FRØKEN MATHILDE
(1900)
268269
AGERENDE
- Frøken Mathilde.
- Georg Birketrod, Brødre.
- Benjamin Birketrod, Brødre.
- Find Birketrod, Brødre.
- Madam Laurvik, Frøken Mathildes Moder.
FØRSTE AFDELING
Dagligstue i Georgs treværelses Ungkarlelejlighed. Aften. Lamper med Skærme. Magelige Møbler, Staalstik og Fotografier paa Væggene. Bøger. Statuetter. Cuivrepoli. Gardiner og Portierer. Overmaade hyggeligt. -
Det er Georgs Fødselsdag (38 Aar). Brødrene har i Dagens Anledning spist til Middag ude hos deres Forældre, et gammelt, agtværdigt Ægtepar, der lever i en lille Villa paa Frederiksberg af de Penge, Fader Birkerod har sparet sammen som Isenkræmmer i den Stad Rudkøbing. - Klokken er 11½. Og nu fejres der hos Georg en liden Efterpicnic med Vin, Sydfrugter, Kager, Frk. Mathilde og Mdm. Laurvik.
Selskabet har kun været samlet en ti Minutters Tid, saa Tonen er endnu noget ceremoniel. -
- ✂
- GEORG
- (en lille, rundmavet, glad, god og skaldet Mand med Fuldskæg, bringer Vin, o. s. v. ind fra Køkkenet. Han er Grosserer i Kul og Hørkram. Ugift, som sagt, og Ven med Frk. Mathilde).
- ✂
- BENJAMIN
-
(45 Aar, cand. polyt., Fuldmægtig paa et Livsassurancekontor. Ligner Broderen, men har (ganske uforskyldt)
bevaret sin Haarvækst. Han er ligeledes Ungkarl og kvindekær; men verdenserfaren).
- ✂
- FIND
- (cand. phil., 28 Aar, Digter og Medarbejder af Tidsskriftet "Hellebarden". - Lille, lyshaaret, bleg, genial, faamælende indtil Døvstumhed, samt empirefriseret *dolgoeO*: frembørstet Tindingetagskæg og Pandeproptrækker. Alvor, Tungsind og Menneskeforagt bor i hans Øjne. Hans Flipper er stive som Kristtornens Blade og høje som Muren om et Forbedringshus. Dertil bærer han sort Atlaskes Halsbind og spidse manicurede Negle. Og hvis han havde moralsk Mod nok, vilde han utvivlsomt anlægge Monocle).
- ✂
- MATHILDE
- (høj, velskabt, askeblond, med stor, svulmende Mund og brune spillende Øjne. Hun er "Frøken" i et Broderimagasin og har i over to Aar været Veninde med Georg; hvilket eklatant synes at modbevise det udskregne Dogme om Kvindens Ubestandighed. Hun er accepteret af Brødrene og Dus med dem. Hendes Døbeattest er bortkommen. Men vi gætter paa ikke saa lidt op i Trediverne).
- ✂
- Mdm. LAURVIK
- (foruden at være Mathildes Moder tillige Antikvitetshandlerske med Bopæl og Forretningslokale i den Ende af Kompagnistræde, som er lige ved at gaa over i Farvergade. - Hun paastaar, at hendes Mand "døde i Krigen". Men ingen aner, paa hvilket Tidspunkt eller mellem hvilke 270 Magter denne triste Bataille fandt Sted. Og er man nyfigen desangaaende, henflyder hun i Taarer og taler om at følge ham. Hvorfor man naturligvis øjeblikkelig skifter Emne. - Ellers er hun det rareste og fornøjeligste Væsen af Verden og dertil særdeles fordomsfri - Hun er indviet i sin Datters Venskabsforhold, favoriserer det efter Evne og haaber paa den lykkeligste Udgang. - Af Exteriør er hun middelhøj, graahaaret, kødfuld, mellem 50-60 og har ikke ganske rene Negle. - Men hun dufter af talrige Parfumer, og hendes Robe er af olivenfarvet Atlask med Kniplinger. Dertil bærer hun crêmefarvet Hovedsæt med Margariter; samt paa Gorge, Fingre og Arme en stor Del forarbejdet Guld med talrige ædle Stene. Georg inviterer hende undertiden hjem til sig, fordi hun er Mathildes Moder, Benjamin gouterer hende, fordi han finder hende grinagtig. Og Find endelig taaler hende qua Digter; skønt hans Aare selvfølgelig gaar i en ganske anden Retning).
Selskabet er som sagt nylig samlet; og Tonen som Følge deraf endnu noget afmaalt.
Find og Mathilde sidder i hver sit Hjørne af Sofaen. Mdm. Laurvik og Benjamin i bløde Lænestole. Medens Georg gaar ud og ind hentende Fetalje.
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(til Benjamin i en Tone som en følsom Markise paa Lemvig Teater).
Det maa være øndigt, Hr. Fuldmægtig, saadan a' ha' begge siner Forældre i Live.
- ✂
- BENJAMIN.
-
Ja, det er rart.
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
Hvor gammel tør jeg spø're er Deres Hr. Fa-der?
- ✂
- BENJAMIN.
-
72.
- ✂
- MATHILDE
-
(ogsaa særdeles dannet).
Og det er saadan en nydelig gammel Mand! Georg har vist mig ham.
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(rørt med Hovedet paa Siden).
Ork ja! ... Min faldt jo i sin Ungdoms Blomst ...!
- ✂
- BENJAMIN
-
(lægger en Haand paa hendes Olivenknæ).
Lad os ikke tale om det, Fru Laurvik!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(visker en Taare af).
Nej ... Og han befinder sig immer rask?
- ✂
- BENJAMIN.
-
Hvem ...?
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
Deres Hr. Fa-der?
