Fortale
til
Urbanus Regius:
Sjælens Lægedom.
1544.
D. Petrus Palladius
til læsseren.
✂
HEr finder ieg atter igen et Edelt Clenodi oc dyrebar liggendefæ/
vdi denne lille/ dog merckelige D. Vrbani Regii bog/ om Siælens
lægedom/ Adelen besønderlige skenckt oc giffuit/ andre til et
got exempel oc efftersiun/ Gud giffuit/ at de/ som bære saa
offuerflødige meget/ paa det arme legemme/ som er dog ickun et
stycke opgraffuit iord/ ind til det bliffuer ned graffuit igen/
wilde ocsaa/ effter S.Peders raad. i. Pet iij. bære noget/ paa
deris Siæl/ aff den lægedom som findes vdi denne Lægebog/ at hun
motte bliffue noget bedre tilpass/ oc end || ocsaa wdsmøcket/
emod Christi hendis brwdgoms tilkommelse/ som er saare wel
behoff/ paa det/ at en retsindig aand/ Siæl oc legemme motte
beuaris wstraffelige til wor Herris Jesu Christi tilkommelses
tid/ som den hellige Paulus scriffuer. i. Thessa. v. Fremdeles/
Gud giffue oc det/ at ingen wilde tage seg orsage til/ aff
sodanne deilige oc nøttelige bøger/ oc bliffue hiemme paa deris
gaarde/ fra deris Sognekircke/ om Søndage oc Høytidelige dage/
for de kunde selffue læsse vdi danske bøger/ oc der for mene/ at
de haffue ingen vnderuissning ydermere behoff/ Det er en farlig
mening/ oc wisselige vdaff dieffuelens indskydelse/ Ja/ hun
haffuer oc maange onde wilckor met seg. Thi først pleye de
snarlig at bliffue kiede wid en bog naar de den een eller to
gaange || haffue offuerseet oc igennem løbet/ holde nu det for
gammelt/ oc stunde effter mere nyet. Der til met forstaa de icke
heller altsammen det som de saa læsse vdi Danske bøger. Ja de
kunde icke heller/ saa wel trøste dem der met/ naar de haffue
det best behoff/ for det er icke indtrøckt vdi hiertet wid
leffuende røst/ met en god forklaring oc wdtyding/ Som den
Høffuidzmand/ der tales om i Apostelers gerninger/ vdi det
Ottende Capitel/ suarede Philippo/ som spwrde hannem at/ den tid
han sad vdi sin wogen oc læste noget vdi Esaiæ Prophetis bog/ om
han forstod huad han læste/ huorlunde kan ieg (sagde 327
han) forstaa det som
ieg læss/ vden nogen wilde det wdtye for meg/ Saa maatte
Philippus stige op i wognen til hannem/ oc wdlegge hannem den
sted/ rettelige/ om wor || Herre Jesu/ Thi hans læssning haffde
ellers været til forgeffuis. Det er en god ting ath de som
haffue den naade aff Gud oc kunde læsse/ at de brwge dem vdi
gode bøgers læssninger/ naar de forstaa huad de læsse/ oc dog
icke forsmaa den mundelig prædicken. Thi huad gaffn haffue de
aff deris læssning/ som henge ickun wid den døde bogstaff/ oc
icke komme til den rette scrifftens aand oc forstaand? Der er et
tecke oc skiul for deris øyne/ at de see/ oc icke see/ læsse oc
icke forstaa. Den blindhed lader Gud dem falde vdi/ for de
forsmaa deris Sognekircke/ oc det salige Guds ord som der
prædickes oc forkøndes/ Ja/ de andre gierninger disligeste/ som
Christet folck bør at gøre/ vdi deris Sognekircke. Der for vden/
giffue de icke ackt paa/ at deris børn/ tiund oc howfolck
forargis oc || foruerris der aff/ met et saare ont efftersiun/
saa at de wennes ey heller til nogen Gudfrøcktighed/ oc tør
