Palladius, Peder Expeditiones pro pastoribus

EXPEDITIONES PRO
PASTORIBUS.
346
347

INDLEDNING.

I.

I det første Udkast til Kirkeordinansen findes en Vedtægt om, at Superintendenten to Gange om Aaret skal lade afholde Præstemøder. Men denne Bestemmelse udelades i den endelige Redaktion. Det blev altsaa overladt til Bisperne selv, om de vilde holde saadanne Møder eller ikke.

Der hengik dog ikke lang Tid, før regelmæssige Stiftssynoder indførtes paa Øerne. Ved disse Synoder gav Biskoppen Provsterne Instruxer om Forhold, hvor Praxis endnu var vaklende, og Formaninger mod gamle katolske Skikke, der endnu gik i Svang. Disse biskoppelige Paabud og Forbud nedskrev Provsterne efter Bispens eller Lensmandens mundtlige Foredrag, og paa Kalenterne meddeltes Instruxen da videre til Præsterne. De ældste bevarede af saadanne "Synodalia" er for Palladius' Vedkommende fra 1554. De indeholder en Snes ganske kortfattede Bestemmelser angaaende Ritualet ved Messe, Nadver, Skrifte, Daab og Kirkegang, Forbud mod Signen, Paabud om Bogkøb o. a.1 Om der før 1554 er holdt Provstemoder i Sjællands Stift, kan ikke med Sikkerhed siges; men allerede i det foregaaende Tiaar er der fra Palladius udgaaet adskillige Formaninger og Anvisninger til Stiftets Provster og Præster, og Overleveringsformen af disse Instruxer, som kan sammenfattes under Navnet Expeditiones pro pastoribus, gør det sandsynligt, at nogle af dem er fremkomne ved Diktat paa Provste- og Præstemøder. I deres Affattelsesmaade er de imidlertid vidt forskellige fra de ovennævnte * 348 Synodalinstruxer, de saakaldte Monita. Mens disse bestaar af en Mængde forskelligartede Instruxer, hver kun paa én eller to Sætninger, drøftes i Expeditiones Sagerne meget vidtlløftigt, men hver Expeditio omhandler kun eet Emne, hver af dem danner en selvstændig Afhandling.

Vi kender fire overvejende danske Expeditiones af Palladius. Alle bevarede i Afskrifter fra 16. Aarh. Afhandlingernes hele Form vidner om, at de ikke har været bestemte til Tryk. Sproget er stærkt blandet med Latin. En Sætning kan begynde paa Dansk og ende paa Latin; enkelte latinske Ord kan anbringes midt i en dansk Text, eller enkelte danske i en latinsk. I en enkelt Afhandling vexler danske og latinske Afsnit. Et saadant Blandingssprog findes aldrig i Pall.'s trykte Skrifter. Hertil kommer, at Konstruktionen ofte er skødesløs, at Citaterne næsten altid er afbrudte midt i en Periode og ganske vilkaarligt i de forskellige Afskrifter. Det mærkes saaledes baade hos Forfatter og Nedskriver, at Texten har været beregnet til direkte Benyttelse. Hvad det kom an paa var at faa optegnet, hvordan Præsten skulde forholde sig overfor sine Sognebørn i de forskellige Tilfælde, hvilke Skriftsteder han skulde bruge osv., derimod var det uden Betydning, om nogle Ord eller endog Sætninger ombyttedes, om Syntaxen ændredes lidt, og om Bibelstederne kun antydedes eller delvis citeredes. Det tør da anses for sikkert, at Grunden til, at intet Tryk er bevaret af disse Expeditiones, er den, at der ingen Tryk har existeret1. Men det Spørgsmaal staar tilbage at besvare: hvorledes er de blevet udbredte? Her er to Muligheder: mundtligt ved Diktat paa Møder, eller skriftligt ved cirkulerende Afskrifter. Maaske er nogle Expeditiones bekendtgjort ad mundtlig, andre ad skriftlig Vej. Men adskillige Varianter i Haandskrifter af samme Text synes mig at være af en saadan Art, at de meget vanskeligt lader sig forklare, hvis Haandskrifterne gaar tilbage til en fælles skreven Text, hvorimod de er saare forstaaelige, hvis de gaar tilbage til forskellige skrevne * 349 Texter, fremkomme ved Nedskrivning af samme Foredrag, samme Diktat. Er denne Forklaring den rette, saa er det tillige bevist, at Pall. allerede i Fyrrerne har afholdt Provstemøder. Naturligvis er der intet i denne Forklaring, der modbeviser, at to (eller flere) Haandskrifter kan gaa tilbage til samme Nedskrift af Foredraget. Herpaa har vi Exempel i et Par af Instruxerne.

Det Præg af praktisk Anvendelse, som er fremherskende i selve Affattelsen af Expeditiones, findes ogsaa i Haandskrifterne. Disse er - for alle de ældres Vedkommende - deciderede Brugsexemplarer: Instruxerne er samlede og afskrevne for at gøre Nytte i Praxis, ikke for at hengemmes som lærd Kuriositet.

De findes derfor sammen med lignende Instruxer, kirkelige Formularer og forskellige Bønner. Af saadanne skrevne Samlinger, der har tjent som en Slags Haandbøger for deres Ejere, er der bevaret sex fra anden Halvdel af 16. og Begyndelsen af 17. Aarh. Da disse bevarede skrevne liturgiske Haandbøger, der naturligvis kun udgør en forsvindende Brøkdel af dem, der har existeret, danner en ejendommelig, hidtil ganske upaaagtet Litteraturart1, i hvilken Palladius' utrykte latinske og danske Skrifter indtager en fremtrædende Plads, skal der nærmere gøres Rede for de enkelte Formularbøger.

II.

Af disse indeholder følgende fem Haandskrifter Expeditiones af Palladius:

A. Papirhdskr. i Stiftsbiblioteket i Vexiø, 8vo, c. 1557, 122 Bl.2, Gengivelse S. 350-51. Hdskr. danner et Hele, skrevet med to skiftende Hænder. A's Alder lader sig med stor Nøjagtighed bestemme, idet der er optaget et Skrift af Palladius fra 1556 "Breve compendium locorum * *350 communium"; Hdskr. maa altsaa være yngre end dette Skrift. Paa den anden Side maa det være ældre end 1557, da 351 dette Aarstal er indtrykt i det Læderbind, hvori Hdskr. er indbundet, og Beskæring af Texten viser, at Hdskr. er 352 indbundet, efter at det er skrevet. Ved ydre Kriterier kan man da tidsfæste Vexiø-Haandskriftet til 1556-57; dette Resultat stemmer godt med den naturligvis mere omtrentlige Tidsfæstelse, man naar til ad palæografisk og sproghistorisk Vej.

Hdskr., der er indbundet sammen med Justus Jonas' Katekismus fra 1543 og med Margerita theologica, trykt i Leipzig 1549, indeholder følgende Stykker:

1. Bl. lr-18v: Chatechismvs, lat.1, uden Forfatternavn.

- 2. Bl. 19r-21r: Varij locj prophetarum de fructu passionis seu mortis et victoriose resurrectionis Christj J. apostolorum epistolis observatj; lat., u. F.2 - 3. Bl. 21r-22v: Consolationes ex novo testamente collectæ; lat. u.F.3 - 4. Bl. 22v-25r: Enumeratio sacratissimorum Christi titulorum omnibus christianis admodum consolatoria4. - 5. Bl. 25v-31v: Huorledis mandrabere skulle obenbarliig affløsis5. - 6. Bl. 32r-34v: Collecta paa Dansk6. - 7. Bl. 35r-44r: Libellus de forma examinandj episcopum vel pastorem7. - 8. Bl. 44v-46r: Dialogismus peccatoris et misericordis dej patris; lat., u. F. - 9. Bl. 46v: 8 besynderlighe hoffuitpuncter i Es. 53; dansk, u. F. - 10. Bl. 47r-58v: En vnderuisningh huorledis der kand hanlis met dem som erre besætte, aff doc. Petro Palladio 15478. - 11. Bl. 59r-61r; De * * * * * * * * 353 adulterio, lat1. u.F. - 12. Bl. 61v-71v: En vndcruisningh for enfoldighe sogneprester2. - 13. Bl. 72r-75r: Formula expediendj populum in priuata confessione. Dansk med lat. Slutning3. - 14. Bl. 75v-77v: En bøn vdj en suor siuge4. - 15. Bl. 78r-80v: De collatione seu fraternitate communalj parochorum; lat., u. F. - 16. Bl. 81r-82v: Dominicalium euangeliomm enumeratio; lat., u. F. - 17. Bl. 83r-84a: Euangelia dominicalia nomine carminibus comprehensa per Joannem Spangeberg; lat. - 18. Bl. 84v: Alfabet - 19. Bl. 84 br-86r: Om Absolution for Manddrab; lat., u. F.5 - 20. Bl. 86v-90v: Formula seu modus concionandj; lat., u. F. - 21. Bl. 91r-96v: Simplex formula privatæ orationis cuidam amico prescripta; lat., u. F.6 - 22. Bl. 97r-122 v: Breve compendium locorum communium7.

B. Papirhdskr. paa Universitetsbibl. i Kbh.: E Don. Var. Nr. 15, 4to , c. 1590. 98 Blade, helt igennem skrevet med samme Haand; Gengivelser S. 355 og 357. Ogsaa dette Haandskrifts Alder kan fastsættes ved ydre Kriterier. Hdskr. maa være yngre end 1591, da det indeholder en * * * * * * *354 Absolutionsformular fra Febr. 1591, og det er sikkert ældre end 1597, da Bønnen for Kongehuset ikke (som i nedennævnte Hdskr. C) omtaler Dronning Anna Catharina eller "den unge Herre"; denne Bøn er altsaa affattet før Christian den 4.'s Giftermaal, og da Hdskr. er et Brugsexemplar, har dets Afskriver utvivlsomt nedskrevet den Bøn, der var brugelig, da Afskriften blev til. Skrift og Sprog viser ogsaa, at denne Formularbog maa stamme fra Slutn. af 16. Aarh.

Hdskr. indeholder følgende Stykker: 1. Bl. l a: Regula Vitæ Viti Vinsenij D., lat. - 2. Bl. l br-13r: En kort wndervisning om dennom som ere besette, aff Doct. Petro Pall. - 3. Bl. 13v-18v: De excommunicatione et ratione excommunicandi judicium M. Nic. Alb. Superintend. Lund. 25. Juni 1583; lat. - 4. Bl. 18v: En haard forskreckelse mod alle ugudelige; dansk, u.F. - 5. Bl. 19r-26v: De excommunicatione exordium generale; dansk, u. F.1 - 6. Bl. 27r-28v: Huorledis att band skall forkyndes thuenne tider om aaret; dansk, u. F.2 - 7. Bl. 29r-30v: Ratio alia excommunicandi D. Jos. Pet.; dansk.3 - 8. Bl. 31r-32r: M. Nic. Alb., Ratio absolvendi excommunicatum resipiscentem, i 13 §§, lat. med dansk Absolutionsformel. - 9. Bl. 32v-34v: Formula absolutionis publicæ Borsvelij homicidæ servatæ in arce Hafniense 10.Febr, 1591; lat. - 10. Bl. 35r- 39r: Huorledis manddrabere skulle aabenbarlige affløsis.4 - 11. Bl. 39v-45r: Modus absolvendi puerorum oppressores a Palladio; lat. og dansk. - 12. Bl. 45v-53r: Modus absolvendi adulteros; lat. og dansk, u. F.5 - 13. Bl. 53v-56r: Absolutio cujusdam mulieris Chatharinæ Johannis

* * * * * 355

356

Meermandtz quæ propter incæstum absoluta est 1580 in Ecclesia Malmogiana dominica Lætare; lat. og dansk. - 14. Bl. 56v-64r; Forsk. lat. Bekendelses- og Absolutionsformler o. 1. - 15. Bl. 64v-67v: En simpell och kort maade for alle enfoldige sognepræster, huorledis de skulle skicke dennom i lønlig schrifftemaall; dansk, u.F.1 - 16. Bl. 68r-71v: Forsk. danske Absolutionsformler; u.F.2 - 17. Bl. 72r-72v: To Bønner for syge; dansk, u. F.3 - 18. Bl. 73r-75r: Formula desponsationis; lat., u. F.4 - 19. Bl. 75v-76r: Formula in matrimonium conjungendi; dansk, u. F.5 - 20. Bl. 76v-78r: Modus consolandi parturientes; lat., u. F. - 21. Bl. 78v-80v: Forma introducendi mulieres in templ. post partum; lat. og dansk6. - 22. Bl. 81r-83v: Formula precationis post concionem; dansk7. - 23. Bl. 83v: Bøn for en Døende; dansk, u. F.8 - 24. Tyge Asmussens Aftakkelse 15619.

* * * * * * * * * 357

358

359

C. Papirhdskr. paa d. kgl. Bibl. i Kbh., i Thott 1479, 4to , Fragment, c. 1600, Gengivelse S. 358. Dette Hdskr.fragm. er indhæftet i et Hdskr. fra 18. Aarh. Det er overmaade defekt, mange Blade mangler, andre er ombyttede, nogle beskaarne eller iturevne. Af de Blade, hvor den oprindelige Paginering endnu kan skelnes, ses det dog, at Hdskr. har bestaaet af mindst 76 Blade, men af disse er kun 27 bevaret1. Hele Hdskr. har været skrevet med een Haand, Skrift og Sprog stemmer nøje overens med ovennævnte Hdskr. B's. C er dog rimeligvis en halv Snes Aar yngre; det maa i hvert Fald være skrevet efter 1598, da der i Bønnen for Kongehuset, som nævnt, nu er tilføjet en Bøn for Dronningen og den "unge Herre". Paa den anden Side er det sikkert ældre end 1612, Dronningens Dødsaar. Indholdet af C har været af ganske samme Art som af B. Bevaret er følgende Stykker:

l. Bl. 13r: Formula expediendj populum in priuata confessione; Fragm., dansk og lat.2 - 2. Bl. 13r: Alia formula absolvendi; dansk3. - 3. Bl. 13r: Alius modus absolvendi confitentes; lat. - 4. Bl. 16r: Latinsk Formular om Absolution4. - 5. Bl. 16v-17r: Formula introducendi mulieres post partum in templum; dansk5. - 6. Bl. 21r-22r: Huorledis mandrabere skulle affløsis; Fragment6. - 7. Bl. 22v: Palladius' Undervisning om besatte.7 - 8. Bl. 53r: Ex novo testamente consolationes; lat.8 - 9. Bl. 53v-54v:

* * * * * * * * 360

361

Om brude messe; dansk1. - 10. Bl. 54v-55r: Trolovelsesformular; dansk2. - 11. Bl. 55v: En copie breff om ecteskab. - 12. Bl. 56r: Præcatio tacita ante concionem; dansk3. - 13. Bl. 56v-57v: Post concionem; dansk4. - 14. Bl. 57v-62v: Nogle spørsmaall faaregiffne D. Niels Hemmingsøn (om Sakramentet). - 15. Bl. 64r-68v: Om Herrens naderis sacramente. Nic. Hem. - 16. Bl. 69r-75r: Om daabens sacramente5.

