-J£o§.y scrip turn udtænkt und ex- en m j dciagssovn« Alle enheder, der ligaer til grund for kanemfamilier, kaldes Ififclikte&efc metakenematerner, med underinddeling i metaprosod emer og metakenemor. Lette udtryk er godtj medens arkhe betyder *begyn~ delse, urgruad* og archikenem altsaa kun vilde kunne bruges om de absolut; dybeste enheder, er meta- et relativt begrebj meta betyder pea græsk ‘efter* (naar Aristoteles kaldte en af sine disci- pliner metafysik, mente han Lerxoed ganske simpelt, at hen skrev den efter fysikken) og metakenornatemer vil altsaa korrespondere smukt meo pr : on ema t omerj tillige har præfixet meta- den bibetydning, som man nu til daga, ved en moderne omtydning, lægger Ind i dét, i\ ex, i ordet metafysik, altsaa betydningen »hovere, mere abstrakt, gaaende ud over den umiddelbare erfaring, liggende bag sanseverdenen*, og og- saa det passer jo netop paa vore enheder. Man taler paa analog ma-ae

om metageometri o X Li *t» ØVw* C af forst. f;n.,, i af ane en grad, c.

. a, Igu. i t i oi kenemer af anden grad’1 tales sau om me tak enea er stenet for "keneraer af tredie grad" om me takenorner saal. v. Ler kan skelnes mellom met mk en eia ( o t) em e r

af lavere og hojere grad. Man korte udtryk konem i stedet fo forste grad". Og man kan i de

opnaar den fordel, at man kan bruge det r us tande el Lg at skulle sig© :tkenem af jleste tilfælde nojes med at sige kene—

m(at)e.tr; uden grodbetegnelse*

Herefter maa A 1 ændres som vedlagt. Let er i virkeligheden forst i »etakenematikken, at det fcenrøÉRtiske as stem opstilles. I den syntetiske kenematemteorl opstilles kun relationerne, uden at disse Igen sammenfattes i et systein. Det var et }und, at vi kaldte kenematemteoriens anden del "syntetisk" og ikke "systematologisk".