Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter III, stk. 13

193

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 13. Stykke.

No. 73.

C. F. Gellerts moralske Forelæsninger. Paa Dansk oversatte af Peder Topp Wandall. Første Bind. Trykt og forlagt af Brødrene Berling, stor 22 1/2 Ark, med en Fortale af Prof. Balle, stor 4 1/2 Ark, Med. 8. koster 5 Mark.

Dersom vi her vilde foretage os at karakterisere en Gellert, maatte vi vente liden Tak derfor af vore Læsere: De kiende alle denne elskværdige Forfatter, og hans Fortienester ere over alt, hvad vi kunde sige til deres

3die Aargang.

2

194

Roes. Det er ikke ved at skrive meget, ikke ved at opdage nye Sandheder, ikke ved@at udtænke konstige Hypotheser, at denne Mand blev stor, men ved at skrive for alle, for Lærde og Ulærde, i et Sprog, der var let og fatteligt for disse, og fortryllede hine; ved at skrive over saadanne Sandheder, der paa det høieste interesserede alle, og det paa en Maade, der var ligesaa interessant, som Materien. — Dette giorde det Gellertske Navn stort og udmerket. Et sielden Kald havde denne udødelige Forf. i sær til at være en moralsk Skribent; thi han besad i en sielden Grad de Egenskaber, som udgiøre den fortreffeligste Moralistes Karakteer. En Gellerts Moral læse vi derfor med en Opmerksomhed, som om den var den første i sit Slags; og i en vis Hensigt tør vi vel ogsaa holde den derfor; saa meget særegent og originalt udmerker den fra de hidindtil bekiendte. Den fornuftige og rettænkende Mand, den oplyste Christen, den ømmeste og redeligste Ven, alle disse Karakterer forener Gellert her i sin, og vi synes at befinde os i hans Selskab, at see ham og høre ham selv tale, imedens vi læse hans Skrift. Altid taler Fornuften i Hiertets Sprog, altid fører den os til Aaben- baringen til Erfarenheden, til os selv, —

3

195

kort, dens Bydende bliver hiertelige Overtalel- ser, venlige Advarsler, indtrængende og rørende Forestillinger, naar vi høre dem af en Gellert. Men vi vove os for vidt i en Mands Lovtale, som en Balle overlader til Knuds og Absalons Lovtalere.

Saa fortreffelig en Original fortiente en duelig Oversætter, og Tak være vor gunstige Skiebne, at det blev en Wandall! Saa lidet vi behøve at karakterisere en Gellert, som Forfatter, saa lidet troe vi, at vore Læsere fordre det af os i Henseende til Hr. W. som Oversætter. Hans Fortienester af dette Slags ere ved adskillige foregaaende Prøver paa det fordeelagtigste bekiendte. Nærværende Oversættelse har den Lethed og Flydenhed, som udmerker Originalen, og røber i Hr. W. den Mand, der baade med sit eget og det tydske Sprog er vel bekiendt. Den er ogsaa nøiagtig baade i Henseende til Udtrykkenes Vægt og Ziirlighed. Al hist og her møder et enkelt Ord, ja vel et heelt Udtryk, som vi ikke før bleve vaer i et dansk Skrift, dette kunne vi saa meget mindre opholde os over, som vi ere overbeviste om, at baade den skiønne Literatur og vort Sprog i Over- eenstemmelse dermed endnu behøve megen Til-

