merkværdig. Linvæveriet er det fornemste deraf. For at sætte dette i ret Gang blev 1771 Soldater-Koner af Garnisonen og andre ved en Bekiendtgiørelse indbudne at modtage Spind for Betalning af Stiftelsen, som endog forsynede de Manglende med Rokke. Dette

5

213

havde den Virkning, at henimod 1000 Spindere af Soldater-Koner og Børn, Matros-Koner og siden andre have af og til havt Arbeide for Stiftelsen, hvor nu 29 Væve ere i Gang. 16 til 18 Drenge have lært at væve, 30 til 40 Drenge ere satte til at spole, og 2 Soldater forestaae Værkstæderne som Mester-Svenne. Fra 1768 af er her forfærdiget 75032 Alen Lærreder af alle Slags, foruden 1332 Alen uldne Tøyer, 2466 Par Strømper og meget andet Arbeide. — Saadanne Gode Efterretninger om offentlige Stiftelser kan ikke andet end være behagelig for det almindelige.

No. 82.

Comando-Ordene, som efter Kongelig allernaadigst Befalning er anordnet, at skal bruges og commanderes efter ved den Kongelig Danske Armee. Kiøbh. 1772. Trykt hos Nicolaus Christian Høpfner.

No. 83.

En Dansk Patriots Betænkning over de ved Trykken udgivne Commando-Ord for den Kongelige Danske Armee. — Viborg trykt paa Forfatterens Bekostning. 1773. Stor 2 1/4 Ark i stor 8. Faaes i No. 8. paa Børsen heftet for 12 Sk.

6

214

Forfatteren af denne Betænkning igiendriver først tvende Grunde, som angives for at Krigshæren skulde commanderes paa tydsk. Den første er den besynderligste "Vi have," heder det, "saa mange fremmede det er Tydske Officierer i Tienesten. Det vilde Falde disse tungt at lære det Danske." Forfatteren lader sig nøye med at kalde denne Grund svag, vi havde maaskee faldet paa at kalde den urimelig eller utaalelig.— Han fastsetter derpaa, hvad Egenskaber Commando-Ord i Almindelighed bør have: De maae være korte, lette i Udtalen og have en god Klang. Efter disse Grundregler igiennemgaaer han de nye Comando-Ord, og hans Forandringer forekommer os som oftest at være vel trufne. Ikke siælden blive de nye Comando-Ord endog kortere end de tydske. Nogle faa Stæder synes han at giøre ufornøden Vold paa Sproget; men undertiden naaer han just sin Hensigt ved at sætte gode Danske Ord i Stæden for slette s. f. E. Rad i Stæden for Geled. — Som en af Hovedfeilene i den forrige Oversettelse anmærkes S. 14, at der ikke giøres Forskiel paa: Svinger og Vender. — Havde man lagt Mærke til at Vorwärts og Rückwärts heder paa Dansk: Fremad og Tilbage;

7

215 men ikke Fortil og Bagtil, saa var der ikke blevet Anledning til den Skiemt, som tales om S. 22.

At det første Forsøg til Danske Comandv-Ord skulde være aldeles uforbederligt, var ikke at vente; de tydske have jo maattet taale mere end een Forandring.

No. 84.

Priisskrift om Folkemængden i Bondestanden, ved N. C. Claussen, Sognepræst til Brande i Riber Stift. — Omnia nunc obstant, sed post mea fata videbis, me successuris consuluisse bene. — Khavn, trykt hos N. Møller, Kongl. Hof-Bogtrykker. 1772

Denne Afhandling har to Afdelinger: I den første opregnes 27 Forhindringer, som standse Folkemængdens Formeerelse i Bondestanden. Og hvo tvivler vel om at finde her: Store Bøndergaarde, Hovedgaarde, Hoverie, Mangel af Friehed og Eiendom o. s. f. Men vi have især lagt Mærke til nogle, som ikke ellers ere saa meget omtalte af andre. Hertil hører det Forf. siger om Landeveienes slette Tilstand, om Overdaadighed i Bonde-

8

216 standen, om Tobaks- og Brændeviins-Forpagtningen. Den anden Deel af Skriftet handler om Hindringernes Hævelse.

Dette Priisskrift er mindre udførligt og tillige mindre ordentligt, end Hr. Westenholtzes (See No. 35.), dog har det endeel gode Anmærkninger, som savnes i hiint, men det har og en Mængde urigtige og uoverlagte Tanker. En Feil, som begge Forfattere synes i nogen Maade at have tilfælles, er den, at de have betragtet mange Ting alene efter deres Indflydelse paa Bondestandens Folkemængde, uden at overfee tillige deres øvrige Sammenhæng med Staten og dens Indretninger. Saaledes regner Hr. Cl. S. 14. Præstegaardene iblant denne Folkemængdes Hindringer. Noget nær kunde han paa samme Grunde regnet herhen næsten alle de andre Stænders Levebrød; thi deraf kunde uden Tvivl mange Bønder leve med dem, naar de alle vare Bønder, og især usle Bønder. Vi begribe ikke, hvorledes Forfatteren S. 42. kan paastaae: at Landvæsenet skylder Hovedstaden Taknemmelighed for det meget Gode, Hans Majestæt med Høilovlige Forfædre har foranstaltet til dets Opkomst; eller at Bondestanden har at takke denne Bye for det,

9

217 Achenwall tilstaaer, at ingen Regiering har bedre anvendt sin Eenevoldsmagt til sine Landes Opkomst, end den Danske. Vi tænke,

og saa tænke vel alle fornuftige Mennesker, at Landvæsenet forbedres, fordi vi have viise og gode Regenter, men ikke fordi disse residere i Kiøbenhavn. — Skulde vi igiennemgaae alle de Sætninger, om hvilke vi ere ueenige med Forfatteren, maatte vi skrive en Afhandling ligesaa stor, som hans. Vi vil derfor alene anføre nogle, hvis Urigtighed falder temmelig aabenbar i Øinene. Saaledes heder det S. 11. at Bondestanden bør betragtes, som en Planteskole, hvorfra den idelige Afgang i andre Stænder skal erstattes. — At den maatte være daarlig, som engang vilde foreslaae Midler, til at læge Hovedstadens Yppighed. S. 72. at Hoved-Aarsagen til vore Fabrikers og Manufakturers slette Fremgang er Mangel paa saadanne Folk, som trænge til smaa Fortienester. S. 98. at Overdaadighed i Bondestanden skulde ved Forbud afskaffes, men Tilladelse at klæde sig overdaadig skulde tillige være et Vidnesbyrd om sande Fortienester. S. 101. at et Par Stude til Avlingens Drift koste intet at holde o. s. m. — Forfatterens overdrevne Beregninger, de prægtige Indretninger, han seer

10

218 forud paa Kiøbstæd-Markerne (S. 66 og 67.) og saadant mere vil uden Tvivl (at jeg skal bruge hans egne Ord) ansees som Frugter af

en patriotisk Indbildningskraft. — At

Hr. Cl. ikke tager i Betænkning at skrive, og dømme afgiørende om Materier, i hvilke han er ganske ukyndig, kan sees af det, han S. 86. o. f. snakker om den Norske Odels-Ret, hvilken han roser over al Maade, og vil have indført i Dannemark. Han giør ingen Forskiel imellem Odels- og Aasædes-Ret. Han kalder dem Leilændinger, som eie sine Gaarde uden at have Odel dertil. Han siger at Odels-Retten har sat Grændser for Skovhugsten o. m. — Med saadan Kundskab om denne Sag drister han sig til at beskylde alle dem for Uvidenhed og Mangel af Indsigt, som har noget mod Odels-Retten at erindre; og forsikrer, at fast alle af denne Ret flydende Ulemper ere ved 2 allern. Forordninger hemmede.

Forfatterens Skrivemaade er fuld af Billeder og Lignelser, som ofte ere vel trufne og behagelige. Det værste er, at de iblant staae i Steden for Beviis, og da ere de i saadanne Materier, der udfordre Nøiaglighed og grundige Undersøgninger, uden Tvivl

11

mere skikkede til at forblinde Læseren, end til at oplyse ham.

No. 85.

Prædikener over adskillige af de forordne-Texter, holdne af Herman Treschow Professor Theologiæ ved Kiøbenhavns Universitet. Kiød. 1773. Paa Gyldendals Forlag, og findes hos hannem tilkibs for 2 Mk. 8 Sk. Stor 11 Ark Med. 8.

I Forerindringen til Læseren udbreder Forfatteren sig over de Egenskaber en Præken bør have. Mange videværdige Anmærkninger, som vi ønskede de fleeste af vore, endog gamle Prædikantere vilde føre sig til Nytte, giver Hr. Professoren i Fortalen. Disse Prækener ere 8 i Tallet. Omendskiønt Forfatteren af den ham egne Beskedenhed ei selv vil tilstaae at de kan være Mønstre for andre, saa tør vi uden Rødme paastaae, at de fortiene Rang med de faae Danske Prækener, som med Sikkerhed kan anprises især den studerende Ungdom til en nøyagtig Efterlignelse. Gid dog flere indsigtsfulde Mænd af Forfatterens gode Smag vilde foreene deres Flid, for at udarbeide gudelige Taler over Søndags- og Fest-Texterne, som kunde hemme

12

220

for den store Oversvømmelse af Postiller, Tydskland længe nok har straffet os og vore Præster med; ja endog vore egne have paa en kort Tid ei taget i Betænkning at forøge deres Tal! Derved vilde Religionens dyrebare Sandheder hastigere udbrede sig iblant Mængden, end ved Prækener, hvor gemeene Tanker, vittige Indfald og figurlige Udtryk kappes om Fortrinet med Hinanden. Indgangen udmærker sig ved en behagelig Korthed, som ganske vist vil mishage dem, som ere vante til at tage et Sprog, inddeele det, og udbrede sig over det, næsten saa vidtløftig, som over Textens Forklaring, saa Tilhøreren faar 2 Prækener i Stedet for een. Overgangen fra Indgangen, til Textens Afhandling er ikke uventet og hovedkulds, men naturlig. Inddeelingerne ere lette og fattelige, Stiilen jevn og flydende, Tankerne ædle, ugemeene og ordentlig sammenkiædede. Een Erindring kunde man vel vove at giøre mod Forfatterens alt for stærke Drift til at opdynge Sprog paa Sprog, endog der, hvor de egentlig ikke skal gielde som Beviissteder. Men da Forf. i Fortalen har paataget sig at forsvare denne Friehed, saa kan vi henvise vore Læsere til hans Forsvar. Os synes dog, at Læseren havde

13

221

været bedre tient med, ifald de Skriftsteder, der kuns bevise, at et og andet Udtryk staaer i Biblen, enten vare indhegnede eller flyttede ned under Siden for ikke at opholde og standse Læseren i at gaae fort. Ei at tale om, at saadan en Mængde Bibelske og uegentlige Udtryk ofte trænge til Forklaring. Og hvor let for den høiærværdige Hr. Forf., saa vel dreven en Mand i den bibelske Sprogskyndighed, at foreene egentlige og uegentlige Talemaader med hinanden, saa ofte det behøves. Anvendelsen, Hr. Professoren giør, er naturlig, indtrængende og rørende. Kort: En stille og roelig Veltalenhed, som beskiæmmer de fleeste Prædikanteres larmende Snaksomhed, hersker overalt i disse meere end engang læseværdige Prækener.

No. 86.

Pharmacopæa Danica, Regia autoritate a Collegio Medico hauniensi conscripta. — Hauniæ. apud Heineck & Faber, Bibliopolas. Typis Nicolai Möller, Aulæ Typographi. 1772. Stor 1 Alpha. 20 Ark i Med. 4to. Koster 1 Rd. 4 Mk.

14

222

Ns. 87.

Taxa, seu pretium tam simplicium qvam compositorum juxta Pharmacopæam Danicam. — Medicinal-Taxt, hvorefter Apothekerne i Dannemark og Norge skal sælge de i Pharmacopæa Danica fortegnede Simplicia og Composita. Efter Kongelig Befaling forfattet af det Kongelige Collegio Medico i Kiøbenhavn. — Hauniæ, Typis N. Mölleri, Aulæ Typographi. 1772. Stor 9 Ark i Med. 4.

No. 88.

Taxa &c. — Medicinal-Taxe, nach welcher die Apothecker in den Herzogthümern Schleswig und Holstein Königlichen Antheils und den Grafschaften Oldenburg und Delmenhorst die in der Pharmacopæa Danica verzeichnete Simplicia und Composita verkauffen sollen. Auf Königlichen Befehl von dem Königl. Collegio Medico zu Copenhagen Verfasset. — Hauniæ 1772 & c. Stor 7 1/2 Ark i Med. 4. Hver af disse Taxter koster 2 Mk.

Denne længe forventede Pharmacopæe med de dertil hørende Taxter er allerede saa

15

223

bekiendt, at en omstændelig Anmældelse fra os vilde nu være overflødig. Vi lade os derfor nøie med alene at anføre Titelerne, og sige: at Pharmacopæen har tvende Deele, hvoraf den første indeholder den Pharmaceutiske Materie, og den anden de sammensatte og tillavede Lægemidler. Derpaa følger 3de Registere, et latinsk, et dansk og et tydsk.

Taxterne ere indrettede efter det latinske Alphabet. Paa nogle Sager, som ere betegnede med en Stierne, Ml Priserne aar« lig nøiere bestemmes, eftersom de stige, eller falde i Handelen. Dem, som ere anførte med cursiv Stiil, ere Apothekerne uden for Kiøbenhavn ikke forbundne at holde færdige, uden det af Vedkommende forlanges. Priserne ere i Almindelighed meget høiere i Taxten for Danmark og Norge, end i den for de tydske Provinser.

No. 89.

Instrux, eller Bye-Lov for Revsvindinge Bye, Juulschous Gods. Indrettet efter samme Byes Omstændigheder af Eieren, Friderich Bagger, Konge!. Majest. Kammerraad. — Odense, 1773. Trykt i det Kgl. privil., Adresse-Contoirs Bogtrykkerie. Stor 2 3/4 Ark 8. Paa Børs. i No. 8. for 8 ß.

16

224

Om denne Bye-Lov kan ikke dømmes retskaffen uden en nøiagtig Kundskab om Stedet, den er indrettet for. Stilen er ikke aldeles jevn, og har nogle Stæder en affecteret Lighed med den Danske Lov. Vi finde ellers iblant andet den 19 Art. i det sidste Capitel mærkelig, og værd at efterfølge paa fleere Steder.

No. 90.

Lovtale over den Danske Konge Erik Eiegod. — Kiøbenhavn 1773. — Trykt og findes tilkiøbs hos August Fried. Stein, boende i Skidenstrædet No. 171. for 6 Sk. Stor 2 Ark i 8

Denne Tale lader sig ganske vel læse, men den mangler alt for meget til at fortiene Navn af en god Lovtale.

Trykfeil i 11te Stykke.

S. 169. Lin. 22. isteden for antalina, skal læses: antalcalina.

— 171. --- 11. —- den Omstændighed, —

de Omstændigheder.

— 22. — ~ Historier, — Syg-

doms-Historier.

1

225

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 15. Stykke.

No. 91.

Prædiken paa første Paaskedag 1773, holden i vor Frue Kirke af Mag. Lorenz Ancher, Professor i Theologien ved Kiøbenhavns Universitet. Paa Gyldendals Forlag og hos ham tilkiøbs for 8 Sk. Stor 2 Ark Med. 8.

I Fortalen til Læseren viser den høiærværdige Hr. Forfatter, hvor nødvendigt det er for enhver Christen ar forskaffe sig ei alene en rigtig Kundskab i vor dyrebare Religion, men med Kundskaben foreene en Færdighed til grundig at bevise den imod Tviv-

2

226

lere og Spottere. Derpaa viser Prof. den Forskræl der er paa Foredraget af Religionens Sandheder i Prækener og i et theologisk System, saavel i Henseende til Beviserne som Ordenen, de fremsættes i. For ved Prækenen staaer en hierterørende Bøn, i hvilken Prædikanten takker Gud med en Hiertelig Veltalenhed for Forsonerens Velgjerninger imod det ved Faldet ulyksalige menneskelige Kiøn, og udbeder sig og sine Tilhørere de Fordeele, der flyde af Vished om Jesu Opstandelse. For Sangen giver Forf. en frydefuld Opmuntring til at skiønne paa Jesu Seier over vore aandelige Fiender, mod hvilken alle, endog de meest berømte, Seiervindinger ikke kunde settes i Ligning. Derpaa følger en kort Indgang, skabt alene for at giøre Tilhørerne opmærksomme paa Hoved-Sandhedens Afhandling. Er nogen en Mester i at sammenbinde Beviserne med Hovedsætningen, og iklæde dem i en Art af Sandselighed, som fæster dem i Hukommelsen, oplyser dem for Forstanden og aabner Veien for den til Villien, saa ære vi i Professoren saadan en Mand. Med ham staae vi ved Synderens Dødsseng, naar han skildrer hans forskrækkelige Endeligt. Medynk og Gysen giennemtrænger vor Siæl ved at være Til-

3

227

skuer ved hans fortvivlende Angest, denne skrækkelige Forløber for en pinefuld Evighed. De behage selv at efterlæse Stedet S. 10. 11. Saa skrækkelig havde Udsigten været for Synderen, dersom Jesu Opstandelses Vished kunde drages i Tvivl. Hovedsætningen S. 11, lader til at være snarere en Byrde end en Hielp for Hukommelsen ved sin forskrækkelige Længde. Her hielper Korthed og Tydelighed. Udarbejdelsen er saa heldig, at vi ikke mindes at have truffet nogen bedre i de udgivne danske Prækener, vi have læst. Overalt kan vi kiende den Veltaler, som Roms og Grækenlands uforlignelige Talere har dannet. Selv giennemtrængt af Sandhedernes guddommelige Kraft, eftergivende for deres frelsefulde Virkninger, føler Taleren Religionens uskatterlige Værd: hvad Under da, at de samme Følelser ved Hiertesproget opvækkes

hos Tilhørerne. Naar Hiertet taler og Sandhed ledsager Talen, naar Indsigt regierer Forstanden og et ædelt Hierte præger sig i Talerens Gebærder, Bevægelser og Udtale, saa søger den Tale, der kommer fra Hiertet,

ganske vist til Tilhørernes Hierter. En Tale, som udspringer af saa ægte Kilder, forringer og fornærmer langt fra ikke Religionens

guddommelige Magt over de herskende

4

228

Tilbøjeligheder. Tilhørerne maa give sig tabt, og Sandheden vinder Seier. Læseren er ikke tient med et usammenhængende Udtog af en Præken, som besidder saa mange gode Egenskaber, at man ikke vel, uden Misundelse imod sig selv, kan lade der blive ved den første Giennemlæsning. Et Ønske vilde vi gierne vove med den Høiærværdige Forfatters gunstige Tilladelse, at den Mand, som underholdes for at tænke for den theologiste Ungdom, oftere vilde udarbejde Prækener, som vist nok skulde hverken give denne eller andre i vort og fremmede Sprog noget efter i Indsigt og Veltalenhed.

No. 92.

Tre Taler om Evigheden, og om den

Vigtighed og de Fordele, der ere i og ved stedse at see hen til det Evige. Skreven paa Engelsk af Job Orton, og nu efter den tredie Engelste Udgave oversat paa Dansk. — Kiøbenhavn 1773. trykt og tilkiøbs hos Høpffner for 10 Sk.

Anledning til enhver af disse 3de Taler tager Forf. af 2 Cor. 4, 18. og de Betragtninger han derved anstiller, ere ikke uden Opbyggelighed; men hverken forekomme de os

5

229

saa lærerige, grundige eller rørende, at de skulde fortiene nogen besynderlig Agtelse. Oversætteren og Forleggeren bede vi ellers, ikke at tage os det ilde op, at vi dømme efter vore Grunde, og disse kunde maaskee ikke saa ganske stemme med deres. Vi have kuns den blotte Sandhed for Øine, og vove intet ved at sige den; de derimod — — meer vil vi ikke sige. Dog! en Ting maa vi endnu erindre:, Efterat vi havde læst nærværende og endnu et andet Skrift fra samme Forlegger, hvis jammerlige Fortienester vor Journal nyelig lagde for Dagen, kunde vi ikke uden Ækelhed og Fortrydese tænke paa de overdrevne Lovtaler, hvormed de i de offentlige Tidender bleve anmeldte; Lovtaler, som herefter i vore Øine vil betyde ligesaa meget, som visse Folks schöne Rariteten!

No. 93.

Communicanteres nødvendige Selvprøvelse. Ingen bedrage sig selv. I Cor. 3, 18. — Kiøbh. 1773. Trykt og tilkiøbs hos N. Møller for 4 Sk. 1 Ark 8.

De Eenfoldige, som ikke værdig nok omgaaes med den hellige Communion af Mangel paa værdige Begreber om Aktens Hellig-

6

230 Denne Kongel. Octroy bestaaer af 25 Paragrapher, og er underskreven den 23de Julii 1772.

hed og Højtidelighed, og de Vanartige, som formedelst et uforbedret Hierte forgribe sig mod denne Helligdom, kunne tillige læse dette lidette Stykke med Nytte: De første finde deri en kort Underviisning, de sidste en fornøden Advarsel, begge overeensiemmende med Skriftens Udsagn og bestyrkede med samme.

No. 94.

Octroy for det Kongelige Danske Asiatiske Compagnie udi 20- Aar. — Kiøbenhavn, trykt hos Nicolaus Møller, Kongelig Hof-Bogtrykker. 1772. Stor 3 Ark i stor 8.

No. 95.

Convention for det Kongelige octroyerede Danske Asiatiske Compagnie. — Kiøbenhavn, trykt hos Nicolaus Møller, Kongelig Hof-Bogtrykker. 1772. Stor 5 Ark i Med. 8.

Octroyens 21 §. tillader, at Compagniets Participantere maa per plurima i

7

231 General-Forsamlingen indgaae en Foreening til Negotiens Tarv og deres Midlers ordentlige Forvaltning. Paa Grund heraf er denne Convention af 9 dertil udnævnte Commissarier forfattet i 41 Artikler. Dertil er føiet: " Reglement over maanedlig Gage og Reise-Douceur-Penge for en Chinefarers søefarende Mandskab," og et saadant for en Ostindiefarer.

No. 96.

Betænkninger over Udkastet til den nye Convention, som oplæstes i General-Forsamlingen den 3 Aug. 1772, og nærmere Forslag desangaaende, til de respective Herrer Interessentere i det Kongel. octroyerede Danske Asiatiske Compagnie. — Stor 5 Ark i Med. 8.

Da Udkastet til den nye Convention blev oplæst i General-Forsamlingen d. 3 Aug., og det ikke blev nogen Interessent tilladt at giøre Erindring ved enhver Artikel især, efter som den blev oplæst, protesterede 6 af de tilstedeværende Interessentere imod Conventionens Antagelse, førend de havde havt Tid til at overveie den nøiere. De med flere levere i disse Betænkninger Resultatet af deres Over-

8

232

veielse. De igiennemgaae ordentligen hele Conventionen, bifalde nogle Artikler ganske, foreslaae ved de øvrige Forandringer og Forøgelser, og understøtte overalt deres Forslag med Grunde. Disse Betænkninger ere underskrevne den 26 Septbr. 1772 af Iselin, v. Hemert, v. Hurk, Falck, Pelt, Behagen, Schneider, Bargum. Derpaa følger et Tillæg, underskrevet af de samme d. 3 Oct. 1772.

No. 97,

Grunde, hvorfor Udkastet til den nye Convention for det Astatiske Compagnie af de 9 Commissarier er forfattet, som det er. Samt Tanker over de 8 Herrer Interessenteres Betænkninger over Udkastet til den nye Convention. — Kiøbenhavn, trykt hos Brødrene Berling 1772. Stor 2 Ark i Med. 8.

Forbemeldte Betænkninger gave Anledning til at Compagniets Direktion ved P. M. af 13 Oct. 1772 paa General-Forsamlingens Vegne anmodede Conventionens Forfattere om at bekiendtgiøre ved Trykken de Grunde, der havde bevæget dem til at forfatte den saadan, som den er, samt at besvare bemeldte Betænkninger. I dette

9

233

Skrift, som er underskreven den 7 Novemb. 1722, forklare Hr. Soetmann og Hr. Lycke Hvorledes det er tilgaaet med Conventionens Forfatning, og tilkiendegive, at de underskreve Udkastet, ikke fordi de i alle Ting vare eenige med de øvrige Committerede, men for engang at komme til Endelighed, da de og ventede, at det forfattede Udkast maatte underkastes Interessenternes nøiere Overveielse, førend det kunde blive til en Lov. I øvrigt bifaldes her de fleeste af de Anmærkninger, som ere gjorte af Betænkningernes Forfattere.

No. 98.

Grunde for den af os udkastede, og derefter i det Asiatiske Compagnies General-Forsamling d. 3 Aug. 1772 approberede Convention, tilligemed Svar paa de saa kaldede: Betænkninger over Udkastet til bemeldte Convention, daterede den 3 Octob. 1772. — Kiøbenhavn. Trykt hos Hof-Bogtrykker N. Møller. Stor 8 Ark i Med. 8.

Disse Grunde, som ere meget forskiellige fra de næst foregaaende, ere underskrevne den 12 Dec. 1772 af de øvrige 7 Com-

10

234 mitterede til Conventionens Forfatning, nemlig: Fabritius, Elphinston, Scheel, Hoppe, Ryberg, de Coninck, Thalbiher.

No. 99.

Aftvungen Apologie imod det Skrift, som under Navn af Grunde for den approberede Convention er ved Trykken udgiven af Hr. Conference-Raad Fabritius, Hr. Capitain Elphinston, Hr. Stift-Amtmand Scheel, Hr. EtatSraad Hoppe, Hr. Etatsraad Ryberg, Hr. Agent de Coninck og Hr. Agent Thalbitzer, og dateret Kiøbenhavn d. 12 Dec. 1772. Stor 4 Ark i Med. 8.

Denne skarpe Apologie er underskreven den i Mart. 1773 af Iselin, øv, Hemert, van Hurk, Behagen, Soetmann, Schneider, Bargum.

No. 120.

Oplysning om Betænkningerne, som Hr. Justitsraad Westergaard og Hr. Fris have meddeelt endeel af de Herrer Med-Commissarier til en Conventions Forfatning for det Asiatiske Compagnie, og af dem indrykket i deres Grunde af 12 Dec. 1772. — Stor 5 1/4 Ark Med. 8.

11

235

De stridige Meninger, iblant andet om Overliggere i Kanton, som herskede hos de til Conventionens Forfatning udnævnte Commissarier, foraarsagede, at Hr. forfattede et

Pro Memoria om denne Materie, hvilket siden med hans Tilladelse blev indrykket i tænknmgeme af 26 Sept. 1772. For at igiendrive disse Hr. Lyckes Anmærkninger, har de andre 7 Commissarier i deres Grunde af

12 Decb. 1772 indlemmet en Betænkning af Hr. I. R. Westergaard og Hr. Frih. Her er Anledningen til denne Oplysning, som af Hr. Lycke er underskreven den 25 Martii 1772.

Vi have nu her samlet paa eet Sted alt hvad der, saa vidt vi vide, er udkommen i disse Tider angaaende det Asiatiske Compagnie, og vi haabe at vore Læsere i Almindelighed ere fornøiede med denne korte Efterretning derom. De, som have Aarsag at tage nærmere Deel i disse Stridigheder, ville ikke efterlade at læse Skrifterne selv; og Kritik forlanges vel ikke af os over Skrifter af dette Slags.

Nogle af disse Skifter ere allerede oversatte paa Fransk, og udkomne hos Philibert.

12

236

No. 101

Nordenzons Forestilling om fornødne Friheder for Qvindekiønnet, til at ernære sig med alle Slags lette Haandgierninger, som de havde lært, eller vilde lade sig lære, uagtet om Arbeidet eller Handteringen henhørte under visse Haandverks-Lauge, naar ellers Qvindespersonerne ikke vare skikkede til at tiene hos andre, men især Enker som havde smaae Børn, saa og vanføre Qvindespersoner. — Kiøbenhavn 1773, trykt hos A. F. Stein, boende i Skidenstrædet i No. 171. Stor 1/2 Ark i 8vo.

Skriftet er ikkun kort, og Titelen saa lang, at den gierne kan passere for et ganske fuldstændigt Udtog deraf. Det indeholder ellers i en maadelig Stiil nogle ganske gode Tanker. Vi ville afskrive en til en Prøve: "Det er jo baade latterligt og selsomt, at see, stærke og føervoxne Mandspersoner at sye Klæder til Qvindekiønnet, item at sidde ved smaae og lette Væverier, Knapmager- og Posementmager-Arbeider, saa og Perlestikkerier og deslige, og derimod at see vanføre, svage og spæde Qvindespersoner baade i sin Ungdom og

13

237

Alderdom, at slæbe og benyttes til tunge og for dem ubeqvemme Arbeider."

No. 102.

Nordenzons Forestilling om publike Verksteds-Huuse,

eller Haandgiernings-Skolers Indretninger, hos Hospitaler, og Fattiges Forsorgs-Huuse, saa og hos Tugthuusene, til nyttige Haand-Arbeider at bestille, ester hvers Kræfter og naturlige Beqvemhed dertil. — Kiøbenhavn 1773, trykt hos A. F. Stein. Stor 1 Ark i 8.

Denne Forestilling er hverken nye, eller uprøvet. Piecen bestaaer ellers størstedeelen af en Liste paa næsten alle bekiendte Haandverks-Arbeider, og sluttes ligesom den forrige med et Riim, som ikke forraader nogen poetisk Aand.

No. 103.

Om Overdaadighed, samt om Klædedragts Orden sg Skikkelse, saa og om anden Eqvipage, Prydelser og Udstafferinger, som bruges til Overflod, baade i og uden for Huusene, dog alene meent det, som tiener ikkun til ufornøden Pragt og

14

238 Stads. — Kiøbenhavn. Trykt hos Stein. Stor 3 Ark i 8.

Forfatteren finder, at de, som allerede Har skrevet imod Overdaadighed, har enten indført saadant i Bøger, som indeholde ander mere, eller de har "ikkun skrevet i Korthed, efter de Lærdes Maade, alene for at opvække den videre Eftertanke, som erfarne og vel oplyste Folk kan giøre sig. " —

Efter de Lærdes Maade skriver denne

Forfatter ikke, det kan vi bevidne; men vi frygte og, at han vil ikkun maadelig dilektere

sine forstandige og smukt poleerte Læsere. Af Stilen og af den Poesie, hvormed Verket endes, slutte vi, at det er fra samme Pen, som de tvende foregaaende.

No. 104.

Nordenzons Forestilling om fattige Enkemænd

og Enker at blive ved fastsat Lov hensiddende i uskiftet Boe, indtil de indlod sig i nyt Ægteskab igien, naar der ellers ikke var andre Midler, end det, som alene behøvedes til deres nødtørstige Næringsbrug, og en tarvelig Huusholdning for sig og Børn. — Kiøbenhavn, 1773. Trykt hos Aug. Frid. Stein. Ark 8.

15

239

No. 105.

En Velmeent Forestilling om de unge

Studerende fra de larinske Skoler udi Norge, hvorlunde de, med mindre Bekostning og mindre Besvær, kunde blive forfremmet, til Rigets større Gavn, end hidindtil har været. Forfattet ved Even Walo. — Kiøbenhavn 1773, trykt hos A. F. Stein. Stor 1 1/2 Ark i 8.

Begge disse Forestillinger have kiendeligen nok een Forfatter. Materierne ere ganske vist af Betydenhed, men ville og udføres paa en anden Maade.

Vi maae dog engang give Læsterne en Prøve af denne Forfatters poetiske Geist, der bryder frem ved Enden af enhver Forestilling. — Her er da den Strofe, som kroner den sidst anførte Afhandling:

"Dyd og Lærdom sammenføiet Med Erfaring i sit Land,

Lukker op Tarvgiernings Øiet,

Og befordrer best Forstand.

Men man seer Got meget klemt.

Hvor et Sindelav er slemt."

16

240 No. 106

Kort Udtog af Aatte Prædikener over alle Helgens-Dags Evangelium eller Jesu Lære om Salighed. Ved A. Møller, Sognepræst for Aabye og Aastrup Meenigheder i Fyen. Odense 1773. i Adresse-Contoirets Bogtrykkerie. Selges i No. 8. paa Børsen for 8 Sk. 3 1/2 Ark 8.

Naar vi aleene see paa den indvortes Beskaffenhed af dette Udtog, kunne vi ikke let komme efter den Hensigt, som Forf. har havt med dets offentlige Udgivelse. For de Lærde kan det dog vel ikke være bestemt! det Maatte ellers have nogen Mine deraf: der maatte i Smag, Indsigter og desligs Egenskaber ikke saa meget nærme sig til vore trivielle Prækener; men skulde det være de Ulærde til Nytte — Ja! da maatte Fors. i Stedet for Udtog givet udførlige Afhandlinger. — Dog net! ikke heller burde han det, saa længe vi have nok af Huuspostiller. —- Vort Raad til Forf. er derfor dette: at han herefter ej skal vove slige flere Forsøg.

1

241

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 16. Stykke.

No. 107.

Predlgten vor dem Königlichen Dänischen Hofe gehalten von H. F. Janson. Kopenhagen u. Leipzig 1773 hos Rothes Arvinger og Proft for 4 Mk. 20 1/2 Ark Med. 8.

Denne Samling, som H. H. Hr. Janson har ladet trykke, indeholder Prækener over udvalde Materier. Tydelighed, foreenet med Korthed, og en mandig Veltalenhed udmærker disse Prækeners Fortrin. Forfatteren er langt ophøyer over vor Roes, og intet mindre end behøver den, da Skriftet ikke fremkalder, men meget meere tiltvinger sig et offentligt Bifald. Vi agre Det

2

242

Ufornødent at giøre Udtog af disse vel udarbejdede Taler, da enhver, fom selv har havt Nytte af H. Hoyærvædigheds offentlige Undervisning, neppe skal nægte sig selv de Fordeele, de kan sikaske sig ved tit og agtsom at læse saabanne lærerige og opmuntrende Afhandlinger over Religionens vigtigste Sandheder, som disse ere.

No. 108.

Huus - Postill eller en kort Forklaring over Søn-og Helligdags Evangelierne, til almindelig Nytte, tillige med en Forberedelse, hvorudi vises de Evangeliske Texters Harmonie efter de fire Evangelister, et kort Begreb af Jesu Livs og Levnets Historie, Jesu Reiser, Mirakler og Samtaler, samt Beskrivelse over det Jødiske Lands Stæder, deres Mynte, Maal, Vægt og Skikke og et Landkort over Jødeland i Christi Tid. Ved Mag. Hans Mossin, Stifts Provst, og Sogne Præst til Dom Kirken i Bergen. Selges uindbunden for i Rdlr. Bergen 1772 trykt i Forfatterens eget privilegerede Bogtrykkerie. Stor 3 Alphabeter 17 Ark 4to.

Efter Tilsikriften til hendes Kongelige Høyhed Princesse Charlotte Amalia og Fortalen følger de Evangeliske Texters Harmonie efter de fi-

3

243 re Evangelister, Oversettelsen forbedret efter Grundtexten og en Sammenligning, i hvilken Evangelisternes Fortælninger sammendrages i et; Historien bliver forsynet med alle sine Omstændigheder og bringes tillige i Sammenhæng: Efter Sammenligningen udbreder Forfatteren sig over Tiden, naar Tildragelserne ere skeedte. Det heele kan læses med Nytte og til Opbyggelse. Meere fortient har H. M. giort sig af Guds Kirke ved at udgive denne korte og til almindelig Brug af alle dem, vi tiende, best indrettede Huus Postill, end ved det forskrækkelig store Værk, Han for nogle Aar siden gav os over Evangelierne, som snarere bør ansees for en Kilde for dem af Præsterne, der lade andre tænke for sig, end for er nemt Hjelpemiddel til Guds Kundskabs Udbredelse iblant Mængden. En Hoved Feil ved dette ellers nyttige Arbeide er denne: at Sproget er ofte for gemeent, uædelt, og upassende til Sandhedernes høye Værd: Lignelserne for pøbelagtige og platte, Foredraget alt for bibelsk, uegentligt og skematisk. f. E. S. 2. tales om en deciciv Bataillie. S. 3. "Krigsdeklarationen gik ud imod Satans Rige. "Billedet er sandfeligt nok, naar man forestiller sig Christus som en Seierherre, der ved sin Død og Lærdom overvinder alle sine Fiender, men Forf. hænger gierne forlænge i saadanne Billeder, udstrækker

4

244

Hentydningen for vidt, uden at lade de allermindste, jeg vil ikke sige Træk, men Smaating ved Udpynrningen paa Skilderiet staae uanvendte tilbage. — Vi vilde ikke bruge det Udtryk: at divertere sig ved andres Synder S. 29. ey heller opgrave en formuddret Lignelse, som i vore slebne Tider Har tabt sin Anstændighed, om den end ti gange kunde beskyttes med Luthers Anseelse. f.E.S.,49" Det er med Mennesket i Verden ligesom med Svin, deres største Fornøyelse er at velte sig i Skarnet. Jo meere Skarn de kan komme udi jo hellere vil de, og saaledes er Synden ligesom det Element, i hvilket Mennesket vil leve, og saadanne mange

Svin maa Gud desverre føde i

Veden.„ Hvor gemeen hvor smudsig er ikke denne Tanke! S. 202 siger Forf. at Ofringerne i det G. Testamente afbildede den Mord og Brand, der her skeede overalt i Verden formedelst Synden blant Mennesker, den Helvedts Tid, der laae og ulmede i det menneskelige Hierte og foraarsagede de skrækkelige Ulykker og Elendigheder over den gandske Verden o. s. v. Dette ere vi vante til at taale i en Præken! Endnu engang forelsker Forf. sig i dette Udtryk S 2O3. førend han vil give det slip. Fra det ene ubeqvemme Skilderis gaar han til det andet: Før var intet noget i Verden uden

5

245

Mord og Brand, ifald Mennesket maatte raade sig selv. Nu, efterat at han har raabet Brand, Brand, Gevalt, Gevalt, opsnapper hans rige Indbildnings Kraft andre Billeder, f. E. “Er Verden ved Synden ikke bleven som et Hospital og Sygehuus, hvor enhver maae lægge sig til at døe, en efter en anden? Er Verden ikke ved Synden bleven, som er fattigt Huus, allerhelst naar man betragter Fattigdommen paa Guds Kundskab og gode Gierninger! Er Vre den ikke ved Synden bleven til et Dol-Huus

og Daarekiste — en Røverkule — er Fangehuus — et almindeligt Retterstæd. ,,

Græsseligere Lignelser kunde man ikke finde paa at sammendynge, naar man stod og talte til den meest forvorpne Matros. Af dette Udtog kan vi slutte os til Resten: Ikke destomindre bliver dog denne Huuspostill (gid der kunde siges uden Vanære for Nationen) den beste vi har i Modersmaalet, og bør med Taknemlighed modtages, indtil en Mand af en bedre Smag engang forbarmer sig over Guds Kirke ved at skrive en bedre.

