Palladius, Peder En vnderuisning for enfoldighe sogneprester om lønlighe scrifftemaal att giørre. (u. A.)

En vnderuisning for enfoldighe
sogneprester om lønlighe scrifftemaal att giørre.
(u. A.)

Efter et Haandskrift fra 1557
i Vexiø Stiftsbibliotek.


392

En vnderuisning for enfoldighe
sogneprester om lønlighe
scrifftemaaell att
giørre.

Nar nogenn kommer tÿll skriffte/ thaa skall enn sogneprest saa hanle/ som her epther screffuitt staer/ paa thett att huertt menniske kand ffaa en rett aandeliighe trøst/ och trÿghedtt vdj sÿnn samuittighedtt/ oc en rett uishedtt paa sÿn søndz fforladelsse oc salighedtt. Tÿ der ligger jo stoer magtt paa att werre flÿttigh och windskÿbeligh wdj thenne partt att inghen gangher trøsteløss bortt ffra sogneprestenn/ heller wdj tuilsmaaell om sÿn salighed och sønders fforladelse. || Tÿ saa sigher gud wedtt Ezechielem tÿll huer sogneprest oc sielesørger: Om thu est fforsømeligh mett mÿne børn thaa wil iegh wdkreffue theris bloedtt aff dÿne hender. Thenne straff oc fordømelsse will visselighen øffuergaa alle sogneprester som fforsømmelige erre wdj deris embett/ enthen mett predickenn/ scripthemaall eller anden thieniste som hører sønderligh tÿll theris wocats wden the rette och bedre segh oc icke saa lengher fforsømmer the ffattighe wlerde ffolck/ sic enim inquit Paulus: Ve[x] mihi si non euangelizauero. Dett er jo saa møgitt sagtt att hues iegh tager icke flÿttelegh waare paa mÿt euangeliste kaldtt oc embede/ || taa will gud straffe oc fordømme megh. Denne straff will och offuergaa alle gudz ordtz tienere 393 som saa fforsømmelighe staer theris sognefolck for/ oc besønderligh in priuata confessione et in examine/ att manghe lade deris sognefolck bort gaa lighe som fæ eller andre vskellighe creature/ som iegh haffuer hafft manghe ffor megh/ oc saa nu nølligh wdj thette mÿtt embett/ att sognefolck her wdj sielandtt som huercken kunde deris x gudz budordtt credo eller orationem dominicam, huilkien lerdom huertt christett menniske bør att wide vnder hans siels salighedz ffortabelse. Nar ieg spør en mand || eller quinde om pater noster/ saa suare the hel maria. Her maa deris sogneprest skamme segh hues hans fforsømmelsse findis her ÿblantt/ oc kand aldrigh fforsuare sitt embede ffor gud eller mennisken att hand lader sine sognefolck bliffue wdj sin blindhedtt oc wildfarelsse oc icke holder regenskaff met thennom offuerhørendis dennom in priuata confessione.

O huilken fformaledidelsse oc suor ffordommelsse will gud lade komme offuer saadanne sielemÿrdere/ de maathe jo langht heller werre hugorme/ oc krube vnder ett gierde end att leffue wdj saadan fforherdelsse || oc gudz ffortørnelsse tagendis thennom thett embede ffore vdj saadan suor oc farligh befalingh/ som er menniskens siels salighed anrørendis/ och huerken wille eller kunde staa dett ffor eller taghe thett waare/ att gudz wilghe kunde gaa ffor segh/ och kongeligh maiest. wor kierriste nadighe herris christelighe ordinatz kunde wedtt magtt holdis epter thenn ædtt som huer sogneprest haffuer soritt hans naadis befalings mendtt.

Derffor beder iegh oc formaner ether alle tÿllsammen/ och huer serdelis ffor wor herris Iesu Christi naffns skÿldtt attj ÿcke willde saa vskÿødelighe || oc fforsømmelighe werre emoedtt gudtt oc emoedtt ethers herre och konghe/ oc ÿmoedtt ethers arme wildfarinde foer/ saa att Iesu Christi rosens bloedtt/ bliffuer spilt paa thennom/ och the icke worde hans dødtt oc pine delactighe/ men fordømmis ffor ethers skÿld. Wisselighe thaa will gud deris bloedtt aff ethers hender wdkreffue. Derffor staaer aff heller/ oc giffuer ether ffraa saadant ffarlight embede heller/ oc retter och beÿrer ether oc werrer flÿttelighe paa ethers embede/ besønderlighe mett thette lønlighe skriffthemaall 394 att to ÿnghen aff ethers sognefolck skulle ffor ethers fforsømmelsse skÿldt || findis att icke kunde denne børne lerdom/ som er the x gudz bud/ simbolum et orationem dominicam. Der som de vlerde sognedigne skulle settes vdaff theris embede/ och hiem tÿll ploffuen/ som fforsømme fattighe wnghe børn wdj sognene/ huor møgitt mere bør ether att aff settis och fforsendis hen mett skamme nar ÿ fforsømme en hell almue/ och op ber ethers løn aff thennom och met ethers harnackede oc dieffuels fforsømmelsse røffuer dem deris siels salighedtt fraa/ dog langt werre end thett wgudelighe och fformaledidedhe pauens folck monachj et sacrificulj || giorde tillforne oc end nu giørre/ der som thett thennom tilstedis. Men paa thett attj kunde aldelis klarlighenn nock fforstaa ex ordinatione regia huorledis ÿ skulle in priuata confessione trøste ethers sognefolck will iegh fforklare ether then artichell wdj ordinantzen de priuata confessione/ saa att inghen skall kunde aarsaghe segh att hand eÿ fanger enn wnderuisningh der om huad hannom bør att giørre/ endog samme artichel er klar nock wdj segh selffuer.

