Palladius, Peder Fortale og Efterskrift til En kort Katekismusudlæggelse. 1546

IV.
Fortale og Efterskrift
til
En kort Katekismusudlæggelse.
1546.
330

Erlige oc welbyrdige mend Ormer Bonde Stullesen/ oc Peder Bonde Einersen paa Stadefeld i Island/ ynsker ieg Peder Palladius Doctor/ Superintendent offuer Siælands stict/ i Danmarck/ Naade oc fred aff Gud Fader wed wor Herre Jesum Christum.

Kjære wenner/ Rand ieg icke nu lenger forholle eder det fore/ met mindre end ieg fuldkommer mit løffte som ieg haffuer loffuit baade eder/ oc Erlig mand/ Abbet Peder Pouilsen i Munckecuera/ paa Nørrefeld/ oc andre flere mine wenner oc Christne brødre/ som ocsaa haffue det samme begerit aff meg som i begerede siste gaang i waare til mit her i Kiøbenhaffn/ at || ieg wilde wdsætte paa Danske den lille Catechismibog/ som ieg nogle aar forledne/ screff paa Latine for Sognepresterne vdi Norgis Rige/ saa/ at de Sogneprester vdi Island/ oc andre som haffue Guds salige ord kiær der hoss eder/ motte den faa/ oc der aff begribe grundelige den rætte forstaand om Guds gode willie/ och om den rette Guds dyrckelse oc Christelige lærdom til deris siæls salighed/ som mact paa ligger/ at de kunde wide at leffue vdi den statt her paa iorden/ som de taare tryggelige dø vdi/ oc wære wisse paa det euige liff. Saa befalede ieg først den fromme oc lærde person Toruard Einersen/ met salig ihukommelse/ som studerede her vdi Vniuersitetet flitelige oc wel/ at hand skulde sætte samme bog wd paa Islendiske/ sit faderland til gode som han hade wel ocsaa giordt/ oc andet mere got til Islands forbedring vdj Guds ord/ der som han hade motte leffuit lenger hoss oss/ Men Gud kallede hannem nu om S. Michels dag/ fra denne werden/ oc til wort rætte Faderland/ hiemmerigis Rige/ det som || wor Island icke en ringe skade/ Di hand hade ene kundit 331 giort større fruct paa religions wegne/ end alle de Papister som der end nu findis i landit/ Nu Gud wil haffue sin willie/ wi| fortiene icke bedre etc. Siden befalede ieg en anden lærd person/ for min store wledigheds skyld/ wid naffn Matthias Paruus/ at sætte samme bog wd paa Danske/ huilcket hand haffuer ocsaa giordt/ oc ieg lod den strax wdprente/ oc nu forskicker den til eder/ effter eders oc de andre Christne brøders willie oc begiering/ forhaabendis/ at den maa komme der hoss eder/ Gud til loff/ oc de fattige Sogneprester oc den Christne almue til een opbyggelse i troen oc saligheds trøst/ Di end dog at der findis end nu maange vdi landit/ disuer/ som icke end nu ere ret vnderuiste vdj deris saligheds sag/ dog er ieg wiss paa/ at der er end flere end mand tror/ som hungre och tørste effter den rette forstaand paa Guds ord/ effterdi at den sande Soel/ Jesus Christus wor eniste Herre oc frelsermand/ haffuer ocsaa ladit sin Soelgisle skinne offuer || eder/ vdi denne klare Euangelij lius oc dag/ som hand i wor tid haffuer ladit komme offuer oss/ paa det/ at wij skulde icke forfaris vdinattens mørckhed/ det er/ harid haffuer ocsaa søgt eder met sit hellige ord/ oc wil io at Island skal met andre lande bliffue itt ræt Christet land/ oc offuer giffue al den wildfarelse som er wdkommen aff Rom/ oc tage til den rette saligheds lærdom igen/ som vdgick aff Zion oc Hierusalem/ det lader hand paa kende/ i det/ at hand haffuer/ Wid eders landmand/ Ottorm Gotskalcksen/ beskickit eder det Ny Testamentte paa eders eget sprock/ atj dis bedre kunde nymme det hellige Gudspiald oc Euangelium/ som ieg formercker at der icke skal findis maange vdi landit/ som icke kunde selffue baade læsse oc scriffue deris moders maall/ det er een mecktig oc herlig ting/ oc haffuer meget nytte oc gaffn met seg/ nu besynderlige vdi denne tid/ der Gud sender eder bøger vdi den hellige scrifft/ at huer kand/ besynderlige om hellige dage/ øffue seg dis bedre/ met lessning och studeren/ || vdi den hellige scrifft/ som hans siæls salighed er anrørendis. Disligeste/ lader Gud paa kende at hand beuiser sin godhed emod eder/ i det/ at hand haffuer sendt eder den gode lærde mand her Gisser ocsaa eders landmand/ til en Superintendent