4

196

vext, for at naae en vis Grad af Fuldkommenhed. Nye Ideer, nye Forestillingsmaader fordre nye Tegn at udtrykkes med, nye Vendinger at indklædes udi. Vi finde her ingen Trøst i det Forraad af vore gamle brugte danske Ord. Saaledes tænke vi, og vi holdt det for Ret, at yttre disse vore Tanker, især da vi nyelig have læst en Recension, hvori Forf. lod sig forstaae med modsatte Grundsætninger, hvilke, naar de bleve almindelig fulgte, vilde blive det sikkerste Middel, til at holde vort Sprog i sin nærværende ydmygende Armod, og lægge den største Hindring i Veien for Smagens og den skiønne Literarurs Befordrere. Vi roese derfor den Friehed, hvormed en Oversætter af den skiønne Lireraturs Verker, vover at berige sit Sprog med nye Ord og Vendinger, naar han tillige dermed forbinder Skiønsomhed nok, for at give dem en vis dansk Udseende, vi mene, i Hensigt til enkelte Ord, Oprindelsen, i sammensatte Ord, Compositionen, og i Hensigt til Vendingerne, at de ikke ere stridige mod Sprogets Genie. Saa frie og skiønsom tillige har Hr. W. kiendelig viist sig, vi kunne anføre Prøver, om det var fornødent, men vi lade os nøie med nogle enkelte Ord, f. E. Goder (Güter), Havesyge (Habsucht), opildne,

5

197

aandig, beaande o. a. f. Det Ord Sindslidelse, hvormed Hr. W. oversætter det tydske Leidenschaft, bifalde vi ganske, da det baade er mere udtrykkende og tillige mere Dansk, end det ellers i Brug indførte Li- denskab. De Erindringer, vi for Resten kunde giøre i Henseende til Oversættelsens Nøiagtighed, ere ikkuns faa, og af liden Be- tydenbed. Vi anmerke blant andet, at Hr. W. sielden betegner Kiønforskiellen i Adjectiverne, saaledes skriver han f. E. et from, viis Hierte — et sikker Middel, o. s. v. Nogle enkelte Ord kunde maaskee begvemmere været oversatte, f. E. S. 112. meest forkastede Aand, kunde maaskee bedre oversættes ved meest forskudte Aand. S. 229. ærbar

Statsmands (gesitteten Staatsmannes) kunde maaskee bedre være givet ved sædelig eller sædet; ærbar er i det ringeste her tvetydig. S. 261. Samvittighedens og Fornuftens indvortes Anledning. Vi troe ikke, at Anledning paa dette Sted siger det samme, som det tydske Anleitung; i det ringeste falder den Bemerkelse, det her skal have, ikke saa let i Øine. Et par Trykfejl mødte os:

S. 292. Linie 2. er udeladt ikke. S.

58 Lin. antep. uanstændig, skal være an- stændig. For Resten have vi Aarsag at

6

198

lykønske vort danske Publikum med denne smukke Oversættelse af saa fortreffeligt et Verk, og see med Længsel Resten imøde fra samme Haand. Dette første Bind, som ender med den 15de Forelæsning, er ledsaget med en ypperlig Fortale af vor lærde Hr. Prof. Balle, hvori H. H. afhandler Forbindelsen imellem Troens Sandheder og Pligternes Lære under den offentlige Underviisning paa Prækestolen. Een Ting maae vi dog endnu til Slutning anmerke, nemlig: At den Fortale, som Udgiverne have skikket foran Originalen, savnes i Oversættelsen; sandt nok! den største Deel deraf kunne danske Læsere undvære; men det øvrige ønskede vi dem dog; vi mene det Stykke, hvori Udgiverne giøre Regnskab for deres Foretagende, og tillige karakterisere dette Verk deels med egne, deels med Forfatterens Betænkninger derover.

No. 74.

Sigurd Sigurdsens Anmerkninger i et Brev til sin Ven over den 31te Deel af algemeine Welthistorie, forfattet af A. L. Schlözer. — Trykt i Sorøe 1773. Stor 3 1/4 Ark 8. I Mummes Boglade for 8 ß.

Disse Anmerkninger, som ikke geraade Hr. Schlözers Arbeide til nogen Ære, an-

7

199

gaae deels den 31te Tome af algemeine Welthistorie i Almindelighed (S. 4. til 23.);

deels visse særdeles Poster deri (S. 24. o. f.),

dog har Forfatteren, paa det hans Anmerkninger ikke skulde blive større, end Texten selv, indskrænket sig til nogle, som ikke udfordrede alt for stor Vidtløftighed. — Hr. Schlözer har ikke redelig eller med tilbørlig Agtelse behandlet de Forfattere, af hvis Skrifter han for største Delen har sammensat be-

melte 31te Bind. Han tilbringer sine Læsere urigtige Begreb derom, fordreier deres Meninger, og søger ubilligen at forringe deres

Værd. Især viser han megen Bitterhed og Partiskhed imod Hr. Prof. Schöning, hvis Arbeider han dog meest har betient sig af. Selv falder Hr. Schl. idelig i de Feil, han forekaster andre; modsiger sig ofte; frembringer overalt ubeviste og ubeviislige Sætninger understøttede allene af hans Myndighed, eller grundede paa blotte Mueligheder, Etymologier o. s. v.