- ✂
- BENJAMIN.
-
Jo Tak! ... Lidt er der jo altid hos gamle Folk.
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
Ork ja, det har Di saamænd Ret i, Hr. Fuldmægtig! ... En sæl mærker jo osse Aarene, naar man har sat og roft en hel Dag ved en Auktion!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Aa-aa, De er jo en ung Kone endnu!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(dasker smigret ud efter ham).
Nu skamskænder Di mig, Hr. Fuldmægtig! ... Og Deres Fru Moder er osse rask?
- ✂
- BENJAMIN
-
(lidt træt af denne Salontone).
Jo-o, storartet!
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
Hva' fik Di til Gebursdagsmiddag?
- ✂
- BENJAMIN.
-
Hva'?
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
Har Di ikke spist til Middag hos Deres Forældre?
- ✂
- BENJAMIN.
-
Jo-o!
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
Hva' fik Di?
- ✂
- MATHILDE.
-
Du hænger Dig nu altid i Maden, Mo'r!
- ✂
- BENJAMIN
-
(uden Tøven).
Vi fik indbagt Hare.
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
Gu-i! ... Jamen det er jo ikke i Haretiden !
- ✂
- BENJAMIN.
-
Det var fransk Hare.
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(betaget).
Un-nææ!
- ✂
- MATHILDE
-
(truer med en Finger).
Benjamin!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(godmodig).
Spøjer han med mig? (Dasker efter ham.) Ork ja, di unge Mennesker!
- ✂
- GEORG
-
(ind med de sidste Flasker).
Saa! (Sætter Glas rundt.) Hvad vil De ha', Fru Laurvik?
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(glad og skælmsk).
Skampagne, Hr. Grosserer!
- ✂
- MATHILDE
-
(der ogsaa længe har været ked af den stive Hoftone, slaar befriet en saa høj Latter op, at Digteren farer nervøst sammen og stikker sin Hals paa sine Flipper).
Mo'r er god, hva' !
- ✂
- FIND
-
(gnikker Halsen i Lave).
Du er saa renaissanceagtig, Mathilde !
- ✂
- MATHILDE.
-
Hva' er jeg?
- ✂
- FIND
- (dukker paa ny ned i sin Sjæls Dyb og svarer ikke).
- ✂
- MATHILDE
-
(slaar Armen om ham og trykker ham ind til sig).
Lille Dengsebasse!
- ✂
- FIND
-
(skyder hende fra sig med et hypnotisk Blik og mumler kun Ordet)
Kvinde!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Du ødsler dine Gaver paa en uværdig, Mathilde! Kom hellere hen til mig!
- ✂
- MATHILDE
-
(der nu begynder at føle sig hjemme).
Det ku' Du li'!
- ✂
- GEORG
-
(har skænket Madeira rundt).
Hvem vil holde Festtalen?
- ✂
- MATHILDE.
-
Det vil Mo'r!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(dasker efter hende, Mdm. Laurvik dasker altid, naar hun er i sit es).
Er Du fra 'et a', Tøs!
- ✂
- BENJAMIN
-
(som nu er paa Højde med Situationen).
Jovel skal hun tale! (Til Mathilde.) Hvad hedder Damen til Fornavn?
- ✂
- MATHILDE
-
(med Pathos).
Rosalinde!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Fortræffeligt! (Banker paa Glasset.) Vor Veninde Rosalinde har Ordet!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(dasker).
Di ka' gaa hjem og ligge Dem, ka' Di?
- ✂
- BENJAMIN
-
(rejser sig beredvilligt).
Ja, hvis De gaar med?
- ✂
- Mdm. LAURVIK Og MATHILDE
- (faar Krampeanfald af Latter).
- ✂
- MATHILDE.
-
Nu begynder her at blive morsomt!
- ✂
- FIND
-
(klipper pludselig med Øjnene og gnikker Halsen i Lave).
Vil I høre, hvad jeg drømte i Nat?
- ✂
- BENJAMIN og MATHILDE.
-
Næ-æ! ... Jo-o!
- ✂
- FIND
-
(uden at ænse deres ærede Tilkendegivelser).
Jeg laa i en Have. Rundt om mig duftede de særeste Blomster. Det var Nat. Jeg var hed af Længsel ...
- ✂
- MATHILDE
-
(stryger ham over højre Tagskæg).
Herre Gud, dit Skind!
- ✂
- FIND
-
(fortsættende).
Da faldt der en Blomst paa mit Bryst. Dens Blade var blodigt-blaa som sygt Kød; og den brændte som Ild. Jeg greb den for at slænge den fra mig, skælvende af Attraa ... Da aabnede Blomsten sig, og frem af dens Bæger, der voksede og voksede og blev som et uhyre gabende Svælg, en bundløs Afgrund, gled en Strøm af hvide Kvinder, en Flod af Kvinder, et Hav af Kvinder, bølgende, nøgne, varme ... Og jeg forgik i Vellyst!
Pause.
- ✂
- FIND
- (trækker sig atter tilbage i sig selv).
- ✂
- MATHILDE
- (sidder med vidtaabne Øjne og stirrer hen paa ham).
- ✂
- GEORG
-
(stryger sig uvilkaarlig over Panden og siger).
Puh-ha !
- ✂
- BENJAMIN.
-
Drengen maa aarelades!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(naivt).
Ja, det var da no'et grusomt Tøjeri!
- ✂
- MATHILDE.
-
Det forstaar I Jer ikke paa! (Knipser med Fingrene som for at blive sig selv igen.) Men det var den Tale, Mo'r!
- ✂
- GEORG.
-
Ja, Fru Laurvik, Festtalen!
- ✂
- MATHILDE.
-
Naa!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(besluttet).
Ja, blæse mæ'et! Jeg kan sgu godt.
