↩

Upartiske

Erindringer

til

Philopatreias

og

Compatrioter,

angaaende

Deres udgivne

Patriotiske Skrivter,

forfattede af en

Enfoldig Borger i Februarii 1771.

Kjobenhavn,

Trykt og faaes til Kiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet.

2
3

At vores allernaadigste Konge har tilladt Skrive-Frihed, kan Hans Undersaatter med god Grund antage som et stort Beviis paa, at Kongen vil, det skal gaae alle Hans Undersaatter vel. Kongen vil at enhver skal aabne sin Nød for ham: han vil ikke længer taale, at nogle faa, som handle enten efter egen Interesse eller Mangel paa Indsigt, saavel i det Smaa, som i det Store, taler Folkets Sag; Men han vil høre alle og enhver, i det han læser hvad der skrives. O! en lyksalig Tid!

4

Men, kiere Patrioter! nu gielder det om at skrive fornuftigt og vel overlagt til det almindelige Beste og hver Mands Tarv.

som ingen af Os tilforn haver oplevet under vore forrige Store og Naadigste Regentere, gid den og ikke blive misbrugt! En lyksalig Tid! som kan giøre Kongens Regiering stor og fuldkommen: Sette det almindelige i Floer: hindre al Undertrykkelse, Uretfærdighed, had, Avind og Egennyttighed; Thi vi kan være forsikrede om, at vores allernaadigste Konge, af hvad der fornuftig skrives, vil udsøge og samle det beste til hver Stands og hver Mands Tarv i sin Stand, saavidt det er mueligt.

De ere hidindtil at berømme for Deres Begyndelse og for Deres Nidkierhed, saavidt De skrive uden Passioner enten imod een eller anden Stand og Person i Særdeleshed, eller imod dem selv indbyrdes.

5

Men, det var at ønske, at De i Steden for Personalia og i Steden for at drage een Stand frem for en anden, ville skrive noget fuldstændigt om at forskaske en Ligevægt imellem de Ide Hoved-Nærings Stænder:

1) Agerdyrkerne, hvorunder maa forstaaes baade Proprietairer og Bønder.

2) Fabricanter, hvorunder maa indbefattes alle Haandverker indtil den, som nærer sig af at skiere Svovelstikker og Skoepinde.

3) Handelen, en Gros og detaille indtil den, som handler med de ringeste Slags Vahre.

Men fornemmelig i denne sidste Stand:

4) Hvorledes vi selv kunde bygge vore fornødne Skibe til Commerciens Befordring.

6

b) Udreede dem fra vore egne Havne, saavidt mueligt.

c) Lade proviantere dem med vore egne Rigers og Landes Producter,

Z) Besette dem med vore egne Skippere og andre Søe-Folk, og ikke derpaa lønne og underholde Fremmede.

e) Vore egne Skibbyggere og alle de Haandværker dertil hører, fortiene deres Ophold ved Skibbyggeriet, indtil den der slaar Seylgarn og giører Tierekoste.

i) Hellere lade vore Skibe befragte af andre, end lade andre Nationer trække store Penge-Summer udi Fragt af os, og derved mage det saa, at i det mindste vore egne Fragt-Penge, saa meget mueligt, blive i Riget og Landene.

g) Sette Præmier for dem, som herudi viiste sig mest Patriotiske.

7

Det er et Spørsmaal: om Præmier for Nye Entrepriser og for Nærings-Standen, ja indtil den i samme, der tiener meest et Aar med sin Spinde-Rok, ikke blev et kraftigere Drivemiddel end alle andre Anordninger, og, om man ikke giorde en bedre Uddeeling, naar man forøgede fattige Arbeydercs Løn med Præmier, end naar man med Gaver føder deres Ladhed? NB. deres, som endnu kunde arbeide noget.

Har De, kiere Patrioter! ikke Indsigt nok af egen Erfaring til dette at afhandle? da recommenderes Dem at læse den grundige Mands Hr. Capitain Lytkens Tanker til Høyere Eftertanke, som ere fulde af Lære-Regler, og dem han selv saa gierne vil, at andre meere Indsigtfulde Patrioter skulle forbedre.

Læser der: hvorledes Agerdyrkning, Fabriqver og Handel er forbedret i Engelland, Hvor mange Millioner Rixdaler Engelland nu

8

sparer, af Fragter til Fremmede; Hvor mange Millioner de tager ind for Korn og Fabriqve-Vahre fra Fremmede aarlig, i Steden at deres Penge forhen udgik til andre Nationer for deslige Vahre; hvorledes alle, som har Formue, kappes om at entreprenere og sette Præmier for Flittighed og nye Opfindelser; Skriver saa, kiere Patrioter! ikke imod hverandre, men med foreenede Kræfter.