No. 109.

Forsvars-Tale for Forordningen af 15 Junii 1771. Angaaende Straffens Eftergivelse i Leyermaale, oplæst og holden i Vestervig- og Ager-Kirker Dom. III. poft Trinitat.

6

346

1771 af Jens Philip Winding, Sognepræst for Vestervig og Ager-Menigheder, samt Provst udi Reufs Herred. Trykti Aalborg 1771.

At en Kongelig Forordning trænger til en Forsvars Tale er snart noget fornærmeligt. Dog hvad kan ikke en troskyldig Eenfoldighed finde paa! En Provst i Jylland træder op paa sin Prækestoel, læser Forordningen op, forsvarer Regentens Hensigter, sammenligner hans Forskrifter med Guds Lov, Viiser Lovens Indflydelse paa Statens Vel, og med sit Forsvar lader just den Mistanke tilbage i Tilhørernes Hierte, at Forordningen behøver Forsvar, at Regentens Mildhed og Naade i Straffens Eftergivelse ey skulde misbruges til større Frekhed i at synde. I forveien har Prædikanten holdet den pharisæiske Kydskhed i mod den, Guds Bud kræver og bifalder, for at Viise Forskiellen mellem begge. Derpaa følger

den oplæste og holdte Tale i sig selv efter Forordningen. Han Viiser I.) Hvorledes den oplæste Forordnings sande Ord og Meninger bør forstaaes, naar Gud, Kongen, vi selv og vor Næste ey skal fornærmes, see S. 7. (0. s.) Meeningen af hans Forsvar er kortelig denne: 1) At Forældrene til disse uden Ægteskab sammenavlede Børn desbedre kan sørge for Børnenes Opdragelse, forskaanes de fra de hidindtil paa-

7

247 lagte Pengestraffer. "Denne Hensigt falder saa tydelig i Øynene af Regentens egne Ord, at de ikke behøver nogen Tolk. 2.) Viiser H. B. hvor skammelig og skiendig vi fornærme Gud, Kongen, os selv og vor Næste, om vi vrangelig forvender Forordningen, og derefter søge at fylde vore Lyster i Horerie og Ureenligheds Laster. 3.) Hvad min og enhver Lærers Pligt er ved at høre og see Straffens Eftergivelse for Synden, misbrugt til Horeriets friere Øvelse, i stedet for velbrugt til Horeriets villigere og bedre Afleggelse. "Pligten bliver denne: "at erindre om Synden, tale paa Synden, advare, og straffe for Synden, og, naar saadant ey bliver agtet, da at afskiære saadanne fra Menighedens Samqvem og Kirkens Gode. Dette Forsvar endes med Formaninger til de Geile og Kaade i Kiødet, til de Vindesyge, til de Trælfrygtende, til de haabeløse Haabende, og falske Fortrøstende, til de endnu Staaende. " At Forfatteren har Lov til at lære, opmuntre og forbedre sin Menighed, tilholder hans Embede ham, men hvorvidt han havde Kald til at være Forfatter, maa Han selv best vide, da hans Forsvar indeholder hverdags Sandheder, fremsatte i en fastende Stiil.

No. 110.

Upartiske Tanker til videre alvorlig Eftertanke, angaaende de Danske Kiøbstæders Tarv og

8

248

Trang, Nærings-Tryk og Opkomst i Almindelighed, indsendt efter offentlig Indbydelse, til det Kongelig Danske Landhuusholdings Selskab. Ved Johan Ludvig Lybecker D. K. M. Bye- og Herreds-Foged, samt Birkedommer. — Et Prisskrift — Kiøbenhavn, 1772. Trykt hos Hofbogtrykker N. Møller. Selges i No. 8 paa Børsen, og hos Gyldendal for 2 Mk. Stor II Ark i Median 8.

Det Kongelige Landhuusholdings Selskab udsatte iblant andre ogsaa en Premie for en Afhandling "Om Aarsagen til de danske Kiøbstæders nærværende sette Tilstand, samt om de beste Hjelpemidler, hvorved deres Opkomst kan befordres.„ Dette gav Hr. Byefoged L. Anledning til at forfatte dette Skrift, hvilket vel ikke saaledes fyldestgiorde Selskabets Øyemærke, at det kunde krones, men blev dog tilkiendt en Belønning: Efter en foregaaende Erindring og Indledning kommer Forfatteren I) til Handelen og Kiøbmandskab. Ved den indenlandske taler han meget imod Landprang og Forprang, og ved den udenlandske imod Monopolier og visse Stæders Oplags-Friehed. Derefter foreflaaes adskilligt til Søefartens Forbædring.

Om Handværkstanden same Manufacturer og Fabriker handler den 3 og 4 Afdeling.

9

249

Derpaa betragtes 5) Vertshuns og Kroehold, som er egentlig Kiøbstæd Næring, her forekommer meget om Brændeviinsbrændingen og dens Forpagtning. I de følgende Stykker handles

6) Om Levnets-Midlernes Dyrhed i

Kiøbstæderne. 7) Om deres Avling og Vognmands Kiørsel. 8) Et par Ord om

i hvilken Materie Forf. forbeholder til en særskildt Afhandling. 9) Om Consumtionen

og Accisen. 10) Om Kiøbsted-Gaarde og Huse. 11) Om Ildebrændsel. Og 12) Om offentlige Laune-Huse. Endelig anføres Overdaadighed og Processer som Bi-Aarsager der hielper til at formere Kiøbstædernes Armod. For ar holde over, og iverksette hvad der til Kiøbstædernes Opkomst bliver foranstaltet, udfordrer Hr. L. 1. Ærlige indsigtsfulde, aarvaagne og hurtige Magistrats-Personer. 2. Commerce Collegier i Kiøbstæderne. Og 3. Indvaanernes egen Aarvaagenhed og Eenighed til at befordre fælles Fordeel og Opkomst med fælles Kræfter.

Dette er kortelig Indholden af en Afhandling, som vist indeholder meget got, men som og haver sine Mangeler og svage Stæder. Undertiden siger Forf. med mange Ord lidet eller slet intet som f. Er. Naar han S. 12 som en af Hoved-Aarsagerne

10

250

til Kiøbstædernes tiltagende Svekkelse anfører Handels og Nærings Aftagelse, Indskrænkelse Svekkelse og Hinder," da forekommer det os ligesom man vilde sige, at Aarsagen til et Menneskes tiltagende Sygdom er hans Sundheds Aftagelse. — At her ofte forekommer saa: dant, som for er sagt, og sagt meere end eengant af andre, det er noget, som vel ikke kunde, eller burde gandske undgaaes, naar Afhandlingen skulde være fuldstændig, hvilket vi dog ingenlunde tør kalde den; da her savnes mange vigtige Betragtninger, som henhører til denne Materie. Saaledes skulde vi ønsket at see en Undersøgning: om og de nu værende danske Kiøbstæders Opkomst er politice muelig, og hvorvidt deres Velstand kan bestaae med en forbedret Stats-Oeconomie i henseende til Indskrænkelse af fremmede Vares Brug o. s. v. Ligesaa behøves der at overveie, om ikke mange af de Hindringer, som anføres mod Kiøbstædernes Opkomst, ere af den Beskaffenhed, at deres Hævelse vilde medføre større Uleiligheder paa en anden Kant. Men især fortiente Commerce Forordningen af 4 August. 1772 en nøyagtig Betragtning, da dens Indflydelse paa Kiøbstædernes Handel og deraf følgende Tilstand maae være meget stor.

11

251

No. 111

Afhandling om det vigtigste Saltvands Fiskerie i Danmark, nemlig Sildfiskeriet, om Hindringerne imod sammes Flor, samt om Midlerne til at afhielpe disse. Ved Johan Ludvig Lybecker Bye- Herreds- og Virke-Foged. — Et Priisskrift. Aalborg 1772 trykt udi det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie, ved Johan P. Holtzberg. Selges paa sammesteder som den forrige, for 8 Sk. Stor 3 Ark i Median 8.

Denne Afhandling er ligesom den forrige foranlediget ved en af Landhuusholdings Selskabets Priis-Materier, og har ligeledes tilveiebragt Forfatteren en Gratification. Gandske ufornøden er uden Tvivl deri Møye Forf. i sin Fortale gier sig, for at gotgiøre, at han ikke har skrevet i Tanke at vinde Premie, hvilket han kalder: at skrive af Penge-Begierlighed, og synes at holde for uanstændigt. Skriftet indeholder meget got; men den Fiskenes Classification, som Forf. S. 8 unødvendigen indlader sig i, falder heel maadelig ud. Inddeelingen i " 1) Saltvands Fiske, 2) Ferskvands Fiske og 3) Fiske med Skaller„ har vist nok hverken logik eller naturalistisk Rigtighed. S. 28 og 29 findes en Beskrivelse af Ridder Linne

12

252 over to Slags Garn til at fange Sælhunde, med en Teigning af det ene.

Som et Anhang er tilsøyet: "Et Forslag til Opkomst for det Saltvands Fiskerie som drives uden for Skagen."

Minirkunst. — Erstes Heft. — Theorie der Minen. — Kopenhagen 1773. Gedruckt bey A. F. Stein wohnhaft in der Schiedenstrasse No. 171. Stor 5 1/2 Ark 8.

I 6 Afdelinger, hvor af her leveres den første, agter Forfatteren at afhandle: Minernes Theorie med Anvendelse paa Praxis, Minebygningen, eller den gemene Minerers Arbeide, Minernes Brug ved Festningers Angreb, Contreminer, Globede Compression og dens Brug til at ødelegge Contreminer, og endelig de Contreminer som ikke kan ødelegges ved Globe de Compression. — Forf. giver selv til kiende, at han ikke har Erfaring, og omendskiønt denne Mangel ikke er saa ubetydelig, som han synes at agte den, (thi Erfaring er i praktiske Lidenskaber altid af en uskatterlig Værd) saa vil han dog indlegge sig Fortieneste nok hos sine Læsere, naar han meden Mathematisk Aand betiener sig vel af de bæste Hielpemidler, og leve-

13

253 rer her samlet, hvad de ellers med Møye Fulde sanke af adskillige, til deels udtrykte Verker.

En læseværdig Fortale giver Minerkunstens Historie i Korthed med Efterretninger om de Skrifter, der afhandle denne Materie.

No. 113.

Jesu Naade-Besøgelses høytidelige Modtagelse, betragter i den første Præken, som blev holdt fra den nye opbygte Prækestoel i den Herre Zebaoths Kirke paa den første Advendts Søndag over Evangelio Matth. 21, 1-9. Af C. M. Priebst dansk Guarnisons Præst. Kiøbenhavn 1772 trykt hos Thiele. Stor 2 Ark 8. for 6 Sk.

Prækenen begynder med en Bøn, fom er stilet og henpasset paa Prækestolens Indvielse. Indgangen er laant af Ps. 24, 7. "I Porte opløfter eders Overdeele, ja opløftes I Verdens Døre, at Ærens Konge maae komme ind." Denne Indgang gaaer Hr. Priebst igiennem — Ved Porte og Døre forstaar han i almindelighed "alle Indgange til Mennesker, hvorsomhelst de og opholde sig. I særdeleshed alle Indgange til Menneskehierter, det er, alle de Veye, paa hvilke Begreber og Kundskab, uden fra kommer ind i den

14

254

menneskelige Siæl, ja, i sær deres Øyne og Ørne, der ere, som de besynderligste Hiertedøre, igiennem hvilke, baade ont og got, baade det sande, og det falske kan ledes ind enten til at frelse eller til at forderve det ganske Menneske. Alle disse Porte, alle disse Verdens Døre skal aabnes, paa det at Ærens Konge kunde komme ind. „Dette forstaar H. H. om Jesu Komme til Verden. En ganske målelig Forklaring i en Præken, uagtet vi mindst troe at David her taler om Christi Tilkomst i Kiødet. Benytte vi os af Talebrugens og Sammenhængens Fordeele til at forklare Ordene, saa synes Digteren snarere at besynge Arkens høytidelige Indførelse i Templet. Forfatteren til denne Sang ønsker at Jerusalems Tempel snart maatte blive opbygget og Arken (see 2 Sam. 6,1.) som Gudregentens Trone faae Sted der, at Ærens Konge, Israels Majestætiske Gud og Konge kunde boe, og paa en besynderlig Maade regiere over sit Folk. Fra Forklaringen skriver han til Anvendelsen af Indgangen, og Overgangen derfra til Hovedlærdommens Afhandling er let og naturlig. Hovedlærdommen er: Jesu Naadebesøgelses høytidelige Modtagelse; deri forestilles. I. Hvori Jesu Naadebesøgelse bestaaer, og hvorledes den vederfares os. II. Hvorledes denne Jesu Naad'ebesøgelse højtidelig skal modtages af os. Saa for-

15

255

elskede som en deel Prædikantere ere i tropiske, uegentlige og billedrige Udtrykke, faa ubeqvemme synes de dog os at være til Mængdens Ur Derviisning der som tiest ikke tænke noget bestemt og rigtigt ved Billedet. Forsøg kuns at spørge dem, hvad Begreb de foreene med saadanne uegentlige Talemaader, de skal ofte finde sig saa forlegne over saadanne Spørgsmaale, at de veed intet at svare paa dem. Og hvad Under, da vi endog har kundet mærke den største Ubeqvemhed hos mange af de Eenfoldiges Lærere til at udtrykke Religionens dyrebare Sandheder med egentlige og forstaaelige Ord: see S. 4, 16, 17. Sproget er reenere og ædlere, end det vi ere vante til, i nogle af de Prækener, som kom ud i Anledning af den 17 Jan. — Tankerne ere hverken pøbelagtige eller gemeene. Nogle faae Vendinger synes at være affskaarne efter det tydske Sprogs Natur. S. 23 — saameget give dem at bestille deres Hierters herskende Begierligheder og Verdens heftige Kierlighed o. s. v. At hans H. H. tiere end brugeligt er hos Religionens Veltalere, bruger det Navn Zebaoth i sin Tiltale til Gud kunde maaskee nogle henregne til Ordspøg f. Ex. S. 3. 21. 30. naar de erindre sig at det er Zebaoths Menighed, Forf. holder denne Præken for. Men saadanne Smaating forringer langt fra ikke Talens sande Værd og Nytte.

16

256 No. 114.

Forsøg til en Beskrivelse over Jarlsbergs Provstie i Agershuus Stift udi Norge ved Jens Møller Provst over bemeldte Provstie. Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos A. F. Stein for 2 Mk. 8 Sk. Stor 20 Ark 4.

Lidet eller intet indeholder dette Skrift, som kunde fortiene det Navn af en Beskrivelft over denne Egn. Det bestaaer for største Delen af Efterretninger om Præsterne saa omstændelige, at man ofte finder Udtoge af deres og deres Families Brudevielser og Liigprækener.

No. 115.

Caroline eller den deilige Bondepige, som blev Dronning, og derefter et Bonde-Qvindmenneske igien. — Odense 1773, trykt i det Kongel. privilegerede Adresse-Contoirs Bogtrykkerie, og sælges i No. 8. paa Børsen for 4 Sk. Stor 2 Ark 8.

Læseren undres ikke over den mirakuløse Titel; thi den forkynder en Roman; og for en Romanskriver er jo alting mueligt, jo forunderligere, jo bedre. Det, som ellers meget har behaget os ved denne Roman, er dette, at den er ypperlig kort; en Egenskab, som vi ønskede alle dens Lige! —

1

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 17. Stykke.

No. 116.

Anviisning til det tydske Sprog for Danske, tilligemed en tydsk Chrestomathie og en for samme indrettet Ordbog ved Jacob Baden. Kiøbenhavn 1773, hos Rothens Arvinger og Proft for 2 Mk. 8 Sk. Stor 26 Ark 8.

Et Arbeide, som dette, kunne vi ikke see i møde, uden med de beste Formodninger, naar det kommer fra en Mand, som vor fortiente Hr. Rektor Baden. Hans Fortjenester af Smagens og vort Sprogs Fremelskning ere længe siden til hans Fordeel bekiendte nok; og som

2

258

Grammatikskriver har han alt forhen Ret til vort Bifald. Dersom altid Mænd af den Smag og Skiønsomhed, det udmærker Hr. B., og ingen uden disse, havde befattet sig med grammatikalske Arbeider, hvilken Lykke havde det været for vor sproglærende Ungdom, der længe nok, for at lære et Sprog, (vi meene her især de lærde Sprog), har maattet sukke under Gammatikens ligesaa langvarige som kiedsommelige Aag, Vi skulde da havt Sproglærer, for kunde oversees formedelst deres Korthed, fattes formedelst Tydelighed, lære og Moere ved saadanne Øvelser, der vare baade i Hensigt til Sproget og Smagen vel valgte og skiønfomt udsøgte; Egenskaber, som vi have Aarsag at roese, som fortrinlige, ved Hr. B**s udgivne Sproglærer. De Mangler og smaa Feil, som hist og her have mødt os i nærværende, kunne ikke formindske vort Bifald for et Arbeide, der i Hensigt til det Væsentlige har saa store Fuldkommenheder. Vi ville ikkuns anføre de betydeligste deraf.

Vel er det rigtig, hvad Hr. B. siger §. 4, at D i Enden af et Ord udtales haardere i det Tydske, end i det Danske, men at det udtales saa Haardt, som et T, er dog ikke fuldt rigtigt, men det har en Middel-Lyd imellem D og T.

3

259

Da Hr. B. erklærer (hvilket alle istemme) den nedersachsiske Udtale for den behageligste og rigtigste (§. II. I Anm.), saa bør han ikke tillegge G i Enden en Udtale, som et dansk K (see §. 4.); thi kuns Obersachserne udtale G næsten som et K, da den nedersachsiske Udtale derimod nærmer sig i det høieste kuns til den Udtale af ch.

S. 126. Den Præpos. Um har flere Bemærkelser end det danske Omkring, og tage i flere Tilfælde, end de af Hr. B. anførte, en Accus. til sig, f. Ex. i disse: der Soldat dienet um seinen Sold, der Tagelöhner um seinen Tagelohn.

Af Præpositionerne har Hr. B. udeladt den Præpos. Vor, og derover forsømt at vise deels dens forskiellige Casus, eftersom den snart betegner motus ad locum, snart qvies in loco, deels dens egentlige Brug i Hensigt til en anden Propos. Für, som saa ofte i danske Munde forblandes, og bruges urigtig, den eene i Stedet for den anden. Overhovedet er den §. om Præpositionerne ikke saa udførlig, som vi ønskede.

§. 142. Er hat mich dieses gefragt, kiende vi ikke, men vel: Er hat mich um dieses gefragt.

4

260 §. 153. I Stedet for: Er lasset mich grüssen, maae det hede: Er lässet, eller, er läst mich grüssen. Sammest. Man siger vel: Er will nichts thun, men Man siger ikke gierne: er will nichts arbeiten, men heller: er will nicht arbeiten. Det tydske Ord straff og det Verbum gefrieren, ere ikke saa giengse, at man skulde formode at træffe dem i denne Gammatiks Ordbog.

No. 117.

Den alt for lønlige Beiler, eller den,

som giør Hemmelighed af alle Ting. Comoedie udi fem Akter, ved Charlotta Dorothea Biehl. Kiøbenhavn 1773, trykt paa det typographiske Selskabs Bekostning. Prisen er paa Trykp. 1 Mk. og paa Skrivp. 20 Sk. Stor 9 Ark 8.

Det fornøier os meget, at see en nye Prøve paa en Forfatterindes Arbejdsomhed, hvis Fortienester i de skiønne Videnskaber ere noksom bekiendte, og hvis Theater-Stykker ikke have savnet Publikums Bifald. Vel tør vi ikke sætte nærværende Stykke iblandt de beste af hendes Arbeider, ei heller tør vi regne disse iblandt Mesterstykker, dog troe vi, at man kan baade læse det og see dette og de øvrige opføres med

5

261

langt større Fornøjelse, end endeel middelmaadige Oversættelser, som vi have. Indholdet er kortelig dette: Cleon, en Mand, der giør vigtige Hemmeligheder af alle, endogsaa de alleruskyldigste Ting, bliver forelsket i sin Vens Hr. Hieronimi Dotter Lucilia; til hende er endnu to andre Beilere: Leonard (en Spradebasse, som synes at kunde være tient med hendes 50000 Rigsdaler, som hun har arvet efter sin Morfader, og for at naae sit Maal smigrer for Hendes coquette Stedmoder Leonore); og Leander, en Søn af en gammel Ven af Hieronimus — Cleon, som er ligesaa hemmelighedsfuld i sin Kierlighed som i alt andet, vil giøre Lucilia en Foræring af et Smykke, men vil ikke, at hun skal vide fra hvem det er, hvorfore han legger det uden for hendes Dør og gaaer bort; Lucilia finder det, men ved et Skrig, som hun af Forundring lader høre, kommer hendes Stedmoder, seer Smykket og tilegner sig det, i den Tanke, at det er Galanterie af Leonard, hvilken, da hun siden spørger ham derom, lader hende blive i Troen, og bilder hende endogsaa ind, at han har faget det fra Paris, og at det er giort efter en nye Mode, som er opfundet der; ved denne Leilighed giør han hende Forslag om at ægte Lucilia, under Paaskud at det er aleene for at skille hende af med en Steddotter, som falder hende be-

6

262

sværlig, Hvilket hun bevilger; men hendes Kammerpige Pernille, som elsker sin Frøken og ikke vil have hende ulykkelig gift med en Mand, som Leonard, overbeviser den uskyldige Lucilie, som ikke selv kan giøre rede for sit Hiertes Følelser, at hun elsker Leander. Imidlertid frier Cleon til hende hos hendes Fader paa saa forblommet en Maade, at adskillige andre indløbende Omstændigheder komme ham til at troe, at det er Leander, han frier for, saa at han deels af Agtelse for Cleons Begiæring, deels ihukommende sit gamle Venskab for Leanders Fader, lover ham sin Dotter. Nu fattes de Elskende intet uden Stedmoderens Samtykke, hvilket en lykkelig Hendelse forskaffer dem; thi det foromtalte Smykke, som Leonore havde pyntet sig med, i den Tanke, derved ret at falde i Øinene, bliver i et Selskab, hvor hun kommer, udleet som noget, der var gaaet af Moden for en Maaned siden, hvilket forbittrer hende saaledes mod Leonard, at hun for at hevne sig samtykker i Leanders og Luciliæ Kierlighed; Leonard gaaer altsaa glip af Lucilia for sin alt for store Dumdristighed, og Cleon for sin alt for store Forsigtighed.

Cleons Karakteer er ikke uskikket til Hoved-Karakteer i en Comoedie, og Forfat. har heller ikke været uheldig i at skildre den; vi synes aleene,

7

263 at hun har overdrevet den for meget paa visse Steder, og udstrakt den for meget over sin Hensigt — men Hieronimi Karakteer derimod er ikke saa got anlagt, thi det er ikke naturligt, at en Mand af saa fornuftig en Tænkemaade, som han adskillige Steder viser, skulde saaledes lade sig forblinde af sin indbildte Statskundskab, at han skulde troe om sig selv, at have udarbeidet en Freds-Tractat, som skulde komme heele Europa til at spiile Øine. Desuden vedligeholder han sin Karakteer ogsaa meget slet, thi tilsidst glemmer hin baade Freds - Tractaten og al sin Politik for sin Dotters Giftermaal; hans Opførsel imod in Dotter er ogsaa meget unaturlig, thi naar han elsker hende saa høit, at han har giftet sig anden Gang aleene for at faae hende anført i den store Verden, hvorfor omgaaes han hende da saa hardt, efter at han er bleven gift, og aldrig tager ende i Forsvar imod hendes ubillige Stedmoder,— maaskee for at have Huusfred? — men er han saa bange for sin Kone, at han heller vil opfre sin Dotters Vel end giøre Konen imod, hvor tør han da sige hende reent ud i den 2den Act 7de Scene, at han havde taget hende aleene for at have en som kunde føre hans Dotter at i den store Verden? —- en Erklæring, som kune opirre en ellers sagtmodig og fornuftig Kone ti Vrede. — Sproget er

8

264

overalt net, og som tiest passende til Personernes Karakterer, naar vi aleene undtage Lucilia, som undertiden veed saa vel at beskrive, hvad der foregaaer i hendes Hierte, at vi umuelig kunne forestille os, at den, som taler, er en Person, der neppe kan giøre sig Begreb om den Kraft

at kunne tænke, og hvis Forstand er saa forknyttet, at den ikke i mindste Maade har udviklet sig endnu, men vi

troe snarere at høre Forfatterinden tale, som vil beskrive os en saadan Persons Tilstand; om ægteskab og Kierlighed derimod taler hun alt for uerfaren ; thi hvad for en ung Pige har ikke hørt tale noget derom, eller i det mindste læst noget derom i Romaner. — I den 2 Act 5 Scene synes os og, at hun svarer alt for dristig for en underkuet og frygtson Dotter. — For Resten miskiende vi aldeles ikke Stykkets Fortienester, men ønske os endnu fleere Prøver paa Forfatterindens frugtbare Gnie.

No. 118.

Pebersvendene. Et Lystsil i fem Handlinger. Af Johannes Emal. Kiøbh. 1773. trykt hos Svare og selg hos Boghandler Buch paa Nørregaden No. 245. for 2 Mk. Stor 9 Ark 8.

9

265

Dette smukke Original-Stykke have vi en Priismaterie, som omtrent for halvandet Aar siden blev udsat, at takke for; det giør virkelig sin Forfatter Ære, og giver os et nyt Beviis paa, at Hr. Ewald med sine bekiendte Gaver for den Høie og alvorlige Poesie tillige sammenføier et got komisk Genie. Vel har det adskillige Mangler, hvilke ventelig ogsaa have foraarsaget, at Forfatteren ei har vundet den udsatte Belønning, men derimod har det mange meget smukke Steder og ypperlige komiske Træk, som giør, at man med Fornøielse baade kan læse det og see det opføres. Indholdet deraf er dette: Leonore, et ungt Fruentimmer, som er i Orontes og Aramintas Huus, bliver elsket af Leander og elsker ham igien; der tilfalder hende uformodentlig en Arv af 30000 Rdlr., hvilket, da hendes Sydskendebarn Argantes, en riig Mand, men tillige en stor Gniere, og en Pebersvend, som ei havde giftet sig af den Aarsag, at han troede en Familie vilde koste for meget at underholde, faaer at vide, forandrer han sit Forsæt og vil med Magt tage hende af Orontes Huus, for at ægte hende, da han synes at have noget Skin af Ret paa sin Side; Mag. Træeknub, en stor Pedant og af den Aarsag Pebersvend, giver denne Arv ogsaa Lyst til Ægteskab, og han frier til Leonore ved en Chria aphtoniana; Endnu forestilles det

10

266

tredie Slags Pebersvende i Orgons Person, nemlig en som Skiørlevnet holder fra Ægteskab, men som ellers har en ædelmodig og redelig Karakteer, han fatter en oprigtig Kierlighed til Leonore, men skamfuld over sin forrige Levemaade tør han ikke aabne sig for hende; hans Huusholderske fatter Mistanke derom, hvilken hun tilkendegiver Leander, og viser ham Leonores Portrait, som hun har fundet i Orgons Giemmer; Leander, hvis Karakter er en overmaade Heftighed, bliver saa rasende derover, at han intet vil høre; men vil strax reise bort, saa at Leonore er nødsaget til at have en Samtale med Orgon, for at formaae ham til at oplyse Leander; han er ædelmodig nok til at bringe Leander ud af sin Vildfarelse, som beder om Forladelse for sin Mistanke, og faaer Leonores Haand, da derimod Argantes og Træeknub gaaer glip af deres Ønske.

Dette Anlæg er vel interessant nok, men vi holde for, at det svarer ei til Stykkets Hensigt, som er at giøre Pebersvende latterlige; thi disse ere tegnet mere efter deres øvrige Karakterer, saa at Tilskueren mere kiender dem som Mennesker, der har visse Feil, end som Pebersvende; Desuden forestilles Argantes jo aldrig uden med det Forsæt at ville ægte Leonore!

11

267 Træeknub afskyer vel i Begyndelsen Ægteskab, men de 30000. Rdlr. kommer ham strax til at forandre sine Tanker; Orgon forestilles bestandig forelsket i Leonore og begierlig efter at forandre sin Levemaade; ja de to første blive mere giorte latterlige fordi de frier til Leonores Arv, end fordi de ei tilforn har vildet gifte sig. Denne Feil i Planen troe vi maae have giort, at Forfatteren ei har erholdet den udsatte Priis; thi for Resten ere Karaktererne got anlagte og vedligeholdte, endogsaa Pedantens og Gnierens; hvor forslidte de end ere, have de dog saa mange nye komiske Træk og løierlige Indfald, at de endnu kan fornøie. Argantes Indfald, hvor han har glemt Nøglen til sit Brændeskab, og den Beskrivelse han giør Leonore paa den Levemaade hun skal føre hos ham, Træeknubs Oversættelse af den Talemaade: utroqve pede in tuam descendo sententiam (jeg stiger med begge Fødder ned i din Meening) og den Scene, hvor han overleverer Leander sin chria aphtoniana, kan tiene til Beviis herpaa; Leanders Karakteer har noget Originalt i sig: den overdrevne Heftighed bliver got vedligeholdt. — I Tienerens Rolle har den Scene om Tungerne saavelsom det Indfald, hvor han falder Argantes ind i Ordet med sine Jordæbler, behaget os meget. Hvad Samtalen angaaer, da er de fornemmere

12

268 Personers Sprog opfyldt med Fyrighed, smukke Tanker og ædle Udtryk; de andres passer til deres Karakterer og er fuldt af Munterhed og artige Indfald.

No. 119.

Christnes Omgang i Kierlighed. En Prøve-Prædiken over Rom. 13, 10. holden i Vor Frue Kirke i Kiøbenhavn den 12 Decb. 1772 af Carl Christian Bendtsen, Candidatus S. S. ministerii & alumnus Collegii Elersiani. Kiøbh. 1773. trykt hos Hallager. Stor 2 Ark 8.

En ganske opbyggelig og i den herskende Smag temmelig velskrevet Præken. Vi savne hverken et bibelsk Sprog til Indgang, henlempet paa Texten, men denne Indgang giør endog efter gammel Skik og Brug Tieneste, som en Hoved-Lærdom. Christnes Omgang i Kierlighed I. af sit sande Mærke, II. af sin høie Vigtighed. Ja vi træffe endog det homiletiske Spøgerie i at søge en falsk Fynd og Eftertryk i Ordene, en Syge, imod hvilken en fast Indsigt i den bibelske Sprogkyndighed er det virksomste Middel. See S. 7. „Kierlighed giør Næsten ikke ont — Apostelen siger ikke den Kierlige, men Kierlighed giør ikke ont,

13

269

d. e. saadan en, hvis Hierte, Tanker og Attraae, hvis Mund og Tunge, hvis Handlinger og heele Forhold er fuld af overflødig Kierlighed, som er idel Kierlighed selv, giør Næsten ikke ont„ o. s. v. Vi trættes ved at følge med vor Taler heele IVeien igiennem, omendskiønt vi ikke tør nægte ham den tilbørlige Roes for den Beqvemhed han ganske vist besidder til at lade sig danne til en nyttig og duelig Lærer i Guds Kirke, naar han kuns falder i gode Hænder og bestandig søger at ligne de beste hellige Talere i vort eget og fremmede Sprog, uden at bryde sig om dem, hvis Myndighed og Anseelse kan understøtte og belønne den usle og jammerlige Smag, der hersker hos den største Deel Prædikantere.

No. 120.

Anviisning til hele Statshistorien, de første Begyndere til Tieneste. Forfattet af den Svenske Kammerraad Henrik Julius Woltemat; samt forøget og fortsat af Joh. Benedict Busser, Lector ved Cadet-Corpset i Carlscrona. Af det Svenske oversat, paa adskillige Steder forandret, paa nogle ganske omarbeidet af Jacob Baden. Kbh. 1773. Trykt hos Hallager og selges hos Buch paa Nørregade No. 245, for 2 Mk. 14 1/2 Ark 8.

14

270

Hvad de symboliske Bøger ere i Kirken, det ere de engang authoriserede Lærebøger i vore Skoler; og at bruge og følge disse blindt, uden Eftertanke, i Underviiisningen, det er en Samvittigheds Sag hos de fleeste Skolelærere. Om disse Bøger ere de beqvemmeste til Øiemeedet? om man kunde udfinde en lettere og sikrere Vei i Underviisningen? Denne Undersøgelse er et skolastisk Kietterie, og man skyer Tanken som et ugudeligt Fritænkerie. Nei! hvad Alderdommen har indført, maae være helligt, rigtigt og usvigeligt. Vel sandt , Underviisningen bliver trælsom og kiedsommelig; Videnskaberne skal de Unge lære i et Sprog, de endnu ikke forstaae, og Sprogene — ja, her have vi Grammatiker, hvor store og smaae Ting, det Væsentlige og Uvæsentlige, Hovedregler, og Undtagelser indtil Uendelighed findes — læg hertil vore mægtige Glosebøger; og spørg saa, om vi mangle noget? — Lad de Unge ikkuns først faae disse grammatikalske Skatter indpodede i Hukommelsen, og det lader sig dog vel giøre i en Tid af 7 til 8 Aar, og see saa, om de ikke skal kunde skrive en Stiil, uden at synde imod Grammatiken; og det er jo at være en fuldkommen Latiner! — Hvor megen Roes fortie-

15

271 ner ikke Hr. R. B., der med sin Iver for Ungdommens Vel forbinder en sand Skiønsomhed til at udvælge de beste Underviisningsmidler, og en Tænkemaade der er frie nok, for at foragte Vedtægter, som ikkuns Fordomme have helliget? — Han har alt forhen viist os. at de Unge, for at forstaae det grædske Sprog, kunne gaae en langt giennere Vei, end ved først at lære en Muntheisk møjsommelige Grammatik. — Og her fører han os til Eftertanke en Sandhed, der er saa klar, og dog for mange saa skiult — at man bør lære en Videnskab i det Sprog, man best forstaaer. Hertil har han sigtet med nærværende Statshistorie, der foruden det Fortrin, at den er paa Dansk, har ogsaa sine besynderlige Fortienester, deels i Hensigt til dens Tilstrækkelighed, da den indbefatter alle bekiendte Staters Historie, baade i Europa og de andre Verdens Deele, hvilket ikke kan siges om Holbergs latinske; deels i Hensigt til dens Korthed, da den befatter sig ikkuns med det Nødvendige og Vigtige — kort, den har de Egenskaber, som en saadan Lærebog bør have, og som vi formodede hos den, naar den kom fra en Badens Haand.

En Feil S. 92. Lin. 17. „Søn af Kong Hans„ skal læses: Broder af Kong Hans — rettes her efter Forfatterens Anmodning.

16

272

No. 121.

Johannes Bunians udførlige Levnet og Død, eller Guds Naade, som strækker sig endog til de største Syndere; Det er: en sandfærdig Fortælning om Forfatterens første Dragelse og hans videre Fremgang i Naaden. Sammenskrevet af ham selv paa Engelsk, siden oversat paa andre Sprog, og nu endelig paa Dansk. Kiøbenh. 1773. Trykt og tilkiøbs hos I. R. Thiele for 20 Sk. 9 1/4 Ark 8.

Vi have før havt Leilighed, at giøre J. Bunians Skrifter bekiendt for vore Læsere, og vi have ikke erklæret os for Venner af hans Smag og Skrivemaade. (see Forteg. 15 St. forr. Aarg.) Vel er nærværende Stykke af en anden Art, end

hans Pillegrims-Færd og Hellige Krig,

i Henseende til Maaden, hvorpaa den er udført; men Bunians Aand vil dog ikke behage Læsere af Smag. Den Tone, hvori han fortæller, moerer kun saadanne, der altid lede efter det Underfulde, og ere Elskere af Syner. Vi ville derfor ikke anprise Skrifter af denne Art for Religionens Elskere blant Mængden; (og det er dog her, de egentlig kunde finde Indpas) de ere desuden tilbøielige nok til at sætte Christendommens Væsen i Indbildningens Forestillinger, og forblande alt for ofte Fanatisme og Religion med hinanden.

1

272 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 18. Stykke. No. 122.

Korte Anmerkninger over enkelte Steder af det Gamle og Nye Testamentes Bøger, tagne af Østerlandenes, saavelsom Grækernes, Romernes og andre Folke-Arters Alderdomme og Skikke, af gamle verdslige Skribenteres Vidnesbyrd, af Ordenes egentlige Bemerkelse i begge Sprogene, til visse Steders, Fortællelsers og Talemaaders desto nøiere Oplysning og Forstand, ved Jørgen Stauning, Medtiener i Ordet til vor Frue Menighed og Præst til Hospitalet i Aarhuus. Første Deel, indeholdende Anmerkninger over de historiske Bøger. Aalborg 1773.

