Uddrag fra Om Philopatreias trende Anmærkninger. I et Brev til en Høi Herre fra F***g.

ne Sag har tilforn været i Betænkning af færde og duelige Mænd, men at disse ikke have vovet at giøre Forandring. Dette Menneske kan — „Præsterne burde have staaende Løn„ Nu voxer paa Landet Præsternes Indkomster op af Jorden/ de lønnes uden nogen føler det. Det kan han i Øieblik giøre paa fordeelagtigereMaader. I Kiøbstæderne lønnes de for den største Deel ligeledes. Jeg begriber ikke hvad herpaa kan være at sige. Men „Præsterne burde have staaende Løn„ uden at betænke at dette vilde neppe lade sig giøre uden at der maatte opkomme en Lighed i Indkomster, som alle erfarne og kyndige Statsmænd maa ansee som ufordelagtig for Vindskibelighed og Stræbsomhed, fordi ingen kan da faae noget bedre, ingen forflyttes til noget bedre, alle har Haab til et og det samme, og den beste ikke bedre Haab end alle de andre. Vilde saadan Søvnagtighed og Ustræbsomsomhed blive nyttig for Staten? Men der er meer, som vor Statsmand hverken har læst