↩

369 Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 24. Stykke.

No. 242.

Cajus Cornelius Tacitus. Af det latinske. Med de fornødenste Anmerkninger, i sær for Ustuderede. Ved Jacob Baden. Første Deel, som indeholder Aarbøgernes sex første Bøger. Kiøbh. 1773. Trykt hos M. Hallager, koster for Subskribenterne 2 ß Arket. Denne første Bog er 7 Ark for 8vo.

Den fortreffelige Rector Baden har ved adskillige veltrufne Prøver beviist sin Rettighed til at være Oversætter af latinske og grædske Au-

2

370

torer. Hvad Under da at Publikum har saa velgrundet en Tillid til hans nøyagtige Indsigt og fine Smag? Modersmaalets Fordeel og Mangeler, Rigdom og Fattigdom kiender denne ypperlige Skoelemand saa got som den allerbeste, for at aftrykke Originalens Skiønheder, endog for dem, som ikke kan læse den i Grundsproget, og berige Modersmaalet med nye Ord og Vendinger, hentede vel ofte og foranledigede af Naboe-Sprogene men dog alligevel dannede efter vort Sprogs Natur, og som tiest opvoxte paa vor egen

Grund. Saadanne heldige nye Ord treffe vi ved

første Øyekast i Tilskriften til Arveprindsen, f. e.

Eenevælde, Selvvælde, Regentkiærlighed, lovbunden Frihed, selvbunden

Eenevælde: saa naturlig giorte, at Øret strax ynder deres Velklang og Bøyelighed. I Fortalen giver Hr. B. os en kritisk Bedømmelse over de forskiellige franske og tydske Oversættelser af Tacitus, og berømmer det danske Sprog, som det beqvemmeste til en Oversættelse af den tankerige og fyndige Tacitus. Dette tillige med de fornødne Anmærkninger, som staae neden under Oversættelsen taaler ingen Afkortning, men opliver det oprigtige Ønske hos enhver Elsker af Videnskaberne, at Hr. Baden vilde iile med Fortsættelsen af saa nyttigt et Værk.

3

371

No. 243.

Et Lands almindelige Lyksalighed. En Præken paa Taksigelses-Fæsten d. 1 December 1773. holden til Høymesse i Trinitatis Kirke, af I. Christ. Schønheyder, Kiøbh. 1773. Trykt og tilkiøbs hos Hof-Bogtrykker Møller for 6 ß 2 Ark 8vo.

Denne Præken har saa mange smukke Steder, at enhver Læser let kan finde sig i at tilgive den høyærværdige Forfatter endeel stive tydskagtige og udanske Vendinger, som jevnlig forekomme i sær paa de tolv første Sider. Med en Hiertelig Tankerigdom skildrer Hr. Schønheyder et Lands almindelige Lyksalighed saavel, at denne Præken forøger de gode Prækeners ringe Antal, vi have i Modersmaalet.

No. 244.

Confessio Augustana invariata, latine et Germanice. Cui præmittuntur Symbola, Apostolicum, Nicænum & Quod Athanasianum dicitur. Kiøbh. 1773. Trykt og tilkiøbs hos Høpffner for en Mark.

Til Nytte for theologiske Studentere er den augsburgiske Confession og de 3 Hoved-Troesbekiendelser udgiven i saa beqvem en Format paa

4

372 tydsk og latin, at de kan bruges som en Læsebog til theologiske Forelæsninger. Vi haabe at denne kongelige høyviise Foranstaltning vil foranledige, at færre til den theologiske Examen vil gaae hen at sværge paa de symboliske Bøger, de aldrig have læst.

No. 245.

Anmærkninger over enkelte Steder igiennem det gamle og nye Testamentes Bøger. Kiøbh. 1773. Trykt og tilkiøbs hos P. H. Høecke for 3 Mark 8 ß. Stor 23 Ark 8vo.

