Rosenstands, Sl. BREV TIL: Paludan-Müller, Jens FRA: Rosenstands, Sl.

Kiære gode Müller!

At vilde sige Den hvad ieg følte ved i Søndags at læse nin kiære Peders Brev, som sagde mig deres befordring er umuelig, og det er ieg vis paa de kan begribe,at sige dem nin Glæde derover var overflødig, da den son er nig kiærere end mig sælv skal deele dette Gode ned den. - O - min inderlig Elskede Müller,en Moders Bøn for deres lyksalighed vil Gud engang lære dem at kiende fuldkommen.

Vi Mennisker ere dog ofte nogle underlige Kreaturer da i negen Glæde saavelsom i negen Sorrig kan vi ikke strax fatte os, saaledes gik det og mig den første Aften og sandt at sige turde ieg ikke ret tillade mig at troe det gandske vist før i Dag,da Dicte fik deres Brev. Gid de maa nu finde dem fornøyet end3kiøndt det ikke er saa gandske efter deres Ønske,og det haaber ieg,thi vist nok forlader de utallige behageligheder,men Gud vil erstatte den ved andre den hidtil ubekiendte Glæder. Til at være eller føle sig lykkelig kommer meest and paa os selv, naar man ned Skiønsomhed nyder det Gode vi haver og ikke med bedrøvelse sauner det vi ikke haver. Gud giv den Sundhed og et fornøyet Sind og inderlig uforanderlig Kierlighed og Ømhed for nin Dicte,da vil og hendes Lyksalighed være stor ved at tilhøre en Mand son de er og vist vil blive for hende, og ieg er vis paa (: on hun ikke bliver et gandske andet Menniske end hun nu er:) at det vil være hende s idelige bestræbelse at være for den,hvad de ønsker,og hun bør saavidt det bliver hende muelig,og Gua vil velsigne denne Bestræbelse,det haaber ieg vist,som ieg indarlig beder derom. - og hvad kan da lignes ved en Moders Glæde over at se sine Børn lykkelige. De gode Müller har og faaer saa meget at tænke paa i denne Tiid saa det er Synd at plage den længere, gid de leve vel,det kan ikke af nogen ønskes oprigtigere end af deres Veninde

Sl:Rosenstands.