        

332 oc offuerste tilsiuns mand vdi Religion/ der at drage omkring oc haffue tilsiun vdi alle geistlige sager/ oc predicke oc lære Guds ord/ oc det hellige Euangelium rent oc klart for almuen/ oc visitere huert Prestegield i sær/ oc haffue flitig tilsiun/ saa/ Guds ord oc Euangelium predickis oc læris rent oc klart offuer de tre parter aff Island/ Synder/ Wester/ oc øster/ som hand haffuer befalning wdoffuer/ oc at Religionen hollis wid mact/ effter Kongelig Maiestats wor Ræreste Naadigste Herris Kong Christians Reformats oc Ordinants/ som hannem met giffuit er/ at hand skal rætte seg der effter/ vdi alle maade/ som ieg ocsaa forhaaber hand ocsaa giør/ oc tager der ingen forsømmelsse fore/ som hannem ligger mact paa/ effter hans eed oc || iurament/ som hand haffuer sworet Gud/ oc hans Herre oc Kong/ Aff disse oc andre stycker kand ieg kiende/ at Gud fader wid sin søn Jesum Christum baade haffuer hertil/ oc wil hereffter ydermere søge eder oc den Christne almue vdi Island/ met sit hellige ord/ oc lade den sande Soel och lius Jesum Christum met sit hellige Euangelio/ skinne offuer eder/ at i icke lenger skulle wandre vdi mørcket/ det er/ vdi blindhed oc wildfarelse/ som ieg formercker i sandhed/ at den gaanske Nørre part aff Island/ skal endnu forhollis vdi den Papistiske blindhed/ oc at mange paa Syndrefeld/ skulle hyckle met dem/ oc icke wille wære retsindige emod Gud oc hans hellige ord/ dog haaber ieg der til/ oc daglige beder Gud derom/ at den gode mand her Jon Arisen Biskop offuer den Nørre partt aff Island/ will paa hans alderdom betencke hwor swar en byrde hand haffuer at bære til dommen met seg/ om hand icke lader det fattige folck/ som lenge nock oc alt for lenge haffuer wærit i wildfarelse/ forsee oc forsørge met || een god lærd mand/ som nest hos hannem kunde staa dem ræt fore/ vdi Religion oc alle geistlige sager/ at de motte ocsaa faa met det første wforhindrit den rette rene och klare Euangelij lærdom til deris aandelige føde/ oc siæls salighed/ effter det christelige løffte/ som hand giorde vdi hans scriffuelse/ til wor Naadige Herre Kong Christian/ Oc hans egen søn her Sigurd Jonsen/ disligeste hans Suoger Isleffuen oc her Oloff Hialtesen met

        