Forfatteren føier altid Beviis til sine Anmerkninger, og anfører nøiagtig Stederne af Hr. Schlözers Verk.

8

200

No. 75.

Samlinger, udgivne af Pet. Frid. Suhm. I. Bind. — IV. Stykke. — Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Brødrene Berling for 12 Skilling. Stor 6 Ark 8.

Dette Stykke indeholder: "XIII. Forsøg til Historien af den danske Agerdyrkning og Landvæsen fra 1202. til 1241." Waldemar den anden regierede i denne Tid, som Aar 1240. udgav den jydske Lov, af hvilken Hr. Conferents-Raaden her uddrager det fornemste, som angaaer Landvæsenet.

"Man seer deraf," siger Forfatteren S. 265, "at der endda have været mange Selv- eiere, men og mange Landboer, som maatte giøre noget vist Arbeide, eller og betale visse Penge, men hvis Tilstand for Resten var meget bedre end vore nu værende Bønders, og mange Trælle, hvis Tilstand derimod var endeel slettere. Brydier og Inderster stod sig ei heller for vel. Herre- mænd nævnes nu, og det lader, at der have været mange. De havde Friheder, men og store Besværligheder i de krigerske Ti- der. Imidlertid havde Adelen giort en- deel Skrit nærmere til sin store Magt, at

9

201

"forstaae, naar man ved Adel ei mener Bønder, men en Stand der begyndte at skille sig alt mere og mere fra dem, hvor for Bønderne, som forhen havde været den egentlige Adel, begyndte at tabe noget af deres Anseelse; Man seer og at Styres havne, hvilke besaddes af Adel, vare arve lige, endskiønt jeg troer, at Adelen har fra umindelige Tider været arvelig. — " S. 269. forekommer Efterretninger uddragne af denne Konges andre Anordninger. S. 270. af Hvitfeld, og S. 272. af Pontoppidans Annales. "Men det vigtigste Skrift til denne Materie og det hele Riges Tilstand under Kong Waldemar II. er hans saa kaldte Jordebog, som endnu er utrykt, men man inden søie Tid kan vente udgivet af vor lærde Etats-Raad Langebek.“ Af dette Skrift, som er forfærdiget Aar 1231, finder man her S. 274. til 317. et Udtog, for saavidt Agerdyrkningen og Landvæsenet vedkommer, ledsaget, ligesom alt det øvrige, med Hr. Conferents-Raadens lærde Anmerkninger, især i Henseende til de Tiders Benævnelser, Mynt, Maal og Vægt. Endnu forekommer S. 317. o.f. adskillige Efterretninger, samlede deels af utrykte Diplomata, deels fra andre Skribentere. Endelig slutter Forf. med

10

202

et og andet vedkommende Agerdyrkningen for Waldemari II. Tid, som han siden er kommet over.

"XIV. Bøger." Her anføres 18, meest Historiske, med en kort Kritik ligesom i de foregaaende Stykker.

No. 76.

Vort Tall-Lotteries Historie, med Efterretning om hvad der er vundet og tabt, samt hvad der endnu kan tabes og vindes derved for de Kongelige danske Undersaatter, som spiller og ikke spiller derudi. Til Nyt-Aar 1773. — Kiøbenhavn, trykt og findes tilkiøbs hos P. H. Höecke, boendes i store Helliggeist-Strædet No. 141 for 8 ss. Stor 3 Ark 8.