- ✂
- GEORG.
-
Det kan jeg lide!
- ✂
- BENJAMIN.
-
De maa rejse Dem, Rosalinde!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(rejser sig. Margariterne nikker).
Ja, saa vil jeg bare si'e, at jeg sætter en stor Ære paa at komme her i dette Hus hos disse kære, unge Mennesker. Og at Di, Hr. Grossere, som lige kommer ude fra Deres elskede, gamle Forældre paa Frederiksberg ...
- ✂
- MATHILDE.
-
Ikke rørstrømsk, Mo'r! (til Benjamin:) Hun kan tale!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Ja, det hører jeg!
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
... at Di nu gør saaden et smukt lille Gilde for vos andre, se det takker jeg Dem for, fordi jeg personlig er med! ... og Di har været god mod min Mathilde, og det takker jeg Dem osse for, for Pigebørn kan saa let falde i Skarnshænder. Og hun holder osse meget a' Dem og er en trofast Pige, det tør jeg som hinners Mo'r svare Dem for, for hun er en rigtig god Pige ...
- ✂
- MATHILDE
-
(advarende).
Ikke rørstrømsk, Mo'r!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(dasker).
... Og derfor vil jeg bede Selskabet drikke et Glas for Dem paa Deres Gebursdag! - Skaal for Deres Gebursdag, Hr. Grossere! Og hvis De vil hilse Deres Forældre!
- ✂
- GEORG
-
(klinker).
Tak, Fru Laurvik! Det skal jeg. Det var en brillant Tale!
- ✂
- MATHILDE
-
(farer rørt hen og kysser ham).
Skaal, gamle Hørkræmmer !
- ✂
- BENJAMIN.
-
Skal jeg ikke ha' et?
- ✂
- MATHILDE.
-
Jo-o! (Kysser ham.) Og Find! (Kysser ogsaa ham.)
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(undskyldende).
Herre Gud, det bli'er jo i Familien!
- ✂
- GEORG
- (byder Appelsiner og Kager).
- ✂
- MATHILDE.
-
Har Du ikke en Cigaret!
- ✂
- GEORG.
-
Jo, her! (Til Mdm. Laurvik:) Ja, De skal vel ha' en Cigar?
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(bly bag sine udspilede Fingre).
Ja, én Lidenskab skal man jo ha', Hr. Birkerod! (Tager en Cigar og tænder.)
Der drikkes nu Vin, spises Kager, skrælles Appelsiner og knækkes Krakmandler.
- ✂
- BENJAMIN
-
(med Mathilde paa Skødet).
Hvordan gaar det med Principalens Hjerte, lille Tilde?
- ✂
- MATHILDE
-
(blæser Cigaretrøg fra sig).
Puh-h! Det gamle Fjols!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(til Georg).
Ja, tænk! nu har han g'ort hinner et Ægteskabstilbud.
- ✂
- GEORG.
-
Naa! ... Du skulde sku ta' ham, Mathilde!
- ✂
- MATHILDE.
-
Na-j, gamle! (Hen og sætter sig paa Skødet af Georg. - Slaar pludselig en Haand ned i Bordet foran sig.) Nej, nu skal I høre, hvad Mo'r fortalte i Morges! (Til Mdm. Laurvik:) Det er det om Fejlberg! ... Du skal ogsaa høre efter Find.
- ✂
- FIND
- (giver intet Livstegn).
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(rød og glad af flere Glas Madeira. Dasker ud efter Datteren).
Vist ikke nej, Mathilde! Di griner bare a' en gammel Kone!
- ✂
- GEORG.
-
Fejlberg? Hvem er det?
- ✂
- MATHILDE.
-
Det er ham, Skuespilleren, Du véd, der døde ... Mo'r elskede ham! Han staar i Trikot hjemme paa hendes Kommode!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Op med Historien, Rosalinde!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(afgjort).
Ikke for alt det! I griner bare!
- ✂
- MATHILDE.
-
Ja, saa vil jeg ...
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(truer).
Du ka' vove paa det!
- ✂
- MATHILDE.
-
Hun var rent væk i ham! Hun sendte ham Blomster ... og et Mahogni Skrivebord, og Laurbærkranse, og Hummer ... hun ha'de hørt, at han holdt saa meget a' Hummer ...
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(himmelfornøjet).
Du skulde skamme Dig, Tøs, a' snakke saaden om din egen kødelige Mo'r!
- ✂
- BENJAMIN
-
(med en Finger hen mod Damens Barm).
Dikkedik !
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(dasker).
Aa, gaa væk!
- ✂
- MATHILDE.
-
Og hun laa og talte i Søvne om ham, naar hun sov til Middag!
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
Har jeg dog kendt Mage! (Vil op at tugte Datteren.)
- ✂
- BENJAMIN
-
(trykker hende til Sæde igen).
Rolig, rolig!
- ✂
- MATHILDE.
-
Hun saa' ham femten Gange i "Ridder Theobalds Brudefærd" !
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(pludselig greben af Minderne).
Ja, for han var jo et dejligt Menneske ... Sikken Krop! og sikken en Organ! Jeg græd s'mænd mine modige Taare ...
- ✂
- BENJAMIN
-
(dybt).
De var forelsket i ham, Fru Laurvik!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(nikker).
Det var jeg! Det skammer jeg mig ikke for!
- ✂
- MATHILDE.
-
Hun tudede som en Vandvogn, den Dag han døde.
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
Det g'orde jeg! (Om mod Find:) Di forstaar mig, Hr. Digter, hva'? for Di er osse Kunstner ...
- ✂
- FIND
-
(vender langsomt Hovedet og ser tungt paa hende).
Hvorom drejer Talen sig?
- ✂
- BENJAMIN.