333 haand oc mund/ och sworne eed tilsagde hans Kongelige Maiestatt/ ath saa skulde ske met det første/ huor fore/ de finge ocsaa alle de swar/ der gode wore/ wdaff hans Naade/ for det glædelige løffte de giorde hans Naade/ paa Biscop Jon Arisens wegne/ Huor fore det nu forhollis oc icke gaar for seg/ faa de oc hand at staa til regenskab fore/ enten for deris øffuerighed her paa iorden/ eller met en swarere straff for alles wor Øffuerighed/ som skal dømme leffuende oc døde. Men ieg haaber end nu bedre om dem/ at de met eder/ oc i met dem/ komme snarlige offuer || ens met huer andre vdi den sande oc rene Christi lærdom/ oc komme til den rette kundskab om Guds willie/ den kunde i aller best faa ath wide/ vdi den lille Catechismo som er en liden bog/ der indeholler de x. Gudz bud ord/ huilcke oss strax lære Guds willie/ huad wy skulle giøre oc lade imod hannem oc imod wor neste. Der nest wor Credo/ den hellige Tro/ som giffuer oss den anden Guds willie til kende/ att wij skulle annamme Jesu Christi welgierninger/ oc tro paa hannem/ Di det er Gud faders willie/ som den hellige Euangelist Joannes scriffuer i sit Siette Capitel/ At ho som troer paa Sønnen/ skal faa det euige liff. Siden wor Pater noster/ som giffuer oss den tredie Guds willie til kende/ at wij skulle bede hannem vdi Jesu naffn/ om alt det oss er behoff til liff oc siell/ for oss selffue/ oc for alle andre. Paa det siste stadfester Gud samme sin willie/ met de tu Høyuerdige Sacramenter/ som er/ wor Daab oc Christi naduorde til en stadfestelse/ oc wisse paant paa wor siels salighed. || Dette er vdi en sum/ huad den lille bog Catechismus indholler. Nu kunde i sielffue wel her wdaff begribe oc forstaa/ huor merckelig oc nyttelig en bog det er/ Huilcken alle Christne bør at wide/ at de kunde kende Gud faders willie/ som dem haffuer skabt/ Gud søns willie/ som dem haffuer igen løst/ Oc Gud den hellig aands willie/ som kender dem den hellige tro/ oc daglige husualer dem met Guds ord/ Ho dette kan kiende oc forstaa/ hand faar til wisse det Euige liff/ som den samme Euangelist Joannes scriffuer klarlige nock/ vdi sit Syttende Capitel. Dette er (siger Christus/ det euige liff/ att de kunde

        

334 kiende deg/ den sande Gud at wære/ oc den som du haffuer wdsendt Jesum Christum/ Der fore/ paa det/ att i kunde des bedre forstaa samme lille Cathechismus/ sender ieg eder denne wdtydning der offuer/ som ieg paa latine screff for Sognepresterne vdi Norige/ oc nu lod wdsette oc wdprente eder til gode/ oc de Christne Sogneprester der i landit/ att de kunde || dis bedre holle den Christne almue som dem er befalit/ deris børne lerdom fore/ at de kunde met det første rettelige indlæris vdi Guds ord/ oc kende den sande Guds willie/ Gud til loff oc dem til det Euige liff oc salighed. Der fore beder ieg eder kierlige oc gierne/ Kære Ormer oc Peder/ for den befalning i haffue aff Gud oc Kongelig Maiestat der i landit/ at i wiile tage dette wort føye arbeide tacknemmelige/ met tiden/ om ieg maa leffue/ wil ieg ydermere/ nest Guds hielp/ tiæne eder/ oc Bryniol Jonsen/ oc alle mine kyndinge oc wennere/ oc alle andre Christne der paa landit/ vdi det salige
Guds ord. Wor Herre Jesus Christus beuare eder alle/ met
hustruer oc børn/ oc alt det i wel ville/ vdinden hans
hellige naade/ Amen. Screffuit i Kiøbenhaffn/
den tiende dag i Martzmaanit.
Guds Aar M. D. xlvj.

335

Efterskrift. Petrus Palladius til den Christne læsere.

