Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter III, stk. 26

401

Kritisk Fortegnelse

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Tredie Aargang, 26. Stykke.

No. 262.

Staternes indvortes Regiering af An- dreas Schytte, offentlig Lærer i Statsvidenskaberne ved Sorøe Ridderlige Akademie, 1ste Deel. Kiøbenhavn paa Gyldendals Forlag. 1773. Stor 8vo. 31 Ark. Koster paa Trykpapir 1 Rdlr. og paa Skrivpapir 8 Mark.

Ikke uden med den inderligste Fornøielse modtage vi i Modersmaalet denne smukke Indled- ning til den indvortes Statskonst. Hvad en Sneedorff begyndte, har en Schytte, hans 3die Aargang.

2

402

værdige Efterfølger, søgt at fuldføre, og Tak være Danmarks gode Genius, der indgav ham det priselige Forsæt. Af en Mand, som Herr Professor Schytte, der besidder Indsigt, Vittighed, og den hos Statslærerne ligesaa sieldne som nødvendige Friemodighed; af en saadan Mand, hvor meget torde man ikke kunde haabe? og saa stort et Haab er i dette ypperlige Verk fuldkommen fyldestgiort. Aldrig kunde vi have ønsket det bedre; thi neppe skulde nogen kunde Have foredraget Statskonsten paa en meere behagelig, indtagende og tillokkende Maade; og denne Egenskab er, i det mindste i Danmark, ligesaa fornøden som nogen anden; thi, naar man undtager en maaskee ganske liden Cirkel, saa er Politiken hos os endnu i sin første Barndom; Den er hos Mængden i og uden Embeder ukiendt lige indtil Terminologien og de første Grundsætninger. Deraf følger naturligviis slette Forvaltninger, Egensindighed og Modtvillighed. At opklare dette Mørke, at bidrage til Stats-Kund- skabens almindeligere Udbredelse, bliver derfor altid en meget betydelig Fortieneste, som hver sand Patriot bør erkiende med den oprigtigste Taknemmelighed; og derpaa har Hr. Schytte den allerbilligste Fordring. Denne Deel af et Verk, hvis hastige Fortsættelse alle Elskere af Statslæren og den danske Literatur saa ivrig ønske, er skrevet i

3

403

den smukkeste og behageligste Stiil, overalt giennemstrøet med de grønneste Vittigheder, med passende@Historier og Anekdoter, og ikke sielden med ret Muntre satiriske Indfald; kort: Fordragsmaaden er saa behagelig og underholdende, at man med den største Fornøielse, endog som en blot Tidsfordriv kan læse dette fortræffelige Skrivt, der med Smukhed i Stiil tillige forbinder Orden, Rigtighed og Skarpsindighed i Tanker. — Denne første Deel afhandler Staternes Forskiellighed, tilligemed Staternes fælleds og særdeles Grundstøtter.

No. 202

Forsøgende Naturlære af Fransk oversat af Andreas Olaus Hammer, Candidat i Theologien & c. Tome I. Kiøbenhavn 1772. Stor 384 Sider i 8vo; foruden 2 Fortaler og Oversætterens Dedication til Kongen. Med 12 Kobber-Tavler. Sælges hos Gyldendal paa Hjørnet af store og lille Helliggeist-Strædet for 6 Mark Trykpapir og 7 Mark 8 Skill. Skrivpapir.

Uden Tvil ere ingen Videnskaber mindre bekiendte iblandt Folk i Almindelighed, end de, som forklare de dyriske og materielle Legemers Natur og Beskaffenhed; endskiønt vel en ringe

4

404

Iagttagelse, som man ved begge bestandig blive vaer, billig burde opvække vor Nysgierrighed til nøiere at kiende dem og deres Aarsager, saa dog har de fleste maaskee aldrig Hørt nævne den første, og om den sidste ere de indtagne af saa mange falske Begreber, der afholde dem fra at faae nogen Kundskab i saa nyttig og behagelig en Videnskab; hvilket er ikke heller at undre over, da vi ikke hidindtil har havt Skrifter i Moders. Maalet, hvorved de kunde oplyses. Denne Mangel har Oversætteren af nærværende NaturLære indseet, men saa langt fra ved sin Over- sættelse afhiulpet, at han snarere har befordret den Fordom, at Naturlæren er en unødvendig Videnskab, som ingen uden de egentlig? Lærde bør befatte sig med. Denne Dom vil ikke blive vanskelig at bevise, saavel af Skriftet selv, som Oversættelsen. Vi ville langt fra ikke betage Mnsr. Lafond den velfortiente Berømmelse, at hans Naturlære er skreven smuk, ordentlig og lærerig med mange gode praktiske Anmærkninger, saa at ingen Natur-Elsker, der allerede er noget kyndig i denne Videnskab, kan andet end læse Skriftet med største Fornøielse og Nytte; men dette allene paastaae vi, at det ikke er beqvemt nok til at forskaffe vore ustuderte Landsmænd Kundskab og Smag i denne Videnskab; dog dette har ei heller været Hr. Lafonds Hensigt med dens