Først skall sognepresten forfare oc
adspørre den som schrifftther/||

Om hand kand de x gudz budordtt/ wdaff huilke ett menniske lerer att kiende sine sønder/ oc nar hand haffuer opregnitt thennom kortelighe som the fremsiges aff predickestoelen/ skall sogneprestenn spørre hannom tÿll/ om hand kiender seg skÿldigh och brødigh att werre ÿ moedtt gud och hans neste ÿ dett hand haffuer ÿcke holditt samme x budordtt epter gudz willie och befalingh/ saa sigindis 395 till hannom: Mÿn kierre broder/ bekiender thu først ffor gud och siden ffor megh din sogneprest vdj gudz stedt/ att thu haffuer icke her till frictid | gud/ seett loffue oc tro till gud/ elskid gud offuer altingh/ som ett barn sin fader ÿ alle madhe.

Item attu haffuer eÿ heller paa kaldett guds hellighe naffn orligh och sildigh wdj ald thin medtt oc moedgangh/ eÿ heller tackett hannom ffor alle sÿne welgierningher/ heller bekientt hans hellighe naffnn/ der som behoff giordie/ intiitt goett om hannom predickitt heller taledtt.

Item att thu haffuer icke saa tiett oc saa offthe som deg burde hørtt gudz ordtt/ eller lagtt thett paa hiarttett/ eÿ heller der epter skÿckitt ditt || leffnit/ oc du eÿ heller haffuer saa tieet anammett/ dett salighe och høuerdighe sacramente Christi legom och bloedtt/ som degh well wor behoff tÿll en stadfestelsse paa tÿne sønders fforkdelse.

Item att thu haffuer werritt fforsømmeligh wdj kirken att bede/ siunghe och tacke gud mett andre/ och eÿ haffuer guddommelighe betenckt och tracteritt Iesu Christi hellighe pine och dødtt/ mett huilken thu alleniste bliffuer saligh/ athu icke redeligtt haffuer betaledtt din sogneprest och sognediegen deris rette arbeÿde och tieniste/ eÿ heller haffuer lagtt paa tafflen till fattige || ffolkis opholdtt oc føde/ men vdj alle disse tingh werritt fforsømmeligh ÿ moedtt de første thÿ budordtt som staer ÿ Mosi taffle och wdkreffue aluorelighe alle thÿsse stÿcker aff huertt menniske.

Dernest myn kierre broder/ bekiender du oc saa att thu haffuer icke werriitt din kierre fader och moder eller alle thennom som gud haffuer skÿckitt tÿll thine fforstandere oc øffrighed saa hørigh och saa lÿdigh ÿ alle maade som deg burde att werre mett frÿct oc redzell/ heder och e[x]re/ skatt och tiendtt/ paa thett att thu maathe lenghe leffue paa iorden.

Item attu haffuer || icke saa fflittelighe staaitt thennom ffore/ huilke gud haffuer giortt til thine tienere/ och vndersaathe/ attu haffuer icke flÿttelighen werrit paa tÿtt embede/ vdj dÿtt huss eller wden dÿt huss/ men altiid megit illde brugitt deg/ gud til fortørnelsse och thin ne[x]ste tÿll skade och fforderffuingh.

396

Item att tu met affuindtt och wrede haffuer giortt eller wilde giørde tÿn ne[x]ste skade paa hans legom/ och icke beuist hannom ald ere oc kierlighedtt, som thu vilde att hand skulde beuisse tegh/ attu haffuer mett hiarte oc mund heller gierningh || icke beuist deg saa bløusommeligh eller kÿsk moed thin ne[x]stis høstrue/ datter pÿghe eller anden persone som deg burde/ men fforackt ecteskab/ eller din eghen høstru och beuist degh ÿ horerÿ/ vkÿskhed eller ÿ anden vrenhedtt mett de personer som thin neste tÿllhører och icke erre degh tillskÿckede aff gud.