2

274 Selges for 2 Mark. Stor 12 Ark 8. foruden Dedication og Fortale.

Efter Tilskriften til den dyrekiøbte Guds Menighed til vor Frue Kirke i Aarhuus følger en Fortale til Læseren, som i den underrettes om Forfatterens Hielpemidler og Øiemed: Begyndelsen af Fortalen er sørgelig og jamrende. Med skarpe Moraler og bidende Bebreidelser sætter han an paa den største Deel af den danske Nation. "Faa, siger han, have Raad til at kiøbe, og færre Lyst til at læse saadant et Skrift, der ikke just er af den Smag, at det kan fornøie den letsindige Hob. Vel betænkte jeg, at en ubekiendt Skribent, der kommer frem med især det Slags Skrifter, vilde finde lidet Tilløb, derfor ventede jeg mig ikke heller noget overflødigt, dog havde jeg formodet et større, end det jeg haver faaet, der neppe er saa tilstrækkeligt, at den halve Bekostning hermed kan bestrides." Baron Holberg skal sande dette Klagemaal med ham. I Holbergs Tid, da Smagen endnu ikke ret meget havde udbredet sig, kunde saadan en Jamren over Tidernes forvrængte Tænkemaade giælde, men i vore bedre oplyste Tider er den uretfærdig. Desuden hvem raader mere for Smagens Forbedring iblant Hoben end Præsterne? Paa deres saavel offentlige

3

275 som hemmelige Underviisning, Opmuntringer og Raad beroer Mængdens Dannelse. Vænner de deres Tilhørere til et uædelt Sprog, og gemene Tanker, hvor kan da andet end en middelmaadig Tænkemaade blive herskende. Hverken kan eller gider de læse andre Bøger end dem, som hverken ved Tydelighed, Grundighed og Behagelighed udfordrer Eftertanke. Vi ynke derfor Forfatteren, om Fordærvelsen skulde være større i hans Menigheder, end paa andre Steder. Saa dyr en Tid paa Læselyst er dog, som vel er for Kundskabens Fremgang, endnu ikke almindelig. Hernæst angiver H.V. Kilderne, hvoraf han har øset sine Anmærkninger. Den første er Oldsagerne. Af visse Folkes gamle Skikke, overeenstemmende med hvilke Skriften taler, opklares mangfoldige dunkle og vanskelige Skriftsteder. En fuldstændig Kundskab i Oldkyndigheden baner Veien til at forstaae de Steder, som ere blevne mørkere for os som længere borte fra disse Lande og mindre kyndige i de allerældste Skikke, da de vare fattelige nok i Skribentens Levetid. Den anden Kilde til disse Anmerkninger er enkelte Steder hos gamle verdslige Skribentere, hvorved enhver historisk Sandhed i Skriften stadfæstes, eller en Lighed forestilles imellem de Begivenheder, hine fortælle, og de bibelske: Der er hos verdslige Skribentere mange Fortællelser,

4

276 der enten ere umiddelbar laante af den hellige Skrift, eller ved Overleverelser og andres Vidnesbyrd ere blevne dem bekiendte. Hr. Stauning anfører Exempler af Ovid, Tacit og Homer. Endelig har og Ordenes Bemærkelser i hegge Sprog givet Anledning til en god Deel Anmærkninger, hvorved endeel Steder i Oversættelsen ere forbedrede og blevne tydeligere. Men er vel denne Kilde forskiellig fra de andre tvende af Forfatteren angivne? Talebrugen er jo eene afgiørende i Fortolkningskonsten. Efter den forklarer jeg jo naar jeg tager Oldsagerne, Histostorier og Begivenheder til Hielp, og den Forklaring, der ikke kan forsvare sig med Talebrugens Medhold, er altid forkastelsesværdig. Foruden disse benævnte Kilder har Forfatteren fremhentet sine Iagttagelser og Forklaringer af enkelte Skrifter og Bøger. Af dem ere nogle gode, nogle middelmaadige, slette og upaalidelige Raadgivere. Hvad Under da, at vor Skribent, forført af sine Veivisere, ofte skeier ud fra den rette Vei. Videre siger Forfatteren: "Eet er dog i mine Tanker ved dette Skrift nyt, at det er, saavidt jeg veed, det første og eeneste i sit Slag paa vort Sprog. Vel findes og i dette Sprog Forklaringer over visse Bøger af Skriften, som Hr. Mossins Forklaringer over 1ste Mose Bog; Ursins frie Oversættelse af Jobs Bog, Davids

5

277

Psalmer og Salomons Bøger; Testrups Saliggjørende Kundskab eller Forklaring over Skrivelsen til de Collosser; C. F. Monrads Forklaring over Skrivelsen til de Galater og de Colossenser; Dankel over Aabenbaringen, o. a. fl. Men Anmerkninger just af det Slag i vort Sprog veed jeg ingen at nævne. Tulles Bibel-Lys sigter kun til at forbedre visse Steders Oversættelser. Derimod ere der i fremmede Sprog en Mængde saa kaldede Observariones S. in loca utriusqve fæderis difficiliora. — Skulde de Danskes Sprog og Mænd ikke kunde frembringe noget saadant?„ — Naar Hr. St. siger, at hans Skrift er det første og det eneste i sit Slags paa vort Sprog, saa vil han nok have det forstaaet om strøede Anmerkninger over visse Steder i de bibelske Bøger, eller om Noter uden Text. — Thi i Svaningii og Lorentzens Bibel finde vi jo mange ligesaa smagelige Forklaringer, som Forfatterens kan være. Desuden maae han nok ikke have tænkt paa D. Nannestads Anmerkninger over nogle Kapitler i Matthæus, til Prøve udgivne. Wolfburg over Judæ Sendebrev, og især den hældige Skriftfortolkers, den salige Provst Bytzovs tydelige Forklaring over Johannis 1ste Brev og over Judæ Epistel, fortiente, efter vor Skiønsomhed, ti gange hellere at nævnes med Berømmelse end de af Forfatteren navn-

6

278 givne. Mangfoldige Steder i det Nye Testamente blive rigtig og grundig forklarede, og omendskiønt han ikke gaaer Fod for Fod, Vers for Vers, Kapitel efter Kapitel frem efter Ordenen i de bibelske Bøger, saa kan dog de hosføiede Registere tiene som en Ledetraad og Veiviser i det Sted. Tulle i sit Bibel-Lys har langt andre Anmerkninger imellemstunder, end de vi ofte straffes med af Hr. St. Vi have fundet hos Tulle Forklaringer, som Tydskerne længe efter har solgt os for nye og som Fortiden ganske ubekiendte. Aldrig troe vi, at Hr. St. er saa dristig at sætte sine Anmerkninger, nær havde jeg sagt sine mestendeel af andre laante Bibelfortolkninger, i Ligning med en Vitringes, Deilings.— Det er at føle sig selv for stærkt, naar han tør nævne sig som Olearii Ligemand i Lærdom. Det gik endda nok an, i Fald Forfatteren alene havde maalet sig og sine Anmerkninger med en Oeders, en Alberts og Elsners, hvis Oplysninger som tiest ere mere vittige og lærde, end rigtige og grundige. Imod Slutningen faae vi Øiemeedet at vide med dette Skrifts Udgivelse.

„Hvad Skriftets Øiemærke og mit Øiemærke med Skriftet angaaer," (er det to forskiellige Øiemeed, saa er den Inddeeling saa fiin og vigtig, som om den var sluppen ud af en vis Theologs Skole), "saa troe-

7

279

de jeg, at det kunde være Ustuderte til Oplysning og Veiledelse, og blant Studerte en stor Deel af Studentere, der ei have Raad til at eie eller Tid til at læse andre store og vidtløftige Verker, der henhøre til Bibelens Forklaring, til en nyttig Haandbog, hvori de kunde finde noget over de vigtigste Steder til nærmere Veiledelse og Eftertanke, ei alene naar de skulde holde offentlige Taler, men endog naar, og om de vilde øve sig i den hellige Skriftes Forklaring. De faae i deres Skolegang kun liden Smag paa det, der henhører hertil; og ved den høie Skole have de ei altid Evne og Leilighed for at erhverve saadanne Indsigter.„ — Saavidt Hr. St. Kommer da alle, saavel Ustuderte som I af de Studerte, der ei have Raad og Tid til at læse store Verker. Hr. Stauning flyer eder en Haandbog, der skal fordrive Taagen og opklare de vigtigste Steder for Eder, for at giøre eder angerløse, naar I skal op at præke, eller naar I, uagtet al eders Flid, blegne over de Vanskeligheder, der vil bryde eder som uovervindelige. — Tager Hr. Stauning med eder som eders Trøster og Raadgiver, saa kan I haabe, at den maadelige Smag, I har bragt ud med eder af Skolen, og I ei har Evne til at forfine ved Høiskolen, ved hans sikre Underviisning skal kiendelig forbedres. Denne patriotiske Lyst at

8

280 tiene sine Medborgere, har Hr. St. følet saa heftig, at han har taget i Betænkning at brænde inde med disse danske Anmerkninger. Hans indvortes Kald til at være Forfatter har ikke forundt Skriftet den nødvendige Tid for at komme til Modenhed. — Ved Giennemlæsningen har vi truffet for saadanne Forklaringer som ikke alene ere urigtige, men fordærver den gode Smag. Men forsømmer eder ikke derfor, I Theologiens ivrige Dyrkere! her kan I læse de Vildfarelser i Modersmaalet, som I tilforn maatte lære i et dødt Sprog. Vor danske Sprogkyndige finder her Beviis for Treenigheden i Moses 1ste Bog 1-3 Vers. Denne Hemmelighed betroes nu ikke mere til Studerte alene, men Frue Menighed i Aarhuus, og Hospitals-Lemmerne, Uagtet Forfatteren ikke har dediceret sit Skrift til dem, vil dog derfor ligefuldt af Kierlighed til deres Sielesørger gotte sig med sproglærde Anmerkninger, studse over deres Præstes grædske og hebraiske Lærdom, og efterdags voxe i Tillid til hans Formaninger og Raad. Af denne Forfatter kan De, mine kiære Medstuderende, lære at udbrede sig med Vidtløftighed over ubetydelige Ting, og enten gaae vigtige Ting ganske forbi, eller skade dem med en utilladelig Korthed. Anmerkningen over 1 Mos. 1, 8. fylder skikkelig i en Præken, ligesom Avner i Korndyngen.

9

281

Oversættelsen af 1 Mos. 2, 7. S. 7. Mennesket blev til et levende Væsen, klinger

bedre i en Philosophs end i Moses Mund. Frue Menighed vil synes vel om at læse og endnu bedre om at høre den lærde Forklaring over v. 8. En Have i Eden. Den ellers rigtige Forklaring, men ved det vedhængende meget Grus alt for vidtløftige Anmerkning over 1 Mos. 23,1. kunde have faaet en smukkere Anseelse og en anden Styrke, i Fald Forfatteren havde læst vor udødelige Cramers Disputaher de peccato originali. Men det er intet at tale om. Vi kunde skrive ligesaa stor en Bog for at bevise Unytten af den største Deel af disse Anmerkninger, som Forfatteren har skrevet for at udlaane, Hvad han har laant af andre. Men vi maae spare vor Umag indtil Forfatteren forlanger Beviis af os for vor Kritik. Dersom Hr. St. saa flittig vil blive ved at læse, dog især gode Skrifter, kan Eftertiden love sig om en 10 Aars Tid et modnere Verk fra hans Pen.

No. 123.

Visse og vigtige Sandheder til Nytte og

Brug for dem, som skal gaae til Confirmation for at fornye deres Daabes Naade, fremsatte af J. W. 2det og forbedret Oplag. Aalborg 1771, selges der hos Forfatteren, og

10

282

i Kiøbenh. hos Gyldendal for 8 Sk. Stor 36 Sider 8vo.

Aflegge de Personer større Prøver paa deres elskværdige Egenskaber, som arbeide for det Almindelige, end de, der endog med vidtløstig Lærdom og fiin Skarpsindighed skrive, for at undervise og fornøie et lidet Antal Mennesker, saa fortiene ganske vist de Præster, som besidde Beqvemhed og Menneskekierlighed nok til at forbedre Mængden ved fattelige og tydelige smaa Skrifter, langt hellere alle Retsindiges Høiagtelse og Bifald, end de, som ved store og sprenglærde Skrifter mere udbreder deres egne Fortienester og Gaver, end sørge for den almindelige Nytte og Trang til Underviisning. Skal Religionens Udbredelse være en Præstes Hovedsag; udfordrer hans Embede at sørge for de Enfoldiges Underviisning, og de Underviistes videre Fremgang og Bestyrkelse i Christendommens Grundsandheder: saa fremkalder dette Øiemeed alle hans Evner, hans hele Flid og Tid, for at nedlade sig med sin Lærdom, og lempe sin Underviisning efter Tilhørernes forskiellige Fatte-Evne. — Men skulde vel Ungdommens Underviisning i Religionens Sandheder ikke være en vanskeligere og vigtigere Post, end de fleste Præster bilde sig ind, der med en maadelig kisbysiansk Indsigt tiltroe sig Begvemhed nok til at forbedre deres Medmennesker, og

11

283

afhielpe den herskende Vankundighed hos den større Hob, som daglige Handteringer og Forretninger hele Ugen igiennem forbyde, ved egen Læsning i nyttige Skrifter, at komme den offentlige Underviisning til Hielp? Paa en kort Tid har vi seet saadanne Mænd af den geistlige Stand med deres Arbeider til Mængdens Underviisning at fremtræde i det Offentlige, som med den stærkeste Følelse af indvortes Kald til at være Forfatter, have foreenet den maadeligste Kundskab, og den jammerligste Anvendelse af den. Skrivefriehedens Alder har fremlokket Prækener, bibelske Cronologier og Harmonier, og Kirkehistorier o.s.v., som i Censurens Tid laae i Dvale og skulede for Dagens Lys: Til Skrivefriehedens Fostre kan vi ikke regne nærværende lille Bog, af hvilken vi seer det 2det og forbedrede Oplag at være udgivet i Aalborg 1771. Dersom en stærk Aftræk paa et Skrift er altid et sikkert Vidne om Skriftets indvortes Værd, snarere end paa Kiøberens Nysgierighed, Uforsigtighed og slette Smag: saa har denne Piece just ikke havt saa tynd en Skiebne. Forfatteren, som har skiult sig under tvende Begyndelses Bogstaver af hans Navn, holder man for er Hr. Johan Wandall, resider. Kapellan til Budolphi Menighed i Aalborg. Hans Hensigt med Udgivelsen af denne Bog er roesværdig. Vores Sag bliver nu at undersøge, om Indholdet

12

284

svarer til Titlen, hvorvidt disse Sandheder kan kaldes visse og vigtige, og tiene til Nytte og Brug for dem som til Confirmationen skal aflegge offentlige Prøver paa deres Indsigt i Religionen.

Orden, Tydelighed, Korthed, beqvemme Exempler og Lignelser bør udmærke en Bog af nærværende Indhold. — Naar derfor Forfatteren strax træder frem med det Spørsmaal: hvor er du først kommen i Pagt med Gud? saa burde man have tiltroet ham den Forsigtighed i Forveien at forklare hvad Pagt er, for at vænne sine Læsere til at tænke noget ved Ordet, at de ikke blot skal nøies med Lyden. Først S. 8, efterat Læseren vel ti gange har nævnet Pagt, uden at kunde ombytte det uegentlige og figurlige med et egentligt Ord, faaer han endelig at vide, hvad Forf. vil have forstaaet ved Pagt, nemlig, de Forjettelser Gud i Daaben giør os, og de Løfter vi igien giøre ham. Tydelighed er en Hoveddyd hos enhver Lærer, meget meer hos en Mand, som skal være et Lys for de Vankundige og Enfoldige. — De Confirmationsbørn, som skal kunne forstaae S. 3. Forfatterens Forklaring over et Sacramente, og den Mængde uegentlige og figurlige Udtryk og bibelske Talemaader, som Forfatterens Foredrag tvertimod en Lærebogs Egenskaber tindrer af, maae paa egen Haand besidde den sieldne Gave, Forfatteren ikke engang selv har, til at forklare den bi-

13

285 belske og østerlandske Talebrug overeenstemmende med Modersmaalets Natur. Korte Svar, rensede fra alt Uvedkommende og Fyldekalk, kunde man vente at finde i en Bog, som denne er. Imod Korthed støder Forfatteren an S. 12, 13, 14, 15, 16, 23, 24, 27. o. s. v., hvor han med en udvajende Ordrighed siger det, som kunde afsattes i to til tre Linier, og saa godt som drukner Spørsmaalene i de forfærdelige lange Svar, som han legger sine Konfirmantere i Munden. Kan de forstaae dem, saa er det deres Lykke. Dertil kommer, at Svarene synes ikke at falde naturlige, men hovedkulds paa Spørgsmaalene. F. Er. S. 4. Blive alle de, som ere døbte, salige? I Stedet for at vente Nei, men kuns de som troe indtil Enden, svares her: Ja saa mange som troe indtil Enden, men hvo som ikke troer skal fordømmes. Samme Side: Naar blev Daabens Sacramente først indstiftet? Eftersom den hellige Stiftelse er over al Maade høist betydelig, saa har Guds Aand rigtig ved Aar og Dag antegnet samme, som vi see Luc. 3, 1 - 3. De følgende fem Linier kan ligesaa lidet gielde som et Svar paa Spørgsmaalet, men maae regnes til de Omveie, der forvilde Ungdommen, forbyde dem al Brug af egen Dømmekraft, og legge Religionen med al anden Udenadslæsning, som en Byrde paa Hukommelsen alene. Ligesaa u-

14

286 ventet komme de Svar, som begynde med saadanne bibelske Sprog, der behøve Forklaring, førend vi kan foreene noget Begreb med Ordene. S. 15. Er da Confirmationen til stor Nytte? Ja visselig; thi foruden det at det er godt, at dens Hierte, som confirmeres, bliver stadfæstet formedelst Naaden Ebr. 13, 9., saa kan og derved Guds Ære udbredes hos andre o. s.v. Ligeledes S. 6. Antager Gud os til sine Børn i Daaben? Ja! Daaben er en god Samvittigheds Pagt med Gud formedelst Jesu Christi Opstandelse 1 Pet. 3, 21.; see og S. 24. det første Spørgsmaal. Saa elskværdig som den Theolog eller Præst bør være os, som i Tide og paa den rette Maade forstaaer at bruge sin Bibel, saa ubehagelig er den Lærer os, som tør troe, at han beviser og svarer best, naar han lader Bibelen svare for sig, og idelig har dens Ord i Munden, ubekymret om de passe sig, eller ikke. Tage vi os selv saadan en Friehed til, saa kan vi ikke holde en vis vildfarende Sekt fra at giøre lige det samme. Derved vil mangfoldige Skriftsteder blive udrevne af deres Sammenhæng, og hentes frem for at bevise det, Forfatteren mindst har tænkt paa, eller havt til Hensigt med at optegne dem. Jeg veed nok, at D. Büsching 1757 udgav Epitome theologiæ e solis f. litteris concinnatæ, hvor han og opstillede endeel Skriftsprog, og som tiest

15

287

talte med Biblens Udtrykke. Men hvo veed ikke, at en lærd Mands Anseelse ikke engang undskylder, end sige lovliggiør og forfægter en Forseelse. Naar jeg maatte have Forlov at svare paa theologiske Spørgsmaale med lutter bibelske Sprog, turde jeg være ansvarlig for, at den Spørgende ikke saa let skulde blive klog paa, enten jeg var Reformert, Katholsk, eller en Socinianer. Naar en Dogmatikus for at oplyse og giøre Sandhederne sandselige og forstaaelige, vil bruge Exempler og Lignelser, maae de være ædle, begvemme og vel valgte. Til mine Læseres upartiske Dom vil jeg overlade, om den Lignelse laant af Regnbuen S. 7. er et forstaaeligt og beqvemt Billede paa Daabens Pagt. Enhver, som opløfter sig over Hoben ved sin Tænkemaade, kan ikke andet end føle noget ubehageligt i den ilde valgte Lignelse. S. 24. " At troe paa Jesum eller aandelig at æde Jesu Legeme og drikke hans Blod, er de Troendes daglige Kost og Tæring, men at æde og drikke

hans Blod i Sacramentet er de Troendes Høitids Kost et herligt Giestebud. De Uværdige nyde ikke den daglige Kost o. s. v. „ Hvor den Talemaade at nyde Kosten hører hjemme, behøver jeg ikke at sige. Alt nok, at den i det ædlere Sprog har tabt meget af sin Anstændighed. — Hvorvidt endeel af disse Spørgsmaale kan hen-

16

288 regnes til visse og vigtige Sandheder for dem, som vil gaae til Confirmation, naar de enten har i Forveien lært Luthers lille Katekismus, eller de vigtigste Stykker af Pontoppidans, eller det endnu langt nyttigere Udtog af hans vidtløftige Bog Sandhed til Gudfrygtighed, eller læst Biskop Brorsens Præken om Daaben, tilligemed den Salig Hr. Clementins Forklaring over Skriftebønnen og Mag. Fosii Samtale med sine Confirmationsbørn, kan enhver Læser, uden min Erindring selv afgiøre, f. Ex. den hele første Side. Hvad denne lille Bog indeholder enten af Nyt, eller mere tydeligt end de ommeldte Bøger, kunde have været trykt paa 3 til 4 Blade, endog naar Sandhedernes Forskandsninger med bibelske Sprog foran og S. 34. bag efter bleve iberegnede. Uagtet Forfatteren ikke kan fortryde paa, at vi ei tør sætte ham i Ligning med den gamle Rambach, I. Watt, Vernet og andre, som med en besynderlig Tydeligheds Gave har vidst at lempe sig efter Ungdommens Begreb, saa er hans Øiemeed dog ligesaa roesværdig, som hans Flid, fordi han ved Forbedringer og Tillæg har stræbt at giøre sit Skrift rigtigere og nyttigere end den første Udgave af det.

1

289 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 19. Stykke.

No. 124.

Gerhard Schønings Norges Riges Historie, anden Deel, indeholdende Rigets Historie Under Kong Harald Haarfagers og hans tvende Sønners Ericks og Hagens Regiering, fra Aar 863 til 963 Trykt i Sorøe 1773. Bekostet af Heineck Mumme og Faber paa Børsen i Kiøbenhavn. Stor 498 S. i 4to foruden Register og Fortale , eller i alt 3 Alphabet 3/4 Ark. Koster 2 Rigsdaler.

Saa lidet et Tidsrum denne Histories nærværende Deel indbefatter, og saa faae Enevolds

2

290

Regenteres Bedrifter den beskriver, saa vigtig er den i Henseende til de store Mænd, de forskiellige og stærke Charakterer, og de frugtbare, de af Følgerne saa mærkværdige Tildragelser, som deri forekomme. En stor Erobrer opretter ved sine Krige, sine Underhandlinger, sine Love en Skat, indfører Orden og Sikkerhed, samt giør Folket, kanskee med større Kunst og Umage end han brugte til at undertvinge det, sædeligt, opfinder nye Lande, som besættes med Kolonier, og sætter Nationen i Ære og Anseelse hos Fremmede; alt dette giør en Harald Haarfager, og alt dette seer man, endog i hans levende Live, nær ved at forfalde, ved et hans eeneste Feil, saa velgiørende ere Kongernes Dyder, saa skadelige deres Forseelser. Hans Søn Erik Blodøxe, gift med en snild og lastefuld og for sine Laster forhadt Gunnhild er mægtig at omstøde alle disse Hans Faders priselige Indretninger, et eneste Aar regierer han efter Faderens Død, og saa seer sig ingen anden Redning eller Udvey end rømme Riget, og overlade Thronen til sin Broder Hagen, som fik og fortiente det dyrebare Navn, den Gode. Denne tappre Konge var Fædernelandets Fader, han brugte Sværdet med Eftertryk, men ikke uden Aarsag, og satte sin største Ære i at giøre sine Undersaatte lykkelige og Riget blomstrende, han opelskede derfor Fre-

3

291

dens Kunster, befordrede Handelen, gav Love, og giorte den efter de Tiders Maade fortreffelige Anstalt til Landets Forsvar, Norges Inddeling i Skibsreder. Kort sagt; efter en Romulus, har vi her en Numa, naar vi glemme en et Aars Regent, der ellers ikke kan giøre Fordring paa noget bedre end evig Forglemmelse. Ikke mindre afstikkende ere en Deel andre Charakterer, fom her forekomme, hvilke man og finder meget rimeligere aftegnede, end man er vandt til at finde fra Middelalderens Tider, hvor de fleste enten ere blot Mørke eller idel Lys, enten en Dievel eller en fuldkommen Lysets Engel. Her derimod forekomme fortræffelige Charakterer, som ikke ere uden Pletter, for Ex. Thorolfs S. 125 -148; og andre Lastværdige, hvis gode Side dog er tydelig at see, som Eigills S. 241 - 259. 315 - 329. hvilke Tegninger, saa som de bestaae af Handlinger, vise at Forfatteren har endog deri fulgt de gamle Skrifter, og ikke allene efter et lidet Rimeligheds Skin selv dannet dem. Vi ville her intet Udtog giøre af dette Værk, som enhver Elsker af den Norske Historie bør eie, og hvor alting hidindtil, naar man undtager Snorros og Torfæi Skrifter, har været ubekiendt, dog maa man tilstaae, at ikke allene de Norskes Bedrifter Udenlands ere her satte i større Lys end hos Torfæus selv, men endog de Indenlandske,

4

292

hvor paa et stort Beviis findes i den indviklede Tidsregning, som forekommer ved Kong Haralds adskillige Tog og Erobringer i Norge, hvilken Forfatteren har fortræffelig vidst at bringe til Rigtighed. S. 64. o. f. Man ønsker desto hæftigere Fortsættelsen af dette Værk, som man kan vente det vil blive Forfatteren lettere at udbrede et nyt Lys over den nyere Historie, deels ved de flere Hjelpemidler af fremmede Skribentere sammenlignede ved vores egne Indenlandske, deels ved Breve oq Documenter, som endnu ikke kan haves, men i sær ved den Reise som Forfatteren for nærværende Tid foretager i Norge, for at samle en nærmere Kundskab, og Beviser til denne Histories Udarbeidelse, hvor til han af den store Videnskabernes Elsker og Forfremmer, Kongen, er udsendt og understyttet.

No. 125.

Brev til den ædelmodigste Prinds Friderik, fra den ulyksalige J. C. Bie. Trykt og findes til Kiøbs hos A. Fr. Stein for 4 Skilling. Stor 2 Ark 8vo.

Denne ulyksalige Forfatter, som vore Læsere vel alle kiende af Navnet, har til Hensigt med dette Brev at røre hans Kongl. Høyhed til Medlidenhed med hans Skiæbne. Derfor skil-

5

293 drer han sin nærværende Elendighed i et Sprog, der ikke er uden Smag, og synes at vidne om Følelser. Han giver et kort Udkast af sine foregaaende LevnetStildragelser, for at vise Anledningerne til hans Udskeielser; men her synes den partiske Egenkierlighed i sær at føre Ordet-—han yttrer endelig sin sidste Hensigt, at bevæge H.

K. Høyheds Naade til sin Befrielse "Thi raaber jeg til Dem, siger han, min Prinds! ræd mig Ulyksalige, som staaer fortvivlet paa Mishaabs sidste Bredde! — Ak lad mig ei qvæles under min Ulykkes Byrde, min Gud! jeg styrter under dens Vægt! o! at jeg allene under Figentræet af min Friehed (den livsalige Friehed) maatte forundes at begræde min tabte Lykke, og der med en utrættet Arbeidsomhed, efter Ævne tiene min dyrebare Konge og fornøye mine Medborgere — Villien er stor og Evnen nogenledes!„ Det sidste ere vi ogsaa nogenledes overbeviiste om; vare vi det saa vel om det første, vilde vi ønske ham en naadig Bønhørelse.

No. 126.

Kort Efterretning om de Kongelige Domainers forrige og nu værende Ekonomiske Forfatning paa Wordingborg Amt, forfattet i et Brev. Kiøbenhavn 1773, trykt og til Kiøbs hos Møller for 1 Mark, 3 1/2 Ark stor 8vo.

6

294

No. 127.

Svar til Forfatteren af Brevet om de

Kongelige Domainers forrige og nu værende Ekonomisk Forfatning paa Vordingborg Amt. Kiøbenhavn 1773, trykt og til Kiøbs hos Stein for 10 Skilling, 3 Ark stor 8vo.

Dersom Landvæsenet, Danmarks fornemmeste og naturligste Styrke, nogensinde skal komme i en Forfatning, der kan fortiene Navn af meer end middelmaadig; saa vil det ventelig være fornødent at Bonden selv settes i en Stand, der kunde give ham mere Liv og Virksomhed, og som mindre udsatte ham for andres vilkaarlige Behandling. Efter adskillige Statskyndiges Mening er det sikkerste Middel til dette Øiemeed, at ham blev forundt den samme personlige Frihed, der medfødes enhver anden dansk Undersaat. Men hvormeget har ikke Fordomme og Egennytte lagt Hindringer i Veien for Bondestandens Frihed? Proprietairerne, de i sær, der mere ved Haardhed end Lemfældighed regiere deres Underhavende, have af al Magt søgt at vedligeholde den Vorned-Ret, som først Usurpation og endelig Lovene selv tilstaaede dem. Derfor har de ved alle Leiligheder forestillet Frihedens Følger, som skadelige og ødeleggende for Landet i Almindelighed. Man har tilforn havt Exempler derpaa, og det har ikke været dem vanske-

7

295

ligt med sandsynlige Grunde at understøtte deres Mening. Bonden er den eenfoldigste af alle fornuftige Skabninger, og, under nu værende Forfatning næsten en Middelting imellem Dyr og Plante, han lever og sandser, men indskrænket til den lille Jordstrækning, hvor han først begyndte Livet; igiennem mange Generationer er han vant til den usleste Tænkemaade, et vilkaarligt Herredømme giør ham tildeels hans Eiendom usikker, han seer intet Middel til en bestandig og usvækkelig Forbedring i hans Tilstand, alting er Ham derfor ligegyldigt, og som Slave føler han Hverken Kierlighed for sig selv, for sin Efterslægt eller sit Fædreneland. Skulde han nu fra saadan en Stand med et gaae over til en fuldkommen Frihed, saa er det naturligt, at denne,, hvis Varighed endog blev ham tvivlsom, strax udartede til Selvraadighed, skadelig for ham selv saavelsom for Staten, og Frihedens Misbrug vilde da snart igien bringe hele Standen tilbage under det forrige Aag. For at hindre dette maatte Sagen angribes med megen Varsomhed, ifald Regieringen engang foresatte sig at skienke Bønderne Frihed, og at omdanne dem til Borgere i Staten, (thi en Vorned er, i det mindste efter Montesqvieus Mening, ingen Borger) Bonden maatte først lidt efter lidt vænnes til en bedre Tænkemaade og mere Menneskelighed, han

8

296 maatte begynde med en fuldkommen Overbeviisning at føle de Fordele, han kunde haabe i det Land, hvor Naturen lod ham fødes, kort sagt, hans Vilkaar maatte forbedres; hertil udfordredes, at han, med Sikkerhed for sig og Efterkommere, kunde nyde got af hvad hans Flid og Vindskibelighed erhvervede. Dette kunde skee ved Eiendom eller Arve-Fæster; derved opvaktes hans Lyst og Stræbsomhed, men denne, for at blive virksom, burde ikke savne fornøden Leilighed og Raadighed. Hoveriet maatte altsaa indskrænkes, eller, om mueligt, rent, afskaffes, (naar først Bondens forbedrede Oeconomie satte ham i Stand til at svare Hoverie-Penge.) Men at tænke en almindelig Hoverie-Frihed uden Hoved-Gaardenes Nedleggelse er at tænke en Chimære, Fra Hovmarkerne var det altsaa Begyndelsen maatte skee, med at inddele samme til flere Familier, der selv kunde drive og dyrke dem. Og i saa Henseende kan man ikke andet end berømme den Plan, der ved de Vordingborgske Domainer er begyndt at iværksættes. Dette forrige Rytter-District har maaskee af alle Kongelige Godser i de seenere Tider været underkastet de ffeste Forandringer. Allerede for mange Aar siden har dets beqvemme Beliggenhed ved andre Naboe-Godser skildt det ved anseelige Strækninger, siden skulde det ligesom en Deel af de øvrige Rytter-Godser ved offentlig Auction have været bortsolgt,

9

297

men dette blev ikke iværksat, uden Tvivl til betydelig Skade for Kongens Kasse; endelig blev det med Eiendoms Ret afhændet til Ober-Directionen for Extra-Skatten, som lod det ved tydske Forvaltere indrette efter den Holsteenske Maade. Men til sidst blev dette Gods i Aaret 1771 overdraget General-Landvæsens Commissionens Administration, og da var det der blev lagt Grund til den Plan, som Forfatteren af det anmeldte Brev her paatager sig nøiere at forklare, og hvis Fordele han med adskillige Beviser søger at legge for Dagen.

Først beskriver han Districtets Tilstand førend det kom under Land-Commissionen, og denne skal, efter Forfatterens Angivende, have været meget ufordeelagtig. Bønderne vare forarmede, Afsettelser fra Gaarde, endog for ringe Restancer, vare almindelige; hele Districtet, som udgiør over 4000 Tønder Hartkorn, og henved 60000 Tønd. Land, skal i aarlige Indtægter, fra 1758 til 1768, ikke have udbragt meer end 10000 Rigsdaler, det ene Aar at regne mod det andet, over 32000 Tønd. Land skal ligge udyrket, og de aarlige Skovbøder skal undertiden have beløbet fra 2400 til 2900 Rigsdaler (Beviis nok for Skovenes Ødeleggelse.) I Foraaret 1771 creperte 7 til 800 Heste af Mangel paa Foer og Bønderne manglede, til Føde-

10

298 og Sædekorn af alle Slags over 11000 Tønder, saa deres Ruin havde været uundgiængelig, hvis ikke Commissionen havde føiet Anstalt til en Forstrækning af de fornødneste Bester og Kornvare. Førend 1771 skal der være lagt Plan til flere Hovedgaardes Oprettelse paa Districtet, og til en Forandring i Landsbyernes gamle Agerbrug, men Forfatteren mener, at flere Hovedgaarde vilde knus tiene til at indskrænke Produkternes Formerelse, og at Forandringen med Bøndergodset medtog alt for svære Bekostninger. Derimod skal den af General Landvæsens Commissionen besluttede Indretning have været foreenet med alle muelige Fordele. Efter den skulde enhver af de tre Hovedgaarde, Vordingborg, Beldringe og Lekkende inddeles i visse Parceller eller Lodder, og bortselges med Arvefæste paa 99 Aar, mod en fastsat aarlig Canon fra 5 til 8 Skiepper Byg af hver Tønde Land, (som i de første fire Aar skulde betales med 9 Mark, men siden efter den aarlige Kapitels-Taxt,) hvilket med Beldringe og en Deel af Vordingborg Hovmarker allerede er udført, og Parcellerne ved offentlig Auction afhændede. Jordebogs Indtægterne, som af hele Godset tilforn kuns beløb sig noget over 12000 Rigsdaler, (hvorunder Forfatteren dog ikke har fundet for got at beregne Landgilde-Kornet,) skulde efter denne Plan, naar den i det Heele var

11

299

exeqveret, udgiøre over 21000 Rigsdaler, iberegnet Hoverie-Pengene af hele Godset, (da Horeriet ved Parcellerne falder bort,) Landgilde-Kornet ligeledes anslaget til Penge, og en aarlig Indtægt af de Kongelige Skove paa 2500 Rigsdaler. — Med disse Indretninger af Hovmarkerne skulde tilliige forbindes en Forandring med Bønder-Byerne, saaledes, at hver Bonde fik sine Marker for sig selv indhegnede, og nogle Gaarde, hvor det behøvedes, bleve udflyttede paa Byens Udmarker, hvilken Plan med god Lykke skal være iværksat ved fire Byer, Dyrløv, Lekkende, Skagerupe og Kiøng, dette har i sær ved Dyrløv allerede havt den Virkning at 7 af denne Byes Gaardmænd have tilbudet sig for Arvefæste paa 99 Aar og Hoveriefrihed at erlegge aarlig 10 Skiepper, og efter 8 Aar, 12 Skiepper Byg af hver Tønde Hartkorn, (et Tilbud, som neppe i Dannemark er giort nogensinde tilforn). Men foruden disse vist nok vigtige Fordele skulde den nye Indretning endnu med Tiden have langt betydeligere Følger; ved Bondens formerede Vindskibelighed skulde Jordens Cultur merkelig forbedres, de mange udyrkede Strækninger skulde forvandles til frugtbar Agerland, hvilket efter Forfatterens Calcul skulde forøge Godsets Produkter med en aarlig Tilvæxt af 180,000 Tønder Kornvare af alle Slags, og disse,

12

300

beregnede efter en Middelpriis udgiøre i Penge 360,000 Rigsdaler, som en nye Indtægt for Hele Districtet.

Dette er Brevets væsentligste Indhold, og dersom samme i et og alt havde sin fuldkomne Rigtighed, saa er det vist nok, at Danmark endnu aldrig skulde kunde opvise en eeneste Indretning, som kunde settes i Ligning med den, der er lagt til Grund for de Vordingborgske Domainer.

Men Forfatteren af Svaret paa dette Brev er heri af ganske andre Tanker, og mener at Sagen er foredraget med de groveste Urigtigheder; Han tilstaaer at Godset, da det kom under General Landvæsens Commissionens Administration, trængte til en Forbedring, skiønt Forfatningen langt fra ikke var saa slet som der foregives. Afsætningernes Hyppighed nægter han ganske, og Beregningen over Korn-Manglen ansees for uefterrettelig og overdreven. Skovene — nei ! disse Stiklerier forstaaer vi ikke! — Jordebogs Indtægterne skal i Aarene 1763, 64 og 65, aarlig Have været fra 16 til 18000 Rigsdaler, hvilket med Brevets Regning, naar kuns Landgilde-Kornet ansettes i Penge kommer temmelig overeens, den Holsteenske Indretning, skal i mange Henseender have været god, skiønt ikke uden Mangler, saa den dog vel kan gielde imod den nye; da de 4

13

301 udskiftede Byers Herligheder skal kuns være ganske usle, naar man undtager Lekkende, som fik fine slette Jorder mageskiftede med Hovmarkerne af samme Navn, men disse skal derved have lidt et Tab, som for Kongens Kasse vil blive meget føleligt. Forfatteren beviser derefter, med en Gienpart af Auctions-Forretningen over Parcellerne, at hver Tønde Land, det ene regnet imod det andet, ikke engang er ansat for 5 Skiepper Byg i aarlig Afgift, og efterat han som en Hovedfeil har anmærket, at Landgilde-Kornet, der i Beregningen over den forrige Indretning reent er udeladt, ved den nye Plan er ansat til 4860 Rigsdaler, blive de gamle Indkomster, ved Tillæg af denne Summe, i det mindste aarlig over 17000 Rigsdaler, hvorimod i den nye Plans foregivne Revenuer 21482 Rigsdaler giøres betydelige Antegnelser, f. Ex. at over 1200 Tønder Byg i Afgivt er beregnet for meget, at Prisen er anført til 2 Rigsdaler isteden for 9 Mark, at Hoverie-Pengene for høit ere ansatte, da Bonden umuelig kan svare mere end 1 Rigsd. pr. Tønde Hartkorn m. v., for alt dette afkortes ongefær 4000 Rigsd., og naar samme tilligemed de nye Skov-Intrader, der reent gaae bort, fradrages de ovenmeldte 21482 Rigsd., blive de aarlige Indtægter efter den nye Forfatning ikke engang 16000 Rigsd., altsaa ringere end de forrige. Og

14

302

uagtet Kongen paa denne Maade virkelig taber, saa skal dog en Deel af Parcel-Eierne ikke kunde rose sig af Fordelene, hvilket oplyses med et Exempel af en saadan Parcel, hvor Besidderen, i aarlig Afgivt, Renter af Recognitionen og Bygnings samt Besætnings Udgivter, saavelsom og til sin Families menagerligste Underhold, maa regne sine aarlige Udgivter til 247 Rigsd. 29 Skill., da Indtægterne, efter en anstillet Calcul, skal kuns beløbe til 194 Rigsd. 48 Skill., hvorimod, til Beviis paa Planens daarlige Indretning, en anden Parcel, hvis aarlige Afgift og Recognirions Interesse kun udgiør 78 Rigsd. 35 Skill. skal ikke kunde tilbagekiøbes for ringere end 8 a 10,000 Rigsd., og forrige Aar blev dens Afgrøde udbragt over til 1600 Rigsd., ligeledes skal en anden Parcel, for den derpaa værende betydelige Skovs Skyld, være af langt høiere Værdie, end det som virkelig er betalt derfor. Den ommeldte aarlige Forbedring i Districrets Indkomster af meer end 3 1/2 Tønde Guld, ansees for latterlig, da megen Jord slet ikke kan dyrkes, og det paa mange Steder skal være umueligt at udlede Vandet, hviket mislykkede Forsøg tildeels bekræfte.

