Ingemann, Bernhard Severin BREV TIL: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin FRA: Ingemann, Bernhard Severin (1836-08-29)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø, d. 29de Avgust 1836.

Det var ikke blot en Fornøjelse, det var en virkelig Glæde, du og dine med Stampes gjorde baade min Kone og mig. Venligst Hilsen og Tak fra os begge! Undskyld, hvad du manglede i „det grønne Gudhjem“, hvor man skilte Mand fra Kone og Fader fra Børn en hel Nat, og hvor man havde lige saa meget Regnvejr som Solskin til de kjære Gjæster! Vor Sommer er kold og i dobbelt Betydning i Sor; det Ord, du lod falde om, selv maaske en Gang at raade Bod paa den Sommerkulde, der baade hos os og vor Ungdom er misligst, har jeg skrevet bag Øret blandt audre smukke Forventninger om Livet i Sorø.

At det vilde interessere dig at kjende Hauch, var jeg vis paa; han har længe ønsket en Lejlighed til at træde dig nærmere i det ydre Liv, ligesom den Retning, hans Aand har taget, for længe siden har draget ham over i den aandelige Sfære, hvor enhver ædel og dygtig dansk Natur maa mødes med dig i Kjærlighed. I Grundideerne for Livet og dets Virksomhed maa han, som jeg, saare let kunne enes med dig, om end Modifikatjonerne ere mangfoldige, hvormed vore forskjellige Individualitoter vil fordre dem anvendte og udførte i det enkelte.

Man nævner nu Madvig som vor tilkommende Direktor; i saa Fald skulde vel Henrichsen indtage hans Plads ved Universitetet, og Madvig her overtage den latinske Filologi. I dette Tilfælde vil alt vel omtrent blive ved det gamle eller endog mere latinsk med det latinske Hoved. Dog, Madvig er for ung til at være stivnet i de gamle Former, og han skal besidde lige saa megen Liberalitet som Dygtighed og Lærdom. Schouw vil nu næppe kunne undværes paa Stændernes Præsidentstol, og med halve Aars Fraværelser vilde han intet her kunne udrette.

s. 181Hvad min egen Virksomhed angaar, da er den nær ved at gaa i Staa. Min Margretes forfejlede Virkning paa dig var en slem Streg i min Regning. Jeg vil haabe, dit danske Øje denne Gang har set fejl, eller at du kun har læst Bogen i en uheldig Stund uden behørig Stemning. Til en fortsat Billedrække af Hovedkarakterer og Hovedscener i det danske Folkeliv fra Kristjan d. 1ste til det 18de Aarhundrede oppebier jeg den rette Stemning og Iver, hvortil Følelsen af egen Kraft og levende Reciprocitet med Samtiden ere næsten lige nødvendige Betingelser. En dansk Litteraturhistorie har jeg ogsaa tænkt paa, og maaske gjør jeg Alvor deraf til Vinter.

Jeg længes efter det næste Hæfte af din Historie. Din universalhistoriske Aand er det uden Tvivl, der, næst den, hvoraf al god Aand og Kraft i Timeligheden udspringer, vedligeholder dig saa haabrig og livsfrisk paa dine halvgamle Dage.

Kjærligst Hilsen fra min Lucie og mig til dig og din kjære Lise saa vel som Børnene fra din Ven

B. S. Ingemann.