Den unævnte Forfatter af disse Anmærkninger behøvede vist ikke at skiule sig. Det Udtog, han her leverer os, af de beste og nyeste exegetiske Skrifter, den Samling, vi her have for os, af Anmærkninger over enkelte Steder igiennem det G. og N. Testamentes Bøger, uddraget af enkelte Afhandlinger og vidtløftige Kommentarier, er gandske vist af den Vigtighed og Nytte, at ikke allene lærde, som ikke have Evne til at anskaffe sig en kostbar og talrig Bogsamling men endog de ulærde, som uden at have Indsigt i de lærde Sprog ere forpligtede til at læse Bibelen, ikke kan undvære den. I Modersmaalet skal vi just ikke kunne rose os af et tilstrækkeligt

5

373

Antal Skrifter af den Indretning, som nærværende læseværdige Bog. Tulle i sit Bibellys, en Bog, som uagtet Theologernes Forfølgelser dog kom for Lyset, straffes i vore Tider med Forglemmelse. Endeel skrækkes bort af Titelens Særhed fra at læse Bogen. Andre forgabte i fremmede og indførte udenlandske Vahre, betale heller Tydskeren for de Anmærkninger, Tulle længe tilforn har givet os, end de vil tiltroe ham nogen sprogkyndig Indsigt. I den salige Provst Bytzows grundige Kommentarier over Johannis 1 ste Brev og Judæ Epistel formode vel gandske faae at træffe en utalig Mængde vanskelige Steder i det N. T. udviklede og opklarede, og Wolfburgs danske Anmerkninger over Judæ Brev frister den Skiæbne, som andre danske Skrifter i dette Fag kan vente sig, at blive fortrængte og forglemte over vor blinde Høyagtelse for alt hvad der ikke er hiemmegiort. Hr. Stauning i Aarhuus har udgivet den første Deel af sine Anmerkninger over Moses fem Bøger, men hans Forklaringer ere som tiest meere dogmatiske end sprogrigtige, Anmerkningerne alt for tit gemeene og ubetydelige, og Kilderne, han øser af, ikke de reneste. Mangel paa den nødvendige Bogkundskab er ofte skyld i, at vor Tids Skribenter forfalde til at maale sig med sig selv og indbilde sig, at de har gandske faae ligemænd, og neppe nogen Over-

6

374

mand, just fordi der i den lille Kreds, de leve i, ikke gives nogen, der kan fordunkle deres Glands. Saaledes er det gaaet til med Provst Beyer, Hr. Torning og den meer end underlige Skribent Hr. Marcussen, der for kort Tid siden har mishandlet næsten alle Videnskaber ikke allene paa dansk, men endog paa latin. Det er en sød Fornøyelse at føle sig som de vankundiges Lærere, men hvor forførisk bliver den ikke, naar den blotte Inbildning staar en Forfatter i Forstandens Sted! Iblant de Blinde kan den Eenøyede nok gaae an som Regent. Af en gandske anden Art er nærværede Forfatter. Han synes ret at have faaet Greb paa den bibelske Sprogkyndighed, han øser af ægte Kilder og ofte dømmer og forklarer han paa egen Haand. Meget siælden mærke vi, at han glider, uden naar han flygter til Oldkyndigheden for at forklare det Hebraiske Sprogs særegne Udtrykke, han ikke ret har forstaaet og som alt for ofte har givet Anledning til at digte Skikke, som aldrig have været til. See Gen. 49, 10. Moses 5B. 33 Kap. 3v. Kongernes anden B. 2 Kap. 3v. Ursin i hans Hebraiske Alderdomme og andre Skribenter i dette Fag har ofte bedraget de Lærde paa Rabbinernes Regning. Vi bifalde fuldkommen Forfatterens Forsæt, at udgive enkelte Afhandlinger. F. E. af Michaelis Crusius og andre. Men her giælder det at bru-

7

375

ge en nøyagtig Varsomhed, at ikke den Michaeliske Vittighed og den Crusiske middelmaadige Indsigt i den exegetiske Videnskab skal forlede ham til et uheldigt Valg.

Med Begiærlighed vente vi Opfyldelse af den Høylærde Forfatters Løfter, da ikke allene ulærde, men endog den studerende Ungdom kunne være tiente med Fortsættelse af dette nyttige Værk.

No. 246.

De fire Evangelisters Christologie eller Jesu Christi Levnets Beskrivelse, samlet af de fire Evangelister, og med korte Anmærkninger forsynet af Rejero Giellebøl. Gud Ords Tiener til Valle-Præstegield i Christianssands Stift i Norge. Kiøbh. 1773. Trykt og tilkiøbs hos Mad. Godiche paa Gammel-Torv for 5 Mark. 38 Ark 8vo.