D. Papirhdskr. paa d. kgl. Bibl., Thott, 99 b, 8vo , 40 Bl. Skrevet med to Hænder. Gengivelse S. 360. Skrift og Sprog viser, at D tilhører Slutningen af 16. Aarh. Dets yngste daterede Stykke er en Bryllupstale fra 27. Febr. 1587. D indeholder følgende Stykker:

1. Bl. lr-14v; (P. Pall.) En kort wnderuisningh for enfolldige sogne prester om lønlige schrifftemaal at giøre6. - 2. Bl. 14v-19v: Formula expediendj populum in priuata confessione; dansk, lat. Slutn.7 - 3. Bl. 19v-23v: Adhortatio ad communicaturos, m. m.; lat., u.F. - 4. Bl. 23v-24v: Maade at trøste de siuge met, uddragen aff Johan Firisis ligprædiken8. - 5. Bl. 25r-29r: Formula vulgaris absolvendj; dansk9. - 6. Bl. 29r-30v: Formula excommunicandi fures et alios facinorosos; dansk, sign. "Johannes Vinitor, 11. julij. a° 87".10 - 7. Bl. 31r-31v: Formula * * * * * * * * * *362 introducendi puerperas1. - 8. Bl. 32r-32v: Formula absolvendj; lat. - 9. Bl. 33r-35r: Concjo de copula matrimonialj; dansk og lat.2 - 10. Bl. 35v-40v: Alia concio sponsalis3.

E. Papirhdskr. paa d. kgl. Bibl., Thott, 100, 8vo , fra 1611. Gengivelse S. 363. Paa det fjerde (upaginerede) Blad af denne smukt udstyrede Formularbog læses: "Er denne bog aff mig Saxe Jenss Eigby.. begynt 1. Febr. 1611.. fuldkommen 25. Marts 1611." Den egentlige Formularbog optager 214 Sider, derefter følger et Digt om Kvindedyd og til Slut Saxe Jens's Vita. E's Indhold er følgende:

1. S. l: Formula in matrimonium conjungendi conjuges; lat. og dansk4. - 2. S. 6: Alia formula conjungendi conjuges in matrimonium; dansk5. - 3. S. 15: Formula de privata desponsatione; lat. og dansk6. - 4. S. 20: Absolvendi modus7. - 5. S. 25: Alius absolvendi modus8. -

* * * * * * * * 363

364

6. S.28: Forskellige Bønner for syge1. - 7. S. 46: Modus consolandi in lecto decumbentes; lat. - 8. S. 59: Huorledis mand skall fortelle troen for dennem som ligger for døden2. - 9. S. 63: Testimonia scripturæ quibus ægrotantes consolabuntur; dansk og lat.3 - 10. S. 65: Modus consolandi parturientes; lat. - 11. S. 74: Loci quos in promptu habeat minister verbi ad consolandos eos qui ob mortem amicorum tristentur; lat., u. F, - 12. S. 79: De planctu pro mortuis; lat. og dansk4. - 13. S. 82: De modo orandi post concionem; lat. - 14. S. 84: Tabula qua hora Christus mortuus et passus; dansk. - 15. S. 90: Antichristi regnum; lat. - 16. S. 92: Modus introducendi puerperas5. - 17. S. 96: Tabula de Joseph; lat. - 18. S. 100: Formula absolvendi scortatores6. - 19. S. 138: Modus absolvendi homicidas7. - 20. S. 151: Exhortatio ad eos qui propter furtum ac magicam artem ad locum cruciatus sunt deducendi; lat. og dansk8. - 21. S. 160: Modus absolvendi puerorum suorum oppressores; Pall., dansk og lat. - 22. S. 174: Ratio excommunicandi; dansk9. - 23. S. 180: Modus agendi cum obsessis10. - 24. S. 203: Confessio privata; lat. - 25. S. 210: Forma invocationis Christianæ, m. m.; lat. - * * * * * * * * * *36526. S. 215: Regulæ juxta quas honestæ matronæ debent vivere; dansk, u. F.1 - 27. S. 224: Afskriverens Vita; lat. og dansk. - 28. S. 238: Figura salvatoris nostri Christi Jesu m. m., dansk2.3

* * * 366

Foruden i disse fem Formularbøger findes Expeditiones af Palladius i følgende Haandskrifter:

F. Papirhdskr. paa d. kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., 106 b, 4to , 16. Aarh., 6 Blade. Gengivelse S. 367. Dette lille upaginerede Hdskr. indeholder kun Palladius' Undervisning om Besatte. Ingen Datoangivelse findes til Hjælp til Hdskr's Tidsfæstelse, men dets Skrift og Sprog viser, at det maa være omtrent samtidigt med B, snarest noget ældre1.

G. Papirhdskr. paa Univ. Bibl., Rostgaard, 21, 4to , 17. Aarh., Gengivelse S. 369. I dette store Blandingshdskr. findes Begyndelsen af Palladius' Præsteanvisning om Absolution for Kvinder, der ligger deres Børn ihjel2.

H. Papirhdskr. paa d. kgl. Bibl. Ny kgl. Saml., 1171, 4to , 18. Aarh., Gengivelse S. 370. Dette - meget store - Kvarthdskr. indeholder for største Delen Synodalakter, dog findes ogsaa andre kirkelige Aktstykker, og heriblandt to Expeditiones af Palladius. Den ene (BL 4v-5r) er helt paa Latin og dateret 1541, den handler om Synd, Anger og Bod og kendes ikke andetstedsfra, den anden (Bl. 5v-7v) er P.'s Undervisning om Absolution for Manddrabere fra 1542.

III.

Palladii fire bevarede danske - eller for største Delen danske - Anvisninger for Præster findes altsaa hver i følgende Afskrifter:

I. Undervisning om Afløsning for Drabsmænd, 1542: A (Nr.5), B (Nr. 10), C (Nr.6), E (Nr. 19), H.

II. Undervisning om Besatte, 1547: A (Nr. 10), B (Nr.2), C (Nr.7), E (Nr.23), F.

III. Undervisning om lønligt Skriftemaal, u. A.: A (Nr. 12), D (Nr. 1).

IV. Undervisning om Afløsning for Kvinder, der ligger deres Børn ihjel, u. A.: B (Nr. 11), E (Nr.21), G.3 * * * 367 368 Ingen af disse Overleveringer er nedskrevet af Palladius. Og ingen er Afskrift af bevarede Afskrifter. D. v. s., at intet Hdskr. er prædestineret til at lægges til Grund for Udgaven, og intet kan udskydes som værdiløst.

Alligevel har Valget ikke været vanskeligt, idet det har vist sig, at de ældste Afskrifter af hver Expeditio tillige var dem, der maatte antages at have staaet Originalerne nærmest.

Forholdet er saaledes:

De to Expeditiones om "Manddrabere" og "Besatte" findes begge i Hdskrr. A, B, C, E. Disse Hdskrr. er saa forskellige indbyrdes, at de ikke synes at gaa tilbage til en fælles skreven Kilde, men til forskellige Nedskrifter efter Diktat. B har en Del Indskud og nogle Udeladelser, der ikke findes i A, B, E. Og da disse er indbyrdes uafhængige, maa det antages, at Særegenhederne i B ikke gaar tilbage til Palladius' Orig. B kan derfor ikke tages som Grundlag. E er helt igennem stærkt forkortet, og adskillige Steder er Texten forvansket. Der kan derfor ikke være Tale om at lægge dette Hdskr. til Grund. C er overordenlig defekt - og da de bevarede Stykker viser adskillige Ændringer og Afskriverfejl (herskabitt > førdrere, se S. 377 L.17, angist for angher, se S. 379 L. 14 o. m. lign.), kan heller ikke dette Hdskr. bruges som Grundlag. Af de fire Hdskrr. er A, der jo er omtr. et halvt Aarh. ældre end B, C, E, det, der indeholder færrest Særudtryk og Forvanskninger.

Foruden i disse fire Hdskrr. findes Anvisningen om Manddrabere, som nævnt, i et Samlingsbind fra 18. Aarh. (H); men saavel Stavemaade som Sprogform er her moderniseret 369 370 371 (spør hannom till > spør hannem ad, se ni S. 379 L. 19, som sÿn broder fforacfer > som foragter sin broder, se nf. S. 376 L. 11, osv.), saa til Trods for at Overleveringen i H i det hele er god, er A dog langt at foretrække som Grundlag.

Anvisningen om Besatte findes, som nævnt, foruden i A, B, C, E i en god Afskrift fra Slutn. af 16. Aarh. (F). Denne stemmer saa nøje med A, at disse to Afskrifter maa have fælles skriftlig Kilde. F synes dog paa flere Punkter ikke saa paalidelig som A. Dette Hdskr. maa derfor vælges som Grundlag ogsaa for denne Expeditio.

Anvisningen om lønligt Skriftemaal er kun bevaret i to Afskrifter: A og D. Ligesom A og F har A og D utvivlsomt haft fælles skreven Kilde. Da D paa intet væsentligt Punkt har en bedre Text end A, mens dette Hdskr. paa nogle Steder synes at staa Orig. nærmere end D (A ftÿttelighe, D flitige, se nf. S. 393 L. 35; A fforderffuingh, D forderffuelse, se nf. S. 397 L. 5; A wessenn, D wisse, se nf. S. 397 L. 14) maa A ogsaa her vælges som Grundlag.

Afhandlingen om Mødre der ligger deres Børn ihjel er bevaret fuldstændigt i de ovennævnte Hdskrr. B og E. Desuden er et lille Fragment bevaret i et af Peder Syvs Blandingshaandskrifter (G). Dette sidste viser ubetinget den bedste Overlevering, men da det kun indeholder Begyndelsen af Afhandlingen, har jeg foretrukket at trykke den hele efter en af de fuldstændige Overleveringer. Hvad der er sagt ovenfor om B og E, gælder ogsaa her. Afskriften i B indeholder vistnok nogle Udvidelser, mens E er stærkt forkortet. For de fælles Dele viser B den bedste Overlevering, hvorfor dette Hdskr. er lagt til Grund.

Af de fire Expeditiones er Nr. I, II og M altsaa trykt efter Vexiøhdskr. fra 1557, Nr. IV efter E Don. Var. 15 fra Slutn. af 16. Aarh.; men hvor de øvrige Hdskrr. indeholdt Afvigelser, der kunde gaa tilbage til Grundtexten, er disse for Ordforraadets Vedkommende meddelt i et Variantapparat, nf. S. 408 flg. Dette er altsaa ingenlunde fuldstændigt. Dets Formaal er det litterærhistoriske: at oplyse Palladius' 372 Original, ikke at følge dennes Udvikling gennem de forskellige Afskrifter, hvor megen sproghistorisk Interesse dette end kunde have1. Derfor er ingen ortografiske Varianter medtaget (som werre: være, thett: det, thÿll: til etc.), ingen lydlige (som bløusommeligh: blwsommelig, beÿrer: bedrer, roffuer: raaber osv.), ingen grammatiske (som eder: eders, forbrut: forbrødt, erre: er o. m. lign.), idet saadanne Forskelligheder i Reglen skyldes Afskriverne. Hvad der er medtaget, er navnlig saadanne Udeladelser, Indskud, Latinismer, synonyme Udtryk og Tautologier, der var fælles for flere Afskrifter og derfor kunde antages at gaa tilbage til Originalen2.

IV.

Kun faa af Afskrifterne indeholder Oplysning om, naar Afhandlingen er forfattet, og hvem der er Forfatter. Dette sidste er vi dog i alle Tilfælde i Stand til at bestemme. I de tre Expeditiones (I, II, IV) nævnes ligefrem Palladius' Navn i nogle af Afskrifterne, og den fjerde Expeditio - om lønligt Skriftemaal - viser ved sit Indhold, at Forf. er Sjællands Biskop (se Udg. S. 393 L. 4 flg.). Og da Afhandlingen er skrevet efter Reformationens Indførelse og før 1557, fra hvilket Aar den ældste Afskrift er, har Sjællands Biskop jo været Peder Palladius.

Med Hensyn til Tidsfæsteisen er vi derimod uheldigt stillet. Thi her giver selve Texterne ingen som helst Holdepunkter. Og kun om de to Expeditiones (I og II) gives i * * 373 Afskrifterne Oplysning om Affattelsestiden. Afhandlingen om Manddrabere er ifølge Hdskr. H, der som omtalt i det hele er paalideligt, forfattet 1542. Afhandlingen om Besatte er ifølge Hdskrr. A og F forf. 1547. Og denne Oplysning afkræftes ikke af C, der har 1541. Thi dels er A, F bedre overleverede end C, dels findes Opgivelsen 1547 i en af A, F uafhængig Kilde, en (tabt) islandsk Oversættelse fra 15601; endelig er det palæografisk lettere forklarligt, at et 7-Tal læses som et 1-Tal end omvendt.

Naar de to andre Expeditiones (III, IV) er blevet til, kan ikke siges. Rimeligvis er de dog forfattede før Indførelsen af de regelmæssige Synoder, altsaa før 1554.

Til Trods for denne Usikkerhed m. H. t. Tidfæstelse er de medtaget her, da de i Art og Overleveringsform staar saa nær de tidfæstede Expeditiones, at det eneste naturlige maatte være at omtale dem alle under eet.