Saa forskielligt tænke disse tvende Forfattere, og, uden at være forsynet med de behøvende Oplysnings Documenter, og med Kundskab om Stederne selv, vilde det være vanskeligt at døm-

15

303

me mellem dem. Saa meget er imidlertid vist, at hverken den ene eller den anden synes at have iagttaget den Nøiagtighed og Upartiskhed de skyldte saa vigtig en Sag, i sær i dens critiske Dage. Den første Forfatter er virkelig alt for meget indtaget af sin Plans Herligheder, og ikke sielden henrives han af en Enthusiasme, der giør ham skiødeløs nok til at begaae adskillige Urigtigheder; thi man kan dog aldrig ansee det for billigt, at Landgilde-Kornet paa et Sted skal beregnes til Indtægt, men paa et andet Sted udelades, blot for at ophøie den nye Plan; ventelig har han meent at dette Korn forhen er gaaet bort til Forstrækninger, som siden ved Bondens større Velstand skulde undværes, men endog i dette Fald vil Sagen ligesaa meget ankomme paa Underbestyrelsen ved Godset som paa Indretningen selv. Ligesaa lidet kan man indsee paa hvad Grund Skovene, hvoraf en Deel tilligemed Parcellerne ere afhændede, skulde give en aarlig Indtægt af 2500 RigSd., med mindre de ogsaa tilforn have kundet taale saadan Udhugning, og hvem tør da kalde det en egentlig Følge af den nye Hoved-Forandring; thi om Bønderne ved Fælledsskabets Ophævelse indhegne deres Marker med levende Gierder, hvorved den sædvanlige Udviisning med Tiden kunde spares, derom har Autor intet meldet, og hvad der endelig anføres om Revenuernes aarlige

16

304 Formerelse med 3 1/2 Tønde Guld vil nok blive en overdreven Beregning.

Hvad Forfatteren af svaret angaaer, da er han ligeledes uefterrettelig, hans Maade at Udtrykke sig paa, synes ofte at røbe nogen Partiskhed, og saa længe man ikke bør tillegge Folk der i Egnen en ubegribelig Taabelighed, saa længe kan vi heller aldrig forestille os, at en Parcel af 8 til 10000 Rigsd. Værdie skulde ved offentlig Auction være bortsolgt for et Spotkiøb, som det anførte. Ligesom det og paa den anden Side falder utroeligt, at nogen skulde have ladet sig tilslaae saadanne Lodder, Hvorved de aarlig maatte vente et anseeligt Tab. Dersom Forfatteren allene havde foretaget sig den Hovedgaard, af hvilken alle Hovmarkerne ere bortsolgte, og anført hvad der af samme tilforn blev svaret i Forpagtnings Afgivt, samt hvormeget hoveriegiørende Hartkorn der henhørte under denne Gaard, for derefter at bestemme Summen af Hoverie-Pengene, saa havde han derved sat enhver i Stand til at indsee den allerede udførte nye Plans Nytte eller Skade for Kongen, som Jorddrot; thi dens Vigtighed for Landet i Almindelighed bliver upaatvivlelig; men da dette ikke er skeet, saa maa vi overlade denne indviklede Sags Bedømmelse til dem, hvis Kald det er, og som dertil ere forsynede med tilstrækkelige Oplysninger og Beviis-Skrifter.

1

305 Kritisk Fortegnelse over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 20. Stykke.

No. 228.

Svar til Dem, som i de offentlige Blade Have mældet om Provst Beyers Skrifter, tillige med det, som de deri Have mældet. Selges paa Bogladerne for 8 Skilling., Stor 2 Ark. 4to.

Hr. Provst Beyer maae ikke her vente sig en stykkeviis Giendrivelse eller nogen omstændelig Besvarelse paa alle de Indsigelser, han har giort imod vor Recension. Vore indskrænkede Blade og Plan taaler ikke saadan en Vidtløftighed. Desuden kan det ikke falde os til at svare for den kritiske Journal, der nok selv, ifald den agter Hr. Beyers Svar besvarelsesværdig, tør kalde saavel Harmonien som nærværende Svar ind

2

306

sin kritiske Domstoel, for at modtage en upartistk Bedømmelse. De vigtigste Indvendinger vil vi kun fremvise i deres Svaghed; dog uden at betage Provsten sin Ret til at eske Svar af den af ham saa kaldede Concepist, saa fremt ogsaa hans Udfordring til

ham har været alvorlig. Vi skrive ikke for at forbedre Hr. Beyer eller andre af vore

Lærde, der med saa stor en Selvtillid foreene

saa middelmaadig en Lærdom, men allene for at raade vore kiære Medstuderende

fra at spilde Tiden paa at læse, og Penge paa at kiøbe slette Bøger i Modersmaalet, saa længe vi har dem bedre i fremmede Sprog. Kunde vi dog med vore korte Bedømmelser bortkyse den uforsøgte studerende Ungdom fra at blive Tilhængere af Fuskere i de theologiske Videnskaber, saa har vor Fortegnelse naaet sit heele øyemed. For disses, ingenlunde for Hr. Beyers Skyld, bør vi bedømme hans Anklagelse imod vor Recension, at de ey maaskee skulle troe, at den Har Uret, som tier. Ved at sammenligne vor Recension med Hr. Beyers Harmonie, kan enhver af Fordomme uindtaget Læser indsee, hvorvit Provstens Forsvar har været nødvendig. Ikke desto mindre vover han sig ikke allene i Feldten mod en, han beærer med

3

307

et nyt Navn af Concepist, men. betaler endog en gammel Giæld han har været i til den kritiske Journal, og en nye, Han har paadraget sig ved et Leylighedsvers, Hr. J. F. H. har skrevet til hans Forevigelse. Alle disse mange Forretninger uagtede, bliver dog Concepisten den Hovedperson, han har Mod til at fegte imod, og den sidste Fiende Han slipper. Naar vi læse Titelen til dette Svar, som staaledes lyder: Svar

til dem som i de offentlige Blade have meldet om Provst Beyers Skrifter tilligemed det, som de deri have

meldet, og saa siden blive vaer at Provsten til Slutningen sætter sit Navn til Borgen for, at han er selv den ægte Forfatter, saa kommer det os først for, som om et kiælent Barn skal svare paa noget, og i stædet for at sige: jeg har giort, bestandig nævner sig ved Navn: Peder har giort

det. Dernæst røbes ved denne unødvendige Forsigtighed en Art af Frygtsomhed for, at nogen anden skulde angive sig som Forfatter enten til det heele eller en Deel af Svaret. Vi tør trøste Hr. Beyer, ar han uden Tvivl kan være temmelig sikker at beholde ævig den Ære som den rette Forfatter til Svaret. Hvo af vore retskafne Lærde kunde vel være

4

308

tient med at blive mistænkt som Forfatter til et Svar, som giør Forstanden saa liden, og Hiertet slet ingen Ære? Begyndelsen er god, Fortsættelsen er bædre og Slutningen endnu allerbest. Med disse Ord begynder han: " det er gandske tydeligt at Concepisten til den critiske Fortegnelse over Skrifter, Tredie Aargang, Siette Stykke, No. 22. uden Beviis og uden Aarsag med Flid har søgt at tale ilde om og laste mig og min evangeliske Harmonie:,, Fælder han ikke her Dom, førend Sagen er ført, og raaber Seyer, førend han har fegtet? Concepisten skal efter hans Sigende uden Beviis og uden Aarsag med Flid have søgt at tale ilde om, og laste ham og hans evangeliske Harmonie. En gemeen og sort Tænkemaade af Hr. Beyer! Derpaa jamrer han sig over, "at Concepisten ikke vil kiendes ved hvo han er, han nævner hverken sit Navn, Opholdsstæd eller Forretning, ikke engang Bogtrykkerens Navn eller hvo han er. „ Er det ikke ret forunderligt at en Mand, som tager sig saa lærd en Mine paa, og tiltroer sig saa grundig en Indsigt foruden i alt andet, saa og i Oldkyndigheden, ikke engang har giort sig bekiendt med almindelige Begivenheder i hans eget Fædreneland! han veed ikke Bogtrykkerens

5

309

Navn eller hvor han er. Dette kunde han dog let faae at vide, endog uden at holde Spioner. Men Concepistens Navn, Opholdssted og Forretning skal nok blive ham en ævig Hemmelighed. Denne Kundskab kunde neppe være Hr. Beyer til stor Opbyggelse, den Beyer, som mægter at udlede af saadanne ham uvedkommende Tings Fortielse denne skiønne Følgeslutning, at Recensionen er et Skand-Skridt. Han maae Have et eget Begreb om Skandskrifter, naar han kan troe, at en Bedømmelse over et Skrift, grundet paa sandfærdige Beviis, som Bogens agtsomme Igiennemlæsning forsyner Kunstdommeren med, at saadan en Bedømmelse ifald den er saa uhældig at mishage Skriftets Forfatter, skal brændemærkes med det ubeqvemme Navn, Skandskrift. For os gierne Hr. Beyer! maae de gotte sig med dette Begreb. Ufordrageligt er det for den Høylærde Provst Beyer, at Recensenten har lastet hans skrækkelig lange Titel, og den behagelige Afvexling med Farver og Sprog. Derpaa svarer han: At dette ikke henhøter

til det reelle.

Deri har Provsten ret. Just derfor har vi lastet det som Pedanterie. Videre besmykker han sin Feyl, ved at give os en

6

310

lang Liste paa adskillige lærde Mænd af vores Aarhundrede, som drabelige Forgiængere, ikke allene i at fylde heele Siden med Titlen, men endog med at kaste Latin og Tydsk, eller Dansk og Latin, snart med sorte, snart røde Bogstaver imellem hinanden paa Titelbladet, og dog ere de, siger han, alle af dette Seculo; " altsaa taler her denne Kritikus enten af Vankundighed eller af Ondskab eller begge Deele. „ For at have een fleere af vores Aarhundrede, under hvis Forsæde og Beskyttelse han frit kunde synde, burde han ikke have glemt den vitberømte og over begge Rigerne faa forroste Hr. Rektor Neuchs, en Mand, som ustraffet af den lærde Verden har lyksaliggiort os med saa velsignet en Mængde velskrevne Programmater, hvis Indhold er Prophetiernes Udleggelse paa Guldhornet. Han overgaaer næsten alle, ja snart vovede jeg at sige, Hr. Beyer med i at giøre Parade med saa lange Titler, at man meer end 6 Gange maae læse sig af Aande, førend man kommer til Enden. Men ere vel ogsaa lange Titeler latterlige? Ja ere de saa, naar kortere ere ligesaa tydelige. Titelens skrækkelige Længde synes her at være ligesaa unødvendig, som om en Klæde-Kræmmer gik hen at hænge en

7

311

Stump af hvert Stykke, af de forskiællige mange Sorter, han havde i sin Bod, som et Skildt uden paa Huuset, for at sige det, enhver vidste, at saadanne Vahre pleyer man at søge i en klædebod. Skræderen kiender man jo paa Saxen, lad være han aldrig Hænger Syenaal, Traad eller Persejernet ud med. Hvo fornuftig vilde da tage Hr. Beyer det ilde op, om han havde sat en kortere og mindre buntet Titel. f. Ex. De fire Evangelisters harmoniske Forklaring. Saa kort som den er, udtrykker den dog det samme, som Hr. Beyers lange Markskriger-Fortegnelse, som synes at være giort for at lokke Kiøbere. Er Hr. Beyers Ødselhed forsvarlig, saa fortiener D. Büschings og Maknights Tarvelighed de haardeste Bebreydelser, baade fordi de har villet spare paa den røde Farve, og paa Prangen med adskillige Sprogs Sammenblanding. Overalt er det en svag Trøst for den Feyltagende, at have et stort og anseeligt Selskab af Medvildfarende. Hverken af Vankundighed eller Ondskab, eller efter Forfatterens Ord, af begge Deele har Recensenten listet sig forbi den Flok lærde Mænd af vort Aarhundrede, som Medskyldige i Beyers Forsyndelse imod Smagen, men af blot Ømhed over dem og

8

312

Ærbødighed for deres Lærdom. Hvor gierne vilde vi forvise lærde Pedanterier til forrige Aarhundrede, ja nedskyde dem til Munke-Alderen for at giøre dem desto afskyeligere, allerhelst naar Særhederne findes hos saadanne Forfattere, som ikke giver Munke-Tiderne noget efter i Lærdom. Med to Grunde tager Forfatteren sig paa at bevise, at han har Ret til at bruge det Ord μονοτεσσαρον 1) fordi der er intet Ord, som saa vel kan indbefatte det, som dette Ord her betyder, nemlig et Et-fire eller fire i et. Det er et svagt Beviis paa et Ords Beqvemhed til at udtrykke Tingen tydelig og bestemt, naar man altid skal staae ved Haanden med sit det er. Det er ligesaa gyldigt for Ordets Godhed, som det vilde være paa et Portræts Nøyagtighed, naar Skildrerne behøvede at sætte den Afskildredes Navn under, at Tilskuerne af Navnet kunde underrettes om Personen, det skulde forestille. Den 2) Grund, Forfatteren holder sig til, er, " fordi dette Ord just blev brugt i de første Sekulis eller Aarhundrede i den første Christen Kirke til Titel for de 4 Evangelisters i et sammendragne Skrifter.,, En gandske anden Sag! Harmonierne vare ikke skrevne paa dansk, som Provst Beyers. Til en

9

313

dansk Bog skikker en dansk Titel sig best, saa spare vi vor Fortolkning. — Saaledes ere Deres første Forsvars-Vaaben vristede af Hænderne paa Dem. Vi kunde anvende Deres egne Ord til Concepisten paa Dem selv med en ganske liden Forandring. Hvad

har nu den krigske Hr. Beyer her vundet ved sit Svar paa dette første Stykke? Det er ikke et got Omen for ham, at det første skulde falde

saa slet ud. — Længere tillader Forlæggeren til denne kritiske Fortegnelse os ikke, at vi maa holde Fod med Dem. Hvor gierne vilde vi giennemluge det øvrige lige saa grundige i Deres Forsvar. Hvor gierne prøve Deres Harmonie efter den Plan, De selv forelegger os, hvor gierne veye Deres Tidsregninger, mynstre Deres lærde Anmærkninger, for at overtyde Dem om, at De gierne kunde blevet hiemme. Deres Grovheder skiænke vi Dem, og Deres Skiældsord er for Deres egen Regning. Bliv saa ved at giøre Verden bekiendt med deres kristelige Tænkemaade. Endnu en Post bør vi berøre for at Viise Dem det, ingen troer, uden de selv, at de er feylfrie. S. 3. er De kiæk i Deres tredie Deklination. Michaelis skal udstaae en Lemlæstelse og ved en sørgelig Forvandling

10

314 blive til ett ganske anden Person, til Michäel. Familien uadspurt, vover De denne Afskiærelse i Enden! Michaelis er med Deres Tilladelse et Stamme-Navn, som ti Provster ikke skal være god for at forandre til Michael eller Mikkel. Saa gaae da og forson Dem med den 3 Deklination, Hvis Myndighed De har grebet til i Utide! Nok et Ord Hr. Provst! Er det som Præst eller Provst eller som en jevn Christen, De giør den skiønne Bøn til Gud for Concepistens Vel. S.. 9. n. 17. Gud skal flaae dig du kalkede Væg? Jeg beder Dem dog, ubarmhjertige Hiertekiender! giem Deres Lynild, og hold deres Tordenslag tilbage! hvorfra den Friehed saaledes at slaae fra sig med den Bibel, De saa ynkelig forstaaer at anvende. Forlad os at vi maae troe om Dem, at De er kuns en Lærling, en Begynder, i De exegetiske Videnskaber, ifald De har meent noget af den Forsvars-Tale, De har holdt for de tvende saa ofte igientagne Ord i det Nye Testamente. See eller Og. S. 11. Vi har den Svaghed, at vi hverken vil berømme Dem for Beskedenhed eller tilstrækkelig philologisk Indsigt. Rødmes De ikke ved selv at underskrive den i Vers indlænkede Lovtale over Dem S. 14, men tør tilstaae

11

315

offentlig, at De er vis paa at han ikke Har skrevet meere end han har været overbeviist om at være Sandhed: saa er Deres Ydmyghed slet ikke for overdreven. Den Ærbødighed for Deres ukiendte Fortienester, De røbe saa høy en Trang til, lader Recensenten, for ikke at hykle for Dem, eller forurette sande Fortienester, Dem savne. For denne Gang maae vi da tage Afskeed med Provst Beyer, men understaaer os neppe at gaae fra hans Aasyn, førend vi har viist os taknemmelige imod ham for hans skiønne latinske Talemaader ved at sige ham Farvel med ef latinsk Tænkesprog. Quintilian skal sige god for, at det er den skiære og ægte Latin, og Provst Beyers Svar til Concepisten være Borgen for, at det passer sig paa Magister Beyer selv. Ordene ere følgende: necesse est, sibi nimium tribuat, qvi se nemmi comparat. Deinde cum proferenda sunt studia, caligat in fole, & omnia nova offendit, ut qui solus didicerit, quod inter multos faciendum est. Quint, inst. orat. 1. I. c. 2. p. 14. edit. Gesneri.

No. 229.

Den himmelske Løber, eller en Beskrivelse over et Menneske, som tragter efter Him-

12

316

melen, og opnaaer den. Tilligemed Veyen hvorpaa han løber, samt Fodsporene, hvori han træder, saa og nogle Anviisninger, hvorledes han haver at indrette Løbet, at han kan faae fat paa Klenodiet. I al Korthed viist, og fordum i det engelske Sprog udgiget af Johannes Bunian. Men nu til de Sikres Opvækkelse, af tydsk i dansk oversat. Trykt og til Kiøs hos J. R. Thiele. Stor 5 Ark 8vo.

Atter et Skrift af Bunian, oversat af Hert. Mag. Siverud, Præsten i Gientofte. I en Tilskrift til sin Menighed yttrer Hr. Magisteren i varme Udtryk den besynderlige Høiagtelse, han bærer for Bunians Skrifter, og vi mistroe ham ingenlunde; men ere ligesaa forsikrede derom, som om hans fromme Hensigt med nærværende Oversættelse. Vi have allerede yttret vore Tanker om Hr. Magisterens Livforfatters Smag, og vi dømme. ikke anderleders i nærværende Stykke, hvis Indhold Titelen fritager os for at tilkiendegive; og hvoraf Oversættelsen er Hr. Magisteren saare værdig.

No. 230.

Thecla, eller den ved Gienvordighed og Forfølgelse prøvede Troens Dyd: Hvorudi forestilles hvilke Farligheder og Forfølgelser de

13

317

sande troende Christne ere underkastede i Verden. Udgiven og beskreven af Jakob Henrik Mørk, Sognepræst til Broe- og Losse-Menigheder i Sverrig, samt Medlem i det kongelige Videnskabers Akademie i Stokholm, Første Deel. Trykt og til Kiøbs J. R. Thiele for 2 Mark. Stor 16 Ark 8vo.

Heltinden i dette Stykke er Thecla, et ungt, deiligt Fruentimmer, hvis besynderlige Dyd og Kierlighed til Religionen sættes paa adskillige haarde Prøver i den neronske Forfølgelses Tider. Historien selv er ellers udført paa en Maade, der ikke er uinteressant, smukke Sentiments og rørende Situationer møde ofte, og Sproget er let, behageligt og flydende. Men en alt for stor Ordrighed, og adskillige alt for kiendelige Opdigtelser have vi ofte Leilighed til at opholde os over.

No. 231

Die Nachtigall, als ein Bild eines wahren, und in seinem Heiland getreuesten Christen, zum Lobe Gottes in Christo Jesu, und zur Beförderung eines himlischen Vergnügens in irdischen Dingen, entworffen von Leopold Frank Friderich Lehr, Cöthen 1758. Kopenhagen, gedruckt und zu bekommen in der Schidenstraffe bey A. F. Stein, für 4 Schill. Stor 1 Ark 8vo.

14

318 Maadelige Poesier Have vi nok af Indenlands, og prægtige Titler behøve vi ei at forskrive fra hin Side Elven.

No. 233,

Historie om de fra Norden udvandrede Folk, forfattet af Peter Fridrich Suhm. 2 Bind. Kiøbenhavn 1773. Trykt og findes tilkiøbs hos Brødrene Berling, saa og i Mummens Boglade paa Børsen No. 5. paa Trykpap. for 1 Rdlr. 1 Mk.

Dette er det femte og sidste Bind af Herr. Conferentz-Raadens Critiske Forberedelse til den gamle danske Historie, og er, lige som de forrige, forfattet med største Flid og Læsning, og kan man med rette ansee denne Samling som Critisk afhandlede Materialier, og er rigt Forraad for alle Elskere af Fædernelandets Historie. Dette Bind afhandler egentlig Historien om de fra Norden udvandrede Folk, som blev tilovers fra det næstforegaaende Bind, og ere Anglerne. Sid. 1 - 49, Friserne. 50 - 71, Sueuerne. S. 72 - 87, Alemannerne. S. 88 - 113, Juthungerne. S. 114 - 119. og Thüringerne. S. 120 -140. Herforuden findes endnu i dette Bind Fortsættelse af Fortegnelsen paa

15

319 de Bøger som Forfatteren Har i Værket anført, Indhold af det heele Verk, tvende Landkort, det første over Europæ første Bebyggelse, og Folke-Vandringerne for Christi Fødsel, det andet over Folkenes Vandringer efter Christi Fødsel i de 8 første Seculis, paa hvilke begge Korter, ikke allene hver Folkefærd med deres Vandringsveye findes betegnede, men og henviist til de Steder i Værket selv, hvor der om handles. En Tidsregning over de fornemste Tildragelser, som anføres i de 5 første Tomer af denne danske Historie, og hvorved en Aarstal i Bredden anføres i bemeldte Tomer, er en nyttig Prydelse for dette Verk, og det saa meget meere som de Historiske Sandheder, de Historiske Rimeligheder, og de Historiske Giætninger, ere aftrykte med forskiællig Stiil; en Nøyagtighed som er nyttigere end almindelig, og hvor vi i saa gamle Tider have Aarsag at undres over, at den største Deel bestaaer af historiske Sandheder, den mindste derimod af blotte historiske Giætninger. Værket stuttes med et fuldstændigt Register over alle 5 Deele, hvilket udgiør et heelt Alphabet, som for et Værk af dennes Natur og Beskaffenhed er ganske umisteligt. Det næste som kan ventes fra Herr Forfatteren er Critisk Historie af

16

320 det danske Folk, fra Odin, intil Gorm den gamle Harald Blaatands Fader.

No. 233.

Raadmand Christian Braunman Tullins

samtlige Skrifter. Tredie Bind. Kiøbh. 1773. Trykt hos Hofbogtrykker Møller og selges for 3 Mk. 12 Skik. Trykp. 25 Ark. stor 8vo.

Denne Deel af Tullins samtlige Skrifter fortsætter i alphabetisk Orden afbrudte Stykker i adskillige Materier; hvorpaa følge Tvende Breve. Det 1. om de saa kaldede underjordiske Væseners Muelighed. Det 2. om hvorvidt Dands baade kan være tienlig og uskyldig. Derefter en Tale, holden paa det store Verdens Auditorium for Mandkiønnet, og tilskreven et par Brudefolk. Evander og Alcimna et Hyrdestykke slutter Værket. Med denne Deel følger den Sl. Forfatters Portrait, stukket af Preisler. Hvad for Resten vores Dom over denne Deel angaaer, ville vi have vore Læsere henviste til denne Fortegnelses 2den Aarg. 10 Stykke No. 109. hvilken vi her ville have igientaget.

1

321 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 21. Stykke.

No. 234.

Kristnisaga, sive Historia Religionis Christianæ in Islandiam introductæ, nec non Pattr af Isleifi Biskupi, sive Narratio de Isleifo Épiscopo; ex Manuscriptis Legati Magnæani, cum interpretatione Latina, notis, Chronologia, tabulis Genealogicis & Indicibus, tam rerum, qvam verborum. Hafniæ 1773. Ex Typographeo Regiæ Universitatis apud Viduam A. H. Godiche, per Frid. Christian Godiche. 22 1/2 Ark i stor 8vo, med tven-

2

322 de Vignetter, sælges i den Mummiske Boglade paa Børsen paa fin Hollandsk Skrivpapiir for 4 Mark 8 Skil. og paa Medianpapiir 6 Mark 8 Skilling.

Det er de Lærde bekiendt, at den berømte Oldforsker Professor Anas Magnus, en indfød Islænder, har giort en anseelig Stiftelse til de Nordiske Oldsagers Bekiendtgiørelse, baade med sine efterladte Haandskrifter og Capital, og at det til at udføre denne Stiftelses Hensigt, for et Aar siden, allernaadigst har behaget Hans Kongelige Majestet at tilskikke en bestandig Commission, af hvis Arbeider dette Skrift er det første, som udmærker sig ganske fra Mængden af de forhen udgivne Islandske gamle Historier, ved den udvortes Smukhed i Tryk og Papiir, lærde og forholdsmæssige Anmærkninger, forskiællige Læsemaader, Slægtetavler, Tids-Register og fuldstændige Registere, der giøre Bogen saa meget brugbarere; men indvortes ved Textens Rigtighed, Anmærkningernes Brugbarhed og Valg, men i sær den smukke og nøyagtige latinske Oversættelse, som saa meget mindre i disse Tider kan ventes, som en Oversætter, naar han vil være troe, altid er

3

323

under en vis Tvang, og man meget sielden seer smuk Latin, endog i Originalskrifter.

Kristnisaga ansees at være skreven omtrent ved Aar 1300 af den berømte lærde Lavmand Hauk Erlendsson, som levede for og efter denne Tid, og findes her udgiven efter et Haandskrift som findes i Stifterens Samlinger; efter et andet Haandskrift paa Pergament som af Udgiverne ansees for at være skrevet først i det 14de Aarhundret, der findes paa samme Sted, og hvoraf en Prøve stukken i Kaaber sees foran Fortalen; samt efter den Udgave som Biskop Thorlacius har besørget, trykt i Skalholt i Aaret 1688, som deels er vanskelig at komme over, deels er uden Oversættelse, og ikke altid tilforladelig. Skriftet afhandler i sær den christelige Religions Indførsel i Island, men har dog ikke liden Indflydelse i den øvrige

Nordiske Historie i det Tidsrum den indbefatter, nemlig fra 981 til 1121, eller fra den første Religionens Forkyndelse ved en omvendt Islænder Thorvald og en Sachsisk Biskop Fridrich, indtil Religionen ved Tienders Paabud og tvende Bispestolers Stiftelse der var bleven stadfestet. Denne Kristnisaga findes

her udgiven med Aarstall i Bredden, forskiællige Læsemaader tagne af de forbe-

4

324

mældte Exemplarer, og Anmærkninger, som deels oplyse Texten, deels rette og forbedre Tidsregningen, forklare de gamle i Texten forekommende Vers, og deels henvise til de Steder, hvor meere Oplysning kan hentes, ved hvilken Leylighed adskillige Haandskrifters Indhold kortelig anmældes. En kort

Historie af den første Islandske Biskop Isleif, som blev indviet til Biskop i Aaret 1056. er føyet hertil som et Anhang, og indeholder adskilligt artigt om For fædrenes Levemaade; den er skreven af den lærde Islænder Styrmer, som døde Aar 1245 og er denne Historie her paa samme Maade udgiven som Kristnisaga, med Latinsk Oversættelse, forskiellige Læsemaader, og Anmærkninger om de gamle Berserker, Folk som til visse Tider, eller ved visse Leyligheder, bleve rasende, og efter de gamle Nordiske Skribenteres Beretning hverken kunde beskadiges ved Ild eller Jern; og om Hundret i Sølv, en Maade at regne Penge paa; ere blevne saa vidtløftige, at de for sig selv ere trykte bag ved Kristnisaga, og fortiene visselig Navn af et par grundige, med viidstrakt Læsning, og god Kritik skrevne Afhandlinger. Til denne Kristnisagas end større Oplysning ere de mærk-

5

325

værdigste Ting, som i Norden, fra Aar 869 til 1121, ere forefaldne, samt de Nordiske Kongers, Pavernes og Keisernes Følge, i en fortgaaende Tids-Orden anførte. Sex Stamtavler over de mærkværdigste Mænds Slægt, hvis Bedrifter i Verket berettes, ere og en nyttig Zirat for denne Bog, hvilken sluttes med tvende udførlige Registere, det første over Bogens Indhold, samt Mænds og Stæders Navne, det andet over alle i Verket forekommende Islandske Ord, deres Bøyelser og Forandringer, Hvor de kunde være vanskelige eller forvilde Læseren, deres Stamme-Ord, saavel i det Islandske, som og undertiden i de fremmede Sprog, alle de figurlige Udtryk og særegne Talemaader, der udgiøre Siælen og Livet i ethvert Sprog, som og de Poetiske Udtryk; saa at dette Register er at ansee som en god Prøve paa et Glossarium, hvilket Commissionen og har haft i Sigte dermed. Denne første Prøve fra et af saa berømte Mænd bestaaende Sælskab er dem i alle Maader værdig, og Elskere af Oldsager, Fædernelandets Historie, og Kundskab om Forfædrene, hvis Nytte ofte bliver alt for lidet paaskiønnet, have Aarsag at see Commissionens Arbeyder med Længsel i Møde, hvoraf det første vil blive Hungurva-

6

326 ka eller de fem første Skalholtiske Biskoppers Levnets-Beskrivelse, og som vi med Glæde erfare, er der allerede meget bleven arbeydet paa den udødelige Snorre Sturlesens

Norske Kongers Levnetsbeskrivelser, af hvilke man kan vente en meget bedre Udgave, end den vore Naboer, Tak skee dem endog for deres Arbeyde, Have givet os, ikke at tale om en Mængde andre Skrifter, som tiene til den gamle Nordiske Histories Oplysning, hvilke i Fortalen til Kristnisaga opregnes; og som man giver os Haab om med Tiden at see ved Trykken bekiendtgiorte.

No. 235

Specimen Exercitationum Criticarum

in versionem LXX interpretum ex Philone.

Auctore C.F. Hornemann. Gottingæ apud J.

Chr. Dieterich, 1773. 7 Ark i Median-Octav.

Selges paa Børsen for 24 Skil.

I dette lidet vel udarbeidede Skrift giver vor haabefulde Landsmand Hr. H. os et Beviis paa, hvor vel han Udenlands Har anvendt sin Tid. Den hele Afhandling vidner om en roesværdig Bekiendtskab med de 70 Fortolkere, Philo, Kirkefædrene, og det gamle Testamentes Kritik.

7

327

Den græske Oversættelse af det gamle Testamente, som bær Navn af de 70 Fortolkere, er vel ustridig et for Kunstdommerne høistvigtigt Hjelpemiddel til at forbedre den Ebræiske Text, men vilde dog være langt brugbarere, dersom den ei ved Tidens Længde og Afskrivernes Uagtsomhed var i saa høi en Grad fordervet. Hr. H. har ved nærværende Arbeide søgt at bidrage noget til dens Forbedring, og vi skylde ham Tak derfor. I en forudskikket Afhandling S. 1 — 37. giver Han sine Tanker tilkiende om denne Oversættelses nærværende Tilstand, og de beste Midler til at forbedre den. Allerede i Origenes Tid havde den ved Afskrivernes Forsømmelse tabt meget af sin første Fuldkommenhed, og just dette var det, som bevægede denne lærde Mand til at forfærdige sine Hexapla. I dette udødelige Verk søgte han ved Sammenligning af flere Haandskrifter, af de øvrige græske Oversættelser, og af den Ebræiske Text selv at raade Bod paa dens Mangler. Overalt havde han med største Nøjagtighed tilføiet visse Tegn, ved hvis Hielp man strax kunde see, hvad der af ham var bleven tilsat eller forandret, og hvad der efter hans Tanker burde udelukkes, i den sædvanlige Text. Men al denne Forsigtighed var forgieves; thi da den Afskrift af de 70 Fortolkere, som fandtes i Origenis Hexaplis, blev med Rette holdt for den nøiagtigste, og

8

328

derfor overmaade hyppig afskreven, saa foraarsagede Afskrivernes Uagtsomhed og Efterladenhed efterhaanden den allerstørste Forvirrelse, i det de ved snart at udelade, snart at forvexle de af Origenes hosføiede Tegn, giorde det næsten umueligt at adskille Origenis Tilsætninger fra Texten selv: Endog de beste blant vore nærværende Haandskrifter vise os de tydeligste Spor paa denne Forvirrelse, hvilket Hr. H. saavel ihenseende til den Alexandrinske og Vatikanske Haandskrift, som den Complutensiske og Aldinske Udgave, med Exempler har beviist. Det beste og sikkerste Middel derfore, saavidt det strækker, er at opsøge og sammenligne med vor nærværende Text de Steder af den græske Oversættelse der findes anførte hos saadanne Skribentere, som have levet før Origenes. Denne Vei har Hr.

H. valgt, og derfore lagt Philo, som den ældste blant disse, til Grund, men tillige brugt Clemens af Alexandrien , Irenæus, og de ved Sabatiers Flid samlede Levninger af den gamle Itala. Førend man kan dømme om, hvorvidt Philos Skrifter kunde bruges til at forbedre de 70 Fortolkere, maa man først vide, om Philo Har forstaaet det Hebræiske, og, om de af ham anførte bibelske Sprog ere tagne af de 70 Fortolkeres Oversættelse, eller maaskee af ham selv oversatte efter den Hebræiske Text. Den be-

9

329

rømte Joseph Skaliger har fradømt Philo al Indsigt i det Hebræiske Sprog, da derimod andre, som f. Ex. Hody og Loesner, have tillagt ham en overmaade stor. Hr. H. gaaer en Middelvei, og tilstaaer ham vel nogen, men ei en megen dyb, ei en efter Grammatikens Regler indrettet Kundskab om samme. At Philo overalt har betient sig af de 70 Fortolkeres Oversættelse, beviser Hr. H. med tilstrækkelige Grunde, og giør tillige, ihenseende til den rigtige Brug af hans Skrifter, saadanne Bemærkninger, som forraade en forsigtig og indsigtsfuld Kunstdommer.

I Hovedafhandlingen selv anfører Hr. H. blot saadanne Steder af Philo, hvor denne afviger fra de 70 Fortolkeres sædvanlige Text: Snart forbedrer han de 70 Fortolkere af Philo, snart igien denne af hiine, bruger, hvor der gives Lejlighed, Clemens af Alexandrien, Irenæus og andre Kirkefædre tilligemed de gamle latinske Oversættelser, bemærker overalt den Overeensstemmelse eller Forskiæl, som findes ihenseende til Læsearterne i de fire bekiendte Hovedudgaver af de 70 Fortolkere, og veiledes ei sielden af Phi» lo til at vælge blant alle disse forskiællige Læsearler den sande. Han indstrøer og ofte rimelige Formodninger over Oprindelsen til de forskiellige Læsearter, og Bemærkninger over den Hebræiske Text selv. Da hverken Rummet eller Øiemee-

10

330 det af disse Blade tillader os at være vidtløftig, saa vilde vi lade os nøie med at anføre en eeneste af hans Formodninger, som en Prøve paa hans Indsigter i dette Fag. De 70 Fortolkere oversætte Gen. 18, 17. de Ord המבסה אני מאברהם meen

Ved μη κρυψω εΥω απο Αβρααμ τγ παιδος μγ men

Philo læser S. ps. Apostelen St. Jakob

2, 23. siger om Abraham, at han blev kaldet Guds Ven, hvilket den Romerske Clemens, saavelsom Clemens af Alexandrien paa adskillige Steder igientage, og hos de Arabiske Skribentere faaer han bestandig det Navn af Guds Ven, ja kaldes ofte flet hen Vennen. Ikke destomindre findes der i vor nærværende Ebræiske Text bag dette Sted intet, som kunde svare til de Ord ?γ φυλγ μγ eller ?γ παιδος μγ, og Hr. H. yttrer derfore den Formodning, om ei maaskee imellem רהסאב og אִשר et Ord רחני, formedelst Liigheden med de tvende sidste Bogstaver af Abrahams Navn, kunde ved Afskrivernes Uagtsomhed være bleven udeladt. Alexandrinerne kunde med Rette oversætte רחני ved ?γ φυλγ μγ, da ei allene Navneordet רחנ hos Chaldæerne og Syrerne betyder en Ven; saaledes forklares det ogfaa Job. 24, 20. af R. Levi Gersonides, og Hr. H. selv troer, hvorudi vi dog ei med ham ere eenige, at denne Betydning er Amos 1, 11. den meest passende) men endog

11

331 Stammeordet fim, saavel i den Ebræiske Bibel selv Ps. 18, 2., som hos Araberne, har den Betydning at elske. Den Læseart τγ παιδος μγ har, efter Hr. H. Tanker indsneget sig i de 70 Fortolkeres Text fra en anden græsk Oversættelse, og han vil ei vove ganske at nægte Ordet רחנ denne Bemærkelse, da det Jud. 5, 30. synes at betyde en Pige Syreren, som oversætter:

min Tiener har uden Tvivl ladet sig bedrage ved Tvetydigheden af det grædske ncu/toc. Men da baade den Samaritanske Text og de gamle Oversættelser, den Syriske undtagen, komme overeens med vor nærværende Ebræiske Text, saa bruger Hr. H. den roesværdige Beskedenhed og Forsigtighed, at han, alle disse Rimeligheder uagtet, dog ihenseende til den ei understaaer sig at bestemme noget med Vished. — Nær havde vi vovet det Ønske, at Hr. H. paa den Bane, han med saa roesværdig en Iver har begyndt at betræde, maatte blant vore studerende Medborgere finde mange Efterfølgere, men vi tage strax vore Ord tilbage, og erklære selv vort Ønske for urimeligt; thi dertil vilde dog vist udfordres noget meer end Dogmatik. Mængden sover saa trygt, og fornøier sig med hen søde Drøm, at de, ved at lære det første, det beste dogmatiske Collegium uden ad, kunde erhverve sig ei allene Adgang (thi dette lod sig maaskee

12

332

endda undertiden giøre) men endog Ret til de vigtigste Embeder i Kirken. Vi vilde lade dem sove i Fred, det skulde jo være Synd at vække dem!

No. 236.

Tentamen Descriptionis Codicum Veterum Aliqvot Græcorum Novi foederis Manuscriptorum, qvi in Bibliotheca Cæsarea vindobonensi asservantur & qvorum nunqvam antea facta fuir collatio vel plena descriptio. Accedunt fragmenta & parerga varii generis in hisce codicibus reperta, una cum speciminibus Characterum Græcorum æri incisis. Autore Hermanne Treschow, Prof. Theolog. in univers. Hauniensi. Havniæ 1773. Typis viduæ Godiche. Selges i den Mummiske Boghandling paa Børsen for 5 Mark. Stor 9 1/4 Ark. 8vo, Skrivpapiir med 4 Kobber-Tavler.

