Paludan-Müller, Jens BREV TIL: Paludan, Anna FRA: Paludan-Müller, Jens (1794-05-31)

Kiæreste Moder og Søster!

Tak af gandske Hierte,elskede Moder! for dit Brev af 23de Mai. Hvor megen Kiærlighed og Ømhed lyder ikke frem af hver Linie deri?

Stedse skal det være min ivrigste Bestræbelse aldrig at blive denne moderlige Kiærlighed uværdig. Dit Brev var mig fra en anden Side dobbelt kiærkommen,da det forsikrede mig om at du ikke tog mit Hang til Tungsindighed for Misanthropie eller Menneskehad,hvilket jeg af dit næstforrige Brev troede. Dette var en Tanke som jeg nødig vilde du skulde have om mig,at jeg havde besluttet at skrive et langt Forsvar for mig i denne Henseende. Men vel er det at jeg nu veed at jeg kan spare det, En Smule Tilbøyelighed til Tungsindighed vil jeg oprigtig tilstaa dig at jeg troer jeg har. Dog - jeg skal af alle Kræfter arbeyde imod den,at den ikke skal blive mig besværlig og skadelig; endnu er den det ikke,den er et Slags undertiden behagelig Sorgmodighed,som i visse Øyeblikke kommer over mig,og i disse føler jeg mig gandske selv. Jeg er vis paa at jeg er bedst saaledes og det var mig en Umuelighed i et af disse Øyeblikke at begaa noget slet. Eenlighed er mig i denne Forfatning tienligst og jeg kommer mig hurtigst da. I Selskab staaer jeg derimod ofte Fare for at blive andre til Besvær,men er jeg ene da forliger jeg mig med ele Verden og min Indbildnings Kraft leger med den behagelige Drøm om hele Verdens Lyksalighed.

Min Søster Stine beder dig hilse. Jeg besøger hende oftere end du maaske havde ventet. Hun vilde gierne skrive dig til denne Gang,men Stampes er herover og tillader hende ikke et Øyebliks Roelighed. Den kiære Pige tilbringer denne Tid i vigtige Overveyelser,som hun har meddelt dig. Gid hun maatte blive lykkelig og blive det snart; men stedse møder der nye Hindringer. Hun fortalte mig i Dag at Etatsraaden havde sagt,det havde aldrig været hans Tanke at give dem mere end 100 Rdl: og frie Huus om Aar e t,samt 1500 Rdl: rentefrie til Chs.Giæld,til Enkekasse og Indboe. Stine havde rigtig nok smigret sig med at den Gamle vilde give 200 Rdl: aarlig foruden Huus og Forskud,men jeg troer hun har feylet heri,thi Etatsraaden har aldrig sagt det;men det er blot Assessoren,som har talt om at han troede hans Fader nok beqvemmede sig til at give saameget,og Stine har troet hvad hun ønskede. Lad os altsaa giøre Beregningen saaledes: Dersom Chr. s. 8 s. 9bliver en af de 12 ælste Fulmægt iger saa har han i Gage 300 Rdr : dertil Et atsraadens 100 Rdl: og frie Huus - er i alt 500 Hdl:. Kan de leve deraf,naar de ere uden Giæld? Du,kiæreste Moder maae bestemme det. Den arme Pige er i Forlegenhed, Alle bestorme de hende og sige det er nok,de kan gierne leve deraf.

Fruen og Etatsraaden (som nu er blevet saa forhippet derpaa,at han var tilfreds han kunde giøre Brøllup i Morgen og har allerede sagt til Chr. han skal see sig om efter Boeskap) tale baade tidlig og sildig derom. Kun føler selv hvilken Fordee det var om det skeete mens de Gamle leve og Chr: er nu ogsaa gaaet over paa de andres Partie. Den stakkels Pige er ret i Klemme. Dog det er ikke en af de bedrøveligste Klemmer,men Betænksomhed kræver det.

