Paludan-Müller, Jens BREV TIL: Paludan, Anna; Müller, Nicoline; Müller, Charlotte Christine; Müller, Inger Marie FRA: Paludan-Müller, Jens (1795-06-08)

KiæresteModer og Søstre!

En fierde Part af Kiobenhavn er afbrændt, men dine Børn og Venner ere i Sikkerhed og have intet mistet. Dette so er Hovedindholdet af mit Brev, sætter jeg først for at beroelige dem - og nu videre.

I Fredags Eftermiddag Kl. 4 opkom paa Gammel Hol en s tbark Ild, som efter ut have fortæret Arsenalet og Admiralitetet stal: Nicolai Kirketaarn i Brand, hvilket i sit Fald igien anstak Byen.

Ildon vr saa stærk at ingen Brandanstalter kunde hiælpe. Den hele Strækning fra Gammel Holm til Vester Port imellem det afbrændte Slot og Vimmelskaftet ligger reent i Asken. Raadhuset brændte, følgelig ogsaaa Waisenhuset. en da vi havde Saa god Tid og kunde see Ulykken saa længe i orveyen, reddede vi det meste af vort Tøy paa nogle smaa Ting nær. Jens Paludan Holger og Jeg flyttede vore Skatoller og Klæd r hen til Oncels i Kannike stræde og derfra blev det tilligemed deres Tøy flytet ud paa en af Blegdammene, hvor det er i Behold.

Oncel som saa Ilden paa redenborg, hvor han var med Kone, Børn og Anne, kom strax (allene) til Byen og flyttede ud paa Blegdammene men maae nu flytte ind igien, da Kannikestrædet er ubeskadiget.

Efter at have reddet vort Tøy (thi Waisenbørnenes Senge og meste Linned brændte) flygtede vi med alle Børnene ud. paa Blaagaard, hvor vi endnu ere, og formodentlig bestandig skulle blive, da her allerede ere skikkede Handværksfolk for at indrette Boelig for os.

Vi have det efter Omstændighederne ret got kuns frygter jeg at her ved denne Leylighed vil blive giort endeel nye Indretninger, som jeg ikke endnu kan sige om vi ville blive tiente med ; saa meget er vist at om Directionen ikke nu, da vi umueligt kunne have Conditioner i Byen, giver os et klækkeligt Tillæg i Gage,aa seer jeg i det mindste for min Part mig nø til at tage min Afsked;s. 54 s. 55thi med 100 Rdl & s ndkomster kan ingen leve herude. en jeg tænker nok vi faae Tillæg.

Stine Kongslev, hvis Huus ogsaa brændte, flygtede med Mad:Precher ud til en Baron Haxthausen i Castellet. Si Kuffert fik hun med sig derud, og Senge Klæderne ere reddede hos roels og Kaspar. Træeværket selv hvorpaa hun laae er brændt. I to Dage var hun saa hos Baronen i Castellet ;men da hun ikke kunde være der længer og Mad: Precher ikke vidste, hvor hun selv kom hen, saa førte jeg hende ud til Stine paa riderichsberg, som tog med , Glæde imod hende og der er hun nu. Siig os nu ,kiære Moder ! naar du skriver hvor du vil, hun skal blive af, om hun skal blive der eller etandet Steds hen. Maaskee Had: Precher om kort Tiid opretter sig Skole igien, som hun haver megen Lyst til; men et er dog uvist;maaske kan hun være hos Stine Rothe i Sommer. Den stakkels Pige befinder sig ret vel, og hun som vi alle ere friske Fæsters flygtede til Charlottenlund. Som sagt jeg veed ingen af vore Bekientere, som har lidt Skade paa Boeskab.

Hele Volden og Marken udenfor Byen er fuld af olk og Tøy. Der bliver opslaget Telter og uddelt Brød, og Regieringen giør alle de Anstalter den kan for at hiælpe. Først i Gaar Aftes fik man Magt med Ilden. Det har altsaa brændt fru redag til Søndag Aften. Jeg faaer nu ikke Tiid at sige dem mere denne Gang, da vi ere saa uophørlig bundne til Børnene;med næste Post haaber jeg at sige dem mere og skal efterhaanden berette dem, eftersom vore Omstændigheder forandrer sig. - Mine Breve addresseres til Troels.

Lever vel og værer forsikkrøt om at vi ere næsten de mindst beklagelige f e brandlidte eller flygtede.

Deres
Jens Müller.

Blaagaardd:8. Juni 1795.