MIn gode Christne læsere/ til forn i Latinen/ giorde ieg Titelen paa denne føye wdtyelse offuer Catechismum/ for Norske Sognepræster/ som den tid icke waare saa fremkomne vdi det salige Guds ord/ som de nu aff Guds naade ere/ oc bedre de bliffue her effter/ nest Guds hielp/ effterdi at huert Stict faar nu sin egen Superintendent/ oc offuerste tilsiunsmand i Religion/ siden at wore kære metbrødre/ M. Andreas Matthiæ bleff hæn skickit til Opslaa och Hammers Stigt. Oc M. Torbernus Olaui bleff nu her i disse dage Ordinerit til Trundhiems Stict. Oc disse to lærde mend finde der i Riget for dem/ wore kære brødre M. Gebelum Petreium/ oc D.Jonam Gothormi/ som haffue trolige oc vel arbeidet i disse aaringe vdi herrens vingaard/ || icke vden fruckt/ dis wære Gud loffuit/ forhaabendis nest Guds hielp/ at det som de kunde icke eene to her til wdrætte i Religion/ skal well nu disbedre faa sin fremgaang/ i det/ at de haffue faat hielp til dem/ paa baade sider/ saa/ at hues wgudelighed end nu henger wid almuen aff den wildfarelse/ som Pawedommen haffuer at fare met/ maatte dem fortagis/ oc besynderlige den løffuerdags vanbrug/ met den falske och gruselige Affgudsdyrckelse/ som Jesu Christi welsignede moder Jomfru Maria wanæris met/ emod det Første oc Andet Guds bud/ Och haffuer wærit vdi Norgis rige/ een ret Satans Capell/ met den Løuerdags firen/ opbygt hoss den rette Guds kircke/ som weed at holle sin Søndag hellig/ Oc at tage sin retfawne arbeyde vare/ saa wel om lørffuerdagen/ som om de andre søgne dage/ effter Guds befalning/ der som han saa siger/ Vdi dit Ansictis swed/ skalt du æde dit brød.

336

Saadan en wildfarelse wor der i Jøde land vdi Hieremiæ Prophetis tid/ Om Himmerige draaning/ som de saa kallede/ huilckit Gud suarlige straffer wed samme Prophet || i det syuende/ oc i det xliiij Capiteler. Saa wil dieffuelen altid haffue sin Capell hoss Guds Kircke/ Men gode tro Siælesørgere skulle met det mundelige ord bryde weldelige alle hans Capeller ned/ at Guds Kirke kan wforhindrit komme paa fode igen.

