Ingemann, B. S. BREV TIL: Grundtvig, N. F. S. FRA: Ingemann, B. S. (1821-07)

Ingemann til Grundtvig.
Store norske Løve. Juli 1821.

Først et ret hjærteligt Tak-for-sidst til dig og din Kone, og saa en venlig Hilsen til eder begge fra os begge her inde (mig og min Kjærest) og fra mange flere, som jeg nok skal komme til. Nu véd jeg da omtrent, kjære Yen, hvordan du og din Kone har det til daglig Brug, med Bugten fra Neapel for Øje, fordansket og forskjønnet med sælandske BøgeBjærge og fri for Vulkaner og vulkanske Mennesker 1). Nu skal jeg tit sidde hos dig blandt Boghylderne paa din stille Studeresal og høre Duen kurre neden under, til det banker i Loftet, og vi gaa ned til den (vel lille) Familie, som jo dog, om Gud vil, kan blive større ad Aare. Nu Fred og Velsignelse i det nye Hus — Tilfredshed og Glæde med Menigheden og Lykke til al god Gjerning!

Jeg sidder nu som sædvanlig i min gamle Løve 2) og traf Gud ske Lov alting vel hjemme. Povline Schmidt 3) har jeg bragt en Hilsen fra Familien; de ere alle friske der i Huset. Men for noget siden havde Povline den Forskrækkelse i Dyrehaven at tabe en af sine Drenge i Folkevrimlen; han fandtes dog snart igjen og er ikke løbet bort siden.s. 2Treschow 1) skal jeg hilse saa meget fra; hans Kone har haft Slimfeber, men er nu i god Bedring.

1

Ussing har atter begyndt Krig med Professorerne (det er denne Gang et Program af Thorlacius, som maa holde for); jeg har ikke læst Pjecen 2), den er sagtens uforskammet nok; men jeg tror dog ikke, man vil relegere ham derfor. Maaske indser man dog nu det urigtige i det Slags Forsvar med Avtoriteter.

Jeg véd ellers intet Nyt, uden at man har afskediget en stor Del af Teatrets Personale; men det interesserer ikke dig og herefterdags heller ikke mig; thi jeg har nu i Sinde ganske at trække mig tilbage fra det Væsen.

Med Sorø — siger man nu — skal der intet begynde, førend til Foraaret, saa jeg kommer nok til at blive her i Vinter paa min Pebersvendefod.

Stenersen 3) har været hos mig; han er nu rejst fra Byen igjen og bad mig hilse dig, naar jeg skrev.

I Dag skal Brevet jo paa Posthuset Kl. 4; du maa derfor nøjes med dette Hjaskebrev denne Gang. Hils din Moder, Stamperne og — forstaar sig — din Kone, samt din Broder, hvis han endnu er hos dig!

Gud velsigne dig! Lev vel!

Din Ven
B. S. Ingemann.