BREV TIL: Louis Hjelmslev FRA: Hans Jørgen Uldall (1935-06-16)

,u Udby pr. ørsted, 16/6 19&5. i ' tJ •w’i

Kære Hjelmslev, Jeg fik forleden et kort fra Jonea, hvori han bad mig om manuskriptet til ralt foredrag, da han gerne vil have the Proceedings i trykken saa snart 30m nuligt efter kongressen. Jeg har svaret, at jeg vilde gaa i gang med de* strax, men at jeg først naatte konferere med Dem, inden jeg kunde sende ham noget. Det er ogsaa satans, De sidder i England! Nu er jeg saa gaaet igang med at arbejde paa det og har til den ende læst det hele igennem igen og arbejdet mig ind i det, hvorved særlig to ting har slaaet mig: a) hvor uendelig lidt jeg selv har bidraget; jeg skammer mig over at skulle fore- lægge noget, som fuldkommen er Deres arbejde, selvom jeg natur- ligvis ikke tænker paa at føre nogen bag lyset i saa henseende. Hin eneste trøst er, at vi kun paa denne maade kan redde to kvar- ter. b) hvor haabløst det er at give noget indtryk af dansk fone- matik i løbet af et kvarter. Jeg kan ikke se, hvor man skal ende eller begynde; men der er vel ikke andet for, end at gøre rede for fonerainventaret, prosodierne og saa give et par oplysende exempler paa implikationer og alternationer. Vær rar og lad mig vide snarest, hvad De mener om dette spørgsmaal, mit paper skulde jo gerne have en vis sammenhæng med Deres. Saa har jeg forskellige criticisms og additions.

Hj 16/6

D 1. Baade Lier og jeg har en mistanke om, at akcenten er en syntagmeprosodi og ikke en grammatemdito. Det har hidtil vist sig umuligt at finde bona-fide grammatemer, der kun adskilles ved forskellig akcent, Jespersens (sJF 13*2) duer heller ikke. I) 10.1 Af fonemlisten udskydes nu$,h,9 og indsættes j. Hvad tænkes der paa med sidste afsnit paa siden? D 14 Kort e er glemt båandt vokalerne; samme rettelser bl. kons.} halvvokaler stryges. I) 1? Implikationerne lang vok 3 kort vok existerer ikke: lang vok under A2 er stadig længere end kort vok under A2» s.ml bene'af; binde1an (med). Den fonetiske forskel ligger vel nok saa meget i forsk, mellem løs tilslutning til den følgende kons efter lang vok, fast efter kort. Resultatet bliver det samme. D 20.8.2 (A 5.2) Her er vel ikke andet at gøre, foreløbig, end at opfatte afledning paa -ning som en art compositum og ord som kæmner, emne som fremmedord (emne er, til trøst, først optaget i 176o). Jeg tror ikke, man kan tage formen (jcoraf or 'me 'ra^ til indtægt for en implikation n]m, den maa vist betragtes som et ufuldkomment lært fremmedord laant fra en højere usus. Jeg mener hermed, at det ikke er sikkert, at dette [m] i den usus, hvor for- men brxiges, virkelig er en realisation af fonemet n. Den fælles norm kan næppe ventes at udstrække sig til hvert enkelt ords ud- tale; jeg tror, vi maa regne med en forskydning af normen ved laan fra en usus til en anden og gaa meget varsomt frem ved sammenlig- ninger. Ikke at dette i og for sig spiller nogen rolle ved denne form, da n ra i forvejen er etableret, men vi kan fornentlig vent' os en del af den art ved sammenligning af dialekt og rigsmaal.

Hj 16/6

- 3 -

u

D 22 Tilføjelser: i : a gide : gad y : ø : o fryse : frøs : frosset ø : u følge s fulgte o : o bor : burde; bonde : bønder; stor : større æ : a æde : aad a s u kan : kunde a ; ø datter : døttre a : e faa : fik; ligge : laa; se : saa a : i gaa : gik å : æ gaas : gæs; haand : hænder; faa : færre a : ø bog : bøger o : ø fod : fødder; ung : yngre Er der en dybere mening skjult i anførelsen af baade æ : a : o og a : o : æ ? Endelig vil jeg bede Dem, hvis det ikke er for sent, om at bruge tegnene e,o,æ i stedet for æ,a»o, dels for at følge Ass. Phon., der vel i længden bliver det sejrende alfabet, dels, for de to sidste tegns vedk., for at faa pladsen over tegnet fri til længderaærket og, evt., akcenter. Tak for Deres kort fra Wales. Der ser dejligt ud, vi er begge hjerteligt misundelige, skønt vi trods en del regn egent- lig ogsaa har det dejligt her. Lev fremdeles vel, og hils Deres kone og Ross, hvis De ser ham igen. Deres hengivne

P.S. Hvordan gik det med litavisk i Oxford?