Een føyer til, hvad den anden har glemt, men alle saaledes: at ingen af disse Zde Hoved Nærings-Stænder bliver den anden foretrukken; thi de taaler ikke paa et Haars Tykkelse at adskilles eller præfereres hverandre.

I Agerdyrknings-Standen har jeg foran sammenføyet Proprietairer og Bønder, som begge foreenede og umistelige for Staten. Herom er videre fornøden at oplyse: Hoved-Gaarderne, i den Stand de ere indrettede, producere Korn, Heste, Øxen, feede Kalve, Smør,

9

Ost/ Lam, Sviin, Flesk, og saa videre, til Hoffets, Stædernes, Indbyggeres Underholdning og Handel, Skibsfartens Proviantering, som lidet eller intet kunde ventes af/ dersom Hovedgaardernes Hollænderier, Stutterier, Kornavling og Øxen-Handel ikke var til, da vi, som boe i et frugtbar Land, i den Sted maatte blive nødte til at kiøbe deslige Vahre fra Fremmede, som ville være os en evig Skam.

Bonde-Standen svarer Kongelige Contributioner, hvortil dog Proprietairerne skal være Kongen ansvarlige; den udgiør Folkemængden , forarbeider Jorden for dem selv til deres Ophold og Udgivters Bestyrelse, og har noget lidet Korn at sælge, men ingen feede Øxen, nogle Lam, saadan som de ere, faa Sviin, men endnu mindre feede Kalve, Smør eller Ost. Denne Stand forarbeider og Jorden for Proprietairerne, hvoraf udkommer det meeste Korn og Feede-Vahre, hvormed de andre Stænder underholdes.

10

I dette Bondens Arbeide for Proprietairerne, kan vel et og andet Sted være nogen Misbrug indført, som giør det saa kaldede Hoverie alt for Byrdefuldt.

Man kunde ler falde paa de Tanker, at ønske Bondestanden maatte blive Hoveriefrie; men Erfarenhed har lært fleere end et Sted, at Bonden med de Folk og Redskaber, han til sit eget Brug maa holde, lettere kan forrette taalelig Hoverie end betale Hoverie - Penge, saasom Penge ere besværlige at indsamle, og Bondens øvrige Penge - Udgivter ere ham næsten overlegne (hvorfra dog maa exciperes de, som boe nær Kiøbenhavn eller som med Rriser og Arbeide har Lejlighed at betale deres heele Afgivt).

Skulle Hovedgaarderne drives af Proprietairerns selv, da blev det halve Korn og de halve feede Vahre fortæret paa Gaarderne.

11

Bleve Hovedgaardernes Marker besatte med Bønder, ville de og deres Folk fortære endnu langt meere, og alle Slags feede Vahre ville aldeles bortsvinde.

Man prøve ikkun et eeneste Aar at lade alle Hovedgaarders Marker, hvilke Gaarder ere henimod 700 i alt, blive udyrkede, see saa hvad Nød og Elendighed alle Kiøbstædernes Indbyggere vil lide, saa erfares strax, hvad Fordeel Hoverie-Friehed paa den Side ville føre med sig, naar den blev almindelig, nogle faa Stæder undtagne, hvor særdeles god Lejlighed indfinder sig; og, at bebygge dem med Bøndergaarder, er det samme i Henseende til Stædernes Handel og Nærings-Mangel, som at lade dem ligge udyrkede.

Man betænke: Danmark er lidet i Landstrækning og Brug imod de mange Kiøbstæder, en stor Hoved-Stad og mange Geistlige- og Verdslige, Militaire- og Civile-Stænders Underholdning og Commerciens

12

Nødvendigheder, som vist behøvet en anseelig Deel af Landproducter aarlig.

Vore Brødre, Norges Indbyggere, Island, Finmarken og vore Colonier i andre Verdens Deele, behøve ogsaa vores Hielp.

