Louis HjEIiMSIÆV

Postscriptum udtænkt under en middagssovn. Alle enheder, der ligger til grund for kenemfamilier, kaldes WSWMMMWMWt metakenemat emer . med underinddeling i metaprosodemer og metakenemer. Dette udtryk er godt; medens arkhe betyder *begyn- delse, urgrund’ og archikenem altsaa kun vilde kunne bruges om de absolitt dybeste enheder, er meta- et relativt begreb; meta betyder paa græsk ’efter* (naar Aristoteles kaldte en af sine disci- pliner metafysik, mente han hermed ganske simpelt, at han skrev den efter fysikken) og metakenematemer vil altsaa korrespondere smukt med prækenematemer; tillige har præfixet meta- den bibetydning, som man nu til dags, ved en moderne omtyåning, lægger ind i d$t, f. ex. i ordet metafysik, altsaa betydningen ’hojere, mere abstrakt, gaaende ud over den umiddelbare erfaring, liggende bag sanseverdenen*, og og- saa det passer jo netop paa vore enheder. Man taler paa analog maade om metageometri o. a. lgn. I stedet for "kenemer af anden grad" tales saa om metakenemer af forste grad, i stedet for "kenemer af tredie grad" om metakenemer gJL.8-naen g^ad, o. saal. v. Der kan skelnes mellem metakenem(at)emer af lavere og hojere grad. Man opnaar den fordel, at man kan bruge det korte udtryk kenem i stedet for ustandselig at skulle sige "kenem af forste grad". Og man kan i de fleste tilfælde nojes med at sige kene- m(at)em uden gradbetegnelse. Herefter maa A 1 ændres som vedlagt. Det er i virkeligheden forst i ifietakenematikken, at det kenematiske system opstilles. I den syntetiske kenematemteori opstilles kun relationerne, uden at disse igen sammenfattes i et system. Det var et fund, at vi kaldte kenematemteoriens ^^en del "syntetisk" og ikke "systematologisk".