Til Slut staar det Spørgsmaal tilbage, om disse Præsteanvisninger har nogen direkte hjemlig eller fremmed Kilde. Mens der er en Mulighed for, at enkelte Stykker kan være oversatte fra Afhandlinger af lignende Art2, er de som Helhed saa personligt prægede og saa stedfæstede, at en fuldstændig Oversættelse synes udelukket.

Den første Afhandling knytter sig til den danske Ordinans (se Ordinansen, nærv. Udg. S. 186 L. 29). Den anden og tredje Afhandling er direkte henvendt til Sjællands Præster - og Exempler er hentet fra Palladius' egen Embeds virksomhed.

* * 374

Færrest Tilknytningspunkter har den fjerde Afhandling, jfr. dog Ordinansen (Udg. S. 201), men dens ejendommelige Blandingssprog tyder ikke paa, at der til Grund for Afhandlingen skulde ligge et færdigt gennemarbejdet Skrift.

Saavel Form som Indhold vidner altsaa om, at vi her har originale Afhandlinger af Palladius, udarbejdede med Støtte i Ordinansen for at give Stiftets enfoldige Sognepræster Undervisning om, hvorlunde de skulde handle, naar de i Embedsmedfør skulde give Kirkens Absolution til Manddrabere eller til Kvinder, der havde ligget deres Børn ihjel, hvorledes de skulde uddrive onde Aander af besatte, og hvorledes de skulde modtage deres Sognebørn i Skriftestolen. Og Overleveringen viser, at disse Palladii Anvisninger ind i 17. Aarh. har dannet Kernen i de Haandbøger, nidkære Præster sammenskrev til en Hjælp i deres Embede.

Hvorledis mandrabere skulle
obenbarlig affløsis oc forligis
mett then hellighe kirke.
1542.

Efter et Haandskrift fra 1557
i Vexiø Stiftsbibliotek.


376

Huorledis mandrabere skulle obebarliig affløsis oc fforligis
mett then hellighe kirke.

Ffor thett første maa inghen sogneprest tÿlste[x]de noghen mandrabere ad publicam poenitentiam/ ffør en hand er fforlict mett magistratu et cum cognatione etc. juxta ordinationem. Tÿ then hellighe kircke maa icke taghe then tÿll naadhe som icke will bedre seg moedtt sitt herskaff/ eÿ heller ÿmoed then som hand haffuer giortt skadhe.

Som Christus selffuer siger: Si offers munus tuum etc. Ffor gud will icke ladhe seg fforliighe mett then som sÿn broder fforacter oc er sÿn øffriighed wlydiigh. Ter ffor maa ÿcke heller den hellighe kirke anamme saadane tÿll naadhe igen/ mett mindre || end hand fforliigher seg metth sin brodher.

Mand kand nu mercke thÿsse 4 gradus epter huer andre:

1. Fførst bør en mandrabere eller en anden wdedisk menniske/ att fforliigis mett saguolderne/ som er mett then dødis slect eller andre som hand haffuer giortt skadhenn

2. Ter nest mett sÿtt herskaff som haffuer hans liff att volde att hand ther ffor maa ple[x]ie enthen mÿndhe eller re[x]tt

3. Siden mett then hellighe kircke thett er mett sÿn sogne prest oc sognefolck som hand haffuer werritt till skendssell oc ontt exempell

4. Paa thett siste mett gud selff som hand haffuer ffortørnet.

Te tho fførste fforligelsser kand ske fformedels godhe menniskers bøn oc handel. Ten tredie skall ske wedtt sognepresten. Ten fierde aleniste wed Iesum Christum. ||

Tette taler ieg om obenbare penitentz oc bedringh. Men huilken then icke kand naae[x] eller tÿll att komme/ da kand hand mett sitt hiarte fortrÿde huad hand haffuer giortt ÿ moed sÿn brodher oc sÿt herskab oc ÿmoedtt gud selff/ oc flÿ saa tÿll 377 gudz naadhe oc barmhiartiighedtt wedtt wor herre Iesum Christum/ troendis ffuldkommeliigh att hand fanger sine sønders forladeisse ved Christum. Men der som hand kand komme tÿll publicam absolutionem/ oc hand den daa fforacter oc fforsmaaer/ da wÿll icke heller gud fforlade hannom sine mÿsgierningher. Tÿ saa haffuer Christus sagtt tÿll sÿn hellighe kierke oc hindis tienere: quicquid solveritis super terram/ eritt solutum et in ce[x]lis etc. Matt. 16/ Mar. 16/ Luc. 14/ Ioan. 20. quorum || remiseritis etc. Tette er saghenn huor fore att inghen sogneprest maa affløsse noghenn mandrabere eller andhre sadane misgierninghs menniske per publicam pænitentiam ffør en the erre fforlicte cum magistratu et parentibus seu cognatione etc. Ter ffor bør huer sogneprest att werre waarliigh her wdj vt hunc ordinem deligenter animaduertat.

Ffor thett andett/ Nar noghen mandrabere haffuer giortt beuislitt mett santt windisbiurdtt/ segell och breff eller leuindis røst att saghenn er afftaledtt hoes herskabitt och then dødis slectiinghe vdj alle maade/ taa maa hand fførst annamme hannom tÿll segh oc admittere hannom ad publicam poenitentiam om hand er thett hiarteligh och mundelig begerindis. ||

For thett tredie[x] Nar hand er saa admissus/ thaa skal thett saa gaa tÿll som her epter følger/ och sognepresten skall her wdj vnderuisse hannom tÿllforne/ att nar predickienn begÿndis/ thaa skall mandraberen gaa wd aff sÿnn stoell eller steedt och henn opp mit paa kirke gullidtt/ emellom koriidtt och kircken/ ther skall hand sidde obenhoffuitt paa sine knee[x] wnder predicken/ och nar predicken er wdhe/ thaa skall sognepresten inføre nogÿtt om thenne suare søndtt/ mandrab/ cum exemplo Cain. Ter nest skall hand fforbedhe alle sognefolkene paa mandraberens wegne aff predicke stolenn/ att the || willde gierne fforladhe hannom samme skendssel siue scandalum oc thett icke lade hannom spotteliighe høre noghenn tiedtt/ att der 378 icke skall komme mere wlempe aff. Item skal hand och fformane folckett att the bedhe ffor thennom selff att saadantt skendzell oc gudz fortørnelsse icke mere findis hoes hannom eller thennom.

Ffor thett fierde/ nar hand gaar aff predicke stolenn/ saa skall hand strax gaa/ och staa rett ffor mandraberindtt/ och kalde saa almuen opp tÿll segh in testimonium/ oc strax giørre hans almindelighe bekiendelsse huorledis thett er tÿllgaaitt (och liuffue aldelis intiidt) || ffraa thett første och till thett siste/ mett samme mandrabere/ his verbis:

Kierre broder wiltu mett hiartte och mundtt bekiende theg ffor thenn chrisne menighedtt/ taa sig fram tÿnn sønnd huorledis thett er tÿll gaitt alt sammen/ ffortj wor herre Iesus Christue mett sÿne hellighe enghle er her till stede och wille høre thenne bekiendelsse/ och gledis øffuer ett søndigtt menniske som will rette och bedre segh.

Men ffør hand forteller huorledis tÿll er gaaÿtt/ skall hand opregne the 10 gudz budordtt/ paa sÿne fingre/ som the ffortellis aff predickestolenn/ item hans credo och pater noster alias non potest admittj || ad poenitentiam nec ad sacramentum. Men nar the 10 bud erre opregnet aff hannom/ thaa maa hand siidhenn sighe frem sÿnden obenbarliigh och klarliigh att the kunde alle thett høre som ter omkringh staer. Nar thett er giortt saa skall sogneprestenn predicke hannom loffuen ffore korteliighe som her epter følger.

Kierre broder kandtu betencke att tu haffuer her wdj fførst fortørnitt gud ÿ himmelin och icke ffructett hannom epter thett fførste budordtt/ eÿ heller begieriidtt hans hielp att fforuare degh ffraa sadenn gierningh epter thett andett bud/ eÿ heller hørtt hans hellighe ordtt epter thett tredie budtt/ men aldelis veriitt wgudeligh. ||

Betencker thu ochsaa dernest att thu haffuer ffortørnett den hellighe kierke din aandelighe moder mett ett suartt ont exemplo contra 4m preceptum. Her tenck nu ffremdelis attu haffuer iammerligh fortørnedtt och øffuertred 5m preceptum ÿ thett 379 tu haffuer slagitt thin broder och ieuffnchristien ÿ hiell huorj tenck att thÿnn broders bloedtt roffuer op aff iorden øffuer thitt hoffuidtt vt Abel/ och kiender thu attu haffuer ffortient then euighe dødtt och pÿne wdj helffuede tÿll liff och siell ffor samme thÿn gierningh/ om retthen skall haffue sÿnn gangh.

Nar || hand haffuer her suaredtt till att hand betencker och bekiender thett/ saa att werre wdj sandhed/ skall sogneprestenn fremdelis saa adspørre hannom:

Kierre broder/ ffortrÿder thu thenne sÿndtt aff thitt ganske hiarte och alle thinne sønnder och wille langtt heller att thett ware aldrigh giort/ thett som giort er. Item haffuer thu hu och willj tÿll att retthe och bedre degh att thu icke saa willtt tiere falde?

Nar hand ther fornemmer hans rette hiartens angher/ aut ex lachrimis aut alijs signis/ saa skall hand predicke euangelium ffor hannom/ oc høre om hand kand sÿnn || credo/ oc holde ham ffor nogle diube promissiones/ venite ad me omnes etc. Item Iesus venit in mundum peccatores saluos facere. Item inuoca me in die tribulationis/ och hannom spør ssaa tÿll om hand setter al sin tro till Iesum Christum/ his verbis:

Troer thu oc saa att wor herre Iehsus Christus haffuer ighen løst tegh wedtt sÿnn hellighe dødtt och pÿne/ och gierne will fforlade degh alle dÿne sønder. Der som thett gaaer theg tÿll hiartiidtt thaa bed thenne almue[x] bede till gud ffor tegh.

Saa ffalder sogneprestenn och folkett ned paa knee[x] och beder ffader wor. ||

Ffor thett femtte/ her wender sogneprestenn segh om till mandraberenn och affløsser hannom/ his verbis:

Nu min broder epterdj thu haffuer bekientt aff hiartett och mett mund din misgierningh met sand angher och ffortrÿdelsse/ der nest bekiender thu Iesum Christum ffor thin salighed/ thaa hør och merck mÿne ord: willtu gierne till giffue alle the som haffuer brudtt teg ÿ moedtt?

Respondet/ Ia gierne.

380

Wor herre Iesus Christus fformedelst hans hellighe dødtt oc pine skÿldte fforlade degh thÿne sønder (och thenne met) och ieg aff then befalning ieg haffuer aff gud fader tÿlsigher degh tøett || ÿ naffn faders och søns och helligaandz. Her skaltu nu werre wiss paa att alle thÿne sønder erre teg fforladne saa atthu est nu vorden ett gudz barn igenn och enn medarffuingh tÿll thett euighe liff och himerigis rige met wor herre Iesu Christo/ hannom theg befalinndis tÿll euigh tiedtt/ amen. Gack bort ÿ gudz fred och sÿnde icke mere.

Gud bevare tegh wdj sin naade wed Iesum Christum.

Will hand anamme sacramentedtt da skall thett hannom tÿll stedis om hand kandtt widhe sacramentens brugh.

Sic de omnibus ince[x]stuosis/ adulteris/ fornicatoribus.
En vnderuisningh huorledis der kand
hanlis met dem som errr bese[x]tte.
Tÿllsamen screffuen/ aff
Doc. Petro Palladio.
1547.

Efter et Haandskrift fra 1557
i Vexiø Stiftsbibliotek.


382

En vnderuisningh huorledis der kand
hanlis met dem som erre bese[x]tte.
Tÿllsamen screffuen/ aff
doc. Petro Palladio.
1547.

1. Pet. 5.

Dieffuellind gaaer om som enn skrÿdendis løffue och søger epter huem hand kand opsluge/ staer hartt ÿ moedtt hannom wdj troen.

Tÿl le[x]seren.

Mÿn kierre wen. Jeg er tiett besøgtt aff mange som begerede att iegh paa mÿte embedis wegne skulle tilstede att the maate opsøghe them en troelmanere som kunde och wilde mane trolden aff den som de bade ffor/ och iegh || (end dog jeg er icke saa tÿransk eller wuilligh att ieg haffuer løst tÿll theris elendighed som erre besette mett then onde aandtt) icke torde giørre nogitt ther tÿll ÿ moedtt mÿn samuittighedtt. Ty de papistiske troldmaanere erre ikun dieffelssens gecke/ som hand lader ffor att hand fflyer aff legommÿtt/ paa thett att hand kand faa thismere mact øffuer sielen paa ett armtt menniske/ oc sÿrcke saa der mett falsk gudz dÿrckelsse/ helligene paakaldelsse/ oc anden wgudelighed/ som wj haffue seett lighe nock wdj paffuedom/ huor dieffelind brende aff dett de stenckte paa hannom kaltt wand/ oc loedtt sigh binde mett stoel och handline til || att stadfeste then wederstygheliige paffuemesse etc. Men dogh haffuer iegh icke anderledis suarett dertil end att the maathe vel søghe noghen op som thennom wilde tiene ÿ saadann nøedtt/ dog 383 mett saa skÿell/ att hand skulle lade prouisten ÿ thett herrit se oc lesse thett ord som hand wilde brughe/ oc hues wgudelighed/ ther kunde findis wdj thett skullde fforbiudis hannom att bruge/ men dog er der siden ingen kommen som then weÿ wilde vd/ huor mett the gaffue tillkiende/ att thett wor ontt oc ÿcke goett/ vrangt oc ÿcke reetth/ som the hagde att fare mett. Som Christus siiger: De komme icke tÿll liusitt/ paa thett att || theris gierninger skulde icke straffis.

