Ingemann, Bernhard Severin BREV TIL: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin FRA: Ingemann, Bernhard Severin (1839-05)

Ingemann til Grundtvig.
[Maj 1839.]

Kjære Grundtvig!

Venligst Tak for sidst til dig og dine! Jeg haaber, du har skaffet mig Pardon hos Landsmandinderne i dit Hus, fordi jeg sidste Aften ikke kom videre med mit Afskedsbesøg end tils. 225Børsen og mellem 11 og 12. Denne Gang saas vi dog ordentlig og fik talt en Del sammen. Af en saadan Kjøbenhavnsrejse kan jeg have godt et helt Aar. Visen, du bad mig tænke paa, har jeg virkelig ogsaa tænkt paa og begyndt paa, men derved blev det. En bedre Sang, end den, jeg over samme Æmne skrev ved Stænderforsamlingens Aabning, og som her godt kunde bruges, vilde slet ikke falde mig i Pennen; og at levere en mindre god Sang, blot for at levere en ny, kan jeg ikke bekvemme mig til, helst da jeg, som du véd, ikke kan udstaa den Modesyge, der vil have nye Viser ligesom nye Kager til hvert Gilde, og hvert Aar vil have den samme Idé omstøbt i en ny Form, uden Hensyn paa, om den er bedre eller slettere.

Jeg haaber nu snart at faa Vished om din Ansættelse ved Vartov, som man ogsaa her omtaler som temmelig vis. Mynster skal hverken have stemmet for eller imod det.

Lad mig vide, hvorledes det gaar med det nye Selskab for det folkelige Livs Udbredelse (eller hvad det har kaldt sig) ¹⁾[„Danske Samfund“.]. Din lille livlige Tale og Rørdams Sang glædede mig ret hin Aften, men om Selskabet selv kunde jeg som fremmed Gjæst ingen ret Forestilling danne mig; paa dig og de 3—4 Formænd nær, saa’ og hørte og kjendte jeg ingen.

Jeg fortalte dig nok, hvor mislig det ser ud med min paatænkte Udgave af mine samlede Skrifter. Jeg slipper nu maaske for et Arbejde, jeg ingen stor Lyst har til, og for saa vidt har jeg intet derimod; men det bidrager intet til at oplive mit Haab om en vedvarende og livlig Virksomhed for Fremtiden. Dog, derfor vil jeg rolig lade Vor-Herre og Folkeaanden raade, medens jeg fremdeles gjør, hvad jeg kan, for ikke at leve forgjæves,

Med al Respekt for dit mundtlige Ord, kan det kun lidt hjælpe mig i 10 Miles Frastand, og alle de andre, der ikke høre det, lige saa lidt. Af den Grund kunde du gjærnes. 226tænke paa at lade noget prente af, hvad du fortæller til Prinsessen og nogle Godtfolk i Kjøbenhavn ¹⁾[Historiske Foredrag, holdte paa Amalienborg for daværende Prinsesse Karoline Amalie.]. Hvad jeg selv her kan udrette med det mundtlige Ord for en 10—12 Studenterøren, kan jeg des værre ikke vente mig meget af. Da jeg desuden ikkø er skaaren saa godt for Tungebaand, som jeg vel kunde ønsko, har jeg en vægtig personlig Grund til min Partiskhed for det skrevne Ord. Lad mig ogsaa derfor snart se Brev fra dig!

15*

Indlagte Pakke Noder til Rørdam vil jeg bede dig levere ham fra min Kone, naar du ser ham. „Vinterfuglen“ maa han beholde, det øvrige bedes tilbagesendt ved Lejlighed.

Din Ven
Ingemann.