Der til met ocsaa/ at den wgudelige Sckiørleffuenis wæsen/ som er end nu i dette klare Euangelij liuse dag/ paa Bryggen hoss Bergen/ motte affpredickis met Guds aluorlige straff oc pine/ som dem oc alle deris patroner/ wil dog i sandhed offuerkomme/ Thi at de kunde aldrig aarsagis for Gud/ lade seg være huad skiul oc tæcke de kunde hafue for mennisken/ Fordi/ deris egen samuittighed/ wil dog nagge dem/ och de ti Guds bud ord bliffue dem io saa lenge vnder øyene/ som de saa groffelige fortørne Gud/ oc deris fattige neste. Oc al deris bood oc bedring/ oc saa met grædende taare/ er ickun een ret Guds bespaattelse/ oc wor herris Jesu Christi hellige oc salige død oc pine vnder øyene/ saa lenge som de bliffue ligeuel i den obenbarlige synd/ last oc skam/ som de saa foractelige leffue hæn vdi/ Gud til fortørnelse/ || hans hellige kircke/ som hand atspurde met sit rosens blod/ til forargelse/ oc dem selffue til den euige fordømmelse. Her bør huer Superintendent/ Predicker/ oc Siælesørgere at fri i det aller minste sin egen samuittighed met idelige formanelser/ som ieg formerker at den gode mand/ M. Gebeler/ oc de andre Christne Predickere Tydske oc Danske til Bergen/ haffue flitelige giort/ forhaabendie/ at de bliffue io Fremturende/ det hielper io nogit/ oc dieffuelens rige formindskes der aff io mere oc mere/ saa/ at deris flitighed/ bliffuer icke giort til forgeffuis. Maange vdi Norgis rige tøre wel lade deris spottemuler op/ oc legge Christi rene lærdom oc Euangelio til hues wanlycke oc modgaang dem wederfaris (huor vdi Euangelium haffuer dog ingen skyld/ men deris egen blindhed/ oc wraange forstaand) oc de see icke huilcke affguderi/ der brugis i Norgis Rige/ met den falske løuerdags firen/ oc anden saadan obenbarlige Guds 337 bespottelse/ som met deris falske mening om S. Oloff/ oc andit saadant/ imod den Første Moysi taffle. Disliget see de icke heller/ de obenbarlige laster/ met den skiørleffnit/ || oc anden vrenhed/ imod den Anden Moysi taffle/ som der skeer dog groffelige nock/ dis wer. Disse oc andre stycker ere aarsage nock til al wlycke/ at ingen tør skylde det salige Guds ord oc Euangelium der for/ wille de wære onde/ horde oc wederuordene/ saa wil Gud wære ond/ hord/ oc wederuorden imod dem igen/ dog dem til gode/ om de kunde der paa skøn. Jeg giorde/ sagde ieg/ Titelen tilforn paa Latine for Norske Sognepræster. Nu lod ieg Titelen giøre wed Matthiam Paruum til de Christne vdi Island som oc denne lille bog paa Danske er dem skenckt oc giffuit/ at de maatte ocsaa komme til den rette forstaand/ paa det salige Guds ord/ til Guds ære/ oc til deris siæls salighed/ Formanendis dem her hoss/ at de io wille rettelige forstaa locum Poenitentiæ et Justificationis/ det er/ de hoed puncter som al wor salighed er anrørende/ Oc S. Hans Baptist/ saa wel som Christus sielff/ begyntte sin prædicken paa/ som S. Matthæus vdi sit Tredie Capitel scriffuer/ saa sigendis/ Bedrer eder/ Thi himmerigis rige til stunder/ Oc strax der effter/ Giører de rette Poenitentzes || fructer. Disse tre sententzer giffue oss den rette hoed lærdom/ i en sum/ tilkiende/ om wor salighed/ Di/ i det som han saa siger: Bedrer eder/ der met/ giffuer han Lowens Prædicken tilkende/ huor aff/ huer skal lære/ at kende først alle sine synder/ det er/ at hand er afflit oc født i synd/ oc synder daglige. Der nest/ at kende syndens sold/ som er den Euige død oc fordømmelse. For det tredie/ at græde oc giffue seg met anger oc rwelse/ at Gud oc wor neste ere fortørnede/ oc at wi saadanne ere ochaffue wærit. Dette altsammen kommer Lowens Predicken aff stæd/ vdi een synderis hierte/ som wil lade seg vnderuise. Hid høre nu alle de stæder i den hellige scrifft/ som beuise oss alle at wære syndere/ oc alle at wære formaledidede oc fordømde for syndens skyld/ om retten skal haffue sin gaang.

Men her effter fylger det Andit styckke/ som er Euangelij prædicken/ der hand saa siger. Himmerigis rige tilstunder.

338

Her met giffuer hand Guds Naade/ barmhiertighed oc miskund tilkende/ der nest Jesu Christi welgierninger. For det Tredie/ den Tro/ som || oss bør at sette til Guds naade barmhiertighed oc miskund/ oc til Jesum Christum. Hid høre alle de stæder i scrifften/ som wor Tro skal beuisis met/ Thi saa reysis it menniske op igen/ oc bliffuer wid Troen (det er/ wid Guds naade barmhiertighed oc miskund/ oc wid Jesu Christi welgierninger/ som begribis met Troen) retferdig och salig met Gud. Oc disse ere de tu ypperste Hoed stycker/ wid huilcke wor salighed skal atspørgis dag fra dag/ fordi wi daglige synde oc fortørne Gud/ Oc den oprindelige synd henger i wort kiød oc blod indtil graffuen.

