BREV TIL: Hans Jørgen Uldall FRA: Louis Hjelmslev (1934-11-18)

(A

LOUIS

s hjelmslev , 8 Knud RasmassensveJ, Aarhus. , QniQqgioxiiiq da+lfcdjj eCl idovrt , snlflJbalBiil na 5tAn*,é(I slvH 180 november 1934,. . ... r -obbnl 9x1119b 9d03 +a dol i«+is«Mtf3i* aedaa illT*tTl: tsxi of, gd owl

9bfi9*T£8vun anennirotadol a eg. naX ns^rtl ,asiX+ngaæv neb lit 3x13X ngaXeiXitfabB +a ,tenia e(I aivri ,+930*1 med 9ht9dded +qni/qbriuta Kære Uldall, -•d-XTCt ibdøl ted1#lxaøriri93 +s giløAanav 19 mgtdom 30 me+xiBmsa la Jeg har meget travlt i bjeblikket, men aa De har bedt ,ft39t an?bi+ d-9 hxra bev de .+9(1 .adaljtri te ebXælii+ 93113111 3 gxidaid om en hurtig udtalelse om maidu-spbrgsmaalet, sender Jeg Dem .d9d9dsl9d 9d ,+9b moa tXflHB +xia.oaaa +93011 93IB natf noliemmaH daan nogle .faa ord. +9b Iv deri aas aaq Jfålålå #B +dana ao hal :aaa+IA Naar det urejer sig for Dem om snarest muligt at blive neb 3O .saXe+lfctJb tfai+øioø+ +aa+dol n9 dol 3aXbiu/d3 o+ahemolla færdig med Deres manuskript, er tiden naturligvis ikke inde til .mu+inilni ni a9++æa+dol aivn.'rXtn+an tort 30 natf store teoretiske drøftelser. Det afgorende er at finde en prak- ,9i9m +9' on 9tfnæ+ ^a(;. Xatfa ,33 b n9bna ne bi+ edbecf 39?. daa1! tisk løsning. Den afgorende grænse for raaidus vedkommende ligger -Y^.btr 9'i5:'5-iI*T9bY med shnea otfaanm go ,gahi gim d9baXXi+ neo.c+ bna altsaa efter alle Deres oplysninger dær, hvor De har sat den; -aas - n9gnln+[;J.39d adbnixi gpøX'SMiy-Ø sn+axrg +eb atftfl hal naM .teaiab dette kan De se bedre end Jeg, og kun De kan afgore, i hvilke 9(1 +a ,tfaxrH .d93airioaiteXri9(7 aori +siv +9J0 *139+3 90x19x13,3 X degon nab rammer, dette sprog bedst lader sig beskrive. Naar De beder mig sige ,3nin9rri nim ehiv ed IIV :.idetfdol d9 g.rXted+iv +9tflivH) Jdetfi+xedq 19 Dem, om Jeg synes, at Deres "system er for tosset til at kunne -3+tfadq 30 *19^1+9*109+ la noi+anidmotf sibleri +n9bXs8f,a **9 ad *ie s 1 anvendes", enten Jeg er enig med Dem eller ej, svarer Jeg, at -visa mos +nam *rav , Ii + 19+3 i s ed mos .glm la saXala+bx! neb ; •. Deres system forekommer mig knnsekvent og klart, og Deres udtalel- (.mod la tfl+iix de mos o4>{i ,tfi+idtf ser giver mig indtryk af, at det er praktisk at anvende ved meidu. -sw2 adl +9V9td dol sas^o ,*T9/)9nYW aXXa dol tfa+ d^iivtsl Mine indvendinger har kun været af teoretisk art og behøver ikke ,933b 9X3011 mo +sb aal Xetfa 9(1 .rtaab at tages op til overvejelse ved beskrivelsen af sproget. -dol s ;.:vsii X .o* + a ,+9b +9.bXoXdol dav 0+0ved 9bxiøaa’-mk Kun mener Jeg, at det vilde være heldigt ikke at anvende +3 ,saq d9+19Tab ebodg + alsni .d.H 30 ,9mmotf ebliitfa ,d +a t,[,H +X3+ en terminologi, som kommer for meget i strid med den gængse. Deres . +9+9 + 3adevFnx/ aaq BB39dol 30 sir+nello adæv 9bløtfa 3ri3xiafaledol anari grænse er og bliver en grænse mellem derivation og flexion, og det .dBB+Yh d9 +I9 aatftfYdF natf "3n3dbn3dol30dqs 30 mø+8^830tqS" virker forvirrende, hvis De indskrænker udtrykket morfem til at be- -XTvri , aoibxiaX + iJli a+oA la huld 9+3011 i + sabl dammotf na 3*ro + aixiansaX tyde Tflexionelt element1, og det er endnu mere misvisende, hvis De »tfbbna ’on ad in na>[ +efl .dod'ma+qas J. + o- ir liv +oA udnævne^ deri vat i on's element erne til semarttemer. Kunde man ikke hen- •q dabtsdds 39 (, 30 ød ,1 . , atari 9-iava+a »I • a . =1330X1+ 31m holds vi s sige s tamme element er og boJningseÆeinlenter? i. o : -vrovo o i I oq 3 oiiTdcj Li+ so +dbl dari a + +eb +9 'O , ( i-HoXono'l ianab mø mo d9 +I9 ds3taa9XXæl 3 n.9Ba9d3/io5t aaq ø I nol X tv 3v mos ,d9aX9(;9i^ Vaoi+amapfort? .lo .aa fq i*m 1*1^ eriT :X9+H sidblsdoK .aaXaXebbem edenaa pdanoaXixi 93naM . eb^mdBixøXq 1 +8X9H