Nu siunis thett dog att werre mange gode prestmend en haanhed/ att the ÿcke wiidhe strax att tiene dem som saadantt begierre/ anderledis en mett en ffastendis bøn/ som Christus selff giffuer tylkiende/ huilket waare vel oc saa nock att befale gud dett anditt/ oc den giør alsombest som lader thett ther hoes bliffue. Dog icke dismÿndre haffuer iegh seet nogre stæder oc ordtt som oc saa maa le[x]ssis wdj gode ffolkis neruerrelsse/ hoes then bessette/ mett en goedtt tro tÿll gud/ att hand finder de beste raaedtt selff epther hans hellighe och werdighe willj. ||

Huorledis mand kand kiende om
nogen er bese[x]tt eller eÿ.

Der ere mange gudz plager till offuer søndighe menniske som siunis icke anditt for ffolk en att the erre be[x]se[x]tt/ och the erre dog icke. Der ffor kandt mand fførst fforfare met den siughe/ och bedhe hannom lesse op sine budordtt/ troen och ffader woer/ och bekiende sin tro. Hues hand kand thett giørre/ thaa er thett ett thegenn/ att hand er icke beseett/ ty then onde maa icke thett liidhe/ ja tør well strax wrenghe hans mundtt op till badhe hans ørne/ och komme hans øgne tÿll att staa aabne som end brendindis illdtt oc komme hannom tyll att || skraale att the maa høre hannom en hell bÿ igennom/ som thett gick mett then fattighe Hans Skram wdj Ffarendeløsse hoes Ringhstedtt/ den tiedtt iegh bad hannom le[x]se oc den tiedtt wj ffulde indt och bad ffor hannom etc.

384

Dett er well en stoer plage att werre beseett/ dog skall mandtt regne thett ffor en suoer siugdom som then fallende siughe eller spidalsk siuge/ oc saadane andre som erre ocsaa plager ffor sÿnden/ och icke grue ffor dem som erre besette mere end ffor andre plager/ ffortj/ der som den onde giffuer seg tilkiende/ vdj øghenn/ ne[x]st och mundt paa ffolck/ thett er icke saa ffarligtt/ som dett er met thennom vdj hues hiarter || hand boer lønlighe ved sønd oc ondskaff/ de maa grue om freden och icke thÿsse andre/ offuer hues hierte och seel hand haffuer inghenn magt som wj lesse om Iob etc.

Orsage tÿll huorfor ffolck
bliffuer beseette.

Iblantt manghe andre da er ett ontt mundhoff den ffortaghelighste/ nar mand bander och lader ille/ och beder saa mange skock fare ÿ segh/ och tager mundenn saa ffuldtt aff the onde att hand icke kand spøtte dem wd moedtt sinn neste/ mett mÿndre end the brÿdhe wdtt aff øÿen och ne[x]se oc giffue dem siidhen tylkiende/ att dj erre der tilstedhe/ hannom tÿll end gudz heffn som will wnde sin næste saa manghe/ saa bliffuer || hans bøn i bellien som mand siigher/ heder du paa thett som ontt er saa wederfaris degh dett som ontt er etc.

Och liighe som herren er nær alle dennom som hannom kalde paa/ saa er ocsaa dieffelendtt nær alle thennom/ som hannom hæde paa/ och søgher epter att komme ÿ dett huss ighen som hand er wdkommen aff. Luc. 11.

In vitas patrum scriffuis/ att end e[x]remitt saa nogle wnghe drenghe løbe tÿlsammen och leghe. Aid then stundtt the fforlictis wel/ daa saa hand enn hob deÿleghe huidkledhe børn hoess dem/ dett haffuer werritt theris godhe engle/ men strax de begÿnthe att fendis oc bande och slaÿs/ daa saa hand att the huidklede børn || de stÿdhe fraa dem/ och der komme nogre 385 sorte suin och laa och welte segh hoes dem/ det haffuer werritt the slemme ondhe aander. etc.

Nar mand fformercker att thett er rett besetthelsse/ daa kand mand først læse disse epterscreffne euangelia/ huert wdj sin stedte opkaste/ hoes then flughe och ÿ goede ffolckis neruerrelsse etc:

Matt. 4.
Iesus bleff bortt ledtt vdj ørckenn aff aanden paa thett hand sculle ffrestis aff dieffelindt etc. illud euangelium dominicale ad finem vsque.

Matt. 8.
Der affthenn kom fførde the manghe tÿl Iesum som hagde dieffuelskaff och hand || dreff thennom wdtt mett orditt.

Item.
Och der Iesus kom øffuer haffuitt vsque ad finem capitis.

Matt. 12.
Daa bleff end blindtt oc stum mand fførtt till Iesum som hagde dieffuelskaff/ och hand legede hannom/ saa att hand kunde tale och see. Et alia quæ sequuntur in duobus sequentibus paragraphis.

Matt. 17.
Och der hand kom tÿl skaren duo illj paragraphi vsque ad finem.

Mar. 5.
A principio capitis eo vsque/ Et cæpit prædicare in decapolj quanta fecisset sibj Iesus. etc.

Lu. 9.
Tett skede om anden dagen som the nedttstide || aff bierrigitt etc. eo vsque reddidit eum patrj eius etc.

Nota.
Hues then siughe nyder thÿsse hellighe leÿser ontt ad/ och hand ilde medttfaris aff thenn onde/ maa mand ÿcke ther ffore afflade men gaa lengher ffrem in virtute verbj dej/ wden mand seer saa stoer jemmer eller leffuis ffare/ da kand mand moderere altingist tÿll en anden tidtt.

386

Lu. 10.
De 70. dissipler komme tilbaghe och sagde etc. eo vsque gleder ether ffortj att ethers naffn erre screffne ÿ himelen.

Lu. 11.
Oc Iesus dreff en dieffuel aff end domme etc. totum illud euangelium dominicale. ||

Lu. 13.
Iesus lerde dem ÿ theris sinagoga om sabathen/ etc. eo vsque hun stoed op och loffuede gud.

Lu. 22.
Simon Simon see sathann haffuer begeritt etc. eo vsque da stÿrcke tÿne brødre.

2. Cor. 4.
Ter som euangelium er skiuldt/ da er thett skiuldtt ffor thennom som thenne wersens gud/ det er dieffuelind/ haffuer fforblindit theris wgudelighe hiarter/ paa thett att dett hellige euangelij liuss som er till Christi e[x]re/ icke skall skÿne offuer dem.

Nota.
Her kand hand komme den siughe till at lesse troen om thett er mueligtt/ er thett icke da kand || hand selff dett le[x]sse.

Ephe.6.
Drager gudz waabenn paa attj kunde bliffue staende ÿmoedtt dieffuelssens lønnlighe suigactighedtt etc. eo vsque aandzens suerd som er gudz ordtt.

Coloss. 2.
Der ÿ waare døde ÿ ethers syndtt/ eo vsque/ giorde en erligh seier etc.

2.Pet.2.
Gud sparde icke englene som søndede men hand loedtt dem needtt drage tÿll helffuede bundne met helffuedis boendtt att de der skulle pÿnis och fforuaris tÿll dommen.

1. Ioan. 3.
Der tÿll bleff gudz søn obenbariidtt att hand || wilde giørre dieffuellens gierningher tÿll intiidtt.

Vdj Ivde sendebreff.
De engle som icke beuarede deris herredom/ men forloedtt 387 theris boligh/ dem haffuer gud foruarit wdj euighe fengssell till then store dags dom.

Nota.
Her maa hand spørre then onde aandtt adtt hui hand er icke ther mett the andre.

Ibidem.
Der Michael engel tretedis mett dieffuelind om Mosi legome/ da torde hand icke føre seg ind paa hannom mett nogen bespotteligh dom/ men sagde herren straffe degh.
Her effter kand hand brughe || then exorcismo som er in baptismj ministerio:
Far wdtt thw læde aandtt och wigh ffra thenne Iesu Christi thienere etc.

Item
Jeg biuder thegh wdj wor herris Iesu Christi naffn att thu wigher ffraa thette gudz barn.

Nota.
Her kand mand bede then siuge læse sin ffaderuor och saa befale dem alle som tÿlstede erre/ att the falde nedtt paa theris kne[x] och bede ffor then siuge att then allmectiste gud wil giørre wed hannom epter sin werdighe willj for hans kierre søns Iesu Christi skÿldtt.

En fformaningh tyll thennom
som erre tÿllstede. ||

Kierre wenner her maa i see att dieffuelind er och saa mett ÿblantt gudz børn som then hellige Iob ÿ thett fførste capitell giffuer tÿlkiende och end dogh sathanas hoffuitt er knusit sønder aff wor herre Iesu Christo/ dog bider hand os ÿ helene/ dett er/ hand legger segh epter att giørre os skade/ oc som then hellighe Petrus siigher/ hand gaaer om kringh som en skrÿdendis løffue/ oc søgher epter huem hand kand slughe/ ja will altiid gierne ind ighen wdj dett huss som hand er wd gaaett aff/ oc er krafftigh wdj the 388 wontro och wgudelighe børn/ || som hand indgick wdj Iuda paa skertorsdags affthenn/ oc ffor hans skyld och aff then affuindtt hand haffuer tÿll mennisken er døden kommen ÿ werden/ Men dogh er thett wor trøft/ att hand intiidtt maa giørre wedtt noghen creature wdenn aff then almegtiste gudz tÿlstedelsse. Ellers der som hand maathe raade offuer os epter hans willj saa togh hand liffuitt aff wos wdj ett øieblick/ och hannom giffuis wndertiidenn mact offuer ett christedtt menniske lidell eller store epter guds willj mennisken tÿllgode ffor allehaande sagers skÿldtt/ besÿnderlighe nar the giffue hannom orsaghe tÿlt att plaghe thennom. ||

Der ffaare radher then hellighe Paulus os till de Epheser ÿ det fierde capitel saa giffuendis till kiende: Y skulle icke giffue dieffuelind rom eller effne/ och ÿ thett siette capitell: Drager waaben paa/ attj kunde staa ÿmoedtt dieffuelssens suigactighedtt/ oc I. Thim. 3: Huer wocte segh att hand icke falder wdj dieffuelssens ssnare. Oc s. Iacob y thett 4. capittell siigher. Staer ÿmoedtt dieffuellindt och hand skal fflÿ ffra ether. Oc s. Peder: Staer hartt ÿmoedtt hannom ÿ troen/ tÿ ther ligger jo større magtt paa att wÿ dett giørre/ paa thett sigher Paulus 2. Cor. 2. att wÿ skulle icke besuigis aff sathan/ ellers er hand ett armtt forskutt creature och draghe/ ja thenn gamle hugorm som || sancte Hans bescriffuer hannom Apoc. 12. et 20. tÿll att giørre skade/ som then hellighe Paulus befaler the Corrinther att the skulle antuorde den bloedskiendere dieffuelindtt ÿ uoldtt tÿll hans legoms fforderffuelsse etc.

Emoedtt alle hans magtt och grumhedtt wille wj saa bede mett then hellighe Paulo Ro. vlt. Den rette ffredførste gud almegtiste thre[x]de sathanam wnder wore føder amen.

Finaliter notandum

Her skall huer taghe segh waare ffor ald wgudeligh handell som mand brughede wdj pauedommitt/ thÿ thett heder wisselighe att driffue dieffuelskaff wd ÿ Belzebubs naffn/ nar mand brugher wghudelighe medell der till 389 huilkett || alle gode chrisne predickere skall werre fforbødtt mett hebraiske ordtt och andet saadant/ lighe som sathan skullde ÿcke andett sprock kunde fforstaa/ end hebraiske sprock/ epter att hand er werdzens fførste/ som Christus kalder hannom/ jaa denne werdzens gud som Paulus neffner hannom. Icke fforbiudis heller nogen/ att thale hannom till paa hebraiske maaell aff dem som hebraiske maall fforstaa. Ty thett er jo them saa lætt att siighe till sathan: Zeze Behemoth bischeme adonaj/ som att siighe gack wd gack wdtt Behemoth wdj herrens naffn/ men den som will brughe ett fremmett maaell/ som || hand intid fforstaer selff wdaff dett er icke wdenn geckerj.

Endeliigh sigher ieg her som tÿllforne/ att mand bruger och lader bruge en fastindis bøn tÿll gud ffor then bese[x]tte wdj predickestoelen och wdenn wedtt/ titt oc offte/ dett bliffuer icke giortt till fforgeffuis/ och der hoess en goedtt tolmodighedtt/ saa vell som wdj all anden moedgangh mett ett hoff att thett bliffuer bedre nar gud will/ ho kand eller maa staa emoedtt hans willlie/ etc.

Her ware segh huer som mact paa ligger huorledis hand holder huss hieme tÿll sitt/ att hand || ÿcke selffuillighe biuder dieffuelindtt tÿll giest/ tÿ hand lader segh letteligh biude/ och huor hand bliffuer giestbudett/ der giør hand skade paa folck och fæ/ quegh och korn etc. Och thett skeer nar mand ÿcke beder morghen oc affthenn/ dett er orligh oc sildigh/ gud om the hellighe engles beuarelsse/ om then hellighaandz nade/ ÿcke tegner segh mett thett hellighe korsis tegen och der mett giffuer til kiende/ att hand icke tiener then korsfeste Iesu Christo/ som allene kand foruare hannum ffra dieffuelind och ffraa allt onth.

Dette maa werre korteligh screffuit paa || denne tiedtt ffor en wnderuisningh att hanle mett dem som erre beseett saa langh som kand recke oc hielpe/ paa thett att gode och gudfructighe sogneprester kunde wide att skÿcke dem her wdj nar de øffuer faldis aff nogre vdj saadane sagher.

Den almegtiste gud trede dieffueliind wnder wore føder/ 390 och husuale alle bedrøffuede hiarter/ oc frj sine wduoide tÿll sÿn hellighe e[x]re och rette dÿrckelsse wedtt thenn rette slanghetre[x]dere hans søn Iesum Christum wor herre.
Amen. ||

Jeg beder alle som dette komme tÿll hende/ att de dett wilde fforstaa och wdlegghe wdj then beste mæningh/ och att inghenn will dett wanbrughe/ men saa brughe det som hand will staa wedtt endenn och suare tÿll paa dommedagh.

Screffuitt hastelighe ÿ Riøffuinghaffn otte dage epter
sancte Michels dagh anno domini 1547.
Petrus Palladius.
En vnderuisning for enfoldighe
sogneprester om lønlighe scrifftemaal att giørre.
(u. A.)