-
Tal ikke til ham, Fru Laurvik; hans Pegasus lakserer!
- ✂
- MATHILDE
-
(slaar Benjamin over Fingrene).
Fy! -- Lad os saa faa det om Graven, Mo'r!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(genert).
Ja, se jeg gik natyrligvis ud med en Krans til Fejlberg ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Forstaar sig!
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
... Men jeg vidste junte, hvor di ha'de lagt ham, begrundet paa, at jeg var til Auktion den Dag, han blev begravet ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Og det kalder De Kærlighed!
- ✂
- Mdm. LAURVIK.
-
En maa jo da passe sin Forretning, véd jeg! ... Men saa fik jeg en Graver til at vise mig Stedet. Og saa placerede jeg Kransen ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Og tudede ...
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(dasker efter ham. Genert).
Natyrlig! ... Og naar det var godt Vejr om Søndagen, saa valsede jeg jo engang imellem derud med en Blomst, eller hva' der nu kunde være i Potterne ...
- ✂
- BENJAMIN
-
(med sit Glas).
Skaal, Lindemor! ... De er sød!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(klinker og drikker).
Skaal, Hr. Fuldmægtig! ... Men se saa ...
- ✂
- MATHILDE
-
(der stadig sidder paa Skødet af Georg og gantes med ham).
Hør nu! Nu kommer det!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(genert).
Ja, nu kommer det ... Men se saa i Søndags ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Naa, De bli'er ved med at bekranse ham! Saa har det sgu været Kærlighed alligevel!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(komisk fortvivlet).
Jamen, det er jo det forfærdelige, Hr. Fuldmægtig ... Det var jo slet ikke ham ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Er han ikke død?
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(stødt).
Gu' er han da død, jo! ... Men det var jo en gal Grav, lille Menneske! Fejlberg ligger et helt andet Steds ...
- ✂
- MATHILDE
-
(spjætter henrykt med Benene).
Er det ikke storartet, hva'! Der havde den gamle gaaet og vandet Agurker i to Aar! ... Og véd I, hva' der laa i Graven?
- ✂
- GEORG.
-
Nej!?
- ✂
- BENJAMIN.
-
Hva' laa der?
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(lader begge Armene falde mat ned langs Siderne, bøjer Hovedet mod Brystet og smiler gennem Taarer).
Der laa . . .
- ✂
- BENJAMIN.
-
Naa!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
.... der laa et Bybud, HR. Fuldmægtig!
ANDEN AFDELING
Samme Lokale et Par Timer senere.
Stemningen er steget betydelig. Stole og Borde er ryddet til Side, saaledes at der er en aaben Plads paa Gulvet foran Døren ind til Spisestuen. Appelsiner, Kager og Knas er forsvundet. Og mange Flasker tømte. -
Man har danset. Digteren har ladet sig overtale til at dreje paa en liden Spilledaase, og man har danset. Nu har man opgivet det og driver anden Idræt. -
Mdm. Laurvik og Find sidder Side om Side i Sofaen. Madammen gløder som en Midnatssol, og den olivenfarvede staar spændt og revnefærdig over hendes bølgende Barm. Hun tørrer ustandseligt sit Aasyn; og en Margarite fra Haarpynten hænger hende knækket ned i Panden. - Find sidder stiv og sløv med Fødderne paa Spilledaasen og ser med et dødssvangert Blik paa Georg, Benjamin og Mathilde, der har hængt en Appelsinskrælling op paa et Søm, temmelig højt oppe paa Dørkarmen og nu forsøger at sparke den ned.
- ✂
- MATHILDE
-
(synker udmattet om i en Stol efter gentagende at have spjættet efter Skrællingen).
Nej ... jeg kan ikke! ... Ikke i disse her Bukser, da!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(tørt).
Saa ta' dem a', min Tøs!
- ✂
- BENJAMIN
-
(ivrig).
Nu Du, Georg!
- ✂
- GEORG
- (spjætter tre Gange, men forgæves).
- ✂
- BENJAMIN
-
(puffer ham bort).
Væk! Saa er det mig! ... (Spjætter uden Resultat.) Ja ned skal den Fandengalemig! (Spjætter af al Kraft og træffer Skrællingen, saa den flyver ned paa Gulvet.)
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(klapper i Hænderne).
Brave, brave, brave!
- ✂
- MATHILDE
-
(farer Benjamin om Halsen og kysser ham).
Dig er der Krummer i! (Hænger en ny Appelsinskrælling op paa Sømmet). Nu skal Mo'r sgu prøve!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(lam af Rædsel).
Gu-i ...!
- ✂
- MATHILDE
- (hen at tage fat i hende).
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(skriger).
Jeg gør Dig arveløs!
- ✂
- MATHILDE.
-
Hjælp mig!
- ✂
- GEORG Og BENJAMIN
- (hjælper at faa Konen transporteret hen foran Døren).
- ✂
- MATHILDE.
-
Saa! Spark saa!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(segnefærdig af Latter).
Aa-aa ... Gu-ihjælpeme ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Naa! Bli'er det til no'et!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(spjætter et Par Tommer til Vejrs).
Herre Jesus ...!
- ✂
- MATHILDE.
-
Prøv det andet Ben, Mo'r!
- ✂
- GEORG.
-
Lad hende nu være fri ...
- ✂
- MATHILDE.
-
Først det andet Ben!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(spjætter og segner derpaa om paa en Stol i fuldstændig Gelé af Varme og Anstrengelse).
Puh-h ! ... Jeg forgaar!
- ✂
- BENJAMIN.
-
De har godt af at røre Dem lidt.
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(stønnende).
Røre mig lidt ... Hr. Fuldmægtig! . . . Puh-h . . . Si'er Di "røre mig lidt"? ... Jeg er flækket!