Ægte Kiendere af kritisk Smag og Indsigt vil blive Hr. Prof. Treschow ikke saa liden Tak skyldige for det Værk, han her skiænker den lærde Verden. Haandskrifter af det keyserlige Bibliothek i Wien, som enten hidtildags endnu ikke vare efterseete, eller tilgavns sammenlignede og undersøgte, blive her confererede. Adskillige Stumper og Tillæg, som forefandtes i disse Haandskrifter, føres

13

333

her for Lyset tillige med Kobber over Stii« len i disse forskiællige Kodices. Efter Tilskriften til vor mageløse Arve-Prinds komme vi til Forfatterens Forerindringer. Strax i Begyndelsen synes Hr. Treschow enten at røbe for liden Tillid til Læserens Upartiskhed, eller for stor en Ydmyghed og Ringeagtelse for sine egne Fortienester. Kan end Læseren ikke i dette hans Arbeyde spore hans Vittighed; saa vil de dog lede efter Beviis paa hans kritiske Indsigt, eller ham til Ære troe, hans Beskrivelser og Beretninger ere ligesaa vel en Frugt af hans kritiste Lærdom, som af hans flittige og utrættelige Taalmodighed, En alt for stor Beskedenhed kunde snart skade Forfatteren. Ingen uden de, som har opofret sig til dette Mørke Arbeyde at konferere Kodices, kan viide, hvilken Indsigt endog i Smaating, og Haardførhed, der behøves for at holde ud under Arbeydet. Skriftet selv taaler ikke noget vitløftigt Udtog. Ikke heller kan vi giøre Elskere af den Videnstab mindste Tieneste dermed. De vilde nok selv bruge deres Rettighed til at læse Bogen, og benytte sig af den, som et umisteligt Tillæg til Mills, Kusters, Bengels, Wetsteins og Semlers Arbeyder i dette Fag. Vi rose Professoren, at han har skrevet dette

14

334

lille Verk paa Latin, for at blive læst af flere end dem, som kun forstaae tydsk, men havde dog ventet en større Reenhed i Latinen end den vi har truffet næsten overalt, hvor det latinske Sprogs Armod dog ikke nøder til at udtrykke sig ulatinsk. Det er saa fortrædeligt nok at læse og benytte sig af saadanne Skrifter, at vi ey behøve at forøge Modbydeligheden ved saa tung og uforstaaelig en Skiil, som befaler os hvert Øyeblik at tænke tydsk eller dansk ved larinagtige Udtrykke.

No. 2Z7.

Vor Frelseres JEsu Christi Levnets Historie fra hans Daab af indtil hans Himmelfart. Oversat af det Tydske. 1ste Deel. Kiøbh. 1773, Trykt hos Hallager paa det typographiske Selskabs Bekostning og selges for 3 Mk. Skrivp. og 2 Mk. 4 Skil. Trykp. Stor 15 1/2 Ark 8vo.

Dersom vi maae bedømme en Bogs Vigtighed og Fortræffelighed af den almindelige og udbredte Nytte, dens Læsning kan forskaffe, saa fortiener nærværende ypperlige Skrift, saa got som noget, vor Berømmelse og Anpriisning. Vi takke derfor billigen vor berømmelige Hr. Professor Kall, at han har skaffet Bogen en hældig Oversætter, maa-

15

335 skee i sin egen yngste Broder, saafremt vi maae troe Rygtet. Med saadanne Kienderes skiønsomme Val iblant den Mængde Skrifter, Tydskland river fra sig, bliver Fædrenelandet bædre tient, end med de ynkelige Originaler, som paa nogen Tid har oversvømmet os fra de Kanter af Landet, hvor Mørket skiuler Mængden og Enfoldighed Folkenes Veyledere. (Vi glemme ikke saa let en Beyers Harmonie, som han vil true os til anprise som god og nyttig.) For dette læseværdige Skrift, hvis første Deel vi have for Øyne, behøve hverken vi, eller nogen, at være Tolk. Det er et herskende Ønske, at de øvrige Deele jo før jo heller maatte følge i Hælene paa denne. Foredraget er fatteligt og Stilen underholdende og behagelig. No. 238.

Huusholdnings-Kiernen af danske Lov om Landvæsenet, med hosføyede Betænkninger og Afhandlinger, samt et fuldstændigt Register over begge Dele, af Iver Elkier, Ober- og Under-Rets Procurator. Anden Deel Kiøbh. 1772, trykt og tilkiøbs hos Godiches for 2 Mark 8 Skil. 14 Ark. 8vo.

Denne anden Deel af Hr. Elkiers Huusholdnings Kierne bestaaer, foruden Registeret, af 10 Capitler, hvori handles om Fiskerie, om Tien-

16

336

de, om Jagt, om Skove, om Veye, om Konge- og Frie-Reiser, om Græsning og Creatures Bevogtning, om Stald-Øxen, om Bier og vilde Dyr, og om Møller.

I Almindelighed har denne Deel samme Fordeele og samme Mangler, som den første, om hvilken vi tilforne under No. 437. af Fortegnelsens forrige Aargang have sagt vor Meening. Den kan virkelig ansees som et udførlig Real-Register over de Anordninger, som vedkomme Landvæsenets forskiellige Grene, henbragte under visse generelle Classer, og i saa Henseende kan den for Landmænd være til betydelig Nytte. Vi troe gierne at Forfatterens Hensigt har været, at bringe Landvæsens Lovene i et slags System; men i saa fald har han merkelig forfeylet sit Øyemeed, her er kuns liden Orden og ikke megen Sammenhæng; Materierne ere sielden rigtig inddelte og ikke nøye nok udviklede: undertiden indblander han oeconomisike og politiske Anmerkninger, f. E. den om Skovenes Nytte p. 21. og hans Forslag hvorledes Tienden kunde fastsettes til Korn eller Penge; men Forfatteren er neppe nogen stor Politikus, og endnu mindre Philosoph. Hele Skriftet beviser denne Sandhed: vi behøve f. Ex. kuns at tage hans Inddeling af Jagten, som Hr. Elkier forsikkrer at bestaae af 4 Dele, nemlig: Kongens Jagt, Betienings-Jagt, Enemerks Jagt, og Fælleds-Jagt — hvilken Logikus!

1

337

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 22. Stykke.

No. 239.

Juridiske Tanker eller Betragtninger over den Norske Lov, igiennem alle dens Artikler ved Jens Christian Lovum Prokurator. Første Tome. Kiøbenhavn, trykt hos Aug. Frid. Stein 1772. Stor 216. Sider i 4to. Selges for 5 Mk.

Foran disse Betragtninger Har Forfatteren fat paa et Blad for sig selv 4 Figurer, som efter den derhos føyede Forklaring skal forestille 4 forskiællige Budstikker, af hvilke den første, bag fra at regne, bruges i Raabøygde Laugets; den anden i Aggers og Foloug-Fogderie; den tredie 3 Miile fra Christiania oppe i Landet, og den fierde er

2

338

Præste-Stikken dvs. den, som almindelig bruges i de Ærender, der vedkomme Kirke-Tienesten.

Derefter følger Fortalen. Vi ere eenige med Forfatteren, naar han i Begyndelsen af samme siger: "Flittig Arbeydsomhed i enhvers Kald er ingen Last," men vi troe neppe, det hører til Hr. Lovums Kald at COMMENTERE over Norske Lov, og vi formode de fleste af hans Læsere ville ansee vor Tvivl beføyet. Det er vist, at Lovkyndigheden (vi tale her om den Danske og Norske) hidindtil har haft ligesaa stor Mangel, som andre Videnskaber overflødig Forraad af Fortolkere og Textudleggere. Vi savne indtil denne Dag en fuldstændig Æxegesin over Lovbogen. Vi savne philologiske, historiske, kritiske Anmærkninger. Vi føle denne Mangel saa meget mere, som Texten selv er fuld af forældede Ord og Talemaader, heele Artikler, ja Kapitler ere grundede paa ældgamle Anordninger, tagne af gamle, tildeels fremmede Love, som den unge Jurist ey uden stor Bekostning og megen Tids-Spilde kan skaffe sig Kundskab om, vigtige Stykker ere tildeels ophævede, tildeels forandrede og ved nyere Befalinger forklarede, den beste Hermeneutik er desuden utilstrækkelig til at finde allevegne Lovgiverens Billie

3

339

i hans Ord, de authentiske og usuelle Forklaringer ere paa mange Stæder ligesaa uundværlige for den praktiske Lovkyndige som Texten selv. Saa stor er den Fortjeneste, men tillige saa vigtigt, saa vanskeligt er det Arbeyde at veylede den unge Lovkyndige til Lovens sande Meening, rigtige Forklaring og Anvendelse. I vore Tanker er Hr. L ... vist ikke den Mand, der burde legge Haanden paa dette Værk. Vi ønske Ham til Lykke, at han efter sit Sigende har fundet Nytte og Fornøyelse ved at sammenskrive disse Tanker, men befrygte meget, at, endog maadelige Jurister ved at giennemlæse dem vil savne begge Deele. Os er det gaaet saa. Ikke grundige eller vigtige Undersøgninger, ingen fiine Bemærkelser eller vel opløste Tvivl bør man vente sig i disse Betragtninger, men kun de almindeligste Ting, som enhver Lomme-Prokurator undseer sig ved ikke at vide, Citationer af hverdags Forordninger, ofte der, hvor man mindst ventede dem, og det, som endnu er værre, urigtige Forklaringer, halvudførte Materier, lemlæstede Beviiser, forvirrede Inddelinger, og næsten paa hver Side en Hob unyttig Snak, som, langt fra at give Texten noget nyt Lys, snarere forvilder, i det mindste trætter Læseren, indtil Kiedsommelighed og Væmmelse. Forfatterens

4

340

Foredrag er intet mindre end tydeligt, hans Stiil ureen, fortrædelig og skiødesløs lige indtil Forskiæls-Tegnene. Men vi have med en Prokurator at giøre, der ikke slipper os uden Beviis i Sagen. Han og Læseren bør fyldestgiøres.

S. 1. "Indholden (af Kongeloven nemlig) er, som forhen sagt, for Kongen, men ey for Undersaatterne." Forhen findes det slet ikke sagt, ej heller noget hvoraf det bør sluttes. Paa hvad Maade Konge-Loven kan være Kongedømmets rette Grund og Grundvolds Lov, Reglen, der bestemmer Eenevolds-Magten, den Lov, hvorpaa danske og norske Lover funderet — og alt dette tilstaaer Hr. L. uden at dens Indhold er for Undersaatterne, derom skylder Author sine Læsere en Forklaring, som han neppe er i Stand at give.

S. 5 og 6. "Et er at vide Lovens Ord; et andet er at forstaae dens Meening. Et reent JUDICUM, et godt Begreb udfordres til begge Deele." — Med Hr. Lovums Tilladelse udfordres hverken reent JUDICUM eller godt Begreb til det første, men kun Hukommelse. Skade, at Author ikke siger sandt! Besadde alle de, der blot vide Lovens Ord nødvendig de anførte Egenskaber, da skulle der ey findes saa megen

5

341

væmmelig Snak i Tingprotocollerne, vi skulle da ej have Saa mange Lov- og Sag-Fordærvere, ikke Saa mange ødeleggende Rabulister, ikke Saa mange afsmagende og uskiønsomme Betragtninger over Lovene; o. s. f. Ved denne 1 B. 1 Cap. 4 Art. havde vi ellers ventet nogle af de bekiendte Juristers Principia, som Author lover i Fortalen. Dog — Praxis var da neppe blevet en Lov. ”At dømme efter, eller grunde nogen Dom paa Praxi siger Forfatteren kan ey forsvares,

uden naar, som sagt er, Praxis er bleven en Lov." Kan den da blive en Lov hos os, og hvorledes bliver den det? hvor er

det sagt i Forveyen? vi finde ikke et Ord

derom, ikke et Ord til Besvarelse paa saa mange bekiendte Indvendinger mod Praxin, og vi ønskede i det mindste, Forfatteren havde kaldet den authentiske Forklaring til hielp, som findes i Forordn. 13 Aug. 1734. Art. 2.

S. 7. "Ingen Dommers Embede

eller Forretninger skal de (nemlig Øvrigheden) dirigere ikke heller bør de tvinge nogen at efterlade sin Ræt til alt for

stor Skade." Men vel, naar Skaden ey er alt for stor, skulde man tænke! — vidre; "langt heller soutinere den Fattige, som klager til hans Ret end den Formuende i hans Uret, hvorom Lovens 3 B.

6

342

1 C. 2 og 3 giver Friehed." Hvilket barbarisk Sprog!

S. 8. Værne-Ting deriverer Hr. L. af det Verbum være. Uden Tvivl en ganske nye Opdagelse. Vi troe med vore beste Lovfortolkere, at Værn dvs. Beskiærmelse, Forsvar, er Stamme-Ordet. Af hvad Aarsag Hr. L. forkaster denne Derivation er os ubekiendt. Men, naar han S. 9. definerer Værne-Ting, at "det er „den Jurisdiztion, ved hvilken enhver Dommer efter den ham af høyeste Øvrighed forleente Myndighed kan dømme i alle under hans Jurisdiztion sorterende Sager, hvilken Rettighed Kongen har givet ham & c." da begribe vi ikke engang hvad han har villet sige, og man vil af al denne utydelige Snak neppe kunde udlede, hvad Værne-Ting er, eller ikke er. I vore Tanker kan derom intet fuldstændig Begreb haves, uden at see hen til Parternes Stand, Boepæl, Sognenes Beskaffenhed o. s. v. Men herom har Hr. L. intet, intet om Forskiællen paa ordinair og privilegerit, paa almindelig og særdeles Værne-Ting, der igien er visse Personers eller Sagers; Og, fordi han hverken har fastsat eller fuglt disse Grund-Begreber, derfor hersker saa megen Utydelighed og Forvirring i hans følgende Betragt-

7

343

ninger ovre dette Capitel, besynderlig Art. 3. hvor man finder 3 Sider fulde af deels Exempler paa, deels Undtagelser fra Artikelen, kastede imellem hinanden uden Orden og Skiønsomhed og ledsagede til Slutning af en ligesaa uforstaaelig som ufuldstændig Tabel over de Sager, der, som Overskriften lyder, drages fra Værne-Ting.

S. 9. "Ved Kongens naturlige Børn maa forstaaes Güldenløverne og deres Descendenter Danneskiolder." Hvoraf beviser Hr. L., at dette Beneficium strækker sig og til Descendenter, og hvorfor maa ingen uden Güldenløver nyde godt deraf? Ventelig har Forfatteren læst Kongens, men da Artikelen siger Kongernes naturlige Børn, saa er denne indskrænkede Forklaring uden al Grund.

S. 133. Ey at tale om andre Steder, forekommer en Prøve paa Hr. L. Kundskab om vor gamle Love: "Overkiøbmænd siger han ere de fornemmeste Stadens Kiøbmænd" Neppe har han laant denne Forklaring af Christ. 4 Reces (om os mindes ræt 2 B 3-5) hvor Overkiøbmænd først nævnes. Oerkiøbmanden var kun een, men havde tvende Kiøbmænd med sig, som af begge Parter bleve valgte. Forord. 16 Apr. 1681. Cap. 4 har i Steden for een

8

344

Overkiøbmand tilladt to eller flere gode Mænd, hvis Afsigt inden 8 Dage skulle indstævnes. Dog tillader den og Parterne, om dem synes, i steden for denne Proces at voldgive Sagen. Den seeneste Commerce-Forordn. 4 Aug. 1742 Art. 22. fastsætter selvsamme Indrætning. Den nævner ikke Overkiøbmænd men 2 eller fleere gode Mænd, hvis Sigelse ikke for Byefogden, som Hr. L. foregiver, men for Magistraten eller næste Overdommer indstævnes. At dette synes at være Hr. L. ubekjendt, og man vinder intet ved at læse hans Forklaring over denne Artikel uden maaskee nogle urigtige Begreb, som man ellers skulde undgaaet.

S. 151. "Laug-Rattes-Mænd kaldes

de, fordi de tilforn udnævnes af Laug-Manden." Hvoraf har da Laug-Manden sit Navn? Hvad lærer man vel af saadanne Ordforklaringer? — at Hr. Lovum er ligesaa god Philolog som Greget Os fore-, kommer det ellers at Forfatteren her har skrevet Noten ohne Text. Hvad Loven kalder Lav-Ret, Lav-Mand o. s. f. idet nævner han Laug-Ret, Laug-Mand og giør Ordet ukienbelig. Dog dette kunde vi skiænke ham, men at hans Forklaring er tvertimod Loven, at han paabyrder Læseren Usandheder og modsiger sig selv i den klareste Sag er utilgive-

9

345

ligt. Havde Forfatteren læst den følgende 2den Art., kunde han vel aldrig forfaldet paa saa urimelige og forvirrede Forklaringer. S. 153. Lader han Byefogden og Fogden udnævne dem uden at føle, at han modsiger sig selv. Amtmanden som dog er den første Loven vil, der skal udnævne disse Mænd, har det ikke engang behaget Hr. L. at nævne.

Men vi maatte afskrive hvert andet Blad, om vi skulle anføre alt, hvad der er forekommet os urigtigt uordentligt og uforstaaeligt, ej at tale om alt det unyttige, og vore Læsere ville vist vide os liden Tak, om vi trættede dem med en vidtløftig Recension af et Skrift, som dette, der desuden i Følge sin Plan intet Udtog taaler. Er par Steder kunne vi ey undlade endnu at anmærke, da de Viise Forfatterens Gave til at opløse og udvikle tvivlsomme Spørsmaal: Her ere de: Sid. 27. "Det er en almindelig Regel, at Sagsøgeren bør følge Sagvolderens Forum; thi naar jeg stævner en anden for sit Værne-Ting, og han i samme Sag har Contra-Prætensioner paa mig, kan han ved Contra-Stevning obligere mig til at lade samme paadømme af een og den samme Dommer. Raison: hvor jeg indsætter min Sag, indsætter jeg og min

10

346 Person." Kort og tydeligt! — Fremdeles: „Men Spørsmaal: Om en Proprietair enten han er Greve, Baron eller anden Adelsmand, saggiver sin Landbonde, Huusmand eller andre, at have hemmelig hugget i hans Skov og derfor sigter ham, som Tyv efter L. 6 B. 17 C. eller og en anden Rangs-Person overfalder en fattig Mand og Bonde, eller andre saadanne, mod Ære nærgaaende Beskyldninger, og saadant ey kan bevises; Om da Sagreyseren skal blive samme Mand efter dito Bogs 17 Cap. 11 Art. og 21 Cap. 2 og 6 Art." Hvad denne Qvæstion har at giøre paa dette Sted, indsee vi slet ikke. Opløsningen er saadan: "Ambitionens Raison (Me-ba-fi-o- po-dol-sky!) giør, at man saadan Sag ikke anlegger uden Vished om at bevise Faztum. Men skeer det ikke, synes mig at tænke for haardt, om saadan Proprietair skulle lide efter den bogstavelige Lov; thi Conseqvencen aarsagede altsaa større Straf for ham, end Loven har meent ved saadan Begivenhed imellem Mand og Mand af lige Stand. Straffes bør han, og det følelig efter Evne, med Bøder og honorable Erstatningsgivelse til den uskyldte. Følelig, saaledes at det kunde blive Beskylderen ligesaa mærkelig, som

11

347

Beskyldningen var den Beskyldte & c. & c. & c.!" Hvo der kan udstaae dette ufordøyelige Sted med Taalmodighed bør til Belønning forskaanes for følgende.

S. 172. "At vægre noget i Protokollen indført, som bør indføres, maa ingen Skriver; Dommeren kan paalægge eller advare ham derom, og vil han ikke endda, da for Rettens Spilde indstævne ham til Oberhof-Retten, hvor han vist bliver straffet med 60 L. Sølvs Bøder, foruden at erstatte den Forurettede Skaden; Ellers formeener jeg, at Dommeren i saa Tilfælde kunde have Magt og lættere forsvare, heller at tage Protokollen fra Skriveren med Magt end lade Retten spilde." Vi troe gierne at der gives Tingstude, nedrige nok til at ønske Dommer og Skriver i Haar paa hinanden paa Retfærdigheds og Anstændigheds Bekostning, men aldrig havde vi ventet, at en Mand der giver sig af med at lære andre Rettergangen i et offentlig Skrift turde giøre saa barnagtige (vi ville ikke sige dumdristige og uforskammede) Forslag. "Men, hedder det fremdeles, naar det derimod vil sættes mig, at Vold og Magt er Lovens Forbud overalt, og hvor skulle den da bruges for en Ret til offentlig Forargelse, saa falder jeg strax fra mit

12

348 Propos, og deklarerer som det lovligste og retteste Middel, at Dommeren lader sammenhæfte nogle Ark Papiir, disse igiennemdrage, paginere og forseiglet forsyne af Laug-Rettet." Ilde, at enhver, som ikke længere kan nægte sig den Vellyst at see sit Navn som Forfatter paa et Titelblad, troer sig strax berettiget til at paabyrde Publikum sin raa Kundskab og umodne Indsigter!

Denne første Tome indeholder kun Betragtninger over de 12 første Kapitler i N. L. 1 B. Men Fortalen, som det synes, truer os baade med Fortsættelsen og endnu desuden med et andet Værk som Hr. L. mellemstunder uddrager af de gamle danske og Norske Love, af Stampes, Høyers, Hesselbergs Collegier, af Clitau, Burlamaqve, og Hedegaard, hvoraf han efter Sigende ikke saa meget har betient sig i nærværende Værk, vi troe ham vist paa hans Ord, men ønske tillige, at, om Hr. Lovum endelig vil skrive meer, han da ey tager i Betænkning at uddrage af andre langt hellere, end at fylde Papiret med Usind, og udkramme sine egne Vahre. No. 240.

Forslag til en Land-Værns Indretning i Dannemark. Kiøbenh. 1770, trykt og tilkiøbs hos Godiches for 1 Mk. 5 Ark. stor 8vo.

For

13

349

For en Stat, som Danmark, der næsten paa alle Sider omringes af Søen, vilde en vel indrettet Landværn være af en betydelig Nytte, for i paakommende Krigs-Tilfælde at kunde saavel i en Hast, som med Eftertryk forsvare sine Grændser; Sagens Vigtighed har bevæget vor patriotiske Forfatter at levere nærværende Plan til en saadan Landværns Oprettelse uden Vidtløftighed og uden store Bekostninger; Som en Grund-Sætning i Planen antages, at alle Agerdyrkernes Sønner, ingen undtagen, skulde fra deres 16de Aar indskrives som Soldat, og at ingen, uden at tiene i 6 Aar, maatte faae nogen Gaard eller Huus i fæste. Ved at regne en Soldat paa hver 8te Tønder contribuercnde Hartkorn (og denne Beregning er vist ikke overdreven) vilde Landværnen efter hele Danmarks Hartkorn udgiøre 40000 Mand, uden at den staaende Land-Milice eller Recruteringen til de gevorbne Regimenter derved behøvede at lide nogen Afgang. Denne Landværn kunde inddeles i Den Bevæbnede, fra 24 til 36 Aar, den Øvede fra 36 til 46 Aar og Reserverne fra 16 til 24 og fra 46 til 50 Aar. For at spare Bekostningerne, i sær i Førstningen, skulde den bevæbnede Classe kuns udgiøre 5200 Mand, som inddeles paa de 13 staaende Batailloner Landfolk, og da hver af disse bestaaer af 4 Compagnier, saa fik hver Compagnie 100 Mand bevæbnede Landværn foruden øvede

14

350

og Reserver. Ved denne Landværns Indretning behøvedes i Freds-Tider (ved paakommende Krig maatte hver Bataillon Landværn have sine egne Officerer) ikke andre Ober- eller Under-Officerer end de allerede ved Landfolket staaende, hvilke kunde ved Øvelserne assisteres af de fermeste og dueligste Land-Soldater; Over heele Mandskabet maatte til hver Landmilice-Session leveres en Inddelings-Rulle, samt en aarlig Af- og Tilgangs-Liste, efter Forfatterens hosføyede Schema. Landværnen behøvede ingen Uniform, enhver kunde bruge hvad Klæder han havde, kuns at ingen blev tilladt paa Øvelse-Pladsen at møde med Hue paa Hovedet eller Træeskoe paa Fødderne, hvorved de giøres dorske, tunge og ubeqvemme, — Øvelse-Pladsen maatte være ved hver Sogne-Kirke, og Øvelserne skulde af den bevæbnede Landværn foretages hver Søndag i de 3de første Aar, men siden kuns hver 4de Søndag. Til hver Bataillon maatte haves 400 Gevæhrer og ligesaa mange Bajonetter og Krudthorne, af Gevæhrerne bleve 320 Stykker af det Slags som Infanteriet sædvanlig bruger, mens 80 Stykker maatte være gode Kugle-Rifler, hvormed 20 af de dygtigste Karle i hver Compagnie skulde forsynes. Den saa kaldte øvede Landværn fik for det første ingen Gevæhrer, som dog i paakommende Krig uden stor Vanskelighed kunde forskaffes, saa at denne Classe ligeledes skulde være af megen Nytte, endog uden sædvanlig Udrustning.

15

351

Landværnens fornemmeste Øvelser maatte bestaae i Opstillingen, Marcheringen, Vendningerne og Skydningen, af hvilken Riffel-Skytterne tillige maatte lære den fuldkomnere Deel, nemlig at treffe accurat til et vist Maal. Til at opnaae denne Færdighed, hvis fornemmeste Hoved-Regler Forfatteren angiver, kunde de opmuntres ved smaa Præmier, hvilke Forfatteren haaber, at vor Patriotiske Landhuusholdnings-Selskab, ved Planens Fuldførelse, vist vilde findes villige til at udsette, for at befordre saa vigtigt et Øyemeed til Statens Sikkerhed — Naar Landværnen saaledes blev indrettet til Landets og Kysternes Forsvar, saa maatte Kiøbstæderne tillige forsynes med de nødvendige Canoner, og Brandfolkene derved bruges som Artillerister, og da disse Indretninger fordrer endeel Ammunition, saa maatte hvert Stift have et Krudt-Taarn, og deri en Forraad af 800 til 1000 Centner Krudt, samt den behøvende Mængde af Canon-Musket- og Riffel-Kugler. For at vedligeholde Orden og Nøyagtighed ved Landværnen, maatte den i de første trende Aar mynstres engang aarlig, men efter den Tid behøvedes Mynstringen ikke oftere end engang hvert tredie Aar.

Bekostningerne paa denne hele Indretning, som maatte bestrides uden nye Byrder for Kongens Casse, skulde ikke kunne blive meget betydelige. Forfatteren regner, at for Jylland som den største Provinds og den han fornemmelig har havt for Øye, skulde Udgivterne til Krudt-Taarnene, Riflerne, (thi de ordinaire Gevæhrer maatte Tøyhuset levere)

16

352

Krudt og Kugler, saavelsom til Canon-Lavetter (da Tøyhuset ligeledes, foruden de Canoner, som findes i Kiøbstæderne maatte afgive de øvrige) ikke kunde udgiøre meer end 16000 Rigsdaler, som paa Landet reparteres saaledes, at af alle ved Retterne protocollerende Obligationer blev af Eyerne svaret eengang for alle 1/8 p. C., af Jyllands 360 Herregaarde, maatte de 160, som have over 300 Tønder frie Hartkorn, svare hver 20 Rdlr., de øvrige 200 som have over 200 Tdr. frie Hartkorn (hvad her forstaaes ved frie Hartkorn indsee vi ikke) betale hver 15 Rdlr., 300 Præster, som have over 400 Rdlr. aarlig Indkomst svare a 5 Rdlr., de øvrige 300 hver 3 Rdlr., dette i alt udgiør 13600 Rdlr, Resten som er 2400 Rdlr. betales af Kiøbstæderne.

Dette er Forfatterens Plan, og vi maa tilstaae, at vi overalt synes at spore den redelige og fornuftige Patriot, der blot skriver for at tiene sit Fædreneland og sin Konge. Sagen i sig selv fortiener virkelig, efter vor Skiønsomhed, Vedkommendes Opmerksomhed, og vi ønskede, at den maatte underkastes deres nøyere Eftertanke, vi tvivle ey heller paa, at jo den Commission, som det allernaadigst er opdraget at undersøge Militair-Etatens Forfatning, heri vil vise sin virksomme Pligt, og til dennes høye Medlemmer, som competente og skiønnende Dommere, indstille vi vor militariske Patriots foreslagne Landværn.

1

353

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 23. Stykke.

No. 241.

Scriptores rerum Danicarum medii ævi partim hactenus inediti, partim emendatius editi, qvos collegit, adornavit, & publici juris fecit Jacobus Langebek, Sacræ Reg. Maj. á Consiliis Status, & Tabularii Sanctioris Præfectus. Tom. 2. Hafniæ 1773. Typis Viduæ Andreæ Hartvici Godiche, per Frider. Christ. Godiche. Fol. 7 Alphabeter og 3 Ark med 6 Prøver af Skrift stukne i Kaaber, og 2de genealogiske Tabeller. Sælges hos Forfatteren paa Nyetorv paa Trykpapier for 3 Rdlr. 3 Mark, og paa Skrivpapiir for 5 Rdlr. 5 Mark. Subscriptionspriis.

2

354 Foruden den Roes, som den første Deel af dette Verk, der giør baade sin Forfatter og heele Nationen Ære, fortiener, tilkommer denne desuden den, at indeholde for den største Deel forhen Utrykte Skrifter, som ikke have tilforn været brugte, ja og for en Deel ubekiendte af de fleste Lærde, som have anvendt Flid paa Fædernelandets Historie; vel undskylder Forfatteren sig for at han haver indrykket nogle Stykker, som ikke vare anmældte i hans første Plan, og hvoraf i dette Bind forekomme 18, men da disse deels ere rare at komme over i store Samlinger, deels aldrig tilforn udgivne, ere vi visse paa, at Forfatteren med den Forandring vil fortiene Tak af alle Fædernelandets Histories Elskere. Vi ville kortelig anmælde de 39 Stykker, som nærværende Bind indeholder, og vise Læseren hvad han i et hvert af dem kan vente, og da møder os først 34.) Chronicon de gestis Normanorum in Francia, ab Anno Christi 833 ad annum 896. S. 1-9. Denne Krønike er i Tallet den 34te, da der i det første Bind vare 33; thi Forfatteren vedbliver den samme Rad af Tal, hvilket han i de følgende Bind og har foresat sig at iagttage. Denne Krønike er tilforn udgiven af Duchéne, og skreven i det 9 eller 10 Aarhundret af en ubenævnt, som lader til at have været en Hollender eller Frislender. 35.)

3

355

Petri Olai Excerpta Normannica & Danica ab anno 841 ad 1050. S. 10-17. ere udgivne af samme Bog som No. 14. i det første Bind, og af samme Beskaffenhed. Endskiønt nu denne Petrus Olai er yngre, end han kunde selv for sin egen Person have Sted blandt Middelalderens Skribentere, kan dette dog tiene til at sammenligne, og kanskee rette et eller andet i de ældre Skrifter, som ofte findes feylagtig aftrykte, men hvilke han har havt, i det ringeste til deels gode Haandskrifter af. 36.) Breve Chronicon Danicum ab anno 841. ad annum 1006. S. 17-18. er tagen af Stephanii Chronologiæ Danicæ Systemate, som findes i den Upsaliske Bogsamling. 37.) De Nortmannorum gente & Principibus, qvi etiam obtinent partem Galliæ. S. 18. 19.; og 38.) Narratio de Normannorum gestis circa Parisiacam urbem tempore Caroli Calvi Regis Francorum. S. 20-25. ere tilforn udgivne af Duchesne. 39.) Fragmentum vetus Islandicum Historico-Geographicum de Rebus Dano-Norvegicis. S. 25-37. er udgivet af en Pergamentsbog i Arnæ Magnæi Samling No. 764. i Qvarto. Forfatteren har været en Islænder, som vel skriver om

samme Ting, som Oluf Tryggesens Saga,

4

356

Landnamasaga og flere, men dog viger den noget fra dem, og fortiener med dem og andre at sammenlignes. Foruden Herr Etats-Raadens smukke og oplysende Anmærkninger er her tilføyet Prøve af Skriften, stukken i Kaaber. 40.) Meginhardi Historia de Translatione S. Alexandri Wildeshusam. S. 38-49. er tilforn udgivet af Scheid, og oplyser den Oldenborgiske Stammes Slægtregister. 41.) Odonis Abbatis de Danorum in Galliam irruptionibus & de Turonensi urbe ab eis obsessa. S. 49-52. er tilforn udgiven af D'Acher. Forfatteren har levet i det 10de Hundredaar. 42.) Vastatio monasterii Medeshamstede in Anglia per Danos anno 870. S. 52-56. er udgiven efter Monasticon Anglicanum. 43.) Frustillum Annalium Danicorum ab anno 873 ad annum 940- S. 56. 57. er et kort Stykke udgivet efter en Sedel med Corn. Hamsforts Haand. 44.) Legenda de Sanctis Martyribus, a Danis & Slavis interfectis, in Hamburgh & Ebbekestorp reconditis circa annum 880. S. 57-68. er tilforn udgiven af den store Leibnitz, og er den samme som paa plattydsk findes i Passionael efte dat Levent der Hylligen, hvoraf Forfatteren har anført de Forskielligheder, som vige fra denne.

45.)

5

357

45.) Fragmentum ex Martyrum in Ebbekestorp qviescentium passione S. 68-71., og saa udgivet tilforn af Leibnitz. Herr Professor Gebhardi har tilskikket Forfatteren en Tegning af en Urne, en Kniv, og tvende Kugler med Kors paa, som her forestilles udstukken i Kaaber, hvilke bemeldte Oldsager ere fundne ved Ebstorf paa Lüneborger Heede, hvor man meener Slaget er bleven holdt mellem de Danske og Sachserne udi Aar 880. 46) Epinikion

Teutonicum, victoriæ Ludovici de Normannis anno 882 acclamatum S. 71-75. er en Tydsk Sang skreven kort for denne Keysers Afgang, og tilforn Udgiven af Schilter. 47.) Abbonis Monachi S. Germani, de obsessa a Normannis Lutetia Parisiorum, libri duo. S. 75-106. Denne Beskrivelse over Stadens, Paris, Beleyring af de Danske og Norske, i Aaret 886 og næstfølgende Aar, er skreven næsten til samme Tid paa latinske Vers, og tilforn adskillige Gange ved Trykken udgiven, men, saa vel som de fleste andre i denne Samling, har ved Samlerens lærde og nyttige Anmærkninger faaet nyt Lys og større Brugbarhed. 48.) Periplus Otheri Norvegi & Wulfstani, sive eorum narrationes de suis in septentrionem & in mari Balthico navigationibus. S. 106-123.