Man giøre dernæst en Bondes Regning i Almindelighed over hans Gaards Indtægter og Udgivter saaledes: Jeg setter, en Bonde besidder Hartkorn 8 Tdr. Deraf beregnes hans Indtægt saaledes:

Jeg vil regne hans Udsæd høyt, thi Qvæg og feede Vahre maa nu slaaes i Forglemmelse, setter saa at han saaer aarlig 10 Tdr. Rug, 10 Tdr. Byg, 10 Tdr. Havre, som beregnes til Indtægt udi staaende Priser, saaledes:

13

Efter 10 Tdr. Rug avles pr. Td. 4 Td.

er 40 Tdr. a Td. 2 Rdlr. er 80 Rd. 10 Tdr. Byg a 6 Tdr. er 60 Tdr.

a 9 Mrk. - - 90 -

10 Tdr. Havre a 4 Tdr. er 40 Tdr.a 1 Rdlr. - - 40 -

er 210 Rd,

Han sælger 10 Lam for - 6Rdlr. 4Mk. 4 magre Sviiu for - 8 -

Der er al Bondens Indtægt, naar Sæden vel lykkes 224Rdlr. 4Mk,

Derfra maa vi have følgende uomgiengelige Udgivter:

1) Kongel. O.vart. Skatter og Skatte-Korn, Broe-Penge, Delinqvent-Penge og deslige kan regnes aarlig a 17 Mk. er - - 22 R. 4M.

14

2) Extra - Skat regner jeg 1 Mand, 1 Kone, 1 Karl, 1 Dreng, 1 Pige, og i det mindste paa hver Gaard 1 Barn, som bør svare Skat, er 6 Personer, a 1 Rdlr. er - - 6 Rdlr.

3) Tiender præter propter til hver Tiende Tagere 4 Mrk. pr. Td. Hartkorn er pr. Td.

2 Rdlr. tilsammen - 16 Rdlr.

4) Offer -Penge et heelt Aar for Mand og Kone til Præsten - - - 3 Mk.

til Degnen - - 1 8P.

5) Smaa Redsels-Tiende og Juule-Rente til Præst og Degn - - 1 Rdlr.

6) Korn, Foeder og Ildebrands -Penge til Skoleholderen - - - 2 Mk.

15

>) Smedelsn for Heste, Beslag, Vogne, Plove, Harver og deslige, med Materialier iberegnet , kan ikke regnes ringere aarlig end 12 Rdlr.

8) Hjulmands-Acheide - 4 -

9) Folke Len

i Karl - 16 HD.

i Piae - 6 - 4 M.

1 Dreng - 64 -

a parte' Dagleje ere i Høst og andre truble Tider 4 ,

— 33 Rd. 2M.

10) Kan hver Bonde holde sin Gaard ved lige med Tommer og Tag, Dorre, Vinduer, Skorsteene, Gavle,

Vindskeder og deslige med 5 Rdlr. da er han lykkelig, thi udføres bemeldte - 5 Rdlr.

Gr iOiRdlr. - 8ß. Der-

'

16

Denlkst Hans Scrde-Korn, Fode-Kom og deslige:

i) Saaes Rug ioTdr.

a 2 Rdlr. er 20 Rdlr.

BygioTd.aZM. IF Havre 10 *

er AE Rdlr.

a) Fede-Korn til 6 Per« soner aarlig, hver 4 Td. Rug er 24Tdr. a 2 Rdlr. er 48 Rdlr.

4Tdr. Syg er 24 £d.

a 9 Mrk. er - 36 *

er FAR,

g) Han maa have i det mindste 2 gode feede Sviin, dertil 4 Tor. Byg er - 6 Rdlr.

4) Skal han faae sin Jord dyrket og saaet maa hans Heste have i det mindste den halve Havre-Avl, som belober 20 Rdlr.

Summa 2 66 Mo. 8ß.

Derfra Indtcegten - L24Rd. 4M. Mangler saa * 4iRd.2M^8ßI

Og

17

Og bedre falder Regningen ikke ud, uden gandske faa Steder hist og her i Landet.

Hvorfra skal denne Mangel oprettes? Skal Bonden sælge Høe og Halm, skader han sin Jord og avler desmindre Sæd, Aar efter andet; nogle faa Gies, Høns, Ænder og Æg skal oprette Tabet, samt nogen Heste-Tillæg i visse Provincer, og paa sine Steder nogen Træe - Frugt.

Men hvormed skal Bonden klæde sig, Hustrue og Børn?

Hvad har han at oprette sin Skade med, naar stor Mistvext indfalder? Intet.

Endnu er en talt om Landgilde og Hoverie-Penge, som Herskabet skulle have, det maa her da slaaes en Stræg over.

Mangler Bonden Forstrækning af Bester, Sæd, Korn og Bygnings - Hielp, det maa Herskabet skaffe og intet faae igien.

18

Mangler han Penge til sine Skatter, dem skal Herskabet betale.