ingen tacke der for/ vden deris egne foreldere/ Som Christus
taler selff om sodanne hoss Matthæum/ vdi det attende Capitel/
at det wore dem bedre/ at der wore en møllesten/ om deris hals/
oc de waare ned sunckede vdi det dybe haff/ end at de skulde
forarge et vngt menniske. Huad skal man sige om deris fattige
wndersaatte/ som følge dem heller effter vdi det onde/ end vdi
det gode/ O Herre Gud aff himmelen/ wiste de huad wbodelig
skade/ de giøre dem selffue/ oc andre/ met deris idelige
frauærelse fra deris Sognekircke/ da krøbe de wel dit paa hender
oc føder/ før de bleffue hiemme/ Nu er det befrøctendes/ at
maange drømme hæn/ vdi den onde mening/ om || deris læssning/ at
de paa det siiste/ waagne op wid en kold drøm/ da er det
forsilde/ for tiden er da borte/ Wij finde io klarlige screffuit
i Euangelij bøger/ at icke aleneste/ almwis folck søgte aff
laang wey til Christi prædicken/ oc bleffue saa lenge hoss
hannem/ at han motte end spise dem ocsaa legemlige/ paa det/ at
de skulde icke forsmectis paa hiemweyen/ men ocsaa Edel folck/
Regulus/ Centurio Jairus oc andre flere søgte til hannem om
hielp oc trøst/ oc 328 ingen ginge trøstløse fra hannem
igen. Nu prædickes to det samme Euangelium som Christus lerde
fra seg/ at ingen tør lade seg det tvære for tungt/ at gaa ride
eller age offuer en bymarck/ til sin Sognekirke/ den stund Gud
wil vnde dem deris helbrede/ Lader eder icke forføre/ siger
Paulus/ oc der som i ere end forførde/ da lader eder || føre til
den rette wey igen vdi tide. Jeg kende en Edelmand/ ipperlig
nock her vdi Siæland/ met salig ihukommelse/ end dog han wor aff
det wgudelige Pawens solck/ en tid laang forførdt/ som ingen kan
sige seg fri der for/ ho det wil giøre/ han maa kaste den første
steen/ paa hans nabo/ dog lod Gud hannem paa det siste/ wid sit
salige ord/ føre til den rette salighedz wey/ paa huilcken han
bleff siden stadelig/ saa lenge som hans liff warede her paa
torden/ Jeg troer wisselige/ at han nød det got at/ oc at det
wor en stoer orsage/ at han kom til ret bekendelse før han døde/
at han haffde saa mecktige stoer wilie/ at søge til hans
Sognekircke met hans børn tiund oc howfolck/ Ja/ pleyede end
gierne selff at siunge met degnen/ oc forsømde ingen tid sin
Sognekircke/ naar han || wor helbrede/ huilcket wel er
beuiseligt/ forhobendes at det maa end ocsaa beuege andre vdaff
Adelen/ at effterfølge dette exempel/ Gud til loff/ dem selffue
til salighed/ oc andre til en opbyggede vdi troen. Ellers wore
det laangt bedre/ at man icke prentede danske bøger/ end at de/
som andre feste øyne paa/ oc see dem i spegel vdi/ skulde tage
orsage der aff/ at wære fra den Christne forsamling/ Huor for
(siger Paulus j. Cor. x.) forsmaa i den Christne menighed?
Ellers vdi sin rette brwg skal denne Siælens læge bog/ saa wel
som andre nøttelige bøger wære dem befalet til gode oc icke til
onde/ for det er tid/ at komme de ord i hw/ som staa paa det
første blad i denne bog vnder titelen/ om legommens baade oc
Siælens skade/ wor Herre || Jesus beuare dem vdinden sin naade
til all Gudfrøctighed/
oc dygdelighed/ de fattige
vndersaatte til gode
AMEN.