6

358

Det er nu saa nær 900 Aar siden den lærde Kong Elfred i Engeland, har optegnet denne Reisebeskrivelse over de nordiske Lande, efter de Beretninger som Other, en rig anseelig Nordmand fra Helgeland, og Wulfsten, formodentlig en Slesviger, have aflagt om deres af dem selv foretagne Reyser. Denne overmaade vigtige Alderdommens Levning er vel tilforn, endog i Dannemark udgiven, tillige med latinsk Oversettelse, men her i saadan en Samling burde den ikke savnes, og det saa meget mindre, som den ved Udgiverens mange lærerige Anmærkninger er her bleven meget oplyst. 49) Vita S. Remberti Archiepiscopi Hamburgensis. S. 123- 145. er skreven i det 9de Hundredaar og tilforn udgiven af Philippus Cæsar, Bolland og Henschen, Mabillon og Staphorst. Efter alle disse Udgaver, ere vi dog Samleren forbundne for denne, efter som denne danske Apostels Levnets-Beskrivelse, deels ved den her foresatte Fortale, deels Anmærkningerne, er sat i et større Lys 50.) Fragmentum Islandicum Historiæ Regum Daniæ Haraldi Cærulidentis & Svenonis furcatæ barbæ. S. 146-153. af Arnæ Magnæi Haandskrifter, nemlig den samme Pergamentsbog, som No. 1. i det første Bind er tagen af. Dette historiske Stykke tiener til at rette og oplyse Adamus

7

359

Bremensis, og findes her forsynet med latinsk Oversættelse og mange Anmærkninger. 51.) Genealogia Regum Danorum. S. 154-163. Philippus Augustus Konge i Frankerig tog til Ægte Ingeborg Kong Knud den Siettes af Dannemark Søster, men siden for at skilles fra hende, lod nogle Biskopper og Riddere aflegge Eed paa, at hun var af Flamsk Herkomst, og alt for nær beslægtet med Kongen. Kong Knud skikkede derfor Gesandtere til Frankerig, Kanzelleren Andreas Sunesen og Abbeden til Ebelholt Wilhelmum, af hvilke den sidste, for at igiendrive de Franskes opdigtede Slægtregistere, har skrevet dette nærværende. Ernst har faaet en Afskrift deraf fra Duchesne, som er tagen efter en gammel Bog tilhørende Stiftet i Laon, og har udgivet den i Sorøe 1646, hvilken igien er aftrykt i Canceller Ludvigs Reliqviis Manuscriptorum. For Kiøbenhavns Ildebrand har der blant Universitetets Samlinger været en Pergaments Afskrift, som har haft adskillige Steder rettere og fuldstændigere end det Laonske: Vel er dette bemeldte Kiøbenhavnske forgaaet i Ildebranden, men ved den store Bogsamlers, og lige saa flittig, som nøyagtig Afskrivers Arnæ Magnæi Flid har man endnu et Afskrift af dette Kiøbenhavnske. Af begge forskiællige Exemplarer har Hr. Etats-Raaden betient sig saaledes, at de ere trykte

8

360

ved Siden af hinanden, og oplyste med Hans Anmerkninger. 52.) Genealogia Regum & Principum Christianorum in Dania. S. 164. 165. Er en Fortegnelse over de danske Konger og Dronninger fra Gorm den gamle til Kong Christian den Tredie. 53.) Chronologia rerum Danicarum & Svecicarum Vetus ab Anno 916 ad Annum 1263. S. 166-168. denne og næst foregaaende ere tilforn udgivne af Benzelius. 54.) Incerti auctoris Chronicon Danorum ab anno 936 ad annum 1317. S. 169-176. Er udgivet efter Stephanii under No. 36. benævnte Haandskrift. 55.) Annales Islandorum Vetustissimi. S. 177-199. Af de Islandske Annaler er der endnu intet ved Trykken udkommen, desto kiærere maae denne Prøve blive de Lærde. Vi sige med Fliid Prøve, thi dette første Stykke, som her forekommer, opvækker vores Ønske og Begiæring at see flere af deslige interessante Originalstykker. Nærværende Annaler ere tagne af Pergamentsbogen i Arnæ Magnæi Samling, som før er omtalt under No. 1 og No. 50, og findes her en Prøve af Skriften stukken i Kaaber. Annalerne gaae fra Christi Fødsel til Aar 1000, hvor en Lykke opfyldes med nogle lidet betydelige Stykker, henhørende til den gamle Tidsregning og Jordbeskri-

9

361

velse. Siden begynde Annalerne igien Aar 1269, og endes Aar 1313. Foruden de Islandske Sager, anføre disse Annaler adskilligt nyt og nyttigt af den norske og nærgrændsende Landes Historier. 56.) Gaufridi Comitis Andegavensis gesta adversus Danos Galliam infestantes. S. 199-203. er tilforn udgiven af D’Acher. 57.) Petri Olai excerpta ex Historicis Danorum a Svenone Tiugskiæg ad Ericum Menved. S. 203-265. See foran No. 35. Her er Prøve af Skriften Hosføyet, stukken i Kaaber. 58.) Fragmentum Islandicum de Regibus Dano Norvegicis ab Ivaro Vidfadme ad Haraldum Blaatand. S. 266-286. Er aftrykt efter et Pergaments Haandskrift, som findes blandt Arnæ Magnæi Samlinger No. 544 i Qvarto. Saadanne Historiske Stykker have de gamle Islændere ført med sig til deres Fæderneland, bevaret dem i Hukommelsen, og, ved Bogstavernes (nemlig de Latinske) indførte Brug, optegnet; af hvilke Stykker da Historieskriverne have tilligemed de gamle Vers betient sig, til at opføre en fuldstændig Historisk Bygning, eller store Historiske Verker. Naar man betragter dette, seer man lettelig af hvor stor Vigtighed saadanne smaa Stykker kan være, og dette nærværende er det vist i mange Maader. Herr Etats-Raaden formoder det

10

362

kunde være et Stykke af den forlorne Skiolldungasaga, hvoraf man mener at Sögnbrottet, som tilforn er trykt i Stokholm, og saa er en Levning, men da Etats-Raaden synes selv at tvivle om denne Formodnings Rigtighed, tør vi vove, at underkaste hans Høyere Betænkning, om dette Stykke ikke skulde være en Levning af Origines Norvegiæ, (forskiellige fra Inventio Norvegiæ), da man ved Giennemlæsningen tydelig synes at spore den Skribentens Hoved-Hensigt, at oplyse de Norske Kongers, i sær Harald Haarfagers Slægt. Her er tilføyet Prøve af Skriften stukken i Kaaber. Oversættelsen og nogle Anmærkninger ere af Herr Olavius. 59.) Thomæ Gheysmeri Compendium Historiæ Danicæ ab initio ad Waldemarum 4. conscriptum anno 1431. S. 286-400. er det vidtløftigste Stykke i dette Bind. Gheysmer har ikke allene giort Udtog af Saxo, men endog lagt noget hist og her til af sit eget, og siden fortsat Historien indtil Kong Valdemar den 4. Denne Fortsættelse har Ben tzelius udgivet, men har ikke Havt got Exemplar at gaae efter. Desto bedre er denne Udgave, da Udgiveren foruden den Rantzoviske Pergamentsbog hvoraf her findes Prøve stukken i Kaaber, har haft trende gode Papiirs Afskrifter. 60.) Vita 8. Odonis Dani, Archiepiscopi

11

363 Cantuariensis. S. 401-411. Denne Levnetsbeskrivelse er før trykt i Whartons Anglia Sacra, men forsvarer her med ald rette sit Sted blandt Middelalderens danske Skrifter, da den handler om en dansk Mand, der ved Lærdom og Gudsfrygt har erhvervet sig Sted blant Helgene, og opstiget til den høyeste geistlige Verdighed i et fremmet Land. Odo blev Biskop Aar 920, Erkebiskop 941, og døde 961. eller som andre skrive 958. 61.) Carmen Anglo-saxonicom de prælio Brunanburgensi inter Danos & Anglos anno 937. commisso. S. 412-422. Dette i sit Slags smukke Vers overgaaer langt det under No. 46 omtalte, som er intet mindre end poetisk. Artigt er det, at adskillige Træk i dette Angelsachsiske Digt ere de samme, som vi finde i de af Worm, og i Sturlefön og Knytlinga giemte og oversatte Nordiske Skaldestykker, som synes at vise, at den vedtagne costume, og giængse Vendinger, have hos begge Greene af dette samme Folkeslag, været vedligeholdte, ja, det synes endog værdt for dem, som ere disse tvende gamle Sprogarter mægtige, at eftersee, om endog de poetiske Regler og Versets Indretning ikke her er den samme, som i nogle af vores gamle Nordiske Skaldedigter, hvilket det saaledes forekommer os. Dette Angelsachsiske Digt er udgivet efter Gibsons Chronicon Saxonicum, sam-

12

364

menlignet med Whelocs; tillige med trende Oversættelser deraf, og et Stykke af et latinsk Vers over samme Krig, hvortil endnu komme Udgiverens vidtløftige, lærde, og nyttige Anmærkninger, samt Slægttabelle over den danske Konges Anlafs, der regierede i Northumberland, Herkomst. 62.) Fragmenta duo Islandica de Regibus Danorum ad Seculum 13 usqve. S. 422-433. Ere uddragne af Bartholins Samlinger, hvor disse Stykker findes med Arnæ Magnæi Haand, og ere sammenlignede med en Afskrift, tagen af Hr. Finnæus udi det. Stockholmiske Antiqvitets Archiv. Oversættelsen er af Hr. Olavius. 63.) Chronicon Danicum ab anno 980 ad 1286. S. 433-438. Er udgiven efter Corn. Hamsforts Haandskrift. 64.) Vita & translatio S. Elphegi, a Danis anno 1012 interemti. S. 439-463. Er et Udtog af denne Erkebiskops Levnetsbeskrivelse, skreven omtrent Aar 1080 af Osbernus, og tilforn trykt i Whartons Anglia Sacra. Iblant andre oplysende Anmærkninger, udmærker sig her i sær en om Grev Torkild, som vidner om sin Forfatters store Lærdom og Styrke i den gamle Historie. 65.) Sermo Lupi ad Anglos, qvo miserrimum hujus nationis statum tempore invasionis Danorum exponit. S. 463-471. Denne Prædi-

13

365

ken er skreven i Aaret 1013 af Wulfstan Erkebispen i York, i det Angelsachsiske Sprog, men Oversættelsen, som her findes, er af Hickesius. Udgiveren giør her den Undskyldning, at eftersom dette Stykke ikke egentlig er af Historisk Indhold, saa har han ikke anseet det nødvendigt at udgive det i Original-Sproget. Saa vist som mange ville ansee denne Undskyldning for unødvendig, saa ere vi og visse paa, at iblant den bedre Deel af Læserne ere de, som, endog i lidet betydelige Stykker, helst ønske at have Originalen tillige med Oversættelsen, hvor god denne og maatte være, og som ville glæde sig ved dette Udgiverens Løfte, ikke at udelade Originalerne af noget Historisk Stykke, som her skal udgives. 66). Encomium Emmæ Reginæ Daniæ & Angliæ. S. 472-502. Dette vigtige Skrift er skrevet omtrent Aar 1041, men tilforn udgivet af Du Chéne. Her findes det oplyst med mange vigtige og nyttige Anmerkninger. Emma, hvis Lovtale dette Skrift er, var Kong Ethelreds af Engeland, og siden efter Kong Knud den Stores af Danmark, Engeland og Norge, Gemahl, men Moder til Kongerne Harde Knud og Edvard. 67.) Necrologium Islando-Norvegicum vetus. S. 502-19. Denne Dødesliste anfører Aarsdagen, naar mange af de berømteste Konger i de Nordiske Riger, andre navnkundige Mænd i Norge og Island ere

14

366

døde, og indbefatter det 11te og trende næstfølgende Aarhundreder. NecroIogium selv er skrevet omtrent midt i det 13de Aarhundret og de faa Mænd, som findes efter den Tid døde, ere tillagte ved en nyere Haand. Ellers findes dette Stykke før trykt bag ved Biskop Finni Johannæi Histor. Eccl. Islandiae Tom. I. men Her er det oplyst med mange Anmærkninger, hvoraf nogle tillagte af Hr. Finnæus. 68.) Chronologia rerum memorabilium ab anno 1020 usqve ad annum 1323. S. 520-529. Er vel tilforn udgiven af Westphalen, men med mange Feil; her findes den udgiven efter en Pergamentsbog i Upsala Bibliothek, sammenlignet med et Afskrift, som har tilhørt Luccoppidan. Forfatteren synes at have været Jyde, og skrevet kort efter Aar 1300. 69.) Legendæ aliqvot de Sancto

Olavo Rege Norvegiæ. S. 529552, disse ere 6 i Taller, hvoraf de 4 første ere udgivne efter Arnæ Magnæi Haandskrift, som endnu findes blandt hans Samlinger, den femte er paa plattydsk, tagen af det forhen anførte Passionael, og den sidste, som indeholder heele Liturgien paa den Hellige Olufs Fester, er tagen af Breviarium Nidarosiense trykt i Paris 1519.

15

367

70.) Erici Johannis, monachi Wastenensis, chronologia brevis ab anno 1040 ad annum 1450. S. 552. 553. Er tilforn udgiven af Bentzel, men her igien oplagt og oplyst med Udgiverens Anmerkninger. 71.) Chronicon Skibyense restitutum, sive Annales rerum Danicarum ab anno 1046 usqve ad 1534. S. 554-602. Denne vigtige Krønike er vel tilforn udgiven af Ludvig, men saa ufuldstændig og forhudlet, at den hidindtil med ald Ret har kundet regnes blandt Anecdota. Den lader til at være skreven af den bekiendte Povel Vendekaabe, og forraader en meget ivrig Papist, fom har været ilde tilfreds med den sig da udbredende Lutherske Evangeliske Lærdom, og de Konger, som paa den danske Throne yndede og beskyttede den, hvorfor han ventelig af Frygt for dem, som vare af anden Mening i hans Tid, har giemt sit Skrift til den Alder, i hvilken Forfatteren intet kunde have af Ret, Magt, eller Partier at befrygte; thi saaledes findes af en lærd Mand skrevet for paa Originalen af Skriftet: "Dette Manuscriptum blev funden i Sieland i Skibbye Kirke-Muur bag Alteret, indmuret med adskillige andre Brefve, da ved en sær Hendelse bleff ud-

16

368 brudt nogle Steene der paa Stedet, der mand bancket paa Muuren, og fornam, at der var tomt inden til, Anno 1650.„

Skriftet findes her udgivet efter Originalen, som findes i Arnæ Magnæi Bogsamling, og er oplyst med Udgiverens Anmærkninger. 72.) Incerti Auctoris Chronica Danorum & praecipue Sialandiae ab anno 1028 ad annum 1307. S. 602-644. Denne er en af de nyttigste og umisteligste Krøniker; om Udgavens Nøyagtighed og Brugbarhed behøve vi ikke at erindre andet, end at den efter Arnæ Magnæi egen Udgave her findes aftrykt med en Langebeks Fliid og Skiønsomhed, oplyst mod begge disse fortreffelige Mænds Anmærkninger.

Vi ønske Udgiveren Held, og langt Liv til dette vigtige og nyttige Verks Fuldførelse, om hvis Fortsættelse vi saa: meget meere kunde forsikre Læseren, som den tredie Deel allerede er under Pressen.

1

369 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 24. Stykke.

No. 242.

Cajus Cornelius Tacitus. Af det latinske. Med de fornødenste Anmerkninger, i sær for Ustuderede. Ved Jacob Baden. Første Deel, som indeholder Aarbøgernes sex første Bøger. Kiøbh. 1773. Trykt hos M. Hallager, koster for Subskribenterne 2 ß Arket. Denne første Bog er 7 Ark for 8vo.

Den fortreffelige Rector Baden har ved adskillige veltrufne Prøver beviist sin Rettighed til at være Oversætter af latinske og grædske Au-

2

370

torer. Hvad Under da at Publikum har saa velgrundet en Tillid til hans nøyagtige Indsigt og fine Smag? Modersmaalets Fordeel og Mangeler, Rigdom og Fattigdom kiender denne ypperlige Skoelemand saa got som den allerbeste, for at aftrykke Originalens Skiønheder, endog for dem, som ikke kan læse den i Grundsproget, og berige Modersmaalet med nye Ord og Vendinger, hentede vel ofte og foranledigede af Naboe-Sprogene men dog alligevel dannede efter vort Sprogs Natur, og som tiest opvoxte paa vor egen

Grund. Saadanne heldige nye Ord treffe vi ved

første Øyekast i Tilskriften til Arveprindsen, f. e.

Eenevælde, Selvvælde, Regentkiærlighed, lovbunden Frihed, selvbunden

Eenevælde: saa naturlig giorte, at Øret strax ynder deres Velklang og Bøyelighed. I Fortalen giver Hr. B. os en kritisk Bedømmelse over de forskiellige franske og tydske Oversættelser af Tacitus, og berømmer det danske Sprog, som det beqvemmeste til en Oversættelse af den tankerige og fyndige Tacitus. Dette tillige med de fornødne Anmærkninger, som staae neden under Oversættelsen taaler ingen Afkortning, men opliver det oprigtige Ønske hos enhver Elsker af Videnskaberne, at Hr. Baden vilde iile med Fortsættelsen af saa nyttigt et Værk.

3

371

No. 243.

Et Lands almindelige Lyksalighed. En Præken paa Taksigelses-Fæsten d. 1 December 1773. holden til Høymesse i Trinitatis Kirke, af I. Christ. Schønheyder, Kiøbh. 1773. Trykt og tilkiøbs hos Hof-Bogtrykker Møller for 6 ß 2 Ark 8vo.

Denne Præken har saa mange smukke Steder, at enhver Læser let kan finde sig i at tilgive den høyærværdige Forfatter endeel stive tydskagtige og udanske Vendinger, som jevnlig forekomme i sær paa de tolv første Sider. Med en Hiertelig Tankerigdom skildrer Hr. Schønheyder et Lands almindelige Lyksalighed saavel, at denne Præken forøger de gode Prækeners ringe Antal, vi have i Modersmaalet.

No. 244.

Confessio Augustana invariata, latine et Germanice. Cui præmittuntur Symbola, Apostolicum, Nicænum & Quod Athanasianum dicitur. Kiøbh. 1773. Trykt og tilkiøbs hos Høpffner for en Mark.

Til Nytte for theologiske Studentere er den augsburgiske Confession og de 3 Hoved-Troesbekiendelser udgiven i saa beqvem en Format paa

4

372 tydsk og latin, at de kan bruges som en Læsebog til theologiske Forelæsninger. Vi haabe at denne kongelige høyviise Foranstaltning vil foranledige, at færre til den theologiske Examen vil gaae hen at sværge paa de symboliske Bøger, de aldrig have læst.

No. 245.

Anmærkninger over enkelte Steder igiennem det gamle og nye Testamentes Bøger. Kiøbh. 1773. Trykt og tilkiøbs hos P. H. Høecke for 3 Mark 8 ß. Stor 23 Ark 8vo.

Den unævnte Forfatter af disse Anmærkninger behøvede vist ikke at skiule sig. Det Udtog, han her leverer os, af de beste og nyeste exegetiske Skrifter, den Samling, vi her have for os, af Anmærkninger over enkelte Steder igiennem det G. og N. Testamentes Bøger, uddraget af enkelte Afhandlinger og vidtløftige Kommentarier, er gandske vist af den Vigtighed og Nytte, at ikke allene lærde, som ikke have Evne til at anskaffe sig en kostbar og talrig Bogsamling men endog de ulærde, som uden at have Indsigt i de lærde Sprog ere forpligtede til at læse Bibelen, ikke kan undvære den. I Modersmaalet skal vi just ikke kunne rose os af et tilstrækkeligt

5

373

Antal Skrifter af den Indretning, som nærværende læseværdige Bog. Tulle i sit Bibellys, en Bog, som uagtet Theologernes Forfølgelser dog kom for Lyset, straffes i vore Tider med Forglemmelse. Endeel skrækkes bort af Titelens Særhed fra at læse Bogen. Andre forgabte i fremmede og indførte udenlandske Vahre, betale heller Tydskeren for de Anmærkninger, Tulle længe tilforn har givet os, end de vil tiltroe ham nogen sprogkyndig Indsigt. I den salige Provst Bytzows grundige Kommentarier over Johannis 1 ste Brev og Judæ Epistel formode vel gandske faae at træffe en utalig Mængde vanskelige Steder i det N. T. udviklede og opklarede, og Wolfburgs danske Anmerkninger over Judæ Brev frister den Skiæbne, som andre danske Skrifter i dette Fag kan vente sig, at blive fortrængte og forglemte over vor blinde Høyagtelse for alt hvad der ikke er hiemmegiort. Hr. Stauning i Aarhuus har udgivet den første Deel af sine Anmerkninger over Moses fem Bøger, men hans Forklaringer ere som tiest meere dogmatiske end sprogrigtige, Anmerkningerne alt for tit gemeene og ubetydelige, og Kilderne, han øser af, ikke de reneste. Mangel paa den nødvendige Bogkundskab er ofte skyld i, at vor Tids Skribenter forfalde til at maale sig med sig selv og indbilde sig, at de har gandske faae ligemænd, og neppe nogen Over-

6

374

mand, just fordi der i den lille Kreds, de leve i, ikke gives nogen, der kan fordunkle deres Glands. Saaledes er det gaaet til med Provst Beyer, Hr. Torning og den meer end underlige Skribent Hr. Marcussen, der for kort Tid siden har mishandlet næsten alle Videnskaber ikke allene paa dansk, men endog paa latin. Det er en sød Fornøyelse at føle sig som de vankundiges Lærere, men hvor forførisk bliver den ikke, naar den blotte Inbildning staar en Forfatter i Forstandens Sted! Iblant de Blinde kan den Eenøyede nok gaae an som Regent. Af en gandske anden Art er nærværede Forfatter. Han synes ret at have faaet Greb paa den bibelske Sprogkyndighed, han øser af ægte Kilder og ofte dømmer og forklarer han paa egen Haand. Meget siælden mærke vi, at han glider, uden naar han flygter til Oldkyndigheden for at forklare det Hebraiske Sprogs særegne Udtrykke, han ikke ret har forstaaet og som alt for ofte har givet Anledning til at digte Skikke, som aldrig have været til. See Gen. 49, 10. Moses 5B. 33 Kap. 3v. Kongernes anden B. 2 Kap. 3v. Ursin i hans Hebraiske Alderdomme og andre Skribenter i dette Fag har ofte bedraget de Lærde paa Rabbinernes Regning. Vi bifalde fuldkommen Forfatterens Forsæt, at udgive enkelte Afhandlinger. F. E. af Michaelis Crusius og andre. Men her giælder det at bru-

7

375

ge en nøyagtig Varsomhed, at ikke den Michaeliske Vittighed og den Crusiske middelmaadige Indsigt i den exegetiske Videnskab skal forlede ham til et uheldigt Valg.

Med Begiærlighed vente vi Opfyldelse af den Høylærde Forfatters Løfter, da ikke allene ulærde, men endog den studerende Ungdom kunne være tiente med Fortsættelse af dette nyttige Værk.

No. 246.

De fire Evangelisters Christologie eller Jesu Christi Levnets Beskrivelse, samlet af de fire Evangelister, og med korte Anmærkninger forsynet af Rejero Giellebøl. Gud Ords Tiener til Valle-Præstegield i Christianssands Stift i Norge. Kiøbh. 1773. Trykt og tilkiøbs hos Mad. Godiche paa Gammel-Torv for 5 Mark. 38 Ark 8vo.

Atter en Harmonie i Modersmaalet, som har mange Ufuldkommenheder tilfælleds med Provst Beyers, men dog ikke saa faae Fortrin frem for denne. Torde den mageløse Beyer byde sine danske Læsere en grædsk Titel monotessaron, saa er Hr. Giellebøl ligesaa kiæk. Hans Harmonie bærer Navn af de fire Evangelisters Christologie. Men at læg Folk ikke skulde

8

376 have nogen af disse to Harmonie-Skrivere mistænkt for Spottelyst med deres Uvidenhed i det skiære Grædske Sprog, ere disse tvende Forfattere strax ved Haanden med en dansk Forklaring over en grædskagtig Titel. Hr. Giellebøl fortolker det Ord Christologie ved Jesu Christi Levnets Beskrivelse. Og dette fortiener han Tak for. Ligesom Provst Beyer ikke har vovet sig til at udarbeyde en reen tydelig og fra alle hebraiskagtige Udtryk renset Oversættelse, maaskee af den elendige jødiske Frygt for at vanhellige Guds Ord ved en reen og med det danske Sprogs Natur overeenstemmende Oversættelse, saa har ligeledes Hr. G. foretrukket en uforstaaelig ordret Oversættelse frem for en tydelig og for ulærde danske forstaaelig. Skritviis følger han jevnsides med sin Forfatter, holder Fod med ham, tæller Trinene, og slipper ikke sin Original, førend han har udtrykt hvert Ord, hver Tøddel, ubekymret, om Modersmaalet taaler den Tvang, og Tænkeordenen Pleyer at gaae fort efter den orientalske Gang, og Stilen at blive farvet med Østerlandske Farver — For en hebraiskagtig Græker, der af vore Oversættelser ønskede at lære vort Modersmaal, og vide, hvilke Ord og Udtrykke, der net op svarede til hiinanden, kunde maaskee saa traadret en Oversættelse være nyttig, ifald ogsaa Leusdenii latinske Oversættelse af det N. T.

9

377 der følger ved siden af den Grædske Text kan gavne Begyndere noget i magelig at lære det Grædske. Magist. Beyer rødmes over dens Uforskammenhed, der ikke vilde taale Hebræernes heldige Forbindelsesmaade med jevnlige Igientagelser af Og og See i en dansk Oversættelse. Hr. G. bifalder, Hr. P. Beyer deri. Intet maae gaae til spilde af Guds Ord, ikke en Tøddel. Vee den som ikke kan udtvinge den Meening af Matth. 5, 18 og Aab. 22, 19. Slige Forbedringer i Bibel-Oversættelserne vover vel ingen at giøre, med mindre Præmier bleve udlovede for dem, som først overvinder sig selv for at udelukke f. E. Matth. 2, i. det Ord see, som forbinder For- og Eftersætninger med hinanden, ligesom κια Luc. 2, 21, efter Hebræernes Maade. Alle disse Ufuldkommenheder fraregnede har dog Hr. Giellebøls Harmonie ikke allene utallige Fortrine frem for Hr. Beyers, men bliver desuden den beste og brugbareste vi har i Modersmaalet. Bedre Hielpemidler og en klogere Brug af dens flere rigtige Anmærkninger udmærke Hr. Giellebøls Harmonie frem for Beyers. Historiske, philologiske, geographiske treffe vi viiseligen og med den nødvendige Sparsomhed anbragte paa de Steder, hvor Læseren behøver dem. Dermed vil vi ikke sige, at de ere alle rigtige og efterrettelige, som f. Ex. S. 20. (e) den Anmærkning, at det guddomme-

10

lige Navn Jehovah skal være forbunden med det Hebraiske Ord, som betyder Jesus, just fordi det Bogstav he er bleven staaende i det Hebraiske Ord — o. s. v. Men vor Meening bliver denne, at Hr. Giellebøl fortiener al Høyagtelfe og Tak, fordi han har skaffet os den rigtigste, lærdeste og nyttigste Harmonie, vi hidindtil har havt paa Landets Sprog.

No. 247.

Fornuftige og Moralske Breves første

Hefte om Religionen i Staten ved D. Huusfeld, Sognepræst til Nyested. Kiøbenhavn 1773. Trykt og findes tilkiøbs hos Aug. Fr. Stein for 10 ß., stor 5 Ark 8.

Disse Breves Fortieneste, dersom de har nogen, bestaaer efter Forfatterens egen Erklæring, blot og allene deri, at de ere danske Originaler. Har da alt, hvad man kalder Original, derfor strax en afgjort Fortieneste? Dette maa nødvendig besvares med ja, dersom Forfatteren ikke skal, efter hans egne Ord, fradømmes al Fortieneste. __ Ja, ja! alt hvad der baade er fornuftigt og moralskt og originalt tillige, det har saaledes en Fortieneste — men tør Forfatteren paastaae, at hans Breve, saavidt de ere fornuftige og mo-

11

379

ralske, ere Originaler? Vi have i det ringeste intet nyt fundet i dem — Saa ere de da Originaler, for saavidt, de ikke Ord for Ord, ere Oversættelser — Dette var vist en meget liden Fortieneste. Dog, alt dette tilsidesat, lære vi af dem at kiende i Hr. H. en Præstemand, hvis Smag og philosophiske Tænkemaade, vi ønskede ingen af hans Stand maatte favne.

No. 248.

Doctor Morten Luthers Levnets Beskrivelse

af Hr. Johan Mathias Schröckh Professor i Philosophien og Digtekunsten ved Universitetet Wittenberg. Af det Tydske oversat ved H. J. Birch. Kiøbenhavn. 1773. Trykt og tilkiøbs has A. H. Godiches Efterleverske for 2 Mark 4 ß. Stor 12 3/4 Ark.

Den store Luthers Minde fortiener uden Tvivl, at vedligeholdes hos Lutheraner, og en Mand, hvis Charakteer er saa lidet tvetydig, som hans, taaler altid at skildres med Sandhedens egne Træk, uden derved at tabe noget — men han fortiener ogsaa at falde i en saadan Skildrers Hænder, som med Upartiskhed forenede Smag og Skiønsomhed; og for en Mand af disse Egenskaber er Hr. Schröckh meer end bekiendt nok.

12

380

Hr B. fortiener Tak, som har givet os denne smukke Levnets Beskrivelse paa dansk ved en heldig Oversættelse. Han har tilføyet et Anhang, som indeholder nogle Efterretninger om Luthers Død og Endeligts iligemaade hans opslagne Theses imod. Aflad — item Leo Xdes Bulle imod Luther.

No. 249.

Det nye historiske Magazin, indeholdende

Fortællinger af adskillige berømte Forfattere, oversatte ved H. I. Birch. Kiøbhvn, 1773. Trykt hos A. H. Godiches Efterleverske og findes tilkiøbs sammest. for 12 ß. stor 5 1/4 Ark 8.

Et Magazin af saa vel valgte, og saa lykkelig oversatte Fortællinger, som disse ville vi altid med Fornøyelse see forøgede; og derfor ønske, at Hr. B.s Beredvillighed maatte blive understøtter af Publikums Yndest — De Fortællinger, som indeholdes i dette Stykke, ere 5 i Tallet, og ere af de berømmeligste Forfattere, nemlig en Wieland, Marmontel, Diderot, Madame Rowe, og Gesner.

No. 250.

Prøver af Danske Satirer i Poetiske Breve. Odensee, trykt i del Kongl. privil. Adresse-

13

381

Contoirs Bogtrykkerie. Selges i Kiøbenhavn hos Boghandler Gyldendal paa Hjørnet af store og lille Helliggeist-Stræde No. 143 for 10 ß. 3 Ark 8vo.

De ret naive og pirrende Træk, der karaktisere det satiriske Genie, synes ikke at udmærke disse Prøver; den lette og utvungne Poesie fandt vi ikke heller heri — Dog ville vi gierne i begge Henseender ansee dem for taalelige — Forfatteren er det endelig ligegyldig, hvad Dom vi fælde over hans Arbeyder, saa længe vi give os Karakteer af Kunstdommer; thi disse Folk bærer han just ikke megen Agt for, men anseer dem for Udskuddet af den lærde Verden, og i hans 4de Satire har han paa det tydeligste overbeviist os herom.

No. 251.

C. F. Gellerts Moralske Forelæsninger. Oversatte af Peder Top Wandal. Andet Bind, trykt og tilkiøbs hos Brødrene Berling for 4 Mark stor 22 1/2 Ark Med. 8vo.

Med dette Bind har da Hr. W. bragt til Ende sin foretagne Oversættelse af Gellerts Moralske Forelæsninger, og har saaledes skildt sig

14

382

ved et Arbeyde, der geraader baade Smagen, og Sproget og Tænkemaaden blant os til Fordeel og Ære. Vor ufuldkomne Roes over hans udødelige Original-Forfatter have vi lagt for Dagen ved Anmeldelsen til dette Verks første Bind, hvorfore vi ikke her vil igientage den; og at nævne Gellert som Forfatter er vel allene den stærkeste Roes for et Skrift — Den Roes vi samme Tiid tillagde Hr W. som Oversætter, finde vi os ogsaa her berettigede til at igientage, ogsaa meget meer, som han i denne Deel har undgaaet nogle smaa Feyl, som vi erindrede imod ham i forrige Oversættelse. De tydske Udgiveres Fortale, for saa vidt samme karakteriserer de moralske Forelæsninger, findes oversat ved denne Deel, den vi savnede ved den første. Det Tillæg af en

Faders Lærdomme for sin Søn, som han sender til Akademiet, fik en beqvem

Plads ved Enden af dette smukke Verk, og Hr. W. har af alle Gellerts Elskere fortient Tak, fordi han gav os det.

No. 252

Et Aars daglige Trøste-Tanker, opskrevne

af Peter Rhode. Kbhvn, 1773. Trykt og tilkiøbs hos M. Hallager for 10 ß. stor 4 Ark bred 16mo

15

383 Disse Trøste-Tanker bestaaer af saa mange Bibelske Sprog, som der er Dage i Aaret — et anført ved hver Dag; tillige med en Strophe Vers over ethvert, f. E. d. 27 Octobr. Jesus; al vor Salighed (2 Sam. 23, 5,)

Alting har han os fortient.

Og sit Blod derpaa anvendt.

No. 253.

Akebar den Store, eller Landsfaderen. Et Original heroisk Skuespil udi tvende Optog, af Henrich Petersen Molde. Kbhvn. 1773. Trykt og findes tilkiøbs hos P. Herman Höecke for 1 Mark, stor 5 1/4 Ark 8vo.

Stoffet til nærværende Stykke er just ikke saa ubeqvemt til et heroisk Skuespil; men Hr. M. har hverken havt Opfindsomhed, eller Styrke nok i det heroiske Sprog for at udarbeide deraf et moersomt og interresant Stykke, ingen stærke Episoder understøtte Hovedhandlingen, og Situationerne, som enten skulde skrække eller røre, ere enten saa kolde, at vi fryse ved dem, eller saa barnagtige, at vi lee — Sproget, som de handlende Personer tale, er alt for meget baade under Personerne og Handlingerne — Hist og her møde ellers gode Sentiments, og en overhoved reen og temmelig smuk Stiil.

16

384

No. 254.

Johan Lorents v. Mosheims Tanker om

et fornøyet Sind. Kbhvn. 1773. Trykt hos Hallager, og tilkiøbs hos Boghandler Buch paa Nørregade No. 245. for 1 Mark 4 ß.

Hvad der har en Mosheim til Forfatter, lader sig altid læse med Fornøyelse, og hvis Skrifter skulde vi heller ønske fordanskede ved en duelig Pen? — Vi vilde ansee det for en Lykke, om vi havde dem alle saavel oversatte i vort Sprog, som dette enkelte Stykke.

No. 255.

Forslag om Snørlivets Afskaffelse fremlagt for det smukke Kiøn af Partenophilo. Aalborg trykt udi det Kongl. privil. Bogtrykkerie, ved Johan P. Holtzberg. Selges for 6 ß. stor 2 1/2 Ark. 8vo.

Denne Forfatter synes kuns at have til Hensigt, at underholde sin Karakteer af Partenophilo, eller Jomfrue-Elsker; thi hans hele Forslag om Snørlivenes Afskaffelse grunder sig kuns paa de Fordele, som visse af Mandkiønnet derved vilde vinde: vi vilde efter Forfatteren anføre disse Fordele, dersom vi gad føre hans smudsige Pen — men vi maatte ækle Ærbarhed og den sunde Smag derved; derfor lade vi det blive.

1

385

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 25. Stykke.

No. 256,

Jerusalems Betragtninger over Religionens

fornemste Sandheder til Hans Durchlauchtighed Arve Prindsen af Brunsvig og Lyneborg. Efter det tredie Oplag oversatte af Peder Topp Wandall. Første Deel. Trykt i Sorøe. Findes tilkiøbs i Kiøbenhavn hos Bogbinder Johan Carl Heidner boende i store Grønnegade No. 231. for 1 Rdlr. 2 Mark, stor 25 Ark 8. foruden Hr. Schønheyders Fortale.

Titelen forkynder vore Læsere Indholdens

Vigtighed af dette Værk, og Jerusalem som

2

386

dets værdige Forfatter — Meer behøve ikke de Læsere at vide, som ere nogenledes bevandrede i den nye Literature, for at fatte den fordeelagtigste Fordom om dette Skrift; hvori alt svarer tit Formaalenes Høyhed, hvori alt er sin udødelige Forfatter værdig. — Det er med andre Ord, et Skrift, som er fuldt af Interesse, Overbeviisning og Henrykkelse. — Forf. begynder med

at afhandle Vigtigheden i den Undersøgning: om der er en Gud til. Derfra gaae hans Betragtninger ordentlig frem over Religionens Grundsandheder, og endes i denne Deel med den 9de Betragtning om Religionens

Forhold imod Vantroe og Overtroe.—

Vi kunne ikke andet end lykønske os med saa værdigt et Skrift i vort Sprog; og vi kunne ikke undlade, i vort skiønsomme Publikums Navn, at sige Oversætteren Tak. Ja, en Oversætter af Hr. Wandalls Skiønsomhed, Lykke og Duelighed fortiener vor Agt og Erkiendtlighed.

No. 257.

Modgift eller Lærdom, Trøst og Raad

imod Synden, anviist udi Ti Aandelige Taler, bearbeidede, holdte og til Trykken hengivne af R. Peter Langhorn, China-Præst. Trykt og tilkiøbs hos Brødrene Berling for 3 Mark 8 ß. stor 16 Ark 8vo.

3

387

Læseren maae ikke søge noget besynderligt i den besynderlige Titel; thi Hr. L . . . s Prækener, som her ere udgivne, indeholde ingen besynderligere Modgift, Trøst og Raad imod Synden, end Prækener i Almindelighed. — Men Hr. L. vil strax fra Titelbladet giøre sig bekiendt for sine Læsere. — Han vilde gierne vinde i det ringeste den Fordeel, at synes en vittig og veltalende Prædikant; denne hans Hensigt troe vi at spore lige fra Titelen indtil det sidste Ord i

disse af ham bearbeidede og til Trykken hengivne hellige Taler. Men skulle vi sige, hvorledes han forekom os, da syntes vi, under hans Talers Giennemlæsning, at høre den snaksomme og pudseerlige aandelige Taler. Snaksom var han os i Henseende til de uendelige eensbetydende Talemaader, hvormed han opholdte sig ved et og andet Indfald, der dog ikke var af stor Vigtighed; og pudseerlig er han overalt, hvor han vilde underholde os med sin Vittighed; thi vi kunde knap bare os for Latter; ja endog hans Veltalenhed er pudseerlig; thi de Sving og Fald, som er hans Sprog sær egne, giøre en alt for lystig Afverling; Men vore Læsere bør have den Fornøyelse at høre Manden selv. — Vi ville da først som en Prøve af hans Veltalenhed, hvilken vi dristede os til at kalde Snaksomhed, udskrive dem nogle Linier af hans Præken over den roe-

4

388

lige Diævel, holden paa 3 Søndag i Faste, her ere de: „Han, (den rige Bonde) skriver op for Siælen lang Leve-Tid, mange Leve-Aar, du haver meget Godt i Forraad til mange Aar. Men han var ingen god Regnemester. Han regnede Feil, og satte Tal for mange, han

gik for høyt i Regningen. Al Jorderiges Dommer trak fra, og giorde de mange Aar til faa Timer. Det var en anden Regning. Nu han ret vil begynde at leve; nu faaer han Reyse-Ordre; nu bliver han sagt ud af Verden, nu bliver Huset paa Jorden ham opsagt, nu faaer han Befaling at fløtte, nu faaer han Bud at døe." Hvilken opbyggelig Skibs Veltalenhed spore vi ikke hos Hr. L. i følgende: „Jesu Christe! Du reneste Helved-Tillukker, Du eeneste „Himmel-Oplukker!" Dette sidste kan ogsaa være en Prøve paa Hr. L . . . s Pudseerlighed — men om den er anstændig i Taler, og i hellige Taler — det er en anden Sag!

No. 258

J. Kraftii Mechanica, Latine reddita & aucta a I. N. Tetens, cum Tabb. aeneis. Buezzovii & Wismariæ apud I. A. Bergerum & I Boednerum. MDCCLXXIII. er udkommen

5

389 i stor 4to. Dedicationen til Hertugen i Meklenborg og Fortalerne udgiøre 31 Sider, Skriftet selv 466 Sider, og Trykfeilene, som ere rettede, 4 Sider.

Da Sal. Hr. Justitsraad og Professor Krafts Mekanik, formedelst det Sprog, hvorpaa den er skrevet, ikke vel har hidtil kundet blive til Lærdes Nytte uden for Dannemark, Norge og Sverrig, har Hr. Tetens, Professor Physices i Bützow, giort sig de udenlandske Lærde forbundne ved at meddeele dem den første Tome af saa betydeligt et Verk, paa et Sprog, som endnu kan ansees, for at være tilfælles for de fleeste Lærde. Hr. Pr. T. har desuden forøget denne sin Udgave med adskillige Tillæg; saaledes forekommer pag. 325 til 391, som et Tillæg til den XV. Forelæsning, en heel Afhandling, som indeholder: Elementa Dynamices; paa et løst Blad ved Enden af Bogen, følger endnu et Stykke, som henhører til pag. 390. De øvrige Tillæg ere anbragte som Noter, og adskilte fra Forfatterens ved at bemærke dem med et hosføyet (T) men Forfatterens egne med (A). De udgiøre omtrent 20 i Tallet, hvoraf dog nogle ere vigtigere end andre, f. E. pag. 72. ved §. 53. Tillæg III. hvor Hr. T. i Texten har udskudt Forfatterens, og sat en almindeligere Opløsning

6

390

der i steden. I det der udførte Problemate isoperimetrico; pag. 135 til 137. ved §. 155. Forelæsn. VIII. om Centro Oscillationis; pag. 398 til 400. ved §. 294. Forelæsn. XVI. om Maalet paa de levende Kræfter, og pag. 449 til 454 ved §. 352. Tillæg XIII. om Principio Minimi. Endnu findes en Anmerkning i Oversætterens Præmonito ad Lectorem pag. 30. som henhører til pag. 179. ved §. 181. Forelæsn. IX. om den udkastede Kugel, som skulde kunne følge med Jorden, som en Satelles. Til Forøgelserne kan ogsaa regnes, at heri findes foran ved hver Forelæsning og Tillæg et kort Indhold af §§erne. Hvad Oversættelsen selv angaaer, da er Sproget gandske forstaaeligt, og saaledes som man er vandt til at læse det i slige Materier; dog havde vi ikke just oversat Forfatterens Navn paa Titulen: Jens Kraft ved: Jensenius Kraftius. Paa nogle Stæder have vi fundet Oversættelsen temmelig frie; dog uden at forandre noget betydeligt i Meeningen. Det havde maaskee ogsaa været en liden Friehed, men den havde giort Brugen af dette Verk lettere, naar Oversætteren endnu havde forladt den idelig afbrudte Nummerering af §§erne i Forlæsningerne og Tillæggene, og ladet dem alle gaae i een Følge. At nogle af Forfatterens Noter ere ikke bemærkede med (A)

7

391

f. E. Pag. 46. og 315. 0. f. regner vi til Trykfejl, ligesom at i bemeldte Præmonit. ad Lect. anvises Elementa Dynamices efter Forelæsn. XVI. som skal hedde XV.