Hvorledes skulle da en Proprietair svare Renter af sin Kiøbe-Summa og holde Hovedgaarden vedlige, naar han hverken bekom Landgilde, Hoverie-Penge eller Hoverie af Bonden til sin Avlings-Drivt?

Jeg veed i denne Begivenhed ingen Raad.

Jeg beder Eder, kiere Patrioter! overvener dette, skriver og raader de sikkerste Midler til Statens Vel, og, om De synes, at nogen enten Geistlig eller Verdslig med god Grund, uden Statens store Fornærmelse, kan raade eller skrive om Friehed og Eyendom, eller almindelig Hoverie- Friehed.

Jeg for min Deel vil i mine Tanker flaae en Linie tvers over Landet fra Kiøge til Roeskilde, og endelig troe, at det ikke

19

var aldeeles umueligt fra den Linie og til Kiøbenhavn og Helsingøer at giøre Bønderne Hoveriefrie, i al den øvrige Deel af Landet, tør jeg, som kiender Landet, ikke raade dertil, som noget jeg anseer høyst skadelig og aldeeles umuelig, uden smertefulde Følger for alle Stænder.

Men et taaleligt Hoverie bliver da vel unegtelig det beste, at lade Bonden vedblive at forrette. Jeg figer endnu et taaleligt Hoverie, ikke Dagviis ugentlig, som Trælle eller Slaver, som ingen andre Steder passer sig, end hvor Liv-Egendom er indført; men Arbeidet saaledes deelt eller regleret til hver Bonde, at han veed, hvad han skal forrette for sin Huusbond af hver Slags; have Friehed at bruge faa mange Folk han vil; rejse hiem til sit eget Arbeide, faa hastig han har forrettet sit Hoverie paa bestemte Tid af Aaret, og efter Arbeidets Nødvendighed at befordre.

20

Dersom De, kiere Patrioter! kunde udfinde Middel-Vejen i dette Hoverie og bane den til det almindelige Beste saaledes: at det kunde finde Kongelig allernaadigst Behag; Proprietairerne kunde nogenledes finde deres Regning; Arbeydet ikke blive Bondens Kræfter overlegne; Han kunde have fornøden Tid og Styrke til sin egen Avlings og Nærings- Bedrivt; animeres til bedre Eftertanke, Stræbsomhed, nyttige Indretninger og en større Omhue for sine Efterlevendes Forsorg; Aflegge ødselhed og Fylderie, som nu meere end nogen Tid tilforn gaaer i Svang; Da vare De, kiere Patrioter! endnu meere at berømme, og kunde fortiene Præmie, i Steden det er uvist, om Deres Penne - Krig finder almindelig Biefald.

Det har allernaadigst behaget vores allernaadigste Konge at fette en Landvæsens-Commission og dertil udvalgt velsindede og Indsigtfulde Mænd; Men det er umueligt, at De kan indfee det Hele baade i det

21

Store og Smaa; det kunde være enhver retsindig Patriots Pligt, som har Indsigt, een i et, en anden i et andet, at komme dem til Hielp med vore Skrivter og Anmærkninger, efterdi det allernaadigst er tilladt; Kiere Patrioter! lader os giøre det oprigtig!

Jeg har. været ved Landvæsenet endeel af mine unge Aar og er nu en Borger i en af de smaa Kiøbstæder i Landet, jeg har følgelig lært noget i begge Stænder; jeg vil arbeide med Dem, om De vil give mig Anledning, og De vil læse disse mine Anmærkninger uden Fortørnelse; Men allene er jeg ikke i Stand til at anlegge nogen Plan saa ledes, som jeg gierne vilde. Det er og altid lettere at rette smaa Fejler i en stor Bygning, end at opføre den af nye uden Fejler.

philodani Ideer staaer mig ellers saa vel an, at jeg troer han med Hielp af en uinteresseret Kiøbmand, en god Fabricant og en vel erfaren Landmand kunne legge en god

22

Grund til vores allernaadigste Konges høystpriiselige Hensigters Fylde og høyere Eftertanke til det almindelige Beste.

Tvende Ting vil jeg endnu tage mig den Friehed at erindre de kiere Patrioter: De ere alle eenige om at skrive om dyre Tider; men ingen husker: at 1769 var mange Steder i Landet Misvext paa Rugen; 1772 saa stor Misvext igien, at fra Hovedgaarderne sælges neppe en tredie Deel af den sædvanlige Aarlig afsettende Rug. Bønderne kan ikke sælge en Skp., uden at de skal spise Byg - Brød i den Sted; Bliver ikke da alle Slags Korn Vahre af Nødvendighed dyre? Hvad Skyld kan Proprietairer i Særdeleshed eller Landmanden i Almindelighed have derudi? hvorfore de første gives Navn af Korn-Pugere.

