Uddrag fra BREV TIL: Hans Jørgen Uldall FRA: Louis Hjelmslev (1935-12-02)

hvis tilgrundliggende enhed igen er defineret ved en særlig plade i systemet. Jf. bl. a. at i sprog, hvor vokaler er entydigt defi- lierede som alternative kenemer og konsonanter som implik^toriske kenemer, beror samtlige vokaler p&a eet; dybeste ’’archikenem", og ligeledes samtlige konsonanter. Løsningen bliver hærfor alligevel at benytte betegnelserne: kenem af forste grad og kenem af hojere grad, dot sidste med underafdelingerne kenem af anden, tredie osv. grad. I relativ forstand' vil der ogeao kunne tales om kenemer af lavere grad. Til denne rutebil-inspiration kan fcJjes, at et kenem af lavere grad kan tage del i to eller f?ere ke.nemer af hovere grad* da i dansk £ er impliceret i v, findes der et keneiu af 2, grad, V, hvoraf £ er medlem (cg hvoraf afbeubart ogsaa b er medlem)j men v er tillige medlem af et andet kenem af 2,i gradf nemlig k/y, paa grund af grup- perin ^relationen mellem k og v. Lette medfører en praktisk ulempe ven ,ni jon nf kapitaler for at ud trykke kenemer al hojere grad} hvac skule o nun gore vod k/vV Desuden, &tncrer ucc nig* at man veo. anveuelj^ri r' ka i tesier arbitrært gor eet luveregraaskeaem udslaggivende for betegnelsesmaaden. Kunde man ikke skrive t/d, k/v, g/b/v osv. ion hojeregradskenomer, og frigere kapitælerne til anvendelse i den praktiske notation oom tegn for en uopløselig implikation? iSn anden opdgelse fra rutebilens Ved siden af ensidige og gensidige implikationer findes der ogæau tosidige implikationer* kenemet a er impliceret Kin i kenemiet b unuer visse betingelser, og konemet b or impliceret i kenemet a under visse dær ra exclusive betin- gelser. Det findes udpræget i russikks alle stemte konsonanter bliver ustemte i udlyd og i indlad foren ustemt konsonant} alle