No. 259.

Afhandling om Aalborgs Handel, — kronet af det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selskab, — ved Christian Magnus Olrik, Hospitals - Forstander i Helsingør og Medlem i bemeldte Selskab. Kiøbenhavn 1773. Trykt paa Gyldendals Bekostning, og findes hos hannem tilkiøbs for 3 Mark. 17 Ark stor 8.

Nytten af politiske Handels-Balancer kan lettelig indsees, men vanskeligere er det at angive en tilforladelig Maade, hvorefter samme med Vished kan udregnes og fastsettes. Den rullerende Pengesum, dens Af- eller Tiltagelse, Hvilken endog, usupponeret periodiske generelle Ommyntninger, neppe kan bestemmes, er i sig selv et ufuldstændigt Vidne om Handlens Tilstand, da den i et hvert Land varieres af alt for mange absolute og relative Omstændigheder. Vexel - Coursen er ikke meget sikrere; thi retter den sig skiønt for en stor Deel efter Forholdet mellem Statens active og passive Handel, saa er

8

392

det dog lige saa vist, at saadant Forhold aldeeles ikke er den seneste Grund til Coursens Stigen og Falden. National - Gield, Subsidier, Vexel - Rytterie, Forbud paa Penges Udførsel, en falsk Myntefod, og et urigtigt Banco - System, m. v. ere Aarsager, der i Coursen frembringe stimme Virkninger, som Handlens forskiellige Forhold. Endnu uvissere er det, efter giettende Beregninger over Landets Natur- og Konst-Producter, sammenlignede med Consumtionen, i Folkemængdens adskillige Classer, saavel af inden som udenlandske Vare, at ville bestemme Handlens Udslag. Denne Plan har Pontoppidan fulgt i sin Oeconomiske Balance, og vist nok, naar man meer vilde skrive for at smigre sin Nation, og at priise sine Landsmænd lykkelige, end for at sige rigtige, skiønt ubehagelige, Sandheder; saa er denne Methode, der lader Indbildningskraften frie Raadighed, meget fortreffelig. Pontoppidan har paa denne Maade udbragt, at Danmark, Ordet taget i den egentligste Forstand, vinder i sin Handel aarlig over en halv Tønde Guld; Men hvad dømmer man nu om slige smigrende Fordeele? Man anseer dem for godhiertige Patriotiske Drømme, for pia desideria, og den i Aaret 1772. udkomne Afhandling om Danmarks og Norges Tilstand i Henseende til Handlen giver os desværre kuns slet

9

393

Trøst, og aabner os en ganske forskiellig Scene. Alting vel overlagt, bliver der altsaa, for at bestemme Handels - Forfatningen, ventelig intet sikrere Thermometrum tilbage, end at tage sin Tilflugt til Told - Registerne, som det simpleste Middel, og fornemmelig ved Hielp af samme at forskaske sig specielle, og, for Politisk Brugbarheds Skyld, Nøye detaillerede Beskrivelser over enkelte Steders Handel. I saadan Hensigt var det, at vor priiselige Landhuusholdnings-Selskab ved udsatte Præmier søgte at opmuntre Landets tænkende Borgere til at levere Handels-Historier om enkelte Byer; og til dette Øiemeed har Hr. Kammerraad Olrik, som allerede tilforn i dette Fag er bekiendt af sit Forsøg over Bergens Handel, udarbeydet nærværende Afhandling om en af vore vigtigste Handelssteder, og Værkets Nøyagtighed tilkiendte ham Belønningen.

Heele Afhandlingen, som i sær er bestemt for Aalborgs Handel, saaledes som den var i Aaret 1769. bestaaer af 14 Kapitler. I det 1ste viises Aalborgs Handel med Danmark, og der angives, hvad Vare denne Kiøbsted til og fra andre Danske Byer har ind- og udført; Hist og her anstilles Sammenligning med Aalborgs Handel i nogle af de forrige Aaringer f. Ex. 1652. og i sær 1706. Ved denne indenlandske Han-

10

394 del har Aalborg i Aaret 1769. vundet 46,993 Rdlr. — Det 2de Kapitel detaillerer paa samme Maade Handlen med Norge, som i bemeldte Aar udfalder for Aalborg til en Gevinst af 99,347 Rdlr. og ligeledes sammenlignes med Aaret 1726. — Det 3die Kapitel handler om Aalborgs Haandværkere og Fabriqver, disse sidste ere et Sukker - Raffinaderis, Sæbesyderie, Kønrøgs-Fabriqve, Trøkkerie, Teglbrænderie og tilforn et Silke Fabriqve. — I det 4de Kapitel viists Aalborgs egne Skibes Mængde og Drægtighed i nogle Aar af forrige og dette Aarhundrede, hvoraf sees, at Forskiellen ikke saa meget bestaaer i Skibenes Mængde, som i Bygnings - Maadens Forandring og deres Drægtigheds Forøgelse. — I det 5te Kapitel, og de følgende, til det ellevte inclusive, detailleres Aalborgs udenlandske Handel, der i Aaret 1769. overalt udfaldt til dens Tab; Ved sin Handel med Sverrig tabte den 2,168 Rdlr. med de østersøeske Skæder 80,239 Rdlr. med Hamborg 9,046 Rdlr. med Engelland 7,234 Rdlr. med Holland 10,115 Rdlr. med Frankerig 3,652 Rdlr. og med Portugal 18,374 Rdlr. — Det 12te Kapitel indeholder Betragtninger over Aalborgs udenlandsse Handel. Vel har Aalborg ved sin heele indenlandske Handel i Aaret 1769. vundet 146,340 Rdlr. som paa Landets indvortes Vind-

11

395

skibelighed nødvendig maae have havt en ypperlig Indflydelse, men derimod har den i samme Aar ved sin udenlandske Handel tabt 130,818 Rdlr. der for heele Staten er et virkeligt og alt for betydeligt Tab, ja endog langt overgaaer Aalborgs Tab i de 2de forrige Aaringer, og vist nok, dersom Underbalancen i Fremtiiden skulde vedblive at stige i samme Forhold; saa vilde Følgerne for Landet blive alt for bedrøvelige; Efter denne generelle Beregning anstiller Forfatteren en Sammenligning mellem Aalborgs udenlandske Handel i Aarene 1706 og 1769, og Viiser Forskiellen i Henseende til de Vare, hvoraf enten intet eller et mindre Qvantum i det eene eller andet af bemeldte Aar til eller fra Aalborg er ind- og udført. Vi troe, at denne Sammenligning, vel overveiet, uden Tvivl kan give Leilighed til adskillige, ikke ubetydelige, Anmerkninger, dog at man bruger den med fornøden Varsomhed, saavel i Hensigt til hvad Oplag Byen af visse Vahre fra de foreløbende Aar kan have havt, som og i Henseende til den Forskiel, der kan have sin Grund i den middelbare Handels Indskrækning, og den umiddelbares Udviidelse, i Forbud paa visse Vahres Indførsel, i Told - Tariffens Forandring, og følgelig, af disse og fleere Aarsager, i Contrabande - Handlens større eller mindre Overvægt.

12

396

Det 13de Kapitel viser Aalborgs, i Hensigt til Handlen, fordeelagrige Omstændigheder, Hindringerne i dens Handel, og Midlerne til dens Forbedring. Til de betydeligste indvortes Fordeele henregnes dens beqvemme Beliggenhed, Leilighed og Lyst hos de unge for Handlen bestemte Mennesker, til at undervises, foruden i Skrivning og Regning, i Bogholderiet og adskillige fremmede Sprog. Kiøbmændenes, endog de Rigestes, Iver i at fortsette og vedblive Handlen, Deres Ordholdenhed og Reedelighed, Deres Lyst til Fabriqvers Anlæg, og endelig, at ikke Selge - Koner gaae omkring med Kramvahre. Derimod ere de vigtigste Hindringer i Aalborgs Handel, Sildefiskeriets Aftagelse i Liimfiorden, den skadelige Landprang, som øves af Skuderne fra Løkken, Blokhuusene og andre Steder, samt Mangel paa fornødne Manufacturer og Fabriqver. Midlerne til Handlens lykkeligere Opkomst, maatte, foruden nysomtalte Hindringers Hævelse, i sær erholdes ved Landvæsners Ophielpelse og fordeelagtigere Indretning, og ved muelige Forbedringer i en og anden af de udenlandske Handelsgreene, som i det mindste ikke burde være for Aalborg blot passive.

Det 14de Kapitel indeholder alphabetiske Tabeller over de Vare, som i Aarene 1706,

13

397

og 1769 (og hvad visse Artikler angaaer, tillige i nogle andre Aar;) til og fra Aalborg, fra og til Danmark, Norge og fremmede Steder ere ind - og udførte. Disse Tabeller ansee vi for meget nyttige og beqvemme, da de med eet øyekast lade os oversee Aalborgs Handel med ethvert Slags Vare i sær; men Møye og Fliid have de vist kostet Forfatteren; dog det samme gielder jo om heele Værket, som i Hovedsagen er grundet paa Aalborgs Toldbøger, og ikke uden megen Umage og kiedsomme Regninger er bragt i saa nyttig og ordentlig en Form, at det kan tiene til Mønster for andre Af handlinger i lige Fald. Forfatteren angiver selv i Fortalen slige Arbeider for saa møisommelige, at naar man ikke har en stærk Taalmodighed, og tillige en fast Overbevisning om deres muelige Nytte, maae man synke under Byrden, og forlade Arbeidet paa Halvveien; Og vi kunne ikke andet end heri give ham fuldkommen Ret; Men jo større Tak skylder man paa den anden Side de Mænd, der ikke ved disse Vanskeligheder lade sig afskrække fra at bidrage til det fornuftige Publikums Oplysning i saa vigtigt et Fag. Vi ønske kuns at fleere maatte ved Landhuusholdnings - Selskabets Opmuntringer anspores til at levere os lige saa rigtige, lige saa vel udarbejdede Handels - Beskrivelser over vore andre Kiøbsteder; Og ventelig blive vore Ønsker

14

398 opfyldt; thi paa en Tid, da man bør haabe, at vor gamle mysteriense Statskonst er forsvunden, vil Adgang til Toldbøgerne neppe nægtes Vedkommende, som maatte have Lyst deraf at betiene sig; og da, naar vi fik tilforladelige historiske Kundskaber om vore fleeste Handelsstæder, da først skulde Statsphilosopherne, de politiske Genier, kunde begynde, paa visse Grunde at angive sikre Planer til Handlens Opkomst, thi de Slutninger man af een enkelt Byes Historie, uden Sammenligning med andre, kunne uddrage, ere alt for tvivlsomme, i sær hvad Aalborg an gaaer, der driver saa stor en indenlands Handel, og med Vare, ofte ved Udførslen uangivne, forsyner saa mange andre Smaaesteder, der kuns ere at ansee som denne Byes Høkere. Der skulde derhos være ønskeligt, om slige Beskrivelser detaillerede Handlen ikke for eet, men for fleere paa hinanden følgende Aar; Vel blev Arbeidet derved vidtløftigere, men Nytten blev og des sikrere, og maaskee Øiemeedet neppe paa anden Maade fuldkommen opnaaes, da man ellers, uvidende om en Byes forhen havde eller beholdende Forraad, ikke egentlig indseer dens Handel for det bestemte Aar. Endog Hr. Olriks Afhandling kan herom overbevise os; Man vil f. Ex. finde, at Aalborg i Aaret 1769. intet Silke har indført, og deraf maae dog forbruges

15

399

en temmelig Mængde, men derimod udført 3 Pd. den maae altsaa tilforn dermed have været forsynet. Af Caffebønner er kuns indført 1139 Pd. hvor lidet for saa stor en Bye, der i samme Aar, Udførslen fradraget, har af Thee indfort 19 Casser, 1680 Pd. og af Caffebønner findes ingen at være udført, hvem har da forsynet Smaaestederne og Landet? af Franke Viine, saavelsom af Fransk Brændeviin, er i Aaret 1769. neppe indført Halvparten mod Aarene 1723, 1724 og 1730; Dersom denne Forskiel ikke har sin Grund i et større Oplag fra de næste Aar for 1769, hvilket Tabellen ved pag. 146. maaskee kan give Anledning til at formode, hvorledes skal man da forklare dette Paradoxon. Skulde Byen være blevet mere tarvelig og sparsom? Vi vilde i det mindste ønske det! eller skulde Toldens Forhøyelse være Aarsag deri; skulde Toldsvig kunde give nogen Oplysning i disse Hemmeligheder. Desværre slige Omstændigheder ville altid forvolde en slags Usikkerhed i de paa Toldbøger grundede Beregninger, der dog desuagtet af alle blive de meest tilforladelige.

No. 200,

Børne - Vennen. Om Børnenes physiske Opdragelse fra Fødselen af indtil det femtende

16

400 Aar. Indeholdende Opløsningen paa de Spørsmaale: Hvilke ere de fornemste Aarsager til at de fleeste Mennesker døe i deres Barndom? Og: Hvilke ere de kraftigste Midler til at bevare deres Liv? Til almindelig Nytte opsat af Johann Christian Lange, Doktor i den Medicinske Videnskab og Praktikus i Kiøbenhavn. 1773. Trykt hos Stein og tilkiøbs paa Bogladerne og hos Forfatteren selv i Snaregaden No. 12. for 4 Mark. Stor 21 3/4 Ark 8vo.

Denne Bog er skreven uden Nødvendighed, trykt uden Ziirlighed, gemeen uden Fattelighed, og recenseeret (i den Kritiske Journal) uden Barmhiertighed.

No. 261.

Lommebog til hver Mands Brug for 1773. Kbhvn. tilkiøbs paa Hr. Agent Holkes Contoir i hans Gaard paa store Kiøbmager Gade for 10 S. Stor 3 Ark 12mo.

For Samlingens Skyld anføre vi denne Piece, hvis Indhold er enhver ellers bekiendt nok af Aviserne.

1

401

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 26. Stykke.

No. 262.

Staternes indvortes Regiering af Andreas Schytte, offentlig Lærer i Statsvidenskaberne ved Sorøe Ridderlige Akademie, 1ste Deel. Kiøbenhavn paa Gyldendals Forlag. 1773. Stor 8vo. 31 Ark. Koster paa Trykpapir 1 Rdlr. og paa Skrivpapir 8 Mark.

Ikke uden med den inderligste Fornøielse modtage vi i Modersmaalet denne smukke Indledning til den indvortes Statskonst. Hvad en Sneedorff begyndte, har en Schytte, hans

2

402

værdige Efterfølger, søgt at fuldføre, og Tak være Danmarks gode Genius, der indgav ham det priselige Forsæt. Af en Mand, som Herr Professor Schytte, der besidder Indsigt, Vittighed, og den hos Statslærerne ligesaa sieldne som nødvendige Friemodighed; af en saadan Mand, hvor meget torde man ikke kunde haabe? og saa stort et Haab er i dette ypperlige Verk fuldkommen fyldestgiort. Aldrig kunde vi have ønsket det bedre; thi neppe skulde nogen kunde Have foredraget Statskonsten paa en meere behagelig, indtagende og tillokkende Maade; og denne Egenskab er, i det mindste i Danmark, ligesaa fornøden som nogen anden; thi, naar man undtager en maaskee ganske liden Cirkel, saa er Politiken hos os endnu i sin første Barndom; Den er hos Mængden i og uden Embeder ukiendt lige indtil Terminologien og de første Grundsætninger. Deraf følger naturligviis slette Forvaltninger, Egensindighed og Modtvillighed. At opklare dette Mørke, at bidrage til Stats-Kundskabens almindeligere Udbredelse, bliver derfor altid en meget betydelig Fortieneste, som hver sand Patriot bør erkiende med den oprigtigste Taknemmelighed; og derpaa har Hr. Schytte den allerbilligste Fordring. Denne Deel af et Verk, hvis hastige Fortsættelse alle Elskere af Statslæren og den danske Literatur saa ivrig ønske, er skrevet i

3

403

den smukkeste og behageligste Stiil, overalt giennemstrøet med de grønneste Vittigheder, med passende Historier og Anekdoter, og ikke sielden med ret Muntre satiriske Indfald; kort: Fordragsmaaden er saa behagelig og underholdende, at man med den største Fornøielse, endog som en blot Tidsfordriv kan læse dette fortræffelige Skrivt, der med Smukhed i Stiil tillige forbinder Orden, Rigtighed og Skarpsindighed i Tanker. — Denne første Deel afhandler Staternes Forskiellighed, tilligemed Staternes fælleds og særdeles Grundstøtter.

No. 202

Forsøgende Naturlære af Fransk oversat af Andreas Olaus Hammer, Candidat i Theologien & c. Tome I. Kiøbenhavn 1772. Stor 384 Sider i 8vo; foruden 2 Fortaler og Oversætterens Dedication til Kongen. Med 12 Kobber-Tavler. Sælges hos Gyldendal paa Hjørnet af store og lille Helliggeist-Strædet for 6 Mark Trykpapir og 7 Mark 8 Skill. Skrivpapir.

Uden Tvil ere ingen Videnskaber mindre bekiendte iblandt Folk i Almindelighed, end de, som forklare de dyriske og materielle Legemers Natur og Beskaffenhed; endskiønt vel en ringe

4

404

Iagttagelse, som man ved begge bestandig blive vaer, billig burde opvække vor Nysgierrighed til nøiere at kiende dem og deres Aarsager, saa dog har de fleste maaskee aldrig Hørt nævne den første, og om den sidste ere de indtagne af saa mange falske Begreber, der afholde dem fra at faae nogen Kundskab i saa nyttig og behagelig en Videnskab; hvilket er ikke heller at undre over, da vi ikke hidindtil har havt Skrifter i Moders. Maalet, hvorved de kunde oplyses. Denne Mangel har Oversætteren af nærværende Natur-Lære indseet, men saa langt fra ved sin Oversættelse afhiulpet, at han snarere har befordret den Fordom, at Naturlæren er en unødvendig Videnskab, som ingen uden de egentlig? Lærde bør befatte sig med. Denne Dom vil ikke blive vanskelig at bevise, saavel af Skriftet selv, som Oversættelsen. Vi ville langt fra ikke betage Mnsr. Lafond den velfortiente Berømmelse, at hans Naturlære er skreven smuk, ordentlig og lærerig med mange gode praktiske Anmærkninger, saa at ingen Natur-Elsker, der allerede er noget kyndig i denne Videnskab, kan andet end læse Skriftet med største Fornøielse og Nytte; men dette allene paastaae vi, at det ikke er beqvemt nok til at forskaffe vore ustuderte Landsmænd Kundskab og Smag i denne Videnskab; dog dette har ei heller været Hr. Lafonds Hensigt med dens

5

405

Udgivelse; thi da han bestemte, den for sine Tilhørere til at igientage det, de hørde paa hans Forelæsninger, hvor han tydeligere og meere udviklet forklarede sig, saa kunde og burde den indeholde meere, end en ukyndig i Physiqve og Mathematiqve af sig selv ved dens Læsning allene kan forstaae; men hvorledes kan den, som ikke har nogen Indsigt i Bogstav-Regning og Geometrien, indsee de Sætninger, som anføres i §. 34 — 48; §. 61; §. 89? ja heele den anden Forelæsning om Kraftlæren er ligesaa mørk for Læsere af denne Klasse; og Foredraget selv er heller ingenlunde lokkende eller underholdende nok, for at give Begyndere Lyst og Mod til at gaae frem paa denne Bane. Hvor langt bedre skulde ikke Nollets eller en anden pracrist og tydelig Naturlære haver været stikket hertil.

Lafond har inddeelt sin Naturlære i Forelæsninger, hvoraf fire udgiøre den første Deel af Oversættelsen: 1ste Forelæsning handler om Materiens Egenskaber i Almindelighed, hvilke han sætter i Legemernes Figur — Uigiennemtrængelighed — Porositet — Deelelighed — og Bevægelighed. Siden skrider han til Legemernes tilfældige Egenskaber, og i de følgende Forelæsninger afhandler Bevægelsen, hvori han betragter 1) de virkende Kræfter, som han un-

6

406

der Navn af Dymanik har forklaret i den anden Forelæsning. Der vises de forskiellige Arter af Bevægelse, fornemmelig Forskiel mellem den enkelte og sammensatte Bevægelse. Ved den enkelte Bevægelse betragter han det bevægende Legems Hastighed, Fart og Lovene, Hvorefter det bevæger sig; ved Lovene kommer han til at tale om Hindringerne i Almindelighed, der sætte sig imod Bevægelsen og forandre Legemernes Direction; i Særdeleshed afhandles her Lovene for Sammenstødet mellem de bløde og elastiske Legemer, og den Hindring, som et bevæget Legeme lider af den flydende Ting, hvori det bevæges; derefter om Tyngden; men i Forveien viser han den sammensatte Bevægelse. Ved Tyngden meldes om Pendulernes Bevægelse og Central-Kræfterne. 2) Betragtes i Bevægelsen de modvirkende Kræfter, hvis Afhandling i Almindelighed kaldes Statik, hvorunder han igien indbefatter Geostatiken, Hydrostatiken og Aerostatiken. I den 3die Forel. afhandles Geostatiken, hvorunder baade de enkelte Maskiner, Vegtstangen, Vegt, Tridser, Vinde og Vind-Spil (axis in peritrochio). — Det skraaliggende Bret, Kiler, Skruer; og de sammensatte Maskiner, nemlig de takkede Hiul og den uendelige Skrue. Derefter afhandles Frictionen. Den 4de Forel. indeholder Hydrostatiken,

7

407

hvorunder indbefattes de flydende Legemer, saa vel de af samme Tethed (homogene), som af forskiellig Tethed (heterogene), samt Lovene for deres Trykning og Ligevægt; Tillige betragtes de Phænomener, som viser sig ved Haar-Rørene. — Endelig afhandles ogsaa Trykningen og Ligevegten af de faste Legemer, som synkes i de flydende. Da vi have sagt, at det er er Skrift, som er utienlig for de fleste Læsere, saa ville vi ikke opholde os med vidtløftigere at giennemgaae dets Indhold; men tilsidst ogsaa vise, hvormeget meere ubrugbar det er bleven ved Oversætteren, som, indtagen af den herskende Fordom, at alle Ord maatte fordanskes, har giort den endnu meere utydelig, hvorpaa kan tiene til Prøve nogle Steder, vi have udmærket, f. Ex.: Hvo Ulærd forstaaer vel følgende Oversættelse i §. 2.? „Er den (fc. Figur,

hvorunder enhver materiel Ting lader sig tilsyne) et særdeles Kiendetegn, der skielner den fra alle andre Enstere (individua) af samme Art, saaledes som Leibniz paastaaer efter sin uadskillige Tings Grundsætning, hvis Vished Han bygger paa sin almindelige Grundregel om den tilstrækkelige Grund.„ — I Fortalen har han kaldet Musklernes Tendines Seener, og i den 3. §. oversætter han seenefulde Dusker, (som han siden kalder Vorter). Hvor let kun-

8

408 de man ikke efter denne Oversættelse antage disse Dusker for samme Art, som Musklernes Tendincs, da der dog forstaaes Nerver eller Føle-Seener, som er noget langt andet. — Parties constituantes oversætter han ved Ætdeele, l'esprit de Nitre, Salpeter-Aand; hvorfor ikke Salpeter-Geist, eller Salpeter-Spiritus, som er bekiendt blandt os, og kunde ligesaavel bruges, som Triangel, Materie, o. s. fr.– Men Oversætteren har fundet ligesaa stor Fornøielse i det Ord, Aand, som i Over-Naturlæren; derfor har han og Viin-Aand, Urin-Aand (§. 28.); Salmiak-Aand (§. 29.); ja vi veed knap at opregne alle hans Aander. — Vi ville ellers have overladt til Læseren selv at giette, hvad han forstaaer ved Over-Naturlæren, dersom vi troede, det var muelig, nogen anden end Oversætteren kunde falde paa at kalde Metaphysiqven saaledes; Hvad mon da Theologien skal være? — la Porositè oversættes Æthullkedhed i §. 10.; i §. 13. Smaahulledhed; og i §. 14. Hulfuldhed. — Substances i §. 14. hedder Selyting, og siden i §. 16. Selvstændinger. — Hvor mange indseer, at ved disse Ord (i §. 22.) „naar de handle om et fuldkommet og i en indknebet Bemærkelse taget Rum", forstaaes der tomme Rum, som skiller Jorden fra de himmelske Legemer. — Hvorledes han kan

9

409

kalde (§. 26.) Eiemens Grundevner, indsee vi ikke; Mangel paa andre Ord har ikke forledet ham dertil, thi han fremfører foruden denne i samme §. endnu tvende andre Oversættelser, nemlig Begyndelse-Deele og Begynd-Deele. I samme §. anmærkes: en begredelig Deeling, et fradraget Spørsmaal, jævnvidsløbende (parallele), og Geonketrien, som oversættes ved Jordmaalingen; men angaaer den ikke fleere Ting? — I §. 30. mærkes: Foldudkomsten, som Bugge og andre kalder Producten — le Journal allemand kalder han §. 31. den tydske Dag-Bog — Modes Maader (modi S. affeztiones accidentales) i §. 38. — simultanée, samtidig §. 40. — I §. 43. læsts: Daar et sammensat Forhold giøres af tvende lige store sammensættende Forholde, bliver dette sammensatte Forhold et folddobbelt Forhold enten af den eene eller den anden af de sammensættende Forholde.„ — Ligesaa uforstaaelig forekommer os en tværvinkeldeelende Linie af en ligesidet Fiirkant, som skal være Diagonal-Linien i en Parallelogramme (§. 77.) — Diagonal-Linien kalder han og Tvervinkellinien, og siden tvervinkelskiærende Linie. — Saa mange Oversættelser af eet og det samme Ord er ikke allene unødvendig, men giør endog Skriftet meere kiedsommelig og uforstaaelig at læst, naar

10

410 man først har faaet Bemærkelsen af et Ord, og siden samme Bemærkelse siges i en anden Terminus, maae man nødes til at standse, for at undersøge om det er en nye Ting eller det samme, som i Forveien er sagt og forklaret med et andet Ord. — Saaledes oversætter han ogsaa i §. 73. Refrasion først ved Brækning og siden ved Brydning. — I §. 82. raison direkte, lige Forhold, tilforn fremgaaende Forhold. — §. 89. oversættes le diametre ved Middellinien, da det tilforn bestandig er kaldet Tværline. — les cordes i §. 89. Stræklinier, og i §.93. kaldes de Strængerne. — §. 59. Pendules, svingende Tyngder, og siden kalder han dem Penduler. — §. 96. aphelie først: Længe frasoled; siden: Sollængstfrastaaende. Perihelie Næstsolev; siden: Solnæststaaende. — §. 103. Parabole, Ligforholdslinie; siden: LigningSkeglelinien, og endnu mangfoldige sleere. — Foruden de, som allerede ere anmærkede, maae vi endnu tilføie nogle, som ved Oversættelsen deels ere blevne uforstaaelige, dels urigtig oversatte; af det sidste Slags mærkes en Jrstierne (§. 107.), som bedre kan betyde en Comet end Planet. — §. 101, Viinsteenolie ved Afmagt skal være Huile de tartre par defaillance, som han dog i Texten kalder selvsmeltet Viinsteenolie, men hvormange tien-

11

411

der Oleum Tartari per deliqv., endog under dette Navn? — Uforstaaelig er at oversætte L'Eqvateur ved en Linie-Cirkel §. 96. Elipse, Mangel-Lignings-Keglelinie §. 105. — les qvotiens, Deelendkomsterne §. 112. — L'hypotheneuse, Retvinkelstræklinien §.148., og i §. 88. Hovedstræklinien. — Hydrometre, Flydeprøve, og Vædskeprøve §. 215., da dog Vandprøve er det bekiendte Ord blant os. — Ligeledes er og utydelig den hastiggiørende Krafts Strøg §. 104., og middelpunktelige Kræfter 113. o.s.fr.

No. 264.

Egne Tanker og Erfaringer, antegnede til Religionens Tieneste af en Præst, I Cor. XIII, 9. Vi forstaaer Stykkeviis; Kiøbenhavn 1773, trykt hos Stein. 2 Ark. stor 8vo. koster 6 Sk.

Denne Piece er allene en Indledning til et Verk, som under ovenstaaende Titel skal udgives, og som maaskee torde blive temmelig vidtløftig; Efter en ligesaa overflødig som unyttig Fortegnelse over enhver §phs Indhold, fortæller Præsten os, hvorledes han for endeel Aar siden følte Religionens merkelige Indtryk, der bestod ikke i Tankernes gode Vending, men i nogle

12

412

hæftigere Tanker, opkomne ved visse gode Luner og lykkelige Øieblik; han henrykkedes ganske over disse egne Tanker, og, som han selv forsikrer, blev han ikke roelig, førend han saae dem paa Papiret (dette har han desværre tilfælles med saa mange andre), og han har allerede samlet sig en Forraad af nogle tusinde Stykker. Disse Tanker skal hverken være Luftsyn eller Irlys, men noget Virkeligt, som giorde ham tillidsfuld og frimodig, og bevarede Pennen, hvorved Tankernes Indhold bleve mangfoldige; han fornam, for Ex. Ordets Guddommelighed; han blev vaer i Herrens Bøn det Høie foreenet med det Dybe, det Udstrakte med det Dybe, det Udstrakte med det Indskrænkede (altsammen meget ubestemte Begreber). Dødens Frygt blev ham betaget; han fik nye Udsigter i Evigheden, og grundige Betragtninger om Aanderne m. v. Vores Præst ønsker, at gudfrygtige Haandverksmænd vilde ligeledes optegne hvad himmelske Tanker de fik paa Verkstedet; Bonden, dem han fik, naar han holdt paa Ploven, og Huusmoderen dem, hun fik blant sine mange Sysler, (ventelig i Kiøkkenet eller Ammestuen). Saadanne Optegnelser meener Forfatteren især at skulle være nyttige i Eensomhed, og i Grønland og i Indien, (Climaterne giøre følgelig intet til Sagen), og hvem af disse Folk, som dertil havde Dygtighed, kun-

13

413 de siden til almindelig Nytte og Fornøielse udgive sine Tanker offentlig. Forfatteren selv har saaledes i Sinde at lade sine Erfaringer fremkomme; han havde vel først ønsket at indklæde dem i poetisk Dragt, men siden har han besluttet i Prosa at udgive de numererede Tanker under deres behørige Artikler; de skal samles i Hæfter, hvoraf nogle komme til at udgiøre et Bind. Saaledes er Forfatterens Plan, og vi have holdt det for vor Pligt nogenledes at fremlægge den; Titlen maatte maaskee ellers forskaffe denne foreløbende Indledning god Aftræk; Forfatteren kunde forledes til at ansee dette som et Vink fra Publikum til at haste med det heele Verks Udgave; og hvem skulde være ufølsom nok til at tage saa stort et Ansvar paa sin Samvittighed? Nei, Hr. Pastor! Deres Hensigt troe vi vist at være meget redelig; modtag altsaa, uden Fortrydelse, vor velmeente Raad! Lev fremdeles ubekiendt! saadant vil giøre dem megen Ære. Det er kritiske Tider, og Skrivesygen er et farligt Tilfælde, der næsten er ulægelig; den begynder temmelig at blive endemisk blandt deres Medbrødre. Giem derfor Deres egne Tanker hos Dem selv! Udbred dem i det høieste kun i den Hiord, Dem er anbetroet, men lad dem aldrig trykkes, med

14

414

mindre den landflygtige mystiske Theologie engang igien skulde komme i Mode.

No. 265.

Tentamen oeconomico-botanicum de

Ufu Plantarum indigenarum in arte tinctoria Methodo Linæana conscriptum, unacum Discursu præliminari de Utilitate Botanices, Autore Nicolao Dorph Gunnero, oeconomiæ & historiæ naturalis Cultore. Hafniæ 1773. Typis M. Hallageri. stor 5 1/2 Ark. koster 18 ß.

Kuns faa, meer end blot speculative Videnskaber, kunne i Stats- og Privat-Oekonomien, uindskrænket til særskilte Klasser, ganske undværes; men skulde Oekonomen derfor studere enhver beslægtet Videnskab i sin heele Omfang, vilde vigtigere og egentligere Pligter forsømmes, og Arbeidet blive ligesaa vidtløftig, som for en Deel unødvendig. I Botaniken, for Exempel hvori han ei maae være ganske fremmed, behøver han ikke at kiende Officinal - Væxterne, som saadanne betragtede, men Farve-Planterne ere ham af langt anden Betydenhed, da Farveriet har paa Manufakturerne en Indflydelse, saa mærkelig, at det ofte tildeels bestemmer disses Skiebne, og saa rigtig, at endog en Colbert giorde Farverierne til et alvorligt Formaal for fin aarvaagne Op-

15

415

mærksomhed, og at man i Frankrig har ved Chymiske Undersøgelser, efter Regieringens Befaling, søgt at bringe Farvekonsten til den mueligste Fuldkommenhed; Enhver Bestræbelse, der sigter til at udbrede Kundskab om Farverierne, og de Væxter, som deri med Nytte kunne anvendes, bør altsaa med Erkiendtlighed antages, og man vil derfor være Hr. Gunnerus Tak skyldig, at han i nærværende Forsøg har leveret os en nøiagtig Fortegnelse over de af vore indenlandske danske og norske Væxter, som i Farverierne kunde bruges. Efter en foreløbende Afhandling om Botanikens Nytte i Almindelighed, og om de Fordeele en bedre Indsigt i samme maatte forskaffe Fædrenelandet, opregner Forfatteren, efter det Linnæiske System, de Farve-Væxter, som vi selv besidde, angiver deres Slægter og særskilte Charakterer, deres danske og norske Navne, Stederne hvor de voxe, samt til hvilke Farver og paa hvad Maade de beqvemmest kunde anvendes. For desbedre Brugbarhed er tilføiet et dobbelt Register, det eene over Planternes latinske, det andet over deres danske og norske Navne: og den Flid og Nøiagtighed, hvormed Afhandlingen selv er forfattet, lader os ønske, at Hr. Gunnerus snart vil opfylde sit givne Løvte, at levere os paa dansk et fuldstændigere Værk om Farvemaaden med indenlandske Planter. Han

16

416

vil derved tiene sine Medborgere, og man vil i Ham kiende en værdig Brodersøn af den Gunnerus, hvis udbredte Indsigter altid, endog hos Fremmede, vil giøre Dannemark Ære.

No. 266.

Andet Anhang til Continuationen af Bulls Register; eller: et alphabetisk Register over

alle Forordninger, Plakater, Rescripter,

Oetroyer, Fundaser og Traktater, Privilegier og Laugsartikler, som ere ved Trykken bekiendtgiorde, og endnu gielde, siden Kong Christian den 6tes Død d. 6 August 1746, da Bulls Register endes, og indtil Aarets Udgang 1772. Derhos ere tillige i behørig Orden inddragne alle contrabante Vahrer, som til Ind- eller Udførsel ere forbudne efter sidste Toldrulle, saaog de siden den Tid udgangne Forbudde til 1772 Aars Udgang. Med mueligste Flid og Nøiagtighed efter Bulls Plan udarbejdet. Sorøe 1773. Tilkiøbs hos Gyldendal, boende paa Hiørnet af store og lille Helliggeist-Strædet i No. 143. for 1 Rdlr. 3 Mk. stor 44 Ark 4to.

Bulls Register er almindelig bekiendt, hvortil dette er et Supplement over alle Kongel. Anordninger i de sidste 26 Aar, og svarer i øvrigt fuldkommen til sin Titel.

1

417 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 27. Stykke.

No. 267.

Samlung zur Dänischen Geschichte, Münzkenntniß, Oekonomie und Sprache, durch Johann Heinrich Schlegel, Professor und Königl. Dänischen Historiogr. Erster Band. Kopenhagen 1771-73, gedruckt bey Nicolaus Möller. Stor 8. koster i Rdlr. 4 Mk.

Denne første Deel af Hr. Schlegels Samlinger bestaaer af fire Hæfter, hvert paa 12 Ark tilligemed et Kobber, hvilken Indretning ved de følgende Dele ligeledes skal finde Sted.

2

148

I det første Hæfte indbefattes følgende

Stykker: I. Erklärung einer Medaille auf Sr. Maj. des Königs von Dännemark Reise nach England 1768. Medaillen forestilles i Kobber, og Forklaringen fortæller det Merkværdigste om Kongens Ophold i Engelland. De for sin Sieldenheds Skyld merkelige Diplomer, hvorved Hans Majest. af Universitetet i Oxford og Akademiet i Cambrigde erholdt den juridiske Doktorværdighed, findes fra Ord til andet indført, saavelsom og tydske Oversættelser af de engelske Originaler, hvorved Kongen erholdt Londons Borgerret, og blev optaget i samme Byes Guldsmed-Laug. II. Kort

Overslag paa alt Rigens Indtægt og Udgift, som er giort og tilsammendragen den 24de Decembris Anno 1602.

Denne Beregning, som Kong Christian den 4de til egen Efterretning har ladet forfærdige af sin Rentemester, er unægtelig et meget vigtigt Stykke; det viser, med en sikker Tilforladelighed, de Danske Staters da værende Omfang og Inddeeling, Lehnsmændenes Navne, og især giver en tydelig Kundskab om de Tiders Statsforfatning, Oekonomie og Sæder. Heele Rigets Indtægt beløb paa den Tid, Udgifterne efter Lehnsmændenes Regnskaber fradragne, til 411,002 1/2 Daler, hvorunder forstaaes nuværende Specie Daler.