- ✂
- GEORG
-
(med et Glas Sodavand og Kognak).
Her ... Drik!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(tømmer begærlig Glasset).
Tak . . . (Smiler over hele Ansigtet.) Men det er nu li'godt dejligt a' more sig, Hr. Grossere!
- ✂
- MATHILDE
-
(klapper i Hænderne).
Hvad skal vi nu bestille!
- ✂
- BENJAMIN
-
(træt).
Du er da ogsaa umættelig, Mathilde!
- ✂
- MATHILDE
-
(slaar Armene om ham).
Ja-a! ... Bær mig! Tre Gange rundt om Bordet!
- ✂
- BENJAMIN
-
(sætter sig).
Nej, nu kan jeg ikke mere!
- ✂
- MATHILDE.
-
Svækling! ... Vil Du, Georg?
- ✂
- FIND
-
(rejser sig pludselig).
Farvel !
- ✂
- GEORG.
-
Hva' ...? Hva' er der?
- ✂
- FIND
-
(bukkende).
Farvel!
- ✂
- BENJAMIN
-
(ser paa sit Ur).
Vor Ven Shakespeare har Ret! Klokken er tre! ... Damerne bør trække sig tilbage!
- ✂
- GEORG
-
(der ogsaa er mæt af Lystigheden).
Er den tre ... (Hvisker noget til Mathilde.)
- ✂
- MATHILDE.
-
Er Du gal! ... Ikke Tale om, naar Mo'r er med!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(har faaet rejst sig).
Godnat, Hr. Grossere! ... Det har været en storartet Aften!
- ✂
- GEORG.
-
God Nat, Fru Laurvik, God Nat! Ja, Klokken er jo mange ... Nu skal jeg hjælpe Dem. Der er Lys i Entreen. (Ud.)
- ✂
- MATHILDE
-
(hen til Benjamin).
Bær mig ud!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Nej, det ved Gud, jeg ikke vil min Pige!
- ✂
- MATHILDE.
-
Uf! (Ud efter de andre.)
- ✂
- FIND
-
(dybt til Benjamin).
Du har moret Dig?
- ✂
- BENJAMIN
-
(afgjort).
Ja!
- ✂
- FIND.
-
Virkelig moret Dig?
- ✂
- BENJAMIN.
-
Javel!
- ✂
- FIND
-
(drejer rundt paa Hælen og gaar).
Imbecilt!
- ✂
- BENJAMIN
- (kysser paa Fingeren efter ham).
TREDJE AFDELING
Samme Stue. En otte Dages Tid senere. Søndag Formiddag
Alle tre Brødre skal som sædvanlig om Søndagen ud at dinere hos de gamle Birkerødder paa Frederiksberg. -
Md. Laurvik staar lige inden for Døren til Entreen. Hun er i Overtøj: mørkeblaa Fløjls Kapothat med Fjer, Blomster og Slør; brun Kaabe af "presset" Plys med en hist og her noget svagtbehaaret Skindkant; sorte, farvede Handsker og en broget Silke-en-tout-cas med Ravhaandtag.
Georg sidder tankefuld i en Lænestol.
Man har afsluttet en Samtale, og Madammen er ved at fortrække.
Pause.
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(ser ydmygt-indtrængende hen paa "Svigersønnen", medens hun tørrer Næse og Øjne med et skinnende, nystrøget Lommetørklæde, der ogsaa synes at være stivet, i den Grad strutter og skratter det).
Ja, saa Adjøs, Hr. Grossere ...! Saa si'er jeg altsaa til lille Mathilde, a' Di vil tænke, og sæl tale med hinner ...
- ✂
- GEORG
-
(nikker afsluttende).
Ja, ja!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(i ny Graad).
Ja, for hun kan da junte bli'e ved aa gaa derhenne i Forretningen, naar det nu begynder aa ka' ses!
- ✂
- GEORG
-
(lidt utaalmodig).
Nej, naturligvis! det har jeg jo forklaret Dem!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(duver undskyldende).
Jo, jo! ... Men man er jo da hinners Mo'r ... Og hun sitter saamænd hjemme i Stuen i Dag, det er Søndag og er'nte til at faa uden for en Dør ...
- ✂
- GEORG
-
(løfter Hovedet).
Hum ... Er det hende, der har sendt Dem herhen?
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(vifter afværgende med Lommetørklædet som med et Parlamentærflag).
Hinner, Hr. Grossere? Nej saa kender Di ikke Mathilde: Hun vilde før ta' Livet a' sig! ... Nej, jeg sa'e, jeg gik i Kirke ... Og saa gik jeg herop.
- ✂
- GEORG.
-
Ja ...
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(bruger Lommetørklædet).
Men jeg sa'e da rigtig til hinner i Gaar, da vi spiste til Aftens: Grosseren sa'e jeg, er et Menneske med Hjerte, Mathilde, sa'e jeg, et Hædersmenneske! aa han vil ikke ha' brungen no'en i Ulykke ...! Vi sitter Dem saa højt, Hr. Grossere, baade jeg og min Datter ...
Entréklokken ringer.
- ✂
- GEORG
-
(rejser sig befriet).
Det er min Broder! - Nu maa De vist helst gaa, Fru Laurvik . . . (Hen til hende. Klapper nervøst hendes Haand:) Jeg skal nok gøre, hvad der kan gøres ... Mathilde er en god Pige ... Sig hende det ... Og trøst hende ... Jeg skriver til hende en af de første Dage ... Barnet er jo dog mit!
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(griber hans Hænder. I Ekstase).
Di er et dejligt Menneske, Hr. Grossere!
Det ringer igen.
- ✂
- GEORG
-
(skubber hende blidt hen mod Døren).
Ja vel saa !
- ✂
- Mdm. LAURVIK
-
(trækker Sløret ned).