Item att thu icke haffuer werrit saa goedtt/ dannis och dÿdeligh och weluilligh moedtt din høstru som degh burde att werre/ eÿ heller haffuer staett hinde for som een dannemandtt bør att staa sÿn høstru ffor ÿ alle maade.

Item attu haffuer giortt || eller wilde thin neste skade paa hans goedz pennighe eller huad gud haffuer giffuitt hannom/ och icke hulpitt hannom och stÿrckit hannom mett ord oc gierningh till maedtt oc øll/ kleder och føde etc. at thu haffuer icke villett lade tegh nøghe met thÿtt egitt/ men staalitt røffuett/ oc ellers vdj anden maade wretteligh kommett ad/ thett som en anden tillhørde och icke degh/ heller attu haffuer mett brask och bram/ druckenskaff och offuerflødighedtt slemmitt oc demmitt/ fforbraschett oc wnøttelighe fforteriid och omkommiit arff oc eÿe/ och platt intidtt || giffuitt fattighe folck vdj gudz naffn/ end dog thu haffde nock oc end thill øffuers/ men laditt dennom tørste/ hungre/ fuelte/ gaa nøgne oc lide armoedtt och fattigdom etc. Attu haffuer icke arbeditt trolegh mert thine hender och fforsørgett dine børn och tiunde etc.

Item att thu haffuer mett en skadelighe tunghe løiett och ffortalett din ne[x]ste och giortt hannem skade paa sÿn heder och gre ÿmoedtt all rett och sandhed/ giortt hans offrighhed wredtt paa hannom/ flÿett hannom manghe wuenner/ beklickitt hans gode røcte/ giortt hannom erløss || giffuit stickepenningh wd ffor urett/ falsk dom och anden øffuerlast/ dÿn næste tÿll en euigh skade och fforderffuelsse paa sÿn heder och ere/

Item attu haffuer wdaff dÿtt hiartthe gierne vilditt wentt till degh/ mett alle haande snedighedtt och treskhedtt/ huad 397 som helst thin ne[x]ste tÿllhørde mett rette/ werre seg enthen huess eller jordtt/ agger eller engh/ høsstrue[x] eller børn/ suend eller pÿghe/ fæ eller faar/ modtt hans wilgj och mÿnde/ och berammitt thett mett/ thin ffordell och gaffn/ hannem till skade och fforderffuingh.

In summa om thu bekender || deg att werre skÿldigh ÿ thenne anden Mosi taffle/ som indeholder the 7 siste bud wdj huilke der le[x]ris horledis mand skall hanle seg moedtt sÿn ieffn christenn ÿ alle maade hannom tÿll gode och gaffn. Tin neste kalder iegh alle dennom som du skaltt omgaais mett her paa iorden/ oc mest thennom som haffue thÿn hielp behoff.

Vdj saa maade skal en goedtt sogneprest korteligh igennom løffue de x gudz budtt/ och giffue vel act paa then personis leffnit/ embett/ wessenn och leÿlighedtt som kommer tÿll scrifftthe och spørghe hannom me[x]st || tÿll om de sÿnder och misgierningher som hand kand tencke hannom brødeligh och skÿldigh att werre/ om thett er en dreng pighe mandtt eller quinde/ att hand jo rettheligh och korteligh handler mett thennom epter sÿn leÿlighedtt/ att then som skrifftis eller scrifftiidtt er/ kand komme tÿll ret ruelsse och ffortrÿdelsse aff sÿtt hiartte och sindtt/ och wide segh att werre en sønder och haffue sønditt/ oc mett sine misgierningher haffuer ffortientt forskÿlditt och fforhuerffuitt den euighe ffordømmelsse/ mett andre lønlighe || piner och plaffuer och fformaledidelsser oc øffuer altt gudz wrede oc wuenskaff.

Her kand then som scriffter mett noghen besÿnderlighe breck eller brÿst som hengher paa hans fattighe samuittighedtt oc hand kand ther icke bliffue affue mett/ vden hand fangher leghedom hielp och trøst aff scrifften der ÿ moedtt att hand wilde thett giffue troligh och dristeligh tilkiende. Her skal nu sogneprestenn kunde nogle herlighe sprock om gudz naade och miskundhedtt aff scrifften.

398

Item ÿmoedtt then breck || och brÿst som frem sigis att hand wedtt att le[x]ge trøste och fforbedre den fattighe fforslagne samuittighedtt mett gudz ord och siden almindelighe hannom trøste moedtt alle hans misgierningher att hand icke falder ÿ mishob/ Her hør nu enn besÿnderlighe konst och kloghedtt tÿll att hanle mett gamle folck och besÿnderlighe mett wdleffuitt quindfolck som ÿcke erre rettelighe indlerde wdj ens lerdom och hengher

end nu wett then gamle oc wildfarindis lerdom.