3

419

De visse Udgivter derimod til Hofholdningen, Floden, Slotters og Fæstningers Vedligeholdelse og Besætning, (thi endnu havdes ingen staaende Krigshær,) beløbe til 246,667 Daler, foruden adskillige andre Udgivter, hvis aarlige Beløb ikke kunde bestemmes til noget vist. Af Beregningen over dette Slags Udgivter seer man adskillige Tings Priser, saavelsom Huusholdningsmaaden paa de Tider; og, for at giøre det Heele des brugbarere, Har Hr. Schlegel i hans hosføiede Erlänterungen søgt at forklare hvad som formedelst Tidernes Forandringer enten i Lehnenes Navne eller andre Ting forekommen dunkelt og uforstaaeligt. III: Johann Elias

Schlegels unvollendeter Aufsatz über die Abstammung des Oldenburgischen Hauses von den alten Dänischen

Königen. Den berømte Sorøiske Professor havde bestemt denne Afhandling for Jubelfesten i Aaret 1769, men Døden hindrede sammes Fuldfærdigelse; imidlertid troe vi dog, at det som her leveres, vil for Elskere af genealogiske Undersøgelser ikke være ubehagelig. IV. Etymologische Untersuchungen. De Ord, hvis

etymologiske Oprindelse her undersøges, ere alene Danemand, Dyd, og Skiøde, Scotatio. V. Briefschaften zur Geschichte K. Christian II., die in der Cottoni-

4

420

schen Bibliothek zu London aufbewahrt

werden. Det første er et Brev, som Kong Christian den 2den Har skrevet til den Engelske Konge Henrich den 8de fra Odense den 25 Januarii 1523, paa en Tid da Kongen befrygtede det Oprør, som siden brød ud. Det andet Brev er i samme Aar skrevet paa Fransk af Kongen til nysbemeldte Henrich den 8de, men leveres Her i et tydsk Udtog. Det tredie er af Kongen skrevet til den bekiendte Engelske Minister, Cardinal Wolsey, og det fierde er fra Kongen i Engelland Aar 1535 tilskrevet de Danske Rigsraader. Afskrivterne af disse Breve har Hr. Conferentsraad Klevenfeld bragt med sig fra Engelland. VI. Des Dänischen Prinzen, Herzog Johanns Renunciation, bey seiner Abreise nach Russland. Kopenhagen den 1 Aug. 1602. Prindsen, som da skulde have været formælet med den Russiske Czars Boris Gudenovs Dotter, og til Medgivt Havt Fyrstendømmet Tverskoy og Herskabet Vets skov, renuncerer ved denne Act paa den ham efter Fødselsretten tilkommende Tredjepart af Fyrstendømmet Slesvig Holsteen, hvilken han cesserer til sin Broder, Kong Christian den 4de, som derimod havde paataget sig alle Omkostningerne med Prindsens Udstyr, Reise til Rusland & c., og desuden stipuleret at udbetale Ham i

5

421 teede Penge 60,000 Daler. VII. Excerpta ex archivo Vaticano de pristino statu Grönlandiæ. Disse Excerpter, som blandt andet viser, at Paverne i det 14de Aarhundrede have af Grønland havt aarlige Indkomster i Hvalfiske-Tænder, skylder man den fortjente Hr. Professor Mallet.

Det andet Hæfte er tilskrevet det Asiatiske Compagnie, hvis Directeurer og derfor skal have viist Erkiendtlighed; og egentlig angaaer dette Hæfte aleene Sager, som med Compagniet staae i nogen Forbindelse. Det indeholder nemlig I. Erklärung einer Medaille auf das Monument König Friedrich des Fünften. Medaillen, som her er stukket i Kobber, Har det Asiatiske Compagnie ladet slaae ved Oprejsningen af Friderich den 5tes prægtige Billedstøtte, som Forfatteren ved den Leilighed, tilligemed Statuen, dens Fuldfærdigelse og Opsættelse omstændelig beskriver, II. Fortegnelse paa alt hvad paa den Indianske Reise forefalden er fra 14 Nov. 1618 til 4 Mart. 1622, ved Ove Giedde, Dansk Gesandt og Admiral. Denne Søe-Journal, holdet

af Ove Giedde selv, som Admiral over den første Danske Flode der gik til Ostindien, og som indbefatter alt hvad med Floden er passeret i meer

6

422 end 3 Aar, nemlig fra dens Afreise indtil dens Tilbagekomst til Kiøbenhavn, er vist nok i den Danske Handels og Søefarts Historie af megen Vigtighed, og Hr. Professoren har ikke Uret, naar han paastaaer, at neppe den Heele vidtløftige Engelske Samling af Reiser til Vands og Lands kan fremvise et saa merkværdigt og authentique Document. Originalen til den her leverte Afskrivt findes i den Thottiske Bogsamling, og Hr. Prof. Schlegel har med smukke Anmerkninger oplyst de forekommende dunkle Steder.

III. Ausgabe der vereinigten Oftindischen Compagnie von Dännemark und Ceilon, aus dem letzten Extract-Buche

ausgezogen. Denne Regning, som er forfattet den 6 Sepr. 1619, viser at Udgivterne paa Den Ostindiske Flodes Udrustning mv., Krigsskibene uberegnet, som gik for Kongens Bekostning, beløb sig til 154,422 Rdlr. IV. Fragment eines Dänischen Sendschreibens vom Jahre 1474, dessen nicht ganz leserliches Original auf dem Rosenholmischen Archive in Jütland verwahrt

Wird. Dette Brev er skrevet af en dansk Herre, (formodentlig en Rosenkrantz,) som ledsagede Kong Christian den 1ste paa hans Reise til Tydskland og Italien, og fortæller nogle Omstændigheder om Kongens Sammenkomst med

7

423

Keiser Friderich den 3. i Rottenborg, om Grevskabet Holsteens Ophøielse til et Hertugdom, og Ditmarskens Indlemmelse under samme.

Det tredie Hæfte indbefatter: I. Abhandlung

über die Gränze zwischen Norwegen und Schweden, nach dem Schwedischen des Hn. Nils Marelius. Dette

Stykke, med hosføiede Grændse-Kort, er uddraget af det Svenske Videnskabers Akademies Handlinger for Aaret 1771; og da samme ikke indeholder meget over en Trediedeel af den heele Grændsebestemmelse, som i Aaret 1751 blev fuldført, saa lover Hr. Schlegel i sin Tid at levere en udførligere Beskrivelse over den heele Grændse.

II. Fortegnelse paa alt hvis paa Ceilon med Keiseren, saa og paa Coromandel med Naichen af Tanjour forefalden er fra 18 Maii 1620 til 1 Junii 1621, ved Ove Giedde. Denne Fortegnelse er den anden Deel af Gieddes Manuscript, (hvis første Deel i det andet Hæfte er indført). I denne Deel, som endog er langt meere vigtig og interessant end den første, fortæller Giedde, der her betragtes som Kongelig Dansk Gesandt, med megen Omstændelighed sine Underhandlinger i Ceilon og Tanjour, og viser paa hvad Maade den ostindiske Handel er bleven grundet og Colo-

8

424 nien i Tranqvebar erhvervet; Stykket selv har Hr. Schlegel, ligesom ved det forrige, tilføiet sine Kurze Erläuterungen. III. Schreiben

des Grafen Christian Rantzov an den königlichen geheimen Kammer-Secretair Theodor Lenthe, Hamburg den 2 Maii 1660, nach dem Originale.

Dette merkelige Brev er altsaa skreven paa den Tid, da Kiøbenhavn endnu var beleiret af det» Svenske Armee, og oplyser adskillige Ting i Sagernes da værende Forfatning. IV. Umständliche Nachricht vom Ursprunge der oftindischen Compagnie in Dännemark,

aus Urkunden. Efter en foreløbende Bedømmelse af de til denne Materie henhørende Skribentere, viser Hr. Schlegel hvorledes Tilstanden af den Europæiske Handel paa Ostindien var mod Begyndelsen af det syttende Aarhundrede, Stiftelsen af det Ostindiske Compagnie i Dannemark, hvorledes Tilstanden i den Tid var paa Kysten af Coromandel og i Ceilon, og hvad Boshouwer eller Prindsen af Migomme har forrettet fra 1615, da han afreiste fra Ceilon, indtil hans Død 1719; og bliver Holberg i Henseende til adskillige af hans Beretninger om denne Ceilonske Minister igiendrevet og rettet.

9

425 Det fierde Hæfte er tilskrevet det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selssab, og indeholder følgende Stykker. I. Nachricht

von der Königlichen Dänischen Landhaushaltungs Gesellschaft und ihren Preismedaillen. Disse forestilles i Kobber, og Afhandlingen selv viser dette for Nationen priselige og nyttige Selskabs første Anlæg, Fremvext, Indretning, og de Veie, ved hvilke det har søgt at giøre sig fortient af det Almindelige, deels ved egne Forsøg og Undersøgelser, især ved de Falkensteenske Plove og de Bornholmske Steenkul, deels ved udsatte Priismaterier, saavel theoretiske som practiske, der ikke lidet have biedraget til at opmuntre vittige og vindskibelige Medborgere; saa Selskabet, efter sit Øiemeed, har fundet Leilighed at Uddeele adskillige Medailler og Belønninger, ikke aleene for de af samme selv opgivne Priismateriers Besvarelse eller Iverksættelse, men endog for andre Vindskibeligheds og Ædelmodigheds Handlinger; og har Hr. Schlegel om alle saaledes enten vundne eller af Selskabets frie Drivt tilkiendte Priser, givet en omstændelig Efterretning. II. Kong Christian den Fierdes Reise omkring de Norske Kyster indtil den Russiske Grændse, fra den 17 April til den 13 Julii 1599, beffreven ved Jonas Caristus, Kongel.

10

426

Secretair. Dette Stykke er meget merkværdig, og kan ikke andet end give et høit Begreb om den af saa mange andre store Bedrifter udødelige Konge, Christian den Fierde, der, som en sand Fædrenelandets Fader, foretog sig denne besværlige Søereise længst op mod det kolde Norden, for selv at faae nøiere Kundskab om de længstfraliggende Provintser af Norge, for at fastsætte dette Riges Grændser mod Sverrig og Rusland, og for at forsvare sit Herredømme i Nordsøen mod fremmede Nationers Skibe, som uden dertil at være berettigede, dreve Fiskerie og Handel paa de Norske Kyster. III. Fortsetzung

der umständlichen Nachricht vom Ursprunge der Ostindischen Compagnie in Dännemark, aus Urkunden. I dette

Stykke gives Efterretning om den første Danske Flodes Afreise til Ceilon, dels paa Kongens og deels paa Compagniets Bekostning; om Underhandlingerne i Ceilon, som i sig selv for Danmark vare meget fordelagtige, men formedelst mangfoldige Forhindringer ikke kom i Virksomhed; om en Colonies Oprettelse paa Tranqvebar, og om den Fremgang det Asiatiske Compagnie siden har havt i Christian den Fierdes Tid, thi længere strække disse Efterretninger sig ikke. Dette 4de Hæfte er tilføiet et fuldstændigt Register over det hele første Bind af disse Samlinger, hvis

11

427

Indhold for en stor Deel er meget nyttigt og interressant; men vi kunne ikke nægte, at jo en Sammenblanding af Danske og Tydske Stykker i eet Værk forekommer os noget besynderlig. En stor Deel er følgelig aldeles ubrugbar for blotte Danske Læsere, og Resten er det for de Tydske. Naturligere havde det været, om Hr. Schlegel, der i det Danske Sprog besidder al fornøden Styrke, havde paa Dansk udgivet disse Samlinger; men desuagtet kan man ikke andet end ønske en hastig og uafbrudt Fortsettelse af dette smukke Værk, fra en Mand, der i Dannemarks Historie og Oldsager besidder saa megen Indsigt, og for at levere vigtige Anecdoter har Adgang nok til de beste og største Bibliotheker og Archiver; og det vilde meget forøge disse Samlingers Værd, om Hr. S., efter Titlens Tilhold, undertiden leverte Afhandlinger til det Danske Sprog (hvoraf i det første Hæfte kuns et lidet Stykke haves,) og Mynt- Kundskab, hvoraf i dette heele Bind slet intet findes, thi Efterretningerne om Medailler skal dog vel ikke dertil henregnes.

No. 268.

Die Erziehung des Bürgers zum Gebrauch des gesunden Verstandes, und zur gemeinnütziger Geschäftigkeit, von Friederich Gabriel Resewitz, Pastor an der deutschen

12

428

Petrikirche in Kopenhagen. Kopenhagen bey Heineck und Faber, 1773. for 2 Mk. 8 Sk. 13 1/4 Ark i stor 8.

Hvorledes Landmanden, Haandværksmanden, den anseeligere Stand af Borgere, kunde hver i sit Fag blive meere oplyste; ved en meere almindelig end den hidtilværende Underviisning, saavelsom ved en fornuftigere og lykkeligere Underviisnings-Methode, blive dannet til at være velsædede Mennesker og duelige Borgere: Dette er det store Formaal, som har sysselsat Forfatteren i nærværende Afhandling, der er ligesaa vigtig af Indhold, som behagelig og moersom at læse. Dog! vi sige for lidet om et Værk, der er optaget med saa almindeligt Bifald, som dette, og der har en ligesaa almindelig bifaldet Forfatter !

Hr. K. har inddeelt denne Afhandling i 9 §§., hvori følgende Hovedformaale betragtes:

§. 1. Nødvendigheden og Nytten af en borgerlig Opdragelses Anstalt. §. 2. viser Forskiellen imellem den lærde og borgerlige Opdragelse. §. 3. fastsættes en borgerlig Opdragelses Anstalt i Henseende til dens Omfang og Deele. §. 4. handles om Land- og Ager-Skoler. §. 5. om Haandværks-Skoler. §.6. om Opdragelses An-

13

429

stalter i Hovedstaden. §.7. om det Seminarium, hvoraf Lærere skulde tages. §. 8. om Skoletugt etter Disciplin. §. 9. om den øvrige Indretning ved Opdragelses Anstalten. En ordentlig Tænkemaade, tydelig, let og ædel Skrivemaade udmærke den for Resten skarpsindige og indsigtsfulde Forfatter overalt i dette lidet Værk, som vi ville anprise vore Læsere selv at giøre sig videre bekiendt med. Hr. Etatsraad Rydberg har siden af patriotisk Iver for at oplyse sine Danske Medborgere besørget og bekostet en, saa ypperlig Original aldeles værdig, Oversættelse i Modersmaalet.

No. 269.

Arier og Sange. Første Bind. Bestaaende af et Par Hundrede Sange. Kiøbhn. 1773, trykt og tilkiøbs hos Bogtrykker H. J. Graae for 4 Mk.

I denne Samling af Arier og Sange findes vist nok mange, som fortiente at bevares fra Undergang, eller vare en bedre Skiebne værdige, end at føres omkring i Visekurvene. — En Stub, Tullin, og flere agtede Digteres Arbeider endog i dette Fag ere dertil for gode.— Vi rose derfor Samleren af nærværende Arier i denne Henseende, og vi skulde have roset ham gan-

14

230 (430)

ske, dersom Han Havde brugt noget meer Skiønsomhed i at vælge, og følgelig udeladt Hist og Her et Stykke, som staaer knus i Samlingen for at giøre Bogen dyrere, f. Ex. den 36 Sang o. a. fl.

No. 270.

Abbe Michelessis Brev til Herr Visconti, Erkebiskop i Epheso og Pavelig Nuncius ved det Keiserl. Kongel. Hof i Wien, angaaende den Revolution, som skede i Sverrig den 19 August 1772.

Fallitur, egregio qvisqvis sub Principe credit Servitium: nunqvam libertas gratior exstat,. Qvam sub rege pio.

claud. de Laud. Stil. cap. 2.

Oversat efter den i Upsala Hos Kongl. Akad. Bogtrykker Johan Edman paa Svensk i Aar trykte Udgave. Kiøbenhavn 1773. trykt Hos M. Hallager og sælges hos Boghandler Buch paa Nørregade for 14 Sk. stor 3 1/2 Ark 8.

Brevet indeholder en kort Fortælling om det, som Titelbladet melder. Fortællingen er ikke uden smaa indstrøede Betænkninger, og den unge Konge i Sverrig er Helten, og stedse viist i det fordeelagtigste Lys og fra en Synspunkt, der baade skaffer Interesse og Retfærdiggiørelse for Ham Hos Læseren.

15

431

No. 271.

Kort Anviisning for ustuderede Christne, til at faae en tilforladelig Vished om deres Religion, af D. Johan August Nøsselt. Kiøbenhavn 1773. tilkiøbs hos J. G. Rothe for 12 Sk. stor 4 1/2 Ark 8.

Hvad Nøsselt har skrevet for Religionen, fortiener overalt at læses og eftertænkes af Religionens Bekiendere; og i denne Henseende har Oversætteren af dette lidet Skrift en Fortieneste i at have giort denne værdige Forfatter maaskee mere bekiendt for vore Landsmænd. — Havde Han leveret os Nøsselts større Verk, nemlig hans

Forsvar for den Christelige Religions Sandhed og Guddommelighed oversat,

skulde hans Fortieneste været større.

No. 272.

Tanker om Følelsernes Værdie i Christendommen af Johan Joachim Spalding, Overconsistorialraad og Provst i Berlin. Oversat efter den allernyeste Edition. Kiøbenh. 1773. Tilkiøbs hos Johan Gottlob Rothe, Kongl. Hof- og Universitets-Boghandler, for 3 Mk. stor 15 1/2 Ark 8.

Atter en Oversættelse — og en Oversættelse af et Skrift, som vi med Glæde see i vort Mo-

16

232 (432) dersmaal, da det er ikke mindre undervisende og nyttigt, end behageligt og smukt udført. — Det er ikke Forfatterens Sag, at forkaste i Almindelighed Følelser eller Erfaringer i Christendommen, men hans Hensigt er, at besvare det Spørsmaal:

Hvad man bør dømme om saadanne Erfaringers Beskaffenhed og Oprindelse, hvad Værdie man bør tillegge dem, og hvorledes man skal bruge dem? (§.3.)

Forf. bestrider dem, som ville paastaae, ved den umiddelbare Fornemmelse og Følelse selv, at kiende den guddommelige Aands overnaturlige Indtryk, og at kunde skille disse Følelser fra Siælens naturlige Forandringer. — De bibelske Sprog, som disse bruge til deres Fordeel, forklares af Forf. overeenstemmende med hans Sætninger. — De Følelser, som virkes ved en sand og levende Kundskab, og meder til Hiertets Forbedring og Levnets Retskaffenhed, de ere væsentlig nødvendige i Chrisstendommen o. s. v. Men vi opholde her, og lykønske os igien med at eie dette lidet Skrift i vort Sprog! Vi tør ikke troe, at vore Landsmænd skulle lade Oversætterens og Forleggerens Fortieneste herved blive upaaskiønnet; vi maatte ellers tvivle, om den sunde Smag, sande Philosophie, og luttrede Christendom havde Elskere iblandt os.

1

Til Læserne.

Vi slutte nu den tredie Aargang af Fortegnelsen over alle siden Trykfriheden udkomne Skrifter, og vi slutte hermed denne Journal for bestandig. Trykfriheden, som bekiendt, gav den sin første Oprindelse, og da var den maaskee neppe overflødig. Paa en Tid, da enhver vilde være Skribent, da Forfatterne under lokkende Titler søgte at sælge deres ubetydelige Smørerier, og da man overssvømmedes af saa mangfoldige Smaaskrifter, at

2

434

deres Mængde ikke tillod vore da værende Recensentere, efter deres sædvanlige Udførlighed, at bedømme dem alle; paa saadan en Tid kunde det ikke være unyttigt, i en almindelig Fortegnelse over alle Trykfrihedens Skrifter kortelig, saasnart de komme for Lyset, at anmelde deres Indhold, og bestemme deres Værd, for nogenledes at standse den af en god Afsætning, endog hos de alleruselste og ganske udyrkede Genier, foraarsagede Autorsyge. Men saa indskrænkedes Skrivefriheden, dens Virkninger ophørte, hvilket endog uden positiv Indskrænkning vilde have fundet Sted, og virkelig siden den Tid er skeet, i det mindste i Hensigt til Frihedens gode Følger, i en høiere Grad end den første Indskrænkning nogensinde Hensigtede. Læsernes Taalmodighed svækkedes omsider, før læste man alt, men kiede heraf, formedelst de slette Skrifters Mængde, læste man næsten intet; Kiøbelysten aftog, og de mange Patrioter, de gode med de onde, begyndte Tid efter anden at forsvinde. Af nye Skrifter udkomme nu ikke saa stort et Antal, at de jo af de

3

435

forhen og endnu værende tvende lærde Tribunaler, den kritiske Journal, og de berlingske Efterretninger, kunde udførlig recenseres; hvortil da en tredie, især af en Indretning som Fortegnelsen, hvis snevere Grændser indskrænkede Skrifternes Recension undertiden næsten til blotte Anmeldelser, hvori man for Kortheds Skyld ofte allene maatte bedømme de anmeldte Bøger og Piecer, uden engang at anføre i Detaille de Momenter, hvorpaa man grundede sine Domme? Recensioner af denne Art kunne altsaa ikke være saa underrettende som de udførligere, og Recensenten snarere blive mistænkt for Partiskhed. Skulde vi altsaa længere have fortsat denne kritiske Fortegnelse, saa maatte vi ganske have forandret, og langt udviidet Planen, men derved vilde Bekostningerne for Forlæggeren blevne større, og hans Tab følgelig des vissere og anseeligere. Af disse og fleere Aarsager er det vi forlængst have foresat os med Fortegnelsens tredie Aargang ganske at slutte vore Kritiker, et Arbeide, unde plus malæ famæ haurire est, quam ex

4

436

re decerpere fructus, og som desuden for nærværende Tid er ligesaa ubehageligt som besværligt.

Forfatterne.

Kiøbenhavn, ultimo Septembr. 1773.

1

Register

over

Tredie Aargang

af

Fortegnelsen.

NB. De Skrifter, paa hvilke Forfatterens egentlige Navn findes, maa søges under samme; men de øvrige under Titelens Hovedord. Det første Tal viser Pagina, det andet Nummer.

A.

Pag. No.

Abbe Michelessis Brev til Hr. Visconti 430. 270. Adolphi Drøm — 176. 60.

Afhandling om det vigtigste Saltvands Fiskerie 251. 111.

Afskeeds-Compliment, da Prints Carl reiste

til Norge — — 110. 33.

Aftenpost, Kiøbenhavns, 1ste Aargang 126. 39.

Akebar den store eller Landsfaderen af Molde 383. 253.

Ancher, Lorenz, Præken paa 1ste Paaskedag

1773. — 225. 91.

Andersen, Arve, om en Comete seet i

Ebeltoft — — 181. 62.

Anhang, andet, til Bulls Register fra

1746-72. — — 416. 266.

Anmærkninger, Sigurd Sigurdsens, over

31te Deel af alg. Welthistorien 198. 74.

— over enkelte Steder af gamle og nye Testamente — — 372. 245.

Anviisning, en gudfrygtig Lærers, for Børn

over Passionen — — 187. 69.

— til det tydske Sprog af Baden 257. 116.

2

438

Register.

Pag. No.

Anviisning til Statshistorien af Baden! 269. 120. Apologie mod Grunde for den approberede

Convention — 234. 99.

Arier og Sange, første Bind. — 429. 269.

Baden, Jacob, Anvisning til det tydske

Sprog for Danske — 257. 116.

— — til heele Statshistorien 269. 120.

— Oversættelse af Tacitus — 369. 242.

Bagger, Frid. Instrux eller Byelov for Revs

Vindingebyer — — 223. 89.

Balle, Nic. Edinger, Afstedstale for Kiettrup

& c. Meenigheder — 129. 41.

— Jule- og Nyeaars-Dags Prækener 89. 24.

— Taler ved Forelæsningers Begynd. 17. 5.

Balling, Emanuel, Friedlev eller den ædelmodige Prints — — 56. 16.

Balslev, Rasmus, Troens Kraft til at opmuntre — — 191. 72.

Bang, Frid. Lud. Dissertatio inauguralis 169. 55.

Bech, Jens, Forsøg til moralsk Afhandling

om Tarvelighed — — 122. 36.

— Udmygheds Indflydelse paa Christendommen

— — 132. 42.

— Moralske Breve til Hiertets Dannelse,

oversatte — — 154. 51.

— Bernhard Henrich, til et høigunstigt

Publicum — — 142. 47.

Benssen, Carl Christ. Christnes Omgang i

Kierlighed — — 268. 119.

Beschreibung von Arabien, von Carsten

Niebuhr — — 33. 11.

Betænkning, en danst Patriots, over Commando-Ordene — — 213. 83.

— And. C. Teilmans over Lutkens og Clausens & c. — — 177. 61.

3

Register.

439

Pag. No.

Betænkninger over Udkastet til den nye Convention

— — 231. 96.

Betragtninger over Aarsagen til Kornmangelen — — 21. 6.

— Jerusalems over Religionen 385. 256.

Beyer, Peder Grove, Monotessaron τωυ

ευαγγ ελισωυ — — 81. 22.

Bibel- og Kirkehistorie ved C. Thorning 161. 53.

Bibliothek for nyttige Skrifter — 143. 49.

Bie, Jac. Christ. Brev til Prints Fridrich 292. 125.

Biehl, Charl. Dorothea, den alt for lønlige

Beiler — — 260. 117.

Birch, H. I. det nye historiske Magazin 380. 249. Breve, moralske, til Hiertets Dannelse, 1ste

Deel — — 154. 51.

— fornuftige og moralske ved Huusfeld 378. 247.

— Beelzebubs til nogle sine Venner 47. 13.

— Abbe Michelessis til Visconti 430. 270.

Bruun, Joh. Nordal, Einer Tambeskiælver 3. 1. Buchhof, Isaac, Afskeds-Compliment til

Prints Carl — — 110. 33. Bunians, Joh. udførlige Levnet og Død — himmelske Løber — — 315. 229.

Bynch, Joh. Leop. politiske Kandestøber 108. 29. Børne-Vennen af Joh. Christ. Lange 399. 260.

C.

Caroline eller den deylige Bondepige som blev

Dronning — — 256. 115.

Cartouche, Ludvig Domenique, hans Historie og Straf — — 80. 21.

Christologie, de 4 Evangelisters, af R.

Giellebøl — — 375. 246.

Chronologie, den bibelske, af Marcus Christian Marquard Marcussen 101. 27.

Clausen, R. N. Priisskrift om Folkemængden

— — — 215. 84.

4

440

Register.

Pag. No.

Comando-Ordene ved den danske Armee 213. 82.

Communicanternes nødvendige Selvprøvelse 229. 93.

Confessio augustana invariata & c. 371. 244.

Convention for det K. D. Astatiske Comp. 230. 95.

D.

Dahlin Philarethi Reise til Dydernes Øe,

oversat — — 186. 67.

Differtatio inauguralis med. pract. de usu.

cort. peruv. medico per Nic. Friborg 170. 56.

— — per Koenigium — 166. 54.

— — per Frid. Lud. Bang — 169. 55.

Drøm Adolphi — — 176. 60.

Dyssel, Joh. Arent, om Anlæg af smaae

Teglbrænderier paa Landet — 111. 34.

E.

Efterretning, kort, om de kongel. Domainers

Forfatning — — 293. 126.

Einer Tambeskiælver, et Sørgespil - 3. 1.

Elkier, Iver, Huusholdnings-Kiærne af

den danske Lov — — 395. 238.

Eraft, den lykkelige Dyd — — 14. 3.

Eremitens Tanker ved Hoffets Ankomst 183. 65.

Erindringer, patriotiske, ved det oprettede

General-Commissions-Directorium 137. 44.

Ewald, Joh. Harleqvin Patrioten Comødie 91. 25.

Exempel paa Guds Forsyn mod Menneskene

i Leuten. Viauds Reisebeskrivelse 188. 70.

F.

Fabricii, Joh. Christ. Anfangsgründe der

öconomischen Wissenschaften — 24. 7.

Forelæsninger, moralske, C. F. Geilerts,

1ste Deel — — 193. 73.

— sammes, 2den Deel — 381. 251.

5

441 Register Pag. No. Forestilling, en Velmeent, om de unge Studerende fra de latinske Skoler i Norge 239. 105

Forslag til en Landværens Indretning i Dannemark — — 348. 240.

— om Snørlivets Afskaffelse af Partenophilo.

— — 384. 255.

Forsvarstale for Forordningen af 15 Junii 1771. — — 245. 109.

Forsøg i de skiønne og nyttige Videnskaber 9 Styk. — — 10. 2.

— til et nyt Ugeblad uden Titel 64. 18.

— til en moralsk Afhandling om Tarvelighed af Jens Bech — 122. 36.

— til en Beskrivelse over Jarlsbergs

Provstie. — — 256. 114.

Fortegnelse paa Landhuusholdnings-Selskabs Priis-Materier, Aar 1771. 125. 37.

— paa det K. D. Landhuusholdnings-Selskabs

Medlemmer — 125. 38.

Friborg, Nicolai, Dissertat. inaug. 170. 56.

Fridlev eller den ædelmodige Prints 56. 16.

Frietænkeren, et Sørgespil — 41. 12.

G Gelleres, C. F. moralske Forelæsninger, 1ste Deel — — 193. 73.

— sammes, 2den Deel — 381. 251.

Giellebøll, Reier, de 4 Evangelisters Christologie — — 375. 246.

Giensvar, Gabriels, til Helvedes Fyrste 140. 46.

Grunde hvorfor Udkastet til Conventionen er forfattet af de 9 Commissarier som det er 232. 97.

— for den af os udkastede og approberede

Convention tilligemed Svar paa Betænkningen — — 233. 98.

Gunneri, Nicol. Dorph. Tentamen oeconomico botanicuni — 414. 265.

6

442 Register.

Pag. No. H.

Hammer, Andreas Olaus, forsønende Naturlære — — 403. 263.

Hansen, Peder, hellige Taler — 97. 26. Handels-Contoir, det ypperlige 181. 63. Harleqvin, Patriot, Comedie af Joh. Evald 91. 25. Historie Cartouche Ludevig Domeniqve 80. 21. Horster, Joachim Friderich, korte Udtog af de bibelske Historier — 186. 68.

Hornemann, C. F. Specimen exercitationum criticarum & Philol. 326. 235.

Huusfeld, D. fornuftige og moralske Breve 373. 347. Huusholdnings Kiernen af den danske Lov af Iver Elkier. — — 335. 238.

Huuspostill ved Hans Mosfin — 242. 108. I

Ianson, H. F. Predigten — 241. 107.

Idyller og Samtaler — — 29. 8.

Ierusalems Betragtninger over Religionens fornemste Sandheder — 385. 256.

Iesu Christi vor Frelseres Levnets Historie 334. 237. Indflydelse, Ydmygheds paa Christmdoms Væsen af Iens Bech — 132. 42.

Indretning og Anlæg af de smaae Teglbrænderier paa Landet af Joh. Arent Dyssel 111. 34. Instrux eller Byelov for Revsvindinge Bye 223. 89. Jonge, Nicolai, Skole-Atlas — 32. 10. Journal, den homiletiske — —

Journal Anti- — — 108. 30.

Irmene og Soliman en Tragødie ved I. L. R. 189. 71. Islandophili Anmærkninger over det Islandske Compagniets Handel — 204. 78. Iøderne, et Lystspil af Lessing — 49. 14.

7

443 Register.

Pag. No.

K.

Kandestøber, den politiske, af Joh. Leop.

Bunch - - - 108. 29.

Knek Knaks Betænkninger Over Kierlighed

uden Strømper - - 208. 79.

Kraft, Troens, til at opbygge andre 191. 72.

Kraftii Mechanica latine reddita a I. N.

Tetens - - - 388. 258.

Kristnisags f. historia religionis christianæ

in Islandiam introductæ & c. 321. 234.

Kritiqve, de Retsindiges, over den Homiletiske Journal - - 109. 31.

König, Joh. Gerhard, Dissertar. de remediorum

indigenorum efficacia 166. 50.

L.

Lange, Ioh. Christ. Børne-Vennen 399. 260. Langebeck, Jacob, Scriptores rerum danicarum

medii ævi Tom. I. - 65. 19.

— Scriptores medii ævi Tom. II. 353. 241.

— Trende Skalde-Digte til Oplysning i

vore Tiders Historie - - 57. 17.

Langhorn, Peter, Modgift eller Lærdom mod

Synden - - - 386. 257.

Lommebog til hver Mands Brug af Holk 400. 261. Lovtale over Kong Erich Eiegod - 224. 90.

Lovum, Jens Christian, juridiske Tanker

eller Betragtninger over den norske Lov 337. 239. Luthers, M. Levnets Beskrivelse ved I.

Matth. Schröckh - - 379. 248.

Lybeker, Joh. Ludvig, korte Betragtninger

over Aarsagerne til Kornmanglen & c. 21. 6.

— upartiske Tanker angaaende de danske

Kiøbstæders Trang og Tarv c. 247. 110.

8

444

Register.

Pag. No.

Lybeker Afhandling om det vigtigste Saltvands-Fiskerie,

nemlig: Sildfiskeriet 251. 111.

Løgnere, de kiøbenhavnske - 128. 40.

M.

Magazin, det nye historiske, overs. af H.

I. Birch - - - 380. 249.

Marcussen, Marcus Christian Marquard,

bibelske Chronologie - - 101. 27.

Minirkunst, Theorie der Minen - 252. 112.

Modgift eller Lærdom, Trøst imod Synden

af N. Peter Langhorn - 386. 257.

Molde, Henr. Peters. Akebar den store eller

Landsfaderen - - 383. 253.

Mosheim, Joh. Lorenz, Tanker om et fornøiet Sind - - 384. 254.

Mossin, Hans, Huuspostill - 242. 108.

Møller, et kort Udtog af 8. Prækener 240. 106.

— Iens, Forsøg til Beskrivelse over Jarlsbergs Provstie - 256. 114.

N.

die Nachtigal - - 317. 231.

Nannestad, Nicolai, Veiledning til en forbedret Christendoms Underviisning 78. 20.

Naturlære. forsøgende, ved Andreas Olaus

Hammer - - - 403. 263.

Niebuhr, Carsten, Beschreibung von Arabien & c. - - - 33. 11.

Nordenzons Forestilling om fornødne Friheder for Qvinde-Kiønnet til at ernære sig - - - 236. 101.

— — om publiqve Værkstedshuuse & c. 237. 102.

— — om fattige Enkemænd og Enker at

blive i uskiftet Boe - - 238. 104.

9

445 Register.

Pag. No.

Nøsselt, I. A. kort Anviisning for ustuderede Christne - - 431. 271.

O.

Octroy for det Kong. Danske Asiatiske Compagnie - - - 230. 94.

Ode til den fuldkomne Acteur - 184. 66.

Olrich, Christ. Magnus, Afhandling om

Aalborgs Handel - - 391. 259.

Oplysning om Betænkningerne af Justitsraad

Westergaard & c. - 234. 100.

Orton, Job. 3 Taler om Ævigheden 228. 92.

Ord, Guds, det reene og uforfalskede 173. 58.

Overbevisninger, mine - - 16. 4.

Overdaadighed, om & c. - - 237. 103

P.

Partenophili Forslag om Snørlivets Afskaffelse

- - - 384. 255.

Pharmacopæa Danica - - 221. 86.

Philarethi Reise til Dydernes Øe af Dahlin 186. 67.

Plan og Conditioner til et General-Auctions-Directorium

- - - 139. 45.

Politicus, den fra Maanen hiemkomne 143. 48.

Priebst, C. M. Jesu Naadebesøgelses Imodtagelse

- - - 253. 113.

Priisskrift om Folkemængden i Bondestanden ved D. W. Westenholz - 113. 35. — — — — — — — ved

R. N. Clausen - - 215. 84.

Prøver af danske Satirer i poetiske Breve 380. 250.

10

446

Register.

Pag. No.

R.

Resewitz, F. G. die Erziehung des Bürgers - - - 427. 268.

Rhode, Peter, et Aars daglige Trøstetanker

- - - 382. 252.

S.

Samtale mellem en Norsk og Dansk Bonde 31. 9.

— Passions-, mellem en Lærer og et

Barn - - - 159. 52.

— i de Dødes Rige - - 95. 25.

Sandheder, visse og vigtige, for Confirmantere

- - - 287. 123.

Sang og Ønsker, brave Danskes - 175. 59.

Schlegel, I. H. Samlung zur dänischen Geschichte 1 Band - - 417. 267.

Schröckh, I. Math. Lutheri Levnets Beskrivelse

- - - 379. 248.

Schytte, Andreas, Staternes indvortes Regiering - - - 401. 262.

Schønheyder, I. Christ. et Lands almindel.

Lyksalighed - - - 371. 243.

Schønning, Gerh. Norges Historie 2 Deel 289. 124.

Secilia Andersdotters anden Skrivelse 172. 57.

Sendebrev til General-Administrationen for

Tallotto - - - 203. 77.

Skaldedigte, tre, ved Langebek - 57. 17.

Skole-Atlas ved Ionge - - 32, 10.

Sigurd Sigurdsens Anmerkninger over 31.

Theil der alg. Welthistorie - 198. 74.

Spalding, Joh. Ivach. Tanker om Følelsernes

Værdie - - 431. 272.

Specimen exercitationum crit. autore C. F.

Horneman - - - 326. 235.

11

447 Register. Pag. No.

Stauning, Jørgen, Anmerkninger over

Steder af det gamle og nye Testamente 273. 122. Suhm, Pet. Frid. om de fra Norden udvandrede Folk - - 318. 232.

Svar til Forfatteren af Brevet om de Kong.

Domainer - - - 294. 127.

— — dem, som har meldet om Provst

Beyer - - - 305. 228.

T.

Tallotteriets Historie med Efterretning 202. 76. Taler om Evigheden af Orton oversatte 228. 92.

Tanker, egne, og Erfaringer af en Præst 411. 264. — forfattet af en Solicitant - 110. 32. Tange, Hans, Plan til et General-Auct.

Directorium - - - 139. 45.

Tauber, Joh. Hen. tvende academiske Taler 135. 43.

Taxa juxta Pharmacopæam danicam 222. 87.

Teilman, And. Carl, Betænkninger over

Lütkens og Clausens Priisskrifter 177. 60.

Thecla eller den prøvede Dyd - 316. 230.

Thorning, Ove, Bibel- og Kirkehistorie 161. 53.

Til mine Landsmænd Danske og Norske 53. 15. Treschow, Herman, Tentamen descriptionis

codicum - - - 332. 236.

— Prækener over adskillige Texter 219. 85.

Tullin, Chr. V. samtlige Skrifter 3die Deel 320. 233.

U. V. W.

Udtog, kort, af de bibelske Historier 186. 68.

Underretning om Christians Pleiehuus 209. 81.

12

248 (448)

Register.

Pag. No.

Underretning, sandfædig, om en besynderlig Comete i Ebeltoft - - 181. 62.

Vandal, I. visse og vigtige Sandheder 281. 123.

Veiviiser, Kiøbenhavns politiske - 183. 64.

Viauds, Peter, Reisebeskrivelse, Exempel

paa Guds Forsyn mod Menneskene 188. 70.

Viborg, Erast eller den lykkelige Dyd 14. 3.

Vichmans, kort Underviisning for Jordemødre - - - 145. 50.

Westenholz, Ioh. Dit. Wilhelm, Priisskrift

om Folkemængden i Bondestanden 113. 35.

Winding, Jens Philip, Forsvarstale for

Forordningen af 15 Junii 1771. 245. 109.

Woltemat, Henrich Julius, Anviisning til

Stats-Historien oversat af I. Baden 269. 120.