Tall-Lotteriet har vel for stor Indflydelse paa den almindelige Velfærd til at kunde an- sees med Ligegyldighed af Publikum. Man finder da her Efterretning om det fornemste, som er forefaldet derved, med Udtoge af Oe- troi, Planer, Bestallinger, Instruxer o.v., samt Forfatterens Anmerkninger derover, som ikke ere fordeelagtige enten for Tall-Lotteriet i Almindelighed, eller Omgangen dermed. Til en Prøve kan følgende tiene S. 38. "Man

11

203

“seer altsaa heraf (af Avertissementet om Collection til Søndag Aften), at det er en Nødvendigheds og Kierligheds Gierning at sætte i Tall-Lotteriet om Søndagen, som neppe nogen drømte om, førend det Kon-

gelige octroierede Tall-Lotteries General Administration nu averterede det. Politiet i Kiøbenhavn mukker vel ei derimod. En

Urtekræmmer kan blive mulcteret, for at sælge for nogle Skillinger om Søndagen; men en Tall-Lotterie-Collecteur, som efter sin Bestallings Tilhold Har i Commission at sælge Tall-Lotterie-Sedler, endog om Søndagen, om det end var for nogle

hundrede Rixdaler, driver altsaa en Han-

del, som maae være kierlig, og nødvendig for det Publiqve, og kan vel excipere imod alt Politie, siden General-Administrationen har bekiendtgiort Tilladelsen dertil. — " S. 44. sammenlignes den Arbeids Tid, som vindes ved Helligdagenes Afstraffelse, med den, som tabes ved Tall-Lotteriet. — Publikums Tab beregnes S. 46. til 417000. Rixdaler aarlig foruden Actie-Eiernes Udbytte.

No. 77.

Sendebrev fra en tydst Skolemester i Kiøbenhavn, til General-Administrationen for

12

204

det i Kiøbenhavn og Altona oprettede TallLotterie. — I Anledning af en paa een Side og egenmægtig for falsk erklæret Original-Lotterieseddel, og i Henseende til deres forandrede Planer og Original-Bil- Af VirtUs Grata Fidesqve VincUnt. Oversat af del Tydske. — I Aaret 1773. den 1ste Martii.@Kiøbenhavn, trykt og findes tilkiøbs hos@J. R. Thiele, boende i store Helliggeiststrædet i No. 150 for 12 ss. Stor 3 Ark 8.

Hensigten med disse Blade er at vise, at naar Indskuds Listerne allene skal bestemme de af Collecteurerne udgivne Originalsedlers Gyldighed, tiene disse til ingen Ting, og de Indsættende har ingen Sikkerhed for@sine Penge og sit Haab om Vinding.

Sagen i sig selv falder ikke under vor Dom. Forfatterens Skrivemaade kan ikke roeses.

No. 78.

Anmerkninger over Compagniets Handel paa Island, skrevne af Islandophilus. — Andet Heste. — Kiøbenhavn 1773. Trykt hos Morten Hallager, og sælges i Mummes Boglade for 24 ss. Stor 7 Ark 8.

13

205

Det første Hefte er anmeldt i Fortegn,

forr. Aarg. No. 318. Dette andet indeholder: ") Almindelige Anmerkninger om Han- delens urigtige Udøvelse paa Island, og Landets Tilstand. — " At Island, uagtet store Pengesummer ere anvendte til dets Ophielpning, dog befindes i en elendig Tilstand, som endog stedse forværres, det er be- kiendt, Aarsagerne hertil foretager Forf. sig

at undersøge, og finder dem deels hos Islænderne selv, dels i Compagniets Handel,

og i Maaden, Pengene ere anvendte paa. Faarepesten maae nødvendig foraarsage Qvæg- avlingens Astagelfe, men Jordbrugets især Græsmarkens Forsømmelse giør og meget dertil. Aarsagen til denne Efterladenhed søger Fors. i den Maade, som er vedtagen i Island, at Jorden ikke bygsles bort eller fæstes ved skriftlig Contract, "men allene imellem fire Øine paa saa uvis en Maade, at Ejermanden leier i Dag sin Jord bort til en Mand, som han i Morgen igien dri ver fra den uden Aarsag." Som Aarsager overhovedet til alt saadant opregnes følgende: a) Fordomme eller Skiødesløshed og en mindre ordentlig Levemaade; b) En slags Smag paa Overdaadighed, og især Misbrug af Brændeviin og Tobak; c) Ungdommens Bortsen