Efter et Haandskrift fra 1557
i Vexiø Stiftsbibliotek.


392

En vnderuisning for enfoldighe
sogneprester om lønlighe
scrifftemaaell att
giørre.

Nar nogenn kommer tÿll skriffte/ thaa skall enn sogneprest saa hanle/ som her epther screffuitt staer/ paa thett att huertt menniske kand ffaa en rett aandeliighe trøst/ och trÿghedtt vdj sÿnn samuittighedtt/ oc en rett uishedtt paa sÿn søndz fforladelsse oc salighedtt. Tÿ der ligger jo stoer magtt paa att werre flÿttigh och windskÿbeligh wdj thenne partt att inghen gangher trøsteløss bortt ffra sogneprestenn/ heller wdj tuilsmaaell om sÿn salighed och sønders fforladelse. || Tÿ saa sigher gud wedtt Ezechielem tÿll huer sogneprest oc sielesørger: Om thu est fforsømeligh mett mÿne børn thaa wil iegh wdkreffue theris bloedtt aff dÿne hender. Thenne straff oc fordømelsse will visselighen øffuergaa alle sogneprester som fforsømmelige erre wdj deris embett/ enthen mett predickenn/ scripthemaall eller anden thieniste som hører sønderligh tÿll theris wocats wden the rette och bedre segh oc icke saa lengher fforsømmer the ffattighe wlerde ffolck/ sic enim inquit Paulus: Ve[x] mihi si non euangelizauero. Dett er jo saa møgitt sagtt att hues iegh tager icke flÿttelegh waare paa mÿt euangeliste kaldtt oc embede/ || taa will gud straffe oc fordømme megh. Denne straff will och offuergaa alle gudz ordtz tienere 393 som saa fforsømmelighe staer theris sognefolck for/ oc besønderligh in priuata confessione et in examine/ att manghe lade deris sognefolck bort gaa lighe som fæ eller andre vskellighe creature/ som iegh haffuer hafft manghe ffor megh/ oc saa nu nølligh wdj thette mÿtt embett/ att sognefolck her wdj sielandtt som huercken kunde deris x gudz budordtt credo eller orationem dominicam, huilkien lerdom huertt christett menniske bør att wide vnder hans siels salighedz ffortabelse. Nar ieg spør en mand || eller quinde om pater noster/ saa suare the hel maria. Her maa deris sogneprest skamme segh hues hans fforsømmelsse findis her ÿblantt/ oc kand aldrigh fforsuare sitt embede ffor gud eller mennisken att hand lader sine sognefolck bliffue wdj sin blindhedtt oc wildfarelsse oc icke holder regenskaff met thennom offuerhørendis dennom in priuata confessione.

O huilken fformaledidelsse oc suor ffordommelsse will gud lade komme offuer saadanne sielemÿrdere/ de maathe jo langht heller werre hugorme/ oc krube vnder ett gierde end att leffue wdj saadan fforherdelsse || oc gudz ffortørnelsse tagendis thennom thett embede ffore vdj saadan suor oc farligh befalingh/ som er menniskens siels salighed anrørendis/ och huerken wille eller kunde staa dett ffor eller taghe thett waare/ att gudz wilghe kunde gaa ffor segh/ och kongeligh maiest. wor kierriste nadighe herris christelighe ordinatz kunde wedtt magtt holdis epter thenn ædtt som huer sogneprest haffuer soritt hans naadis befalings mendtt.

Derffor beder iegh oc formaner ether alle tÿllsammen/ och huer serdelis ffor wor herris Iesu Christi naffns skÿldtt attj ÿcke willde saa vskÿødelighe || oc fforsømmelighe werre emoedtt gudtt oc emoedtt ethers herre och konghe/ oc ÿmoedtt ethers arme wildfarinde foer/ saa att Iesu Christi rosens bloedtt/ bliffuer spilt paa thennom/ och the icke worde hans dødtt oc pine delactighe/ men fordømmis ffor ethers skÿld. Wisselighe thaa will gud deris bloedtt aff ethers hender wdkreffue. Derffor staaer aff heller/ oc giffuer ether ffraa saadant ffarlight embede heller/ oc retter och beÿrer ether oc werrer flÿttelighe paa ethers embede/ besønderlighe mett thette lønlighe skriffthemaall 394 att to ÿnghen aff ethers sognefolck skulle ffor ethers fforsømmelsse skÿldt || findis att icke kunde denne børne lerdom/ som er the x gudz bud/ simbolum et orationem dominicam. Der som de vlerde sognedigne skulle settes vdaff theris embede/ och hiem tÿll ploffuen/ som fforsømme fattighe wnghe børn wdj sognene/ huor møgitt mere bør ether att aff settis och fforsendis hen mett skamme nar ÿ fforsømme en hell almue/ och op ber ethers løn aff thennom och met ethers harnackede oc dieffuels fforsømmelsse røffuer dem deris siels salighedtt fraa/ dog langt werre end thett wgudelighe och fformaledidedhe pauens folck monachj et sacrificulj || giorde tillforne oc end nu giørre/ der som thett thennom tilstedis. Men paa thett attj kunde aldelis klarlighenn nock fforstaa ex ordinatione regia huorledis ÿ skulle in priuata confessione trøste ethers sognefolck will iegh fforklare ether then artichell wdj ordinantzen de priuata confessione/ saa att inghen skall kunde aarsaghe segh att hand eÿ fanger enn wnderuisningh der om huad hannom bør att giørre/ endog samme artichel er klar nock wdj segh selffuer.

Først skall sognepresten forfare oc
adspørre den som schrifftther/||

Om hand kand de x gudz budordtt/ wdaff huilke ett menniske lerer att kiende sine sønder/ oc nar hand haffuer opregnitt thennom kortelighe som the fremsiges aff predickestoelen/ skall sogneprestenn spørre hannom tÿll/ om hand kiender seg skÿldigh och brødigh att werre ÿ moedtt gud och hans neste ÿ dett hand haffuer ÿcke holditt samme x budordtt epter gudz willie och befalingh/ saa sigindis 395 till hannom: Mÿn kierre broder/ bekiender thu først ffor gud och siden ffor megh din sogneprest vdj gudz stedt/ att thu haffuer icke her till frictid | gud/ seett loffue oc tro till gud/ elskid gud offuer altingh/ som ett barn sin fader ÿ alle madhe.

Item attu haffuer eÿ heller paa kaldett guds hellighe naffn orligh och sildigh wdj ald thin medtt oc moedgangh/ eÿ heller tackett hannom ffor alle sÿne welgierningher/ heller bekientt hans hellighe naffnn/ der som behoff giordie/ intiitt goett om hannom predickitt heller taledtt.

Item att thu haffuer icke saa tiett oc saa offthe som deg burde hørtt gudz ordtt/ eller lagtt thett paa hiarttett/ eÿ heller der epter skÿckitt ditt || leffnit/ oc du eÿ heller haffuer saa tieet anammett/ dett salighe och høuerdighe sacramente Christi legom och bloedtt/ som degh well wor behoff tÿll en stadfestelsse paa tÿne sønders fforkdelse.

Item att thu haffuer werritt fforsømmeligh wdj kirken att bede/ siunghe och tacke gud mett andre/ och eÿ haffuer guddommelighe betenckt och tracteritt Iesu Christi hellighe pine och dødtt/ mett huilken thu alleniste bliffuer saligh/ athu icke redeligtt haffuer betaledtt din sogneprest och sognediegen deris rette arbeÿde och tieniste/ eÿ heller haffuer lagtt paa tafflen till fattige || ffolkis opholdtt oc føde/ men vdj alle disse tingh werritt fforsømmeligh ÿ moedtt de første thÿ budordtt som staer ÿ Mosi taffle och wdkreffue aluorelighe alle thÿsse stÿcker aff huertt menniske.

Dernest myn kierre broder/ bekiender du oc saa att thu haffuer icke werriitt din kierre fader och moder eller alle thennom som gud haffuer skÿckitt tÿll thine fforstandere oc øffrighed saa hørigh och saa lÿdigh ÿ alle maade som deg burde att werre mett frÿct oc redzell/ heder och e[x]re/ skatt och tiendtt/ paa thett att thu maathe lenghe leffue paa iorden.

Item attu haffuer || icke saa fflittelighe staaitt thennom ffore/ huilke gud haffuer giortt til thine tienere/ och vndersaathe/ attu haffuer icke flÿttelighen werrit paa tÿtt embede/ vdj dÿtt huss eller wden dÿt huss/ men altiid megit illde brugitt deg/ gud til fortørnelsse och thin ne[x]ste tÿll skade och fforderffuingh.

396

Item att tu met affuindtt och wrede haffuer giortt eller wilde giørde tÿn ne[x]ste skade paa hans legom/ och icke beuist hannom ald ere oc kierlighedtt, som thu vilde att hand skulde beuisse tegh/ attu haffuer mett hiarte oc mund heller gierningh || icke beuist deg saa bløusommeligh eller kÿsk moed thin ne[x]stis høstrue/ datter pÿghe eller anden persone som deg burde/ men fforackt ecteskab/ eller din eghen høstru och beuist degh ÿ horerÿ/ vkÿskhed eller ÿ anden vrenhedtt mett de personer som thin neste tÿllhører och icke erre degh tillskÿckede aff gud.

Item att thu icke haffuer werrit saa goedtt/ dannis och dÿdeligh och weluilligh moedtt din høstru som degh burde att werre/ eÿ heller haffuer staett hinde for som een dannemandtt bør att staa sÿn høstru ffor ÿ alle maade.

Item attu haffuer giortt || eller wilde thin neste skade paa hans goedz pennighe eller huad gud haffuer giffuitt hannom/ och icke hulpitt hannom och stÿrckit hannom mett ord oc gierningh till maedtt oc øll/ kleder och føde etc. at thu haffuer icke villett lade tegh nøghe met thÿtt egitt/ men staalitt røffuett/ oc ellers vdj anden maade wretteligh kommett ad/ thett som en anden tillhørde och icke degh/ heller attu haffuer mett brask och bram/ druckenskaff och offuerflødighedtt slemmitt oc demmitt/ fforbraschett oc wnøttelighe fforteriid och omkommiit arff oc eÿe/ och platt intidtt || giffuitt fattighe folck vdj gudz naffn/ end dog thu haffde nock oc end thill øffuers/ men laditt dennom tørste/ hungre/ fuelte/ gaa nøgne oc lide armoedtt och fattigdom etc. Attu haffuer icke arbeditt trolegh mert thine hender och fforsørgett dine børn och tiunde etc.

Item att thu haffuer mett en skadelighe tunghe løiett och ffortalett din ne[x]ste och giortt hannem skade paa sÿn heder och gre ÿmoedtt all rett och sandhed/ giortt hans offrighhed wredtt paa hannom/ flÿett hannom manghe wuenner/ beklickitt hans gode røcte/ giortt hannom erløss || giffuit stickepenningh wd ffor urett/ falsk dom och anden øffuerlast/ dÿn næste tÿll en euigh skade och fforderffuelsse paa sÿn heder och ere/

Item attu haffuer wdaff dÿtt hiartthe gierne vilditt wentt till degh/ mett alle haande snedighedtt och treskhedtt/ huad 397 som helst thin ne[x]ste tÿllhørde mett rette/ werre seg enthen huess eller jordtt/ agger eller engh/ høsstrue[x] eller børn/ suend eller pÿghe/ fæ eller faar/ modtt hans wilgj och mÿnde/ och berammitt thett mett/ thin ffordell och gaffn/ hannem till skade och fforderffuingh.

In summa om thu bekender || deg att werre skÿldigh ÿ thenne anden Mosi taffle/ som indeholder the 7 siste bud wdj huilke der le[x]ris horledis mand skall hanle seg moedtt sÿn ieffn christenn ÿ alle maade hannom tÿll gode och gaffn. Tin neste kalder iegh alle dennom som du skaltt omgaais mett her paa iorden/ oc mest thennom som haffue thÿn hielp behoff.

Vdj saa maade skal en goedtt sogneprest korteligh igennom løffue de x gudz budtt/ och giffue vel act paa then personis leffnit/ embett/ wessenn och leÿlighedtt som kommer tÿll scrifftthe och spørghe hannom me[x]st || tÿll om de sÿnder och misgierningher som hand kand tencke hannom brødeligh och skÿldigh att werre/ om thett er en dreng pighe mandtt eller quinde/ att hand jo rettheligh och korteligh handler mett thennom epter sÿn leÿlighedtt/ att then som skrifftis eller scrifftiidtt er/ kand komme tÿll ret ruelsse och ffortrÿdelsse aff sÿtt hiartte och sindtt/ och wide segh att werre en sønder och haffue sønditt/ oc mett sine misgierningher haffuer ffortientt forskÿlditt och fforhuerffuitt den euighe ffordømmelsse/ mett andre lønlighe || piner och plaffuer och fformaledidelsser oc øffuer altt gudz wrede oc wuenskaff.

Her kand then som scriffter mett noghen besÿnderlighe breck eller brÿst som hengher paa hans fattighe samuittighedtt oc hand kand ther icke bliffue affue mett/ vden hand fangher leghedom hielp och trøst aff scrifften der ÿ moedtt att hand wilde thett giffue troligh och dristeligh tilkiende. Her skal nu sogneprestenn kunde nogle herlighe sprock om gudz naade och miskundhedtt aff scrifften.

398

Item ÿmoedtt then breck || och brÿst som frem sigis att hand wedtt att le[x]ge trøste och fforbedre den fattighe fforslagne samuittighedtt mett gudz ord och siden almindelighe hannom trøste moedtt alle hans misgierningher att hand icke falder ÿ mishob/ Her hør nu enn besÿnderlighe konst och kloghedtt tÿll att hanle mett gamle folck och besÿnderlighe mett wdleffuitt quindfolck som ÿcke erre rettelighe indlerde wdj ens lerdom och hengher

end nu wett then gamle oc wildfarindis lerdom.

Modus absolvendi
puerorum oppressores
a
Palladio.
(u. A.)

Efter Haandskriftet E Don. Var.
Nr. 15, 4to, fra c. 1590.


400

Modus absolvendi puerorum
oppressores. A Palladio.