Qvæg- Sygen, som nu har grasseret i Riget og Landene i 26 Aar, har i saa mange Aar ofte borttaget baade Proprietairens og

23

Bondens Besætninger, dem til ubodelig Skade og Afgang i deres Næring og Ophold. Philodanus taler meget smukt derom, men ingen andre erindrer den.

Monne ikke nu. bruges mange Tusinde Tønder Korn paa Landet, i hvis Sted tilforn kunde baade spises og drikkes Malt? uden at tale om Qvæg - Handel Med deres eget Tillæg.

Monne ikke baade Proprietairens og Bondens Jorder taber anseeligt Aarlig i deres Kræfter, formedelst manglende Besætning og deraf faldende Giødskning til deres Jorders Istandholdelse, og følgelig Høsten bliver et Aar ringere end det andet?

Monne dette ikke være een af de store Kilder til Landmandens Svækkelse og de dyre Korn - Priiser?

24

Jeg, som har ikkun en liden Avling, finder det visselig saaledes til min store Skade, og jeg beder Dem, kiere Patrioter ! tager alt dette i Overvejelse! Giver ved Eders Skrivter ingen Stand eller Undersaat Anledning til at være fortreden ved at bære Byrden med hverandre! men giver dem hellere Anledning til at rekke Hverandre Haanden til Hielp og Undsetning!

Landmanden maa finde sig udi at betale al Ting dyrere hos os i Kiøbstæderne, end førend Qvæg-Sygens Begyndelse, endog hos den ringeste Haandverks-Mand, hvorfor skulle vi da findes fortredne ved at unde Landmanden at leve af sit Nærings-Brug i sit Ansigtes Sveed.

Men at Korn - Vahrene, i sær Rugen til Brug for de Fattige, skulle være saa dyre som dette Aar, det kan jeg heller ikke bifalde. Hvad Raad er da derimod for Eftertiden?

25

(dette Aar er det forsilde, uden Kongen kunde taale at aabne sine Magaziner).

De foreslaaer Magaziner. Hvem skulle anlegge dem? Mener De Kongen? da blev Udfaldet saaledes: Naar nogle Tønder Guld vare anvendte dertil, megen Lofte-Leje, Kaste-Løn og andre Omkostninger betalte, Kornet blev liggende nogle Aar, og tilsidst blev bedervet paa Lofterne af Mugenhed eller Orm og maatte omsider sælges for halv Værd, da skeede saadan Oplag ikke meere end een Gang, og hvem skulle oprette Kongen den Skade?

Skeede Oplaget af de Commercerende, som have Ævne dertil, dem kunde det let gaae lige saadant, eller de bleve Korn - Pugere.

Skulle det ikke da være bet beste Magasin: At der skeede Forbude eller Tilladelse paa Ud- eller Ind- Førseler aarlig i rette Tid, med meere? Saaledes ere Priserne lempede i

26

forrige Tider. De sidste Forbuder vare ved Forordn. af 29de Maii 1756, som skulle vedvare indtil Septemb. Maaneds Udgang, dette Forbud blev ved Forordn, af 3 Augusti 1756 forlænget indtil videre, og da var Capituls-Taxten paa Korn- Vahre saaledes:

1756.

Rug 3 Rdlr. Byg 2 Rdlr. 1 1/2 Mrk. Havre 7 1/2 Mrk.

1757.

Rug 3 Rdlr. 2 Mrk. Byg 2 Rdlr. 3 1/2 Mrk. Havre 7 1/2 Mrk.

som igien blev ophævet ved Forordn. af 9 Junii 1759. Atter forbuden ved Forordn. af 16 Februarii 1762 indtil videre, og da var Capituls-Taxten 1762 Rug 3 Rdlr. 1 Mk., Byg 2 Rdlr. 2 Mrk. Havre 9 Mrk., hvilket Forbud blev ophævet ved Forordn, af 4 Augusti

1762.

Disse Hielpe-Midler har altsaa ikkun i faa Aar været efterladte at bruges i rette Tiid. Capituls-Taxterne har ej heller siden 1762

27

været saa høye paa alle Slags Korn- Vahre, som de da vare.