5

405

Udgivelse; thi da han bestemte, den for sine Tilhørere til at igientage det, de hørde paa hans Forelæsninger, hvor han tydeligere og meere udviklet forklarede sig, saa kunde og burde den indeholde meere, end en ukyndig i Physiqve og Mathematiqve af sig selv ved dens Læsning allene kan forstaae; men hvorledes kan den, som ikke har nogen Indsigt i Bogstav-Regning og Geometrien, indsee de Sætninger, som anføres i §. 34 — 48; §. 61; §. 89? ja heele den anden Forelæsning om Kraftlæren er ligesaa mørk for Læsere af denne Klasse; og Foredraget selv er heller ingenlunde lokkende eller underholdende nok, for at give Begyndere Lyst og Mod til at gaae frem paa denne Bane. Hvor langt bedre skulde ikke Nollets eller en anden pracrist og tydelig Naturlære haver været stikket hertil.

Lafond har inddeelt sin Naturlære i Forelæsninger, hvoraf fire udgiøre den første Deel af Oversættelsen: 1ste Forelæsning handler om Materiens Egenskaber i Almindelighed, hvilke han sætter i Legemernes Figur — Uigiennemtrængelighed — Porositet — Deelelighed — og Bevægelighed. Siden skrider han til Legemernes tilfældige Egenskaber, og i de følgende Forelæsninger afhandler Bevægelsen, hvori han betragter 1) de virkende Kræfter, som han un-

6

406

der Navn af Dymanik har forklaret i den anden Forelæsning. Der vises de forskiellige Arter af Bevægelse, fornemmelig Forskiel mellem den enkelte og sammensatte Bevægelse. Ved den enkelte Bevægelse betragter han det bevægende Legems Hastighed, Fart og Lovene, Hvorefter det bevæger sig; ved Lovene kommer han til at tale om Hindringerne i Almindelighed, der sætte sig imod Bevægelsen og forandre Legemernes Direction; i Særdeleshed afhandles her Lovene for Sammenstødet mellem de bløde og elastiske Legemer, og den Hindring, som et bevæget Legeme lider af den flydende Ting, hvori det bevæges; derefter om Tyngden; men i Forveien viser han den sammensatte Bevægelse. Ved Tyngden meldes om Pendulernes Bevægelse og Central-Kræfterne. 2) Betragtes i Bevægelsen de modvirkende Kræfter, hvis Afhandling i Almindelighed kaldes Statik, hvorunder han igien indbefatter Geostatiken, Hydrostatiken og Aerostatiken. I den 3die Forel. afhandles Geostatiken, hvorunder baade de enkelte Maskiner, Vegtstangen, Vegt, Tridser, Vinde og VindSpil (axis in peritrochio). — Det skraaliggende Bret, Kiler, Skruer; og de sammensatte Maskiner, nemlig de takkede Hiul og den uendelige Skrue. Derefter afhandles Frictio- nen. Den 4de Forel. indeholder Hydrostatiken,

7

407

hvorunder indbefattes de flydende Legemer, saa vel de af samme Tethed (homogene), som af forskiellig Tethed (heterogene), samt Lovene for deres Trykning og Ligevægt; Tillige be- tragtes de Phænomener, som viser sig ved HaarRørene. — Endelig afhandles ogsaa Trykningen og Ligevegten af de faste Legemer, som synkes i de flydende. Da vi have sagt, at det er er Skrift, som er utienlig for de fleste Læsere, saa ville vi ikke opholde os med vidtløftigere at giennemgaae dets Indhold; men tilsidst ogsaa vise, hvormeget meere ubrugbar det er bleven ved Oversætteren, som, indtagen af den herskende Fordom, at alle Ord maatte fordanskes, har giort den endnu meere utydelig, hvorpaa kan tiene til Prøve nogle Steder, vi have udmærket, f. Ex.: Hvo Ulærd forstaaer vel følgende Oversættelse i §. 2.? „Er den (fc. Fi-

gur, hvorunder enhver materiel Ting lader sig tilsyne) et særdeles Kiendetegn, der skielner den fra alle andre Enstere (individua) af samme Art, saaledes som Leibniz paastaaer efter sin uadskillige Tings Grundsætning, hvis Vished Han bygger paa sin almindelige Grundregel om den tilstrækkelige Grund.„ — I Fortalen har han kaldet Musklernes Tendines Seener, og i den 3. §. oversætter han seenefulde Dusker, (som han siden kalder Vorter). Hvor let kun-

