Uddrag fra Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter III, stk. 13

vext, for at naae en vis Grad af Fuldkommenhed. Nye Ideer, nye Forestillingsmaader fordre nye Tegn at udtrykkes med, nye Vendinger at indklædes udi. Vi finde her ingen Trøst i det Forraad af vore gamle brugte danske Ord. Saaledes tænke vi, og vi holdt det for Ret, at yttre disse vore Tanker, især da vi nyelig have læst en Recension, hvori Forf. lod sig forstaae med modsatte Grundsætninger, hvilke, naar de bleve almindelig fulgte, vilde blive det sikkerste Middel, til at holde vort Sprog i sin nærværende ydmygende Armod, og lægge den største Hindring i Veien for Smagens og den skiønne Literarurs Befordrere. Vi roese derfor den Friehed, hvormed en Oversætter af den skiønne Lireraturs Verker, vover at berige sit Sprog med nye Ord og Vendinger, naar han tillige dermed forbinder Skiønsomhed nok, for at give dem en vis dansk Udseende, vi mene, i Hensigt til enkelte Ord, Oprindelsen, i sammensatte Ord, Compositionen, og i Hensigt til Vendingerne, at de ikke ere stridige mod Sprogets Genie. Saa frie og skiønsom tillige har Hr. W. kiendelig viist sig, vi kunne anføre Prøver, om det var fornødent, men vi lade os nøie med nogle enkelte Ord, f. E. Goder (Güter), Havesyge (Habsucht), opildne,