Hoc officium propter varia superintendentis officia et impedimenta ad præpositos devolutum est; sed ad eos tamen qvi funt urbani et habitant in oppidis, ut superintendentes alioqvi multis occupationibus distenti hoc onere leventur. Varietas in hoc negotio maxime consideranda est:

I. An uterque maritus et uxor sit in cavsa avt culpa; ut uterque absolvatur: an marito absente, sola mulier peccaverit: Itim, an solitaria sit; an honesta; an meretrix; an pia; an impia etc. II. De puero sev infante: qvot dies; qvot septimanas avt annos sit natus; cujus sexus; qvod nomen; an sanus; vel ægrotus; an in cunis; avt in lectis; qvieverit qværendum. III. De circumstantiis facti inqvirendum; an ante vel post meridiem, vel parentibus sobriis: infans sit extinctus; avt per neglegentiam; avt qvomodo etc.

De his omnibus respondebit qvod verum est absolvendus vel absolvenda, coram præposito et mulieribus || vicinis qvas secum ad præpositum vocare debent, ut sint absolutionis testes; et alieno periculo fiant ipsæ cavtiores: ideo juniores advocari debent ad domum præpositi, non ad templum avt alium locum publicum, ne pudefiant, avt confundantur magis; alioqvin satis afflictio dolore amissi infantis (in ore 2.) itim ubi duo avt tres etc. mox illic est ecclesia Christi.

Tempus vero quod videtur præposito convenientius sit vel ante meridiem propter alicujus ebrietatem. Die vero tertio vel qvarto post factum ipsum, ut interim ab amicis vel vicinis accipiant consolationem qvocumqve tandem die juxta beneplacitum præpositi. Absolvendos habeat pro se; reliqvas vero mulieres in circuitu sedentes. Et si fieri possit adsit etiam pastor illius loci in qvo absolvendi habitant; ut ferat testimonium de illorum pietate vel impietate.

401

Postea avtem qvæstiones in hunc modum formabit.

J. Qvod est tibi nomen. 2. Huor gammilt var barnit? 3. Om det var en dreng eller en pige? 4. Huad hand/hun hede? 5. Huor gick det thill? Sig sandingen som i gudtz ansict.

Hinc formantur aliæ qvæstiones necessariæ ex circumftantiis et defensione facti. ||

Secundus actus de cavsis vel
latentibus vel manifestis.

Solent vero graves cavsæ subesse, quibus aperitur fenestra diabolo, malum damnum miseris hominibus inferendi, de qvibus ita interrogari possint:

Effterdj i haffuer fangit saadan skade i eders huss, da maa der visseligen vere nogen brøst lønlig eller aabenbarlig, huor med i haffuer veritt dieffuelen en aarsag thill, att fange indgang thill eders huss; thi dersom hand bliffuer buden thill giest, da anretter hand saadane retter.

Qvæstio I. Er ÿ gudfrÿctige och ganger gierne thill kircke, och høre gudtz ord? 2. Naar var i sist thill sacrament? 3. Huad vidnissbiurd his perhibes domine pastor?

Ad vicinas.

End t ærlige danneqvinder vid i noget som de haffue behoff att rettis vdj?

Iterum ad absolvendos:

Haffuer i icke ond forligelse med skienden och banden thilhaabe? Beder i morgen || och afften, och befaller eders børn och gud i vold? thi den morgen och afften mand beder icke gud om sine englers hielp, da haffuer dieffuelen sÿnderlige mact att komme i husit och regiere ilde. Haffuer i icke eders gamble foreldre hoss eder, foracter dem bade, seer dem intet thill gode, men ville gierne vere aff med dem? Saadant plejer gud at straffe paa børn och børnebørn. Holder i huer andre med throe och loffue? Handler i eder ærlige i eders huss! med naaboe och gienboe! i kiøb och sall? Der maa jo vere nogen 402 aarsag thill denne skade, paa huilcken dersom i icke raader boed, da thuiler intet at eder jo paakommer støre skade, førend i vid selff der aff. Derfaare tencker eder om; retter och bedrer eder, at dett skall icke gaa eder vere. Hic si una cavsa vel plures fuerint revelatæ seorsim de cavsis dissimulato interim facto agendum est; et graviter admonendi vel etiam objurgandi coram præsentibus ut tales cavsæ tollantur. ||

Tertius actus de lege iis praedicanda
ad poenitentiam.

Homines nempe tales solent in hypocrisi agere; qvasi non sint in culpa, qvia manu homicidium non est factum. Item solent se excusare variis modis; qvasi nullam neglegentiam agnoscere velint; ideo pro legis prædicatione in agnitionem peccati sev negligentiæ debent induci, donec humilientur et in lacrymas tandem prorumpant. Sed heic observandus est modus, prout intellexerit mulierem fortem avt imbecillem, ne per imprudentiam inducantur ad desperationem unde tam cito sine ingentibus doloribus et molestiis vix possit reduci: ut invenire licet tales mulieres qvæ gravius per legem objurgatæ solent sibi ipsis crines extrahere vocesque desperationis effundere.

Heic igitur cavtius agendum est; et in hunc modum formandæ:
Runde i eders thi gudtz budord? Respondent. Ia. Lader oss høre dem. Heic recitentur: Si avtem recitare non possunt tunc vel ad tempus iterum ablegandi sunt sine absolutione donec didicerint præcepta decalogi; vel datis fideijussoribus inprimis ea perdiscant. ||

Recitatis vero sic eis legem proponere poterit. Ia. Finder i eder skÿldig i det første bud? Dette haffuer i offuerthraait i dett i icke frÿcter gud: thi dersom i frÿctede gud, da thoge i vell vare paa eders børn som hand giffuer och skiencker eder. Hoc non fecistis. Ergo: Contra secundum haffuer i ochsaa sÿndet, i dett att i icke saa flitteligen haffuer kaldit gud om 403 hielp och thrøst offuer eders børn, dag, morgen och afften velsignit dem. Contra tertium findis i brøstfallen med eders lange fraaverilse fraa gudtzord och sacramentit; itim att dele lidet gott mod huer andre hiemme. Det fierde er eders sognepræst fortørnit, i dett hand skall høre, att hand icke bedre haffuer undervist eder. Alle de som ere i sognerne ere forargede aff eders forsømmelighed och thale allesammen ilde paa eder, ja bander eder och ligger alting thill dett verste och || thorde vell sige at i haffuer giort saadant med vilie. Haffuer i fader och moder leffuendis? Respondent: Ia. Da haffuer i nu giort dem sorg och bedrøffuelse. Ere de døde? Ia. Da er det saa møgitt dis bedre. Det femte bud haffuer i fo offuertraait thill visse, alligeuell i haffuer icke slagit eders barn ihiell med vilie (det som øffrigheden plejer att straffe med suerdet) saa er det dog alligeuell manddrab for gud, thi der er forsømmelse paa ferde i den och den maade; och forsømmelse tager icke mere end hende biudis, och det er undertiden alt formøgitt.

Nota.

Naar it barn fødis thill verden, da ere der danneqvinder hoss thill vidnissbiurd. Lige saa burde der att were naaboer hoss, naar dett døde, som kunde bere vidne derom, huad død det finge; om dett var siugt, da haffde det dis bedre hafft varetect behoff med piger at thende liuss. Her udj findis || eders store brøst, saa at i icke kunde aarsage eder for gud. Eders barns blod raaber offuer eder aff iorden, som Abels offuer Cain: O huilcken fader och moder haffuer i verit mig (Heic cavte agendum, nisi senserit mulierem duram esse vel hypocritam; tunc ulterius sic progrediendum eft) ÿ haffuer veritt mig manddrabere och icke forældre, haffde andre slagit mig ihiell, da burde eder at gaait i døden for mig, i bør icke kaldis mine forældre, i haffuer icke giort mig den skell, eders forældre haffuer givet eder; gud vere loffuit at i icke haffde mact offuer min siell; det lille i haffde mact offuer, det haffuer i ilde forsømt mod herrens befalning, att en qvinde skall føde det med jammer och kummer och mange vaagne natter, men det haffuer i thagit søffn for. Huc usque sangvis infantis/ sed cum cavtela 404 ut supra || Nunc seorsim ad mulierem, audientibus omnibus: Min kiere qvinde lille, om det var mueligt, att i haffde nu eders samme lidet barn igien leffuendis paa eders skiød, ville i da tage bedre vare paa dette? Hinc obortis lacrymis responderit, libenter. Hinc statim inferendum est hoc: Ia da seer i vell at i icke haffuer tagit vare paa eders barn, som eder burde. Aldrig kunde en quinde tage saa vell vare paa sit barn, att hun skulle jo meere, ut sic in sua conscientia neglegentiæ convincatur.

Conseqventer.

Fortryder i da aff eders hierte? Och om det icke var giort, ville i da tage vare paa, at det skulle icke skee? Om gud vill giffue eder flere børn, ville i da bedre tage vare paa dennom? (si adhuc ita dura est ut se excuset potius quam ut culpam agnoscat durius adhuc omnia repeti debent, ut ad agnitionem tandem pervenire potest. ||

Qvartus actus de prædicatione
Euangelii.

Heicrecitat symbolum, et si non tenet, duriter objurgandus est cum hac additione: Ia saadane folck pleyer oc saadane gierninger at vederfaris, gud tilstede det icke ellers.

Ad presentes.

Her maa i høre huad folck vi haffuer at handle med (recitato symbolo) sic inferat ad mulierem præcipue. Riere qvinde lille haffde i selff død aff sorig, eller eder omkommit med eders barn, och dieffuelen haffde holt eder hoet det for, at i var fordømpt, for saadan gierning, effter de ord: Maledictus etc., ville i da følge hannom hen och falde i mishaab. Heic respondet negans qværatur ratio; an possit respondere aliqvid certi de deo p. f. s. s. de meritis filii; an avdiverit gratiam dei superabundare peccatum? An sciat filium dei passum esse? an possit nominare suum salvatorem Iesum. Nam hic in veritate deprehenduntur || tales maxime mulieres qvæ ignorant prorsus, an pater sit passus, an filius; et nihil fciunt in cavsa 405 salutis etc. Qvapropter graviter objurgandæ; deinde confirmandæ, his et similibus sententiis. Ez. 33. Mat. I I. Joh. 3.

Qvintus actus de absolutione.

Confirmata in fide recitet orationem dominicam, et roget omnes præsentes ut in genua procumbant, suaque oratione juvent. Qvod postqvam factum est sedeat absolvenda, super genua, expectans absolutionem. Heic dicat præpositus in consolationem: ubi duo avt tres etc. Qvicqvid petieritis patrem in nomine meo etc.

Qværat iterum: 1. An ægre ferat neglegentiam. 2. An credat in Iesum Christum. 3. An promittat resipiscentiam. 4. An condonat aliis? Respondet. Et statim dicat (manu capiti imposita). Merck disse ord aff I. C. befaling.

Absolutionis forma.

Vor herre Iesus Christus formedelst || sin haarde død och pine och rosens blod som hand vdgaff paa kaarsens galie for alle syndere affløse och afftoe dig aff denne forsømmelse och alle dine sÿnder. Heic manum manu mulieris porrigit, postea egrediendo: Och ieg aff den bestilling ieg haffuer aff gud allermectigste paa mit embedis vegne thilsiger dig alle dine synders forladelse in nomine patris et filii et spiritus sancti. Amen.

Heic interrogat mulierem an sentiat consolationem in corde suo? Si, bene. Sin minus, adhuc ulterius verbo dei consolari debet etc. Mox porrigat marito manum, et suæ negligentiæ culpam deprecetur etc. Et præpositus injungat ne exprobret uxori factum umqvam.

Deinde uterque pastori tradat manum, et mulieribus præsentibus, ac scandalum deprecetur etc. Concludet præpositus in hunc modum: qvod diedominica seqvente, nomine mulieris vel utriusque deprecetur culpa apud populum. Et imponatur statim mulieri mulcta in pavperos in porochia ubi habitant; pro illorum possibilitate. Et sic demittat eos in pace.

406

TEXTRETTELSER OG VARIANTER
TIL
EXPEDITIONES PRO PASTORIBUS.

A = Vexiøhdskr.; B = E Don. Var. 15, 4to; C = Thott 1479, 4to, Fragm.; D = Thott 99 b, 8vo; E = Thott 100, 8vo; F = Ny kgl. Saml. 106 b, 4to; G = Rostgaard 21, 4to; H = Ny kgl. SamL 1171, 4to.

Textrettelser:

I.

S. 376, L. 31. fortryde mgl. i Orig. (A), men findes i B, E, H.

S. 377, L. 8. et in cælis, Orig. in cætis.

S. 377, L. 9, Tette er, Orig. Tetter er.

S. 378, L. 22. sighe frem synden, Orig. sighe frem; rettet efter C, E, H.

S. 378, L. 30. hans, Orig. hand.

S. 378, L. 32. dernest, Orig. de nest.

S. 378, L. 34. 4m , Orig. 4m quartum.

S. 379, L. 1. broder, Orig. brøder.

S. 379, L. 1. ieuffnchristien, Orig. ienffnchristien.

S. 379, L. 7. sandhed/, Orig. sandhed.

S. 379, L. 13. tiere mgl. i Orig.; rettet efter H; C: mere.

S. 379, L. 23. sønder. Der som, Orig. søn- der som.

S. 380, L. 3. fader, overstreget i Orig.

S. 380, L. 4. degh thett, Orig. bis.

S. 380, L. 10. Gud beuare - Christum; denne Sætning staar i Orig. efter "fornicatoribus" L. 13; rettet efter H, i Overensst. med B, C, E.

Følgende Randnoter findes i Orig.:

S. 377, L. 15 secundo, L. 22 tertio, L. 24 humiliafio, L. 30 deprecatio scandalj.

S. 378, L. l oratio contra scandalum, L. 5 quarto, L. 6 modus absoluendj, L. 15 vbi sunt duo vel tres congregatj in nomine etc. gaudium est angelis etc.

S. 378, L. 21 cognitio 10 preceptorum, L. 22 confessio publica, L. 27 timor, L. 28 inuocatio, L. 30 auditus, L. 32 scandalum ecclesiæ.