8

de man ikke efter denne Oversættelse antage disse Dusker for samme Art, som Musklernes Tendincs, da der dog forstaaes Nerver eller Føle- Seener, som er noget langt andet. — Parties constituantes oversætter han ved Ætdeele, l'esprit de Nitre, Salpeter-Aand; hvorfor ikke Salpeter-Geist, eller Salpeter-Spiritus, som er bekiendt blandt os, og kunde ligesaavel bruges, som Triangel, Materie, o. s. fr.–@Men Oversætteren har fundet ligesaa stor Fornøielse i det Ord, Aand, som i Over-Naturlæren; derfor har han og Viin-Aand, UrinAand (§. 28.); Salmiak-Aand (§. 29.); ja vi veed knap at opregne alle hans Aander. — Vi ville ellers have overladt til Læseren selv at giette, hvad han forstaaer ved Over-Naturlæren, dersom vi troede, det var muelig, nogen anden end Oversætteren kunde falde paa at kalde Metaphysiqven saaledes; Hvad mon da Theologien skal være? — la Porositè oversættes Æthullkedhed i §. 10.; i §. 13. Smaahulledhed; og i §. 14. Hulfuldhed. — Substances i §. 14. hedder Selyting, og siden i §. 16. Selvstændinger. — Hvor mange indseer, at ved disse Ord (i §. 22.) „naar de handle om et fuldkommet og i en indknebet Bemærkelse taget Rum", for- staaes der tomme Rum, som skiller Jorden fra de himmelske Legemer. — Hvorledes han kan

9

409

kalde (§. 26.) Eiemens Grundevner, indsee vi ikke; Mangel paa andre Ord har ikke for- ledet ham dertil, thi han fremfører foruden denne i samme §. endnu tvende andre Oversættelser, nemlig Begyndelse-Deele og Begynd-Deele. I samme §. anmærkes: en begredelig Deeling, et fradraget Spørsmaal, jævnvidsløbende (parallele), og Geonketrien, som oversættes ved Jordmaalingen; men angaaer den ikke fleere Ting? — I §. 30. mærkes: Foldudkomsten, som Bugge og andre kalder Producten — le Journal allemand kalder han §. 31. den tydske DagBog — Modes Maader (modi S. affeztiones accidentales) i §. 38. — simultanée, samtidig §. 40. — I §. 43. læsts: Daar et sammensat Forhold giøres af tvende lige store sammensættende Forholde, bliver dette sammensatte Forhold et folddobbelt Forhold enten af den eene eller den anden af de sammensættende Forholde.„ — Ligesaa uforstaaelig forekommer os en tværvinkeldeelende Linie af en ligesidet Fiirkant, som skal være Diagonal-Linien i en Parallelogramme (§. 77.) — Diagonal-Linien kalder han og Tvervinkellinien, og siden tvervinkelskiærende Linie. — Saa mange Oversættelser af eet og det samme Ord er ikke allene unødvendig, men giør endog Skriftet meere kiedsommelig og uforstaaelig at læst, naar

10

410 man først har faaet Bemærkelsen af et Ord, og siden samme Bemærkelse siges i en anden Terminus, maae man nødes til at standse, for at undersøge om det er en nye Ting eller det samme, som i Forveien er sagt og forklaret med et andet Ord. — Saaledes oversætter han ogsaa i §. 73. Refrasion først ved Brækning og siden ved Brydning. — I §. 82. raison direkte, lige Forhold, tilforn fremgaaende Forhold. — §. 89. oversættes le diametre ved Middellinien, da det tilforn bestandig er kaldet Tværline. — les cordes i §. 89. Stræklinier, og i §.93. kaldes de Strængerne. — §. 59. Pendules, svingende Tyngder, og siden kalder han dem Penduler. — §. 96. aphelie først: Længe frasoled; siden: Sollængstfrastaaende. Perihelie Næstsolev; siden: Solnæststaaende. — §. 103. Parabole, Ligforholdslinie; siden: LigningSkeglelinien, og endnu mangfoldige sleere. — Foruden de, som allerede ere anmærkede, maae vi endnu tilføie nogle, som ved Oversættelsen deels ere blevne uforstaaelige, dels urigtig oversatte; af det sidste Slags mærkes en Jrstierne (§. 107.), som bedre kan betyde en Comet end Planet. — §. 101, Viinsteenolie ved Afmagt skal være Huile de tartre par defaillance, som han dog i Texten kalder selvsmeltet Viinsteenolie, men hvormange tien-

