Ingemann, Bernhard Severin BREV TIL: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin FRA: Ingemann, Bernhard Severin (1849-09-12)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 12te Septbr. 1849.

Gamle trofaste Ven!

Siden Sorø Akademi, med Grundvolden til den nye danske Højskole, faldt ned over Hovedet paa mig, har jeg ligget her ligesom lammet under Ruinerne og summet mig paa, om jeg nu ikke var for gammel til at krybe ud af Gruset og om muligt faa lidt fat i Livet igjen paa denne Side den store Haddings-Mur. En Danebroge-Splint fra Eckernførde havde ogsaa ramt mig, — men den glemte jeg næsten over det danske Hurra fra Frederits. I disse Dage har jeg haft megen Glæde af at se og tale med vore tapre Landsoldater paa deres Gang mod Hjemmet. Gjærne havde jeg set dine Sønner, mine to kjække Gudsønner, iblandt dem og hilset dem med Visen, jeg her sender dig til dem. — I Dag har „Danskeren“ bragt mig dine Krønnikerim ¹⁾[G.’s „Danskeren“ f. 8. Septbr. 1849 slutter en Række saakaldte „Krønnikerim“ med et Digt om „Bernhard Ingemann“, der begynder: „Og det var ungen Svegder“.], og jeg kryber nu helt op af de akademiske Ruiner, for at sige dig et hjærteligt Tak for den nye Svegder-Vise og for al den Kjærlighed, du har vederkvæget mig med. I den senere Tid har det undertiden forekommet mig, at jeg intet Fremtidsliv havde at se hen efter i denne Verden, medens jeg ingen levende Udsending har til Livets Fortsættelse i næste Slægt. Om Papir-Børn skal blive til andet end Fidibusser, vil jo komme an paa den Ild og Aande, de komme i Berørelse med. Dog, denne Tid maa have lært os, at Familien, Gud ske Lov, er stor i Danmark af den Rod og Stamme, vi regne os til; og har du ladet mig arve Svegders Liv og Lykke, vil jeg ogsaa vente lykkelige Arvinger, uden Hensyn paa den lige Linie i Slægtskabet.

Har du set, hvor smukt og kjærlig Frederikke Bremer har set det nye Liv i Norden alene fra Lyssiden? Hun vars. 302en fjorten Dage her hos os og satte megen Pris paa den stille Ynde her ved Skov og Sø. Vi talte ofte om dig; hun er dig med Liv og Sjæl hengiven.

Martensens Dogmatik og Rudelbachs Bog om Kirkeforfatningen og Religjonsfriheden synes mig af megen Betydenhed. Sibberns Skrift om Forholdet mellem Sjæl og Legeme vilde jeg ogsaa nok læse; men det gaar noget langsomt.

Du skal vel sagtens være Rigsdagsmand igjen. Nu, da Grunden er lagt, maatte du dog heller beholde din Tid til, hvad du ene raader for og ikke behøver Majoritet til at drive igjennem.

Freden tror du vel lige saa lidt paa som jeg? Hvorledes Danskheden i Slesvig skal kunne bevares og forenes med et selvstændigt Slesvig, er mig en Gaade.

Hjærteligst Hilsen fra os begge her til dig og alle dine

fra din inderlig hengivne Ven
B. S. Ingemann.