Atter en Harmonie i Modersmaalet, som har mange Ufuldkommenheder tilfælleds med Provst Beyers, men dog ikke saa faae Fortrin frem for denne. Torde den mageløse Beyer byde sine danske Læsere en grædsk Titel monotessaron, saa er Hr. Giellebøl ligesaa kiæk. Hans Harmonie bærer Navn af de fire Evangelisters Christologie. Men at læg Folk ikke skulde

8

376 have nogen af disse to Harmonie-Skrivere mistænkt for Spottelyst med deres Uvidenhed i det skiære Grædske Sprog, ere disse tvende Forfattere strax ved Haanden med en dansk Forklaring over en grædskagtig Titel. Hr. Giellebøl fortolker det Ord Christologie ved Jesu Christi Levnets Beskrivelse. Og dette fortiener han Tak for. Ligesom Provst Beyer ikke har vovet sig til at udarbeyde en reen tydelig og fra alle hebraiskagtige Udtryk renset Oversættelse, maaskee af den elendige jødiske Frygt for at vanhellige Guds Ord ved en reen og med det danske Sprogs Natur overeenstemmende Oversættelse, saa har ligeledes Hr. G. foretrukket en uforstaaelig ordret Oversættelse frem for en tydelig og for ulærde danske forstaaelig. Skritviis følger han jevnsides med sin Forfatter, holder Fod med ham, tæller Trinene, og slipper ikke sin Original, førend han har udtrykt hvert Ord, hver Tøddel, ubekymret, om Modersmaalet taaler den Tvang, og Tænkeordenen Pleyer at gaae fort efter den orientalske Gang, og Stilen at blive farvet med Østerlandske Farver — For en hebraiskagtig Græker, der af vore Oversættelser ønskede at lære vort Modersmaal, og vide, hvilke Ord og Udtrykke, der net op svarede til hiinanden, kunde maaskee saa traadret en Oversættelse være nyttig, ifald ogsaa Leusdenii latinske Oversættelse af det N. T.

9

377 der følger ved siden af den Grædske Text kan gavne Begyndere noget i magelig at lære det Grædske. Magist. Beyer rødmes over dens Uforskammenhed, der ikke vilde taale Hebræernes heldige Forbindelsesmaade med jevnlige Igientagelser af Og og See i en dansk Oversættelse. Hr. G. bifalder, Hr. P. Beyer deri. Intet maae gaae til spilde af Guds Ord, ikke en Tøddel. Vee den som ikke kan udtvinge den Meening af Matth. 5, 18 og Aab. 22, 19. Slige Forbedringer i Bibel-Oversættelserne vover vel ingen at giøre, med mindre Præmier bleve udlovede for dem, som først overvinder sig selv for at udelukke f. E. Matth. 2, i. det Ord see, som forbinder For- og Eftersætninger med hinanden, ligesom κια Luc. 2, 21, efter Hebræernes Maade. Alle disse Ufuldkommenheder fraregnede har dog Hr. Giellebøls Harmonie ikke allene utallige Fortrine frem for Hr. Beyers, men bliver desuden den beste og brugbareste vi har i Modersmaalet. Bedre Hielpemidler og en klogere Brug af dens flere rigtige Anmærkninger udmærke Hr. Giellebøls Harmonie frem for Beyers. Historiske, philologiske, geographiske treffe vi viiseligen og med den nødvendige Sparsomhed anbragte paa de Steder, hvor Læseren behøver dem. Dermed vil vi ikke sige, at de ere alle rigtige og efterrettelige, som f. Ex. S. 20. (e) den Anmærkning, at det guddomme-

10

lige Navn Jehovah skal være forbunden med det Hebraiske Ord, som betyder Jesus, just fordi det Bogstav he er bleven staaende i det Hebraiske Ord — o. s. v. Men vor Meening bliver denne, at Hr. Giellebøl fortiener al Høyagtelfe og Tak, fordi han har skaffet os den rigtigste, lærdeste og nyttigste Harmonie, vi hidindtil har havt paa Landets Sprog.

No. 247.

Fornuftige og Moralske Breves første

Hefte om Religionen i Staten ved D. Huusfeld, Sognepræst til Nyested. Kiøbenhavn 1773. Trykt og findes tilkiøbs hos Aug. Fr. Stein for 10 ß., stor 5 Ark 8.