11

411

der Oleum Tartari per deliqv., endog under dette Navn? — Uforstaaelig er at oversætte L'Eqvateur ved en Linie-Cirkel §. 96. Elipse, Mangel-Lignings-Keglelinie §. 105. — les qvotiens, Deelendkomsterne §. 112. — L'hypotheneuse, Retvinkelstræklinien §.148., og i §. 88. Hovedstræklinien. — Hydrometre, Flydeprøve, og Vædskeprøve §. 215., da dog Vandprøve er det bekiendte Ord blant os. — Ligeledes er og utydelig den hastiggiørende Krafts Strøg §. 104., og middelpunktelige Kræfter 113. o.s.fr.

No. 264.

Egne Tanker og Erfaringer, antegnede til Religionens Tieneste af en Præst, I Cor. XIII, 9. Vi forstaaer Stykkeviis; Kiøbenhavn 1773, trykt hos Stein. 2 Ark. stor 8vo. koster 6 Sk.

Denne Piece er allene en Indledning til et Verk, som under ovenstaaende Titel skal udgives, og som maaskee torde blive temmelig vidtløftig; Efter en ligesaa overflødig som unyttig Fortegnelse over enhver §phs Indhold, fortæller Præsten os, hvorledes han for endeel Aar siden følte Religionens merkelige Indtryk, der bestod ikke i Tankernes gode Vending, men i nogle

12

412

hæftigere Tanker, opkomne ved visse gode Lu- ner og lykkelige Øieblik; han henrykkedes ganske over disse egne Tanker, og, som han selv forsikrer, blev han ikke roelig, førend han saae dem paa Papiret (dette har han desværre tilfælles med saa mange andre), og han har allerede samlet sig en Forraad af nogle tusinde Stykker. Disse Tanker skal hverken være Luftsyn eller Ir- lys, men noget Virkeligt, som giorde ham tillidsfuld og frimodig, og bevarede Pennen, hvor- ved Tankernes Indhold bleve mangfoldige; han fornam, for Ex. Ordets Guddommelighed; han blev vaer i Herrens Bøn det Høie foreenet med det Dybe, det Udstrakte med det Dybe, det Udstrakte med det Indskrænkede (altsammen meget ubestemte Begreber). Dødens Frygt blev ham betaget; han fik nye Udsigter i Evigheden, og grundige Betragtninger om Aanderne m. v. Vores Præst ønsker, at gudfrygtige Haandverksmænd vilde ligeledes optegne hvad himmelske Tanker de fik paa Verkstedet; Bonden, dem han fik, naar han holdt paa Ploven, og Huusmoderen dem, hun fik blant sine mange Sysler, (ventelig i Kiøkkenet eller Ammestuen). Saadanne Optegnelser meener Forfatteren især at skulle være nyttige i Eensomhed, og i Grønland og i Indien, (Cli- materne giøre følgelig intet til Sagen), og hvem af disse Folk, som dertil havde Dygtighed, kun-

13

413 de siden til almindelig Nytte og Fornøielse udgive sine Tanker offentlig. Forfatteren selv har saaledes i Sinde at lade sine Erfaringer fremkomme; han havde vel først ønsket at indklæde dem i poetisk Dragt, men siden har han besluttet i Prosa at udgive de numererede Tanker under deres behørige Artikler; de skal samles i Hæfter, hvoraf nogle komme til at udgiøre et Bind. Saaledes er Forfatterens Plan, og vi have holdt det for vor Pligt nogenledes at fremlægge den; Titlen maatte maaskee ellers forskaffe denne foreløbende Indledning god Aftræk; Forfatteren kunde forledes til at ansee dette som et Vink fra Publikum til at haste med det heele Verks Udgave; og hvem skulde være ufølsom nok til at tage saa stort et Ansvar paa sin Samvittighed? Nei, Hr. Pastor! Deres Hensigt troe vi vist at være meget redelig; modtag altsaa, uden Fortrydelse, vor velmeente Raad! Lev fremdeles ubekiendt! saadant vil giøre dem megen Ære. Det er kritiske Tider, og Skrivesygen er et farligt Tilfælde, der næsten er ulægelig; den begynder temmelig at blive endemisk blandt deres Medbrødre. Giem derfor Deres egne Tanker hos Dem selv! Udbred dem i det høieste kun i den Hiord, Dem er anbetroet, men lad dem aldrig trykkes, med

14

414

mindre den landflygtige mystiske Theologie en- gang igien skulde komme i Mode.

