Paludan-Müller, Jens BREV TIL: Rosenstand-Goiske, Marie Benedicte FRA: Paludan-Müller, Jens (1795-10-05)

Min hulde Pige!

Jeg er paa Veyen t il at troe at du har taget Haabet i din Sold, for at stride for din Mening om det - idet mindste stræber det kun altfor vel for at reetfærdiggiøre dine Tanker om det smiggrende hykkelske bedragslige Væsen. - Dersom Haabet ikke var et Fruentimmer vilde jeg være for stolt til længere at lade mig tyrannisere af det; men min Tilbøyelighed for Kiønnet er nu engang et Grundtræk i min Karakter, saa det kan ikke nytte mig, jeg tænker paa at stride derimod. - Om Haabet bedrager mig ti Gange om Dagen, smiler det dog saa tillokkende sødt at jeg med Glæde løber den ellevte Gang efter dets indtagende Stemme. Desuden har jeg for megen Bestandighed til at jeg skulde forlade min gamle Veninde , hvis Venskab saa ofte har opklaret mine mørke Timer og giort mig usigelig lykkelig; fordi jeg opdager nogle Feyl hos hende og fordi hun er hvad man i Almindelighed beskylder eders hele Kiøn for, ikke alt for bestandig i sit Venskab. - O, naar jeg tænker paa, hvor ofte hun igiennem. sit fortryllende Glas har ladet mig see dig med Armene om min Hals forsikkre mig, at jeg havde giort dig fuldkommen lykkelig, at jeg havde opfyldt enhver af dine Fordringer - o! saa kan jeg tilgive hende enhver Feyl og ethvert Bedragerie - endog det, at hun saa stadigt havde foregøglet mig, at jeg i Dag sikkert skulde omfavne dig her. - Jeg ønskede ret inderlig mundtlig at tale med min Dicte om min Reyse, at jeg kunde besvare lig ethvert Spørgsmaal, hæve enhver Indvending, og udrydde enhver Bekymring og Tvivl af denne Siæl, hvis Roe udgiør min Lyksalighed, men da jeg nu ikke selv kan komme vil jeg sende dig min Veninde Haabet med de bedste Anbefalinger.

Vær forsikkret, hun er en velgiørende Skabning medalle hendes Feyl og jeg vil gaae i Borgen for hende, at hun aldrig skal bedrage dig naar hun taler om mig. Du antager dog min Caution? Vi have udkastet den Plan, at du skulde følges til Byen med Molkes og blive her lang Tid. - Din Moder biefalder Planen og du ogsaa - ikke sandt? om du endog skulde opofre din Sorøe Reyse derfor - Tak min elskede Pige for dit Brev fra idag Det var dog nogen Trøst; men jeg ser deraf at du har forstaaet mine Ord i mit sidste Brev "tænk om jeg reyser til Foraaret" - feyl. Det var ikke Tvivl om at see dig førend jeg reyser, som kom mig til at skrive dem. Jeg siger som du om jeg saa skulde gaa til dig, maae jeg see dig. Det skulde blot være en Grund mere for dig til at komme herind, da vi om jeg reyser maae nyde hinanden saa ofte og længe som mueligt, og som en Grund herfor lader jeg den endnu staae og gælde for din Reyse med Molkes. - To Ting i dit Brev maae jeg kræve dig til Regnskab for: første du siger: ”dersom du ikke vil eller ikke kan komme til Førslev." ikke vil? ikke vil? Retfærdig giør dig her om du kan min hulde Pige! for den Fornærmelse au giør mit Hierte - o! dette Hierte er tilforladelig fuldt af Kiærlighed af brændende Kiærlighed for dig - Behøver jeg endnu at forsikkre dette? - dernæst - du har brændt den halve Deel af dit Brev til mig, og dette Brev var dog da det var skrevet min Eyendom og mine Eyendom har du ikke Lov at brænde - det veed du nok. Og dette har du giort blot fordi Brevet ikke var muntert! Kiære Pige! i ethvert af mine Breves. 142 s. 143seer du mit Hierte saaledes som det er stemt naar jeg sætter mig til Papiret, og du vil ikke tillade mig at jeg maae see dit saaledes! Er det Ret? - Siig din kiære Moder velkommen hiem fra mig og Kys hende først paa Haanden og saa paa Munden som det sig bør. Dette Brev skulde egentlig været med hende. - Næste Post venter jeg Brev uagtet din Moder er kommet hiem. - God Nat, du søde Dicte! din Ven kysser dig i Tanken. -

Jens Müller.

d. 5te, 8br 1795.