Disse Breves Fortieneste, dersom de har nogen, bestaaer efter Forfatterens egen Erklæring, blot og allene deri, at de ere danske Originaler. Har da alt, hvad man kalder Original, derfor strax en afgjort Fortieneste? Dette maa nødvendig besvares med ja, dersom Forfatteren ikke skal, efter hans egne Ord, fradømmes al Fortieneste. __ Ja, ja! alt hvad der baade er fornuftigt og moralskt og originalt tillige, det har saaledes en Fortieneste — men tør Forfatteren paastaae, at hans Breve, saavidt de ere fornuftige og mo-

11

379

ralske, ere Originaler? Vi have i det ringeste intet nyt fundet i dem — Saa ere de da Originaler, for saavidt, de ikke Ord for Ord, ere Oversættelser — Dette var vist en meget liden Fortieneste. Dog, alt dette tilsidesat, lære vi af dem at kiende i Hr. H. en Præstemand, hvis Smag og philosophiske Tænkemaade, vi ønskede ingen af hans Stand maatte favne.

No. 248.

Doctor Morten Luthers Levnets Beskrivelse

af Hr. Johan Mathias Schröckh Professor i Philosophien og Digtekunsten ved Universitetet Wittenberg. Af det Tydske oversat ved H. J. Birch. Kiøbenhavn. 1773. Trykt og tilkiøbs has A. H. Godiches Efterleverske for 2 Mark 4 ß. Stor 12 3/4 Ark.

Den store Luthers Minde fortiener uden Tvivl, at vedligeholdes hos Lutheraner, og en Mand, hvis Charakteer er saa lidet tvetydig, som hans, taaler altid at skildres med Sandhedens egne Træk, uden derved at tabe noget — men han fortiener ogsaa at falde i en saadan Skildrers Hænder, som med Upartiskhed forenede Smag og Skiønsomhed; og for en Mand af disse Egenskaber er Hr. Schröckh meer end bekiendt nok.

12

380

Hr B. fortiener Tak, som har givet os denne smukke Levnets Beskrivelse paa dansk ved en heldig Oversættelse. Han har tilføyet et Anhang, som indeholder nogle Efterretninger om Luthers Død og Endeligts iligemaade hans opslagne Theses imod. Aflad — item Leo Xdes Bulle imod Luther.

No. 249.

Det nye historiske Magazin, indeholdende

Fortællinger af adskillige berømte Forfattere, oversatte ved H. I. Birch. Kiøbhvn, 1773. Trykt hos A. H. Godiches Efterleverske og findes tilkiøbs sammest. for 12 ß. stor 5 1/4 Ark 8.

Et Magazin af saa vel valgte, og saa lykkelig oversatte Fortællinger, som disse ville vi altid med Fornøyelse see forøgede; og derfor ønske, at Hr. B.s Beredvillighed maatte blive understøtter af Publikums Yndest — De Fortællinger, som indeholdes i dette Stykke, ere 5 i Tallet, og ere af de berømmeligste Forfattere, nemlig en Wieland, Marmontel, Diderot, Madame Rowe, og Gesner.

No. 250.

Prøver af Danske Satirer i Poetiske Breve. Odensee, trykt i del Kongl. privil. Adresse-

13

381

Contoirs Bogtrykkerie. Selges i Kiøbenhavn hos Boghandler Gyldendal paa Hjørnet af store og lille Helliggeist-Stræde No. 143 for 10 ß. 3 Ark 8vo.

De ret naive og pirrende Træk, der karaktisere det satiriske Genie, synes ikke at udmærke disse Prøver; den lette og utvungne Poesie fandt vi ikke heller heri — Dog ville vi gierne i begge Henseender ansee dem for taalelige — Forfatteren er det endelig ligegyldig, hvad Dom vi fælde over hans Arbeyder, saa længe vi give os Karakteer af Kunstdommer; thi disse Folk bærer han just ikke megen Agt for, men anseer dem for Udskuddet af den lærde Verden, og i hans 4de Satire har han paa det tydeligste overbeviist os herom.

No. 251.

C. F. Gellerts Moralske Forelæsninger. Oversatte af Peder Top Wandal. Andet Bind, trykt og tilkiøbs hos Brødrene Berling for 4 Mark stor 22 1/2 Ark Med. 8vo.