Adjøs, Hr. Grossere! ... Og Gu-i velsigne Dem ! (Idet hun forlader Værelset, ser hun sig om med et lysende Blik:) Ork ja, her ha'de vi det saa montert sidst! Begge ud i Entréen. Døren derude aabnes, og man hører
- ✂
- BENJAMIN
-
(raabe).
Hov, hov! ... Men Linde, Linde dog; skal De ikke hilse ordentlig paa mig? Brødrene ind.
- ✂
- BENJAMIN.
-
Hva' Fanden stak Antikviteusen? Du har da ikke været nærgaaende?
- ✂
- GEORG
-
(irritabel).
Vrøvl !
- ✂
- BENJAMIN
-
(sætter sig).
Hvad vilde hun her?
- ✂
- GEORG.
-
Hum ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Penge?
- ✂
- GEORG.
-
Næi ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Ja, hva' da, hva' da? Noget uregelmæssigt var der sgu ved hende!
- ✂
- GEORG
-
(lige foran ham).
Mathilde er frugtsommelig!
- ✂
- BENJAMIN
-
(slaar uvilkaarlig Kors for sig).
Tak, Skæbne! ... Hvordan Fanden har I dog baaret Jer ad!
- ✂
- GEORG
-
(ikke uden dansk Humør).
Tja-a, hvordan bær man sig ad?
- ✂
- BENJAMIN.
-
Man caverer sig, gamle!
- ✂
- GEORG
-
(op og ned ad Gulvet).
Hun er helt ude af sig selv!
- ✂
- BENJAMIN
-
(med advarende Fingre).
Hold nu Ørene stive, lille Georg!
- ✂
- GEORG.
-
Hun har sendt mig nogle Breve fulde af Jammer og Elendighed ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Begribeligvis! ... Og da det ikke syntes at hjælpe, sender hun sin sønderknuste Moder!
- ✂
- GEORG
-
(stødt).
Aldeles ikke! Hun véd slet ikke af, at Fru Laurvik ...
- ✂
- BENJAMIN
-
(roligt afbrydende).
Madam Laurvik ...
- ✂
- GEORG
-
(uforstaaende).
Hva'?
- ✂
- BENJAMIN.
-
Madam Laurvik, sa'e jeg! ... Hun er jo ikke til Stede!
- ✂
- GEORG
-
(hidsig).
Aa, Du med dine Vittigheder!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Hvad har Du i Sinde at stille op med Pigebarnet?
- ✂
- GEORG
-
(uvis).
Ja-a ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Send hende paa Landet til Affæren er overstaaet. - Der er saa rart ude.
- ✂
- GEORG.
-
Jamen Barnet! Det er jo dog mit!
- ✂
- BENJAMIN
-
(skeptisk).
Un-naa-aa ...
- ✂
- GEORG
-
(imod ham).
Maa jeg bede Dig tale med Respekt om ... om ...
- ✂
- BENJAMIN
-
(tager ham haardt i Armen).
Menneske, Du er da vel ikke gal!
- ✂
- GEORG.
-
Det er mig, der har bragt Pigen i Ulykke!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Aa, hun er vist ikke saa vanskelig at ...
- ✂
- GEORG
-
(hidsig).
Jo, netop!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Naa! Ogsaa det!
Pause.
- ✂
- BENJAMIN
-
(indtrængende).
Hør, Georg, forsøg nu paa at lade være med at være hysterisk! - Hvad har Du tænkt Dig, at ...
- ✂
- GEORG.
-
Et Menneske maa svare til sine Handlinger!
- ✂
- BENJAMIN
-
(utaalmodig).
Aar-r ...!
- ✂
- GEORG
-
(gentager).
Og det er mig, der har bragt hende i Ulykke!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Du kunde jo ogsaa kalde det "Lykke", da det nu en Gang er Kvindens Bestemmelse at blive Moder!
- ✂
- GEORG.
-
Sludder!
Pause.
- ✂
- BENJAMIN
-
(ser skarpt paa ham).
Vil Du gifte Dig med denne ... Gretchen?
- ✂
- GEORG
-
(kort).
Maaske!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Og Antikviteusen? Vil Du ta' hende i Huset som Anstandsdame?
- ✂
- GEORG
-
(hidsig).
Du holder jo ogsaa selv meget af Fru Laurvik!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Holder af ...? Holder af ...? - Jeg "holder ogsaa af" at gaa i Zoologisk Have!
Pause.
- ✂
- GEORG
-
(stiver sig op).
Mathilde er en rigtig net og ... og præsentabel ung Pige!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Tja-e!
- ✂
- GEORG.
-
Hvorfor skulde jeg saa ikke kunne gifte mig med hende?
- ✂
- BENJAMIN.
-
Næ-æ!
- ✂
- GEORG
-
(stamper i Gulvet).
Ja, saa kom da med en Grund!
- ✂
- BENJAMIN
-
(tøvende).
En Grund ...
- ✂
- GEORG.
-
Ja! Ja! Ja!
- ✂
- BENJAMIN
-
(vrider sig).
Hun er ... Hun er Dig utro! Er Du saa tilfreds!
- ✂
- GEORG.
-
"Utro" ? ... Haa! ... Sludder! ... Med hvem skulde det være! Med den gamle Hanhund af en Principal maaske?
- ✂
- BENJAMIN
-
(vrider sig).
Nej . . . (Ser ham stift i Øjnene:) , med mig!
- ✂
- GEORG
-
(et Skridt tilbage).
Med ....? Er Du gal ...!
- ✂
- BENJAMIN
-
(fattet).
Med mig, ja! - Er Du saa maaske kureret, dit sentimentale Spektakel!
Det ringer.
- ✂
- GEORG
-
(hurtig, nervøst).