Det har ogsaa i de ældere Tider været brugeligt, naar Rugen var dyr, at Brændeviins-Brænderne i Kiøbenhavn da bleve forbudne at brænde Brændeviin af Rug og Hvede; det sidste Forbud herpaa, indtil videre, var ved Forordn. af 24de Novemb. 1740, dette Aar var Udførsel tillige forbuden, og da var Capituls-Taxten paa 1 Td. Rug 3 Rdlr. 3 Mk. Byg 2 Rdlr. 3 Mk. Havre 7 Mk. Nu vil jeg indlade til alle Indsigtsfulde Patrioters Eftertanke: Om saadanne Kongelige allernaadigste Forbude ikke ere de beste Magaziner?

Finder det Bifald? som jeg haaber, efterdi der kan skee uden al Bekostning eller hazard; saa gielder det om Tiden og Maaden, paa hvilke delte Slags Magazin anlegges. Derom bliver mine Tanker disse: Det høye Kammer-Collegium kan styre alt dette med Kongelig allernaadigst Tilladelse, naar de vil

28

befale Amtmandene at erkyndige sig om Kornets Vext i Julii Maaned, ikke spørge Proprietairerne derom, men selv med egne Øyne undersøge noget og efterspørge Resten ved adskillige Leyligheder hos Bønder og andre, sende saa deres Relationer til Rente-Kammeret, inden Medio August: om Vexten af hver Slags er god, middelmaadig eller slet, med derhos deres Betænkning: Om de holde Forbud fornøden paa Ind- eller Ud-Førsel med videre, eller ikke. Besørger da det høye Kammer-Collegium, at en allernaadigst Forordning efter Omstændighederne udkommer sidst i Aug. eller først i Sept., da er Magazinet derved paa den menagerligste og beste Maade anlagt.

At jeg skal røre noget om Fabriqver, da bærer jeg ingen Tvivl om, at de jo af alle retsindige Patrioter bliver anseete, ikke allene nyttige, men umistelige for det almindelige Beste, og at de altsaa hellere ophielpes end svækkes.

29

Vel er sandt: at, hvad de største Fabriqver angaaer, da henter de største Deelen af de raae Vahre hos Fremmede; men de underholde dog mange Mennesker, og om en neyagtig Beregning blev giort, har jeg Aarsag at troe: at dog de to tredie Deele af det, Hvad en Alen Klæde o.s.v. koster, fortienes af vore egne Folk og bliver i Landet, som i et Aar vilde udgiore en anseelig Summa, i sær om al Snig-Handel var at forekomme.

Een Ting indfalder mig endnu angaaende Klæde Fabriqverne og Klæde-Handelen af meere Indsigtfulde at lade paadømme. Monne det ikke var got for Fabricanterne, at der vare fastsatte visse Couleurer for Ære- og Nære-Standen? Monne endog ikke Stænderne selv vilde findes vel tienre dermed?

Tager alt dette med Koldsindighed og fornuftig Eftertanke til beste Overvejende! og om De vil skrive mere, da skriver ikke noget til nogen Stands Undertrykkelse, som ikke kan

30

taale større Lidelser end de, som Tiderne naturligviis paalegger dem. Tænker heller ikke, at De kan rette alt det, som er kroget, om det end syntes, at det stod i Deres Magt. Fejler De i noget, og jeg kan indsee det bedre, da vil jeg hielpe Dem om jeg kan.

Erindring til Publicum.

Bi beklage os over dyre Tider; Mange Udgivters Paalæg; Mangel i Næring; Een Stand at leve bedre end den anden; Regieringen selv synes vi at ville forandre; Kort sagt: Vi ere misfornøyede med alle Ting, og ingen er fornøyet i sin Stand, da vi dog mangle intet betydeligt, uden Nøysomhed. Ville vi derimod vende vore Tanker til andre Verdens Deele og Regieringer, hvor Krig, Pest, Jordskielv, Vandfloder, Ildsprudende Bierge, indbyrdes Uroligheder, strenge Regieringer og mange Lande-Plager setter Undersaatterne i Usikkerhed med alt hvad de eje, og undertiden i faa Minuter giører mange for-

31

muende Familier Huusvilde, eller ynkelig omkommer dem, da skulle vi blive fuldkommen overbeviiste om, at intet Folk i Verden lever lyksaligere end vi, som fra den Oldenborgske Stammes Regierings Begyndelse og indtil denne Dag har levet og endnu lever under en Christelig, naadig og mild Regiering, hvor Kongen sørger for sine Undersaatters Vel, som en kierlig Fader for sine Børns. Hver Mand i Riget er tryg og sikker paa sin Ejendom, som indgierdet med Ret og Retfærdigheds Love.

Vi kand dyrke vores Gud i Fred og Roe. Enker, Fattige og Faderløse forsørges og opdrages. Enhver kan erhverve sit Brød paa lovlig Maade, i hvad Stand han applicerer sig til.