Med dette Bind har da Hr. W. bragt til Ende sin foretagne Oversættelse af Gellerts Moralske Forelæsninger, og har saaledes skildt sig

14

382

ved et Arbeyde, der geraader baade Smagen, og Sproget og Tænkemaaden blant os til Fordeel og Ære. Vor ufuldkomne Roes over hans udødelige Original-Forfatter have vi lagt for Dagen ved Anmeldelsen til dette Verks første Bind, hvorfore vi ikke her vil igientage den; og at nævne Gellert som Forfatter er vel allene den stærkeste Roes for et Skrift — Den Roes vi samme Tiid tillagde Hr W. som Oversætter, finde vi os ogsaa her berettigede til at igientage, ogsaa meget meer, som han i denne Deel har undgaaet nogle smaa Feyl, som vi erindrede imod ham i forrige Oversættelse. De tydske Udgiveres Fortale, for saa vidt samme karakteriserer de moralske Forelæsninger, findes oversat ved denne Deel, den vi savnede ved den første. Det Tillæg af en

Faders Lærdomme for sin Søn, som han sender til Akademiet, fik en beqvem

Plads ved Enden af dette smukke Verk, og Hr. W. har af alle Gellerts Elskere fortient Tak, fordi han gav os det.

No. 252

Et Aars daglige Trøste-Tanker, opskrevne

af Peter Rhode. Kbhvn, 1773. Trykt og tilkiøbs hos M. Hallager for 10 ß. stor 4 Ark bred 16mo

15

383 Disse Trøste-Tanker bestaaer af saa mange Bibelske Sprog, som der er Dage i Aaret — et anført ved hver Dag; tillige med en Strophe Vers over ethvert, f. E. d. 27 Octobr. Jesus; al vor Salighed (2 Sam. 23, 5,)

Alting har han os fortient.

Og sit Blod derpaa anvendt.

No. 253.

Akebar den Store, eller Landsfaderen. Et Original heroisk Skuespil udi tvende Optog, af Henrich Petersen Molde. Kbhvn. 1773. Trykt og findes tilkiøbs hos P. Herman Höecke for 1 Mark, stor 5 1/4 Ark 8vo.

Stoffet til nærværende Stykke er just ikke saa ubeqvemt til et heroisk Skuespil; men Hr. M. har hverken havt Opfindsomhed, eller Styrke nok i det heroiske Sprog for at udarbeide deraf et moersomt og interresant Stykke, ingen stærke Episoder understøtte Hovedhandlingen, og Situationerne, som enten skulde skrække eller røre, ere enten saa kolde, at vi fryse ved dem, eller saa barnagtige, at vi lee — Sproget, som de handlende Personer tale, er alt for meget baade under Personerne og Handlingerne — Hist og her møde ellers gode Sentiments, og en overhoved reen og temmelig smuk Stiil.

16

384

No. 254.

Johan Lorents v. Mosheims Tanker om

et fornøyet Sind. Kbhvn. 1773. Trykt hos Hallager, og tilkiøbs hos Boghandler Buch paa Nørregade No. 245. for 1 Mark 4 ß.

Hvad der har en Mosheim til Forfatter, lader sig altid læse med Fornøyelse, og hvis Skrifter skulde vi heller ønske fordanskede ved en duelig Pen? — Vi vilde ansee det for en Lykke, om vi havde dem alle saavel oversatte i vort Sprog, som dette enkelte Stykke.

No. 255.

Forslag om Snørlivets Afskaffelse fremlagt for det smukke Kiøn af Partenophilo. Aalborg trykt udi det Kongl. privil. Bogtrykkerie, ved Johan P. Holtzberg. Selges for 6 ß. stor 2 1/2 Ark. 8vo.

Denne Forfatter synes kuns at have til Hensigt, at underholde sin Karakteer af Partenophilo, eller Jomfrue-Elsker; thi hans hele Forslag om Snørlivenes Afskaffelse grunder sig kuns paa de Fordele, som visse af Mandkiønnet derved vilde vinde: vi vilde efter Forfatteren anføre disse Fordele, dersom vi gad føre hans smudsige Pen — men vi maatte ækle Ærbarhed og den sunde Smag derved; derfor lade vi det blive.