Rosenstand-Goiske, Marie Benedicte BREV TIL: Paludan-Müller, Jens FRA: Rosenstand-Goiske, Marie Benedicte (1798-08-11)

Du min kiere elskede Jens.

Hvor søde smigrende veed du at indklæde, alt hvad du siger. Hvor kiert er dit Biefald mit Hierte, og hvor fuldkommen Løn for min Bestræbelse at fortiene det. - Ja min Jens, ieg veed at ieg vil giøre dig dit Liv behageligt, og at ieg stræber at for hverve mig Evner dertil - din Roes vilde ellers tvinge mig til at slaa Øinene need og rødme - rigtig nok er ieg i denne Tiid hverken ret flittig eller ret glad - men det første tilskriver ieg deels den græsselige Leede - og deels det, at ieg ikke er ret frisk - for det andet — kan dit Hierte maaskee finde en Undskyldning, og kan ieg vel giøre for, at ieg savner og længes, naar Gienstanden for alle mine ønsker er fraværende og Haabet dog bestandig stiller den for mine Øyne - du, min Jens, vil i det mindste ikke bebreide mig det. -

Du spørger om Ditte ikke har høye Tanker om sig selv - og om hun ikke er misundelig, og om dette ikke er Aarsagen til den Disharmonie, der undertiden er mellem hende og Peder - At hun har meget høye Tanker om sig selv - eller rettere meget ringe om andre, og en fuldkommen Foragt for dem, der ikke tænke og drømme som hun - er vist en unægtelig Sandhed, og maaskee kan selv denne Feil være Grunden til hendes større Skaansomhed , men Misundelse - nei, min Jens, ieg troer virkelig ikke, at denne nedrige Last besmitter hendes Hierte, det var aldrig faldet mig ind at troe det før T.R.bibragde mig den Mistanke - og Dittes deeltagende Medvirkning til enhver af vore Fornøyelser - hendes fordringsfrie Glæde og Tilfredshed, er mig et Beviis for, at den var ugrunaet. Og at ingen af disse Aarsager har virket den Mislyd der undertiden er mellem P og D er ieg vis paa - Hendes Tænke- og Drømme-Maade havde længe - meget længe været den samme, medens de endnu stemte - og at den Misforstaaelse angaaende T.R.er Grunden eller dog en Hovedgrund dertil er ieg- næsten ligesaa vis paa, det er en der hr bragt Mistroe og Tilbageholdenhed i deres Hierter. De frygte - eller ere for stolte til at forklare sig. -

O, du maae troe. min Jens - at T.R.kan løse ældre Baand - det er hende, der har strøet Mistillid mellem Peder og dig. Han holdt saa inderlig af dig før, og nu har du saa mange smaa Feil - og er saa paastaaende og vil paatvinge andre din Mening - Du kan da nok vide, at han ikke siger alt dette til mig - men gandske hol ler han sig dog ikke tilbage - og ieg Kan ikke taale man siger det mindste om dig som ikke er got, og ieg vil aldrig vænne mig dertil - det er Aarsagen til saa mange alykkelige Ægte skaber, at man af en falsk Undseelse tier til de Feil der tillægges eens Mand eller Kone - saalænge til man selv troer det.

Vi har i 3 Nætter havt Tordenveir her - forrige Nat slog Lynilden ned og brændte en Gaard af i Ørslev - og i Nat har det vist ogsaa giort skade, dog har vi endnu intet hørt dertil.

Moder hilser dig - men hvem kan saaledes ønske at være erindret af dig - og hvem behøver mindre at bede dig derom end

din egen Dicte.

Førslewd. 11 August 1798.s. 284