Wied, Gustav Et par Handsker eller Damen fra Landet

ET PAR HANDSKER
eller
DAMEN FRA LANDET
En lille Komedie
i flere Akter.
Skrevet 1901,
først offentliggjort 1951

334

Manuskriptet til Et Par Handsker blev fundet af Eddie Salicath og offentliggjort første Gang i »Social-Demokraten« 7. Jan. 1951. Den lille Ting er ikke alene morsom, men interessant, fordi Wied her benytter sin dramatiske Skriveform til at meddele sig til sin gode Bekendt, Fru Dagmar Lemming paa Skovbogaard, tidligere gift med senere Statsminister Niels Neergaard. Det er i Virkeligheden et Privatbrev i dramatisk Form. De agerende er dels Wied selv, dels Manufakturhandler Ostermann, der dengang hørte til Roskildes kendte Forretningsmænd. Den i Teksten omtalte »Ham selv« er Domkirkens Organist Waage Matthison-Hansen, der ogsaa gav Spilleundervisning for profane.

335

ET PAR HANDSKER eller DAMEN FRA LANDET. En lille Komedie i flere Akter.

AGERENDE

  • Manufakturhandler Ostermann
  • Forfatter Wied

FØRSTE AKT.

Handlingen foregaar paa Roskilde Skomagergade Søndagen den 6te Jan. 1901. Forfatter Wied kommer gaaende østfra i Pels og dybe Tanker.

Manufakturhandler Ostermann fra vest, kun i Pels. - Slaar ud imod Forfatteren.

Goddag! Glædelig Nytaar! Undskyld, jeg standser Dem!

FORF.

Beér, beér! - Glædelig Nytaar!

OSTERMANN.

Tillad mig, var der igaar en Dame fra Landet ude hos Dem?

FORF.

En Dame - fra Landet - ? Næ-æ ...

OSTERMANN.

Ikke?

FORF.

Næ-æ ...

OSTERMANN.

Man si'er, De kender hende ... Og saa troede jeg, at hun havde været nede hos Dem ...

FORF.

Næ-æ ... Hvad skulde det være for en Dame?

OSTERMANN.

Det var en Dame fra Landet ... Hun var inde hos mig og købe et Par Handsker.

FORF.

Saa-aa? Hvad for et Land, var hun fra?

OSTERMANN.

Ja, det er her fra Omegnen ... En nydelig Dame!

FORF.
(der gaar et Lys op for ham).

Aa-aah! Er det fra Viby?

OSTERMANN.

Ja, det er det vist ... Fra en Gaard ...

FORF.

Skovbogaard?

336
OSTERMANN.

Ja, ja! saadan hedder den! - Hun købte et Par Handsker; og saa har hun tabt dem.

FORF.

Saa-aa? Har hun tabt dem? Hvor?

OSTERMANN.

Paa Vejen til Dem.

FORF.
(indtrængende).

Kære Herre, hun har ikke været hos mig! Jeg beklager det meget; men hun har ikke været der!

OSTERMANN.

Hun skal komme til Byen en Gang om Ugen og spille med »Ham selv« ...

FORF.

Ganske rigtig! Og skønt vi, »Ham selv« og jeg, boer temmelig nær ved hinanden, har hun dog ikke været hos mig i Maaneder.

OSTERMANN.

Ikke ... ? Men hun har tabt et Par Handsker.

FORF.

Ja, det siger De ...

OSTERMANN.

Og hvis De skulde se hende ...

FORF.

Jeg ser hende ikke ... ! Jeg ser hende aldrig!

OSTERMANN.

Jamen hvis De alligevel skulde se hende, er De nok saa god at sige, at en Mand har fundet dem.

FORF.

Jeg ser hende ikke! Hun vil ikke besøge os!

OSTERMANN
(kører paa).

Han fandt dem i Karenolsdatter-stræde ... og saa tænkte jeg, at det var paa Vejen ned til Dem.

FORF.

»Ham selv« boer jo ogsaa der ned ad.

OSTERMANN.

Ja, saa har det maaske været paa Vejen til »Ham selv«. - Men hvis De alligevel vil være saa god ...

FORF.
(tager Ostermann i en Knap).

Jeg siger Dem jo, Menneske, at vi ser hende aldrig!

OSTERMANN
(trækker sig lidt tilbage).

Ikke ... ?

FORF.

Nej! - Jeg vilde ha' været ud til Skovbogaard i Julen for at ønske glædelig Fest. Men jeg blev syg og har ligget mange Dage i Sengen.

OSTERMANN.

Det gør mig ondt!

FORF.

Og vi skulde ha' haft en lille Middag, hvortil hun 337 og hendes Mand skulde have haft en Indbydelse. Men den er bleven udsat paa Grund af min Sygdom.

OSTERMANN.

Det gør mig meget ondt!

FORF.

Ja, De skulde nu ikke ha' været med!

OSTERMANN.

Nej ... næ, det skulde jeg vel ikke ...

FORF.

Nej! - Men næste Gang, Damen kommer ind i Deres Butik, vil De saa sige til hende, at vi er meget bedrøvede over, at vi ikke har set hende en eller anden Tirsdag!

OSTERMANN.

Tirsdag ... ?

FORF.
(irritabel).

Ja! Men det forstaar De ikke!

OSTERMANN.

Nej ... æ ...

FORF.

Nej! Tirsdagen er den eneste Dag, dannede Folk ser Fremmede hos sig!

OSTERMANN
(interesseret).

Saa-aa ... ?

FORF.

Ja! - Saa siger De det altsaa til Damen fra Landet!

OSTERMANN.

Ja saa gærne! - Tør jeg spørge, kender De hendes Navn?

FORF.

Om jeg kender ... ? Er De gal!

OSTERMANN.

Tør jeg spørge, hvad ... hvem ... ?

FORF.

Véd De ikke, hvem det er?

OSTERMANN.

Nej ikke ganske.

FORF.

Det er jo Grevinde Schulin, Mand! født Brocken-huus Schack!

OSTERMANN
(synker ligefrem i Knæ).

A-a-ah . . . !

FORF.
(vrængende, ligeledes).

Ja-a-a . . . !

Pause

OSTERMANN
(forlegen).

Undskyld, Hr. Forfatter, at jeg har standset Dem ... Jeg beér meget undskylde ... Men-æ . . . men, saa tror jeg nok, at jeg ... jeg kan jeg skal selv ha' den Ære, at underrette Grevinden om ... om Fundet.

FORF.

Fundet ... ? Hva for et Fund?

338
OSTERMANN.

Ja ... Handskerne ...

FORF.

Naa-aa, naa! - Ja gør De det!

OSTERMANN.

Ja, saa Farvel, Hr. Forfatter! - Glædeligt Nytaar!

FORF.

Tak i lige Maade!

Man skilles.

Tæppe

ANDEN AKT.

Handlingen foregaar enten paa Skovbogaard eller hos Gustav Wied.

6 Jan 1901.