Disse tu hoed stycker føde det tredie aff dem/ som it got træ giffuer fruct aff seg/ Oc det er det/ som S.Hans siger: Giører de rette Poenitentzis fructer/ huor met hand giffuer det ny leffnit tilkende/ som it Christit menneske bør at føre til sin døde dag. Hid høre nu alle de stæder i scrifften/ som lære om gode gerninger/ baade i Budordene/ oc bag vdi S. Pouels sendisbreffue/ etc. Hoss dette nye leffnit oc lydelse/ leggis it Christit menniske det Hellige kaarss paa/ at bære effter Christum taalmodelige/ som hand befaler || Matthæi vi. Tager mit aag paa eder. Men der som denne lydelse oc kaarss bliffue skrøbelige/ da skulle de stadfestis igen wid Poenitentz og Troen/ oc Fremhollis vdi aanden imod kiød oc blod. Men bliffuer Troen siug i hiertit/ da skal hun wederquegis oc opferskis igen/ wid de tu høyuerdige Sacramenter/ wor Daab/ oc Christi Naduere. Ja/ ocsaa wed Affløssning/ oc wor Christen bøn/ at hun siden kan giffue atter igen fruct aff sig Gud til loff/ oc wor neste til gode.

Vdinden disse fortagelige puncter staar nu wor Christen Poenitentz met sine fructer/ oc it Christit menniskes leffnit ræt hæn til det Euige liff.

Dette bør alle Christne oc besynderlige alle Christne Predickere oc Siælesørgere at lære oc wide/ saa sant som de wille worde salige met Gud/ Oc der hoss/ offuergiffue al den Pawedoms wildfarelse/ som er imod denne lærdom/ oc fører oss 339 hæn paa wore egne gierninger oc fortiæniste/ til den Euige fordømmelse/ Thi det Euige liff giffuis oss aleneste for Christi fortiæneste skyld/ oc alene wid Troen til Jesum Christum/ alligeuel at gode || gierninger skulle dog følge effter Troen (som fruct følger it got træ) Gud til loff/ oc wor neste til gode/ Huilckit alt sammen findis relige nock/ vdi den lille Catechismo/ eller Børnelærdom/ som haffuer altid wærit vdi den hellige Christne Kirke fra begyndelsen/ oc er den gamle hoed lærdom/ som Gud selff wed Moysen/ oc wid sin egen Søn Jesum Christum lood wdgaa/ først aff Synai bierg/ oc siden aff Zion oc Hierusalem/ som den ganske hellige scrifft er forfattit oc begrebit vdi/ saa/ at denne børne lærdom icke bør at foractis/ megit mindre at bespottis/ men annammis/ læris/ oc brwgis/ at mand kan wide at drage den hellige scrifft hid til Lowen oc Euangelium/ som til de to rette hoed artickler vdi wor saligheds lerdom/ oc wide at skicke deris prædicken oc lærdom hær effter/ som effter een wiss rictesnoer som wi kalle Analogiam Fidei/ det er/ Troens rictesnoer/ saa/ at de som giffue dem wd for prædickere/ skulle icke staa oc huase/ eller weffue kirckens wadmel/ som mand siger/ Men lære deris faar nogit wist aff Guds ord/ vdinden een rætt Methodum eller kort begreb/ ath || mand kan tage/ oc føle paa/ huad den rette oc sande lærdom er/ wide begyndelsen oc enden/ oc huorlunde det ene følger ræt effter det andet/ at det kan behollis i hiertit oc vdi hwkomelse/ oc gøre fruct vdi taalmodighed. Formanendis eder/ der for alle sammen/ som holle eder for Prædickere oc Siælesørgere/ i Island wid wor herre Jesum Christum/ ati wille bruge samme bog ræt/ oc lære eders folck den/ saa sant som i wille staa eders embede ræt fore/ oc icke bliffue fordømde. Di Gud wil ellers wdkreffue eders folckis blod aff eders hender/ det er/ han wil fordømme eder/ om i forsømme dem/ Oc denne forsømmelse skeer hoss alle dem som end nu besuige det fattige wforstandige folck met deris Pawe messe/ som er en ræt Gudz bespaattelse/ oc wor herris Jesu Christi salige død och pine vnder øyen/ saa/ at de giffue hannem en kindhest wid hans øye/ huer gaang de holle den skarns