No. 265.

Tentamen oeconomico-botanicum de

Ufu Plantarum indigenarum in arte tincto- ria Methodo Linæana conscriptum, una- cum Discursu præliminari de Utilitate Botanices, Autore Nicolao Dorph Gunnero, oeconomiæ & historiæ naturalis Cultore. Hafniæ 1773. Typis M. Hallageri. stor 5 1/2 Ark. koster 18 ß.

Kuns faa, meer end blot speculative Videnskaber, kunne i Stats- og Privat -Oekonomien, uindskrænket til særskilte Klasser, ganske undværes; men skulde Oekonomen derfor studere enhver beslægtet Videnskab i sin heele Omfang, vilde vigtigere og egentligere Pligter forsømmes, og Arbeidet blive ligesaa vidtløftig, som for en Deel unødvendig. I Botaniken, for Exempel hvori han ei maae være ganske fremmed, behøver han ikke at kiende Officinal - Væxterne, som saadanne betragtede, men Farve-Planterne ere ham af langt anden Betydenhed, da Farveriet har paa Manufakturerne en Indflydelse, saa mærkelig, at det ofte tildeels bestemmer disses Skiebne, og saa rigtig, at endog en Colbert giorde Farverierne til et alvorligt Formaal for fin aarvaagne Op-

15

415

mærksomhed, og at man i Frankrig har ved Chymiske Undersøgelser, efter Regieringens Befaling, søgt at bringe Farvekonsten til den mueligste Fuldkommenhed; Enhver Bestræbelse, der sigter til at udbrede Kundskab om Farverierne, og de Væxter, som deri med Nytte kunne anvendes, bør altsaa med Erkiendtlighed antages, og man vil derfor være Hr. Gunnerus Tak skyldig, at han i nærværende Forsøg har leveret os en nøiagtig Fortegnelse over de af vore indenlandske danske og norske Væxter, som i Farverierne kunde bruges. Efter en foreløbende Afhandling om Botanikens Nytte i Almindelighed, og om de Fordeele en bedre Indsigt i samme maatte forskaffe Fædrenelandet, opregner Forfatteren, efter det Linnæiske System, de Farve-Væxter, som vi selv besidde, angiver deres Slægter og særskilte Charakterer, deres dan- ske og norske Navne, Stederne hvor de voxe, samt til hvilke Farver og paa hvad Maade de beqvemmest kunde anvendes. For desbedre Brugbarhed er tilføiet et dobbelt Register, det eene over Planternes latinske, det andet over deres danske og norske Navne: og den Flid og Nøiagtighed, hvormed Afhandlingen selv er forfattet, lader os ønske, at Hr. Gunnerus snart vil opfylde sit givne Løvte, at levere os paa dansk et fuldstændigere Værk om Farvemaaden med indenlandske Planter. Han

16

416

vil derved tiene sine Medborgere, og man vil i Ham kiende en værdig Brodersøn af den Gunnerus, hvis udbredte Indsigter altid, endog hos Fremmede, vil giøre Dannemark Ære.

No. 266.

Andet Anhang til Continuationen af Bulls Register; eller: et alphabetisk Register over

alle Forordninger, Plakater, Rescripter,

Oetroyer, Fundaser og Traktater, Privilegier og Laugsartikler, som ere ved Trykken bekiendtgiorde, og endnu gielde, siden Kong Christian den 6tes Død d. 6 August 1746, da Bulls Register endes, og indtil Aarets Udgang 1772. Derhos ere tillige i behørig Orden inddragne alle contrabante Vahrer, som til Ind- eller Udførsel ere forbudne efter sidste Toldrulle, saaog de siden den Tid udgangne Forbudde til 1772 Aars Udgang. Med mueligste Flid og Nøiagtighed efter Bulls Plan udarbejdet. Sorøe 1773. Tilkiøbs hos Gyldendal, boende paa Hiørnet af store og lille Helliggeist-Strædet i No. 143. for 1 Rdlr. 3 Mk. stor 44 Ark 4to.

Bulls Register er almindelig bekiendt, hvortil dette er et Supplement over alle Kongel. Anordninger i de sidste 26 Aar, og svarer i øv- rigt fuldkommen til sin Titel.