Det er Find! ... Ikke et Ord om Historien, naar han er til Stede!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Aa-aa, han er vist temmelig vel bevan ...
- ✂
- GEORG.
-
Jamen, jeg vil ikke ha', at ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Godt, saa tier vi!
- ✂
- GEORG
- (ud at lukke op).
- ✂
- BENJAMIN
-
(strækker Armene i Vejret og virrer med Hovedet).
Puh-h ! Det svage Køn!
- ✂
- GEORG og FIND
- (ind).
Find er i Overtøj: langskødet Figurfrakke, bredskygget, blød Filthat med Regnsamler, Lakstøvler og sølvknappet Stok. Han kommer i denne pyntelige Udhaling fra en Formiddagstur paa Langelinie. Thi ganske vist skal vi Mennesker dø; men nu er man her en Gang!
- ✂
- BENJAMIN.
-
Goddag, Digterling! Hvordan har den lille Muse det?
- ✂
- FIND
-
(uden at lade sig afficere).
Gaar vi?
- ✂
- GEORG.
-
Ja.
- ✂
- FIND
-
(hen foran Spejlet og stryger Tagskægget godt frem i Tindingerne).
Har I set sidste Nummer af "Hellebarden".
- ✂
- GEORG.
-
Nej ...
- ✂
- BENJAMIN.
-
Har Du deri maaske paa ny lakseret?
- ✂
- FIND
-
(fremdeles uforstyrrelig).
Vi reducerer Gøthe, Schiller, Byron og Shakespeare totalt in absurdum! Glansbilledliteratur! Guvernantedigtning! Intet Blod! Ingen Perversitet!
- ✂
- BENJAMIN
-
(bøjer sig for ham og gør Korsets Tegn).
Gud velsigne Ungdommen!
- ✂
- GEORG.
-
Kom saa!
Alle ud.
FJERDE AFDELING
Stadig væk samme Stue. Aften. Tændt Lampe. -
Paa Vejen hjem i Gaar fra de gamles Diné (Sødsuppe og Oksesteg) har Georg og Benjamin faaet talt ud. (Find residerer endnu paa et faderligt Kvistkammer og forstyrrede dem derfor ikke ved sin Nærværelse.) - Georg lod sig overbevise og har nu slaaet enhver Tanke om Kopulation med Mathilde af Hovedet. Han laster ikke hendes Adfærd, Gudbevares! Og han laster ejheller sin Broders: Vi have jo alle Tilgivelse behov! - Og, stricte taget! Skulde han tale rent ud af Posen (hvad man i Parentes aldrig bør!), saa maatte han i Grunden indrømme, at han er ganske tilfreds med Sagens Vending. - 283 I Dag er det Mandag. Klokken er over Fyraften. Om et Øjeblik vil den skønne Synderinde indfinde sig budsendt af en Kioskdreng. Og har han da, Georg, besluttet at forhandle med hende roligt, nøgternt og overlegent.
Det vil sige: han nærer et stille Haab om, at disse Sjælstilstande vil indtræde, alt som Samtalen skrider frem; thi for Nærværende stikker hans otteogtrediveaarige Hjerte ham dybt i hans Bukser.
Det er sandelig ejheller saadan at staa paa Randen af et "Opgør"? -
Og saa er der jo ogsaa det med Barnet!
Hvis det da er hans . . .
Ganske blottet for Samvittighed er han jo nemlig ikke, Manden.
Man erindre sig, at han er født i Rudkøbing!
- ✂
- ENTRÉKLOKKEN RINGER
- (svagt, sønderknust, næppe hørligt).
- ✂
- GEORG
-
(svælger med Besvær et eller andet mystisk, der længe har siddet ham i Halsen. Skyder derpaa Skuldrene energisk i Vejret og gaar ud at aabne).
- God Aften, Georg ... -- God Aften, Mathilde ... (Svælger en Restbeholdning:) Værsgod og kom indenfor!
- ✂
- MATHILDE
- (ind. Høj, velskabt og med Slør for Ansigtet).
- ✂
- GEORG
-
(galant, som hint historiske Pindsvin).
Maa jeg ikke hjælpe Dig Kaaben af?
- ✂
- MATHILDE
-
(sædelig).
Nej Tak. Jeg gaar straks igen. Mo'r véd ikke, at jeg er her.
Pause.
- ✂
- GEORG
-
(grebet af let Vanvid).
Du ... Du fik altsaa mit Brev?
- ✂
- MATHILDE.
-
Ja ...
- ✂
- GEORG
-
(idiot).
Hihihi ... høhøhø ... ja-æ-ja, det ser jeg jo for Resten! ... Værsgod at ta' Plads!
- ✂
- MATHILDE
-
(imod ham. Med en Reminiscens fra "Familiejournalen").
Aa, Georg! Min eneste Ven! Forlad mig ikke!
- ✂
- GEORG
-
(pludselig roligere).
Sæt Dig, Mathilde . . . (Ruller en Stol frem.)
- ✂
- MATHILDE
- (synker om i Stolen. Haler Sløret op og forsøger at hulke).
- ✂
- GEORG
-
(igen noget famlende).
Ja ... ja det er jo ikke saa nemt ...
- ✂
- MATHILDE
-
(med Lommetørklæde).
Aa Gud, nej! ... hvad vil de dog sige henne i Forretningen!
- ✂
- GEORG
-
(stiver sig op).
Ja ... ja det var nu egentlig ikke det, jeg mente ... Jeg ...
- ✂
- MATHILDE
-
(lydhør).
Du ser saa underlig ud ...?
- ✂
- GEORG.
-
Synes Du det er saa (svælger:) ... er saa underligt?
- ✂
- MATHILDE
-
(med nedslagne Øjne).
Nej ...