2

' Hvis De' har en indledning, hvori De urøfter principperne, kan De Jo her f^emféfre fiérés argumenter for at gore denne ino.de- ling til den væsentlige. Ingen kan paa forskningens nuværende

UOJ

standpunkt bebrejde Dem noget, hvis De siger, at adskillelsen , Habil! øuæX af semantem og morf em er vanskelig at gennemf øre, fordi krite- i bed usxi ød Bh nem t tøirtildøt.o i Uvant iø3øm nsxt ael rierne i mange tilfælde er uklare. Det er ved gud et tidens tegn, meCI uøbxiøa ,tøIssmasuSga-x/biam mo øalølaibxx siiuxxxi ne mo naar Hammerich kan sige noget saadant snak, som det, De refererer. .bio el 30x1 Altsaa; lad os snart se maidu paa tryk, saa har vi det 9viid is imilum iasuøna mo med nol 3! a 1®t®*** nasH allerbedste grundlag for en fortsat teoretisk drøftelse. Og den lii øbni øtftfi aiv3ilutxlsxi nebii U9 ,iqiu^aj'main aøuød børn 3ibuæl kan og bbr naturligvis fortsættes in infinitum. -stang ns øbxiil ,ts uø øbneuosls iød .uøaløilfcnb øilaiiøuoøi euoia Faar Jeg bedre tid en anden dag, skal Jeg tænke noget mere, nag»IX øbnømmosi b9V ax/bism nol øaxrøns øbnøn&sls ned .gnina®! stal i end tiden tillader mig idag, og maaske sende Dem yderligere udgy- ;n9b isa uaxi ad uovxi tns8b nasnixxavlqo aønød ølla nails aaaila delser. Men lad ikke det gustne overlæg hindre beslutningen - saa- østlivxi i ,ono^ls xraA ed oust ao ,39f bxiø 9nbed øa ad nast eiieb dan noget lignende staar det vist hos Oehlenschlåger. Husk, at De øgia ^im nøbød ød nsaW .evinAaed gia uøbøl iabød 30uqa eiieb uømmau er praktiker! (Hvilket vitterlig er forkert s Vil De vide min mening, BtmsM is lii iøaaoi nol ua xn9iava" aenød is , B9xi^8 a®t ra0 ,mød saa er De en sjældent heldig kombination af teoretiker og prakti-

is /gat nønsva .ta nsllø mød bem 3ino n9 aat xiøixxø t"aebnøvna ker; den udtalelse af mig, som De sigter til, var ment som selv- -lalaibJT aøn9d 30 inalsl 30 insvjføan^Tf aim uømmortøuol møiava asnød kritik, ikke som en kritik af Dem.) . x/biam bøv øbxxøvxia is Aaiisiauq nø iøb is ,ls .l\;nibnl aim nøviy nea løvrigt tak for alle nyheder, ogsaa for brevet fra Swa- rÅÅi nev&ried 30 ins tfaiienoai la iøu v nrnC nsh nøani bnavbrx i 9ni i desh. De skal faa det om nogle dage. .iøsouqa Is nøaiøvinXeød bøv øaløtevuøvo lii qo aøasi is Angaaende Devoto var forholdet det, at Brøndal havde for-

øbnøvna is aMi iaibløh enæv øb.tiv iøb is ,a®(; nøxiøm ruxX talt H.P., at D. skulde komme, og H.P. insisterede dærefter paa, at

aønød .933x1883 xxøb børn binia i i93øm nol nømmntf moa ,inolonimnøi ne hans forelæsning skulde være offentlig og foregaa paa universitetet. iøb 30 ,noixøIl 30 noiisvinøb mølløm øsxæans nø nøvi C ri 30 nø safians "Sprogsystem og sprogforandring" kan trykkes efter nytaar.

-ød is lii mø lu om ield^ucrbi; Kasushistorien kommer forst i

nøstnsensfabxti næste bind

ød aivh . øbnønuivuol nøln iv af Acta Jutlandica, hvil-

ød aivri f9bnøaiv3im 9nøm xmbnø uø iøb 30 ’ irtemale ilønoixøCl' øbvi ket vil sige til september. Det kan knibe nok endda. Jeg har faaet .vedlagte fra Jak0bson, som Jeg bed^r Dem sadia? mig tilbage. Jeg foreslaar at svare ham, at De og Jeg arbejder paa det danske fonemsystem (iJkonsekvens af mit tidligere løfte til ham. em en dansk fonologi), og at dette har ført os til principielle over- Vejeiser, som vi vil forelægge paa kongressen i fællesskab efter

senere meddelelse. Helst i plenarmøde.