Grundtvig, Nikolai Frederik Severin BREV TIL: Ingemann, Bernhard Severin FRA: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin (1839-08-03)

Grundtvig til Ingemann.
Kristjanshavn. 3dje Avg. 1839.

Kjære Ingemann!

Det var i Dag otte Dage, din alt for gode Kone stod op til Kl. 5 for min Galoperings Skyld; og det første, jeg da maa bede dig om, er at takke hende ret hjærtelig, ikke blot derfor, men for al den Omhu, hun havde for mig i min slukørede Forfatning. Rejsen her ind gik for Resten ganske rask og i Hverdagsstil fornøjelig; men jeg duede ikke for en Pibe Tobak: Maven var rebelsk, og havde jeg ikke saa tit erfaret, at naar man blot kan slæbe sig til Kirke, kan man ogsaa til Nød forrette sit Embede, var jeg bleven liggende for Anker om Søndagen; men nu maatte jeg til Lykke herop, thi dermed var dot omtrent overstaaet, saa jeg slap naadigs. 229den Gang, men lovede dog ved mig selv, aldrig mere at lade mig saaledes bortføre, endikke til Sor.

Det er mig naturligvis kun som en Drøm, at jeg netop havde faaet min Pibe tændt og var kommen til Sæde, for at tale om mange Haande Ting med dig, da det brød løs paa ny, og Hurlumhejen førte os frem og tilbage over Søen, uden at vi en Gang ret saa’, om vi kjørte eller sejlede; og saadanne Drømme er i Grunden lidt kjedsommelige; men paa den anden Side kunde det jo dog more os at se fraværende Venner og bekjendte spasere os forbi livagtig som de staa og gaa i denne Verden, more os, naar det gaar til uden Fandens Kunster; og her gik det vel lidt forvirret, men dog naturlig til, hvorfor jeg ogsaa beder dig hilse Hauch, Waage, Hagen o. s. v., som om jeg virkelig havde talt med dem og de med mig.

Tak for mit tredje Øje! det kom flyvende her ind, just som jeg sad og betænkte mig paa, hvor jeg skulde faa mig et Surrogat; thi da jeg tydelig kunde huske, det laa hos dig, opgav jeg ingenlunde det, som jeg opgav min Stok, der blev staaende i Nysø-Vognen. Glarøjet synes ret at være mig tro; thi jeg glemte det ogsaa 1830 i Exeter, men det kom flyvende efter mig til London.

Nyt véd jeg intet af, thi selv har jeg, saa vidt muligt, ingen Ting bestilt, siden jeg kom ind, og alle de, jeg plejer at tale med om Stats- og lærde Sager, er endnu paa Farten alle vide Vegne; men jeg formoder, vi spørger snart Nyt baade i Sor og paa Kristjanshavn; thi Tyrken vil sikkert ende med at sætte Kristenheden i Brand ved sin Baare som ved sin Vugge; og da den Fred, man har, er falsk, skal jeg ikke sørge over det, naar Vor-Herre blot vil lade os slippe taalelig om ikke fra. saa dog igjennem det.

Nu, lev vel! for det nytter dog ikke, jeg maler Papiret fuldt, naar jeg intet har at melde. Venligst Hilsen fra Søstrene og

din
N. F. S. Grundtvig.