Vor lille Anne vil skrive til Dig denne Gang. Det er nu afgiort at hun skal være hos Mad: Ballum,medens Oncels ere borte. Kun er ikke meget derfor,da hun frygter,der vil blive & kiedsommeligt,men hun agter at være den meste Tid hos Jomfr: Treville,som har hendas hele Kiærlighed,og hun har desulen faaet Tilladelse til saa ofte hun vil at giøre Visitter og besøge en Veninde hun har,som gaar hos Jomfr: Tr: ; vi have ogsaa lovet at besøge hende imellem., saa jeg haaber Tiden skal gaa got for hende den kiære Pige! Kun er forresten nu ret got tilfreds og hendes Humeur har i de sidste Tider vundet meget. - Hvad kunde der ikke blive af en Pige som hende i en god Opdrager inde s Hnder! Dog jeg har det Kaab,at hun vil danne sig selv,naar man kuns ikke vil forstyrre hende i sit Arbeyde. - Du mener ,kiæreste Moder! at alt har faaet et nyt Udseende hos Oncels,saadan den gamle Suur deig er blevet udrenset. Men jeg forsikrer dig alt er endnu ligesaa - som før. - Jeg troer virkelig Tante Lotte er nu velkommen Giæst hos T: Anne. Hun kan dog nu ved hende faae at vide, hvorledes det gaaer til i et Huus mere her i Byen. - Hver gang jeg seer eller hører Oncel,har jeg et levende Beviis paa, hvormeget det staar i en Kones Magt,at forclærve en Mand. At forbedre ham er en vanskelig Sag for en Kone,og jeg troer det, men at fordærve ham troer jeg er en let Sag. - Enanu har Oncel ikke været hos Oronprintsen;men han har dog lovet,at han vist skulds gaa til ham,før han reyser til Callundborg,som er bestemt at skulle ske 3die Pintsedag. -

Jeg var i Gaar henne at sige Madam Træfter farvel,som reyser til Jylland paa Søndag. ’ Fsiter tilbød mig om jeg ikke, mens Oncels var borte vilde spise hos ham om Middagen,da han ellers skulde spise gandske allene. Du kan let tænke,at jeg tog med Fornøyelse mod saa venligt et Tilbud. - Nu er det kuns Troels som i den Tid er forlegen for Middagsmad,men jeg trøster mig med at han er saa vel ved Muffen at han nok kan taale at gaa paa Spisekvarter i den Tid. Jeg har endnu ikke sagt Tante Arme Fæsters Tilbud,men har i Sinde engang ved Leilighed at sætte hende i en forfærdelig Forundring dermed.

Endnu er der ingen Vacance paa Whuuset; men der bliver nok snart og da skal jeg vist ikke forsøme at gaa baade til Brant og Vadum.

I dette Øyeblik kommer P.Rosenstand og beder mig sige dig ,at den Sag,hvortil Stevningen blev dig forevist nogle Dage før Slottet brændte,er nu paadømt. Du blev slet ikke nævnet i s. 10 s. 11Sagen. Og desuden havde du vundet, hvis Sagen havde angaaet dig, thi Reeberg vandt paa Academiets Vegne. Det var blot for dit Navns Nævnelses Skyld i Stevningen, at denne blev dig forevist.

Rosenetanderne og jeg have endnu de fleste Aftener været samlede. Og vi tilbringe da vor Tid paa en meget uskyldig og underholdende Maade. Nusik, Samtale eller Spadsering udgiøre vor Beslciæftigelse Jeg virkelig vi paa alle Sider føle at vi ere hinanden uundværlige.

Stine K.er nok endnu paa Ladegaarden ,med mindre hun er nyelig kommet derfra. Jeg siger - nok - thi vist veed vi det ikke. Vi høre just ikke ofte fra den kiære ige,som dog ligger os saa meget paa Hiertet. Dog vi veed hun er vel og fornøyet,og maaske bedre der. Caspar har været syg et Par Dage,men er nu igien kommet sig. Jeg bad ham sidst sige dem at Lenes Breve skal addresseres til Nestved og ikke til Ringsted. Madam Rosenstand lever got og er meget vel fornøyet.

Præsten paa C’havn er reyst til sit nye Kald og det lader til at han er meget fornøyet;men den stakkels Hans har næsten tabt sit Haab om at blive Fuldmægtig.

Nu lev vel Kiæreste Moder og Søster og skriver snart igien til

deres
Jens Müller.

Kh. d: 31te Mai 94.

I dette Øyeblik faaer Troels Brev fra sin Søster Stine, hvori hun lader ham vide at hun i Mandags er reyst til Ødemark. I Morgen har Oncel besluttet at gaae til Kronprindsen.