407

S. 379, L. 2 vltio sanguinis, L. 4 poena peccatj, L. 7 contritio peccatj, anger, L. 15 signa pænitentiæ, L. 24 oratto, L. 25 pro hac remissione peccatorum orat omnis sanctus in tempore oportuno. Ordet sanctus, der er paafaldende i et protestantisk Skrift, maa vel opfattes som Lapsus. Det er udeladt i H, hvor Sætningen ellers findes.

S. 380, L. l manu capitj eius posita, L. 4 data illj manu, sst. iustificatio.

II.

S. 382, L. 24. de stenckte, Orig. och stenckte, rettet efter C, E, F.

S. 382, L. 27. søghe, Orig. soghe.

S. 383, L. 17. hans, Orig. hand.

S. 383, L. 27. op, Orig. och; rettet efter B, E, F.

S. 383, L. 27. ørne, Orig. og F: orne.

S. 384, L. 7. thennom, mgl. i Orig.; rettet efter B, E, F.

S. 384, L. 8. de maa, Orig. daa maa; rettet efter E, F.

S. 384, L. 10. som, Orig. dog; rettet efter B, F.

S.385, L. 6. neruerrelse, Orig. neuerrelse.

S.386, L. 15. dieffuelind/, Orig. / dieffuelind.

S.387, L. 18. mand, mgl. i Orig.; rettet efter B, F; E: hand.

S.389, L. 26. engles, Orig. engleledis [?]; rettet i Overensst. med de andre Hdskrr.

S. 390, L. 10. 1547, i Orig. senere rettet til 1551 eller maaske snarere 1557 (Afskriftaaret).

Een Randnote findes: S. 283, L. 13. Mat. 17.

III.

S. 392, L. 8-9. rett uishedtt, Orig. rettuishedtt; rettet efter D.

S. 393, L. 20. salighed, Orig. salighedz; rettet efter D.

S. 394, L. 2. skyldt, Orig. skydt.

S. 395, L. L broder, Orig. brøder, jfr. Rettelse til S. 379, L. 1.

S. 395, L. 32. ffore, Orig. ffore ffor.

S. 396, L. 36. mett alle, Orig. alle; rettet efter D.

Ingen Randnoter findes.

IV.

S. 403, L. 17. det er, Orig. det; rettet efter E.

S. 404, L. 4. obortis, Orig. abortis.

Til S. 400, L. 25 findes følgende Randnote (med andet Blæk): Locus ergo est domus præpositi.

408

Varianter.1

I.

Side 376.

L. 1. mandrabere skulle] A, H; manddrabere (som ere in ipso facto excommunicati) skulle B; Hdskr. C er defekt til S. 376, L. 27 (nærv. Udg.). I Hdskr. E lyder hele Overskriften Modus absolvendi homicidas.

L. 3. hellighe] A; christne B, H; mgl. i C, E.

L. 6. mett magistratu et cum cognatione etc. juxta ordinationem] A; cum magistratu och sagvollerne, juxta ordinationem B; med øffrighed, sagvolderen och forældrene E; med magistratu og parentibus occisi juxta ordinationem H; mgl. i C.

L. 9. then - skadhe] A, H; den dødis slect B; dem som hand gandske skade giortt haffuer E.

L. 14. mett mindre end] A; med mindre skell end B; med mindre E, H.

L. 14. metth sin brodher] A, E, H; med dem de haffuer brut imod B.

L. 15. mand-andre] A, E, H; reconciliatipnis qvatuor gradus possunt enumerari B.

L. 16. wdedisk menniske] A; missdedere E ; udlediske [!] H; mgl. i B.

L. 18. skadhenn] A; skade B, E, H.

L 19-20. att volde] A, E, H; i volde B.

L. 24. som - ffortørnet] A, E, H; qvem offendit B.

L. 26. Te tho fførste fforligelsser kand ske fformedels godhe menniskers bøn oc handel] A; de thuenne første kunde skee formedelst gode menniskers forbøn B; de første forligelser kunde skee for gode menniskers bøn og handel H; den første forligelse skall skee ved christne menniskis bøn, den anden ved deris egen bekiendelse E.

L. 28. alemste] A, C; alenne B, E, H.

L. 29. bedringh] A, C, E, H; boed och bedring B.

L. 30. tyll att komme] A; bekomme B, C, E, H.

L. 32. brodher - selff] A; neste, herskab, christne kircke och gud selff B; broder och sit herskab, ja mod gud sellff C, E; næste, sit herskab og mod gud sielf H.

L. 32. fly saa] A; saa fly B, C, H; henfly E.

* 409

Side 377.

L. 1. naadhe och barmhiartiighedtt] A, C, E, H; naade B.

L. 2. sine sønders] A, C, E; syndernis B, H.

L. 4. absolutionem] A, C; poenitentiam B; absolutionem och poenitentiam E; confessionem H.

L. 16. beuislitt] A, B, C; beviisning H; vitterligt E.

L. 17. herskabitt] A, B, H; herritzfogeden E; hendis førdrere C, jfr. Kaikars Ordb. I, 604 b.

L. 23. følger] Her begynder et nyt Afsnit i B med Overskr. Ceremoniæ et absolutionis forma.

L. 24. tyllforne] A, B, H. I C og E begynder her et nyt Afsnit med Overskrift: Humiliatio; jfr. Randnoten i A, foran S. 406.

L. 24. att nar predickienn begyndis] A, C, E, H; at naar Evangelii thext er forklaret och mand begynder at giøre bøn for geistlig och verslige statter, saaledes oprindelig i B, senere med andet Blæk rettet til: at naar Euangelii thext begyndis.

L. 27. kneæ] A, B, C, E; bare knæ H.

L. 28. och - wdhe] A, C, H; och naar prædicken er endt da skall sognepræsten giffue tilkiende, at saadan en syndere er thilstede och skall affløsis B; och naar den er [til] ende E.

L. 29. cum exemplo Cain] A; cum exemplo Cain et aliorum, ut avditores detrahantur ab illo peccato B; cum suis exemplis C; cum exemplis E; cum exemplo Cain Gen. 4 de Lamech H.

L. 30. fforbedhe] A, B, C, H; bede E.

Side 378.

L. 2. folckett att the bedhe] A, C, E; folckene thill bøn B, H.

L. 3. skendzell] A, B, C; skræckelig gierning E; scandalum H.

L. 3. findis] A, C, E, H; skall skee B.

L. 6-25 er temmelig forvansket i B.

L. 7. tyll segh] A, B, C, H; thill sin E.

L. 8 og flg. har Overskriften prima pars poenitentiae i C, E; i B: verba ministri ad homicidam.

L. 15. thenne bekiendelse] A; denne din bekiendelse (ubi duo vel tres) B, H, jfr. Randnoten i A, foran S. 406; din bekiendelse C, E.

L. 16. bedre segh] A, C, E; giør poenitentiam L. 15 B; bedre sig Luc. 15 H .

L. 23. Efter "staer" er tilføjet i B: Quod si vero avt scortator avt incæstuosus fuerit potest simpliciter cum lacrymis fateri se reum.

L. 23-25. B: Hoc facto breviter lex est prædicanda in hunc modum.

410

Side 378 (fortsat).

L. 26. att - fførst] A, C, E, H; huor storlig du her vdj haffuer B.

L. 29-31. epter - wgudeligh] A, C, E, H; Heic conseqventer per totum decalogum procedendum; och allermest exagerere det bud hand haffuer offuertraait, hoc modo: Bekiender du, att du vell haffuer fortient den evig død i helffuede, dersom gud ville handle med dig effter dine synder? Ja. B.

L. 33. din aandelighe moder] A, B (men her senere tilføjet), C, E; den aandelig brud H.

Side 379.

L. 1. thin broder och ieuffnchristien] A, C, E, H; neste B.

L. 2-3, øffuer thitt hoffuidtt vt Abel] A; heffn offuer dit hoffuit C; heffn och straff offuer dig E; ofver dig: O, nu bliver du forbandet ofven paa iorden som oplod sin mund og annamede din broders blod af dine hænder H. I B findes følgende, svarende til Udg. L. 3-8 (vt - hannem): att du skalt vere forbandit offuen paa iorden som opslugit din nestis blod? R. Ja. Hic potest animadverti, duriusne an lenius sit agendum.

L. 3. kiender thu] A; bekiender C, E, H

L. 9. ffortryder thu] A, C, H; angrer du B; fortryder dig E.

L. 11-13. Item - falde] A, C, H; Itim att du vocter dig, att du aldrig saaledis falder och forseer dig B. Forkortet i E.

L. 14. fornemmer] A, C, H; formercker B. Sætn. mgl. i E.

L. 14. angher] A, B; angist [!] C; mening H; mgl. i E.

L. 17. diube promissiones] A, H; thrøstelige promissiones B; promissiones C; mgl. i E.

L. 19. och hannom spør ssaa tyll om] A; och spøre hannom thill om B; adspørge hannem saa om C; spør och om E; oc spør hannem saa ad H.

L. 20. tro] A, C, E, H; loffue och lijd B.

L. 22. ighen løst] A, C, E, H; forløst B.

L. 23. thett gaaer theg tyll hiartiidtt] A, C, E; det faller dig thill hiertit B, H.

L. 25. sogneprestenn och folkett] A; presten och folckene C; almuen och presten E; præsten och almuen B; sognepræsten H.

L. 27-28. Ffor - verbis] A (og omtrentlig) C, E, H; Heic legatur collecta a ministro in nostro manuali tradita. Siden affløser hand hannom med disse ord B.

411

Side 379 (fortsat).

L.29. aff hiartett och mett mund] A, C, E; med hierte och mund B; af dit hierte og mund H.

L. 30. fforfrydelsse] A, C; ruelse B, E; ruelse og fortrydelse H.

L. 32. salighed] A, B, C, E; saligiørere H.

L. 34. Efter "gierne" er tilføjet manu capiti imposita B; manu capiti composita H; postea manum capiti imponit, his verbis C, E. Jfr, Randnoten i A, foran S. 407.

Side 380.

L. 1. hellighe] A, C, H; haarde B; mgl. i E.

L. 2. och thenne met] A; och dette dit mord och slag C; och din manddrab E, H; denne din groffue manddrab B.

L. 3. Efter "gud fader" er i H tilføjet: data illi manu. Jfr. Randnoten i A, foran S. 407.

L. 3-4. tylsigher - helligaandz] A, C, E, H; siger dig qvitÿlledigt och løss aff alle dine synder, och annammer dig paa gudtz vegne, i den hellige kirckis samfund, att vere en lem vdj Christo Jesu, och delactige vdj alle himmelske gaffuer med oss. Gudtz søn regiere eders hierte och sind och bevare eder, at i icke falder vdj saadane eller andre syndere meere; men at i kunde leffue it roligt och stille leffnit vdj all gudelighed och ærlighed, gud thill cere, andre thill it gaat exempell och eder selff thill salighed, det giffue eder gud fader ved Jesum Christum. Amen. B.

L. 8-9. gack bort - mere] A; gack bort vnder gutz naade, och synd icke mere C; gach derfor nu y fred, och synd icke mere E; gack i fred og synd icke mere H; P. C. D. N. ("Per Christum Dominum nostrum" el. "[in] pace Chr. D. n.") Vade B.

II.

Side 382.

L. l-2. En - dem] A, C; En kort wndervisning om dennom B; Enn vnnderuissening huorledis der handelis mett dem F. I E er hele Overskriften paa Lat.: Modus agendi cum obsessis.

L. 4-5. doc. -1547] A; Doct. Petro Pall. B; Doct. Pet. Pallad. Anno 1541 1 C; D. Petro Palladio E; Doct. P. P. F.

L. 1. gaaer om] A, B, F; omgaar C.

L. 7. skrydendis] A, C, F; brøllende B; Skriftstedet mgl. i E

L. 11. myn kierre wen] A, C, F; mine kiere venner B, E.

L. 14. troelmanere] A, B, E, F; troldkarll C.

* 412

Side 382 (fortsat).

L. 14. trolden] A, B, E, F; thraaldom C.

L. 14. den som] A, F; dennom B, C, E.

L. 15. iegh (end dog jeg] A, F; endog ieg B, E; ieg (icke fordi ieg C.

L. 16. wuilligh] A, B, F; wuittig C; wtuctig E.

L. 18. myn samuittighedtt] A, C, E, F; mit embede och samvittighed B.

L. 19. ikun] A, E, F; icke vden B, C.

L. 19. gecke] A, C, F; gieckerj B, E.

L. 20. thismere] A, E, F; dis ydermere B; diss bedre C.

L. 22. falsk gudz dyrckelsse] A, C, E, F; falsk gudtz tieniste och affgudtzdyrckelse B.

L. 22. anden wgudelighed] A, C; anditt wgudelighed B; andre wgudetighed E, F.

L. 23. som - paffuedom] A, F; som vi seer lige nock i paffuedommit B; som wi haffue hørt nocksom i paffuedommit C; som vi haffuer seet tegn nock thill wdi pawedømmit E.

L. 23-24. huor - wand, oc] A1, F; huor dieffuelen vigede aff menniskene, oc2, naar mand stenckte vied vand paa hannom B; huorledis dieffuelen hand brendis i det de stenckte viit halt vand paa hannom, och C; huor dieffuelen kunde brøle y dett de stenckte kald vand paa hannem, och E.

L. 25. stoel och handline] A, B; staaell och liner C; staall och anden handell E; stoell och handele F.

L. 26. then wederstygheliige paffuemesse] A, E, F; den wgudelig paffuis messe B, C.

L. 27. søghe noghen op] A, B, E, F; opsøge nogen C.

L. 28. som thennom wilde tiene] A, C, E, F; som wille thienne dem B.

L. 28. nøedt] A, B, E, F; maade C.

Side 383.

L. 1. hand] A, C, E, F; de B.

L. 2. thett ord] A, B; de ord C, E, F.

L. 5. vd] A, C, F; udpaa B; ud (at vddriffue) E.

L. 6. vrangt] A, B, C, F; wrett E.

L. 7-8. paa thett att theris gierninger skulde icke] A, C, E, F; for deris gierninger var onde, paa det de icke skulle B.

* * 413

Side 383 (fortsat).