Rigerne og Landene ethvert efter sin Natur giver rigelig sin Grøde, om ikke alle Aar, fas dog de fleeste.

32

Vi vide af ingen udvortes Krig eller indvortes Strid at sige, med meere; Da skulle vi blive overbeviiste om, at vi boe i et Canaans Land efter dets Forfatning, og ere de lykkeligste Folk i Verden.

Lader os skiønne derpaa! bede Gud og Kongen om Naade, Lykke, fremdeeles Fred, og at vores Uskiønsomhed i denne vores lyksalige Stand ikke bliver regnet og til Last, faa kan vi og vore Børn vente fremdeeles at vinde vores milde Faders Forsorg og høste Frugten deraf. Jeg vil slutte med en vis Poet:

Tænk aldrig at opnaae paa Jordens Tumle-Bane

Den Stand, hvor intet suurt skal smage for

din Gane;

Men hvis du nøysom i dit Kald og Skiebne gik,

Du kunde giøre sød din Lykkes Galde-Drik.

33

Capituls-Laxten

i Sielland,

fra

Aar 1600de til 1770,

begge inclusive,

Tænker jeg, ikke bliver Publico ubehagelig at vide; thi meddeeles den herved sååledes, som den mig af en god Ven er meddeelt, og uden Tvivl er paalidelig.

34
35

Aar. Rug. (|: Byg. KdlnMk.Sk. Üvblr.lKf.Sk. 1600 12 121 I $ I2 1601 I 4 TE I Z - 1602 i 5 uf i 3 6 1603 I 4 I2f I 2 10 S604 i 4 ZE I - - 160; - 5 uf - 5 10 1606 - 5 « 5 4 1607 ir- i i 12 1608 15 4 i 2 10 1609 i 3 * LIO 1610 1 2 I-II 8 1611 i i ZE i i 2 1612 i 4 12^1 iz - 1613 i Z - i «14 1614 i i 8 i i 8 1615 i 3 i4f i 3 12 1616 13 - 136 1617 i 3 - i i 8 1613 i 3 - I16818 I "90 9, i 3 * 1620 * 5 10 * $ 7 1621 i i 10 * 510 C 2 Aar.

36

Aar. Rug. Byte. Rdlr. Mk. Sk. Rdlr. Mk. Sk. " 1622 2 - «i 3 , 181231 Z - - 14 8 1624 3 332 2 4 > 1625 2 ^ vo 0 162-5 15411g 1627 i SI - 12 3628 248154 1629 4 - - 2 Z - 1630, 3 4 8 2 2 4 4931 2 2 6j 2 s s I^32 1 4 8 vv. 2 4 2 63Z i 4 8 i 3 1 ^634 1 3 - 134 *6Z5 2 - - r 3 12 2- - i ^ s 2 637 2 - - i 34 1638 gs 4 0. 1639 1481 3 j 1640 2 - - 1 Z 8 ^041 2 s -1^8 15471 154136 ^643 2 - - i 3 t 2 644 2 r »13» ^4§ 14 2 12 8 10481- • 1 4 ss i 2 ^47 14812 - 1648 148112 QAO £ K z ^ ' i650 Z , .j 2 1 - Aar.

37

Aar.

1651

1652

1653

1654

1655

1656

1657

1658

1659

1660

661

1662

1663

1664

1665

1666

2667

2668

1669

2670

2671

2672

1673

2674

2675

1676

2677

2678

2679

1680

Rüg.

Rd. Mk,Sk. 3 2 8 258 2 2 8 * 4 8

i * 8

1 3 -

1 3 -

1 t >

1 3 -

3 * >

4 3 5

3 - '

1 Z 22

2 Z -

2 - -

1 3 12

r 3 6

i - «

1 - 12

I - 12

A. (4 2

2 I 8

2 12 2 2 2

2 - -

1 29 6

2 - -

DY.

Nd. Mf. Sf.

2 - -

2 2 8 12 8 - 5 20 2 t 12

1 3 -

1 2 -

1 - -

1 i 8

2 3 -

3 - -

2 * 22

i 1 22 * i 8 1 3 -

i 3 -

1 3 12

15895

1 t -

1 - -

2 - 12

I i 22

I » -

I 3 -

1 3 4

i 412

148

i 4 2

1 3 -

2 2 8

C 3

Havre.

Rd. Met. Sk.

