Rosenstands, Sl. BREV TIL: Paludan-Müller, Jens FRA: Rosenstands, Sl. (1798-02-10)

Gode elskede Müller!

Her ligger da alle de Planer som i disse 14 Dage har beskieftiget og glædet os, vel sandt, det er Menn sker der kuldkaster dem saa giør ma. dog bedst i for sin egen Roeligheds Skyld (:naar det ikke kan skee:) at troe et Forsyn styrer aldt til det bedste for os, det har voren min trøst naar sligt er mød, men dette lader sig bedre sige og skrive end strax føle Virkningen, ubeskrivelig undt giør det mig, mine inderlig elskede Børn, at dette deres kiære Kaab slog dem feil, og sandelig der vil Tiid til at finde sig deri, og endnu en Ting giør mig meget undt at Dictes sidste Brev eller maaske den lille Sæddel ieg efter hendes Andmodning skrev efter ieg havde slutted mit lille Brev til dem, har foraarsaget dem en anden slags Misfornøyelse end ieg havde troet; thi ved de hvad ieg trøstede mig med saavel som Dicte, at de ikke havde andseet det for andet end for største deel en følge af at hun var syg, det giorde ieg;thi Dagen efter da hun havde modtaget deres og Peders Brev, blev hun ret bedrøvet derove saa ieg er vis paa de har inted at frygte for, at jo Dicte hos dem vilde have Mod til at gaa ethvert tilfælde i møde saa længe hun veed hun er dem ret kier. -

De skulde have seet hendes Glæde i disse Dage ved enhver ting vi i den andledning har foretaget os - men - nu Gud veed, hvorledes hun vil finde sig i ikke at faa dette glade Ønske opfyldt, naar hun kuns maa være frisk saa haaber ieg hendes fornuft vil give hende Størke til med Taalmodighed at finde sig i et onde som ikke kan undgaaes, hendes beslutning var at tage ind med Neergaards Vogn, men Veiret er og har voren i disse Dage overmaade haardt og slæmt, i Løverdags og især om Aftenen Kl.11 var her saa stærk Torden og Lynild som endnu ikke har voren i Sommer, især et Skrald saaledes, at vi alle vist troede det slog ned i Huse, endnu ere vi bevarede, det slog ned i en udfløtted Gaard noget her fra og afbrændte den gandske, saa ieg, saa meget som ieg biefald, hendes for sæt, og ønskede kun kunde tale med dem, tør ieg dog ikke lade henae reise, især hun saa nylig ikke har voren frisk. Gid denne Vinter var vel overstaaet. Gud skee Lov de vil komme herud i October. - Maaske kan det endnu skee paa den Maade de ønskede, ieg synes det lod til at de endnu ikke troede det gndske umuelig - de har nu siden seet Dictes sidsts Brev som ieg er vis paa overbeviiser dem om hvad hun ønsker, og hvorledes vi havde betænkt det, ieg haaber dog godt Veir efter dette Onde, og inted skal være mig besværlig , min kiære Müller, naar det kan glæde og gavne mine kiære Børn, det maa de troe, tie min Glæde er uadskillelig fra deres. - Dette lange Brev skrev s. 248 s. 249ieg Søndag Aften for at overtale Dicte til at gaa i Sung, som hun høylig trængte til, og ellers ikke turde, a Veiret saa ud til at blive slænt,undtagen ieg sad oppe, ieg giør ikke undskyldning enten for dets lægde eller anden uorden, ieg er i mit hierte overbeviist on deres Sindelag imod mig saa ieg ikke behøver det, endnu Kl : 8 Mandag Morgen sover hun og ieg er glad derved, thi Gud veed hvorledes hendes humeur vil blive i Dag. Maa ieg; endnu sige den min Beænkning, den er ( : at om de er endnu af samne Tanker:) de da ikke endnu opgiver Haabet ,men giør e forsøg de kand Skulde det da ikke lykkes, saa vil de som saa fornuftig et Mennske med Taalmodighed finde dem i noget som maaskee kan være Aarsag til noget bedre for dem,stræb kuns gode Müller at andses det derfor, at ikke deres humeur og Sundhed skal lide,ieg haaber Dr. Kampmann har mindre Frøgt for Dictes Sundhed især vil lide,dog - ieg vil trøste mig saa længe ieg kan - Vel er det, at ieg ikke har talt det nindste herom til noget Menneske kuns har ieg giort Spørgsmaalet til Tortzen,om ieg tog til Kiøbenhavn, om den lille da maatte følges med men har inted bestemt hvor snart. -

Dette har ieg sænd til Peder og bedet ham sænde den det strax,for on mulig, de da vil skrive tilbage med Posten. - De kan nok selv begribe hvor stor Virkning endhver Efterretning har paa os og isur paa min Dicte, Den spanske Plue giorde dog ret god Virkning thi Stinget gik bort, og ieg haaber ved Forsigtighed det ikke denne Gang bliver til videre. -

Nu skal le være frie denne Gang, kuns mit varme Ønske at de maa være rolig og saa lykkelig son mulig, og dette Ønske kommer fra et Moder Hierte

Sl: Rosenstands

Førsløvd. 10 Febr 1798.

Maaske vil Bringeren af dette Brev kunde sige dem saa meget saa de næppe faar Tid at læse det,denne Aften truer os attdr med et skrækkeligt Veir, ubeskrivelig Roliggiørende er den Vished at vi alle er undet et aldviist og kierlig Forsyns Beskyttelse. Røgted siger her at Valøe skal være afbrændt i Løverdags.