        

340 Pawe messe paa Latine/ laangt større end Malcus gaff hannem vdi Caiaphæ hws paa Skertaarsdag at afften/ Oc de dissimellem forsømme det salige Guds ord oc den rette Christi Naduere/ oc forsmaa det || tungemaal oc sprock/ som Gud dem besynderlige giffuet haffuer fra deris moders liff. O huilcken fordømmelse wil/ dem offuer gaa. Det wore dem bedre at de waare aldri fødde/ som Christus selff sagde om Judas oc alle hans lige/ Di det er icke barnne leg at tage seg siælesorg wdoffuer/ men det gielder himmerigis rige/ heller heluedis affgrund/ Betencker dette wæl kære brødre/ Gud gifue eder den helligaands Naade til en ræt forstaand vdi Guds ord oc i Troen/ at i kunde staa eders embede ræt fore
hannem til loff/ oc den hellige Kirke til opbyggelse/
wed wor herre Jesum Christum/ Amen.
Screffuit i Kiøbenhaffn/ den Tiende
dag i May maanit. Aar
M. D. xlvi.

341

V. Fortale til Loci communes. 1549. ERlig oc Velbyrdig mand/ Albret Gøye/ til Krenckerup i Laaland.

Naade oc fred aff Gud Fader ved Jessum Christum/ Kære Albret sender ieg eder eders bog igen/ noget forbedret effter eders begering/ bedendes at i den ville tage til tacke/ Oc bør eder oc eders lige heder oc tack der faare/ At i ville effterfølge de Euangeliske Herremend/ Centurio/ Jairus/ og den som sad i sin vogn oc lesde i Esaie bog Act. s. Oc haffue eders lyst vdi Guds ord/ Psal. i. eder selff til gode oc gaffn/ oc eders Tienere oc andre til it got exempel och efftersiun/ i mod den store forargelse/ som mange disuerre giøre den Christen menighed met deris wgudelig væsen/ Icke aleniste met vold oc wret/ Hoffmod oc Stolthed/ stor || offuerflødighed/ Slemmen oc demmen/ Suæren oc banden etc. Men met mange andre skendige laster/ som wi faa at see/ der skulle nedstyrtis/ met alle wgudelige/ paa Domme dag/ hen ind i helffuedis affgrund/ oc Gud vil da kalde dem til sig/ som haffue hafft hans ord kær/ her paa iorden/ oc skicket sig effter det euige liff. Jeg loed disse Article vdprente/ paa det i skulde icke alene haffue gaffn der aff/ Men vnde andre met eder/ Thi lige som de wgudelige vide inted andet/ end ont/ at ønske och skiffte til andre/ saa bør de Gudfryctige/ at dele alt gaat med huer andre/ paa det/ at Guds ære kand bliffue disstørre/ naar mange til sammen ære hannem. Gud styrcke eder fremdelis vdi sit salige ord ved
vor Herre Jesum Christum amen/ Screffuit i
Københaffn/ den x dag i Julij
Maanet/ Guds Aar
M. D. xlix.

Peder Palladius.