- 4 s

I - s I - s I - -

I s s I - K FO

- 4 8

i - -

LD. -

i 9 $

I s S

- 4 -

* 4 s

I - Ss I - K I - -

- 3 ir

- x5 4

- 4 14

- 5 10

* 4 8

- 4 2

- 5 4

1 - i

2 2 8

* I S5

i i 6

i - .

- 4 8 Aar.

38

Aar. Rug. Ayo. l Rd. Vi. Sk. Rd. Dit Sk. ROME. SE. IGS 2 - øl 128 Es, AUS 1682 I ZI - 12 - 4 8 1L8Z 13 - 1 - i2 - 4 8 i684 3 - al 248 13* 1683 i 3 - 1 1 8-48 IOD i ZI * 12 - 4 2 1687 1 2 8 IL IT - - 42 ,688 I 4 12 I 1 8-6 4 78 16 89 1 3 14 1 5 - - 4 4 1690 148 i 2 - - 5 12 169« 1 4 - 1 i 12 - BE 1692 1 4 12 124 i - - 1693 14 8 124 EF « « 169+ 2 1 8 i 4 - 12169; 13 8 LI ,% $| - 5 - 1696 2 Z - IA. - 111697 3 * s i 4 s ii» 1698 3 4 8 2 - 12 111699 4 « 8 2 4 « IL VT 46 1700 1 5 - IZ 8 - 4 - 1701 144 138 - 44 1702 124 1 1 4 - 4 - 1703 12 4 I - 12 - 4 12 1704 I 4 IO I I 4 - 4 12 1705 X $ + - 48 1706 I 4 - I 2 - - 5 - 1707 1 3 4 1 2 » 1 - - 1708 2 i 8 i 2 - 1 - - 1729 4 2 - 2 4 - - 5 - I?1O 238 158*58 Aar.

39

y r 3\Ufy. | va. I Havre. Rd. Ml. Sk. Rd. Mt. Sf, Rd. Me Se. 10 144 I 1 12 - 4 12 1712 158 1 3 12 it t *7*3 148 1 i ,2 - 5 - 1714 3 - - 2 - 4 ILS IS! 148 1 1 12 - 5 - I7f6| i 4 12 1 3 . 1177 2 4 - i 44 i - 8 Is), 3 Am * 2 I i i ge Mig] 2 - - 2 2 > I - - 1720 2 I 1 5 8 TT - - *72t 14 - I I - - 4 - *722 r VI r - 8 - 3 4 723 r 3 * i i 8 - gg 8 r724 2 2 « i 5 - 4 - Mas] 2 1 - i i 8 ovre gå l72<$ 2 I - I LG - 4 - mo]. Z 2 - - 238 l 2 * og] 2 2 8 2 - 12 I 2 - ^729 144 I 28g 8 nir 15) 2 1 - 12- 40 4 ' r73i 13,1*8 s t - L= I 2 8 5 3 - 4 - sst i 2 4 i 1 8 - 7 4 nog! 1 2 8 126 - 7 6 SS) I as 9) 172 S) - 4 - 736 2 i - i 1, gi - 4 - 73, 2 3 - 1 2 gt - 4 » *738 1 3 - + 3 &| - 3 8 I?)- 15 '' 112 12 - 58 40 3 3 123, * 11^ * Lar.

40

Aar. Rug. Dyer. -Have. Rd. MESFR0. MESSE! ^Mk.S^ 1741 25 i i 5 8) i * t 1742 21 > I 2 12 - 4 , 1743 2 - - 1 1 12 * $! 1744 1 5 * I I: 8 - 4 r 174; 2 Z i I 3 * 5 4 1746 2 I r I 5 - - 5 - -747 21-124 * 5 * 1748 2 3 -j 1 ; - i 2 - 1749 2-4118 - 4 8 1750 A+ 2 4 + 5 Al - 4 - 1751 1 05 - 1 1 8 <5 - 1752 124 ii 8 r - > 1753 - 2 8 114 - 48 1754 2 i - 1 1 - - 4 8 1755 2 4 t 134 i - - 1756 Z - » 2 1 8 Aa 1 8 1757 3 2 - 70 8 i po 1758 3 - - 1 4 4 i VA 1759 2 - - 1 .5 8 i DÆK 8 1760 138 IT 1 8 - 44 1761 2 i - .1 2 5 4 1762 ZI- 22- I 3 f 47631 258 14 8 i 1 8 1764 3 - - 2 i » 12 * 1765 3 1 - 2 fa pa 1766 2 4 - i 4 * - 5 8 1767 2 Z - 2 - ar i s 1768 3 - - 14- * 635 1769 IAIS 1770 32 - 2 1 al - z