L. 8. straffis] A, B, E, F; obenbaris och straffis C.

L. 9. mange gode prestmend] A, F; mange præstemend B; mangen sogneprest C; mange guode mend E .

L. 9-10, en haanhed/ att de ycke] A, C, E; som icke B; endog att de icke F.

L. 12-13. huilket - anditt] A, C, E, F; huilcke vare vell nock att indfalle thill gud med troen, bøn och faste B.

L. 13-15. forvansket i B.

L. 14. seet] A, F; sæt C; sat E.

L. 17. hellighe och werdighe willj] A, B, F; hellige raad och villie C; hellige och beste villig E. Her ender C.

L. 19. nogen] A, E, F; folck B.

L. 22. och the erre] A; och ere B, E, F.

L. 26. maa] A, E, F; kand B.

L. 26. ja tør well] A, F; ja hand tør vell E; ja kand vell skee B.

L. 27. badhe] A, F; begge B, E.

L. 28. hans øgne] A, E, F; sin øyne B.

L. 30. en hell by] A, F; en halff by E; Sætningen mgl. i B.

L. 32. wij fulde indt] A, F; vi futte for hannom paa knæ B, E.

Side 384.

L. 2. regne thett] A, E, F; dett regne B .

L. 2. suoer] A, E, F; stor B.

L. 2. then fallende siughe] A, B, E; dend fallensoett F.

L. 7. ffarligt] A, E, F; forferdelig B.

L. 11-S. 385, L. 2 mangler i E.

L. 13. mundhoff] A, F; mundheld B.

L. 14. bander] A, F; bander, suerger B.

L. 16. the onde] A; de onde aander B; de ander F.

L. 17. wdtt aff øyen och næse] A, F; ud at røggen B.

L. 19. gudz heffn] A, F; gudtz straff B.

L. 19. sin næste] A, F; (sig eller) sin næste B.

L. 21. heder] A, F; kalder B.

L. 21-22. thett som ontt er.. dett som ontt er] A; det som gott er.. det gode et contra B; det wnde.. det same F.

L. 23. som hannom kalde paa] A, F; som hannom paakaller B.

L. 24-25. som hannom hæde paa] A, F; mgl. i B.

L. 27. vitas] A, F; vitis B.

414

Side 385.

L. 1. laa och welte segh] A, F; laa och huilte sig [!] B. Fejlen skyldes vel, at den, der efter Diktat har nedskrevet "welte", fejlagtigt har stavet "huelte", hvad en senere mere kyndig Retskriver har opfattet som "huilte".

L. 5. opkaste] A, F; opkast B, E.

L. 8. bortt ledtt] A; bortførdt B, E, F.

L. 6-29 meget kortfattet i B. Skriftstederne er i det hele meget uensartet citerede, Jfr. Variantnoten til S. 386, L. l-17.

L. 34 saa stoer jemmer] A, E, F; saa suar pine B.

L. 35, altingest] A, F; alting B, E.

Side 386.

L. 1-17 meget kortfattet i B; mere udførligt i E. F. Ex. L. 10-12: Lu. 22 Simon Simon see sathann haffuer begeritt etc. eo vsque da styrcke tyne brødre] A, F; Luc. Simon Simon. See sathan haffuer begieritt hand motte sicte dig, som mand sicter huæde, men jeg bad faderen for dig, att din tro skulle icke fattis etc. E; Stedet mgl. helt i B.

L. 20. hand-læsse] A, E, F; mand som da thilstede ere den læse B.

L. 21-S. 387, L. 2. Skriftstederne overensstemmende i A og F, men meget kortfattede i B og temmelig vidtløftigt citeret i E.

Side 387.

L. 6-9. Judas Brev 9. afvigende citeret i B.

L. 12. læde] A; wrene B, E, F; "urene" bruges baade i Haandbogen og Ordinansen, se nærv. Udg. S. 103, L. 18 og S. 185, L. 20, jfr. S. 42.

L. 28. knusit sønder] A, F; sønderknuset B, E

L. 31. skrydendis] A, F; brøllende E; mgl. i B; jfr. Varianten til S. 382, L. 7.

L. 33. wd gaaett] A, F; wdgangen E; dreffuen B.

Side 388.

L. 6. tylstedelsse] A, F; thilladelse B, E.

L. 7. øieblick] A, E, F; øyeblick førde oss ned thill helffuede B.

L. 9. guds willj] A, E; guds gode vilie B, F.

L. 28. den rette ffredførste] A, F; fredsens første B; den rette fredssens første E.

415

Side 388 (fortsat).

L. 31. taghe] A, E, F; grandgiffueligen tage B.

L. 31. wgudeligh handell] A, E, F; wgudelighed B.

L. 32. wdj pauedommitt] A; udj paffuedom B, F; y pawedømmit E. Jfr. Varianter til S. 382, L. 23.

L. 33. att driffue dieffuelskaff wd] A, F; att wddriffue dieffle B; att driffue dieffle ud E.

L. 34. medell] A, B; ord oc middell E; handel F.

Side 389.

L. 1. predickere] A, E, F; prædickantere B.

L. 1. forbødtt] A, B, F; forbøditt och attwaritt E.

L. 2. saadant] A, E, F; saadant som de icke selff forstaa B.

L. 20. ware segh] A, E, F; tage sig vare B.

L. 25. sildigh] A; silde B, E, F.

L. 26. engleledis] A; englers (engles) B, E, F; jfr. Textrettelsen foran S. 407.

L. 29. foruare] A, B; bevare E; were F.

L. 36. dieffueliind] A, E, F; den gamble slange B.

L. 36-S. 390, L. 4 forvansket i B.

Side 390.

L.5-11 mgl. i B, E; L.9-10 "ÿ - 1547" mgl. i F.

L. 11. Petrus Palladius] A; P.Palladius doctor est autor F.

III.

Side 392.

L. 1. En] A; En kort D.

L. 12. heller] A; eller D.

Side 393.

L. 15. oc suor] A; oc D.

L. 22-23, wor kierriste - ordinatz] A; mgl. i D.

L. 29. oc emoedtt] A; oc D.

L. 35. fiyttelighe] A; flitige D.

Side 394.

L. 6-7. och fforsendis] A; mgl. i D.

L. 21. den] A; thennom D.

416

Side 395.

L. 6. sildigh] A; silde D.

L. 6. medtt och moedgangh] A; medgang oc modgang D.

L. 6. heller] A; etter D.

L. 19. huilken] A; huilcket D.

L. 21. rette arbeyde] A; arbede D.

L. 30. tiendtt] A; tynge D.

L. 34. werrit] A; varitt D.

Side 396.

L. 10. icke haffuer] A; haffuer icke D.

L. 18. villet lade] A; ladett D.

L. 20. attu] A; thu D.

L. 23. intidtt] A; oc intedtt D.

L. 36. mett alle] A; alle D.

Side 397.

L. l-2. huess eller jordtt] A; huss eller gaar D.

L. 5. fforderffuingh] A; forderffuelse D.

L. 6. bekender] A; beklager D.

L. 11. behoff] A; i behoff D.

L. 14. wessenn] A; wisse D.

L. 31. kunde] A; kiende D.

Side 398.

L. 3. almindelighe] A; i almindelighed D.

IV.

Hdskr. E er meget ufuldstændigt. Saaledes mangler S. 400, L. 3-7 (hoc - leventur), L. 8-10 (ut- etc.), o. m. m.

Side 400.

L. 5. oppidis] B; oppidis et civitatibus G.

L. 11-12. De puero - sexus] B, G; De puero quot quot dies menses septimanas habuerit cujus sexus E.

L. 13. lectis] B; lecto E, G.

L. 13. qvieverit] B, G; quievit E.

L. 14. inquirendum] B, G; perconstandi E.

L. 15. sobriis] B, G; sobrijs an ebrijs E.

L. 15. extinctus] B; oppressus G, E.

417

Side 400 (fortsat).

L. 20. juniores] B; juniores sev juvenculæ G.

L. 23-24. (in ore-etc.] B; In ore duorum aut trium stat omne testimonium. Et ubi duo etc. G.

L. 25-26. convenientius - ebrietatem] B; convenientissimum, modo sit vel ante meridiem vel statim a meridie, ne quid mali forte post meridiem accidat propter alicujus ebrietatem G.

L. 29. pro se] B; ante se collocatos G.

L. 33. vel impietate] Her slutter G.

Side 401.

L. 2. Quod est tibi nomen] B; Huad er eders naffn. E.

L. 13. visseligen - brøst] B; vist verre nogen bryst paaferde E.

L. 14. veritt] B; giffuitt E.

L. 14. en aarsag thill] B; aarsag E.

L. 16. anretter - retter] B; retter hand saadant op E.

L. 18. och - sacrament] B; naar vaar y sist y kirken och annammede Christi legem och dyrebar blod. (Ny Linie:) Ad pastorem. E.

L. 19. 3 - pastor] B; Huad windissbyrd ved y att giffue dem Domine pastor? E.

L.21-23. End - absolvendos] B; End y deris naboer? E.

L. 24. forligelse] B; forligelse maall E.

L. 24. skienden] B; senden E.

L. 25. Efter thil haabe findes i E: Holder y icke drick eller andenn løss handell y eders hus?

L. 25-S. 402, L. 4: Beder- vere] B; Bede y afften och morgen och befaler gud eders børn och huss? Thi huo som dett icke giør hand biuder dieffuelen thill giestt och forsager gud. Holder y huer andre med tro och loffue. Der maa verre nogen aarsage thill saadan skade. Derfor tencker eder om. Bedrer eder att dette icke skall gaa eder verre. E.

Side 402.

L. 7. ut] B; ut resipiscant et E.

L. 8-9. Tertius - poenitentiam] B; Actus 3. De lege est prædicandum E.

L.21. desperationis] B; deprecationis E.

L. 27-28. fideijussoribus - perdiscant] B; ut inprimis ea addiscant E.

L. 32. giffuer och skiencker] B; haffuer giffuit E.

418

Side 403:

L. 13. med vilie] B; med vilge och vred hu E.

L. 16-17. end hende biudis] B; end hun kand faa E.

Hele Stykket S. 402, L. 29-S. 403, L. 17 er meget forkortet i E. Af det følgende mangler i E S. 403, L. 20 (Lige)-L. 23 (liuss) og L. 27 (nisi)-S. 404, L. l (supra).

Side 404:

L. 2. qvinde lille B; syster E.

L. 6, som eder burde] B; som dett sig burde E.

L. 11-12. vill giffue] B; vnder E.

L. 20. gud-ellers] B; gud stedde ellers icke saadant thill E.

L. 25. eder hoet] B; eder E.

Side 405:

L. 8-9. vbi - etc.] B; Ita filia mea, dicit Christus ubi duo vel tres sunt in nomine etc. E.

L. 23. si, bene] B; sin affirmat, bene E.

L. 25-32. Et præpositus - possibilitate] B; Et interminabitur marito ne exprobret unquam uxori factum et concludat quod sequenti die Dominico mulctam det pauperibus in ea parochia pro eorum possibilitate summo cordis desiderio. E.

NOTER TIL EXPEDITIONES PRO PASTORIBUS.

S. 376, L. 15 flg. Jfr. Ordinansen, foran S. 186, L. 29 flg.

S. 382, L. 10. Overskriften "Til Læseren" kunde synes at modbevise den Opfattelse, at Afhl. ikke var bestemt til Tryk. Men vistnok med Urette. Udtrykket, der var den almindelige Overskrift til slige indledende Bemærkninger, er faldet Palladius naturligt ogsaa her, hvor Skriftet var bestemt til at publiceres gennem Diktat og Afskrift, ikke gennem Tryk. Udelukket er det dog ikke, at Palladius oprindelig har bestemt Afh. til at trykkes, men at han ikke har faaet Tid til at udarbejde den hertil. Der er jo en paafaldende Forskel paa de omhyggeligt gennemarbejdede indledende Stykker, de følgende løst sammenføjede Anvisninger og Bibelsteder, lige til Slutningen: "skrevet hastelige i København".

S. 382, L. 19. som hand lader ffor dvs. "hvem han indbilder"; jfr. "lade sig", Kalkars Ordb. II, 719 b.

419

S. 382, L. 25, stoel och handline. Til Præstens Messeklæder hørte i Middelalderen Stola og Haandlin, Et Vidnesbyrd om Protestantismens fuldstændige Sejren i Gudstjenesten er, at Betydningen af begge Ord er glemt allerede i Slutningen af 16, Aarh.: Stol forvandles til Staal (!), Haandline til Liner og Handel (!), se Variantapparat foran S. 412.

S. 383, L. 14, seet "sat" dvs. "sammensat, samlet",

S. 383, L. 24, hues bruges her og oftere som betingende Konjunktion. Saaledes i Hdskr. A fra 1557, nærv, Udg, S. 385, L. 31, S. 392, L. 22 o. fl. Den alm. Antagelse (f. Ex, Falk og Torp, Dansk-Norskens Syntax, S. 236), at "hvis" først i 17. Aarh. bruges som saadan, er altsaa urigtig.

S. 383, L. 30. then fattighe Hans Skram wdj i Ffarendeløsse, jfr. Visitatsbogen, Heibergs Udg, S. 176, hvor en udførlig Skildring gives af denne djævlebesatte.

S. 384, L. 27, Vitas patrum, sikkert en af de mange anonyme Bearbejdelser af det Hieronymus tillagte Værk "Vitæ sanctorum patrum". Paa d. kgl. Bibl. findes en saadan fra Aar 1500, hvis Titel er Vitas patrum. Jfr. Bruun, Aarsberetninger fra d. st. kgl. Bibl. IV, 164 og Chr. Pedersen, Danske Skrifter I, 389,

S. 403, L. 23, med piger at thende liuss. Sætningens Mening er uklar. Om overtroisk Lysetænding hos Spædbørn se Troeis-Lund, Dagligt Liv (illustr. Udg.) VIII, 65 og Feilbergs Ordb. II.,480.

S. 404, L. 2, Det kan mærkes, at Præsten her siger "I" til Absolvenden, mens han i Afhdl. om Manddrabere bruger "du". Dette skyldes formentlig ikke Forskel i Forf.'s Brug, men i Afskrivernes,

S. 404, L. 25. eder hoet "eders Hoved", Meningen uklar, Hdskr, E har kun eder.