Pause.
- ✂
- GEORG
-
(stiver sig op paa ny).
Ja vi skulde vel tale sammen ...
- ✂
- MATHILDE.
-
Ja ...
- ✂
- GEORG.
-
Hvornaar ... æ ... hvornaar ... ø ... følte Du det?
- ✂
- MATHILDE
-
(blufærdig).
Det er allerede et Par Maaneder siden ...
- ✂
- GEORG.
-
Hum ... og Du har ikke talt om det før ...
- ✂
- MATHILDE.
-
Jeg haabede jo ... (Med et nyt Forsøg paa at hulke:) Aa, Georg, jeg har været saa ulykkelig!
- ✂
- GEORG
-
(ligesom modigere).
Da synes jeg dog ... forleden paa min Fødselsdag ...
- ✂
- MATHILDE.
-
Det var for din Skyld, Georg! ... Det var for ikke at ødelægge Dagen for Dig!
- ✂
- GEORG
-
(stiver sig ganske overvældende op. Det maa jo dog ha' en Ende!).
Er Du ... er Du vis paa, at Barnet er mit?
- ✂
- MATHILDE
-
(stirrer et Øjeblik vildt paa ham og hugger derpaa Hænderne for Ansigtet).
Aa Gud, aa Gud! og det si'er Du til mig!
- ✂
- GEORG
-
(ikke ganske Situationens Herre).
Min Broder . . . min Broder fortæller ...
- ✂
- MATHILDE
-
(løfter hurtigt Hovedet og ser ondt paa ham uden Gnist af vaadt i Øjnene).
Hva'forno'et ...? Hva' mener Du?
- ✂
- GEORG
-
(sentimental).
At Du kunde gøre det, Mathilde ...
- ✂
- MATHILDE
-
(haardt).
Hva'forno'et, si'er jeg?
- ✂
- GEORG.
-
Og vi to, der har haft det saa hyggeligt sammen ...!
- ✂
- MATHILDE
-
(lukket).
Jeg forstaar ikke, hva' det er, Du sidder dér og vrøvler a' Dig!
- ✂
- GEORG.
-
Naa-aa, Du forst ...
- ✂
- MATHILDE.
-
Vil Du maaske sludre Dig fra 'et a'? Er det det, Du vil?
- ✂
- GEORG
-
(lægger manende en Haand paa hendes Arm).
Min Broder har jo selv fortalt mig det, Mathilde ...
- ✂
- MATHILDE
-
(kovender, da der jo øjensynlig er vinket af, og slaar paa ny Hænderne for Ansigtet).
Aa Georg, Georg! ... hva' maa Du dog tro om mig ...
- ✂
- GEORG
-
(god).
Saa, saa, lille Ven! - Naturligvis skal vi nok ...
- ✂
- MATHILDE
-
(fælder i sin Kvide uforfalskede Taarer).
Jeg har jo fortrudt det ... mange Gange ... Jeg véd jo godt ... at det er forfærdeligt ... Og Du, der altid har været saa skikkelig ... Men han var jo saa ... Han kom ...
- ✂
- GEORG
-
(hurtigt).
Ja, ja! Jeg bryder mig ikke om Forklaringer, Mathilde.
- ✂
- MATHILDE
-
(stadig sønderknust).
Jo-o, Du skal høre det ... Jeg vil bekende for Dig ... Det skylder jeg Dig ... Hva' maa Du ellers tro om mig ...! Han var jo saa ulykkelig ... Han ha'de ingen Glæde i Verden, sa'e han ... Livet var saa sørgeligt ...! Og saa ... og saa ... Han er jo saa kær ... saa barnlig ... Og jeg har altid holdt saa meget a' ham ...
- ✂
- GEORG
-
(hvis Haarrester lidt efter lidt har rejst sig og nu staar som Naalene paa en Ædelgran).
Af hvem . . .? Af hvem . . .?
- ✂
- MATHILDE.
-
Af Find, naturligvis ... Han ...
- ✂
- GEORG
-
dam). Find!?
- ✂
- MATHILDE
-
(tager Hænderne fra Ansigtet).
Ja ...
- ✂
- GEORG
-
(gentager).
Find!?
- ✂
- MATHILDE
-
(pikeret).
Ja!
- ✂
- GEORG.
-
Find! ... Nej hør, véd Du nu hvad, Mathilde! ... Kihi ... ha ! ... pruu ! . . . kihi . . . ! (Brister pludseligt ud i en skogrende Latter:) Find! ... Findemand! (Synker udmattet om i en Stol.) Find!
- ✂
- MATHILDE
-
(fornærmet).
Ja, hva' er der ved det?
- ✂
- GEORG
-
(ler. Ler ustandseligt. Det er jo nemlig ikke blot den nærværende Situations Humor, der er gaaet op for ham; men i hans noget enge Rudkøbing-Hjerne begynder der ligesom at dæmre en lille kildrende Forstaaelse af den hele dybe, højtidelige og alvorsfulde Menneske-Tilværelses himmelrevnende Komik).
Jamen ... jamen Mathilde ... hirr, hirr, hirr! jamen, Du har jo ogsaa ... kihi-hiii! Du har jo ogsaa ... hirr, hirr! Benjamin har jo ogsaa ... aa Gud, aa Gud, aa Gud! Det var jo Benjamin, der fortalte mig ... prut, hiii! Du har jo ogsaa haft med Benjamin at gøre!
- ✂
- MATHILDE
- (vender Ansigtet bort).
- ✂
- GEORG.
-
Hva' ...?
- ✂
- MATHILDE
- (tier).
- ✂
- GEORG.
-
Ikke ... ? Har Du ikke ... ?
- ✂
- MATHILDE
-
(blufærdigt).
Jo-o ...
Tæppe.