14

206 delse til Kiøbenhavn for at studere, hvilken drager en stor Deel af Landets Formue med sig. Forf. kommer derpaa til sin Hovedhensigt, som er at vise, hvorvidt Handelen paa Island er en Aarsag til Landets siette Tilstand. Han laster i denne Henseende ikke Compagnie-Handelen i Almindelighed, thi han holder for, “at Island aldrig nu kan be- staae med Friehandel." Men han vil have de Feil rettede, som ere ved Compagniets Handel saadan, som den nu drives. Deriblant er en af de vigtigste: at Islændernes Vare ikke nu betales dem bedre, end før, da dog Qvægavlingen er saa meget aftaget, at Fiskeriet ingenlunde kan bøde derpaa. Dette har tiltaget ikke formedelst større OverflødigHed af Fisk, men af Mangel paa anden Næring. En vigtig Feil er det og, at der imod Octroien føres mange Overflødigheds Vare til Island, og det for Priser, som have intet Forhold til Taxter paa andre Vare. Overhovedet synes Forfatteren, at Octroien og Compagniets Direktion har ganske stridige Prin- ciper i denne Handel. Naar en Forhøjelse i de Islandske Vares Taxt maatte sinde Sted, mener Forf. en slags Tiende-Afgift deraf kunde være taalelig. Denne vil han have anvendt, iblant andet, til Forbedring i Præster

15

207

nes Løn, i Kirkernes og Skolevæsenets Tilstand, og holder Han især for, at vel indrettede Skole-Anstalter vilde være af en meget kraftigere Virkning til at forbedre Tænkemaaden og hemme Laster, end det med stor Bekostning opbygte Tugthuus.

"2) Om Fabriken og de dertil hørende saa kaldte nye Indretninger." Duk- cg Tøimager Fabrikens Vedligeholdelse paastaaer Forfatteren at være baade muelig og nyttig i Island, om end Ulden tildeels skulde hentes fra andre Stæder, naar Omgangen dermed var retskaffen. — Mangelen paa indenlandsk Uld kommer tildeels deraf, at Fabriken betaler den alt for slet. — Denne Fabrik har nu, efterat 150 Arbeidere ere afskedigede, kun 4 Væverstole i Gang af 20. — Af de øvrige Indretninger, til hvis Istandsættelse den Kongelige Gave af 62000 Rdlr. skulde anvendes, er nu kun den ene Svovel-Fabrik i Stand.

Da Forfatteren har tilbragt en 40 Aars Tid i Finmarken og Island, fortiener hans Anmerkninger vel Agtsomhed, skiønt hans Fordrag er ikke ret ordentligt eller behageligt.

16

208

No. 79.

Knek-Knaks, en renomeret Skrædersvends Betænkning over Tragoedien Kierlighed uden Strømper. Forestillet i et Brev til Autor. Kiøbenhavn 1773. Trykt og til- kiøbs hos Thiele for 2 Skilling, stor 1/2 Ark 8.

No. 80.

Puselankes satyriske Afhandling om Knekknaks Betænkning over Tragoedien Kierlighed uden Strømper. Pediculus cum Sex pedibus debet habere male Knekknak. Jun. Philop. 2. Tom. de Pediculis. Kiøbenhavn 1773. Trykt og tilkiøbs hos Graae for 2 ss. 1/2 Ark 8.

Tak være dig, Kierlighed uden Strømper! som aabnede disse to Stymper-Forfattere Udsigt til at fortiene sig et Par! — Og hil være eder, I begge, som vide saa vel at gribe Lejligheden, og som forstaae saa snildt at betjene eder deraf! — Til Trods for al eders Dumhed fik dog Titelbladet en lille Mine af Vittighed, og det er jo nok for eders Hensigt.—Qværenda pecunia primum! —